E t P a r Or d om de hos os dannede Landboe- foreninger, som et gloedeligt Tidens Tegn.
^ e t er bekjendt, at der i de senere A a r har dannet sig Landboforeninger i flere a f D anm arks E g n e , og at flere a f disse have begyndt at udfolde en g a v n lig Virksomhed. A t Aslociationsaanden paa denne M a a - de har viist sig virksom ib la n d t o s , maa vistnok an
sees fo r et a f T idens T e g n , men da disse just ikke alle ere glcedelige, er det vel ikke overflodigt at vise, i hvilke Henseender det kan haabes, at Landmandenes Foreninger kunne vorde g a v n lig e , og hvad der v il kunne bidrage t i l , at de kunne vedblive at v a re dette i leengere T id . B etragtningen henvender sig derfor t i l Besvarelsen a f disse to S p o rg s m a a l:
1 ) H v o rfo r kunne Landboforeninger ansees fo r gavn
lige? og
2 ) Hvorledes v il Interessen fo r dem og Lysten t i l at mode i Landm ands Forsam linger kunne vedlige
holdes.
i.
Allerede fo r 43 A a r siden, da Albrecht T haer skrev sin In d le d n in g t i l Kundskab om det engelske Land
b rug, vare landoeconomiske Societeter en gammel S ag i E ngland. D e t celdste og fornemste ib la n d t dem, . Londoner Societetet fo r O pm untringen as Kunster,
N y Rakke. 3 B . 3 H . 2 4
M a n u fa ktu re r og H a n d e l* ) , havde allerede dengang udgivet 13 B in d a f fine F o rh a n d lin g e r, fo r storste D elen a f landoeconomiskt In d h o ld . Ncest efter dette v a r Societetet i B a th , som udstrakte sig over S o m merset, W i lt s , Gloucester, Dorsct samt Staden og Grevskabet B ris to l, det anseeligste; men lignende S e l
skaber fandtes i Zsork, S a lfo rd , O dcham , K e n t, E s ser, D evon, Leicester, D u rh a m og flere S teder. M a n ge a f de store Landeiendommes Besiddere sogte alle
rede dengang at give deres Forpagtere Erem plet paa en fuldkomnere D riftsm aade. Ved dem er Agerdyrk
ningen i mange a f E nglands Provindser bleven bragt t i l en storre Hoide. D e have anstillet noiagtige F o r- fo g , bekjendtgsort dem i allehaande periodiske S k rif
te r , befordret U dverlingen a f Id e e r og E rfa rin g e r, undersogt Rigtigheden eller Urigtigheden a f de offent
lig fremsatte O pgivender, og stiftet og vedligeholdt landoeconomiske Selskaber, h vo r P rcrm ier udsattes fo r de bedste A rb e id er, og hvor den simple Forpagter modte saavelsom H ertugen, og talte fo r tro lig t med denne om hans S tudes og S v iin s T riv e ls e **).
I Tyskland have is å r i den senere T id mange S a m fu n d a f Landmcend dannet sig, og m an h ar der la g t fo rtrin lig V a g t paa F o rsa m lin g e r, hvor praktiske Landmand ved personligt M ode udverle Id e e r og E r
* ) k o r i k e e n c o u r a A e i v e i t t o t s r t s , m s n u t s e M r c s a o 6 c o m - r o e r e e .
* * ) Einlettung zur Kenntniss der englischen Landwirthschaft, von Albrecht Lhaer.
faringer med hinanden. Flere hundrede Landmand, endog fra fjerne Egne, have modt ved disse S a m lin ger, som paa flere Steder have vedvaret i flere D age.
Saadanne Sammenkomster afholdtes 1837 i Dresden fra 2dcn t i l 9de O cto b e r; 1838 i C arlsruhe fra 6te t i l 13de Septem ber, og 1839 i P o tsd a m , h vo r flere end 800 Landmand strommede sammen fra alleTydsk- lands Egne, ja selv fra F ra n krig e 'o g R u sla n d , og af
holdt M o d e r i 6 L 7 D a g e ; — 1840 i B r u n n i M a h re n fra den 2 0 t i l 27 September.
M a n har i disse Sammenkomster opgivet at hol
de F o re la sn in g e r og T a le r eller at oplåse Afhand
lin g e r, som N oget der medtager fo r megen T id ; og man har i det Hele foretrukket den m undtlige Medde
lelse fo r den skriftlige. M a n har anseet det fo r H o vedsagen, at de dygtige Landmand kunde la re at kjen- de hinanden, at de, der interessere sig fo r samme G jenstand, kunde opdage hverandre, de, hvis A n skuelser og Tankegang stemme overeens, kunde modes.
D e stiftede Bekjendtskaber udvides og styrkes ved E r- cursioner i Omegnen. I Forsamlingssalen fte m la g - ges P ro v e r, fremvises ubekjendte eller forbedrede Red
skaber, fremsattes E rfa rin g e r, o plofts T v iv l. D e t synes ogsaa, at der ved flere a f disse Sammenkom
ster forud har va re t bekjendtgjort flere vigtige O pga
v e r * ) (V erhandlungsfragen), hvis Besvarelse i M o derne man har anseet fo r onskelig.
») I det mindste hedder det i Grev v. der Osten Sackens Be- kjendtgjorelse, i B e rlin g ffe Tidende N r . 80 fo r 1841, om
2 4 *
A t disse S a m lin g e r have virket meget g a vn lig t baade paa Landvæsnet i Scrrdeleshed og paa Folke- dannelsen i Alm indelighed, at de have bidraget t il at berigtige eensidige Anskuelser, have Landvæsenet Paa et hoiere Standpunkt og oplive Alm eenaanden, derom haves mange gyldige V idnesbyrd fra Decltagcrne. En a f disse f. E r. (A m tsraad Koppe fra W o llu p ) siger saaledes: „M a n g e M isforstaaclser, som de bedste skriftlige Meddelelser ere udsatte fo r , berigtiges her ved saadanne Moends mundtlige Forklaringer og O p ly s n in g e r, som besidde en lang E rfa rin g i Landvce- sens-Anliggender. H e r hersiede kun det Sindelag, som er en Folge a f at forske efter Sandhed. M enne
skenes onde Lidenskaber, M isundelse, M is tr o e , smaa- lig Bagvaskelse, vare ikke synlige. — E nhver mcd- deelte hvad han vidste og efter Evne- Gam le B e - kjendte gloedede sig ved Gjensynet, og M a n d , som ikke tilfo rn havde seet hinanden, sluttede Vensiabsfor- bindelse."
A t Landboeforcninger og Sammenkomster a f Land- mccnd ogsaa hos os maae have lignende gavnlige V irk n in g e r, bor man haabe. H vad Landboforeningerne i enkelte A m te r*) allerede have v irk e t, t i l Anskaffelsen a f bedre Soedekorn, S v in g p lo ve s Udbredelse, F ru g t
Udsarttelsen a f de tydffe Land- og Forst-Moends Forsamling iD o b e ra n : " D ie statutenmassige Einladung u n d B e k a n n t - m a c h u n g d e r B e r h a n d lu n g s f r a g o n w ird tempestive crfolgen."
* ) F , Ex. Soroe A m t.
havers Anlcrg o. s. v ., er bekjendt nok, og der er G ru n d t i l at formode, at det kongelige Landhuushold- ningsselflab fra flere S id e r v il fole sig opfordret t i l at trcede i noermere Forbindelse med de mindre S am fund a f Landmoend, og t i l at danne et Centralpunkt fo r disse. Ligeledes synes den Opgave nu at ligge det kongl. Landh. Selskab meget ncer, at foranledige og ved Indbydelse at opmuntre t i l storre Sammenkomster a f de dygtigste Landmoend fra hele R iget. — M e n Landboeforeningerne have endnu een S id e , fra h v il
ken jeg tro e r, at man h id til ikke noksom h ar betragtet dem , og det er deres F o r h o l d t i l S t o e n d e r - J n - s t i t u t i o n e n . N a a r nemlig Forhandlingerne ved disse Foreningers M o d e r fores med den O rd e n , som er nodvendig, hvor en D iskussion stal kunne voere op
lysende og lede t i l noget R esultat, maa de kunne v o r
de en ikke uvigtig F o r s k o l e fo r Stoendersalen, eller i det mindste en god Leilighed fo r Landeicndommenes Besiddere t il at faae et klart Begreb om de parlamenta
riske Krocster og Capaciteter, de eie i deres egen M id te . D e kunne her med temmelig Sikkerhed faae at vid e , hvilke Moend a f deres egen S ta n d der v i l de vcere i S ta n d t i l at forsvare en P la d s i Stoen
dersalen, og hvilke a f dem derimod d e rtil ere mindre flikkede. — P aa den anden S id e derimod kunne Land
b o fo re n in g e rn e , hvis Form aal bor voere F r e d o g A r b ei d e, og hvis stadige V algsprog maa voere: „b o rt med alflens P o litik ," danne en Modvoegt mod Tve
dragtens A a n d , som Stoenderforhandlinger og D a g
blade eller den indenlandske P o litik saa let kan frem kalde. — Dagbladene maae fo , fo r at kunne bestaae, skrabe at vare interessante, de henvende sig derfor ofte t i l de stridende Interesser, eller om der fo r A ie - blikket er Fred imellem disse, soge de i deres egen Interesse at vakke Interessernes S tr id . Denne maa ogsaa ofte fremtråde i Stænderforsamlingerne. H v o r v ig tig t maa det derfor ikke v a r e , at Besidderne a f storre og mindre Landejendomme stundum samles t il fredelige F o rm a a l, at de la re personligt at kfende og agte hinanden, og at de blive v e lv illig t sindede in d byrdes, i det de forene deres K ra ftc r t i l Kamp mod Jordbund og K lim a , U veir og Ukrud, Rust og B ra n d .
V i v ille nu soge at begrunde det her Sagte no
get yderligere.
D e t kan ikke v a re undgaaet nogen opmarksom Ia g tta g e r af de senere T id e rs Begivenheder og a f S tanderinstitutionens U dviklingsproces, at de mindre Landeiendommes Besiddere ofte befinde sig i Forlegen
hed fo r at finde Deputerede i deres egen Valgklasse, der i S tanderforsam lingen kunde v a re noget andet og mere end Statister. — Enten har der ikke allevegne v a re t saadanne M a n d i V algernes narmeste Kreds, eller de have ikke h avt nogen Leilighed t i l at blive bemarkede, deres Capacitcter have v a re t som Lyset u n der en Skjeppe, efterdi V algerne have seet sig om efter Valgkandidater i den vide V e rd e n , blandt P ro fessorer, Publicister og andre dem egentligt ganske ubekjendte Folk. D a Valgbarheden blev knyttet t i l
O
Eiendoms-Besiddelse, saae Bondestanden de fleste M cend, om hvis Dygtighed t i l Deputerede den kun
de have nogen begrundet M e n in g , udelukkede fra V a l
get, og dens V a lg re t blev den derfor t i l mindre N ytte, blev et Redskab i dens H crnder, som den ncrsten ikke vidste at bruge t i l Noget. Herom vidner ikke saa faa a f Valghandlingerne, f. E r. de, h vo r man valgte V a lg - directeuren, uagtet dennes udtrykkelige Protest, eller andre baade H oie og Lave, som ikke kunde vcelges.
D e t har derfor a ltid forekommet mig at vcrre en M a n gel ved Stcenderinstitutionen, at man ikke ved at give flere Capaciteter Valgbarhed satte Bondestanden i S ta n d t i l at gsore selvstændige V a lg . N u gsor dens Ubeksendtskab med Mcend, der kunne have en M e n in g i Stccndersalen og fremsatte den paa en passende M a a d e , det nodvendigt fo r den at hore efter Anbefa
lin g e r, og at lade sig lede, og at denne Omstændig
hed har givet og fremdeles v il give Anledning t i l M a - chinationer, kan ikke om tvivles. Im id le rtid have S a gerne nu taget en saadan V e n d in g , at Valgbarheden vel for det forste maa blive u fo ra n d re t, i det mindste in d til Constitutionsgscrringen har klaret sig. Denne Gscering ha r medfort adskillige mcerkeligePhcrnomener, og ib la n d t disse ogsaa dette, at det er blevet Bonde
standen en heel D eel vanskeligere at ksende sine oprig
tige Venner iblandt de M a n g e , som i den senere T id have stillet sig i disses Rcrkke. Almeenaanden er nu virkeligt levende hos N o g le , i Andre er den derimod faret paa allerhoicste B e fa lin g ved Stcrnderanordnin-
gens P u b lika tio n , og atter hos Andre er den en M o desag og intet Videre. M e n det samme er Tilfceldet med en a f Almeenaandens M r in g e r , Bondevenstabet.
D e t v a r saaledes et Soersyn, som v a r forbeholdet vore T id e r , at F o lk , som tilfo rn a ld rig havde ta lt med en B o n d e , uden fo r at opholde sig over ham, pludseligt traadte heelt martialske o p , og viste den ganske Verden deres glubske T a ille som fore og stoerke Bondevenner. — V e l v a r dette ikke forunderligere end saa meget Andet, f. E r. at Mennesker, der havde mistet deres B e tje n in g formedelst u rig tig t Regnstab, nu havde meget a t udsatte paa S tatens F in a n s re g n skab; — at den, der ald rig havde vidst at raade sig selv i sine egne simpleste Anliggender, paa eengang fandt en heel Pose fu ld a f gode Raad t i l R egjerin- gen — eller at den, der havde stor Respekt fo r sin Kones T o ffe l, hoirostet tilraabte Kongen og hans M i nistre ikke at cendse a l Verdens Potentater. M e n at Bondestanden maatte undre noget derpaa, — at den ikke strar kunde fatte fu ld T illid t i l alle de Perleven
ner, den paa engang havde erholdt, efterat den havde faaet et stort A n ta l Pladser i Stcendersalen at bortgive
— er i sig selv temmelig n a tu rlig t. Im id le rtid have de mindre Landeiendommes Besiddere fo r Dieblikket ncesten kun V a lg e t imellem P rocuratorer og Publicister.
— Valgtes de forste, da blev Stcrnderstibet snart saa vel lastet med J u ris p ru d e n ts , at man ikke just beho- vede at vcere nogen Commodore T r u n n ia n , fo r at sole stor F ry g t fo r at vove sig der ombord. — B le v
de unge Publicisters V a lg a lt fo r alm indeligt, da v a r det at befrygte, at Stænderforsamlingen vild e fo r
vandles t i l et S la g s Lyceum fo r haabefulde unge M a n d s politiske og dialectifle D is p u te re -A v e ls e r, som crldre M a n d , der besadde N a tio n en s T illid , ikke kun
de faae T id t i l at anhore, og h vo rfra de derfor maatte trcrkke sig tilbage. — N a a r da om nogen T id lu tte r haabefulde unge Moend havde erobret Stcendersalen, vilde det med dennes moralste B etydning tage den samme V e n d in g , som det allerede har taget med ad
skillige andre S a m fu n d , der kom t i l Verden under store Forventninger.
S k a l derfor S toender-Institutionen gaae frem og udvikle sig t il storre B e ty d n in g , da maae de mindre Landeiendommes Besiddere stroebe at udfinde de Moend a f deres egen M id te , som kunde fortjene P la d s i Folkeraadet, eller dog let kunde uddanne sig d e rtil.—
M e n t i l begge Dele ville Landboforeningernes General
forsamlinger, saavelsom de storre Forsamlinger a f dyg
tige Landmand fra hele R ig e t, tilbyde en onstelig Leilighed.
A t disse Foreninger og Sammenkomster ogsaa kunne vorde en gavnlig M o d v a g t mod Partie-Aanden og Tvedragtens A and, er let at indsee. I dem er S killevaggen nedbrudt mellem de forstjellige Klasser afLandm and. Forenede til et fa lle d sF o rm a a l, Frem gang i Kundskab og D yg tig h ed , Agerbrugets Frem skridt i det Hele og hos hver enkelt Landmand, ville de fatte Agtelse og V e lv illie fo r hverandre. Forsam
lingernes N a tu r v i l medfore, at R ang og S ta n d b li
ve langt mindre gjeldende end Kundskab og D u e lig hed. N aturen er jo den J o u rn a l, alle Landmand maa lase og studere A a r efter A a r. D ens Love udgjore den Constitution, hvis ansvarhavende M in is tre de alle ere. M e n falleds S tu d iu m i N aturens B o g har a l
tid voeret et virksomt M id d e l t i l at forene Gemytter, og v i l forhaabentlig ogsaa blive det i Fremtiden. — Fremdeles kunne Landboforeningerne tjene t i l at svcrkke de stadelige V irkn in g e r, visse Jo u rn a le rs idelige Raab om Embedsaristokratiet let kunde have. Jeg veed ikke, om der er noget S a n d t i den Paastand, som saa ofte er gjcntaget i den senere T id , at der findes et Em - bedsaristokratie i D a n m a rk , eller at Embedsstanden skulde her have overveiende Anseelse; men jeg veed, at om det v a r sandt, da v a r det gloedeligt; th i da Embedsmandene kun ere S tatens og Lovenes Tjenere, maa det lette Opnaaelsen a f Statssamfundets F o r- m aal og sikkre Lovenes Overholdelse, at S tatens T je nere ere agtede og vel anseete, ligesom det Modsatte maatte fremkalde Svaghed i S am fundet, og aabne D o re n fo r allehaande Uordener.
D a det im id le rtid er mere at onfle end at vente, a t visse B la d e ville holde op med deres Raab mod Embedsmand og Bestyrelse ialmindelighed, er det godt, at Folket paa en praktisk V e i kan overtydes om beg
ges Nodvendighed. I enhver F orening, som oprettes i et praktistt Oiemed, v i l Nodvendigheden a f V edtag- te r , S ta tu te r eller Love, og Uundvarligheden a f B e
styrere eller E m bedsm and, som lede Forhandlingerne, overholde Lovene og bringe Beslutningerne r'Udforelse, vise sig og gjore sig gjeldende. D e as Foreningens Medlemmer, som faae Deel i Bestyrelsen, overbevises snart a f E rfa rin g om, at det er vanskeligt at styre t i l A lles T ilfredshed. M a n kan da vel antage, at Land
m ands Deeltagelse i Foreninger a f det forannavnte S la g s maa tjene t i l at aabne deres D in e fo r det tomme og overdrevne i adskillige B lades D eklam atio
ner om Embedsaristokratie, o. s. v . D e ville komme t i l den Erkjendelse, at det er noget A n det, selv at komme i Naadstuen, end at give Borgermester gode R a a d , og deres Omdomme om S tatens Tjenere v il vorde b illig t og re tfa rd ig t.
2
.M e n maa man a f disse og flere G runde ansee Landmands Sammenkomster fo r saare g a vnlige, saa maa det ogsaa v a re v ig tig t at overveie, hvad der k a n b i d r a g e t i l a t v e d l i g e h o l d e I n t e r e s s e n f o r d e m . A t stole paa, at den blotte Sammenkomst i og fo r sig selv v il v a re interessant nok, uden at nogen a f de Deeltagende forud h ar tankt p a a , hvad der i den bor afhandles, i den sikkre F o rv e n tn in g , at Aanden nok i selve Forsamlingen v il komme over dem, forekommer m ig at v a re noget m is lig t. M a n v il vist gaae sikkrere, ved, i det Mindste i Begyndelsen, fo r ethvert M ode at bekjendtgjore nogle O pgaver (V c r- handlungsfragen), om hvilke man onsker at erfare de kyndigste Landmands M e n in g . D e t er da sandsyn
lig t , at flere landocconomifle P roblem er, ved at sam
menligne flere dygtige Landmoends M eninger og E r fa rin g e r, kunne vorde loste i disse Sammenkomster paa en temmelig tilfredsstillende M aade.
Dernoest bor man opmuntre Landmoend t i l at meddele Forsamlingen deres a n s t i l l e d e F o r s o g , selv de ufuldstændige iblandt disse, der ikke have fort t i l noget R esultat, paa det at de indsamlede E rfa rin ger kunne suppleres eller berigtiges ved at sammen
lignes med Andres. Jeg stal tillade mig at oplyse dette med et P a r E re m p le r: D a Rapsoeden har saa mange Fiender i J o rd lo p p e r, O rm e og B ille r , kunde det voere a f Vigtighed at finde en anden oliegivende P lante, der .var mindre udsat fo r at odeloegges o g a lt- saa kunde dyrkes med storre Sikkerhed. S o m en saa- dan har man anbefalet m s6ia sstiv«. Jeg har der
fo r anstillet et lille Forsog med denne; men stfondt den vorer v illig og er meget rig paa O lie , er feg dog bleven kfed a f dens D y rk n in g , fo rd i Frohusene modnes saa u lig e , a t Jndhostningen eller In d s a m lin gen a f Froet er et saare troettende og v id tlo ftig t A r- beide, som b live r end mere ubehageligt derved, at man under Indsam lingen tilsm orer fine Hcrnder og Kloe
der med en kloebrig S a f t , der sveder ud a f Stoengler og B lade. M o n der gives noget M id d e l t i l at sim
plificere Jndhostningen? — D erom onfler jeg at raadsporge Andres E r fa r in g ; th i ellers maa feg efter m in E rfa rin g fraraade dens D yrkning.
Enhver, som ha r brugt S om m erstaldfodring, har
e rfa re t, at der om Foraaret eller Forsommeren, naar Hveden ikke lcenger er tje n lig t i l S ta ld fo d c r, let kan indtroeffe en trang Foderperiode, inden Kloveren b li
ver stor nok, og Vikkehavren bliver tje n lig . — I Frankrige og E ngland synes V intervikker, som udsaaes om E steraaret, at v a re et a f de M id le r , hvorved man gjennemgaaer denne trange Periode. — M a n kunde falde p a a , at vore almindelige Vikker maastee kunde vcennes t i l at taale V interen. Jeg har im id lertid forsogt at udsaae om Esteraaret saavel alminde
lige sorte V ik k e r, som de saakaldte polste Vikker, Lind
ser eller Lendser, som undertiden findes imellem SEr- te r ; men ingen a f disse A rte r har udholdt V interen 1840-41. D e r sporgeS altsaa, om Nogen her i Lan
det har forsogt at forskrive -Vintervikker fra E ngland og Frankrige, og at udsaae dem her, og i bekroestende F a ld , med hvad H e ld ?
F o r at de Forsog, der anstilles a f Enkelte, kunde komme t i l N ytte fo r Flere, formener jeg det g a vn lig t, at enhver Landboeforening aabnede en P r o t o k o l o v e r d e F o r s o g , der anstilles a f dens Medlemmer, h v o ri de a f disse selv indfores under 2 forstjellige A f
delinger. 1 ) D e Forsog, som lykkedes. 2 ) Forsog, som mislykkedes. 3 ) Ufuldstændige Forsog, som behove at fortsattes eller at oplyses ved S am m enligning med Andres E rfa rin g e r.
F r e m v i i s n i n g a f nye S a d e -A rte r (E le y Hve
de, W ittin g to n s Hvede, Hvede fra S t. H elena), nye eller forbedrede Redstaber, P ro ve r a f Produkter, (Oste,
store R o e r, F o l, K a lv e , L a m , S v iin o. s. v .) maa ogsaa ansees fo r et virksomt M id d e l t i l at vedligeholde Interessen fo r Forsamlingerne. S o m saadanne M id le r kunne her fremdeles ncevnes:
1. Udarbeidelse og Uddeling a f smaae S k rifte r om en
kelte praktiske Gjenstande s. E r .: S m orproduktion, Gavntrcees B ehandling o. s. v.
2. A t Generalforsamlingernes Forhandlinger eller idet- mindste en E rtra k t? a f dem offentliggsores.
3. A t det kongelige Landhuusholdningsselskab traider i Forbindelse med de mindre Landboeforem'nger; og 4. at soerdeles dygtige praktiske Landmoend opmuntres
og veiledes t i l at beskrive deres hele B e d r ift; og at disse Beskrivelser derpaa gives i Trykken fo r Foreningens R egning.
Amtsbeskrivelserne give vel noget Lys over Lan
dets Agerbrug i det Hele taget; men de omfatte fo r mange Gjenstande t i l at kunne gaae i den omstoende
lige D e ta il, der forst ret er praktisk beloerende. M a n kunde derfor onske tre Beskrivelser over enkelte Land
brug af forskjellig S to rre lse , om hvilke det v a r be- kjendt, at de dreves med O m hu og paa en fo r deres Dyrkere lonnende M a a d e ; nemlig over 1 ) en Hoved- g a a rd , der drives uden H o ve rie , 2 ) en Bondegaard, der drives med 4 Hefte, og en H uusm andslod, der drives med 2 Koer. S lig e Beskrivelser, forfattede a f de kyndige Dyrkere selv, eller a f Moend, der stode dem ncer nok t i l at kunne gjengive deres hele D o n t og Fcrrd med alle praktiske Observationer, Haandgreb og
R egler, kunde maaskee blive mere la re rig e og afgive en sikkrere V eiledning fo r begyndende Landm and, end mange bindstoerke Landvasensafhandlinger, der ere ud- tankte i Studerekammeret eller udskrevne af tydske eller engelske B a rk e r.
F o r at give et om trentligt Begreb om , hvilken A rt a f Beskrivelse det e r, her menes, lader feg folge en forkortet og f r i Oversattelse a f Oekonom ie-Com- m issair Kirchhvfs Beskrivelse over hans Landbrug i Liehmena i Narheden a f Leipzig i Hertugdommet Sach- sen; om hvilken feg har tro e t, at den ogsaa i flere Henseender kunde interessere danske Landmand.
M e h r n , den 23dc A p r il 1841.
O . D . L u tk e n .
