16. april 2021 19/10247 MALI
FORSYNINGSTILSYNET Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Tlf. 4171 5400
post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk
Afgørelse om markedsmæssighed af GEV Elnet A/S´ aftaler om realisering af energibesparelser i kontrolåret 2018
RESUMÉ
Forsyningstilsynet udtog ved mail af 7. august 2019 GEV Elnet A/S til stikprøvekontrol vedrørende markedsmæssigheden af aftaler om energibesparelser i kontrolåret 2018.
GEV Elnet A/S har på anmodning oplyst, at virksomheden i 2018 indgik en rammeaf- tale med GEV A/S om køb af energibesparelser. Af rammeaftalen fremgår, at GEV A/S forpligtede sig til at gennemføre GEV Elnet A/S´ forpligtelser om realisering af energi- besparelser. GEV Elnet A/S oplyste, at afregningen blev beregnet ved summen af de faktiske omkostninger tillagt en mark-up på ca. 5 pct.
Det er i sagen dokumenteret, at GEV Elnet A/S betalte 2.236.058 kr. for energibespa- relser. Heraf havde GEV A/S en nettoavance på 115.922 kr. for transaktionen.
Forsyningstilsynet påtaler, at kravet om udarbejdelse af et aftalebilag, der beskriver den valgte markedsmæssighedsmetode, der skal udarbejdes samtidig med indgåelse af den skriftlige aftale, er tilsidesat.
GEV Elnet A/S anvendte den fri markedsprismetode (CUP-metoden) med henblik på at dokumentere markedsmæssigheden af den koncerninterne transaktion. GEV Elnet A/S fremsendte en overdragelsesaftale, som var indgået med Thy-Mors Energi Elnet A/S, som sammenligningsgrundlag.
Forsyningstilsynet har konkluderet, at overdragelsesaftalen mellem GEV Elnet A/S og Thy-Mors Energi Elnet A/S ikke kan bruges som sammenligningsgrundlag efter CUP- metoden, da de to virksomheder anses for værende interesseforbundne. Forsyningstil- synet har som led i markedsmæssighedsvurderingen anvendt den transaktionsbase- rede nettoavancemetode (TNMM-metoden) til vurdering af om den koncerninterne af- tale mellem GEV Elnet A/S og GEV A/S er indgået på markedsmæssige vilkår.
Forsyningstilsynet fastsætter efter en samlet vurdering prisen i aftalen til 2.123.288 kr.
svarende til en markedsmæssig nettoavance på 3.152 kr. Forsyningstilsynet nedsætter dermed prisen med 112.770 kr.
Forsyningstilsynet offentliggør denne afgørelse på Forsyningstilsynets hjemmeside, www.forsyningstilsynet.dk.
AFGØRELSE
Forsyningstilsynet træffer efter § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning1 afgørelse om, at GEV Elnet A/S køb af realiserede energibesparelser fra det koncernforbundne rådgiv- ningsselskab, GEV A/S, i kontrolåret 2018, ikke er indgået på markedsmæssige vilkår.
Forsyningstilsynet påtaler, at kravet i § 46, stk. 2, i lov om elforsyning, om udarbejdelse af aftalebilag, der beskriver den valgte markedsmæssighedsmetode, som skal udarbej- des samtidig med indgåelse af den skriftlige aftale, er tilsidesat.
GEV Elnet A/S´ dokumentation har ikke godtgjort, at aftalen er indgået på markeds- mæssige vilkår. Forsyningstilsynet fastsætter skønsmæssigt den markedsmæssige pris i rammeaftalen til 2.123.288 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 38,41 øre/kWh, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.
Forsyningstilsynet nedsætter dermed prisen i aftalen med i alt 112.770 kr.
Dette indebærer, at afgørelse af 31. august 2020 i sag 19/08736 om forhøjelse af ind- tægtsrammen for energispareydelser for 2018 vil blive genoptaget med henblik på ind- arbejdelse af denne afgørelse om nedsættelsen af prisen, herunder en konsekvensret- telse af afgørelse om den akkumulerede energisparedifference, jf. § 26 i energispare- bekendtgørelsen.
Sagens baggrund og begrundelsen for Forsyningstilsynets afgørelse fremgår neden- for.
SAGSFREMSTILLING
Forsyningstilsynet udtog ved mail af 7. august 2019 GEV Elnet A/S til stikprøvekontrol vedrørende markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser for kon- trolåret 2018. Forsyningstilsynet anmodede samtidig hermed om dokumentation af markedsmæssigheden af disse aftaler. Fristen for fremsendelse af dokumentation blev fastsat til den 2. oktober 2019.
Forsyningstilsynet har efter fremsendelse af mail af 7. august 2019 inviteret GEV A/S til møde i Forsyningstilsynet med henblik på gennemgang af sagens behandling i sa- gerne om GEV Elnet A/S og GEV Varme A/S, sagsnr. 19/10178.
Den 20. august 2019 afholdt Forsyningstilsynet et møde med GEV A/S, hvor Forsy- ningstilsynet vejledte om stikprøvesagerne og den dokumentation, der er nødvendig for at oplyse sagerne tilstrækkeligt.
Den 26. august 2019 besvarede GEV Elnet A/S stikprøvebrevet af 7. august 2019, og fremsendte rammeaftale af 27. november 2017 mellem GEV Elnet A/S og GEV A/S vedrørende levering af energibesparelser i 2018 samt overdragelsesdokument vedrø- rende eksternt salg af energibesparelser til Thy-Mors Energi Elnet A/S underskrevet
11 Bekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 af lov om elforsyning.
den 6. august 2018 af Scanenergi A/S. Det fremgår af overdragelsesdokumentet, at Scanenergi A/S underskriver aftalen på vegne af Thy Mors Energi Elnet A/S. GEV El- net A/S fremsendte endvidere fakturaer vedrørende salg af energibesparelser samt koncerndiagram og oversigter. Af rammeaftalen fremgik, at GEV A/S forpligtede sig til at gennemføre GEV Elnet A/S´ forpligtelser til realisering af energibesparelser for 2018.
GEV Elnet A/S, CVR nr. 25988477, hed oprindeligt GEV Net A/S, og blev stiftet den 21. juni 2000. Den 3. maj 2016 skiftede virksomheden navn til Grindsted El-net A/S.
Den 5. november 2018 skiftede virksomheden igen navn til GEV Net A/S. GEV Net A/S skiftede til det nuværende navn GEV Elnet A/S den 12. november 2018. GEV El- net A/S har siden den 23. maj 2001 været ejet af GEV A/S, cvr.nr. 25509080, der ejer 100 pct. af kapitalandelene.
GEV Elnet A/S og GEV A/S er dermed koncernforbundne.
Den 12. september 2019 kontaktede Forsyningstilsynet GEV A/S telefonisk med hen- blik på at indhente manglende dokumentation til brug for sagen i form af et prissæt- ningsnotat, der blev nævnt i den tidligere fremsendte dokumentation, en opgørelse og dokumentation af den nettoavance, som GEV A/S har haft ved salg af energibesparel- ser i henhold til rammeaftale med GEV Elnet A/S samt funktions- og risikoanalyser til at belyse sammenligneligheden af de interne og eksterne aftaler.
Samme dag fremsendte GEV A/S det efterspurgte prissætningsnotat om prissætning af energibesparelser i GEV Elnet A/S.
Den 20. september 2019 besvarede GEV A/S anmodningen af 12. september 2019 og fremsendte opgørelse og dokumentation for nettoavancen samt funktions- og risiko- analyser. Forsyningstilsynet blev efter gennemgang af det tilsendte opmærksom på, at der var brug for yderligere dokumentation.
Den 24. september 2019 kontaktede Forsyningstilsynet GEV A/S pr. telefon for at re- degøre for, hvilken yderligere dokumentation Forsyningstilsynet manglende for at kunne behandle sagen.
Forsyningstilsynet redegjorde for manglerne dokumentation i form af funktions- og risi- koanalyse for salget af energibesparelser fra GEV Elnet A/S til Thy Mors Energi Elnet A/S via Scanenergi, og bad om, at analyserne indeholdt samtlige parters roller i forbin- delse med realiseringen af transaktionerne. GEV A/S oplyste i denne forbindelse, at GEV Elnet A/S udelukkende var mellemled i salget af energibesparelser til den eks- terne part, samt at GEV A/S varetog alle funktioner og risici i forbindelse med handlen, og at der dermed ikke har været nogen risici i forbindelse med handlen for GEV Elnet A/S.
Forsyningstilsynet anmodede endvidere om oplysninger om ejerforholdet i forhold til Scanenergi A/S, idet det af det tidligere fremsendte koncerndiagram fremgår, at GEV A/S ejer 4,21 % af Scanenergi A/S. Forsyningstilsynet har konstateret via CVR, at
GEV A/S var medstifter af Scanenergi Holding A/S, men GEV A/S fremgår ikke læn- gere som medejer af Scanenergi Holding A/S, og Forsyningstilsynet bad på denne baggrund om en redegørelse for det reelle ejerforhold i kontrolåret 2018.
Den 2. oktober 2019 kontaktede GEV A/S Forsyningstilsynet med spørgsmål til udfyl- delse af den efterspurgte funktions- og risikoanalyse. Forsyningstilsynet forklarede pr.
telefon, hvordan der laves en fyldestgørende funktions- og risikoanalyse.
Den 8. oktober 2019 fremsendte GEV Elnet A/S funktions- og risikoanalyse for det koncerneksterne salg af energibesparelser samt dokumentation for GEV A/S medejer- skab af Scanenergi A/S.
I forbindelse med gennemgang af den tilsendte dokumentation blev Forsyningstilsynet opmærksom på, at dokumentationen for ejerskabet af Scanenergi A/S ikke var til- strækkelig.
Forsyningstilsynet anmodede i mail af 16. januar 2020 om kopi af regnskab, hvoraf ejerskabet fremgår eller alternativt en anden form for dokumentation af ejerskabet.
Den 23. januar 2020 fremsendte GEV Elnet A/S kopi af ejerbog for Scanenergi Holding A/S, hvoraf fremgår, at GEV A/S ejer 4,23 % af Scanenergi Holding.
Den 3. og 7. september 2020 anmodede Forsyningstilsynet GEV Elnet A/S om en re- degørelse for oplysninger i den tidligere fremsendt opgørelse over omkostninger.
GEV Elnet A/S har besvaret Forsyningstilsynets spørgsmål i mail af 8. september 2020.
SAGENS PARTER
Sagens part er GEV Elnet A/S, cvr.nr. 25 98 84 77.
HØRING
Et afgørelsesudkast har været sendt i partshøring hos GEV Elnet A/S i perioden fra den 5. marts 2021 til den 9. april 2021.
GEV Elnet A/S har i mail af 15. april 2021 bekræftet, at virksomheden ikke har be- mærkninger til det fremsendte afgørelsesudkast.
RETSGRUNDLAG
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at netvirksomhedernes aftaler, herunder koncernin- terne aftaler, lever op til reglerne om markedsmæssighed i lov om elforsyning.
Kravet om at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, skal indgås på markedsmæssige vilkår trådte i kraft ved lov nr. 575 af 2.
juni 1999 om lov om elforsyning, jf. denne lovs § 46, stk. 3.
På tidspunktet for aftaleindgåelse om realisering af energibesparelser i 2018 havde de dagældende regler i § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning følgende ordlyd:
§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markeds- mæssige vilkår.
Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletids- punktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumen- tation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårernes markedsmæssig- hed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis mar- kedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skøns- mæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elfor- syningsvirksomhed.
Den nugældende § 46, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning)2 har følgende ordlyd:
§ 46. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virk- somheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markeds- mæssige vilkår.
Stk. 2. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletids- punktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumen- tation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssig- hed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsy- net skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomiske re- gulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.
At en aftale er markedsmæssig indebærer, at aftaleparterne anvender priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
Hovedformålet med forsyningslovenes regler om markedsmæssighed er at sikre, at værdierne i de kollektive forsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser og at hindre omgåelse af disse bestemmelser. Herunder er formålet at hindre, at kollektive forsyningsvirksomheder i at købe for dyrt eller sælge for billigt og på den måde overfører midler mellem interesseforbundne virksomheder.3
2 Lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020 om lov om elforsyning
3 Folketingstidende 1998-99, A L 234 som fremsat
Reglerne om markedsmæssighed i lov om elforsyning supplerer lovens regulering af netvirksomhedernes priser, idet § 46, stk. 2, i lov om elforsyning giver hjemmel til at re- gulere den pris, der indgår i den økonomiske regulering af virksomhederne.
Bestemmelsen i § 46, stk. 2, i lov om elforsyning indebærer, at aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Det fremgår af det lovforslagets bemærkninger til de lovforslag, der lå til grund for vedtagelse af bestemmelsen i § 46, stk. 2, i lov om elfor- syning4, at der ved opfyldelse af dokumentationskravet i forbindelse med indgåelse af den skriftlige aftale skal udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode til sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen skal vedlægges af- talen som et bilag.
Formålet med kravet om at lade aftalen vedlægge et bilag om prisfastsættelse er bl.a., at netvirksomheden allerede fra tidspunktet for aftaleindgåelsen gør foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for den løbende ud- arbejdelse af dokumentation for aftalers markedsmæssighed. Kravet skal ses i sam- menhæng med kravet om, at dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vur- dering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed, jf. § 46, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at netvirksomheder har en pligt til at udarbejde do- kumentation for, at indgåede aftaler er markedsmæssige, og at denne dokumentation skal fremsendes til Forsyningstilsynet efter anmodning.
Det gældende krav om, at der skal udarbejdes og opbevares skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for netvirksomheders aftaler efter § 46, stk. 2, i lov om elforsyning trådte i kraft ved en lovændring den 1. juli 20125.
Kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaber skal løbende sikre, at de af- taler, de indgår, er på markedsmæssige vilkår, og at de på en solid måde kan rede- gøre for aftalernes markedsmæssighed. Derudover skal disse virksomheder være i be- siddelse af den fornødne dokumentation for markedsmæssigheden af deres aftaler, jf.
bemærkningerne til lovforslag, L 176, der lå til grund for lovændringen.
Spørgsmålet om, hvilke omkostninger der kan indregnes i de priser, som en netvirk- somhed kan opkræve hos elforbrugerne reguleres bl.a. af § 69, stk. 1, i lov om elforsy- ning, der har følgende ordlyd:
§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver net- virksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investe- rede kapital.
4 Folketingstidende 2011-12, L 176, Tillæg A, s. 26
5 Lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.
Spørgsmålet vedrørende indregning af omkostninger til realisering af energibesparel- ser i indtægtsrammen reguleres i § 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning. Bestemmel- sen har følgende ordlyd:
§ 69. … […]
Stk. 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæs- sige justeringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen:
[…]
2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.
[…]
Bestemmelsen indebærer, at omkostninger til energibesparelser indgår i netvirksom- hedens indtægtsramme uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det be- tyder bl.a., at omkostninger til at realisere energibesparelser kan opkræves i forholdet 1:1 hos forbrugerne.
Det er i forarbejderne til lov om elforsyning6 forudsat, at Forsyningstilsynet ved vurde- ringen af aftalers markedsmæssighed efter lov om elforsyning vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD´s Transfer Pricing Guidelines (herefter TPG)7 og SKATs vej- ledning ”Transfer Pricing – Dokumentationspligten”8. Denne forudsætning har været gældende siden indførelsen af lov nr. 575 af 18. juni 2012.
TPG og SKATs Transfer Pricing-vejledning anviser fem anerkendte transfer pricing- metoder til dokumentation af aftalers markedsmæssighed. De fem metoder er den fri markedsprismetode (CUP-comparable uncontrolled price method), videresalgsmeto- den (resale price method), kostplus-metoden (cost plus method), den transaktionsba- serede nettoavancemetode (TNMM – transactional net margin method) og den trans- aktionsbaserede avancefordelingsmetode (transactional profit split method).
I den foreliggende sag anvendes CUP-metoden og TNMM-metoden som prisfastsæt- telsesmetoder, hvorfor disse metoder kort beskrives i det følgende.
CUP-metoden indebærer, at en virksomheds kontrollerede aftale med en koncernfor- bunden virksomhed sammenlignes med en sammenlignelig uafhængig aftale, jf. TPG pkt. 2.14. For at anvende CUP-metoden skal virksomheden kunne fremvise en sam- menlignelig ukontrolleret transaktion, der kan danne grundlag for at vurdere aftalens markedsmæssighed. Sammenlignelighedsanalysen skal kunne danne grundlag for at vurdere, om den uafhængige aftale er sammenlignelig med den kontrollerede transak- tion. I denne analyse laves en funktion-, aktiv og risikoanalyse (FAR-analyse), der går
6 Folketingstidende 2011-12, L 176, Tillæg A, s. 26.
7 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Admin- istrations 2017, OECD Publishing, Paris
8 Se SKATs juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.13.1, Dokumentationspligten – regel og omfang.
Den juridiske vejledning kan tilgås gennem https://skat.dk/skat.aspx?oId=2049948
ud på at beskrive parternes udførte funktioner, påtagne risici og de anvendte aktiver efter aftalen. FAR-analysen kan vise, at den ukontrollerede transaktion kan anvendes i markedsmæssighedsvurderingen, hvis der i øvrigt er tilstrækkelig og tilgængelig data til rådighed, jf. TPG pkt. 2.2 og 2.14-2.22.
TNMM tager udgangspunkt i nettoavancen i en kontrolleret transaktion. Denne sam- menlignes med en nettoavance, som uafhængige parter tjener ved lignende transaktio- ner. TNMM anvendes ofte i sager, hvor det ikke har været muligt at lokalisere en di- rekte sammenlignelig uafhængig transaktion, da metoden er mindre følsom over for forskelle i varetyper, regnskabsprincipper og funktioner, og fordi det er muligt at be- nytte en databaseundersøgelse af nettoavancer i lignende virksomheder som uaf- hængigt sammenligningsgrundlag, jf. TPG pkt. 2.68 og 2.75.
Principperne for opgørelsen af nettoavancen er afgørende for metodens korrekte an- vendelse. Det vil kun være poster, der a) har direkte eller indirekte sammenhæng med den kontrollerede transaktion, og som b) har en aktiv betydning for profitten, der bør tages i betragtning ved opgørelsen af nettoavancen, jf. TPG pkt. 2.83 til 2.86.
For at anvende TNMM skal nettoavancen gøres sammenlignelig med nettoavancer hos sammenlignelige uafhængige parter. Dette gøres ved at sætte nettoavancen i for- hold til nøgletal, der beskriver virksomhedens væsentligste funktioner. Nøgletallet be- nævnes en PLI (Profit Level Indicator). En PLI eller et nøgletal kan opgøres ved at sætte nettoavancen i forhold til virksomhedens omsætning, omkostninger eller an- vendte aktiver samt i variationer af disse. En PLI opgøres ofte i forhold til virksomhe- dens nettoomsætning, når den testede virksomhed primært udfører salgsaktiviteter.
Denne PLI kaldes Operation Margin. En anden PLI kaldet Net Cost Plus Margin beskri- ver nettoavancen i forhold til virksomhedens samlede omkostninger. Denne PLI be- stemmer således det afkast man kan tilskrive en virksomheds samlede omkostninger og anvendes ofte, når den testede virksomhed primært udfører produktionsaktiviteter, jf. TPG pkt. 2.82 til 2.108. Nøgletallet, der beskriver virksomhedens PLI, vælges efter den testede virksomheds primære funktioner.
FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN
Denne sag drejer sig om, hvorvidt den koncerninterne aftale om realisering af energi- besparelser mellem GEV Elnet A/S og moderselskabet GEV A/S i 2018 blev indgået på markedsmæssige vilkår.
Afgørelsen er truffet i henhold til § 46 i lov om elforsyning.
DEN KONTROLLEREDE TRANSAKTION DOKUMENTATION OG SKRIFTLIGHED
Det følger af § 46, stk. 1, i lov om elforsyning, at aftaler som kollektive elforsyningsvirk- somheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsmæssige vilkår. Dette betyder, at en aftale skal indgås til priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transak- tionen var afsluttet mellem uafhængige aftaleparter.
Det følger endvidere af § 46, stk. 2, i lov om elforsyning, at aftaler skal foreligge i skrift- lig form på aftaletidspunktet, ligesom aftalen skal vedlægges et bilag, hvori der gøres rede for, hvordan kravet om markedsmæssighed er opfyldes. Dokumentationen skal udarbejdes løbende og forelægges på Forsyningstilsynets anmodning. Den forelagte dokumentation skal kunne danne grundlag for Forsyningstilsynets vurdering af mar- kedsmæssigheden.
GEV Elnet A/S har fremsendt dokumentation for, at der er indgået en endelig og skrift- lig aftale om køb af energibesparelser i 2018. Rammeaftalen er underskrevet den 27.
november 2017.
Forsyningstilsynet konstaterer, at der har foreligget en skriftlig aftale på aftaletidspunk- tet, hvorfor kravet om skriftlighed efter § 46, stk. 2, i lov om elforsyning er opfyldt.
Den koncerninterne aftale skal efter § 46, stk. 1, i lov om elforsyning indgås på mar- kedsmæssige vilkår, og efter § 46, stk. 2, 4. pkt., i lov om elforsyning, skal dokumenta- tion herfor forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning.
Det fremgår af bemærkningerne til § 46, stk. 2, i lov om elforsyning, at der ved opfyl- delse af dokumentationskravet i forbindelse med indgåelse af den skriftlige aftale skal udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode for sikring af markedsmæs- sigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen skal vedlægges aftalen som et bilag.
GEV Elnet A/S har fremsendt prisbilag, hvoraf fremgår, en beskrivelse af transaktio- nen, metodevalg samt test og armslængdevurdering. Bilaget er ikke dateret.
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at bilaget er udarbejdet i forbindelse med Forsy- ningstilsynets stikprøveundersøgelse og ikke er udarbejdet samtidig med indgåelse af den skriftlige aftale om realisering af energibesparelser i 2018.
Forsyningstilsynet anser således ikke prisbilaget for vedlagt den skriftlige aftale om re- alisering af energibesparelser, idet der i prisbilaget under afsnittet ”Supplerende oplys- ninger” redegøres for den konkrete realiseringen af energibesparelser i 2018. I prisbila- get redegøres endvidere for, hvordan aftalen mellem GEV Elnet A/S og GEV A/S er prisfastsat samt valg af metode og armslængdevurdering i forbindelse med salg af energibesparelserne, og Forsyningstilsynet finder, derfor prisbilaget er udarbejdet ef- terfølgende efter realisering af energibesparelserne i 2018, og ikke i forbindelse med indgåelse af rammaftalen den 27. november 2017.
På den baggrund påtaler Forsyningstilsynet, at kravet i § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning, er tilsidesat, idet GEV Elnet A/S ikke samtidig med indgåelse af den skriftlige aftale har udarbejdet og vedlagt aftalen et aftalebilag, der beskriver den valgte markedsmæssighedsmetode.
RAMMEAFTALEN
Den 27. november 2017 indgik GEV Elnet A/S en aftale med GEV A/S om GEV Elnet A/S´ forpligtelser til realisering af energibesparelser i 2018. Den forventede mængde energibesparelser for 2018 fremgår ikke af rammeaftalen, men det fremgår, at det for- ventes at svare til niveauet i 2017, som var på 2.790 MWh. GEV A/S forpligter sig i
rammeaftalen til at erhverve energibesparelser til videresalg til GEV Elnet A/S til den billigst mulige pris og maks. 550,00 kr. pr. MWh ekskl. moms (55 øre/kWh).
Det fremgår af det fremsendte prisbilag for GEV Elnet A/S, at prisen for realisering af energibesparelser tager udgangspunkt i GEV A/S´ indkøbspris af energibesparelsen samt omkostning for ekstern kvalitetssikring af denne, afholdte omkostninger forbundet med den administrative håndtering af energispareopgaven. Det administrative arbejde udføres af en medarbejder i GEV A/S, hvor afregning foregår på timebasis og afregnes efter DI´s standardtakst for den respektive medarbejdergruppe. Summen af de faktiske omkostninger tillægges en avance mark-up på ca. 5 pct. Prisen justeres fra år til år med ændringen i de faktiske omkostninger.
GEV Elnet A/S har oplyst, at der i 2018 er afregnet energibesparelser af to omgange.
Der er til opfyldelse af energisparemålet for 2018 afregnet 1.030.658 kr. til GEV A/S for levering af energibesparelser. I 2018 er der endvidere afregnet energibesparelser ved- rørende energisparemålet for 2019 med i alt 1.205.400 kr. Der foreligger fakturaer som dokumentation herfor. Det er oplyst, at energibesparelserne for både 2018 og 2019 er afregnet og indberettet i 2018.
GEV Elnet A/S har således i 2018 realiseret energibesparelser for i alt 2.236.058 kr.
GEV Elnet A/S har fremsendt dokumentation for beregning af de omkostninger som GEV A/S har haft til henholdsvis GEV Elnet A/S og GEV Varme A/S for 2018.
TABEL 1 | NETTOAVANCE, GEV A/S
Salg til GEV Elnet A/S
Salg til GEV Varme A/S
I alt i GEV A/S
Omsætning 2.236.058 kr. 3.137.702 kr. 5.373.760 kr.
Tilskud 2.100.374 kr. 2.948.306 kr. 5.048.680 kr.
Kvalitetssikring 6.946 kr. 9.750 kr. 16.696 kr.
Bruttoavance 128.738 kr. 179.646 kr. 308.384 kr.
Kvalitetssikring 11.966 kr. 16.797 kr. 28.736 kr.
Salg (tidsforbrug i bogholderi)
850 kr. 850 kr. 1.700 kr.
Nettoavance 115.922 kr. 161.999 kr. 277.921 kr.
Kilde: GEV Elnet A/S
GEV Elnet A/S har dokumenteret, at GEV A/S havde en nettoavance for salg af ener- gibesparelser til GEV Elnet A/S i henhold til rammeaftalen på 115.922 kr., jf. tabel 1.
GEV Elnet A/S har som led i dokumentationen for den kontrollerede transaktions mar- kedsmæssighed udfærdiget en funktions- og risikoanalyse, der dokumenterer de vær- diskabende aktiviteter, og hvem der har håndteret dem i forbindelse med aftalens reali- sering, jf. tabel 2.
TABEL 2 | FUNKTIONS- OG RISIKOANALYSE
Koncerninternt salg
Vurdering GEV A/S GEV Elnet
A/S Funktioner
Hjemtagelse af energibesparelser X Værdiskabende
Dokumentation af energibesparelser X Værdiskabende
Kvalitetssikring og Audit X Delvis Værdiskabende
Administration af opgaven X
Indberetning X
Risici
Forretningsmæssige risici X Middel
Personalemæssige risici – fortrolighed X Lav
Debitorrisici X Lav
Juridisk X X Lav
Aktiver
Teknisk materiel X
Kilde: GEV Elnet A/S
Funktions- og risikoanalysen viser, at GEV A/S i al væsentlighed varetog de værdiska- bende funktioner og risici i forbindelse med realiseringen af rammeaftalen med GEV Elnet A/S.
GEV Elnet A/S har i det fremsendte prisbilag angivet, at TNMM-metoden er anvendt som prisfastsættelsesmetode.
Forsyningstilsynet har ved en gennemgang af den fremsendte dokumentation konsta- teret, at GEV Elnet A/S har anvendt et internt sammenligningsgrundlag ved analyse af prisfastsættelsen, idet det fremgår af prisbilaget, at transaktionen mellem parterne er i overensstemmelse med, hvad der ville have været aftalt mellem eksterne parter under samme omstændigheder, og at prisfastsættelsen således er sket på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet konstateres hermed, at den fri markedsprismetode (CUP-me- toden) er anvendt som prisfastsættelsesmetode og ikke TNMM-metoden som anført af GEV Elnet A/S.
Forsyningstilsynet gennemgår i det følgende de tilgængelige interne og eksterne sam- menligningsgrundlag med henblik på at foretage en markedsmæssighedsvurdering ef- ter § 46, stk. 1, i lov om elforsyning.
INTERNT SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
Det er en fordel, at anvende et internt sammenligningsgrundlag, det vil sige en trans- aktion, som den testede koncern har haft med en ekstern part, da regnskabspraksis, funktioner, risici ofte vil være sammenlignelige i begge transaktioner, ligesom der ofte vil være flere oplysninger tilgængelige, således at sammenligningen af transaktionerne
bliver mere præcis end med eksterne transaktioner, hvori den testede virksomhed ikke er part.
Forsyningstilsynet konstaterer, at GEV Elnet A/S har købt energibesparelser af moder- selskabet GEV A/S samt at GEV Elnet A/S har solgt energibesparelser til Thy-Mors Energi Elnet A/S. Overdragelsesdokumentet er underskrevet af Scanenergi, der har videreformidlet energibesparelserne til Thy-Mors Energi Elnet A/S.
Sammenfattende foreligger der en rammeaftale af 27. november 2017 mellem GEV A/S og GEV Elnet A/S om levering af realiserede energibesparelser. Der foreligger herudover et overdragelsesdokument af 7. august 2018 mellem GEV ELNET A/S og Thy Mors Energi Elnet A/S underskrevet af Scanenergi om overdragelse af retten til en samlet mængde energibesparelser på 7.500.000 kWh.
Sammenligneligheden af disse transaktioner behandles i det følgende.
AFTALE MED THY-MORS ENERGI ELNET A/S (FORMIDLET VIA SCAN- ENERGI)
GEV Elnet A/S har fremsendt overdragelsesdokumentet, hvor retten til indberetning af en samlet mængde energibesparelser på 7.500.000 kWh overdrages fra GEV Elnet A/S til Thy-Mors Energi A/S. Overdragelsesdokumentet er underskrevet den 7. august 2018. Scanenergi er underskriver på vegne af Thy Mors Energi A/S. Det fremgår af af- regningsbilaget mellem GEV Net A/S (GEV Elnet A/S) og Scanenergi, at udbetalingen vedrører overdragelse af energibesparelser i henhold til energiselskabernes energi- spareindsats. Besparelsen er overdraget til et af de net- eller distributionsselskaber, som fremgår af Scanenergis hjemmeside. Det kan hermed konstateres, at Scanenergi står for købet af energibesparelserne fra GEV Elnet A/S og videreformidler disse til Thy-Mors Energi Elnet A/S.
Prisen for salg af energibesparelserne fremgår ikke af overdragelsesdokumentet, men det fremgår af tilsendte faktura og afregningsbilag, at der blev overdraget 7.500.000 kWh til en pris på 40,0 øre/kWh. Dette svarer til et samlet beløb på 3.000.000 kr.
Det kan sammenfattende konstateres, at det koncerneksterne salg til Thy-Mors Energi Elnet A/S formidles via Scanenergi. Det fremgår af det tilsendte materiale, at GEV El- net A/S moderselskab GEV A/S ejer 4,23 pct.af Scanenergi Holding A/S samt at Thy- Mors Energi Elnet A/S ejer 21,20 pct. af Scanenergi Holding A/S.
Interesseforbundne parter
§ 46, stk. 1, i lov om elforsyning, der er citeret ovenfor, omfatter alle kollektive elforsy- ningsvirksomheder, herunder alle netvirksomheder. Bestemmelsen indebærer, at alle netvirksomheders aftaler med andre virksomheder skal være markedsmæssige.
§ 46, stk. 2, i lov om elforsyning fastsætter, at der er dokumentationspligt for de i stk. 1 nævnte aftaler. Dette indebærer, at alle – uanset virksomhedens formelle organisering eller selskabsretlige relationer til andre virksomheder – skal opfylde kravet om doku- mentation.
Kravet om, at netvirksomheders aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår bety- der, at aftaleparterne skal aftale priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
Kravet blev indsat i lov om elforsyning ved lov nr. 375 af 2. juni 1999.
Formålet med reglerne om markedsmæssighed er at sikre, at værdierne i kollektive el- forsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestem- melser og hindre omgåelse af disse bestemmelser. Herunder er formålet navnlig at for- hindre kollektive elforsyningsvirksomheder i at købe for dyrt eller sælge for billigt og på denne måde overføre midler mellem interesseforbundne virksomheder i strid med lo- vens, herunder prisreguleringens formål.
Begrebet ”interesseforbundne virksomheder” fremgår af de bemærkninger9, der ledsa- gede lovforslag nr. 234, og som dannede grundlag for Folketingets vedtagelse af lov nr. 375 af 2. juni 1999, hvorved bestemmelsen om markedsmæssighed blev indsat i § 46 i lov om elforsyning.
Forsyningstilsynet fortolker § 46 i lov om elforsyning således, at den omfatter alle kol- lektive elforsyningsvirksomheder, herunder netvirksomheder, og i øvrigt omfatter en- hver interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne til at aftale pri- ser og vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formål, herunder prisregulerings formål i lov om elforsyning. Dette gælder uanset virksomhe- dernes formelle organisering, eventuelle selskabsrelationer, forskellige former for ejer- skab eller interesserepræsentation.
Reglerne om markedsmæssighed supplerer reglerne om prisregulering i lov om elfor- syning, der går ud på at fastsætte det beløb, som en netvirksomhed kan opkræve hos elforbrugerne. For omkostninger til realisering af energibesparelser, energispareområ- det, fremgår det udtrykkeligt af § 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning, at netvirksomhe- dernes omkostninger i henhold til de aftaler de indgår med henblik på at opfylde for- pligtelsen til at realisere energibesparelser indregnes i forholdet 1:1 i netvirksomheder- nes indtægtsramme uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen, og disse omkostninger dækkes fuldt ud ved opkrævning af priser hos elforbrugerne.
Forsyningstilsynets vurdering af aftalers markedsmæssighed efter lov om elforsyning udøves inden for rammerne af OECD´s TPG. Armslængdeprincippet i OECD model- overenskomst art. 9, der fremgår af pkt. 1.6 i TPG, går ud på, at en kontrolleret trans- aktion skal afregnes til den pris, som koncernforbundne selskaber ville have aftalt, hvis de havde været uafhængige af hinanden. Et af armslængdeprincippets særkender er, at en referencetransaktion skal være afsluttet mellem indbydes uafhængige parter.
På den baggrund følger det efter Forsyningstilsynets opfattelse af hensyn til formålet bag reglerne om markedsmæssighed i § 46 i lov om elforsyning, at kravet om mar- kedsmæssighed også omfatter aftaler, der indgås imellem parter, hvor der foreligger selskabsmæssige organiseringer og interesser, der efter en konkret vurdering i øvrigt
9 Folketingstidende 1998-1999, Tillæg A.
kan skabe risiko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to parter ikke sker ved at anvende priser og vilkår, der ville være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter.
Det vil kunne være tilfældet for aftaler, der indgås mellem en netvirksomhed og et fore- tagende, når ejere af netvirksomheden eller netvirksomheden selv direkte eller indi- rekte ejer kapitalandele i dette foretagende. Dette vil også kunne være tilfældet for af- taler, der indgås mellem en netvirksomhed og et foretagende, når bestyrelsesmedlem- mer, direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i et selskab, der helt eller delvist ejer net- eller distributionsvirksomheden, eller bestyrelsesmedlem- mer, direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i net- eller di- stributionsvirksomheden selv direkte eller indirekte deltager i ledelsen i dette foreta- gende.
Aftaler der indgås mellem sådanne interesseforbundne parter anses efter bestemmel- sen i § 46 i lov om elforsyning ikke for at være indgået mellem uafhængige parter.
I det foreliggende tilfælde foreligger der som ovenfor beskrevet en rammeaftale af 27.
november 2017 mellem moderselskabet GEV A/S og GEV Elnet A/S om levering af re- aliserede energibesparelser. Det er de økonomiske transaktioner mellem disse to kon- cernforbundne selskaber, der er genstand for undersøgelse.
Der foreligger herudover et overdragelsesdokument af 7. august 2018 mellem GEV El- net A/S og Thy Mors Energi Elnet A/S underskrevet af Scanenergi om overdragelse af retten til en samlet mængde energibesparelser på 7.500.000 kWh.
Der er således i aftalen af 7. august 2018 ikke tale om et forhold, hvor GEV A/S sælger til Scanenergi, men hvor GEV Elnet A/S videresælger købte energibesparelser. Der er således ikke grundlag for at sammenligne de funktioner, aktiver og risici, der skal af- lønnes hos GEV A/S i forbindelse med anvendelse af en intern CUP.
I Scanenergi-sagerne, hvori Forsyningstilsynet har truffet afgørelse den 5. juli 2019, fastslås det, at 18 elnetvirksomheder med fælles ejerskab i Scanenergi, er interesse- forbundne som følge af det fælles ejerskab, idet elnetvirksomhederne kan antages at have en fælles og egen interesse i at indgå aftaler som ikke er markedsmæssige, og at der derved ved fastsættelse af for høje priser uberettiget kan overføres midler til et ikke-reguleret selskab, hvorved prisreguleringen af elnetvirksomhederne omgås. Det fastslås endvidere, at de 18 ejerselskaber ikke er koncernforbundne med Scanenergi, da ingen i kredsen af selskabsdeltagere havde bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.
I det foreliggende tilfælde overdrager GEV Elnet A/S, der ejes 100 pct. af modersel- skabet GEV A/S, retten til 7.500.000 kWh energibesparelser til Thy-Mors Energi Elnet A/S. Energibesparelserne formidles til Thy-Mors Energi Elnet A/S via Scanenergi, der står for underskrift af overdragelsesdokumentet samt står som køber på afregningsbi- laget fra GEV Elnet A/S. GEV Elnet A/S´s moderselskabet GEV A/S ejer 4,23 pct. af Scanenergi, og Thy-Mors Energi Elnet A/S, der har indgået en aftale med GEV Elnet A/S, ejer 21,20 pct. Scanenergi.
Forsyningstilsynet vurderer efter en konkret fortolkning af forholdet, at GEV A/S, der ejer GEV Elnet A/S med 100 pct., og Thy-Mors Energi Elnet A/S er interesseforbundne som følge af det fælles ejerskab i Scanenergi. De to selskaber anses ikke for koncern- forbundne, da der ikke foreligger bestemmende indflydelse eller fælles ledelse i de to selskaber.
I den foreliggende sag kan der som følge af konstruktionen mellem virksomhederne være en sammenfaldende interesse i at indgå aftaler på priser og på vilkår, som ikke ville kunne opnås ved en aftale mellem uafhængige parter dvs. parter med modstrid- ende kommercielle interesser på et konkurrenceudsat marked med en effektiv konkur- rence, hvor køber altid vil være interesseret i at aftale en pris, der er så lav som mulig, og sælger altid vil være interesseret i at aftale en pris, der er så høj som mulig.
Forsyningstilsynet fastslår på baggrund af ovenstående, at overdragelsesaftalen mel- lem GEV Elnet A/S og Thy-Mors Energi Elnet A/S formidlet via Scanenergi er en aftale indgået mellem to interesseforbundne virksomheder. Forsyningstilsynet vurderer, at overdragelsesaftalen mellem GEV Elnet A/S og Thy-Mors Energi ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag efter hverken den fri markedsprismetode (intern CUP) eller videresalgsmetoden (RPM-metoden), jf. bl.a. TPG, pkt. 3.24-28.
Der foreligger således ikke noget tilgængeligt internt sammenligningsgrundlag til brug for markedsmæssighedsvurderingen, hvorfor Forsyningstilsynet må anvende et eks- ternt sammenligningsgrundlag.
Forsyningstilsynets valg af prisfastsættelsesmetode beror på den tilgængelige data om den kontrollerede transaktion, de tilgængelig interne og eksterne sammenlignings- grundlag samt de oplyste funktions- og risikoanalyser, jf. TPG pkt. 2.2.
GEV Elnet A/S har fremsendt dokumentation for den nettoavance, som blev opnået ved realisering af aftalen. Denne dokumentation kan anvendes til en markedsmæssig- hedsvurdering efter TNMM-metoden. Denne metode vil blive behandlet i det følgende.
DEN TRANSAKTIONSBASEREDE NETTOAVANCEMETODE
Den transaktionsbaserede nettoavancemetode anvendes til sammenligning af netto- avancen i en kontrolleret transaktion med den nettoavance som uafhængige parter tje- ner ved lignende aktiviteter.
Principperne for opgørelsen af nettoavancen er afgørende for metodens korrekte an- vendelse. Det er kun poster, der a) har direkte eller indirekte sammenhæng med den kontrollerede transaktion, og b) som har en aktiv betydning for profitten, der bør med- regnes ved opgørelsen af nettoavancen, jf. TPG pkt. 2.83 og 2.86.
PROFIT LEVEL INDICATOR (PLI)
For at gøre nettoavancen sammenlignelig med uafhængige transaktioner, skal den omregnes til en relevant PLI. Den PLI der benyttes til at beskrive nettoavancen bør være upåvirket af det udbetalte tilskud.
GEV A/S´ værdiskabende funktioner i henhold til rammeaftalen med GEV Elnet A/S er salgs- og rådgivningsrelaterede. Avancen for sådanne aktiviteter vil ofte have en god
sammenhæng med den omsætning, der er forbundet med aktiviteterne. En sammen- ligning på baggrund af omsætning indebærer imidlertid, at nettoavancen i GEV A/S be- skrives ved brug af et nøgletal, der er direkte forbundet med prisen i den kontrollerede transaktion mellem GEV A/S og GEV Elnet A/S, hvilket bør undgås for at sikre en solid og sammenlignelig opgørelse, jf. TPG pkt. 2.94.
Forsyningstilsynet anvender en net kostplus-margin (Net Cost Plus Margin) som PLI, der beregner forholdet mellem en virksomheds nettoavance og virksomhedens sam- lede omkostninger, jf. TPG pkt. 2.98-2.102.
Net kostplus-marginen anvendes i sager, hvor værdiskabelsen i de udførte funktioner, risici og aktiver kan beskrives ved de afholdte omkostninger i den testede virksomhed, jf. TPG pkt. 2.98. Kostbasen skal ved korrekt anvendelse af net kostplus-marginen som PLI være fuldstændig, hvilket vil sige at alle direkte og indirekte omkostninger, der er allokeret den testede aktivitet efter en relevant fordelingsnøgle, skal medregnes, jf.
TPG pkt. 2.99. Kostbasen kan dog undtages pass through costs, jf. TPG 2.99-2.100.
En sådan fratrækning skal også afspejles i sammenligningsgrundlaget, hvilket vi sige, at der ikke må indgå lignende omkostninger i kostbaserne hos de virksomheder, der sammenlignes med, jf. TPG pkt. 2.100.
PASS TROUGH COSTS
Netvirksomhedens tilskud til slutbrugeren tilfører ikke værdi til transaktionen, men figu- rerer alene som en ”pass through cost”, det vil sige en udgiftspost, der passerer til slut- brugeren uden at have nogen aktiv betydning for profitskabelsen i virksomheden.
Selve håndteringen af tilskuddet, f.eks. den administrative udbetaling til slutbrugeren, vil efter omstændighederne udgøre en driftsomkostning, der kan tillægges en avance.
Da selve tilskuddet ikke kan tillægges en avance vil det være misvisende, hvis tilskud- det indgår i opgørelsen af den nettoavance, der sammenlignes med uafhængige par- ter, jf. TPG pkt. 2.86, jf. 2.99 og 7.34.
GEV Elnet A/S har dokumenteret GEV A/S´ nettoavance for levering af energibespa- relser til GEV Elnet A/S, jf. tabel 1. Opgørelsen indeholder i både omsætnings- og om- kostningsopgørelsen det udbetalte tilskud til slutbrugeren på i alt 2.100.374 kr. Tilskud- det skaber ingen værdi for transaktionen, men figurerer alene som en post, der passe- rer gennem GEV A/S fra den udbetalende virksomhed, GEV Elnet A/S, til slutbrugeren.
Tilskuddet har således ingen betydning for profitten i GEV A/S, og det vil derfor være misvisende at medregne tilskuddet i opgørelsen af den nettoavance, der sammenlig- nes uafhængige parter, jf. TPG pkt. 2.86. Tilskuddet fratrækkes af den grund den sam- lede omkostningsbase for GEV A/S.
Forsyningstilsynet har beregnet GEV A/S´ nettoavance for salg af energibesparelser til GEV Elnet A/S, jf. tabel 3.
TABEL 3 | NETTOAVANCE OG NET COST PLUS, GEV A/S
GEV A/S
Omsætning 2.236.058 kr.
Direkte omkostninger, herunder 2.107.320 kr.
- Tilskud 2.100.374 kr.
- Kvalitetssikring 6.946 kr.
Bruttoavance 128.738 kr.
Indirekte omkostninger, herunder 12.816 kr.
- Administration 11.966 kr.
- Salg (tidsforbrug i bogholderi) 850 kr.
Nettoavance 115.922 kr.
Samlede profitskabende omkostninger 19.762 kr.
Net Cost Plus-margin 587 %
Kilde: GEV Elnet A/S
Forsyningstilsynet lægger til grund, at GEV A/S har haft en nettoavance på 115.922 kr., hvilket svarer til en Net kostplus-margin på 587 pct. af de samlede profitskabende omkostninger.
FORSYNINGSTILSYNETS DATABASEUNDERSØGELSE
Forsyningstilsynet har til brug for afgørelsen udfærdiget en analyse af nettoavancer for uafhængige virksomheder, der udbyder rådgivning af en karakter, der kan sammenlig- nes med den energirådgivning, GEV A/S leverede i henhold til rammeaftalen med GEV Elnet A/S i 2018. Databaseundersøgelsen er vedhæftet denne afgørelse som bilag 1.
Databaseundersøgelsen er foretaget i databasen og benchmarking-værktøjet TP Cata- lyst og følger de retningslinjer, man anvender inden for den internationale skatteret ved vurdering af, om koncerninterne transaktioner er markedsmæssige. En databaseun- dersøgelse kan enten anvendes som samlet vurdering ved anvendelse af prisfastsæt- telsesmetoden TNMM eller som et rimelighedstjek af en af OECD´s øvrige prisfastsæt- telsesmetoder.
Databaseundersøgelsen består af en opgørelse af nettoavancer i forskellige virksom- heder, der vurderes at udføre funktioner, der er sammenlignelige med den virksomhed, der testes i markedsmæssighedsvurderingen.
Databaseundersøgelsen er udfærdiget for en sammenhængende periode i regnskabs- årene 2015-2017, da Forsyningstilsynet vurderer, at denne periode giver et retvisende indtryk af de markedsmæssige avancer på tidspunktet for prisfastsættelsen af den te- stede kontrollerede transaktion. Forsyningstilsynet henviser til bilaget for en nærmere gengivelse af analysens databaseudsøgningskriterier samt de kvantitative og kvalita- tive udvælgelseskriterier.
Forsyningstilsynet anvender som nævnt net kostplus-marginen PLI, der beregner for- holdet mellem en virksomheds nettoavance og virksomhedens samlede omkostninger, jf. TPG pkt. 2.98-2.102. En databaseundersøgelse, der beskriver avancen ved en net kostplus-margin, vil vise et markedsmæssigt resultat, baseret på andre virksomheders indtjening i forhold til deres samlede profitskabende omkostninger.
Forsyningstilsynets databaseundersøgelse har givet sammenlignelige nettoavancer omregnet til net kostplus-marginer i regnskabsårene 2015-2017, jf. tabel 4.
TABEL 4 | NET KOSTPLUS-MARGINER, 2015-2017
År 2015 2016 2017 Vægtet gennemsnit
Antal observationer 20 21 22
Øvre Kvartil 21,92% 22,25% 22,93% 22,38%
Median 14,87% 17,56% 15,40% 15,95%
Nedre Kvartil 3,95% 8,29% 4,88% 5,72%
Kilde: Forsyningstilsynets databaseundersøgelse, bilag 1.
Resultaterne i tabel 4 er udtryk for sammenlignelige og markedsmæssige nettoavan- cer. Det fremgår af tabellen, at det vægtede gennemsnit af medianværdier for sam- menlignelige uafhængige virksomheders net kostplus-margin for år 2015-2017 var 15,95 %. Det markedsmæssige interval bestemmes som intervallet mellem øvre og nedre kvartil og udgøres af net kostplus-marginer på mellem 22,38 pct. og 5,72 pct.
TABEL 5 | MARKEDSMÆSSIG PRIS, NET KOSTPLUS-MARGIN Nettoavance
efter aftalen
Beregning efter øvre kvartil
Beregning efter medianen
Beregning efter nedre kvartil Nettoomsætning i
GEV A/S
2.236.058 kr. 2.124.559 kr. 2.123.288 kr. 2.121.266 kr.
Tilskud 2.100.374 kr. 2.100.374 kr. 2.100.374 kr. 2.100.374 kr.
Kvalitetssikring 6.946 kr. 6.946 kr. 6.946 kr. 6.946 kr.
Bruttoavance 128.738 kr. 17.239 kr. 15.968 kr. 13.946 kr.
Indirekte omkost- ninger
12.816 kr. 12.816 kr. 12.816 kr. 12.816 kr.
Nettoavance 115.922 kr. 4.423 kr. 3.152 kr. 1.130 kr.
Net kostplus-mar- gin
587 % 22,38 % 15,95 % 5,72%
Difference Enhedspris
111.499 kr.
384,4 kr./MWh
112.770 kr.
384,1 kr./MWh
114.792 kr.
383,8 kr./MWh Kilde: GEV Elnet A/S og Forsyningstilsynets databaseundersøgelse.
Forsyningstilsynets supplerende analyse af den markedsmæssige pris ved anvendelse af TNMM-metoden anviser et markedsmæssigt interval i enhedspriser på mellem 38,38 øre/kWh og 38,44 øre/kWh.
Forsyningstilsynet konstaterer, at det markedsmæssige prisinterval ligger under prisen i den koncerninterne handel på 40,5 øre/kWh, ligesom det markedsmæssige interval desuden er lavere end det koncerneksterne salg til Thy-Mors Energi Elnet A/S på 40,0 øre/kWh. Forsyningstilsynet vurderer, at prisforskellen kan forklares ved de ekstra funktioner og risici, der løses i forbindelse med videresalget fra GEV Elnet A/S.
Forsyningstilsynet konstaterer, at der er behov for at foretage korrektioner af prisen på baggrund af de samlede oplysninger i sagen. Forsyningstilsynet lægger på baggrund af kontroleftersynet af markedsmæssigheden efter databaseundersøgelsen til grund, at CUP-analysen ikke har godtgjort markedsmæssigheden af den koncerninterne af- tale mellem GEV A/S og GEV Elnet A/S.
Forsyningstilsynet fastsætter på den baggrund skønsmæssigt den markedsmæssige pris, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning. Forsyningstilsynet fastsætter skøns- mæssigt prisen efter TNMM under henvisning Forsyningstilsynets databaseundersø- gelse, jf. tabel 5 og 6.
Forsyningstilsynet har ikke modtaget oplysninger i sagen om, at GEV A/S har udført funktioner eller håndteret risici eller aktiver, der skulle placere dem højere eller lavere end medianværdien i Forsyningstilsynet databaseundersøgelse. Forsyningstilsynet fastsætter derfor prisen til medianen af resultaterne i databaseundersøgelsen, jf. tabel 6.
Forsyningstilsynet fastslår efter en konkret vurdering, at den markedsmæssige pris i aftalen mellem GEV Elnet A/S og GEV A/S for 2018 er 2.123.288 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 38,41 øre/kWh. Forsyningstilsynet er nået frem til dette resultat ved at dividere den markedsmæssige pris på 2.123.288 kr. med mængden af købte energi- besparelser på 5.527.300 kWh.
KONKLUSION, DEN MARKEDSMÆSSIGE PRIS
Forsyningstilsynet finder, at GEV Elnet A/S ikke har dokumenteret markedsmæssighe- den af den indgåede koncerninterne aftale om køb af realiserede energibesparelser i kontrolåret 2018 med GEV A/S, jf. § 46, stk. 1, i lov om elforsyning.
GEV Elnet A/S har fremsendt dokumentation, der har kunne danne grundlag for en markedsmæssighedsvurdering efter § 46, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning.
Forsyningstilsynet har til brug for den skønsmæssige fastsættelse af den markeds- mæssige pris anvendt TNMM-metoden, der sammenligner uafhængige virksomheders nettoavancer.
Efter en konkret vurdering af den samlede dokumentation i sagen kan det konkluderes, at prisen i den koncerninterne transaktion mellem GEV Elnet A/S og GEV A/S ikke var markedsmæssig, jf. 46, stk. 2, 5. pkt. i lov om elforsyning.
GEV A/S opnåede ved transaktionen en nettoavance, der ved en sammenligning med nettoavancer, som uafhængige sammenlignelige virksomheder opnår, ikke var udtryk for en prissætning der svarer til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
Ved at sammenholde avancen på den koncerninterne transaktion med avancerne for Forsyningstilsynets databaseundersøgelse af uafhængige rådgivningsvirksomheder konstateres det, at den markedsmæssige pris mellem GEV Elnet A/S og GEV A/S er 38,41 øre/kWh.
Forsyningstilsynet fastsætter på denne baggrund skønsmæssigt den markedsmæs- sige pris i rammeaftalen til 2.123.288 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 38,41 øre/kWh, jf. § 46, stk. 2, 5. pkt., i lov om elforsyning.
Forsyningstilsynet nedsætter dermed prisen i aftalen med i alt 112.770 kr.
Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed, jf. § 46, stk. 2, 6. pkt., i lov om elforsyning.
Dette indebærer, at afgørelse af 31. august 2020 i sag 19/08736 om forhøjelse af ind- tægtsrammen for energispareydelser for 2018 vil blive genoptaget med henblik på ind- arbejdelse af denne afgørelse om nedsættelsen af prisen. Sag 19/08736 vil ligeledes
blive genoptaget for så vidt angår korrektion af den akkumulerede energisparediffe- rence, jf. § 26 i energisparebekendtgørelsen10.
OFFENTLIGGØRELSE
Denne afgørelse vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside www.forsy- ningstilsynet.dk, idet Forsyningstilsynet finder, at der ikke er hensyn, der er til hinder herfor, jf. § 78 b i lov om elforsyning.
KLAGEVEJLEDNING
Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89 i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at For- syningstilsynets afgørelse er meddelt.
Klagen indgives til:
Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Tlf.: 72 40 56 00
E-mail: ekn@naevneneshus.dk
Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid.
Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside www.ekn.dk.
Med venlig hilsen Maria Lindegaard Fuldmægtig Tlf. 41 71 43 11
mali@forsyningstilsynet.dk
10 Bekendtgørelse nr. 619 af 29. maj 2018 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, jf. § 41 i bekendtgørelse nr. 1699 af 26. november 2020.
