• Ingen resultater fundet

Afgørelse om markedsbestemtheden af GEV Varme A/S´ aftaler om realise- ring af energibesparelser i kontrolåret 2018

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Afgørelse om markedsbestemtheden af GEV Varme A/S´ aftaler om realise- ring af energibesparelser i kontrolåret 2018"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

16. april 2021 19/10178 MALI

FORSYNINGSTILSYNET Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Tlf. 4171 5400

post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk

Afgørelse om markedsbestemtheden af GEV Varme A/S´ aftaler om realise- ring af energibesparelser i kontrolåret 2018

RESUMÉ

Forsyningstilsynet udtog ved mail af 6. august 2019 GEV Varme A/S til stikprøvekon- trol vedrørende markedsbestemtheden af aftaler om energibesparelser i kontrolåret 2018.

GEV Varme A/S har på anmodning oplyst, at virksomheden i 2018 indgik en rammeaf- tale med GEV A/S om køb af energibesparelser. Af rammeaftalen fremgår, at GEV A/S forpligtede sig til at gennemføre GEV Varme A/S´ forpligtelser om realisering af energi- besparelser. GEV Varme A/S oplyste, at afregningen blev beregnet ved summen af de faktiske omkostninger tillagt en mark-up på ca. 5 pct.

Det er i sagen dokumenteret, at GEV Varme A/S betalte 3.137.702 kr. for energibespa- relser. Heraf havde GEV A/S en nettoavance på 161.999 kr. for transaktionen.

GEV Varme A/S anvendte den fri markedsprismetode (CUP-metoden) med henblik på at dokumentere markedsbestemtheden af den koncerninterne transaktion. GEV Varme A/S fremsendte en koncernekstern aftale, som var indgået med Hejnsvig Varmeværk, som sammenligningsgrundlag.

Forsyningstilsynet finder, at dokumentationen ikke kan godtgøre, at den koncernin- terne pris var markedsbestemt efter CUP-metoden. Forsyningstilsynet har som led i markedsbestemthedsvurderingen anvendt den transaktionsbaserede nettoavanceme- tode (TNMM-metoden) for at teste, om aftalen var markedsbestemt.

Forsyningstilsynet fastsætter efter en samlet vurdering prisen i aftalen til 2.980.073 kr.

svarende til en markedsbestemt nettoavance på 4.370 kr. Forsyningstilsynet nedsæt- ter dermed prisen med 157.629 kr.

Det nedsatte beløb på i alt 157.629 kr. indregnes i varmedistributionsvirksomhedens priser, hvis Forsyningstilsynet som i det foreliggende tilfælde finder, at en aftale ikke er indgået på markedsbestemte vilkår.

(2)

Den for høje avance på 157.629 kr. er faktureret GEV Varme A/S og dermed indregnet i varmedistributionsvirksomhedens opkrævede tariffer. GEV Varme A/S vil efter for- handling ændre tariferingen med det for meget opkrævede beløb inden udgangen af den kommende regnskabsperiode, dvs. inden udgangen af 2021. Som kontrolforan- staltning pålægges virksomheden at dokumentere, at det for meget opkrævede beløb trækkes fra i beregningsgrundlaget for tariffen for 2021.

Forsyningstilsynet offentliggør denne afgørelse på Forsyningstilsynets hjemmeside, www.forsyningstilsynet.dk.

AFGØRELSE

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, at de gennemførte økonomiske transaktioner mellem GEV Varme A/S og moderselskabet GEV A/S, om at realisere energibesparel- ser i kontrolåret 2018, samlet set ikke opfylder kravene til markedsbestemtheden efter

§ 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning.

GEV Varme A/S´s dokumentation kan ikke godtgøre, at aftalen er markedsbestemt.

Forsyningstilsynet fastsætter den markedsbestemte pris i rammeaftalen til 2.980.073 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 38,41 øre/kWh, jf. § 28 b, stk. 4, i lov om varme- forsyning. Forsyningstilsynet nedsætter dermed prisen i aftalen med i alt 157.629 kr.

Efter forhandling vil GEV Varme A/S afvikle den konstaterede overdækning svarende til 157.629 kr. ved indregning af dette for meget opkrævede beløb i beregning af tarif- fen inden udgangen af den kommende regnskabsperiode, dvs. inden udgangen af 2021, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

GEV Varme A/S pålægges at dokumentere, hvordan henholdsvis overdækning ultimo året før (punkt 16.7 i priseftervisningen) og årets overdækning er sammensat i forbin- delse med indberetningen af priseftervisning for 2020. GEV Varme A/S skal herudover dokumentere, hvor stor en del af overdækningen, der er opstået i forbindelse med ned- regulering af det nedsatte beløb, der følger af denne afgørelse, jf. § 23 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning.

Sagens baggrund og begrundelsen for Forsyningstilsynets afgørelse fremgår neden- for.

SAGSFREMSTILLING

Forsyningstilsynet udtog ved mail af 6. august 2019 GEV Varme A/S til stikprøvekon- trol vedrørende markedsbestemtheden af aftaler om realisering af energibesparelser for kontrolåret 2018. Forsyningstilsynet anmodede samtidig hermed om dokumentation af markedsbestemtheden af disse aftaler. Fristen for fremsendelse af dokumentation blev fastsat til den 1. oktober 2019.

Forsyningstilsynet har efter fremsendelse af mail af 6. august 2019 inviteret GEV A/S til møde i Forsyningstilsynet med henblik på gennemgang af sagens behandling i sa- gerne om GEV Varme A/S og GEV Elnet A/S, sagsnr. 19/10247.

(3)

Den 20. august 2019 afholdte Forsyningstilsynet et møde med GEV A/S, hvor Forsy- ningstilsynet vejledte om stikprøvesagerne og den dokumentation, der er nødvendig for at oplyse sagerne tilstrækkeligt.

Den 26. august 2019 besvarede GEV Varme A/S stikprøvebrevet af 6. august 2019, og fremsendte rammeaftale for 2018 mellem GEV Varme A/S og GEV A/S. GEV Varme A/S fremsendte endvidere aftale om eksternt salg, fakturaer vedrørende salg af energibesparelser samt koncerndiagram og oversigter. Af rammeaftalen fremgik, at GEV A/S forpligtede sig til at gennemføre GEV Varme A/S´ forpligtelser til realisering af energibesparelser for 2018.

GEV Varme A/S, CVR nr. 25525795, blev stiftet den 21. juni 2000. GEV Varme A/S har siden den 23. maj 2001 været ejet af GEV A/S, cvr.nr. 25509080, der ejer 100 pct.

af kapitalandelene i GEV Varme A/S.

GEV Varme A/S og GEV A/S er dermed koncernforbundne.

Den 12. september 2019 kontaktede Forsyningstilsynet GEV A/S telefonisk med hen- blik på at indhente manglende dokumentation til brug for sagen i form af prissætnings- notat, der blev nævnt i den tidligere fremsendte dokumentation, en opgørelse og doku- mentation af den nettoavance, som GEV A/S har haft ved salg af energibesparelser i henhold til rammeaftale med GEV Varme A/S samt funktions- og risikoanalyser til at belyse sammenligneligheden af de interne og eksterne aftaler.

Samme dag fremsendte GEV A/S det efterspurgte prissætningsnotat om prissætning af energibesparelser i GEV Varme A/S.

Den 20. september 2019 besvarede GEV A/S anmodningen af 12. september 2019 og fremsendte opgørelse og dokumentation for nettoavancen samt funktions- og risiko- analyser. Forsyningstilsynet blev efter gennemgang af det tilsendte opmærksom på, at der var brug for yderligere dokumentation.

Den 24. september 2019 kontaktede Forsyningstilsynet GEV A/S pr. telefon for at re- degøre for, hvilken yderligere dokumentation Forsyningstilsynet manglende for at kunne behandle sagen.

Forsyningstilsynet redegjorde for manglende dokumentation i form af funktions- og risi- koanalyse for salget af energibesparelser fra GEV A/S gennem GEV Varme A/S til Hejnsvig Varmeværk og bad om at analyserne indeholdt samtlige parters roller i forbin- delse med realiseringen af transaktionerne. GEV A/S oplyste i denne forbindelse, at GEV Varme A/S udelukkende var mellemled i salget af energibesparelser til den eks- terne part, samt at GEV A/S varetog alle funktioner og risici i forbindelse med handlen, og at der dermed ikke har været nogen risici i forbindelse med handlen for GEV Varme A/S.

Den 2. oktober 2019 kontaktede GEV A/S Forsyningstilsynet med spørgsmål til udfyl- delse af den efterspurgte funktions- og risikoanalyse. Forsyningstilsynet forklarede pr.

telefon, hvordan der laves en fyldestgørende funktions- og risikoanalyse.

(4)

Den 8. oktober 2019 fremsendte GEV Varme A/S funktions- og risikoanalyse for det koncerneksterne salg af energibesparelser.

Den 3. og 7. september 2020 anmodede Forsyningstilsynet GEV Varme A/S om en re- degørelse for oplysninger i tidligere fremsendt opgørelse over omkostninger.

GEV Varme A/S har besvaret Forsyningstilsynets spørgsmål i mail af 8. september 2020.

SAGENS PARTER

GEV Varme A/S, CVR nr. 25525795, er part i sagen.

HØRING

Et afgørelsesudkast har været sendt i partshøring hos GEV Varme A/S i perioden fra den 5. marts 2021 til den 9. april 2021.

GEV Varme A/S har i mail af 15. april 2021 bekræftet, at virksomheden ikke har be- mærkninger til det fremsendte afgørelsesudkast.

RETSGRUNDLAG

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheders aftaler, herun- der koncerninterne aftaler, overholder reglerne om markedsbestemthed i lov om var- meforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 af lov om varmeforsyning.

Den formulering af bestemmelserne i § 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning, der gælder for aftaler indgået før den 1. juli 2018, blev indsat i lov om varmeforsyning ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 (som stk. 5 og 6).

§ 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning har følgende ordlyd:

§ 28 b … […]

Stk. 4. Aftaler, som varmedistributionsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Stk. 5. De af stk. 4 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet [Forsyningstilsynet] forelægge til- strækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Hovedformålet med forsyningslovenes regler om markedsbestemthed er at sikre, at værdierne i kollektive forsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse

(5)

med lovenes prisbestemmelser og at hindre omgåelse af disse bestemmelser. Herun- der er formålet at hindre, at kollektive forsyningsvirksomheder ved at købe for dyrt eller sælge for billigt overfører midler mellem interesseforbundne virksomheder.1

Begrebet markedsbestemthed i lov om varmeforsyning svarer til begrebet markeds- mæssighed i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, og det er identisk med armslængdeprincippet. Armslængdeprincippet indebærer på området for varmeforsy- ning, at en varmedistributionsvirksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksom- heder, herunder koncern- og interesseforbundne virksomheder, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Reglerne om markedsbestemthed i lov om varmeforsyning supplerer reguleringen af varmedistributionsvirksomhedernes priser, idet lov om varmeforsyning giver hjemmel til at regulere den pris, der indgår i den økonomiske regulering af varmedistributions- virksomhederne. Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning2, jf. lovens § 28 b.

§ 21, stk. 4, i lov varmeforsyning har følgende ordlyd:

§ 21 … […]

Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med for- enet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i

§§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsy- net, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om æn- dring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingel- ser, jf. dog stk. 6.

§ 23 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning, indeholder regler om Forsyningstilsynets mulig- hed for tilvejebringelse af oplysninger fra varmevirksomheder til varetagelse af Forsy- ningstilsynets opgaver. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 23 b … […]

Stk. 6. Forsyningstilsynet kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at til- vejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fast- sat i medfør af loven. Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af oplysninger.

Bestemmelserne i § 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning indebærer endvidere, at varmedistributionsvirksomheder har en pligt til at udarbejde dokumentation for at ind- gåede aftaler er markedsbestemte, og at denne dokumentation skal fremsendes til Forsyningstilsynet efter anmodning.

1 Folketingstidende 1998-99, A, L 234 som fremsat

2 Bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 om lov om varmeforsyning.

(6)

Forsyningstilsynets vurdering af spørgsmålet om markedsbestemthed sker inden for rammerne af OECD´s Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations3 (herefter TPG) og SKATs vejledning ”Transfer Pricing – Doku- mentationspligten”4. Dette er præciseret i de bemærkninger til lovforslag, L 165, der lå til grund for ændringen af lov om varmeforsyning.5 Det præciseres og forudsættes heri, at Forsyningstilsynet ved vurderingen af aftalernes markedsbestemthed efter lov om varmeforsyning vil udøve sit skøn inden for rammerne af TPG.

TPG og SKATs Transfer Pricing-vejledning anviser fem anerkendte transfer pricing- metoder til dokumentation af en aftales markedsbestemthed. De fem metoder er den fri markedsprismetode (CUP – Comparable uncontrolled price method), videresalgs- metoden (resale price method), kostplus-metoden (cost plus method), den transakti- onsbaserede nettoavancemetode (TNMM – Transactional net margin method) og den transaktionsbaserede avancefordelingsmetode (Transactional profit split method).

I den foreliggende sag anvendes CUP-metoden og TNMM-metoden som prisfastsæt- telsesmetoder, hvorfor disse metoder kort beskrives i det følgende.

CUP-metoden indebærer, at en virksomheds kontrollerede aftale med en koncernfor- bunden virksomhed sammenlignes med en sammenlignelig uafhængig aftale, jf. TPG pkt. 2.14. For at anvende CUP-metoden skal virksomheden kunne fremvise en sam- menlignelig ukontrolleret transaktion, der kan danne grundlag for at vurdere aftalens markedsbestemthed. Sammenlignelighedsanalysen skal kunne danne grundlag for at vurdere, om den uafhængige aftale er sammenlignelig med den kontrollerede transak- tion. I denne analyse laves en funktion-, aktiv- og risikoanalyse (FAR-analyse), der går ud på at beskrive parternes udførte funktioner, påtagne risici og anvendte aktiver efter aftalen. FAR-analysen kan vise, at den ukontrollerede transaktion kan anvendes i mar- kedsbestemthedsvurderingen, hvis der i øvrigt er tilstrækkelig og tilgængelig data til rå- dighed, jf. TPG pkt. 2.2 og 2.14-2.22.

TNMM tager udgangspunkt i nettoavancen i en kontrolleret transaktion. Denne sam- menlignes med en nettoavance, som uafhængige parter tjener ved lignende transaktio- ner. TNMM anvendes ofte i sager, hvor det ikke har været muligt at lokalisere en di- rekte sammenlignelig uafhængig transaktion, da metoden er mindre følsom over for forskelle i varetyper, regnskabsprincipper og funktioner, og fordi det er muligt at be- nytte en databaseundersøgelse af nettoavancer i lignende virksomheder som uaf- hængigt sammenligningsgrundlag, jf. TPG pkt. 2.68 og 2.75.

Principperne for opgørelsen af nettoavancen er afgørende for metodens korrekte an- vendelse. Det vil kun være poster, der a) har direkte eller indirekte sammenhæng med den kontrollerede transaktion, og som b) har en aktiv betydning for profitten, der bør tages i betragtning ved opgørelsen af nettoavancen, jf. TPG pkt. 2.83 til 2.86.

3 Se OECD (2017), OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Admin- istrations 2017, OECD Publishing, Paris.

4 Se SKATs juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.13.1, Dokumentationspligten – regel og omfang.

Den juridiske vejledning kan tilgås gennem https://skat.dk/skat.aspx?oid=2232478&chk=216701

5 Folketingstidende 2017-2018, L 165, Tillæg A, side 21.

(7)

For at anvende TNMM skal nettoavancen gøres sammenlignelig med nettoavancer hos sammenlignelige uafhængige parter. Dette gøres ved at sætte nettoavancen i for- hold til nøgletal, der beskriver virksomhedens væsentligste funktioner. Nøgletallet be- nævnes en PLI (Profit Level Indicator). En PLI eller et nøgletal kan opgøres ved at sætte nettoavancen i forhold til virksomhedens omsætning, omkostninger eller an- vendte aktiver samt i variationer af disse. En PLI opgøres ofte i forhold til virksomhe- dens nettoomsætning, når den testede virksomhed primært udfører salgsaktiviteter.

Denne PLI kaldes Operation Margin. En anden PLI kaldet Net Cost Plus Margin beskri- ver nettoavancen i forhold til virksomhedens samlede omkostninger. Denne PLI be- stemmer således det afkast man kan tilskrive en virksomheds samlede omkostninger og anvendes ofte, når den testede virksomhed primært udfører produktionsaktiviteter, jf. TPG pkt. 2.82 til 2.108. Nøgletallet, der beskriver virksomhedens PLI, vælges efter den testede virksomheds primære funktioner.

FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN

Denne sag drejer sig om, hvorvidt den koncerninterne aftale af 27. november 2017 om køb af energibesparelser i kontrolåret 2018 mellem GEV Varme A/S og det koncernfor- bundne serviceselskab GEV A/S blev indgået på markedsbestemte vilkår.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 21, stk. 4, § 23 b, stk. 6, og § 28 b i lov om varme- forsyning.

DEN KONTROLLEREDE TRANSAKTION

DOKUMENTATION FOR AFTALENS SKRIFTLIGHED

Det følger af § 28 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om varmeforsyning, at aftaler som varmedistri- butionsvirksomheder indgår med andre virksomheder skal foreligge skriftligt på aftale- tidspunktet.

GEV Varme A/S har fremsendt dokumentation for, at der er indgået en endelig og skriftlig aftale om køb af energibesparelser i 2018. Rammeaftalen er underskrevet den 27. november 2017.

Forsyningstilsynet fastslår, at der har foreligget en skriftlig aftale på aftaletidspunktet, hvorfor kravet om skriftlighed efter § 28 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning er opfyldt.

Det følger af § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, at den koncerninterne aftale skal indgås på markedsbestemte vilkår. Efter § 28 b, stk. 5, 2. pkt., i lov om varmeforsyning skal der foreligge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsent- lige aftaler er fastsat, og dokumentationen skal fremsendes til Energitilsynet (nu Forsy- ningstilsynet) ved anmodning herom.

At en aftale er indgået på markedsbestemte vilkår indebærer, at aftaler indgås ved at anvende priser og vilkår, der er i overensstemmelse med, hvad der kunne være op- nået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige aftaleparter.

(8)

GEV Varme A/S har fremsendt dokumentation, der indeholder en beskrivelse af trans- aktionen, metodevalg samt test og armslængdevurdering.

Forsyningstilsynet fastslår på denne baggrund, at kravet i § 28 b, stk. 5, i lov om var- meforsyning er opfyldt, idet det fremsendte prisbilag indeholder dokumentation for hvordan priser og vilkår er fastsat i aftalen mellem GEV Varme A/S og GEV A/S.

RAMMEAFTALEN

I 2017 indgik GEV Varme A/S en aftale med GEV A/S om GEV Varme A/S´ forpligtel- ser til realisering af energibesparelser i 2018. Den forventede mængde energibespa- relser for 2018 fremgår ikke af rammeaftalen, men det fremgår af rammeaftalen, at mængden af energibesparelser forventes at svare til niveauet i 2017, som var på 3.692,5 MWh. GEV A/S forpligter sig i rammeaftalen til at erhverve energibesparelser til videresalg til GEV Varme A/S til den billigst mulige pris og maks. 550,00 kr. pr. MWh ekskl. moms.

Det fremgår af det tilsendte prisbilag for GEV Varme A/S, at prisen for realisering af energibesparelser tager udgangspunkt i GEV A/S´ indkøbspris af energibesparelsen, omkostning for ekstern kvalitetssikring af denne samt afholdte omkostninger forbundet med den administrative håndtering af energispareopgaven. Det administrative arbejde udføres af en medarbejder i GEV A/S, hvor afregning foregår på timebasis og afregnes efter DI´s standardtakst for den respektive medarbejdergruppe. Summen af de faktiske omkostninger tillægges en avance mark-up på ca. 5 pct. Prisen justeres fra år til år med ændringen i de faktiske omkostninger.

GEV Varme A/S har oplyst, at der i 4. kvartal 2018 er solgt energibesparelser til opfyl- delse af energisparemålet for GEV Varme A/S i 2019. GEV Varme A/S har fremsendt en faktura, der godtgør, at der er blevet betalt 1.403.102 kr. til GEV A/S for levering af energibesparelser i 2018 samt en faktura, der godtgør, at der er betalt 1.734.600 kr. for levering af energibesparelser til opfyldelse af energisparemålet i 2019. Det konstateres på den baggrund, at der i 2018 er realiseret energibesparelser for i alt 3.137.702 kr.

GEV Varme A/S har fremsendt dokumentation for beregning af omkostninger som GEV A/S har haft til henholdsvis GEV Varme A/S og GEV Elnet A/S for 2018. Omkost- ningerne er indsat i tabel 1 nedenfor.

(9)

TABEL 1 | NETTOAVANCE, GEV A/S

Salg til GEV Elnet A/S

Salg til GEV Varme A/S

I alt i GEV A/S

Omsætning 2.236.058 kr. 3.137.702 kr. 5.373.760 kr.

Tilskud 2.100.374 kr. 2.948.306 kr. 5.048.680 kr.

Kvalitetssikring 6.946 kr. 9.750 kr. 16.696 kr.

Bruttoavance 128.738 kr. 179.646 kr. 308.384 kr.

Administration 11.966 kr. 16.797 kr. 28.736 kr.

Salg (tidsforbrug i bogholderi)

850 kr. 850 kr. 1.700 kr.

Nettoavance 115.922 kr. 161.999 kr. 277.921 kr.

Kilde: GEV Varme A/S (Forsyningstilsynets fremhævning)

GEV Varme A/S har dokumenteret, at GEV A/S havde en nettoavance for salg af ener- gibesparelser til GEV Varme A/S i henhold til rammeaftalen på 161.999 kr., jf. tabel 1.

GEV Varme A/S har som led i oplysningen af den kontrollerede transaktion udfærdiget en funktions- og risikoanalyse, der dokumenterer de værdiskabende aktiviteter, og hvem der har håndteret dem i forbindelse med aftalens realisering, jf. tabel 2.

TABEL 2 | FUNKTIONS- OG RISIKOANALYSE

Koncerninternt salg

Vurdering GEV A/S GEV Varme

A/S Funktioner

Hjemtagelse af energibesparelser X Værdiskabende

Dokumentation af energibesparelser X Værdiskabende

Kvalitetssikring og Audit X Delvis Værdiskabende

Administration af opgaven X Værdiskabende

Indberetning X Værdiskabende

Risici

Forretningsmæssige risici X Middel

Personalemæssige risici X Lav

Debitorrisici X Lav

Juridisk X X Lav

Aktiver

Teknisk materiel X

Kilde: GEV Varme A/S

Funktions- og risikoanalysen viser, at GEV A/S i al væsentlighed varetog de værdiska- bende funktioner og risici i forbindelse med realiseringen af rammeaftalen med GEV Varme A/S.

(10)

GEV Varme A/S har i det fremsendte materiale angivet, at TNMM-metoden er anvendt som prisfastsættelsesmetode.

Forsyningstilsynet har ved en gennemgang af den fremsendte dokumentation konsta- teret, at GEV Varme A/S har anvendt et koncerninternt sammenligningsgrundlag ved analyse af prisfastsættelsen. Det fremgår af prisbilaget, at det har været muligt at finde et sammenligningsgrundlag, og at prisfastsættelsen af transaktionen mellem parterne er i overensstemmelse med, hvad der ville have været aftalt mellem eksterne parter under samme omstændigheder, og at prisfastsættelsen således er sket på markeds- mæssige vilkår.

Det konstateres hermed, at den fri markedsprismetode (CUP-metoden) er anvendt som prisfastsættelsesmetode og ikke TNMM-metoden som anført.

Forsyningstilsynet gennemgår i det følgende de tilgængelige interne og eksterne sam- menligningsgrundlag med henblik på at foretage en markedsbestemthedsvurdering ef- ter § 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning.

INTERNT SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

En aftale som GEV Varme A/S har indgået med en uafhængig virksomhed benævnes et internt sammenligningsgrundlag. Det er en fordel at anvende et internt sammenlig- ningsgrundlag, da regnskabspraksis, funktioner, risici ofte vil være sammenlignelige i begge transaktioner, ligesom der ofte vil være flere oplysninger tilgængelige, således at sammenligningen af transaktionerne bliver mere præcis end med eksterne transakti- oner, hvori den testede virksomhed ikke er part.

GEV Varme A/S har oplyst, at der er solgt energibesparelser til Hejnsvig Varmeværk. I det foreliggende tilfælde har GEV Varme A/S anvendt en intern CUP-metode, der inde- bærer, at den kontrollerede transaktion mellem GEV Varme A/S og GEV A/S sammen- lignes med en aftale som GEV Varme A/S har indgået med Hejsvig Varmeværk via GEV A/S.

Sammenligneligheden af denne transaktion behandles i det følgende.

AFTALE MED HEJNSVIG VARMEVÆRK

GEV Varme A/S har fremsendt kopi af mailkorrespondance mellem GEV A/S og Hejn- svig Varmeværk om køb af energibesparelser i 2018. Det fremgår af mail af 18. sep- tember 2018, at der er reserveret 350 MWh til Hejnsvig Varmeværk til en pris på 38,5 øre/kWh. Dette svarer til et samlet beløb på 134.750 kr. Der foreligger faktura for købet af 31. december 2018. Købet er foretaget fra GEV Varme A/S til Hejnsvig Varmeværk via GEV A/S.

SAMMENLIGNELIGHED

For at kunne anvende en uafhængig transaktion som sammenligningsgrundlag i en markedsbestemthedsvurdering efter § 28 b i lov om varmeforsyning, skal uafhængige transaktioner være sammenlignelige med den kontrollerede transaktion.

I TPG pkt. 1.36 er oplistet fem sammenlignelighedsfaktorer, der skal identificeres i transaktionerne og sammenlignes indbyrdes.

(11)

1. Kontraktuelle vilkår for transaktionen.

2. Funktioner, aktiver og risici samt hvordan disse påvirker værditilførslen for de ydelser, transaktionen angår.

3. Den leverede ydelse efter kontrakten.

4. de økonomiske omstændigheder for parterne samt i det marked parterne operer i.

5. Forretningsstrategierne parterne følger.

En uafhængig transaktion er sammenlignelig med en kontrolleret transaktion, hvis eventuelle forskelle mellem transaktionerne ikke har været egnet til væsentligt at på- virke prisen i aftalen, eller hvis det er muligt at foretage rimelige justeringer for at imø- dekomme sådanne forskelle mellem transaktionerne, jf. TPG pkt. 3.47.

GEV Varme A/S har fremsendt dokumentation, som har dannet grundlag for en sam- menligning af kontraktvilkår, jf. tabel 3 og en funktions- og risikoanalyse, jf. tabel 4.

TABEL 3 | KONTRAKTVILKÅR

Parter GEV Varme A/S og GEV A/S GEV Varme A/S og Hejnsvig Var- meværk Aftalestruktur Rammeaftale om levering af hele

årets energisparemål for GEV Varme A/S.

Enkeltstående aftale om overdra- gelse af eksakt mængde energi- besparelser.

Volumen 7.758,70 MWh 350 MWh

Samlet pris 3.137.702 kr. 134.750 kr.

Enhedspris Aftalt maksimalt 550 kr. pr. MWh Faktisk afregnet til 405 kr. pr. MWh

385 kr. pr. MWh Betalingsvilkår Betaling en gang årligt for det fulde

beløb for realisering af energibespa- relser.

Enkeltstående betaling

Aftaledato 27. november 2017 18. september 2018

Løbetid 1. januar 2018 til 31. december 2020 Ingen

Kilde: GEV Varme A/S

(12)

TABEL 4 | FUNKTIONS- OG RISIKOANALYSE

Koncerneksternt salg

Vurdering GEV A/S GEV Varme

A/S

Hejnsvig Varmeværk Funktioner

Hjemtagelse af energibesparelser X Værdiskabende

Dokumentation af energibesparelser X Værdiskabende

Kvalitetssikring og Audit X Delvis Værdiskabende

Administration af opgaven X Værdiskabende

Indberetning X Værdiskabende

Risici

Forretningsmæssige risici X Middel

Personalemæssige risici – fortrolighed X X Lav

Debitorrisici X Lav

Juridisk X X X Lav

Aktiver

Teknisk materiel X X

Kilde: GEV Varme A/S

Det bemærkes, at enhedsprisen i den koncerninterne transaktion mellem GEV Varme A/S og GEV A/S på 40,5 øre/kWh er en gennemsnitspris, idet der i 2018 har været to køb af energibesparelser, hvor den ene havde en enhedspris på 41,0 øre/kWh og den anden havde en enhedspris på 40,0 øre/kWh.

Forsyningstilsynet vil i det følgende gennemgå de forskelle der findes at være i de kon- traktuelle forhold i den koncerninterne aftale og den koncerneksterne aftale.

Kontraktvilkår

Den koncerninterne aftale er en rammeaftale over en tre årig periode, hvori GEV A/S forpligter sig til at levere energibesparelser til GEV Varme A/S til billigst mulige pris og maks. 55,0 øre/kWh. Den koncerneksterne aftale mellem GEV Varme A/S og Hejnsvig Varmeværk er en enkeltstående aftale om overdragelse af en samlet mængde energi- besparelser på 350.000 kWh til en pris på 38,5 øre/kWh. Forsyningstilsynet finder, at der i dette tilfælde er flere risici og flere forpligtelser forbundet med den flerårige ram- meaftale om opfyldelse af hele virksomhedens energisparemål kontra den enkeltstå- ende overdragelsesaftale om levering af en fast mængde energibesparelser.

Den koncerninterne aftale mellem GEV Varme A/S og GEV A/S er ikke direkte sam- menlignelig med den koncerneksterne aftale for så vidt angår aftalernes varighed. I den koncerninterne aftale er der tale om et løbende retsforhold, idet aftalen dækker perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2020, hvorimod den koncerneksterne af- tale er kortvarig og vedrører et enkeltstående salg. Aftalens løbetid i den koncernintern aftale må antages at være af betydning for prisen, idet aftalen med levering på under et år ikke er udsat for samme risiko.

(13)

Det konstateres endvidere, at der er væsentlige forskelle på volumen i de to aftaler. I den koncerninterne aftale realiseres 7.758.700 kWh energibesparelser, hvorimod der i den koncerneksterne aftale realiseres 350.000 kWh energibesparelser. Der ses også at være en væsentlig forskel i enhedsprisen, der i den koncerninterne aftale er på 40,5 øre/kWh, mens enhedsprisen i den koncerneksterne aftale er på 38,5 øre/kWh.

Salget af energibesparelser til Hejnsvig Varmeværk er overdraget fra GEV A/S via GEV Varme A/S, hvor GEV A/S varetog størstedelen af de værdiskabende funktioner på vegne af GEV Varme A/S.

Forsyningstilsynet konstaterer, at de to transaktioner vedrører forskellige led i værdi- kæden, idet det koncerninterne salg fungerer som en formidling af energibesparelser fra varmevirksomhed til slutbruger gennem GEV A/S, mens det koncerneksterne salg udgør et videresalg fra varmevirksomheden GEV Varme A/S til Hejnsvig Varmeværk.

Dette har betydning for sammenligneligheden, idet Forsyningstilsynet lægger til grund, at energibesparelserne først er solgt til GEV Varme A/S, hvorved GEV A/S har håndte- ret en række funktioner og risici, jf. tabel 2. Derefter er energibesparelserne solgt vi- dere til Hejnsvig Varmeværk, hvorved der er håndteret yderligere funktioner og risici sammenlignet med det koncerninterne salg, jf. tabel 4. Den koncerninterne transaktion fra GEV A/S til GEV Varme A/S er dermed ikke direkte sammenlignelig med det kon- cerneksterne salg fra GEV Varme A/S til Hejnsvig Varmeværk.

Disse forskelle vurderer Forsyningstilsynet som værende væsentligt egnet til at påvirke prisen i aftalen.

Funktioner og risici

GEV Varme A/S har udfærdiget en funktions- og risikoanalyse over fordelingen af funktioner, risici og aktiver i den koncerninterne- og koncerneksterne transaktion, jf. ta- bel 4.

Analysen viser, at GEV A/S i det væsentlige foretager alle funktioner og risici i den koncerninterne transaktion samt i den koncerneksterne transaktion, bortset fra admini- stration og indberetning af energibesparelser i den koncerneksterne transaktion. Her- udover varetages kvalitetssikring, personale, juridiske funktioner samt teknisk materiel delvis af både GEV A/S og Hejnsvig Varmeværk i den koncerneksterne transaktion.

Disse forskelle i funktioner, risici og aktiver medfører mere ansvar for GEV A/S i den koncerninterne aftale, hvilket taler for en højere pris i den koncerninterne transaktion.

I den koncerninterne aftale varetages administration og indberetning af de realiserede energibesparelser af GEV A/S, hvorimod disse funktioner i den koncerneksterne aftale varetages af Hejnsvig Varmeværk. Dette medfører en større administrativ omkostning i den kontrollerede transaktion.

Forsyningstilsynet vurderer, at der er en række forskelle i funktioner, risici og aktiver, idet Hejnsvig Varmeværk varetager ekstra opgaver i forbindelse med overdragelsesaft- alen end GEV Varme A/S foretager i den koncerninterne aftale.

(14)

Ovennævnte forskelle vurderes samlet set af være egnede til at påvirke prisen væ- sentligt.

KONKLUSION AF SAMMENLIGNELIGHED

Forsyningstilsynet vurderer, at de tilgængelige sammenligningsgrundlag rummer for- skelle, der er egnede til væsentligt at påvirke prisen, uden at Forsyningstilsynet har mulighed for at korrigere for disse forskelle.

Med henblik på at vurdere markedsmæssigheden af den koncerninterne transaktion mellem GEV Varme og GEV A/S vurderer Forsyningstilsynet, at det er nødvendigt at anvende en anden Transfer Pricing metode.

GEV Varme A/S har fremsendt dokumentation for omsætning, omkostninger og avan- cer ved realisering af aftalen mellem GEV A/S og GEV Varme A/S. Denne dokumenta- tion anvendes til en udarbejde en markedsmæssighedsvurdering efter TNMM-meto- den. Denne metode vil blive behandlet i det følgende.

DEN TRANSAKTIONSBASEREDE NETTOAVANCEMETODE

Den transaktionsbaserede nettoavancemetode anvendes til sammenligning af netto- avancen i en kontrolleret transaktion med den nettoavance som uafhængige parter tje- ner ved lignende aktiviteter.

Principperne for opgørelsen af nettoavancen er afgørende for metodens korrekte an- vendelse. Det er kun poster, der a) har direkte eller indirekte sammenhæng med den kontrollerede transaktion, og b) som har en aktiv betydning for profitten, der bør med- regnes ved opgørelsen af nettoavancen, jf. TPG pkt. 2.83 og 2.86.

PROFIT LEVEL INDICATOR (PLI)

For at gøre nettoavancen sammenlignelig med uafhængige transaktioner, skal den omregnes til en relevant PLI. Den PLI der benyttes til at beskrive nettoavancen bør være upåvirket af det udbetalte tilskud.

GEV A/S´ værdiskabende funktioner i henhold til rammeaftalen med GEV Varme A/S er salgs- og rådgivningsrelaterede. Avancen for sådanne aktiviteter vil ofte have en god sammenhæng med den omsætning, der er forbundet med aktiviteterne. En sam- menligning på baggrund af omsætning indebærer imidlertid, at nettoavancen i GEV A/S beskrives ved brug af et nøgletal, der er direkte forbundet med prisen i den kon- trollerede transaktion mellem GEV A/S og GEV Varme A/S, hvilket bør undgås for at sikre en solid og sammenlignelig opgørelse, jf. TPG pkt. 2.94.

Forsyningstilsynet anvender en net kostplus-margin (Net Cost Plus Margin) som PLI, der beregner forholdet mellem en virksomheds nettoavance og virksomhedens sam- lede omkostninger, jf. TPG pkt. 2.98-2.102.

Net kostplus-marginen anvendes i sager, hvor værdiskabelsen i de udførte funktioner, risici og aktiver kan beskrives ved de afholdte omkostninger i den testede virksomhed, jf. TPG pkt. 2.98. Kostbasen skal ved korrekt anvendelse af net kostplus-marginen som PLI være fuldstændig, hvilket vil sige at alle direkte og indirekte omkostninger, der er allokeret den testede aktivitet efter en relevant fordelingsnøgle, skal medregnes, jf.

(15)

TPG pkt. 2.99. Kostbasen kan dog undtages pass through costs, jf. TPG 2.99-2.100.

En sådan fratrækning skal også afspejles i sammenligningsgrundlaget, hvilket vi sige, at der ikke må indgå lignende omkostninger i kostbaserne hos de virksomheder, der sammenlignes med, jf. TPG pkt. 2.100.

PASS TROUGH COSTS

En varmevirksomheds tilskud til slutbrugeren tilfører ikke værdi til transaktionen, men figurerer alene som en ”pass through cost”, det vil sige en udgiftspost, der passerer til slutbrugeren uden at have nogen aktiv betydning for profitskabelsen i virksomheden.

Selve håndteringen af tilskuddet, f.eks. den administrative udbetaling til slutbrugeren, vil efter omstændighederne udgøre en driftsomkostning, der kan tillægges en avance.

Da selve tilskuddet ikke kan tillægges en avance vil det være misvisende, hvis tilskud- det indgår i opgørelsen af den nettoavance, der sammenlignes med uafhængige par- ter, jf. TPG pkt. 2.86, jf. 2.99 og 7.34.

GEV Varme A/S har dokumenteret GEV A/S´ nettoavance for levering af energibespa- relser til GEV Varme A/S, jf. tabel 1. Opgørelsen indeholder i både omsætnings- og omkostningsopgørelsen det udbetalte tilskud til slutbrugeren på i alt 2.948.306 kr. Til- skuddet skaber ingen værdi for transaktionen, men figurerer alene som en post, der passerer gennem GEV A/S fra den udbetalende virksomhed, GEV Varme A/S, til slut- brugeren. Tilskuddet har således ingen betydning for profitten i GEV A/S, og det vil derfor være misvisende at medregne tilskuddet i opgørelsen af den nettoavance, der sammenlignes med uafhængige parter, jf. TPG pkt. 2.86. Tilskuddet fratrækkes af den grund den samlede omkostningsbase for GEV A/S.

Forsyningstilsynet har på baggrund af ovenstående principper beregnet GEV A/S´ net- toavance for salg af energibesparelser til GEV Varme A/S, jf. tabel 5.

(16)

TABEL 5 | NETTOAVANCE OG NET COST PLUS, GEV A/S

GEV A/S

Omsætning 3.137.702 kr.

Direkte omkostninger, herunder 2.958.056 kr.

- Tilskud 2.948.306 kr.

- Kvalitetssikring 9750 kr.

Bruttoavance 179.646 kr.

Indirekte omkostninger, herunder 17.647 kr.

- Administration 16.797 kr.

- Salg (tidsforbrug i bogholderi) 850 kr.

Nettoavance 161.999 kr.

Samlede profitskabende omkostninger 27.397 kr.

Net Cost Plus-margin 591 %

Kilde: GEV Varme A/S

Forsyningstilsynet konstaterer på baggrund af tabel 5, at GEV A/S har haft en netto- avance på 161.999 kr., hvilket svarer til en Net kostplus-margin på 591 pct. af de profit- skabende omkostninger.

FORSYNINGSTILSYNETS DATABASEUNDERSØGELSE

Forsyningstilsynet har til brug for afgørelsen udfærdiget en analyse af nettoavancer for uafhængige virksomheder, der udbyder rådgivning af en karakter, der kan sammenlig- nes med den energirådgivning, GEV A/S leverede i henhold til rammeaftalen med GEV Varme A/S i 2018. Databaseundersøgelsen er vedhæftet denne afgørelse som bilag 1.

Databaseundersøgelsen er foretaget i databasen og benchmarking-værktøjet TP Cata- lyst og følger de retningslinjer, man anvender inden for den internationale skatteret ved vurdering af, om koncerninterne transaktioner er markedsmæssige. En databaseun- dersøgelse kan enten anvendes som samlet vurdering ved anvendelse af prisfastsæt- telsesmetoden TNMM eller som et rimelighedstjek af en af OECD´s øvrige prisfastsæt- telsesmetoder.

Databaseundersøgelsen består af en opgørelse af nettoavancer i forskellige virksom- heder, der vurderes at udføre funktioner, der er sammenlignelige med den virksomhed, der testes i markedsbestemthedsvurderingen.

Databaseundersøgelsen er udfærdiget for en sammenhængende periode bestående af regnskabsårene 2015-2017, da Forsyningstilsynet vurderer, at denne periode giver et retvisende indtryk af de markedsmæssige avancer på tidspunktet for prisfastsættel- sen af den testede kontrollerede transaktion. Forsyningstilsynet henviser til bilaget for en nærmere gengivelse af analysens databaseudsøgningskriterier, samt de kvantita- tive og kvalitative udvælgelseskriterier.

(17)

Forsyningstilsynet anvender som nævnt en net kostplus-margin som PLI, der udtrykker forholdet mellem en virksomheds nettoavance og virksomhedens samlede omkostnin- ger, jf. TPG pkt. 2.98-2.102. En databaseundersøgelse, der beskriver avancen ved en net kostplus-margin, vil vise et markedsmæssigt resultat, baseret på andre virksomhe- ders indtjening i forhold til deres samlede profitskabende omkostninger.

Forsyningstilsynets databaseundersøgelse har givet sammenlignelige nettoavancer omregnet til net kostplus-marginer i regnskabsårene 2015-2017, jf. tabel 6.

TABEL 6 | NET KOSTPLUS-MARGINER, 2015-2017

År 2015 2016 2017 Vægtet gennemsnit

Antal observationer 20 21 22

Øvre Kvartil 21,92% 22,25% 22,93% 22,38%

Median 14,87% 17,56% 15,40% 15,95%

Nedre Kvartil 3,95% 8,29% 4,88% 5,72%

Kilde: Forsyningstilsynets databaseundersøgelse, bilag 1.

Resultaterne i tabel 6 er udtryk for sammenlignelige og markedsmæssige nettoavan- cer. Det fremgår af tabellen, at det vægtede gennemsnit af medianværdier for sam- menlignelige uafhængige virksomheders net kostplus-margin for år 2015-2017 var 15,95 %. Det markedsmæssige interval bestemmes som intervallet mellem øvre og nedre kvartil og udgøres af net kostplus-marginer på mellem 22,38 % og 5,72 %.

Forsyningstilsynet fastsætter i tabel 7 neden for den markedsbestemte pris efter det vægtede gennemsnit af medianværdierne.

(18)

TABEL 7 | MARKEDSMÆSSIG PRIS, NET KOSTPLUS-MARGIN Nettoavance

efter aftalen

Beregning efter øvre kvartil

Beregning efter medianen

Beregning efter nedre kvartil Nettoomsætning i

GEV A/S

3.137.702 kr. 2.981.834 kr. 2.980.073 kr. 2.977.270 kr.

Tilskud 2.948.306 kr. 2.948.306 kr. 2.948.306 kr. 2.948.306 kr.

Kvalitetssikring 9.750 kr. 9.750 kr. 9.750 kr. 9.750 kr.

Bruttoavance 179.646 kr. 23.778 kr. 22.017 kr. 19.214 kr.

Indirekte omkost- ninger

17.647 kr. 17.647 kr. 17.647 kr. 17.647 kr.

Nettoavance 161.999 kr. 6.131 kr. 4.370 kr. 1.567 kr.

Net kostplus-mar- gin

591 % 22,38 % 15,95 % 5,72%

Difference Enhedspris

155.868 kr.

384,3 kr./MWh

157.629 kr.

384,1 kr./MWh

160.432 kr.

383,7 kr./MWh Kilde: GEV Varme A/S og Forsyningstilsynets databaseundersøgelse.

Forsyningstilsynets analyse af den markedsbestemte pris ved anvendelse af TNMM- metoden anviser et markedsbestemt interval i enhedspriser på mellem 38,37 øre/kWh og 38,43 øre/kWh.

Forsyningstilsynet konstaterer, at det markedsbestemte prisinterval ligger under prisen i den koncerninterne handel på 40,5 øre/kWh. Det markedsbestemte interval ved an- vendelse af TNMM-metoden er kun i beskedendt omfang lavere end det koncerneks- terne salg til Hejnsvig Varmeværk på 38,5 øre/kWh.

Forsyningstilsynet konstaterer, at der er der grundlag for at nedsætte prisen på bag- grund af de samlede oplysninger i sagen.

Forsyningstilsynet fastsætter på den baggrund skønsmæssigt den markedsbestemte pris, jf. § 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet fastsætter pri- sen efter TNMM metoden under henvisning Forsyningstilsynets databaseundersø- gelse, jf. tabel 6 og 7.

Forsyningstilsynet har ikke modtaget oplysninger i sagen om, at GEV A/S har udført funktioner eller håndteret risici eller aktiver, der skulle placere dem højere eller lavere end medianværdien i Forsyningstilsynet databaseundersøgelse. Forsyningstilsynet fastsætter derfor prisen til medianen af resultaterne i databaseundersøgelsen, jf. tabel 7.

Forsyningstilsynet fastslår efter en konkret vurdering, at den markedsbestemte pris i aftalen mellem GEV Varme A/S og GEV A/S for 2018 er 2.980.073 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 38,41 kr./MWh. Forsyningstilsynet er nået frem til dette resultat ved

(19)

at dividere den markedsbestemte pris på 2.980.073 kr. med mængden af købte energi- besparelser på 7.758,7 MWh.

KONKLUSION, DEN MARKEDSBESTEMTE PRIS

Forsyningstilsynet finder efter en konkret vurdering ikke, at GEV Varme A/S har doku- menteret markedsbestemtheden af den indgåede koncerninterne aftale om køb af rea- liserede energibesparelser i kontrolåret 2018 med GEV A/S, jf. § 28 b, stk. 5, i lov om varmeforsyning.

GEV Varme A/S har under sagens behandling fremsendt dokumentation, der har kunne danne grundlag for en markedsbestemthedsvurdering efter § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Forsyningstilsynet har til brug for den skønsmæssige fastsættelse af den markedsbe- stemte pris anvendt en databaseundersøgelse, der under anvendelse af TNMM-meto- den redegør for sammenlignelige uafhængige virksomheders nettoavancer.

Det kan efter en konkret vurdering af den samlede dokumentation i sagen konklude- res, at prisen i den koncerninterne transaktion mellem GEV Varme A/S og GEV A/S ikke var markedsbestemt.

GEV A/S opnåede ved transaktionen en nettoavance, der ved en sammenligning med nettoavancer, som uafhængige sammenlignelige virksomheder opnår, ikke var udtryk for en prissætning der svarer til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved at sammenholde avancen på den koncerninterne transaktion med avancerne for Forsyningstilsynets databaseundersøgelse af uafhængige rådgivningsvirksomheder konstateres det, at den markedsbestemte pris mellem GEV Varme A/S og GEV A/S er 38,41 øre/kWh.

Forsyningstilsynet fastsætter på denne baggrund den markedsbestemte pris i ramme- aftalen til 2.980.073 kr., hvilket svarer til en enhedspris på 38,41 øre/kWh, jf. § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Forsyningstilsynet nedsætter dermed prisen i aftalen med i alt 157.629 kr.

Det bemærkes, at den af Forsyningstilsynets skønsmæssigt fastsatte markedsbe- stemte pris på 38,41 øre/kWh, i den kontrollerede transaktion mellem GEV Varme A/S og GEV A/S er således marginalt lavere end enhedsprisen på 38,5 øre/kWh i den kon- cerneksterne aftale mellem GEV Varme A/S og Hejnsvig Varmeværk.

Den for høje pris er indregnet i de omkostninger til realisering af energibesparelser, der er indgået i GEV Varme A/S´ tariffer. Den foreliggende tilsidesættelse af kravet om markedsbestemte priser og vilkår i § 28 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning og den heraf følgende nedsættelse af prisen indebærer således, at der skal ske en nedsæt- telse af GEV Varme A/S’ grundlag for tarifopkrævning med et beløb, der svarer til det for meget opkrævede beløb hos varmeforbrugerne.

(20)

GEV Varme A/S har efter forhandling tilkendegivet at ville afvikle den konstaterede overdækning svarende til 157.629 kr. ved indregning af dette beløb i forbindelse med fastsættelse af tariffen inden udgangen af den kommende regnskabsperiode, dvs. in- den udgangen af 2021, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Det nedsatte beløb på i alt 157.629 kr. indregnes i varmedistributionsvirksomhedens priser efter lovens kapitel 4, hvis tilsynet som i det foreliggende tilfælde finder, at en af- tale ikke er indgået på markedsbestemte vilkår, jf. § 28 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om var- meforsyning.

Med henblik på en kontrol af afgørelsens efterlevelse pålægges GEV Varme A/S der- for at dokumentere, hvordan henholdsvis overdækning ultimo året før (pkt. 16.7 i pris- eftervisningen) og årets overdækning er sammensat i forbindelse med indberetningen af priseftervisning for 2020. GEV Varme A/S skal herudover dokumentere, hvor stor en del af overdækningen, der er opstået i forbindelse med nedregulering af nedsatte be- løb, der følger af denne afgørelse vedrørende omkostninger til realisering af energibe- sparelser, jf. § 23 b, stk. 6, i lov om varmeforsyning.

OFFENTLIGGØRELSE

Denne afgørelse vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside, www.forsy- ningstilsynet.dk, da der efter en konkret vurdering ikke findes at være forhold, der taler afgørende imod en sådan offentliggørelse.

KLAGEVEJLEDNING

Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 26 i lov om varmeforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt.

Klagen indgives til:

Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Tlf.: 72 40 56 00

E-mail: ekn@naevneneshus.dk

Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid.

Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside www.ekn.dk.

Med venlig hilsen Maria Lindegaard Fuldmægtig Tlf. 41 71 43 11

mali@forsyningstilsynet.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Forsyningstilsynet udtog ved mail af 16. december 2019 Nakskov Elnet A/S til stikprø- vekontrol vedrørende markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparel- ser

11 Bekendtgørelse nr. februar 2020 af lov om elforsyning.. Det fremgår af overdragelsesdokumentet, at Scanenergi A/S underskriver aftalen på vegne af Thy Mors Energi Elnet A/S.

Derudover udeholdes anden data (omkostninger), som Forsyningstilsynet efter ansøg- ning fra netvirksomhederne vælger, ikke skal indgå i omkostningsgrundlaget for bench- markingen,

Totalomkostningerne består af summen af driftsomkostninger og kapitalomkost- ninger (afskrivninger og kapitalbindingsomkostning, dvs. WACC-forrentning af aktiv- base). For at

829.077,50 kr. Indregnes omkostninger, som ikke er faktisk relateret til realisering af energibesparel- ser, medfører det en såkaldte costloading. Det kan ikke uden udtrykkelig

Forsyningstilsynet bemærker, at det er fordi Konstant Net A/S for kalenderåret 2016 indgik aftale om køb af klima-el med sit koncerninterne leverandør NRGI ELSALG A/S, som

1) Fradrag af omkostninger til nettab i det pågældende år. 2) Fradrag af forhøjelser til dækning af driftsomkostninger eller afskrivninger, som netvirksomhe- den har fået

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og