Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele

Hele teksten

(1)SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat. Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk. Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk.

(2) STVDENTERNE MCMI.

(3) STUDENTERNE MCMI.

(4) STUDENTERNE MCMI PERSONALHISTORISKE OPLYSNINGER SAMLEDE AF. Axel Tryde. KØBENHAVN TRYKT I DET BERLINGSKE BOGTRYKKERI A/S. 19. 2. 6.

(5) det jeg fremlægger dette lille Skrift, beder jeg Kammera terne bære over med de Mangler, som ingen bedre end jeg ved er tilstede. Jeg retter en hjærtelig Tak til alle, der med Oplysninger og anden Hjælp har staaet mig bi, og en særlig varm og oprigtig Tak til min Medjubilar, Underarkivar Seesten, der utrætteligt har vejledet og raadet mig og som med stor Taal modighed har paavist Lakuner og Fejl. Vedrørende de personalhistoriske Oplysninger kun nogle enkelte Bemærkninger. Jeg har medtaget Oplysninger om 4 Kammerater, der i Januar 1901 tog Sygeexamen og om 1, der først var oppe i 1902. Endvidere om 2, der havde Tilladelse til at tage Artium uden derved at erhverve akademisk Borgerret. Af Studenterne fra Reykjavik lærde Skole findes kun Oplysninger om de to, der har fundet deres Livsgærning her i Danmark. Jeg har henvendt mig til Kammerater paa Island for at faa Oplysninger om de øvrige, og faaet Meddelelse om, at saadanne Oplysninger vilde blive optagne i Reykjavik lærde Skoles Aarsskrift — men dette er endnu ikke kommet mig i Hænde.. /. Axel Tryde..

(6) Ved Mødet mellem Studenter 1901 - 1926 \Tej er det Dig — og husker Du — ■T V Kom lad os sammen se tilbage — Hvor er de ganske nære nu vor Ungdoms aldrig glemte Dage. Hvor var vi glade, naar vi lo, hvor var vi trygge i vor Tro, naar længst Filistren gik til Ro, men vi var Nattens muntre Gæster.. Hvad end er hændt de mange Aar, hvad vi har lært, hvad vi er blevet, var Tab, var Sejer vore Kaar, højt over alt, hvad vi har levet, staar det, vi fik for altid kær i unge Nætters Stjerneskær — hvad er vel al vor Viden værd mod Drømmen fra vor Ungdoms Dage.. Den binder sammen Kuld for Kuld som Blodet Broderen til Broder, er Stjernen over Støv og Muld — og vi har samme Muld til Moder. Ved samme Lys vi fik at se de samme Tiders Fryd og Vé — Kom Brødre, lad os sammen le, endnu er Ungdomsaar tilbage! Axel Juel..

(7) De sidste Skoleaar omkring Aarhundredskiftet. var hverken Fodboldkampe, Spejderstævner eller Gyrrv nasiastbevægelser til. Lige saa lidt som fælles Kaffeborde, Radio, Film eller Ungpigelitteratur. Men Tobakken var billig, Spiritus næsten gratis og alle Kvinder langhaarede. Selvfølgelig rimede vi, udgav Skoleblade for ikke at brænde inde med vor Længsel i Skolens Fængsel o. s. v., naar vi da ikke sled med Livius og Demosthenes, som ikke skulde læres for Eksamens Skyld, men modne os for Livet, saa vi kunde give en fyldest* gørende og aandfuld Besvarelse af den frie Artiumsstil: Hvilken Betydning kan Naturomgivelserne faa for Menneskets aande* lige Udvikling? Historie og Litteraturhistorie gik fra Verdens Skabelse til Dreyfusaffæren og den nyopdukkende Symbolisme, »der var et af Tegnene paa, at Realismens Tid var ved at være forbi«. Der var altsaa nok at tage fat paa; Eksamensrepetitionen begyndte ordentligvis ved Kyndelmisse, skulde man de mange Tusinde Sider igennem. Men desuden havde man jo de daglige Skolelektier. »Nordens Ungdom« hed et Organ for Nordens Gymnasie* samfund, hvori min afdøde Ven Johann Sigurjonsson og jeg debuterede Side om Side, saare beskedent. Der var ellers andre Folk paa Bjerget med Verdenserfaring og Vejledning, navnlig i Kærlighedens Kapitel. Den senere kendte Ungdomsfører Gunner Engberg opfordrede sinej ævnaldrende til at læse Klavenes’ Bøger om dette Spørgsmaal, omtrent som man nu om Dage reklamerer er. D.

(8) 12 for Kruschen*Salt. Han indledede desuden en Diskussion i Bladet om Emnet med Citater af Grundtvig — selvfølgelig —, og den nuværende Politiinspektør for 4. Afd. N. J. L. Buen imponerede os ganske ved at besvare den Engbergske Hjertevarme med en kølig, filosofisk Straale. Og hvor var Erik Rindom en stor Digter! Hvilke Digt*Cyklus’er om Kærlighed flød der ikke fra hans Pen — dengang! Edv. Brandes’ Konfirmandbog »Det unge Blod« blev forbudt, altsaa læste vi den; Gustav Wied banlystes af en Biskop, derfor maatte vi have fat paa ham. Drachmann og J. P. Jacobsen var jo ogsaa Gennembrudsmænd, men vi syntes næsten, de var kede* ligere end vor kære Hostrup, hvis Studenter vi snart skulde ligne, baade paa Fodrejser og i Kampen mod Filisteriet. Dette sidste saa vi nemlig gribe svært om sig i Provinsbyen, ikke blot blandt dem, der gik i den trælse daglige Dont »med Sav og Høvl og Gods og Vrøvl, med lænket Fod og stækket Vinge«, men især i Handels* og Kontorstanden, hvis pomadiserede og velklædte Kommis’er og Skrivere jo manglede al akademisk Dannelse og var uden Fremtid som Aandens Bannerførere, men til Gengæld var nok saa velbeslaaede med Mammon og derfor gjorde stærkere Indtryk paa Byens Skønheder. Vort Borgerskab var og blev af højere Art. Derfor diskuterede vi i vor Gymnasieforening Teosofi og Evolutionslære, Brandes* ianismen og Kvindens Frigørelse samt Socialisme. Dette sidste Spørgsmaal var kommet os ind paa Livet under »Stor*Lockouten« kort i Forvejen; nogle af os havde været til et Møde, hvor en yngre veltalende Malersvend J. Jensen talte Arbejdernes Sag; nu er han Københavns Overpræsident. Nogle af os begyndte maaske ogsaa at tænke paa Studie* aarene i København og vor rent økonomiske Stilling »paa Tankens Slot«. Vi kom jo ikke forsynede med Oplægspenge, som de var, der dimitteredes fra Statsskolerne. Landsbypræsten eller Skole* læreren havde puttet os ind i »den sorte Skole«, nu puffedes vi ud af Latinskolen — til hvad?.

(9) 13. Saa kom Systemskiftet, da vi havde »prunsket« med vore nye Huer en 14 Dage. En ny Tid skulde oprinde, Bonden fik Plads i Kongens Raad. Politik var blevet det ligegyldigste af alt — for os som for Tredjestand. Men den 1. September var der Glæde i de kofteklædte Husmænds Ansigter, da de skulde til Hovedstaden at takke Kongen, og i de unge Russers forlæste Øjne, som stadig stirrede mod det himmelske Lys. Og med de gamle Hestesporvogne hjulede vi ud i de lange, fremmede Gader, bort fra Ankomstbanegaarden. Niels Jeppesen..

(10) ÄR det en lykkelig Tid, di vi blev Studenter? Jeg mener: ja. Vi tog fat paa vort Sti dium med Følelsen af, at der var Brug for os, Plads til os i T lværelsen. Siden er der kommet Tider, da man ikke kan sige de — For 25 Aar siden var der Tid til den rigtige, gamle »Kantuss '«, den som med Botanik og Zoo* logi skulde give det »bredere, naturvidenskabelige Grundlag«. Vi hørte til de sidste Hold, d r tog den. Naa, saa forfærdelig begejstrede var vi ikke over den; jeg behøver kun at nævne Ordene »sammenlignende Osteologi« for at faa det til at risle koldt nec ad Ryggen paa mange af mine Samtidige. De husker her ads dilige »Faldgruber«, men tillige det venligt advarende Blink i F rofessor Hector Jungersens Øjne, inden man traadte i; og Botani cken! sandt nok var vi ikke enige med Professor Warming, naar îan forlangte, at vi skulde kunne danske Planters Systematik ; me i maaske sender mangen af os ham en venlig Tanke, naar man en ] )ag paa Tur med sin store Dreng kan sige: ser du, det der er F iba vulgaris, og den der hedder Taraxacum officinale; og Drengen tænker: den gamle er alligevel skrap! — og botanisk Have! 1 vor var det en vidunderlig Oase en Foraarsdag mellem den spi itusduftende zoologiske Studie* sal i Krystalgade og det svoi lbrintelugtende Laboratorium i Sølvgade! Nej der blev passet paa; husker I den elskværdige Professor Emil Petersen altid bogstaveligt »snusende« rundt i Laboratoriet, for at intet skule e genere vort kostbare Helbred?. V.

(11) 15 Under Syssel med Reagensglassene derude dukkede naturlig* vis af og til op i én Spørgsmaalet: egner du dig nu til at være Læge? Kan du mon taale at se Blod? (jeg mindes, at jeg fik det sidste Spørgsmaal afgjort ved i Smug at aflægge et Besøg paa Skive Svineslagteri.) — Volontørtiden! maaske det første betagende Møde med store menneskelige Lidelser og det første begejstrede Møde med Læge* kunstens Sejre! Da man ladende haant om Skrædderens Kunst* værk gik med en struttende Forbindtaske i Brystlommen i Haab om at være »den tilfældig tilstedeværende Læge«. Hvad der den* gang prægedes i det modtagelige Sind staar for stedse. Det gik vist mange som mig, at de første Tilfælde, de saa, staa skarpt i Erindringen og dukke op atter og atter, mens mange senere af samme Art er visket ud. — Nej, Tiden, der tilbragtes med at »holde Ben« og betjene Irrigatoren, var sandelig ikke spildt. Men der skulde arbejdes og læres for at komme gennem »Naaleøjnene«, (som efter Sigende ikke senere er blevet videre) Farmakologien — en af mine Kammerater sagde: »Det er som at lære Telefonbogen udenad;« men saa vendte man nu og da tilbage til det kære K. H. for som »Gris« at slukke sin Tørst ved Klinikkens friske Kilde, indtil de Dage kom, da man med bævende Hjærte tog sine første Patienter under Behandling (jvf. Professor Oscar Bloch’s malende Ord om Situationen: Man har hørt i Byen, at De er blevet Læge; De bliver kaldet — hvad vil De gøre?) — og Dagen, da man skred til sin første Operation; min — det var paa Esbønderup Sygehus, hvor jeg vikarierede for min siden saa gode Ven Dr. Preben Krieger. Dér er sikkert den smukkeste Operationsstue i Danmark, fordi Udsigten er Nordsjællands Marker og Skove og Kulien ligger i Horisonten! Det var Begyndelsen — saa gik Aarene. Sven Müller.

(12) Theologer af 1901. Personlige Indtryk.. Dag er det 25 Aar siden, vi satte Huen paa Hovedet. Den af vore Lærere, med hvem vi i Timerne talte mest om Ting, som ikke kom Faget ved, havde holdt en lille Tale til Afsked. Den handlede om at arbej de sig frem »med sammenbidte Tænder« ! Jeg hørte i den et Ekko af et Livsløbs Strid og lidt af en bitter Tone. Men samme Mand havde lært mig et græsk Vers : »Drager altsaa glade ud i Slaget«. Denne Tone foretrak jeg, og med den gik jeg ud af Skolen. Kammeraterne var sikkert ved ligesaa godt Mod ; og foreløbig stod den jo paa — Sommerferie! En Natterejse til Jylland — Solen stod op mellem Vejle og Horsens, — et Par Mils Vandring til Hjemmet, Ferie.... Man følte sig fri i en ubeskrivelig Grad: alle Forpligtelser løst bagud og endnu ingen knyttet fremefter! Man befandt sig paa et arkimedisk Punkt udenfor Tilværelsen, med alle Muligheder for at bevæge Jorden, men uden bestemte Planer om, hvorledes dette skulde ske.. I. Oplagtheden overfor Livet var ikke mindre, den Gang man omkring September sad med »Studenterhjemmets Haandbog« og saa paa Studieplanen: hvad det var, der forlangtes af en Theolog, og hvor meget man kunde faa Del i af det, som var dækket op for Studenterne af andre Studiefag! Det var ikke saa lidet. I de Aar gjorde Universitetet Forsøg med Edv. Lehmanns almendannende, frie Kursus for Studenter. Det var som en.

(13) 17 uendelig Kløvermark for en ung Fole med et godt Mundbid (Erik Skram). Desuden var der jo Høffdings Forelæsninger til Filosofikum. Logiken blæste man et Stykke (til sin Skade), men fandt Psyko* logien interessant og var en meget fængslet Tilskuer til den Livsanskuelsernes Kamp, hvorom Filosofiens Historie beretter. Professor Høffding var en god Fremstiller og af en Klarhed, der var uendeligt større end Ens egen. Til Gengæld savnede jeg hos den venlige Mand nogen Lidenskab, og skylder ham kun een Ting, som heller ikke var saa ringe en Værdi for unge Ivrere: det Indtryk, at det er ikke saa let at finde Sandheden i enhver Sag. Det samme mødte man hos et Par af de theologiske Profes* sorer, — hos én af dem meget ubehjælpsomt, men (naar man lyttede) gennemglødet af en Kærlighed til Retfærdighed og Sandhed, som syntes En at o vergaa den, man fandt hos Filosoferne. De var venlige, alle uden Undtagelse, naar man fulgte Studie* planens Raad om »iøvrigt at søge Professorernes Raad og Vej* ledning«. Men jeg syntes, de fleste forstod sig bedre paa Faget end paa den Ungdom, de underviste, — og jeg medbragte fra K. F. U. M. og grundtvigske Kredse den Mening, at det vigtigste var dog ikke denne eller hin Viden, men det Ungdomsliv vi kom til at leve. Paa eet Omraade forsyndede man sig imod os; men det var, før Verden fik travlt. En hel Del Forelæsninger, som lagdes »til Grund ved Eksamen« forelaa ikke trykt. Man bød os at skrive dem af, nogle Hundrede Tryksider, — imens vi sad og tænkte paa, hvilke Dele af Verdenslitteraturen, der stod saa højt, at man kunde finde paa at skrive dem af Ord for Ord? eller om de Mænd, der i Annexets Gaard savede Bøgebrænde fra Sorø Skove, dog ikke brugte Tiden nyttigere end vi? Man siger, den Slags sker ikke mere, og at Studenterne nu faar mere Vejledning til økonomisk Anvendelse af de første Studieaar. — Alligevel var det ogsaa i vor Tid godt at være Theolog. De fortrinlige Laboratorieøvelser begyndte vistnok netop hint Aar. Fakultetet havde mindst eet hæderkronet Medlem Studenterne MCMI. 2.

(14) 18 og et ganske nytændt Lys. Der var fuldt op af gamle, gode Bøger; og baade Geismars »Kristendom og Udvikling« og Ammundsens »Den unge Luther« kom i vor Studentertid. Først og fremmest var der Bibelen, som de lærte os at se paa »ikke som Lov, men som Gave, som en uendelig dyb Brønd vi skal øse af«, mens vi i Frihed og ærefrygtfuld Forventning sad ved Profeternes og Apostlenes Fødder. Kammeraterne var flinke, og der var ikke ringe Idealitet. En Ed har jeg aldrig hørt, naturligvis, endnu mindre en tvivlsom Historie ; men heller aldrig nogen Snak om Løn eller Avancement. Derimod adskillig Samtale om at kunne noget, om at blive dygtig og om at tjene Gud. Jeg var glad for at være Student og bar Huen til Dagen efter den sidste Eksamen.. 9. Juli 1926.. Gunner Engberg.

(15) Minder fra Polyteknisk Læreanstalt. gamle Læreanstalt skal ogsaa snart være Jubilar. Om 3 Aar vil det være 100 Aar siden H. C. Ørsted ved Indvielsen af den udtalte de jævne Ord: »De Mænd, som udgaar herfra, vil hver paa sit Sted i Fædrelandet, selv om de ikke lægger an derpaa, danne nye Udgangspunkter for nyttige Kundskabers Udbredelse«. For os, som nu har let ved at maale Tiden med V4 Aarhundrede Maal, staar Læreanstalten næppe som en ær* værdig Jubelolding, ligesaalidt som vi selv betragter os som saadanne, snarere maa den lignes med en fremadstræbende Yngling, søgende — som den ogsaa gjorde det i vor Studie* tid, — at føle Tidens Pulsslag og følge Udviklingen og skabe nye Spirer for nye, nyttige Kundskabers Udbredelse. »H. C. Ørsteds gamle Skole« — som saadan blev den forestillet for os, da vi 1ste Gang betraadte dens Enemærker, for at det videnskabelige Grundlag, paa hvilket vor Uddan* nelse skulde hvile, derigennem kunde blive pointeret og dens gode Traditioner antydet. »Den røde Bygning« — kaldte vi den i kammeratligt Samvær, — ofte dog ogsaa slet og ret »Anstalten«, bl. a. naar vi — i et Udslag af en Trang til Fri* gørelse — omtalte det Sted, hvis Forelæsninger og andet Tvangs* arbejde vi ikke ønskede at frekventere. Vi begyndte vel alle paa Læreanstalten med store Forvent* ninger ved Tanken om nu endelig — frigjort af Skolens Tugt or. V.

(16) 20. og Diciplin — at kunne hellige os vore særlige faglige Livs* interesser, — undseelige overfor de ældre Studiekammerater, hvis overlegne Viden og dybe Livserfaring vi beundrede og misundte. Nogle forlod den paa et lidt for tidligt Stadium; de kunde dog trøste sig med, hvad en kendt Revueforfatter og Partialist, der nøjedes med at tage Forprøven til 2den Del, har udtrykt saaledes, at . Forskellen mellem en Partialist og en polyteknisk Kandidat var den, at Polyteknikeren havde glemt det, som Partialisten aldrig havde lært. — De fleste forlod den som Kandidater og med et Befrielsens Suk. Vi mindes den dog sikkert alle med stor Veneration. Hvad var det, som gav Livet paa Læreanstalten den sær* egne Stemning og som skabte den ubestemmelige Atmosfære, der ligesom har afsat en Patina paa os, under hvilken vi gemmer vore Erindringer fra Studietiden. Idet vi styrede mod et bestemt Maal, stiftede vi Bekendtskab med en Verden for sig, der rummede det sublime og det mere jordiske, Livets Alvor og renkultiveret Komik. Dunsten paa Laboratorierne og Støjen paa Tegnestuerne skabte denne Stemning; paa disse Steder formede det kam* meratlige Samvær sig, der resulterede i Venner for Livet, — Typer, man kom paa Hat med, og Fysiognomier, med hvis Yderside der kun stiftedes Bekendtskab. — Livet paa Kaffe* stuen hos Fru Nielsen skabte den; her rasede til Tider Kam* pen mellem Dyden, der bød een gaa paa Tegnestue eller til Forelæsning, og Letsindigheden, som fristede med sit: »Tøv blot lidt endnu! Hernede er meget hyggeligere.« — Betjentene, hvis Personalkendskab for fleres Vedkommende strakte sig langt tilbage i Fortiden, og hvoraf enkelte ligesom var bleven »duggede« ved at vegetere i Læreanstaltens Jordbund, skabte den. De unge Assistenter, der lagde en Del Vægt paa at hævde sig, og de ældre, som paa venskabelig og forstaaende Maade hjalp os til Rette med Problemerne, medvirkede til at skabe den; — og endelig sidst, men ikke mindst, Direktøren og vore.

(17) 21. Professorer, der kunde virke som liflige Krydderier paa en ellers noget ensformig Kost. Prof. Christiansens brede jyske Gemyt, — Juels fine, spirituelle Personlighed og hans Distraktion, der en Dag gav sig Udslag i følgende Meddelelse, da han traadte ind i Audi* toriumVI: »I næste Uge holder jeg saa Eksaminatorier hver Onsdag med Undtagelse af Fredag!« — Borci-is uhyre be* skedne og samvittighedsfulde Fremtræden, — Sophus Mads Jørgensens klassiske Forelæsninger og Examinatorier og hans fine Ironi overfor dem, han ikke interesserede sig for, — Bon* nesens skarpe Falkeblik, som bag Brillerne slog ned paa Maalene paa vore Tegninger, — Hannovers noget hasarderede Brandere og omhyggelige minutiøse Fremstillinger, — Steen* bergs joviale Latter, — P. C. V. Hansens store ludende Skikkelse og uendelig godmodige Væsen, og endelig Hage* manns mønstrende Øjne, naar han engang imellem om Mor* genen stod med Uret i Haanden og fikserede dem, der kom for sent. — Alt dette skabte denne Stemning. Til de Følelser af Ærefrygt og Beundring, som i sin Tid vel i særlig Grad dominerede i vor Bevidsthed overfor de fleste af vore Lærere, vil der i Aarenes Løb have føjet sig en Taknemmelighedsfølelse, idet vi bedømmer deres Indsats anderledes nu end for 20 Aar siden; thi ikke alene hævdede de deres forskellige Fag som Videnskab og betragtede det som en Hovedopgave at bibringe os Kendskab til Kvintes* sensen indenfor disse, men bag den rent faglige Maske ban* kede hos dem varme Hjærter ogsaa for vort eget Ve og Vel. I de senere Aar, hvor jeg har truffet de fleste af de samme Mennesker som Kollegaer, har jeg faaet mange Beviser herfor. Maaske i stærkest Grad og paa en saa rørende Maade kom dette frem hos P. C. V. Hansen, hvorfor jeg vil slutte med en for ham karakteristisk lille Historie, der dog ligger saa langt tilbage i Tiden, hvor han underviste til Studentereksa* men: 6 Uger før Eksamen havde P. C.V. H. faaet Meddelelse.

(18) 22 fra Eksamenskommissionen om, at Eksamenspensummet i hans Fag var blevet forøget Han satte sig paa Katederet med Hovedet støttet mellem sine Hænder, hovedrystende, hensun* ken i Betragtninger, af og til afbrudt af en Jamren: »Skidt og Møj! — Skidt og Møj!« — Pludselig for han op med følgende Udbrud: »Jeg har i Dag faaet at vide, at D’Herrer skal opgive sphærisk Geometri til Eksamen.------ Ja! — Ja! — Ja!--------- D’Herrer i Eksamenskommissionen tror nu, at den menneskelige Hjærne er udvidelig i det uendelige!« — Pause. — — — Men de’ er den inte, — de’ er den inte!« Lange Pauser og Gentagelser af: »De’ er den inte!« — Hvorpaa han tilsidst tilføjede: »Naa! ~ Ja! — Det er min Skyld! — Men skulde det gaa galt, saa skal jeg nok tage Skylden paa mig.« — Ingen kom op i sphærisk Geometri til den Eksamen. Maa disse Par Linier være en Hilsen til vor gamle, men evig unge Læreanstalt i Anledning af vort 25*Aars Studenter* jubilæum. P. E. Raaschou.

(19) Studenterforeningen. en Jubilar skal anstille Betragtninger mellem før og nu, mellem 1901, da Perioden begyndte at løbe, og 1926, da Milepælen passeres, ventes det vel nok, at han kor* ser sig og udbryder: Ak, hvor forandret, for derefter at falde i Ekstase over de herlige »gamle« Dage og med sur Mine kritisere de nye. Men jeg kan ikke opfylde Læsernes mulig berettigede For* ventninger i saa Henseende, naar jeg skal skrive et Par Ord om »Studenterforeningen« i 1901 og i 1926. Ganske vist, meget er ændret siden 1901, som man mulig kunde ønske uændret, men til Gengæld er vel lige saa meget blevet æn* dret, som trængte til det, og alle Ændringerne er kun Smaa* ting over for det ene, at »Studenterforeningen« stadig har fastholdt sin Stilling som den ledende danske Studenter* forening. Da vi Studenter fra 1901 meldte os ind i »Studenterfore* ningen«, var det paa et Tidspunkt, hvor dennes Situation saa nok saa vanskelig ud. »Studentersamfundet« syntes dels gen* nem sine da nye i Universitetets umiddelbare Nærhed lig* gende Lokaler, dels gennem den Glorie, som det da flunkende nye og dengang endnu uplettede Systemskifteministerium kastede over det, at maatte være en virkelig Konkurrent, men dog fandt de fleste af os Vej til »Foreningen«. Den upoli* tiske Forening faldt mere i vor Smag end det mere ensidig aar. N.

(20) 24. prægede Samfund, og naturligvis hjalp den Konservatisme, der prægede de fleste af vore Hjem, ogsaa Foreningen. Men Foreningen satte alle Sejl til. Vi blev budt vel* kommen ved en Havefest, som holdtes i den lille Stump Forhave, som laa ud mod Holmens Kanal, her stod de saa* kaldte Soldeborde, her udskænkedes den kolde Punsch, og her kastede et halvt Hundrede i Træerne ophængte kulørte Lamper et feagtigt Lys ned over den hvidhuede Forsamling, som i et Par Timer sang og hørte paa Taler. Indvielsen forekom os glansfuld trods de smaa Midler. Og vort Rusaars Seniorat lagde sig godt i Selen under Le* delse af nuværende Landsdommer Ci-ir. Schmidt og med nuvæ* rende Direktør Aage Nandrup som en populær yngste Senior. Nogle Aar før vi mødte under Fanerne var de store Kampe om de kvindelige Studenters Ret til Optagelse i Foreningen afsluttede, men i vore første Aar viste Kvinderne sig sjælden i Lokalerne, og Dans efter et almindeligt Møde var derfor ikke mulig, iøvrigt var vor Danselyst vistnok dengang min* dre, end den er nu, 25 Aar senere. Men vi befandt os vel i de gamle Lokaler, selv ved Lørdagsmøderne var det som en stor Familie, kendte man vel ikke alle personlig hinanden, de fleste kendte dog hinanden af Udseende. Paa Diskussions* møderne hørte vi de aktuelle eller de evige Problemer op* rullet for os, og vi saa den Tids store Mænd træde op paa Talerstolen og nedsable de anderledes menende, og bagefter diskuterede vi videre paa Tomandshaand. De fleste lærre i Studenterforeningen, at der var Problemer udenfor Fagstudiet, som man ikke maatte lade upaaagtede, en Lærdom, der kom os til Nytte i vor senere Omgang med Mennesker. Paa en* kelte Aftener samledes vi om de gamle Soldeborde, men vore Sold var af saadanne Dimensioner, at det fra Fædrene ned* arvede Navn kun kunde forsvares af rent traditionsmæssige Grunde. Har der fundet stærkt Drikkeri Sted i Foreningen, har det været før vor Tid, at det var almindeligt..

(21) 25. Nu, 25 Aar senere, har Foreningen rejst sin nye Borg, men Livet ligner i forbavsende Grad det, der trivedes i de gamle Lokaler. Renere er der ikke blevet, bedre vedligeholdt heller ikke, Soldebordene er der endnu, men de bruges nor* malt kun til paa Mødeaftenerne at bære det Sodavand, som Senioratet udskænker til Gæsterne, ekstraordinært sættes de frem ved Rusgilde og Nytaarsgilde med de faa tilmaalte Deci* liter, som tilfredsstiller Nutidens Ungdoms Trang til vaade Varer. Den største Forandring har de kvindelige Studenters stær* kere Deltagelse i Foreningslivet medført, dernæst har de større Dimensioner naturligvis ogsaa givet Familiepræget af Møderne et afgørende Dødsstød. Kvinderne og Tidens Danse* lyst har medført, at der ofte danses efter de Møder, hvor der ikke har været Diskussion, og mulig er de Emner, der drøftes paa Tomandshaand, til Tider af en anden Karakter end dem vi beskæftigede os med, naar den ene diskuterende nu er Mand og den anden Kvinde, men ellers gaar Forenin* gens Liv i den gamle Skure. Paa et Punkt kan man finde en Gradsforskel: Offentlig* heden interesserer sig mere for, hvad der sker indenfor For* eningen end tidligere. Vel var vore Valg livlige, og Opstillinger og Resultater nævnedes en passant i Pressen, nu overdrives disse Valgs Betydning nok lidt vel meget, men det virker paa den anden Side ansporende paa de kæmpende Hære, og de Deltagende ved sikkert at vurdere Betydningen af det hele rigtigt. Vel kan meget kritiseres af, hvad der er sket i »Studen* terforeningen« gennem de 25 Aar, og det er iøvrigt ogsaa blevet det, vel vil maaske den Student fra 1901, der ikke har været i Foreningen i et Par og tyve Aar, med Sorg mindes den Tid, da han var ung, og finde, at det dengang var meget bedre, men vi faa, der gennem Aarene af og til har deltaget i dens Liv, og som derigennem mener at have faaet en for*.

(22) 26. yngende Adspredelse fra Dagliglivets almindelige Beskæfth gelser, vil sikkert alle hævde, at »Studenterforeningen« har forstaaet at følge med i Tidens Udvikling, og netop ved ikke at stagnere har den kunnet bevare sin Stilling som vor ledende Studenterorganisation. E. Rager.

(23) Studentersamfundet omkring 1901. Personlige Erindringer.. jeg i Sommeren 1901 blev Student fra Aarhus Kathedral* skole, havde jeg allerede ovre i min Fødeby raadført mig med nogle ældre Akademikere om, hvilke akademiske Foreninger jeg burde søge Optagelse i, naar jeg eftfcr overstaaet Eksamen skulde til Hovedstaden. Studentersangforeningen og dens Pro* gram blev jeg hurtigt paa det rene med. Min dybe Stemme prædestinerede mig til Medlem af denne gode og glade Forening, i hvis lille Kor jeg snart fandt Optagelse. Men om muntre og herlige Oplevelser i Sangforeningen og paa dens Ture skal jeg ikke skrive her. Jeg har allerede i min Bog »Friske Erindringer«, som udkom i 1921, fortalt mangt og meget derfra. Derimod blev jeg ikke lige strax klar over, hvor jeg ellers burde melde mig ind, eftersom de ældre Akademikere i Aarhus, jeg spurgte, gav mig alle mulige og forskellige Oplysninger om de to den Gang største akademiske Foreninger, Studentersamfundet og Studenterforeningen. Den mest enkle og tydeligste Forklaring fik jeg dog af en politisk interesseret aarhusiansk Sagfører, og den gik ud paa følgende: S. S. (Studentersamfundet) vil sige SystenvSkifte og S. F. (Studenterforeningen) betyder Systemets Förbliven. Ved Systemet forstod Sagføreren og alle med ham det politiske System. Thi omkring Aarhundredskiftet var Politik det Spørgsmaal, som interesserede Akademikerne stærkest. De politiske Diskussioner baade i de daglige Lokaler og Mødesalene var det, som optog nden. I.

(24) 28 Tiden og Studenterne mest i begge Foreninger. Førerne for de den Gang saa stærkt politisk interesserede Akademikere blev derved lidt efter lidt politiske Forgrundsfigurer, og mange af disse Førere og Formænd (af Studentersamfundets Formænd behøver jeg kun eksempelvis at nævne: Pingel, Herman Trier, Alfred Christensen, Ivar Berendsen og Ove Rode) gled efter* haanden helt over i Politiken. Mit Haar var rødt, da jeg læste til Student, men min Sjæl var endnu rødere. Ned med det gamle System — var allerede i 1900 mit Program som saa mange andres. Og skønt der var et helt Aar til, jeg skulde tage Artium, stod min Beslutning efter de indhentede forskelligartede Oplysninger alligevel ret snart fast: jeg vilde ikke alene være Medlem af Studentersamfundet for sammen med Meningsfæller dér at kæmpe for Systemskiftet, men ogsaa af Studenterforeningen for i Fjendens Lejr at kæmpe mod Systemets Förbliven, Foreningens Program. Nu var System* skiftet som bekendt allerede indtraadt i mit Rusaar 1901, og for saa vidt var Forudsætningerne for min Indmeldelse i begge For* eninger jo bristet. Alligevel meldte jeg mig ind i baade den gamle Slavekirke ved Holmens Kanal og det nye Studentersamfundshus paa Hjørnet af Studiestræde og Nørregade lige overfor Frue Kirke. Og det gjorde jeg, skønt jeg var saa fattig som en af Rotterne i den Kirke i Aarhus, hvor min Fader var daarligt lønnet Organist. Resultatet udeblev ikke: af Studenterforeningen, hvor jeg var, hvad man kalder, betalende Medlem, blev jeg efter et halvt Aars Forløb, fordi jeg dog ikke var betalende, adgangsforment paa Grund af Gæld. Samme Forening, som saa strengt gjorde Krav paa Betaling, undsaa sig ikke for siden, da jeg var blevet Operasanger, og man ønskede min Medvirken til Aftenunderholdninger, Gang paa Gang at opfordre mig til at yde denne Medvirken gratis. Ingen vil fortænke mig i, at jeg sagde Nej til den smigrende Opfordring og kun optraadte mod Betaling. Noget for noget! I Studentersamfundet opnaaede jeg at blive kontingentfrit.

(25) 29. Medlem i mit Rusaar og vistnok ogsaa det følgende Aar, saa deroppefra har jeg de fleste og de bedste Erindringer, og herom skal jeg fortælle lidt. Systemskiftet blev regnet som en stor Sejr for Studentersam* fundet. Det var det Maal, man saa længe havde kæmpet for at naa. Man glædede sig oppe paa Hjørnet af Studiestræde i det nye, altfor dyre Hus, som Ivar Berendsen nys havde indviet, man festede, talte og sang og gik vistnok med i et Tog til Kongen, hvad man ikke burde have gjort (mente nogle). Ikke mange tænkte den Gang paa, at Systemskiftet ogsaa skulde blive Hovedplanken til det daværende Studentersamfunds Lig* kiste, fordi det, man havde kæmpet for, og som væsentligst havde skabt Sammenholdet og Styrken, nu var naaet, og Grunden for saa vidt taget bort under Fødderne paa S. S. Og slet ingen drømte om, at den store, stolte Bygning nogle Aar efter maatte forlades som en synkende Skude, og at den engang, forladt af Minervas Sønner og Døtre, skulde overtages af Merkurs Børn. Og mens saaledes ingen i mit Rusaar tænkte paa Undergangen eller anede Faren, levede Studentersamfundet faktisk i 1901 og de følgende 2—3 Aar i en stadig og lykkelig Systemskifte*Sejrsrus. Hvad Under, at vi havde glade Dage deroppe. Humøret stod paa Højkant. Man behøver blot at læse i Ankeprotokollerne fra de Aar, og Glæde og Spøg slaar En i Møde. Og vi, som levede med i Studentersamfundet den Gang, gemmer kun glade Minder derfra. Vi husker det daglige Liv i Lokalerne, Spille* bordene, hvor den nu afdøde Axel Meier førte an og docerede i L’hombren, Læseværelset, hvor Aviser, Tidskrifter og Bøger læstes og højlydt diskuteredes trods Forbudet mod at tale derinde, og Inkassatorskrivebordet, hvor den gæve Inkassator Christensen (som nu vistnok er Vognmand i Næstved) residerede og ofte forgæves forsøgte at inddrive Kontingenter. I Stedet for at modtage Penge fik han mangen Gang Lov til at laane en og anden ung Student et Par Kroner, naar vedkommende manglede Penge til et Maaltid Mad. Christensen var en god Mand, mens.

(26) 30. man ikke altid turde paastaa, at Maaltiderne, vi fik deroppe, var god Mad. Og dog var Restaurationen, vor egen Restauration (den Gang Samfundet selv drev den) det Lokale, hvor Glædens Bølger hyppigt gik højst. Dette skyldtes ikke mindst Betjeningen derinde. Overkelneren hed ogsaa som Inkassatoren Christensen — men gik vist rundt med et Gude*Fornavn som Thor eller lignende. Han havde gennem mange Aar været Skuespiller i Provinsen, hvor han endog — saaledes fortalte han — erhvervede sig Tilnavnet Provinsens Vilhelm Wiehe. Mellem Kærnemælks* suppen og Frikadellerne fik vi ofte i Tilgift deklameret »Hakon Jarls Død« eller »Smedenes Skrue«, og som Dessert serverede han helst en eller anden pudsig Oplevelse eller Historie fra Livet bag Kulisserne. Vi lønnede ham til Gengæld med 10 Øre i Drikkepenge i Stedet for de obligate 5 Øre, naar vi havde nydt Middagen til 50 Øre. Hans unge Medhjælper i Tjenerfaget, Piccoloen, var den nu kendte Kunstner*Impresario Jac. Brochhorst, som næppe nogen tør beskylde for at ligne en Piccolo. Han lærte baade at servere og deklamere — deklamere vil jo egentlig ogsaa kun sige at servere den aandelige Føde — af Christensen. Han valgte til sidst at ophøre med at servere legemlig Føde for som Skuespiller ogSangerkunathelligesig Serveringen af SangogTale, ogi Stedet for som før at overrække Gæsterne Menuen (Mad*Programmet) slog han sig nu desuden paa Impresarievirksomheden, falbød Kunstnere og arrangerede Programmet ved Koncerter og Aften* underholdninger. Skønt hans Livstilling saaledes ændredes, er Forholdet mellem ham og mig blevet det samme: 10 Procent (5 Øre) gav jeg ham som Piccolo efter Middagen, og 10 Procent (det er ofte mere end 5 Øre) giver jeg ham den Dag i Dag af de Engagementer, han serverer mig. Naar jeg ofrer saa mange Linjer paa Tjenerne og derved tilsidesætter Herrerne (»I Aandens Rige«), Studenterne, som jeg skulde skrive om, skyldes det, at disse to Kunstnere, som.

(27) 31 havde paataget sig Tjenernes Skikkelse i Studentersamfundet, virkelig spillede en saa stor Rolle deroppe. I Festsalen, hvor Pallas Athene vogtede Nedgangen til Kælderlokalerne, hørte vi om Lørdagen de mange ypperlige Foredrag og Diskussioner, som vor Formand Ove Rode var en Mester til at arrangere, og som gav os Russer et Indblik i Hoved* stadens og Landets aandelige Liv og vakte eller styrkede vore Interesser for Politik, Litteratur, Religioner og Kunst. Vore mange og store Fester dernede i Salen og ved Sommer og Efter* aarstider i den aabne Gaard under Medvirken af Københavns bedste Kunstnere og med Taler af Videnskabens og Litteraturens Førstemænd var lige saa betydelige og uforglemmelige Oplevelser for os unge nybagte Minervasønner. Det gør helt ondt at tænke paa nu 25 Aar efter, at det Studentersamfund ikke eksisterer mere, og at vor stolte Borg fra den Gang er blevet Handels* og Kontoristforeningens Eje, hvor det nuværende nye Studenter* samfund, der som en Fugl Fønix har rejst sig af Asken, maa leje Salen til sine store Lørdagsmøder. Men en Trøst er det at vide, at det alligevel ikke er Bygninger og Lokaler, det kommer an paa for »Herrerne i Aandens Rige«, og at det ældste Studenter* samfund trivedes vel i Badstuestræde og paa Nørrevold, som det nyeste nu vokser og gaar frem oppe i Taglejligheden paa Vestre Boulevard. Derfor har vi Studenter fra 1901 jo dog Lov til at fryde os over vore gode og uforglemmelige Minder fra det store, skønne Hus og at sende en Tanke tilbage til den Dag for 25 Aar siden, da hver især af os stillede oppe paa Hjørnet af Studiestræde og Nørregade for at indmelde sig i Studentersamfundet.. Johannes Fønss.

(28) Akademisk Skyttekorps. Skyttekorps staar for mig som det friske Pust ind over en fornøjelig Studentertid, en Tid hvor der var noget at opleve baade i Studenterforeningen og i Samfundet. Skytterne af den gode Aargang 1901 er nu spredt viden om. Daniel Holm træffes paa Java, (ikke mere, Red.) og Otto Mohr er en meget fin Mand i Brasilien. Andre kan jeg møde i det gamle Odense, hvor Müller residerer paa Amtssygehuset, medens den prægtige »Havlæge« Bentsen (ældre Aargang) praktiserer som By* og Landlæge. Vores venstre Fløjmand Goliath er Sogne* præst udi Flemløse. Af Aviserne ser jeg i min Landlighed, at Rager stadig varetager Oppositionen i Studenterforeningen. Han opponerede altid. Jeg husker f. Eks., at han engang, medens vi laa i en Pløjemark og beskød Fjenden, ikke vilde give mig Ret i, at mine Patroner var prima, endskønt jeg havde ladet dem med Lysestumper. For at overbevise Rager blev hans Hue kastet et Stykke foran Linien. Patronerne stod selvfølgelig deres Prøve fuldtud, hvorimod der ikke blev meget tilbage af Ragers Hue. At Overretssag* og Delingsfører Skibsted tog dette grove Brud paa Disciplinen unaadigt op og lod mine Rygstykker smage Sablen var kun rimeligt. Tilgiv mig Referatet af denne rent personlige Oplevelse og lad mig mindes en tidlig Morgen paa Rosenborg Eksercerplads: Som sædvanlig surt Vejr. Delings* fører Pürschel lægger mange gode Kræfter ind paa at vække de endnu til Dels slumrende Livsaander i 2. Deling, men erklærer kademisk. A.

(29) 33 til Slut opgivende, at hans Røst minder ham om en Ravns hæse Skrig over en Flok Lig, hvorefter Premierløjtnant With overtager samtlige Delinger og fordrer »Krudt paa Panden«, in casu hurtig Spredning paa Maven i Skyttekæde. Naar dette Arbejde er fore* taget et halvt Hundrede Gange i Træk, er der skabt Formodning for tilstrækkeligt Liv i Gemytterne. Pludselig runger over Pladsen Valentiner*Branths Kæmperøst: »Kompagni klar til Parade«, og fra Hjørnet mod Sølvgadens Kaserne lyder Hovslag, som bebuder, at Korpsets Chef Oberstløjtnant Palle Berthelsen nærmer sig for at inspicere. Gennem Rækkerne gik der altid en glad Stemning, naar Chefens Ankomst blev meldt: Foruden at være en fremragende Militær og en herlig Type besad han i usædvanlig Grad de Evner, som er nødvendige for at faa det mest mulige ud af den akademiske Ungdom, hvis Tankesæt han udmærket levede med i. Venlig mod hver enkelt og ildnende, som han var, følte vi os hurtigt i Kontakt med ham. Korpset har meget at sige Palle Berthelsen Tak for, og hans Navn bør hædres af Skytterne af Aargangen 1901. Efterhaanden som vi gamle Skytter ser, hvor hurtigt efter endt Eksamen det praktiske Livs Krav lægger Beslag paa Ens Arbejde, og hvor svært det er at afse Tid, forstaar vi rigtig at vurdere den Interesse og alle de gode Kræfter, som i Aarenes Løb er lagt ind i Korpsets Uddannelse. Saavidt jeg husker, havde VaIentiner*Branth i 1901 arbejdet aktivt i Korpset i henved 20 Aar. De fortjener en Tak, alle de gæve Mænd, som vi dengang saa møde op, naar et nyt Hold skulde uddannes, alle de, som paa en Gang var vore Lærere og gode Kammerater: Secher med Medaillen og den lille Hund, Wiese, Toft, Nandrup og alle de andre, som nu dukker frem, naar vi mindes Skydningerne paa Amager med de paafølgende muntre Frokoster, Foraars* øvelserne paa Fælleden ved Holger Danskes Briller, Juleturen til »Konstantia« med Fanen og Regimentsmusik i Spidsen, »Katten af Tønden« i Søborghus Kro og endelig og navnlig de vidunderlige Storture i Forsommeren. Storturen til Hellebæk Studenterne MCMI. 3.

(30) AKADEMISK. SKYTTEKORPS. STORTUR. 1902. Officerer foran: 40 Hansen Bülow Benzon Harboe Rich Wiese Marcussen Gehrke H. K. Holm Schneider Secher Grandjean Frode Nielsen Karl Jensen Oblt. Palle Berthelsen Wm. Lund Schierbeck Eilersgaard Fangel Buhl Valentiner Branth Dalhoff SuhrsLange Berner ? Tidemann^Dal Prmlt. With Mellem 2. og 3. Geled: Bag 4. Geled: — Hedemann Weber Rom Sonne Kis Sørensen ? Krarup — Troels Smith Nandrup Werner Therp — Jacobsen Ramsing Valeur Stephensen Plum Undén Pürschel Ove Brandt Valentiner Kraft — Borch Hvidt 3. Geled: 2. Geled: 4. Geled: Snaades ? Thiele 1. Geled: Harhoff 42 Nielsen Dalberg Thaysen Hammerich Toft Ditlev Bache Rosendal Henningsen Rob. Meyer la Cour Andersen Holgersen Granzow Andr. Warberg Christensen Groes Andersen Ekdal Hasselbalch Granø Lorenzen Erichsen Irming Jarner Lersey Brinckmann Marstrand ? EngsigsKarup Cortsen RosendahLHolm Tiemroth Maag Waagepetersen E. Rager V. Hvidt Bang ? Goldschmidt Ørberg Niels Lund 184 Hansen Schoustrup Simonsen Tage Juul H. Buhl Deichmann Molgaard Secher Laur. Hvidt Bag højre Fløj, civile: Koster Morten Lokkegaard Ladegaard Tryde Viale ? Scharling Jensen Egholt Schou ? Kondrup O. Fenger Ove Wulff Damm (lys Hat) Lauritzen Havning Saurbrey Lind Harboe Moltke^Leth Faartoft Rager Sven Müller H. P. Hansen ? Birch?Olsen Castonier Andr. Møller Fog ? Mohr Bayer Fabricius Helborn Porsdal Hindenburg Hjelm PaludansMüller Broch Enkelte Navne er desværre forblevne uopklarede. de 24 Aar har taget paa Hukommelsen..

(31)

(32) 36 1902 er uforglemmelig med sin Blanding af Strabadser og kam* meratligt Samvær. Hvormange erindrer mon endnu den lille Episode fra Hvilet i Skoven før Indmarchen til Hellebæk? Efter at der var kommanderet: »Prop ud, se gennem Løbet«, læskedes vor Tørst fra en Ølvogn, som en Flottenheimer blandt Skytterne havde rekvireret. Pludselig drønede et Skud. Det var den stakkels Krøsus, som midt i Øltankerne havde glemt at faa Patron ud. Nu blev han vist ikke Overskytte med eetcifret Numer. I Hellebæk sov vi efter muntert Punchesold i Halmen, saavidt urolige Aander tillod det. Næste Dag Afmarch til Kronborg, som var til behageligt Eftersyn for Skytterne. Mange andre Forfattere har i Visdom skrevet: Tænk, hvor Tiden iler! Nu er det virkelig 25 Aar siden, vi var Rekruter i Korpset. Men føler vi det ikke, som om vi er 18 Aar igen, naar vi tænker paa A. S.? Minderne fra Korpset er for migen Ungdoms* kilde, som Aarene kun gør endnu mere sprudlende. Mangt et Alvorsord og mangen en Studentervits rinder En i Hu ved Mindet om Julegilderne med de gode Taler og med de Plumske Sange ved Punchen. Jeg mødte for et Par Aar siden en statsautoriseret Revisor paa »Prinsen« i Roskilde og straks nynnede jeg ind* vendig: »Aah, tingelingeling for Helmund han lignede en Sæl* hund, han om i Vandet flød og laa og skød«. Maaske er Visen tilfældigvis ikke af Dr. theol. Plum, muligt af Janus Krarup, men derfor er den lige god og udødelig. I min Drengs Legeværelse hænger en Række Billeder fra vor første Jyllandstur. De hænger der som Udtryk for en Tanke. Jeg ønsker, at vore Drenge engang kan faa samme gode Ud* bytte af Alvor og Gammen fra Korpset, som vi fandt der i 1901 og paafølgende Aar, og at Korpset til alle Tider maa give den danske Studenterungdom det friske nationale Salt, som ingen Ungdom kan undvære. Det var denne nationale Stemning, som straks betog mig, da jeg som nybagt Rus første Gang saa Gymnastikopvisningen i den gamle Studenterforening og op* levede det studentikose Samvær, som fandtes i A. S. og som vel.

(33) 37. findes der endnu, saavist som A. S. den Dag i Dag bæres af samme Idéer som den Gang og som har faaet saa enestaaende skønt Udtryk i Fanesangen: »Vidn, vor Sag er Danmarks Sag, vi vil ej savnes paa den Dag, da Terningen om Liv og Død skal rulle i dets Skød«, og som ogsaa er udtrykt i en Skytte* sang: »Ud i det grønne, hvor Banen er fri, drager vi glade, for Skytter er vi«. Akademisk Skyttekorps skal i vort Jubilæumsaar have Tak for sit store Bidrag til en god Studentertid og ønskes evig Ungdom ! Skytte 460/1901..

(34)

(35) 39. Niels Rasmussen Aaby jDommerfuldmægtig. Født i Hasle ved Aarhus 3. August 1882, Søn af Gaardejer Jens Rasmussen Aaby og Ane Margrethe f. Pedersen. Aarhus Kathedralskole. Cand. jur. Foraaret 1907 ; var først en gansk kort Tid kst. Byfogedfuld? mægtig i Esbjerg, derefter et Aarstid i Faaborg og fra 1908 By* og Herreds? fuldmægtig i Skanderborg. Død som Dommerfuldmægtig dér 30. Marts 1920. Gift 5. December 1913 med Else f. Jacobsen. — I en Nekrolog over Aaby anføres, at han lagde stor Dygtighed og megen Samvittighedsfuldhed i alt sit Arbejde og hele sin Færd for Dagen, og at han, da han tillige var en yderst elskværdig og i høj Grad tjensfvillig Mand, vandt sig Agtelse og Venskab overalt. — Men det bør tillige nævnes, at han bag sit stilfærdige og sindige Væsen gemte et rigt Lune og et sprudlende Humør, som kun faa kendte. — Han var en trofast, brav, from og ridderlig Karakter. ( — n). Hans Christian Aafeldt -f Overretssagfører.. Født i København 6. Oktober 1878, Søn af Kusk Morten Jensen og Kirstine, f. Nielsen. Sorø Akademi. Juridisk Embedseksamen 1910; indtraadte snart i det store Sagfører? firma, der har Domicil i Niels Hemmingsensgade 9. Han skabte sig her en stor Privatpraxis og skattedes højt for sine gode menneskelige Egen? skaber og sin juridiske Dygtighed og Soliditet, ligesom hans Venner og Medarbejdere satte ham højt for hans Trofasthed og Ridderlighed. Han var siden Efteraaret 1923 Medlem af Berlingske Tidendes Direk? tion og var i en Aarrække juridisk Konsulent for det herværende romersk? katolske Vikariat. Han var ugift.. Frederik Preben Ahlefeldt#Laurvig?Bille Greve, Hofjægermester, Fjællebro pr. Rudme. Født paa Skovsbo 30. September 1880, Søn af Greve Julius Ahlefeldt? Laurvig?Bille og Jessie Camilla f. Baronesse Bille?Brahe. Birkerød Skole, Sygeexamen Januar 1901..

(36) 40 Cand. phil. 1902. Besidder a£ Stamhuset Egeskov fra 1919 til dets Af? løsning 1925, derefter Ejer af Egeskov Gods. Præsident for Forenede Danske Motorejere, Formand for A/S Forsik? ringsafdelingen af Forenede Danske Motorejere, Næstformand i Sydfynske Dampskibsselskab, Medlem af Repræsentantskabet i Sydfyenske Jernbane? selskab, Formand for Understøttelsesforeningen for trængende Landmænd i Fyns Stift, for Dansk Flugtskydningsunion, for Dansk Flugtskydningsforening, for Fyens Flugtskydningsforening og for Dansk Gordon Setter Klub, Medlem af Bestyrelsen for Klubben, for Dansk Kennelklub, for Svendborg Amts Museum og for Dansk Jagtforening; Æresmedlem af Dansk Pointer? og Setterklub, af Norges Automobil Forbund, af Motormännens Riksförbund i Sverige og af Hamburg?Altona Schiessklub. Gift 15. Marts 1904 med Eleonore Sophia f. Comtesse Bille?Brahe?Selby. (Kraks blaa Bog).. Anders Andersen. se. Thorn val. Anders Christian Andersen Ingeniør, Cand. polyt., København Født i København 29. Februar 1884, Søn af Detailhandler Niels Andersen og Hanne Nielsine f. Hansen. Lyceum. Cand, polyt., Maskiningeniør, 1909, Har senere virket som Ingeniør i Norge og Danmark. Gift 26. Maj 1912 med Ella Annine Wil? helmine f. Jacobsen.. Axel Andersen. se. Jarlov. Hans Niels Andersen Overretssagfører, Nakskov. Født i København 24. Oktober 1883, Søn af Købmand Niels Andersen og Johanne f. Jensen. Privatist, Ordrup. Cand. jur. 1908. Sagfører i Nakskov 1911. Overretssagfører dér 1914. Gift 1915 med Astrid Laura Marie f. Petersen. (Juridisk Stat)..

(37) AARHUS KATHEDRALSKOLE Seestcn. Ørum. Brask. Aaby. Hjelm Engell. Selling Fenss. Simonsen. Lund.

(38) 42. Knud la Cour Andersen Cand. theol.. Født i Trangisvaag, Færøerne, 8. Juli 1882, Søn af Distriktslæge Sophus Carl Andersen og Anna Cathrine Petrea Frederikke f. Andersen. Herlufsholm. Cand, theol. 1907. Død 1. September 1908. »Hans Kammerater fra Herlufsholm vil mindes ham under Navnet Bayard. Dette Navn, som oprindelig blev baaret af »le chevalier sans peur et sans reproche«, gav paa en rammende Maade Udtryk for hans fine, sanddru og uselviske Karakter. Efter Afslutningen af sine Studier fik han kun Lejlighed til at virke i kort Tid, idet en heftig Tyfus, paadraget under Militærtjenesten, brat afsluttede hans Løbebane. Hans ivrige Deltagelse i Ungdomsarbejdet i Marmorkirkens Sogn bør dog mindes, og det er mig bekendt, at afdøde Pastor P. M. Larsen ved Marmor? kirken ved hans Død arbejdede for at faa ham varigt knyttet til Kirken. Ved sin Personlighed ejede han sjældne Evner for at virke blandt Menne? sker. Nu blev Kredsen kun snever, men mangen en af hans gamle Kam? merater vil mindes noget lyst og rent, naar de ser hans Træk«. Var ikke gift. (Meddelt af Hospitalsinspektør, cand. polit. C. R. la Cour Andersen).. Kristian Andersen 4 Cand. phil.. Født i København 28. Oktober 1882, Søn af Postpakmester Johannes Martin Andersen og Johanne f. Jappe. Slomanns Skole. Cand. phil. 1902. Begyndte at studere Jura, men blev snart syg; døde den 21. December 1904.. Niels Peter Andersen se Arnstedt. Anker Arley Overretssagfører, Byretssekretær, København Født i Middelfart 18. Februar 1884, Søn af Stationsforstander Hans Henrik Petersen og Otilie Mathilde f. Hansen. Odense Kathedralskole..

(39) 43 Navneforandring 4. Maj 1904. Cand. jur. 1909. Derefter Sagførerfuld? mægtig i København. Assistent (Sekretær) i 1. Revisionsdepartement 1911. 1. Maj 1912 tillige Assistent i Landsover? samt Hof? og Stadsretten. 1. Ok? tober 1919 Sekretær i Københavns Byret. Overretssagfører 1916, deponeret Beskikkelsen. Ugift. (Juridisk Stat). Johannes Valdemar Arndal Overretssagfører, Kolding Født i Slagelse 26. Juni 1883, Søn af Skomagermester Carl Vilhelm Olsen og Axeline Marie f. Ibsen, Sorø Akademi. Cand. jur. Februar 1907 (laud). Sagfører? fuldmægtig i København 1907—lO.Beskikkelse som Overretssagfører 26. April 1910. Sagfører? fuldmægtig i Fredericia April 1910—Oktober 1914. Nedsatte migsom Overretssagfører i Kol? ding 20. Oktober 1914. Formand for Kolding Sagførerforening, Næstformand i Sagfører? samfundets 11. Sagførerkreds 1920—25. Gift 15. November 1912 med Inger f. Honoré.. Niels Peter Arnstedt Overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Warschau. Født paa Horupsgaard, Nørre Eskildstrup, 20. September 1882, Søn af Gaardejer Peter Andersen og Maren f. Pedersen. Roskilde Kathedralskole. Cand. juris 1907. Juridisk Manuduktør,Sag? førerfuldmægtig og Sekretær ved De forenede Skoler. Overretssagfører 1910. Leder af dan? ske Erhvervsorganisationers Trade Office i Washington og Handelsraad ved det der? værende Gesandtskab 1918. Første Sekretær ved Gesandtskabet i London 1921.Legationsraad 1922. Overordentlig Gesandt.

(40) 44 og befuldmægtiget Minister i Polen 1922. Tillige akkrediteret i Rumænien 1924. Ridder af Dannebroge, Dannebrogsmand. Gift 21. Marts 1911 med Johanne f. Larsen.. Karen Charlotte Bache Cand. phil., København. Født paa St. Thomas, Vestindien, 4. April 1882, Datter af Rektor Otto Frederik Bache og Louise Dorothea f. Monrad. N. Zahles Skole. Student 1901, cand. phil. 1902. 1902-03 Ophold paa Royal Holloway College,England, fortsatte i Slutningen af 1903 Studietaf Engelsk ved Københavns Universitet, men maatte aT bryde det paa Grund af Sygdom. 1906—09 Sygeplejeelev paa Southampton Hospital. Har siden fungeret som Sygeplejerske her i Landet, har i 4 Aar været ansat ved J ulemærkesanatoriet ved Koldingfjord, men ellers arbejdet mest i privat Pleje. Siden 1921 har jeg maattet opgive Sygeplejen for at være hjemme hos min Fader.. Wolmer Bahner Kaptajn af Reserven, København Født i Skive 12. Marts 1882, Søn af afskediget Postmester Petrus Sixtus Bahner og Agnes f. Routledge. Østersøgades Skole. Bestaaet matematiskmaturvidenskabelig Artium 2. Juli 1901. Bestaaet Adgangsprøven til Officerskolens næstældste Klasse Marts 1902. Rekrut ved 23. Bataillon April—Oktober 1902. Elev i Officerskolens næstældste Klasse Oktober 1902—Marts 1904. Sekondløjtnant i Fodfolket 28. Marts 1904. Premierløjtnant og Kaptajn i Fodfolket henholdsvis 1. Oktober 1904 og 10. December 1916. Afsked fra Hærens Linie 1. 1923, November ansat i Reserven fra samme Dato Gennemgaaet Gymnastikskolens Kompagnilærerkursus Oktober 1906—April.

(41) 45 1907, sammes Gymnastiklærerkursus April 1907—August 1908. Lærer ved Fod* folkets Kornetskole 1914—17. Ridder af Dannebroge 6. Juli 1925. Gift 28. Maj 1908 med Inger Kirstine f. Klein.. Johannes Vilhelm Balslev Ingeniør, cand. polyt., København Født paa Holsteinsborg, Sjælland, 12. No? vember 1882, Søn af Pastor Carl Frederik Christian Balslev og Sophie Christine f. Hoffmeyer. Roskilde Kathedralskole. Cand. polyt. Elektroingeniør Januar 1908. Ingeniør ved Københavns Sporveje siden 15. Marts 1908. Gift 4. Juli 1909 med Else Gudri f. Niss.. Axel Frederik Bang Ingeniør, cand. polyt., Baltimore, U. S. A. Født paa Frederiksberg 28. Januar 1883, Søn af Veterinærfysikus, Professor Bernhard Lauritz Frederik Bang og Elise f. Klee. Metropolitanskolen. Cand. polyt., Elektroingeniør, 1908. In? geniør ved Elektricitetsværkernes Ingeniør? kontor 1908—09. Ansat ved Pennsylvania Water & Power Co., U. S. A., som Forsøgs? ingeniør 1910—22, som Driftsbestyrer 1922. Gift 20. September 1912 med Carol Milli? cent f. Klee.. Otto Carl Anton Bang Højesteretssagfører, København. Født i København 8. Juni 1883, Søn af Overretssagfører Axel Bang og Johanne f. Gautier. Gammelholm Skole..

(42) 46 Cand. jur. 1907. Overretssagfører i København 1909, Højesteretssagfører 1922; tillige Medhjælper for Statsadvokaterne for Østre Landsretskreds fra 1919. Formand for Bestyrelsen for A/S M. J. Ballin &. Sønner og Hertz Garver rier og Skotøjsfabriker; Medlem af Bestyrelsen for A/S Snedkermestrenes Træ? og Finerskæreri, for Ejendomsaktieselskaberne Holsteinsborg, Tylvten og Borgerbo, for A/S Silkeborg Bad samt for Mødres og Børns Bespisning; Formand for Repræsentantskabet i De forenede Skoler 1919—25, Medlem af Bestyrelsen fra 1924; korresponderende Medlem af Institut intermédiaire international (Haag) fra 1920. Gift 1922 med Helga f. Christensen. (Efter Kraks blaa Bog).. Carl August William Bayer jFødt i Randers 5. Januar 1882, Søn af Direktør Carl P. F. Bayer og Kirstine Frederikke Bayer f. Nielsen. Randers Skole. Cand. phil. Studerede Jura i nogle Aar, hvorefter han gik i Handelslære i Fredericia. Blev senere ansat i Firmaet Carl Bayer i København, for hvil? ket han i nogle Aar rejste i Rusland. Død den 1. Juli 1923.. Thor Jensen- Bech Lektor, Dr. phil., cand. jur., Emory, U. S. A. Født paa Ostergaard pr. Løgstør 11. Juli 1882, Søn af Proprietær Jørgen Bech og Julie Margaret f. Jensen. Sorø Akademi. Juridisk Embedseksamen 1909. Studieop? hold ved Universitetet i Berlin 1907, ved Columbia Universitetet, New York, 1909—10, ved Sorbonne, Paris, 1909 og 1922—23, ved Columbia igen i 1916 og 1917—18, ved Chi? cago Universitetet 1917, etc. 1926 erhvervet den filosofiske Doktorgrad ved Columbia Universitetet for en Afhandling, der nu udkommer under Navnet »Scan? dinavian Antiquities in the French Romantic Movement, Volume One«. 1911—13 undervist ved Købmandsskolen i København. 1914 til Dato ansat som Lektor i moderne Sprog ved forskellige Uni? versiteter og Kollegier i U. S. A. Er for Tiden knyttet til Emory and Henry College, Emory, Virginia, U. S. A. Medarbejder ved Revue de Littérature Comparée, Paris. Gift 1922 med Hazel Irene f. Tull..

(43) BIRKERØD SKOLE Holm Hans Jørgen Fraas. Lunøe. Lauritz Lange Rosenørn. Frode Køster (Lærer Hammer). Rich Harald Camradt. Børup.

(44) 48. Knud Begtrup#Hansen Politiinspektør, København Født i Aalborg 15. August 1882, Søn af Sognepræst Otto Frederik Beg? trup Hansen og Nancy Charlotte Isidora f. Thaning. Aalborg lærde Skole. Juridisk Embedseksamen Februar 1907. Herredsfuldmægtig Sunds?Gudme Herreder i Svendborg 1. Juli 1907—30. September 1908, Vinding Herred Nyborg 1. Oktober 1908—1. December 1911. Assistent i Statspolitiet 1. December 1911—31. Januar 1919. Politiinspektør i Statspolitiet 1. Februar 1919. Gift 1. Maj 1915 med Helga f. Wiel?Lange.. Edwin Berner Overretssagfører, København. Født i New York 24. November 1883, Søn af Grosserer Carl Henrik August Berner og Amelia, f. Scheffield. Borgerdydskolen i København. Juridisk Embedseksamen 1907. Efter at have bestaaet den juridiske Embedseksamen var jeg indtil Oktober 1909 beskæftiget som Sagførerfuldmægtig i København, var der? efter fra Oktober 1909 til Juni 1911 Fuld? mægtig paa Øster Flakkebjerg Herreds Kon? tor i Førslev, hvorfra jeg igen vendte tilbage til København som Fuldmægtig hos herværende Overretssagfører. Efter ved Lov af 7. Februar 1913 at have erhvervet Indfødsret modtog jeg den 21. Juni s. A. Beskikkelse som Overretssagfører i København og har siden nævnte Dato haft Kontor Nytorv 19. — Er Medlem af Bestyrelsen for: Forsikrings?Aktieselskabet »Frejr«, Dansk BlikemballagefabrikA/S og Optimuskompagniet A/S, alle af Kbhvn. Gift 2. Maj 1919 med Anna Emilie f. Kjærsgaard.. Preben Benzon jLæge Født i Nyborg den 9. Januar 1884, Søn af Bankrevisor Lorentz Jacob Benzon og Anna Louise f. Momme. Metropolitanskolen..

(45) 49 Cand. med. 1910. Reservelæge i Søværnet 1. April 1910, Uddannelse paa Rigshospitalet, ved Finsens Instituts Klinik for indre Sygdomme og Dronning Louises Børnehospital 1910—14. Reservelæge ved Marinehospitalet Marts 1916—September 1917 og Februar—Marts 1919. Korpslæge i Søværnet 15. August 1917. Eskadrelæge Sommeren 1918, samtidig Chef for Flaadens Influenza*Lazaret i Korsør. Læge ved Krigsfangetransporterne December 1918—Januar 1919. Praktiserede i København fra November 1920. Overlæge II 1. Januar 1923. Læge paa Dannebrog under Genforeningen. Ridder af Dannebroge, Mindetegn for Krigsfangehjælp. Død 17. Marts 1923 i København. (Den danske Lægestand).. Erik Sigurd Bibo w*Jensen Driftsbestyrer, Cand. polyt. København. Født i Norge 25. August 1883, Søn af Malermester Carl Johan Bibow Jensen og Mette Kirstine Elisabeth f. Eriksen. Artium Horsens lærde Skole 1901. Op* hold i Udlandet til September 1902 beskæf* tiget med Biliedreproduktion. Sommeren 1902 paabegyndt Studium ved den polytek* niske Læreanstalt i København. Filosofikum 1903. Polyteknisk Examen for Fabrikingeni* ører Januar 1907. Maj 1907 ansat som In* geniør ved Assens Sukkerfabrik under A/S De danske Sukkerfabriker. Maj 1916 ansat som Driftsbestyrer ved Sukker* raffinaderiet Phønix, København, under ovennævnte Selskab. Gift 20. April 1912 med Inger Skafte f. la Cour.. Søren Edvard Biering*Sørensen Ingeniør, cand. polyt., København Født i København 8. November 1882, Søn af Professor ved Universitetet Søren Sørensen (død 1902) og Sophie Elisabeth f. Biering. Lyceum. Cand. polyt. Januar 1909, hvorefter straks Ansættelse paa Københavns Stadsingeniørs Kontor, hvor jeg endnu er. Har stadig, siden jeg blev Student, haft en Del kristeligt Fritidsarbejde indenfor K.F. U.M. og andetsteds. Ugift. Studenterne MCMI. 4.

(46) 50. Tage Bird Entreprenør, København Født i København 14. September 1882, Søn af Entreprenør Regnar Edward Bird og Regina Elisabeth f. Ewaldsen. Slomanns Skole. Præliminæreksamen 1899. Studentereks? amen 1901. Aftjent Værnepligt 1903 i Inge* niørregimentets 1. Komp. Indtraadt i min Faders Entreprenørforretning 1903. Afrejst til Chile Sommeren 1912 og der virket som Leder af Cement? og Kalkværker. Hjemkom? met 21. Mai 1926. Gift 1908 med Jenny f. Petersen.. Karen Petra Bisgaard. g. Dam Larsen Født i København 7. September 1880, Datter af Sagfører Søren Bisgaard og Gunild Marie Cæcilie f. Carlsen. N. Zahles Skole. Privatlærerinde 1901—06. Skolekøkken? lærerinde?Uddannelse 1906-07 paa Statens Lærerhøjskole. Skolekøkkenlærerinde ved De kommunale Fortsættelseskursus og privat Skole 1907-10. Gift 4. Oktober 1910 med Forpagter af Ny Lellingegaard Holger Peter Morten Dam Larsen.. Skuli Bogason Læge, Ebeltoft. Født i Kirkjubæ, Rangarvallasyssel, Island 14. Juni 1881, Søn af Di? striktlæge Bogi Pjetur Pjetursson og Kristin f. Thorarensen. Student fra Reykjaviks lærde Skole Juni 1901, 1. Kar., 102 Points. Læge? videnskabelig Embedseksamen Januar 1908, Laudabilis 2032/« Points. Me*.

(47) 51 dicinsk?kirurgisk Turnus Oktober 1908—September 1909. Har gjort Tjeneste som Kandidat ved Øresundshospitalets medicinske Afdeling, Frederiksberg Hospital Afdeling A, Set. Josephs Hospitals kirurgiske Afdeling, Rud. Berghs Hospital, Blegdamshospitalet, Varde Amtssygehus, Fødselsstiftelsen i Kø? benhavn, Kommunehospitalets Afdeling VI. Praktiserende Læge i Ebeltoft 1. August 1910. Embedslægeeksamen 1916. Kredslæge i Sønder Djurslands Lægekreds 21. Oktober 1916. Fortsættélseskursus for Embedslæger 1920 og 1924. Gift 29. Juli 1910 med Anna f. Olsen.. Niels Marinus Sørensen Bjerregaard Dyrlæge, cand. phil., Faaborg Født i Simested 20. Februar 1882, Søn af Købmand Jens Sørensen Bjerregaard og Maren f. Møller. Viborg Kathedralskole. Cand. phil. 1902. Stud. mag. indtil 1905. Derefter Overgang til Veterinærstudiet. Af? tjening af Værnepligt ved Fæstningsartille? riet 1907—08. Tjenstgørende Secondløjtnant sammesteds 1908—09. Dyrlægeexamen 1911. Siden 1915 selvstændig og praktiserende Dyr? læge i Faaborg. Fra 1923 tillige Slagtehusinspektør ved det herværende offentlige Slagtehus. Gift 1912 med Poula Bodil Marie f. Larsen.. Aage Bojesen Læge, København Født i Ordrup 21. Juli 1881, Søn af Boghandler, Direktør Ernst Severin Jens Boje? sen og Thyra Fylla Valborg f. Rønsholdt. Østersøgades Skole. Medicinsk Eksamen 1909. Har siden September 1924 privat Børneklinik paa Platanvej. Er Formand for danske Børne? lægers Organisation, Medlem af Bestyrelsen for Børnesanatorierne for København og Omegn og af Mødrehjælpens Bestyrelse og Forretningsudvalg. Er Læge ved Børnepleje? 4*.

(48) 52 stationerne i København og paa Frederiksberg, ved Menighedsbørnehaverne sammesteds, ved »Barnets Hus« og ved Optagelseshjemmet Frederikshøj. Gift 5. Maj 1911 med Margrethe Emilie £. Gottlieb.. Christen Borch Arkitekt, København Født i København 4. Marts 1883, Søn af Arkitekt Martin Borch og Marie f. Nyrop. Student Metropolitanskolen 1901. Elev af Teknisk Skole og Kunstakademiet. Ak gangsbevis fra Akademiet 1909. Akademiets lille Guldmedaille 1910. Har ombygget og udvidet den kgl. Veteri? nær# og Landbohøjskole 1918—26 og Ros? kilde Kathedralskole 1923—26, restaureret Vor Frue Kirke fra 1923 og en Del gamle Huse i Ribe, Kolding og Randers samt Hvidovre Kirke. Har desuden bygget en Del Villaer, Sygehuse og Skoler. Arkitekt for Kong Frederik VII Stiftelse paa Jægerspris. Ridder af Dannebroge. Gift 4. September 1910 med Helga Louise f. Barfoed.. Leo Borup Brandinspektør, cand. polyt. København. Født i Horsens 15. December 1883, Søn af Hattemager Peter Andersen Borup og Anna Cathrine f. Rasmussen. Horsens lærde Skole. Januar 1907 Afgangseksamen fra Poly? teknisk Læreanstalt (Bygningsingeniør). Af? tjent Værnepligten som Fæstningsartillerist. Fra 26. Juni 1908 til Dato Ingeniør ved Københavns Vej? og Kloakanlæg (nu Stads? ingeniørens Direktorat). Fra 1. April 1913 assisterende Ingeniør og fra 1. Juni 1913 Reservebrandinspektør ved Københavns Brandvæsen. Fra 1. December 1916 til Dato Brandinspektør samme Sted. Gift 1909 med Anna f. Müller..

(49) CM. BORGERDYDSKOLEN I HELGOLANDSGADE Carl Gustav Schnack Robert Meyer Axel Tryde Knud Stephensen Vilhelm Marstrand Vilhelm Suhr Lange Victor Stahlschmidt Svend Nørreslet Peter Esch Raaschou Harry Schrøder Professor Lcuning Poul Reumert Holger Johansen.

(50) 54. Ejnar Peter Brandorff Læge, Kolding Født i Kolding 10. Maj 1881, Søn af Kæmner Jeppe Oluf Brandorff og Frederikke f. Grube. Kolding Latin? og Realskole. Der henvises til Den danske Lægestand sidste Udgave, hvor de vigtigste Data findes. Disse er følgende: Medicinsk Eksamen 1908. Kandidat? og Reservelægetjeneste Oktober 1908—Oktober 1911. Praktiserer i Kolding fra Oktober 1911. Privatklinik 1912. Jernbane? læge April 1913. Studierejse i Tyskland (Kirurgi) Maj 1914. Specialistanerkendelse (Kirurgi) 1920. Gift 12. Maj 1912 med Ellen Sophie f. Nybroe.. Viggo Brandt Kunstmaler, cand phil, Lyngby Født i København 21. Januar 1882, Søn af Skibsbygmester Carl Theodor Brandt og Thora Margrethe f. Lange. Privatist, Frederiksberg Latin? og Real? skole. Cand. phil. 1902. Elev paa teknisk Skole hos Holger Grønvold 1901—02. Elev paa Kunstakademiet 1902—04 og 1906—08, sidst af Professor Viggo Johansen. Udstiller første Gang paa Kunstnernes Efteraarsudstilling 1907, samt Udstiller paa Forårsudstillingen paa Charlottenborg siden 1907. Medlem af Komitéen for Kunstnernes Efter? aarsudstilling 1910—11, Formand for samme 1914 og 1915. Medlem af Bestyrelsen for Malende Kunstneres Sammenslutning og Næstformand fra c. 1916-20. Assistent ved Kunstakademiet fra 1911—20. Har udstillet Figurbilleder, Landskaber og Portrætter, bl. a. af Generaldirektør F. V. Tegner, Skuespiller Texière, Maler Poul S. Christiansen og Professor P. O. Pedersen. Billeder paa Fyns Stiftsmuseum og Museet i Aalborg. Gift 1908 med Malerinden Hedvig Ravn f. Fauerholdt..

(51) 55. Thorvald Juul Brask Lektor, Aarhus. Født i Korsør 22. April 1883, Søn af Sognepræst Michael Christen Juul Brask og Anna Cathrine Marie f. Juul. Aarhus Kathedralskole. Philosophicum 1902. Magistergrad i Tysk ved Københavns Universitet 1909. Lærer ved københavnske Skoler og Kursus 1909—16. Konstitueret 1916 som Adjunkt ved Aarhus kommunale Gymnasium, Marselisborg Skole. Fast ansat 1917. 1921 udnævnt til Lektor ved samme Skole. Gift 1909 med Bertha Marie Anna f. Heise.. Fritz Niels Valdemar Brinckmann Grosserer, Kaptajn af Reserven, København. Født i Aarhus 13. November 1884, Søn af Ritmester Johan Vilhelm Valdemar Brinck? mann og Johanne f. Larsen. Gammelholm Skole. Premierløjtnant i Ingeniørkorpset 1906. Kammerjunker 1908. Gennemgik Officers? skolens ældste Klasse 1909—11. Adjutant ved Ingeniørregimentet 1914—17. Udtraadt af Hæ? ren 1917. Direktør for Det Sydamerikanske Plantageselskab i Buenos Aires 1918—23. Kaptajn i Ingeniørkorpsets Reserve 1923. Indtraadt som Medindehaver af kgl. Hof Vinfirmaet F. W. Hyllested & Co., grundlagt 1857, 1. Januar 1924. Gift 21. Marts 1917 med Emmy Marie f. Bruun.. Christian Brynoldt Ingeniør, cand. polyt. Pittsburgh U. S. A.. Født i Kaltred, Bregninge Sogn, 1. April 1881, Søn af Købmand Jens Peter Nielsen og Kristiane f. Sørensen. Privatist, Lyceum..

(52) 56 Blev polyteknisk Kandidat (Bygningsingeniør) i 1909. Rejste straks der? efter til Amerika, hvor han fik Ansættelse i det raadgivende Ingeniørfirma Blaw—Knox Company i Pittsburgh, Penna. Efter 3 Aars Forløb blev han Overingeniør i dette Firma, for hvilket han har foretaget mange Rejser over hele Verden. Hans Adresse er 1900 Mulhattan Street, Squirrill Hill, Pittsburgh. Gift Marts 1909 med Marie f. Hendriksen.. Poul Brunckhorst Ingeniør, cand. polyt., København. Født i Aalborg den 14. November 1883, Søn af Oberstløjtnant August Adolf Gerhard Lorentz Ferdinand Brunckhorst og Vilhel? mine Magdalene, født Schøller. Metropolitanskolen. Cand. polyt. Maskiningeniør 1907. Er for Tiden ansat i A/S Hersleb Christiansen & Co., Axelborg, København. Gift 8. December 1913 med Baronesse Karin Cederstrøm.. Elfrida Marie Brücker se Jørgensen. Georg Koés Brøndsted Adjunkt, Aabenraa. Født i Bording 18. Marts 1883, Søn af Sognepræst Holger Brøndsted og Margrete Kristine f. Bruun. Roskilde Kathedralskole. Translatøreksamen i Engelsk 1906, Skole? embedseksamen (Engelsk, Latin, Tysk) Ja? nuar 1910. Forinden Huslærervirksomhed paa Lolland i 2 Aar. Skolegærning i Mar? selisborg 1910—11 (Indvielse). St. John’s College, London 1911—12 (struggle for life). Birkerød 1912—14 (Sturm und Drang). Et Aar i København i 5 Skoler paa een Gang (le déluge), Rekreation i Norge, Forlovelse..

(53) 57 Ny Æra. 1915—20 i Frederikshavn mellem Fiskerbørn (min kæreste Skole). Efter Genforeningen Adjunkt ved Statsskolen i Aabenraa. — Tempus fugit! Gift 30. August 1915 med Ginni f. Vogt, Datter af Nils Vogt, »Morgenbladet«.. Paula Margrethe Brønnum. g. Bøving JFødt i København 14. August 1873, Datter af Jernstøber Ludvig Frederik Henrik Brønnum og Henriette Christine Mathilde f. Giede. N. Zahles Skole. Cand. phil 1902. Gift paa Københavns Raadhus 3. November 1903 med Dr. phil. Adam Giede Bøving, senere ansat ved Nationalmuseet i Washington. Død 1911.. Niels Johannes Ludvig Buch Politiinspektør, København. Født i Fredericia den 26. September 1883, Søn af Navigationslærer Søren Nielsen Buch og Margarete £. Knudsen. Ribe Kathedralskole. Student: 6. Juli 1901. Juridisk Kandidat: 7. Februar 1907. Har siden været ansat i Københavns Politi som Assistent, Fuldmægtig, Expeditionssekretær og siden 1. Januar 1921 som Politiinspektør. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde før eller senere har følt en saadan Lettelse som den, den hvide Studenterhue kaldte til Live for 25 Aar siden. Men er egentlig en saadan forbigaaende og delvis paa Illusion hvilende Følelse et tilstrækkeligt Grundlag til at holde Jubilæum paa? Gift 8. Maj 1909 med Signe Henriette f. Pihl..

St&oslash;t Sl&aelig;gtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opn&aring;r du en r&aelig;kke fordele

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele