Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele
353
0
0
Hele teksten
(2)
(3) DANSKE TANDLÆGER 1681-1930.
(4) DANSKE TANDLÆGER I. DEL. TIDEN INDTIL 1853 AF HOLGER HANSEN. II. DEL. BIOGRAFIER 1853-1930 REDIGERET AF H. GLAHN, F. ORTH OG H. STÜRUP. UDGIVET AF H.STÜRUP. KOMMISSION: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE MCMXXXI.
(5) INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................................................................................... Prænumerantliste................................................................................ Danske Tandlæger. 1. Del. Tiden indtil 1853. Af Landsarkivar Holger Hansen.............................................................................. Navneregister til I. Del..................................................................... Danske Tandlæger. 2. Del. Biografier 1853—1930. Redigeret af Tandlægerne H. Glahn, F. Orthog H Stürup............................. Tilføjelser og Rettelser......................................................................... Forkortelser........................................................................................... Fortegnelse over danske Tandlæger efter Eksamensprotokollerne 1853-1930 ....................................................................................... Oversigt over Antalletaf Tandlæger.................................................... VII XI. 1 60 63 329 332. 333 344.
(6) FO RO R D en danske Tandlægestand er en ung Stand, selv om den første i denne Bog omtalte Bevilling til Tandlægevirksomhed er fra 1681. Thi af de siden da forløbne 250 Aar kan der næppe før i de sidste 60 Aar være Tale om en egentlig Tandlægestand. Carl Thorlakson skriver April 1891 i Dansk Tandlægeforenings Tidsskrift i en Afhandling: »Om Adgangen til Tandlægeeksamen og om Til* gangen af Tandlæger i det sidste Hundredaar«, at der 1850 i Kø* benhavn og Frederiksberg fandtes 5 praktiserende Tandlæger, hvoraf de 4 var Læger, i 1860 11 Tandlæger, hvoraf de 4 var Læger, og i 1870 29 Tandlæger, hvoraf 5 Læger. I det øvrige Land fandtes der paa de anførte Tidspunkter næppe flere Tandlæger end i København, snarere færre, og det stemmer ogsaa med det Antal Tandlægebevil* linger, der foreligger fra 1834, da den sidste Bevilling efter den gamle Tentamen blev givet, til først i Halvfjerdserne. I Februar 1871 optraadte Tandlægerne første Gang som en samlet Stand, idet — efter forskellige Opgivelser — et Antal af 30, 33 eller 36 Tandlæger, antagelig to Tredjedele af alle daværende Tandlæger i Landet, rettede en Henvendelse til Justitsministeriet, der gav Stødet til Oprettelsen af Tandlægeeksamen ved Kommissionen af 1. Marts 1873 og til Justitsministeriets Bekendtgørelse af 3. Marts 1873 om Betingelserne for at udøve Tandlægevirksomhed og Omfanget af denne. Kort Tid efter, den 7. November 1873 stiftedes Dansk Tand* lægeforening, der siden da har samlet Tandlægestanden og givet et fyldigt Udtryk for dens Bestræbelser, saaledes som Ernst Haderup saa udmærket udtrykker det i Indledningen til sit Jubilæumsskrift til Foreningens 50 Aarsdag: »at saa godt som ethvert senere Fremskridt paa disse Omraader er sket paa Initiativ af eller har haft sit Udspring i Dansk Tandlægeforening«. Siden disse Standens første Tider har Tilvæksten været stærk og stigende, som det vil ses af en Oversigt over Antallet af Tandlæger, som findes bagest i Bogen, og af følgende Tabel, der er et Uddrag af denne:. D. - VII -.
(7) Aarligt Antal Tandlæger Gennemsnitstal. 1853-1872 ........................ 1873-1890 ........................ 1853-1890 ........................ 1891-1900 ........................ 1901-1910........................ 1911-1920 ........................ 1921-1930 ........................ 1891-1930 ........................ 1853-1930 ......................... ...................... 69 ...................... 94 ...................... 163 ...................... 145 ...................... 286 ............................ 335 ...................... 397 ...................... 1164 .................... 1327. 3,5 5,2 4,3 14,5 28,6 33,5 39,8 29,0. Hertil kommer endvidere de Tandlæger, der har taget Eksamen i Udlandet og faaet Praktiseringstilladelse her i Landet, samt de Læger, der fra Tiden før Tandlægeloven af 1916, har praktiseret eller nu praktiserer som Tandlæger i Kraft af deres Lægeeksamen. Dette hurtig stigende, forholdsvis store Antal Tandlæger, der re* præsenterer Standen i Fortid og Nutid, gør det naturligt, at man har følt Savnet af et biografisk Værk om danske Tandlæger. I Erkendelse af at vi nulevende Tandlæger bygger paa tidligere Slægtleds Skuldre og at deres Arbejde baade i videnskabelig og standsmæssig Henseende danner Grundlaget for vore Bestræbelser, har vi dog ikke villet nøjes med en »Tandlægestat«, der kun omfattede de nulevende Tandlæger. Ved Udgivelsen af dette første biografiske Værk om danske Tandlæger har vi ønsket, saavidt muligt, at faa alle Tandlæger med, døde og levende, men derved er Opgaven naturligvis blevet meget mere omfattende og langt vanskeligere. Det foreliggende Værk er derfor ogsaa saare ufuldkomment og vi maa bede Læserne om Over* bærenhed i Betragtning af at det er et første Forsøg paa dette Omraade. Værket bestaar af to Dele, hvoraf den første omfatter Standens Oldtid og Middelalder og anden Del den nyere Tid. Vi har for* maaet Landsarkivar Holger Hansen til at gennemse og udvide sin Afhandling om gamle »Danske Tandlæger«, der fremkom i Tand* lægebladet 1907—08, saaledes at den som første Del kunde danne Grundlaget for denne Bog om danske Tandlæger. Hertil er knyttet et Navneregister. Anden Del bestaar af alfabetisk ordnede Biografier af Tandlæger, der har taget Eksamen fra 1853 til 1930 — ialt 1327 Tandlæger — foruden, som ovenfor omtalt, Læge*Tandlæger og Tand* læger med udenlandsk Eksamen, altsaa navnlig de sønderjyske Tand* læger, der ved Genforeningen fik dansk Praktiseringsret. Grundlaget for Biografierne har for de nulevendes Vedkommende været deres egne Meddelelser, idet vi har udsendt Spørgeskemaer til alle Tand* læger, hvis Adresse har været os bekendt. Mange Kolleger har om*. - VIII -.
(8) hyggeligt besvaret disse Spørgeskemaer og indsendt dem, og mange har ogsaa laant os Fotografi, saaledes at vi har kunnet smykke Værket med ca. 600 Billeder. Men der er ogsaa mange, der ikke har besvaret vore gentagne Anmodninger om at sende os biografiske Oplysninger, eller som vi ikke har kunnet finde, saaledes som det vil ses af mange Biografiers sparsomme Meddelelser. 1 Slutningen af Bogen bringer vi en Fortegnelse over alle danske Tandlæger efter Eksamensprotokollerne. De gamle Protokoller giver ikke mange Oplysninger om Kandidaterne, undertiden kun Efter* navnet. Det sker, at det samme Navn forekommer flere Aar i Træk, og da der ingen Grund var til at tage Eksamen om, det var bestaaet eller ikke bestaaet, maa Forklaringen være, at man har indført alle de indstillede Kandidater i Protokollen uden senere at bemærke hvilke af dem, der ikke bestod. Naar der derfor forekommer Navne, man intet ved om som Tandlæger, kan det dels bero paa, at de paagældende ikke har bestaaet Tentamen eller Eksamen, dels paa at de ikke senere har søgt Bevilling til at praktisere. Foran i Bogen findes en Prænumerantliste over Navnene paa de Kolleger og andre Interesserede, der ved forud at tegne sig for et Eksemplar af Bogen har ydet os værdifuld Støtte til Udgivel sen af dette store og kostbare Værk. Vi bringer dem alle vor bedste Tak herfor. Ligeledes takker vi alle de Kolleger og andre Interesse* rede, der har sendt os biografiske Meddelelser og laant os Billeder til Reproduktion i Bogen. Vi takker Dansk Tandlægeforening for den Imødekommenhed og positive Støtte, som Foreningen har ydet os til dette Arbejde — og endelig takker jeg personlig mine to Medredaktører, Holger Glahn og Frits Orth, som i et kritisk Øjeblik kom mig til Hjælp, saaledes at dette for saa lang Tid siden planlagte biografiske Værk Danske Tandlæger endelig kan foreligge færdigt nu. Odense den 23. Juni 1931.. H. Stiirup..
(9) PRÆNUMERANTLISTE Tandlæger. Mathilde Aagaard^Nielsen, Skive Mathilde Achen, D. D. S., København Carl Adsbøl, København Harald Agger, Holstebro Ellen Alvig, Aarhus Aage Andersen, Silkeborg Baltzer Andersen, København Georg Andersen, Taastrup. Holger Andersen, Horsens Magda Falkenberg Andersen, Endelave Hans Th. Andresen, Ringkøbing Viggo Andresen, Dr. med. dent. h. c., Professor, Oslo Yalmar Andresen, Bienne, Schweiz C. O. Arensborg, Middelfart Harriet Anthonisen, Bergen Else M. Bagge^Hansen, København Anna Bagger, Vordingborg H. Balslev, København L. L. Balslev, København Ellen Barnow, København Thyra Bentsen, Kolding O. V. Benzon^Schultz, København Sigrid BergsAndersen, Esbjerg Axel Bertelsen, Ebeltoft William Berthelsen, Vejle H. Biering^Sørensen, Næstved Anton Bjerk, Gentofte O. Bjerrum, Læge, København Br. Bjørnsson, Reykjavik Kirsten Blinkenberg, Hellerup Sv. Blæsberg, København H. Bobjærg, Frederikssund Sv. Aage Bobjærg, København Hedda Boers, Stubbekøbing Johs. Boertmann, Roskilde Johan Boesen, Nakskov. A. BorgsHansen, Horsens J. Boserup, Docent, København Niels Braae, København Emanuel Brahm, Odense Aage Breinholm, Aalestrup A. Bridal, Vordingborg Bodil Brill, Vejle J. A. Brink, Randers Knud Broholm, Fredericia Else Bruun, Horsens Johs. S. Bruun, Rønne Ellen Brøndsted^Petersen, Svendborg Amalie Brøns, Zürich Kamma Budtz^Jørgensen, København A. C. Buemann, Nykøbing F. L. Buemann, København Marie Busch, Aarhus Eiler Bülow, København Ellen Bækgaard, København Ellen Bøegh?Michelsen, København M. L. Bøgdal, Assens Sophie Børrild^Juhl, København A. Callisen, København Aage Carlsen, København Hjalmar Carlson. Dr. med. dent. h. c., Gøteborg Arthur E. Christensen, Holbæk Baldur Ingolf Christensen, Hillerød A. Holger Christensen, Roskilde Chr. Christensen, Silkeborg Eva Christensen, Aalborg Poul Christensen, Hillerød Rosa Christensen, København Alfred Christiansen, København Poul Clausen, Grenaa Marie Clement, København Helga Conradsen, København. XI -.
(10) Gotthard Dahlén, Stockholm A. F. Dahlgreen, København Henrik Dahlgreen, København C. Dalkiær, Hellerup Olaf Dalkiær, København Chr. Damsgaard, Nykøbing F. Erik Darum, København V. Deleuran, Vejle Carl Dethlefsen, D. D. S., København Boy Dircks, Randers Fr. Dolleris, Kastrup Andreas Dragheim, Viborg O. Drescher, København Børge Dreyer, København A. Duwens, København F. Dybeck, Thisted V. S. Dyhre, Frederikshavn L. Dæhnfeldt, København Hans Ebberup, København E. H. Eberhard, Aarhus William Egeberg, Nykøbing M. H. Eggers?Lura, Holbæk Bodil Eichler?Stahnke, København Torkel Eir, Middelfart K. Elmquist, Vordingborg J. Enghoff, Hellerup Janus Eriksen, Aalborg Kjeld Eriksen, Helsinge J. V. Estrup, København Eigil E. Faber, København Harry Faber, København Axel V. Fallesen, Aabenraa Anna Fanger, Aarhus P. N. Fibiger, København Erik Fiehn, København Anker Fischer, Tranebjerg Emilie Fledelius, København Astrid Flensborg?Larsen, Nakskov Johs. FlindtsLarsen, Odense Marie Flood, Hässleholm, Sverige Carl Flyger, Aalborg Esther Foget, Randers Erik Framming, D. D. S., Aarhus E. Franck, København Arent Frandsen, Nakskov Inger Frandsen, Rødding Aage Frederiksen, København H. Frender, D. D. S., København Sv. Friis?Hansen, København Svend FroshHansen, Holbæk Mogens Funder, Nyborg Ludwig Galle,.Slagelse O. Gerner?Nielsen, Vanløse. R. Gertz, København Kristian Gjaldbæk, Brædstrup F. Gleerup, Græsted Find Gormsen, København L. Gormsen, København C. Chr. Gravesen, København Preben Grønlund/Thomsen, Svendborg N. Chr. N. Haahr, Horsens A. Haastrup, Toftlund E. Haderup, København Karen Haderup, København Else Haldbo, København A. Halvorsen, Faaborg Josepha Hammelev, Gentofte Anna Hansen, Nakskov C. F. Hansen, Nyborg Karl Hansen, Hadsten Nie. C. Hansen, København Otto Hansen, Sorø Rina Hansen, København Chr. Hansted, Odense I. & A. Hartvig?Møller, Vejle Ebba Hartz, København K. Hauerslev, Aalborg Ole Hedegaard, København M. Heerulff, København Poul Herforth, København Estrid Høeg Herlevsen, Aarhus Cajus S. Herskind, Skanderborg Robert Hertz, Dr.med.dent, København. Maria Hessellund, Aarhus Aage Hess?Petersen, København P. Hildebrandt, København N. C. Himmerland, Vanløse Henrik Hobolth, København Anna Hoffmann, Aarhus Ejler Holm, Brønderslev H. C. Holm, Lemvig Vilhelm Holm, København C. Holst, Professor, København Johs. Juul Holst, Professor, København Marinus Holst, Læge, København Ida Horst, Elverum, Norge Otto Hulgaard, Aarhus Jul. Husum, København Christian Huus, København Ida Hygebjerg?Hansen, Varde Laurits Høeg, Løgstør Frode Høgsbro, København S. Højmark?Christensen, København Edith Høstgaard, København B. Ingerslev, Kalundborg Axel Ipsen, København. XII -.
(11) C. Jacobsen, København J. Jacobsen, København M. V. Jacobsen, Haslev Otto Jacobsen, Nykøbing M. S. A. Jacobsen, Randers Henry Jankjær, København Carlo Jensen, Brønderslev Chr. Jensen, Ringsted Einar Jensen, Korsør Esther Ingrid Jensen, Neuchâtel, Schweiz Helmer Jensen, København Kristine Jensen, Slagelse Rosa Jensen, Aalborg Simon Jensen, Nysted Valdemar Jensen, D. D. S., Aalborg Viggo Jensen, København V. P. Jensen, København Wilh. Jensen, Helsingør Bernhard Jernæs, København Carl Gustav Johannsen, Herning Esther Johansen København Thyra Johansen, København H. C. JuhLSchmidt, Fredericia AnnasMarie Juul, København P. Juul, Hellerup Karen Svenné Jyrdal, København Astrid Jørgensen, København Carl Jørgensen, København C. O. Jørgensen, Assens Hans Jørgensen, Svendborg Harald Jørgensen, København J. E. Jørgensen, København Orla Jørgensen, Kolding Sv. Jørgensen, Lugano J. Ulf Kaarsberg, København Karen Kaas, Hjørring Helga Kaastrup, København S. H. Kaltoft, Silkeborg O. V. Kemp, D. D. S., København Holger Kern, København Helge C. Ketelsen, København H. E. Kiersgaard, København Chr. Kiilsgaard, Rudkøbing D. F. L. Kisbye, København Aage Th. Kiær, D. D. S., København A. Kiær og J. Møhl, Svendborg Hjalmar Kiær, København A. F. Kjeldsen, Valby Mathilde Kjeldsen, Mariager Anna Kjær, Hellerup E. Wiggers Kjær, D. D. S., Odense Gunnar Kjær, Odense Hans Kjærholm, Aarhus. P. H. Kjærholm, Aarhus Anna Kjærsgaard, Aakirkeby. Knud Kjølner, Vordingborg C. Knudsen, Horsens Ellinor Knudsen, Rønne Hans Albert Knudsen, Maribo Marie Knudsen, Aarhus N. K. Knudsen, København Sven Knøchel, Hammel Elers Koch, København Elisabeth Koch, København Johannes Konnild, København Mathilde Kralund, Randers Johanne Ilium Kristiansen, Sorø Janus Krogsbæk, Nakskov Otto Krogsgaard, Aalborg C. Krohn, København Ove Lange, København Poul Lange, D. D. S., København Inge Langer, Hørsholm Aage Larsen, København Harald Larsen, Husum Hellen Lassen, København Sigurd Lauridsen, København Siegfred Lauritzen, Skive Janus Leding, Skive Edvard Leegaard, København A. Lehmann, Hellerup S. LehmannsMadsen, Viborg Albin Lenhardtson, Stocksund, Sverige Ove Lerche/Thomsen, Svendborg K. K. Leth, Aarhus E. LethÆspensen, Dr. med. dent., København Gudrun Leth?Espensen, Vanløse Marie Levinsen, Randers G. Lind, D. D. S., Amsterdam K. Lindahl, København Knud Lindhard, D. D. S., København Aage Lindrup, Hjørring Edel Lomholt, D. D. S., København Chr. Lorenzen, Ribe Carl C. Lund, København Ove Lund, Dr. med. dent, København Valborg Lundgaard, Brabrand O. Lykke/Thomsen, Skive Knud Lynbeck, Hobro Knud Lyngen, København O. Madelung, København Aage Madsen, Odense Otto Magnussen, København Ryan Malling, København Knud Martens, København. - XIII -.
(12) Christine Mathiesen, Bangkok G. Sørenson Martini, København Kai O. Mehlsen, Birkerød M. Mejndor, København Marie Cecilie Melson, Odense C. Franck Mering, Holte Kai Meyer, København Kirsten Rørdam Michelsen, Randers Ove Michelsen, Odder W. Michelsen, København C. Milberg, Dr. phil., Aarhus A. MoesLarsen, D. D. S., København Else Mogensen, København Niels Mortensen, Vevey, Schweiz Hans Mose, Faaborg E. MosgaardsJensen, Aarhus Jens Mossin, Aarhus C. Johs. Movin, Odense Helene Lindholm Møen.Charlottenlund Julie Irgens Møller, København Kirsten Schou Møller, Fredericia N. Chr. Møller, Aarhus N. E. Møller, København Paul Martin Møller, Bienne, Schweiz Poul Mørch, Varde N. S. Mørup, Horsens G. Neerfeldt, København Poul Neumann, København Agnes Margrethe Nielsen, Aarhus Andr. K. Nielsen, Faxe Ejvind Nielsen, Bogense Estrid Nielsen, København Karen Kjærgaard Nielsen, København Karl Nielsen, København Laurits Nielsen, København Poul Nielsen, Roskilde Ruth Nielsen, Charlottenlund Sigrid Nielsen, København Thormod Nielsen, Roskilde Sven Eugen Nilson, København Axel Nissen, København Elisabeth Nordentoft, D. D. S., Philadelphia E. Nordentoft^Nielsen, Thisted Marie Nydam, Skanderborg Ragnhild Nørding, Kolding S. Nørgaard, Saxkøbing Erna Olsen, Gørlev Imm. Ottesen, Professor, Oslo N. Overgaard, Marstal Holger Ovesen, København Filip Pålsson, Halmstad Jens Pardal, Odder. Marie Parm, Hillerød Aage Paulsen, København Julie Schledermann Paulsen,København Harald Th. Pedersen, Frederikssund Johs. Pedersen, Aarhus Knud Pedersen, Ringe Charles Pelsø, Valby Axel Petersen, København Axel Johan Petersen, København Boye Petersen, Fredericia Ina Petersen, f. GranvHansen, Kbhvn. P. A. Petersen, København Svend Petersen, Skive Werner Petersen, Frederikshavn Anton Petri, København Signe Pihlkjær, Aarhus I. E. Pinholt, Aalborg Geo Poulsen, København R. Prytz, Viborg Holger Quist, Kaptajn, København Marie Rademacher, Odense Harald Ramberg, Stockholm Viggo Randbøll, København Aage Rasmussen, Viborg Arnold Rasmussen, Holbæk Axel Rasmussen, København C. O. Rasmussen, Frederikssund A. Govertz Rasmussen, Fuglebjerg Jes Rasmussen, Aalborg Julius Rasmussen, Horsens Knud Rasmussen, Randers Harald Ravn, Reykjavik A. Ravnsgaard, København Karen Riis, Ballerup Aage RiissPetersen, D. D. S., Odense Agnes RoedsMüller, Randers Asta de Roger, Glostrup S. C. Rohden, Horsens K. J. Rohmann, København Aage Melsing Rose, Aarhus Anna Rosenstand, Aabenraa J. P. Rosthøj, Aalborg Gustav Rud, Odense Otto J. Rud, Esbjerg E. Rømeling, Køge Knud Rømer, København I. A. Rønn, Skive E. & H. Schjøth, Lyngby Gorm Schleiss, København Otto Schmedes, D. D. S., København Axel Schmidt, København Cathrine Schmidt, Frederiksværk O. Schmidt, Nykøbing F.. - XIV -.
(13) Viggo Schmidt, Aarhus A. Schrøder, Ritmester, Vejen Harriet Schrøder, Vejle V. Schübeler, København Aage Schønnemann, Ribe H. J. Secher, Svendborg Leifur Sigfusson, Vestmannøerne, Island Johannes Siggaard, København Haraldur Sigurdsson, København Anna Brask Simonsen, Kolding Ellen Margrethe Simonsen, Hornbæk Leo Sinding, Ringsted S. Sinding, Karise Ellen Sjelborg, Odense Anna Margrethe Skou, Roskilde Gunnar Sloth, Grenaa Jens Aage Sloth, Esbjerg Camilla Smestad, Drammen Anna S. Smidth, Taarbæk G. Smith, Holbæk Grethe Lunding Smith, Roskilde Th. Smith, Nykøbing F. E. G. Stavnstrup, Herning N. Steen, Odense E. Steinmetz, København P. Stokholm, København H. StrangedFriis, Kolding M. Strange, Odense Axel Stranges, København Bodil Marie Strarup, Rudkøbing A. Stræde, Herning Hedvig Strømgren, København Helga Stürup, f. Smith, Hellerup N. P. Stæhr, Odense Alberth Svendsen, København Johanne Svenné, København Frida Svensgaard, København Dina Sæthre, Oslo Elna Sønderbo, Aalborg Alex. Sørensen, Thisted Anna Lund Sørensen, København Dorthea Sørensen, København Olaf B. Sørensen, Nykøbing F. Peder Sørensen, Randers S. A. Sørensen, Lemvig Eero Tammisalo, Dr. odont., Helsingfors Ragnhild Teilmann, Aarhus Hjalmar R. L. Teisen, København Ingeborg Thaarslund, Rønne. Karen Thaarup, København V. Thaarup, Viborg Chr. Therkelsen, Hellerup Carl Fr. Thiel, Ringsted Ingeborg Andresen Thomsen, Præstø Margrethe Thomsen, Otterup K. Tranekjær Thomsen, Reykjavik Aage Thorbjørnsen, Høng Oluf Thorsen, København H. Thyssen, Haslev K. Bransager Timmermann, Sorø Sigrid TofteAndersen, Haderslev H. ToftsHansen, Nørre Sundby Folmer Tronhjem, Holstebro Hans Tvede, København S. A. VedehPetersen, Esbjerg Jørgen Vefling, Nyborg Sigrid de Verdier, Stockholm N. Vestergaard, Køge Manna Vesterlund, Kolding Ove VibesHastrup, D.D.S., København Paul Voigt, Hillerød L. Vorslund^Kjær, Professor, D. D. S., Charlottenlund Axel Wagner, Hjørring Aage Walton, Holbæk Gunnild Warhuus, København Alfred Warnøe, København Axel Warrer, Aarhus Alfred Wermer, Holte Hanse West, København Aage Westergaard, Fredericia Johanne Westergaard, København Werner Westergaard, Slagelse Agnes Wibek, København O. Wiggers, D. D. S., Horsens Marie Elisabeth Winge, København Holger C. Winther, Struer C. WolkFrederiksen, Kerteminde C. E. Wulff, København N. Wulff, København Vidar Wulfkjensen, København Poul Zachrisson, Kolding Axel Ziegler, Sorø Karen Øllgaard, København Karen Ørum, Lohals Ragnhild Østerberg, København Poul Østerby, Grindsted.
(14) Aarhus kommunale Skoletandklinik Dansk Tandlægeforening Finska Tandläkarsällskapet Gøteborg Tandläkaresällskap Københavns Tandlægeforening Den norske Tandlægeforening Svenska Tandläkare^Sällskapet Odense Centralbibliotek. Grosserer Poul Bagger, København Professorinde A. Christensen, Kbhvn. Dansk Dental Depot, København Grosserer Karlo H. Gram, København Afdelingsingeniør C. Hartlev, Randers IngeniørVilhelm Marstrand,København Grosserer Asger Nyrop, København Grosserer F. Siegumfeldt, København Grosserer Poul Steffensen, København.
(15) DANSKE TANDLÆGER I. DEL AF. LANDSARKIVAR HOLGER HANSEN.
(16) DE DANSKE TANDLÆGERS HISTORIE falder naturligt i 6 Afsnit: I. Tiden før 1798, da der ingen Prøve af lagdes, men nogle fik kongelig Bevilling paa at maatte udøve Praksis som Tandlæger. II. 1798—1834, i hvilken Tid der fordredes aflagt en Prøve, Tentamen, paa kirurgisk Akademi. III. 1834—51, da Tentamen ikke afholdtes. IV. 1853—72, da Tentamen atter indførtes. V. 1873—90, Tandlægeeksamenens Tid. VI. Efter 1890, Tandlægeskolens Tid.. I denne 1ste Del behandles kun de to første Afsnit..
(17) aar der i det følgende skal forsøges paa at give Oplysninger om »Danske Tandlæger«, maa der forudskikkes den Bemærkning, at Listen paa Tandlæger ikke kan blive fuldstændig; man kan give en fuldstændig Liste 1) over dem, som har faaet Bevilling paa at udøve Tandlægepraksis, 2) dem, som har faaet Bestalling som Hof* tandlæger, og 3) — fra den Tid, da der har været indrettet Tentamen eller Eksamen for Tandlæger — over dem, som har bestaaet disse Prøver; men der har til alle Tider været Folk, som uden Bevilling eller Eksamen a£ nogen Art har optraadt som Tandlæger, og da jo hverken Eksamenen eller Bevillingen gør Folk til Tandlæger, vil de her blive nævnte med, for saa vidt de kendes. Men baade for dem med og dem uden Eksamen og Bevilling gælder, at dét er grumme lidt, der vides om dem, ofte kun Navnet. For at ikke denne Tandlæge* historie paa Steder skal indskrænkes til en blot Navneliste, vil der derfor blive medtaget en Del af, hvad der er fundet i offentlige Ar* kiver af Breve, Ansøgninger og Bevillinger Tandlæger vedkommende. Det vil blive den personalhistoriske og kulturhistoriske Side af Tandlægevæsenet, dette Arbejde vil behandle; om Tandlægernes rets* lige Stilling maa man henvende sig til H. Hages Bog: »Det danske Tandlægevæsen«, 1886. De Arkivalier, hvortil der i Anmærkningerne henvises, befinder sig i Rigsarkivet, forsaavidt ikke andet angives. De meddelte Dokumenter er gengivne ordret, men den gamle vidtløftige Retskrivning er som Regel ikke bevaret.. N.
(18) I. TIDEN FØR 1798 en ældste kongelige Bevilling til at udøve Tandlægepraksis her i Landet, som er truffet, er for Christian Weidisch af 1681 î nogle Aar kommer Danmark før Sverrig, hvor Franciscus Allar 1707 faar en saadan Bevilling1). Men af selve Bevillingen for Wei* disch, fremgaar, at den ikke er den første, og allerede længe før den Tid findes omtalt Folk, der har optraadt som Tandlæger, men som ikke har haft Tandlægekunsten som særligt, end sige som eneste Er* hverv. Ofte har det været rene Markedsgøglere, der drog omkring og opslog deres Telte, hvor de kunde vente at finde mange Menne* sker samlede2). Folk med en vis praktisk Erfaring og Dygtighed kan der godt have været iblandt; en saadan har maaske den Dr. Jon været, som optræder i følgende ganske oplysende, om end ikke i alle sine Enkeltheder fuldt paalidelige Historie3):. D. En Læge, Doktor Jon, født, i Norge, som havde rejst meget i Verden, kom en Sommer (ca. 1620) til København, hvor han blev i en halv Maaned. Han slog tre Telte op paa Byens Torv, som kaldes Amagertorv eller Amakker? Torv. Inde i disse Telte stod der paa Hylderne mange Krukker med kost? bare Salver og Lægemidler for al Slags Skade saa vel for Mandfolk som for Fruentimmer og Børn. Han havde paa sine Rejser hjulpet mange ved sin Lægekunst, baade Konger, Hertuger, Grever og Adelmænds Døtre, Borgere, Bønder, deres Sønner og Karle for al Slags saa vel udvendig som indvendig Sygdom. Af alle dem, han havde opereret og kureret paa forskellig Maade, havde han faaet skriftligt Bevis med vedhængende Segl. Der stod og anført, hvor meget han havde taget for at læge den eller den Sygdom, samt hvor? længe han havde været om at kurere den; desuden hvor mange Fattige han for Guds Skyld uden nogen Betaling havde helbredet. Ved hvert Bevis fandtes den Skade, han havde befriet de syge for. Denne Læge havde et godt Ansigt, han var lille af Vækst og forstod venskabeligt at omgaas med saavel høje som lave Folk. Han havde fem Svende og en lille Dreng, kunde kun tale en lille Smule af sit Modersmaal og var over 50 Aar gammel. ') John. Wessler : Sveriges aflidne Tandläkare. Stockholm 1901. 2) Om de omrejsende, gøglende Operatører se bl. a. G. Norrie : Okulister og Oftamologer (Særtryk af Nord, medicinskt Arkiv 1895). 3) Jon Olafssons Oplevelser som Bøsseskytte under Christian IV, nedskrevne af ham selv. I Oversættelse ved S. Bløndal, København 1905 (Memoirer og Breve udgivne af Julius Clausen og P. F. Rist I).. - 7 -.
(19) Jeg erindrer ikke, at nogen af hans Kure slog fejl her i Byen. Jeg saa ham gøre et Kunststykke i et Øjeblik med en Kone paa Højbro. En Aften, da han var ved Broen for at gaa over den og op til Slottet, tiltalte en Kone ham, da hun havde en slem Tand, af hvilken hun led stor Kval og Smerte. Han svarede hende meget nedladende, lukkede sin Salvekasse op og smurte hendes Kind der, hvor Smerten var indenfor. Han gned det fast ind med sin Haand, tog et gult Rør, temmelig vidt, og sätte det mellem hendes Tænder og bad hende blæse i det, alt hvad hun kunde. Da hun gjorde det, faldt den daarlige Tand ud af hendes Mund gennem Røret, uden at det gjorde hende den mindste Smerte eller Ømhed. Han vilde ikke tage nogen Betaling herfor, men lod hende give sin lille Dreng 4 Skilling, hvilket hun med Glæde gjorde. Lægekunstens Udøvere havde i det 17. og langt ned i det 18. Aar* hundrede en haard Kamp at bestaa for Udkommet, Konkurrencen paa Markedet var frygtelig. En bekendt københavnsk Læge paa Frederik den Fjerdes Tid, J. G. Bøtticher, maler i sin Bog om Pesten 1711 For holdene saaledes1): »Man maa blues ved at tilstaa, at Lægeviden* skaben saa yderlig foragtes og har faaet et saa uopretteligt Stød, da den dog, hvis den fremmes, beskyttes og vedbørligen agtes, bør reg* nes for en blandt det offentlige Vels sikreste Støtter. Derimod fortjener det den lydeligste Paaanke, at det er kommen saa vidt, at enhver Apo* theker, enhver Feltskærer, Bader, Skæggeskraber, ja, hvad der er det besynderligste og græsseligste, at enhver Skarpretter, giver sig med den mest opblæste Stolthed, den taabeligste Egenkærlighed og tykkeste Uvidenhed Navn af Læge og paa en lige saa næsvis som fræk Maade bruger sin S.egl paa Lægernes Ager og vandrer knejsende og opblæst over Dyngerne af de ved ham dræbte Lig.« Endnu 1735 maa Bøt* ticher give Luft for følgende Samling Skældsord i en Klage, han ind* sender til Københavns Magistrat2) over den »Forstyrrelse, Forvirring og Demolering,« som foraarsages af en Mængde »Empirici, medica* stri, agyrtæ, circumforanei, nebulones og gamle Kjærlinger, fremdeles Apothekere, Regimentsfeltskærere, Barberer eller Kirurger, Badere, Operatører og andre Kvaksalvere, Landstrygere, vagante Markskrigere, gamle og'unge Fruentimmer, Apotheker* og Barbersvende, ja, endog Bødler og Skarprettere.« Lystelige har Forholdene sikkert ikke været, omend Bøtticher vel nok er noget for gnaven. Forholdene var allerede begyndt at bedres. Bøtticher slaar uden videre Feltskærere, Kirurger og Barberer i Haft* korn med Charlataner af alle Slags ; det er ganske uretfærdigt. Alle* rede i Midten af 17. Aarhundrede kendes til Eksamener for Barberer, og Barbererne eller Kirurgerne, hvilket betegner samme Bestilling, var Tidens egentlige Læger; thi af medicinske Doktorer var der ganske overordentlig faa; saaledes var Dr Carl Musæus i Odense i første Halvdel af 18. Aarhundrede for det meste den eneste praktiserende Me* x) Morborum malignorum imprimis pestis et pestilentiæ descriptio. Hafniæ 1713. Citeret i Herholdt og Mansa : Samlinger til den danske Medicinalhistorie, S. 78. 2) Trykt i Uddrag i Herholdts og Mansas Samlinger.. - 8 -.
(20) einer i hele Fyens Stift. Og helt ringe var de Fordringer ikke, som stilledes til Barberernes Uddannelse; i Barberlavets Artikler af 15. Januar 1745 § 23 naaede man til følgende Fordringer tor Lær* linge *) : »Til at lære Chirurgien maa ingen Dreng antages, som haver noget kende* ligt Legemsbræk eller Skade paa Lemmer, der ej kan dølges, ej heller nogen, der ej ere sine fulde 16 Aar og ikke i det latinske Sprog i det mindste haver saa megen Kundskab, at han haver lært Donaten, saa at han færdig kan flec* tere de i Chirurgien brugelige og forekommende Kunstord og Terminos og deres Forstaaelse fatte og begribe; dernæst og haver lært at skrive og kan saa meget Tysk, at han kan læse og forstaa det, i Henseende til hans egen Nytte, da de fleste chirurgiske og medicinske Bøger, hvoraf han en Del Undervisning skal have, ere skrevne i samme Sprog, hvilket alt først af Oldermanden bør eksamineres og paaskønnes (d. v. s. bedømmes), forinden Drengen af nogen Amtsmester maa admitteres eller indskrives, alt til den Ende at Vi, Nationen til Ære, kan til Vores Land* og Sø*Tjeneste, samt publici Nytte, have habile og dygtige Chirurgos, og skal de antagne Læredrenge være af vore egne Undersaatteres Børn.«. Den Tids Barberer kunde vel som Læger — ogsaa som Tandlæger — være tarvelige nok; men helt bør de dog ikke foragtes, ganske blot* tede for Kundskaber og Dannelse var de ikke. Dertil kom, at man allerede i Slutningen af det 17. Aarhundrede var kommen ind paa lige* som at vejlede Publikum noget i den forvirrende Mængde af Tilbud om Lægehjælp ved at uddele Privilegier til Folk, der maatte antages at sidde inde med særlige Kundskaber eller Færdighed i et eller andet af Lægekunstens Specialfag. Altid var man ikke heldig ved Tilstaael* sen af slige Privilegier, det kunde ikke være anderledes, end at et Privilegium af og til naaede til en Charlatan, men dygtige Folk har der ogsaa været blandt Privilegiehaverne. Af Tandlægeprivilegier kendes, fra Tiden før 1798, 12, som dog ikke alle udelukkende gælder Tandlægevirksomhed, nemlig for C. Weidisch, 1681, J. P. R. Waltmann, 1686, J. P. Büttner, 1686, J. C. Folman, 1701, S. v. Qvoten, 1716, F. A. Creutzthaler, 1722, A. V. Scarpeta, 1722, J. F. Darmstædter, 1742, J. v. Qvoten, 1743, J. G. Conradi, 1752, S. Soulier, 1755, S. Levi, 1793. l) Fr. Wulff: Barbervæsenet i Danmark.. - 9 -.
(21) Man vil lægge Mærke til, at alle Navnene lyder udenlandske, og der er ogsaa kun een af de tolv, J. v. Qvoten, om hvem man maa an* tage, at han er født i Danmark.. Christian Weidisch indsendte i Begyndelsen af Aaret 1681 følgende Ansøgning til Kongen1): Allerdurchlauchtigster Grossmächtigster Allergnädigster Erb König und Herr! Ewer Königliche Mayestat in Alleruntertänigkeit hiermit supplicando aufzuwarten kann ich nicht umbhin, demnach ich alhier die Menge der Pa? tienten an Augen, Zähnen, Steinen und Brüchen vor mir funden, so theils derer auch eine gute Anzahl durch meine albereit gebrauchte Chur vermit? teist Göttlicher Hülffe geholffen worden. Wann dann solcher bresshafften Patienten sich täglich je mehr und mehr bey mir einfinden, so sich meiner Chur ergeben und also viele derjenigen bey mir anhalten, dass ich mich (weil keiner alhier, so meiner Profession zugethan, vorhanden) hieselbst niederlas? sen möchte. Als gelanget an Ihro Königliche Mayestat hiermit mein unter? thäniges Ansuchen und Bitten, Sie wollen Allergnädigst geruhen bey meiner dannenhero gefassten Resolution mich mit einigen Privilegien zu begnaden, meine Profession in Dero Reichen, Ländern und Städten vielen armen und bresshafften Menschen zu Guth sowohl publice als privatim frey und un? gehindert zu exerciren. Solche hohe Königliche Gnade und Hulde bin mit meinen gehorsambsten unterthänigsten Dienst?Ergebenheiten umb Ihro Maye? stat iederzeit zu erwiedern Zeit?Lebens geflissen, als der ich verbleibe Ihro Königlicher Mayestat Unterthänigster und gehorsambster Diener Christian Weidisch, Oculist, Stein? undt Bruch?Schneider, Leib? undt Wundt?Artzt.. Kancelliets Erklæring over Ansøgningen lyder den 10. Marts 1681 saaledes: »Oss siunis allerund.: at naar Supplicanten af facultate medica er be? funden dyctig, hannem da at maa lade sig bruge, Allernaadigst kunde be? vilges; dog at de, som af samme Kunst enten eet eller andet Steds forhen ere blefne privilegerede, derved ey prejudiceris.«. Den kongelige Bevilling fulgte hurtigt efter saalydende: C. V Giöre Alle vitterligt, at Vi effter Christian Weidisk, som til Øyen? brech, Tandwæ, Steen oc Brock at curere oc læge skal wære forfaren, hans allerunderdanigst giorde Ansøgning oc Begiering Allernaadigst hafve bevilget oc tilladt, saa oc hermed bevilger oc tillader, at hand alle oc enhver i Vore Riger oc Lande, som det fornøden hafve oc begierendes er, i forskrefne maade uforhindret imod billig oc lidelig Betaling maa betienne, saa lenge hand sig dermed tilbørlig oc skickelig forholder, naar hand tilforn dertil af facultate mcdica her sammesteds er examinent oc med deres Attest beviser dertil døg? tig at befindes, dog de af samme Kunst, som paa it eller andet Stæd allerede forhen priviligerede ere, ey derved at præjudiceris. Forbiudendes etc. Hafniæ, d. 15. Martij 1681. i) Sjæll. Reg. 1681 Nr. 96.. - 10 -.
(22) Nogen Attest for Weidiscb om, at det medicinske Fakultet har erklæret ham for dygtig, er ikke fundet.. Johan Philip Rauch Waltmann var Destillatør samt Flods Tand* og Wundartzt i Tønning og havde kongelig Bevilling1) paa at maatte praktisere som saadan i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I Tillid til denne Bevilling vovede han sig ogsaa til Kongeriget, men da han i 1686 kom til Odense, blev han paa Foranstaltning af Apotekeren J a* cob Becker arresteret, og hans Medikamenter konfiskerede. Walt* mann klagede til Kancelliet og begærede en Bevilling for Danmark, og Kancelliet indstillede til Kongen, at man lod Magistraten i Odense vide, at den skulde sætte Waltmann paa fri Fod, udlevere ham hans Medikamenter og ikke hindre ham i at kurere fattige Folks slemme Skader; tillige anbefalede Kancelliet, at han fik en Bevilling for Dan* mark i Lighed med den, han havde for Hertugdømmerne2)- Under 17. April 1686 udstedtes da ogsaa følgende Bevilling3): »Gøre alle vitterligt, at vi efter Johan Philip Rauch Waltmann, Flod*, Tand* og Wundartzt fra Tønningen i vor Fyrstendom Slesvig, hans allerunderdanigste Ansøgning og Begæring, allernaadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at han sine Medikamenter, saa vidt de ikke strider mod vores allernaadigst udgangne Forordning og Apotheker* takst, til alle Markeder og ellers paa andre Tider udi vore Riger og deres underliggende Lande maa falholde og sælge, og om nogen hans Kur kunde behøve og begære, maa han dennem og dermed for billig Betaling betjene, naar han tilforn af facultate medica her i vores kongelige Residensstad Køben* havn er bleven eksamineret og med deres Attest beviser sig dertil dygtig at være befunden. Forbydendes etc «. Waltmann blev altsaa privilegeret Læge, og Apotekeren kunde ikke mere gøre ham noget; Odense Bys Magistrat gav ham oven i Købet en Anbefaling med, som oplyser noget om Arten af hans Virksomhed, men desværre ikke taler særlig om hans Tandlægekunst. Attesten lyder4): »Wir Bürgermeistere und Rath der Königl. Dännemarchsche Stadt Ottense Thun Kundt und Bekennen hie mit, gegen Jedermännigliche, dass vorweiser diesses der Ehrevester und Kunst Erfahrner Meister Johan Philip Rauch auss der Stadt Nürnberg Bürtig, Laborant und wund artzt, mit einen grünen Kräuter und wund Baisohn Lebens Puluer, und andern Medicamenten im freyen Marchet, alhie etzliche tagen aus gestanden die Medicamenta Verkauff dess fahls ziemlichen Zu Lauf gehabt auch damit zu eines Jede vergnügen gute proben und Cuur gethan dass Männlich mit demselben wohl Friedlich* Massen unter andern Einem Man vom Lande Nahmens Jacob Hansen ein Müller wohnhafft in Tarup einen abscheulichen Krebs schaden welchen er schon drey Jahr in seinen Munde Gehabt, geschnitten, und eines halb 10 tagen ’) 2) 3) 4). At 25. September 1683 (Patenten 1683—84, F. 154). Kaneelliprotokol 7. April 1686. Sjællandske Registre 1686 Nr. 104. E. Dam : Odense Løveapoteks Historie S. 40. Odense Magistrats Kopibog i Landsarkivet i Odense.. - 11 -.
(23) Nest Gütlicher Hülfe, wieder nun glücklich Curirt und zu Seiner vorigen gesundtheit geholfen wie auch einen Knaben nahmens Christian Hansen seines alters lösten Jahr, einen abscheuchlichen Hassenmund Geschnitten, und Eenner halb 9 tagen Glüchlich Curirt und zu Recht gebracht, weile nun Er dieser tuns umb Ertheilung eines Attestati, Dienstlich und Indständig angesucht, So haben wir Ihn solches Nicht abschlagen Können Sonder mit diesem Briefe versehen, und wegen seines guten verhaltens hiemit Männig? liehen zum Beste Recommenderen und dessen zu Uhr Kunde den selben Mittelst unter Getruchte diesser Stadt Sigiel und des Secretarius Subtenp? tion Bestärche wolle So geschehe, Ottense dend Fünffte May Anno 1686. L. S. Jusu spectabilis Senatus Christiernus Jacobi Secretarius Ottho? niensis.. Attesten er skrevet i et frygteligt Sprog (Skriveren har aabenbart ikke forstaaet det, som han skulde afskrive), men det fremgaar ellers tydeligt nok, at Byens Sekretær Christen Jacobsen paa Borgmester og Raads Vegne anbefaler den ærlige og kunsterfarne Mester Johan Phi* lip Rauch paa det bedste; han har under stort Tilløb paa Torvet solgt Salver af grønne Urter og Saarbalsam samt Livspulver og andre Me? dikamenter, og han har vist gode Prøver paa sin Lægekunst; saaledes har han i Løbet af 10 Dage, næst Guds Hjælp, kureret Mølleren Ja* cob Hansen fra Tarup for en Kræftskade, som han i 3 Aar har haft i Munden; og han har opereret den 16*aarige Christian Hansen for et afskyeligt Hareskaar og gjort ham rask i Løbet af 9 Dage. Forresten vides der ikke mere om Waltmann.. Johan Peter Büttner kendes kun af følgende Bevilling1): C. V. Giøre Alle vitterligt, at Vi effter allerunderdanigste giorde Ansøgning oc Begiering Allernaadigst hafver bevilget oc tillat, saa oc hermed bevilger oc tillader, at Johan Peter Büttner, Oculist, Bruchsnider, Tandbrecker oc Læge maa saa vel her i Voris Kongl. Residens Stad Kiøbenhafn som over alt udj Vort Rige Danmark udj samme sin Konst for billig Betaling betiene alle oc een hver, som hans Tieniste kunde behøve oc begiere, dog at hand lader sig examinere af facultate medica oc Stads Physico her sammesteds oc fra dennem forskaffer oc i Voris Danske Cancelli indleverer tilbørlig Beviislig? hed, at hand i fornefnte hans Konst er dygtig befunden, førend hand sig maa lade bruge, under Straf, som vedbør. Forbiudendes etc. Hafniæ, d. 30. November 1686.. Heller ikke for ham, saa lidt som for Waltmann, er fundet nogen Attest fra Fakultetet.. Johan Christian Folman er ligeledes ganske ubekendt ud over det, at man har hans Bevilling, som lyder2): >) Sjæll. Reg. 1686 Nr. 266. 2) Sjællandske Registre 1701 Nr. 4.. Københavns Diplomatarium VII, 621.. - 12 -.
(24) »Gøre alle vitterligt, at Vi efter allerunderdanigst Ansøgning og Begæring allernaadigst have bevilget og tilladt saa og hermed bevilge og tillade, at Johan Christian Folman, Oculist og Zahn*Artzt, som sig i voris Konge? lige Residentsstad København vil nedsætte og til den Ende her sit Borgerskab haver tagen1), maa ikke allene her sammesteds men endog overalt udi vore Riger samme sin Profession øve og bruge, saa længe han sig derudinden til? børligen skikker og forholder, og ellers med de Vilkaar, at han sig ikke med videre befatter eller understaar sig at bruge eller sælge nogle indvortes Me? dikamenter, som imod vor elskelige kære Hr. Faders salig og højlovlig Ihu? kommelse den 4. Decembris Anno 1672 om Medicis og Apothekere aller? naadigst udgivne Forordning befindes at stride. Forbydendes etc. Hafniæ, den 8. Januarii 1701.«. Var de fire første ubekendte, saa er til Gengæld den femte Tand? læge, vi vil beskæftige os med, meget bekendt.. Salomon Paulsen v. Qvoten er maaske den berømteste af alle danske Tandlæger, men mere ved sin Virksomhed i den dramatiske Kunst end i Tandlægekunsten. Han var — som det fremgaar af neden? staaende Ansøgning — oprindelig Soldat og tjente Kongen 8 Aar i Fodgarden, hvor han efter eget Sigende opførte sig, som det en redelig Soldat anstaar; derefter forsøgte han sig omkring i Landet som Læge, og Magistraten i Aarhus gav ham 1711 Attest om, at han som Okulist, Sten? og Broksnider havde med sine Medhavende skikket sig ærlig og vel i Byen og opereret for Stær, Kræft m. m 2). I Aaret 1715 ansøgte han saa Kongen om Bevilling til uhindret at maatte praktisere i hans Riger og Lande som Okulist, Sten? og Broksnider, Tandbrækker samt Komediant. Lægebevillingen opnaaede han, den udstedtes under 31. Januar 1716, men kom kun til at gælde for København; angaaende Teaterbevillingen henvistes han til at komme over ens med Køben? havns Magistrat, da den skulde have en Afgift til de Fattige. Det var ham imidlertid meget om at gøre at faa en Bevilling paa at maatte spille Komedie, hvor i Landet han vilde, og 1716 kommer han derfor igen med en Ansøgning om Privilegium paa at være Komediant i Danmark, Norge og Holsten, men faar Afslag. Konseillet siger i sin Erklæring bl. a. : »Ellers haver Supplikanten spillet her til liden For? nøjelse, og hans Arbejde er alene åt spilde Folk Pengene af Pungen i besværlige Tider,« og Kongen siger i sin Resolution : »Vi finder ej heller, at Supplikanten haver spillet saadanne Komoedier, at man der? med kunde være fornøjet, langt mindre at man ham derfore skulde meddele saadant et Privilegium3)-« Endelig 1718 opnaar han en Be? villing; han ansøger 20. Oktbr. 1718 om at maatte opføre sine »Ac? tiones« i København med det Selskab, han har skaffet sig; han har nemlig nu i et Aars Tid rejst omkring (formodentlig som Læge), og 9 Herom er dog intet at finde i Københavns Raadstueprotokol. 2) Hübertz: Aktstykker vedk. Aarhus II, 176. 3) Konsejlsprotokollen 2. April 1716.. - 13 -.
(25) udenlands har han truffet paa mange dygtige Komedianter, som han med store Omkostninger har bragt med sig til København i Haabet om at opnaa en Bevilling. Denne Gang faar han den altsaa ogsaa, idet den kgl. Resolution af 18. Novbr. 1718 lyder: »Vi have dette ind* til videre allernaadigst bevilget, hvorefter de vedkommende sig aller* underdanigst have at rette1.« Men denne Tilladelse gjaldt ifølge An* søgningen kun København, og i 1723 kom han derfor igen med en Ansøgning om at maatte agere tyske Komedier uden for Staden, men faar atter Afslag2). Endnu som gammel Mand søger han sammen med sin Søn i Aaret 1747 om at maatte agere tyske Komedier, men bøn* høres ikke. Men her i Hovedstaden har han altsaa haft Lov at opføre sine »Haupt* und Staats*Actiones«, og en Tid træffer vi ham i travl Virk* somhed som Teaterdirektør, idet han dog maa antages samtidig ikke at have forsømt sin Lægekunst. Det var almindeligt i den Tid, at om* rejsende Læger og Kvaksalvere havde en »Hans Wurst« i deres Tje* neste, som ved sine lystige Løjer kunde drage Folk paa Markedet som Kunder til Teltet. Men v. Qvoten har ikke indskrænket sig til denne Benyttelse af dramatisk Kunst, han har ogsaa optraadt som virkelig Teaterdirektør. Han gav tyske Forestillinger paa Skræddernes Lavs* hus i Brolæggerstræde, og en Tid var han i Kompagni med »den fransøske Kok i Pilestræde«3), Etienne Capion, om at give Marionet* forestillinger i Gethuset paa Kongens Nytorv. Om hans Selskabs Kunst og om Stykkernes Art faar man god Besked hos Holberg; det var v. Qvotens græsselige Rabalderstykker, Holberg parodierede i »Ulysses v. Itacia«, og i »Hekseri eller blind Allarm«4) føres han selv lyslevende ind paa Scenen, for at hans Kunstart kan karakteriseres gennem hans Repliker. Salomon v. Qvotens Virksomhed som Teater* direktør kunde imidlertid ikke gaa ret længe, og senere har han for modentlig maattet indskrænke sig til alene at hellige sig Lægekunsten. I Aaret 1743 ses han at logere hos Brændevinsbrænder Sivert Ham* mer i Rosenborgkvarteret; han kaldtes da Tandlæge og siges at være fattig, saa at han ikke betalte Kopskat; han holdt dog en Pige, for hvilken betaltes en Rigsdaler i Skat5). En Tid har han boet i Regne* gade, en Tid i Aabenraa; men det er dog vist for dristigt i den An* ledning at antage, at han er identisk med »Poeten i Aabenraa«6). Hvor længe han levede, vides ikke. Om hans Dygtighed som Tandlæge kendes intet som helst; men det er vistnok ikke at gaa ham for nær, naar man formoder, at denne gamle danske (men tysk fødte) Tand* læge som saadan har været ganske uvidende, om han end i Tidens 9 2) 3) 4) ■r’) 6). Kancelliets Resolutionsprotokol. Konsejlsprotokollen 26. Maj 1723. Holbergs Jean de France, 2. A., 3. Scene. 4. A., 5. Scene. Kopskatregister 1743 i Københavns Raadstuearkiv. Oluf Nielsen : København paa Holbergs Tid.. - 14 -.
(26) Løb kan have erhvervet sig en vis manuel Færdighed. Selv tiltroede han sig Dygtighed i sit Fag og han saa stærkt ned paa Fuskere og Kvaksalvere, som det fremgaar af hans Ansøgning af 23. Oktbr. 1717 l). Han havde ventet, at Øvrigheden paa Grund af hans Privilegium af 31. Januar 1716 vilde beskærme ham mod alle »fremmede Empiricos og Okulister, som fordrister sig til at rejse omkring udi Kongeriget og paa et offentlig Theater deres Medicin og Varer til Købs udraaber.« Ikke desto mindre har han været nødt til ved Proces at forfølge en fremmed Operatør Johannes Radinius baade i Randers og Kai* lundborg, og i Randers er det lykkedes at faa ham dømt til »at ned* bryde sit Theatrum og sig inden Solemærkers Udgang af Randers med sit Kvaksalveri og Komediespil forføje;« Radinius har imidlertid apelleret Sagen til Landstinget for imedens at kunne vedblive sin Praksis, og naar Landstinget holdes, drager han andet Steds hen; saa kan v. Qvoten begynde forfra igen. Derfor beder han om, at det maa forbydes enhver fremmed Okulist, Empiricus og Broksnider, som ikke har Privilegium og ikke er bosat i Landet, at opslaa sit Teater i en By, naar v. Qvoten er der til Stede, »hvis han ikke kan overbevise mig, at han sin Kunst med Blinde og Gebræklige bedre end jeg forstaar.« Politi* og Kommercekollegiet kunde dog ingenlunde bifalde hans Ansøgning; v. Qvotens Bevilling gjaldt jo kun for København, saa han var egentlig ikke berettiget til at klage over Konkurrencen ude i Landet. Man fandt ingen Anledning til at give ham ét Mono* pol, som hans Ansøgning egentlig stilede imod. Det var da heller ikke alle, der betragtede Salomon v. Qvoten med saa milde Øjne som han selv; Københavns Magistrat ses saaledes at have beklaget sig over hans Plattenslagerier2), og en Gang var det nær gaaet ham galt, som det ses af dette Brev fra Rentekammeret til Københavns Magistrat den 1. Febr. 1727: Fra Amtmanden over Møens Land, Hr. Etatsraad Moltke, er os ved Skri? velse af 29. passato bleven tilmeldt, hvorledes at en Person, kaldende sig Sa? lomon v. Qvoten, i sidst afvigte Aars December Maaned 10 Dage før Jule? helligt har indfundet sig der paa Landet med en liden Svite og taget Loge? mente i Stege By, hvor han har ladet udraabe paa Skuepladsen sammesteds, at han kunde kurere for adskillige Slags Sygdomme, og da derpaa har anmeldt sig hos ham en Del enfoldige Bønder af Landet, som med en eller anden Bræk og Svaghed fandt sig behæftet, har han antaget dem med Løfte at for? skaffe dem deres forrige Helbred igen, imod at de skulde betale ham, hvis de med hverandre bleve forenede om. Som nu denne Salomon v. Qvoten. uagtet at Akkorden af deslige Bønder? folk med ham var indgaaet, han og derpaa af dem havde faaet Penge og det ligesom indesluttede vidimerede Kopi af den derover af velbemeldte Hr. Etats? raad og Amtmand forfattede Specification sligt videre udviser3), dog alligevel ’) 2) det paa 3). Politi« og Kommercekollegiets Memorialbog 1717. O. Nielsen : København paa Holbergs Tid, Side 244 ; Magistratens Brev af 6. Marts 1728 er ikke fun« det anførte Sted. 13 Bønder havde lovet at betale ham ialt 80 Rdl. og havde forud givet ham 53 Rdl. 3 Sk.. - 15 -.
(27) straks derpaa, uden at have forrettet Kur paa nogen af de Patienter, sig til ham i den Henseende har adresseret, skal være med de øvrige af hans Svite rejst hemmelig bort fra Landet og brugt derhos den Underfundighed 1 : at han ved Reservation har bragt nogle til at give sig Attester, ligesom han havde vel kureret dem, da de dog alle skal være befængte endnu' af den samme Svaghed, som de før hans Ankomst var klædte med, og 2: blot og alene under Prætekst af Opvartning for Patienterne skal have ladet forblive efter sig sin Svoger, nemlig Henrik Christopher Musheim, som dog fjerde Dagen derefter ogsaa tog sin Vej, tvært imod det lovlige Forbud,*som af By? fogden sammesteds, Hr. Mikkel Leth skede, hvilken Omgang og Forhold, hvor? under H. K. M.s Bønder meget ere bievne fornærmede, ikke saaledes kan og bør hengaa1).. Som en Følge af denne Skrivelse blev han arresteret i København, men slap fri igen, idet hans Svigersøn, Trompeter Julius Chr. Koch, stillede Kaution for ham. Salomon v. Qvotens Ansøgning af 1715, Politi* og Kommercekob legiets Erklæring i den Anledning og Bevillingen af 31. Januar 1716 meddeles herefter2): Ew. Königliche Mayt: wollen hiraus Allergnädigst zu vernehmen ge? ruhen, wie ich 8 Jahr unter dero Guarde zu Fuss gestanden, und lauth meines Abschiedes, mich dabey, als es einen redlichen Soldathen geziehmet, auff? geführet : Wann nun, Allergnädigster Erb?König und Herr, ich vor ohngefehr 5 Jahren von hier nacher Jüthlandt beruffen worden, umb daselbsten einige sehr Presshafte Personen zu curiren: auch solches durch des Höchsten Gnade und Seegen bewerkstelliget, wie die, darüber habende attestata vom Rath zu Aarhus und Horsens, dieses bekräfftigen : Nunmehro aber mich wider hieher begeben, in willends mit meiner Profession Krancke und Presshaffte Persohnen weiter auffzuwarten : Als erkühne mich Ew. Königl. Mayt hierduch Allerde? jnüthigst anzuflehen, ob dieselbe, mir die hohe Königliche Gnade zu erzeigen, und ein Allergnädigstes Privilegium zu ertheilen, allergnädigst geruhen möchten ; dass als Occulist, Stein? und Bruch?Schneider auch Zahn Artzt wie auch Co? moediant, meine Profession in Ew. Königl. Mayt. Reiche und Lande, ungehin? dert exerciren könne: da alsdann der armen und Presshafften Persohnen, durch meine Kunst mich dermaassen anzunehmen verbinde, wie ich es gegen Gott, und Ew. Königl. Mayt. zu verantworten gedencke. Und wie Ew. Königl. Mayt. jederzeit gegen diejenige so in deroselben Militair diensten getreu und red? lieh sich bezeiget eine sonderbare Königl. Gnade hegen, als zweiffele ich an Allergnädigster Erhörung dieses meines Alleruntherthänigsten petiti nicht, sondern ersterbe Ew. Königl. Mayt. Meines Allergnädigsten Erb?Königs und Herrns Allerunterthänigster, Allergetreuester Knecht. Salomon Paulsen von Q_voten. Copenhagen den 14ten Martii 1715. Stormægtigste Allernaadigste Arve?Konge og Herre! Supplicanten Salomon Paulsen von Qvoten har for os fremvist meget gode Attestata, som Magistraterne i Aarhuus og Horsens i Jylland hannem 9 O. Nielsen : Køhenhavns Historie og Beskrivelse VI, S. 233—34. G. Norrie : Okulister og Oftab mologer i gamle Dage, S. 9 (Nord. med. Arkiv 1893 Nr. 7). Rytterdistrikternes Kontors Kopibog. 2) Sjæll. Registre 1716 Nr. 8.. - 16 -.
(28) haver meddelt om hans der forrettede lykkelige Operationer, hvorfor vi aller? underdanigst skulle eragte det ikke at kunne være ubetimelig især for fattige Syge, som hans Hjælp maatte behøve, om ham allernaadigst blev tilladt sin Kunst her at exercere; men at give hannem noget særdeles Kongl. Allernaa? digste Privilegium paa at være Comoediant her, skulle vi allerunderdanigst formene at være ufornøden, saasom Forordningen om Betlere her i Staden af 24. Sept. 1704 i dend 2den part om de dertil lagte Capitaler Art 12te tydelig nok melder, hvorledes de, som saadan Frihed forlanger, sig skal forholde; hvilket alt til Eders Kongl. Majt.s egen Allernaadigste Godtbefindende aller? underdanigst indstilles af Eders Kongl. Majt.s Allerunderdanigste tro og Pligtskyldigste Tjenere. N. Slange. Ernst. Franck. C. Braem. M. Munch. Stuve. D. C. Eisenberg. Politi? og Commerce?Collegio, d. 4. Junii 1715. Fr. 4. Gøre Alle Vitterligt, at Vi efter allerunderdanigst Ansøgning og Begæring allernaadigst haver bevilget og tilladt som og hermed bevilger og tillader, at Salomon Paulsen von Qvoten, Oculist, Sten? og Brok?Snider samt Tandbrækker, som haver gjort adskillige lykkelige Kurer i vort Land Nørre?Jylland, maa udi vores Kongl. Residensstad København exercere og bruge sin Kunst, saalænge han sig derudinden tilbørligen skikker og forholder, og ellers med de Vilkaar, at han sig ikke med videre befatter eller understaar sig at bruge eller sælge nogle indvortes Medicamenter, som imod vores Elskelige Kære Hr. Faders si. og højlovlig Jhukommelse den 4. Dec. Anno 1672 om Medicis og Apothekere befindes at stride. Forbydendes etc. Hafniæ, den 31. Januarii 1716.. Salomon v. Qvoten blev gammel og var stadig fattig. I December 1748 døde hans Kone Agnete v. Qvoten1), Begravelsen kostede 13 Rdl. 3 Sk., dem maatte han laane hos Apoteker Winther. Han boede paa den Tid i Landemærket og siges at være 90 Aar gammel; men efter Konens Død følte han sig ensom og ønskede at flytte til sin yngste Datter Johanne Susanne, som var gift med Gartner Christian Frederik Bøhm2) (vistnok i Lyngby). Bøhms vilde ogsaa gerne modtage ham, men Sønnen Julius og de to andre Døtre gjorde Vanskeligheder og vilde ikke udlevere hans faa Ejendele. Til sidst blev Sagen dog ordnet, og Salomon v. Qvoten har formodentlig endt sine Dage hos sin Datter. (Om Salomon v. Quoten kan især læses i Werlauff: Historiske Antegnelser til Holbergs 18 første Lystspil, Oluf Nielsen: København paa Holbergs Tid, og P. Hansen: Den danske Skueplads.). Frands Anthon Creutzthaler var født i Radis i Ungarn3) og Søn af en Tandlæge i Dresden, som havde Privilegium af Kongen af Polen; der var altsaa Tradition i Familien, og hans Bevilling er den første, som kun angaar Tandlægevirksomhed. Paa en Ansøgning af ’) Begravet 1748 9. Decbr. (Frue Kirkebog i Landsarkivet). a) Københavnske Konceptskifter 1749 22. Juli Nr. 134 (i Landsarkivet). 8) Københavns Borgerskabsprotokol 1701—23 i Raadstuearkivet.. - 17 2.
(29) 2. Juni 1722 fik han allerede 5. Juni Tilladelse til i 3 Maaneder i Kø* benhavn at praktisere sin Kunst uden Betaling og sælge de dertil tjen* lige Tandlægemidler; den 18. September faar han Bevilling til baade i København og i andre Stæder i Danmark fremdeles at praktisere som Tandlæge paa samme Maade som hidtil, det vil altsaa sige uden at tage Betaling, og sælge sine Tinkturer. Dog tilføjes der, at naar han selv besøger Folk i deres Huse, maa han tage en billig Betaling. Han har da ogsaa praktiseret i det mindste et Par Aar, som det fremgaar af dette »Advertissement.. Hermed kundgiort, at den Kongelig Privilegeret Tandlæge Frands Anthon Creutzthahler, som her tilforne paa nogle 1000 Personer har giort lykkelige Prøver og det endog offentligen paa arme Mennesker uden nogen Betalning, her igien sig haver indfundet alle og enhver til Tieneste, som hannem maatte behøve i slige Maader, har besluttet sig stedse at ville her opholde, boendes paa Østergaden, der det Islandske Vaaben udhængerx) «. Efter denne Avisreklame træffes han ikke mere. Bevillingen paa* lagde ham at tage Borgerskab i København; det har han ogsaa gjort den 21. Septbr. 17222), og han er vistnok den eneste Tandlæge, som har løst Borgerskab. Hans Ansøgning og Bevillinger meddeles herefter. a.3) Grossmächtigster Allerdurchlauchtigster Erb?König! Allergnädigter Herr! Die hohe Königl. Clemence, so Ihro Königl. Majt. gegen alle fremde Sup? plicanten jederzeit erziegen, vertröstet mich selbiger auch theilhafftig zu wer? den, wan demnach ich endesbenannter ein Sohn des von Ihro Königl. Majt. in Pohlen geprivilegirten Zahn Artzts (dessen Person Ihro Königl. Majt. bey Dero Hohen Gegenwart in Dresden Zweiffels frey bekannt seyn wird) anhero gelanget bin von Leipzig, als der ich gesonnen gewesen meine erlernete Kunst? Griffe im Munde und bey denen Zähnen, allen und jeden öffentlich zu präsentiren und bereits etliche Wochen bey hiesigen Wohledlen Magistrat und sonst an gebührenden Orten umb billige Permission angehalten, von Ihnen aber an Ihro Königl. Majts. weitere allergnädigste Dispensation bin hinge? wiesen worden; also werffe mich in allerthiefester unterthänigkeit hiemit aller? demüthigst Supplicirende nieder vor den huldreichen Thron Ihrer Königl. Majt. angebohrnen Clemence, sie möchten allergnädigst geruhen mir eine aller? gnädigste Permission mitzutheilen, dass locis publicis sine remuneratione meine erlernete Kunst und Handgriffe männlich zeigen, und darbey zugleich die darzu dienende Zahn?Artzneyen, Essentzen und Tincturen öffentlich verkauften möge. *) Nye Tidender, som Københavns PosbRytter fremførte. December 1723. 2) Københavns Borgerskabsprotokol 1701—23 i Raadstuearkivet. ®) Kancelliets Resolutionsprotokol 1716—23, F. 569.. - 18 -.
(30) Solche hohe Königl. Wohlthat ich lebenslang mit höchstpreislichen An? denken zu erkennen wissen werde, als der mit allerunterthänigstem Zele lebet und sterbet Ihro Königl. Majts. Meiner allergnädigsten Erb?König und Herren allerunterthänigst geringester Knecht Frantz Anthoni Creutzthaler, Mund? und Zahn?Artzt. Copenhagen den 2. Junii Anno 1722.. Paa denne Ansøgning faldt følgende kongelige Resolution. Vi have allernaadigst bevilget og tilladt, at Supplicanten Frantz Anthoni Creutzthaler, Mund? og Tandlæge, maa udi tre Maaneders Tid paa de publiqve Pladser udi Vores Kongel. Residentz Stad Kiøbenhafn, uden Vederlag eller Be? taling, for alle og enhver viise sin Konst og Haandgreb og derved tillige de dertil tienende Tand Lægedomme, Essentzer og Tineturer offentlig at maa sælge og falholde udi forskrevne tre Maaneders Tid ubehindret af alle og enhver saa oc for billig Betaling bruge sin Kunst hos got Folk i Huusene, som det kunde behøve og begiere. Skrevet paa vort Slot Friderichsborg den 5. Junii Anno 1722. k Friderich R. F. Rostgaard. b.i) Fr. 4. Gøre Alle Vitterligt, at eftersom Frantz Anthoni Kreutzthaler, Mund? og Tandlæge, som vi den 5. Juni sidstforleden allernaadigste havde tilladt, at han udi tre Maaneders Tid paa de publikke Pladser i Vores Kongelig Residens Stad København uden Vederlag eller Betaling maatte for alle og enhver vise sin Kunst og Haandgreb og derved tillige de dertil tjenende Tandlægedomme, Essenser og Tinkturer offentlig imidlertid at sælge og-falholde, desligeste for billig Betaling bruge sin Kunst hos Godtfolk i Husene, som det kunde be? høve og begære, nu for os allerunderdanigst haver andraget, at han udi for? skrevne Tid har gjort saa lykkelig Kur, at enhver har været vel fornøjet med hannem, og derhos allerunderdanigst været begærendes, at eftersom han er sindet at nedsætte sig udi bemeldte København og der tage sit Borgerskab, Vi da allernaadigst ville bevilge, at samme Benaadning, fremdeles maatte kontinuere, saa at han endogsaa paa andre Steder i Vore Riger og Lande paa førberørte Maade hans Kunst maa bruge, da have Vi efter saadan hans herom allerunderdanigste gjorte Ansøgning og Begæring allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at naar han først har taget sit Bor? gerskab i bemeldte Vores kongelige Residensstad København, han da udi fornævnte København og andre Stæder udi vort Rige Danmark sin lærte Kunst maa fremdeles herefter paa forskrevne Maade, som det hannem forhen allernaadigst har været tilladt, bruge og derved de dertil tjenende Essenser og Tinkturer at sælge og falholde, dog for saa vidt ingen anden derved i andre Parter af Kirurgien 'i sine Privilegier eller Næring sker Indpas, saa at han ved saadan Kur sig upaaklagelig forholder. Forbydendes etc. Jægersborg, den 18. Septbr. 1722.. Anton Valentin Scarpeta, der i 1717 optraadte som Linedanser paa Kongens Nytorv2), fik samme Aar som Creutzthaler Bevilling til 9 Sjæll. Registre, 1722 Nr. 270. 2) O. Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse VI S. 94.. - 19 -.
(31) i 3 Aar at udøve Tandlægekunsten i København, og da de tre Aar var forløbne, fik han en ny Bevilling, som lød paa Livstid og om« fattede hele Danmark og Norge. Han optraadte ogsaa en kort Tid i Sverrig, kom i April 1725 til Stockholm, hvor han lod trykke en »Memorial«, d. v. s. Reklame, i hvilken han bl. a. siger, at han er født i Venedig.1) Scarpeta synes i det hele taget at have haft Smag for Reklamen; 1726 træffer vi ham i Danmark med dette »Advertissement. Gives hermed tilkiende for alle og enhver, at den Kongelig privilegerede Venetianske Tandlæge er her til Staden ankommen, og logerer han, alle saa vel høj som nedrig Stands Personer til Tieneste, i Hummergaden, hvor det Kongelig Danske Vaaben staar over Døren.«2). I 1728 boede han endnu i Hummergade, da Byen ramtes af den store Ildebrand; han hørte med blandt de brandlidte og opføres i Protokollen over de brændte Huse3) som logerende hos Skipper Sø* ren Andersen Worde i Nr. 320. Han kaldes der »Anthony Wallen* stein Scharpeta Zahnartzt«. Familien bestod af 7 Personer, Mand, Kone og 5 Børn; John Wessler4) siger, at Konen hed Magdalena Cornelia. Efter denne Ulykke har Scarpeta været nødt til at flytte, og vi træffer ham senere i Laksegade, hvor han boede, da Folk i 1743 sattes i Kopskat; men han var fattig og slap for Skatten.5) Scarpetas Vært i Laksegade var Tømmermand paa Holmen og Øltapper i »det hvide Lam« Jacob Larsen Green, og det maa antages, at Værtshusets Skilt har fremvist et hvidt Lam; naar derfor Scarpeta baade her og i Hummergade taler om det Kongelige Danske Vaaben over Døren, maa det være et, han selv har pyntet op med i Egenskab af »Konge* lig privilegeret Tandlæge«. Hvornaar han er død, vides ikke, men han omtales endnu 1755.6) Han havde en Søn, Dominicus Scar* peta, der var Tandlæge i Stockholm og døde der 6. Januar 1765.4) Fra Aaret 1749 findes disse to vidtløftige Reklamer af den gamle Scarpeta 7): »Den kgl. privilegerede Tandlæge Sr. A. Scarpeta, boende i Laxegade, hvor det kgl. danske Vaaben hænger ud over Døren, rekommenderer sig til enhver, som har hans vellærde Kunst og Videnskab fornøden, at han ogsaa har en ugemen ny Invention, nemlig at gøre alle Haande Brokbaand, som kan bæres sær vel og bekvemmeligen, saavel for Mandspersoner som for Fruen? timmer, unge og gamle, og skønt der er de, som har en saadan Skade, at den ej nu kan indbringes, saa ved han dog at gøre en ny Invention og Baand dertil, hvoraf Patienten kan finde stor Lindring, saa at han kan uden Smerte ’) 2) :I) 4) s) c) 7). Wessler: Sveriges aflidne Tandläkare. Nye Tidender, som Københavns Post«Rytter fremførte. Danske Kancellis Arkiv. Sveriges aflidne Tandläkare. Kopskatregister 1743. Se S. Souliers Bevilling nedenfor. Københavnske Danske Posttidender 1749.. - 20 -. November 1726..
(32) ride, fare, gaa og staa dring. Men hvad unge den længe, da kurerer kvemt Baand, og dertil. dermed og saaledes forrette sine Sager uden Forhin? Folk angaar, som har denne Skade og ikke har haft han de samme udvortes uden Snit alene med et be? henhørende Medikamenter og det udi en kort Tid «. »Hos den kgl. privilegerede Tandlæge A. U. S carpet a, boende i Laxe? gade i det hvide Lam, ere følgende approberede Medikamenter at bekomme: 1) Et vellugtende Tandpulver, som gør Tænderne hvide og rene. 2) En forunderlig Balsom, som gør Tænderne faste, fordriver Skørbug og betager Munden al ond Smag. 5) En angenem Mixtur til smaa Børns Tænder uden Smærte at befordre. 4) En approberet Tinktur for Tandpine stillende samme i et Øjeblik. 5) Fortræffeligt Øjenvand for røde og flydende Øjne, og om man paa samme ellers maatte have faaet nogen Men eller Pletter. 6) Endnu et andet Slags Vand til at styrke Øjnene og at forebygge, at man i mange Aar ikke skal behøve Briller. 7) En kostelig Essens for Tunghørelse og Øresusen. 8) En skøn Pomade for røde Finner og Urenhed i Ansigtet, som ogsaa til at fordrive Ringorme 9) En vellugtende Hovedpude for alle kolde Flod, Hovedpine og Svindel, styrker tillige ufejlbar Hukommelsen. 10) En Balsom at smøre Navlen med paa smaa Børn, der lide af Orme. 11) Et Plaster til Ligtorne uden Smerte at fordrive. 12) Desforuden forfærdiger han alle Haande kuriøse og kompendiøse Brok? baand saavel for Mandspersoner som Fruentimmer, unge og gamle.«. A. V. Scarpetas to Bevillinger følger her: a. 1) Vi have efter Anton Valentin Scarpeta hans allerunderdanigst gjorte An? søgning og Begæring allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han udi tre Aars Tid i vores kongelig Residensstad Køben? havn maa for billig Betaling betjene alle og enhver, som det af hannem be? gærer, med at rengøre eller udtage Tænder, samt i Steden for de fordærvede eller udtagne andre af Ben igen at indsætte eller andre Tændernes Acciden? tier og Tilfælde at hjælpe til Rette, dog forsaavidt ingen anden derved i sine Privilegier eller Næring sker Indpas, saa og at han ved saadan Kur sig upaa? klagelig forholder. Forbydendes etc. Jægersborg, den 10. Aug. 1722. b. *) Gøre Alle Vitterligt, at vi efter Anthon Valentin Scharpeta, som den 10. Augusti 1722 haver erholdt Vores allernaadigste Tilladelse paa 3 Aars Tid i Vores kongelig Residensstad København at maatte lade sig bruge til at ren? gøre og udtage Tænder og kurere anden Tændernes Svaghed og nu er sindet med Vores allernaadigste Tilladelse med Hustru og Børn herefter at opholde sig udi Vore Riger, hans allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begæring, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han sin Livstid udi Vore Riger Danmark og Norge for billig Betaling maa betjene alle og enhver, som det af hannem begærer, med at rengøre eller ud? 9 Sjæll. Reg. 1722 Nr. 241. s) Sjæll. Reg. 1725.. - 21 -.
RELATEREDE DOKUMENTER
august 1921, står der ikke noget om, at der i bestyrelsen, der helst skulle bestå af repræsentanter for forskellige årgange, også kunne optages elever, der endnu ikke havde fået
1891 i Kyndeløse ved Roskilde; Søn af Gaardejer Ole Hansen Nielsen og Hustru Karen Sophie f.. A.; Dommerfuldmægtig sammesteds 1919; Dommerfuldmægtig hos Civildommeren i Odense
Det var ikke alene læderet, som markedsfodtøjet blev lavet af, der var mindre godt, men faconerne, det blev syet i, var også alt andet end elegante.. Markeds fodtøjet mindede i
Den finskfødte P.Appelberg er først konstateret i København i 1770 som 30-årig, men hvor han havde lært vides ikke.. Edler, der nedsatte sig i 1784, var elev
Esther Elly Hansen, datter af rentier Erik Han sen og hustru, f.. hos dyrlægerne Rønde An dersen, Knebel; Rasmussen,
For tiden lever efterkommere efter disse tre: 1 Lars Sandberg 1758—94, landsdommer i Vestindien, hadde en sønn og en datter.. Sønnen døde som ung
Denne biskop interesserte sig mest for ungdommens undervisning, som det fremgår av hans uttalelser, oversatt fra latin: Skedsmo 8/2 1620: «Stedets ungdom hadde her gjort de
Brokvarterer og nye byer Den eksisterende Den Gamle By viser forskellige bygninger, Kort over Den Gamle By med arealet for Den Moderne By De farvede områder udgør Den Moderne By..
