Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele
368
0
0
Hele teksten
(2) STUDENTERNE 1911. NYT NORDISK FORLAG • ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXXXVI.
(3) STUDENTERN E 1911.
(4) STUDENTERNE 1911. NYT NORDISK FORLAG • ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXXXVI.
(5) FORORD o. Årgang 1911 har ikke villet bryde tradisjonerne som kræver, at JljL der i jubilæumsåret udsendes en studenterbog med korte bio grafier af jubilarerne. At fremskaffe det fornødne stof er en opgave, der kræver den største interesse og utrættelighed. 25 år er en rum tid. Somme forsvinder sporløst — andre skifter navn, kvindernes veje er navnlig ikke lette at spore. Overvindelsen af alle disse van skeligheder har krævet et stort arbejde af redaktøren, Hr. Kristian Müller, der har kvalificeret sig til hvervet ved sin egenskab som kontorchef hos Kraks Vejviser og dernæst ved sin personalhistoriske interesse. Vi bringer Hr. Kristian Müller vor bedste tak for godt studentikost samarbejde. Det er jo således, at en bog som denne ikke kan påregne mange købere udenfor de portrætteredes række. Værket kunde derfor næppe være kommet i stand uden opofrelser fra forlæggerens side. Vi skyl der derfor også tak til Hr. Forlagsboghandler Arnold Busck, Nyt Nordisk Forlag, der atter har lagt for dagen, at han qua Regensens genbo i særlig grad føler sig som studenternes boghandler.. På udvalgets vegne. Sven Clausen..
(6) UDVALGETS MEDLEMMER Højesteretssagfører Carl Ballhausen, Udvalgets Kasserer. ApoteLer Niels Benzon. Direktør Ludvig Brandstrup. Forfatter, Dr. jur. Sven Clausen, Udvalgets Formand. Professorinde Clara Hammerich, Højesteretssagfører, Dr. jur. J. Hartvig Jacobsen. Overlæge Axel Jürgens. Generaldirektør P. Knutzen. Geolog, Dr. phil. Lauge Koch. Læge Harald Mohr. Professor, Dr. med. Eggert Møller. Forfatter Hans Hartvig Seedorff Pedersen. Direktør Orla Rode. Direktionssekretær, Kammerjunker Christian Teisen. Børssekretær, cand. polit. Jens Vestberg..
(7) RUNDLAGET for nærværende Bog er: Fortegnelse over Stu denterne fra Aaret 1911, udgivet paa Foranstaltning af Mini steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af Frantz Dahl, Kontor chef i Ministeriet. Saavel Skolernes Rækkefølge som Anbringelsen af Biografierne inden for de enkelte Skoler er den samme som i den ministerielle Fortegnelse. Umiddelbart foran Biografierne findes en alfabetisk Indholdsfortegnelse over Skolerne, og i Slutningen af Bogen et alfa betisk Navne-Register. I Navne-Registret er ved Navneforandringer begge Navne opført, ligesom de kvindelige Studenter, der har indgaaet Ægteskab, er opført baade under Pigenavn og under Gifte navn. Navneforandringer er dog kun anført, naar de er erhvervede efter Studentereksamen. Biografierne er i Hovedsagen udarbejdet efter Oplysninger, med delt af Jubilarerne selv, og man har kun søgt at indhente og give Oplysninger om de faktiske Forhold. Ved Udarbejdelsen af Biogra fierne har Fuldmægtig, cand. jur. Povl Munk-Madsen været mig behjælpelig. Udvalget paatog sig velvilligst at fremskaffe Oplysningerne om Jubilarernes nuværende Stilling og Adresse, og jeg er Udvalget megen Tak skyldig for den Bistand, det har ydet mig, ligesom jeg maa anføre, at mange andre af Aargangen udenfor Udvalget beredvilligt og interesseret har hjulpet mig med at fremskaffe Oplysninger. Spørgeskemaerne blev for Størstedelens Vedkommende udsendt i Begyndelsen af April Maaned, og gentagne Rykninger er senere fore taget, men paa den Tid, da det var nødvendigt at slutte Redaktionen, var der dog mange, der ikke havde svaret, og for disses Vedkom mende har jeg, saavidt muligt efter skriftlige Kilder eller paa Grund lag af Oplysninger fra nærstaaende Personer udarbejdet Biografier, der i Bogen er mærket med *. Desværre er der nogle, som det ikke er lykkedes at skaffe sikre Oplysninger om, og de har da kun kunnet. G.
(8) 8 anføres, saaledes som de er opført i den ministerielle Fortegnelse. I en Del Tilfælde, hvor Oplysninger mangler, skyldes det dog Krav fra de paagældende om at blive fri for Omtale i Bogen. Ordensdekorationer er anført i forkortet Form i Overensstemmelse med de i Hof- og Statskalenderen og Kraks Blaa Bog anvendte For kortelser. Der er ialt 786 Studenter af Aargang 1911, heraf er 22 islandske Studenter. Af de 764 danske Studenter har 64 taget Eksamen efter den klassisk-sproglige Linie, 440 efter den ny-sproglige og 260 efter den matematisk-naturvidenskabelige. Om Holdet kan iøvrigt oplyses, at knap Halvdelen, nemlig 369, har taget afsluttende Eksamen ved Københavns Universitet eller Polyteknisk Læreanstalt, og de fordeler sig saaledes: 38 cand, theol.; 107 cand, jur.; 9 cand, polit.; 89 cand, med.; 36 cand, mag.; 14 mag. art. eller scient, og 76 cand, polyt.; 6 har taget tilsvarende Eksaminer ved udenlandske Universiteter. Desuden kan nævnes: 4 Dyrlæger; 5 Forstkandidater; 9 Tandlæger; 6 cand, pharm, og 4 Arkitekter. 21 er eller har været faste Officerer i Hæren. 27 har erhvervet Doktorgraden: 2 Dr. jur.; 8 Dr. phil.; 16 Dr. med. og 1 Dr. techn. De kvindelige Studenters Tal udgør 154, hvoraf 29 har taget af sluttende Eksamen ved Universitetet eller Polyteknisk Læreanstalt. Endelig maa nævnes, at 89 af de 764 danske Studenter er døde. Som ovenfor nævnt er det samlede Antal Studenter i 1911 786 og til Sammenligning anføres Tallene fra de nærmest foregaaende Aar: 1910: 686; 1909: 527; 1908: 529; 1907: 492. Tallene er anført efter den officielle Fortegnelse. København, September 1936.. Kristian Müller..
(9) ÅR man betragter den tilkommende tid, ser man den ligesom 1 gennem den rigtige ende af en kikkert. Uendelige ligger de kommende dage for os. Men vender vi os og ser tilbage, da er det, som om vi samtidig vendte kikkerten, og den tid, der er gået, skrumper ind for vort blik. Dette ligger vel nok deri, at den ubrugte tid indeholder mulighederne. Hver dag kan tænkes anvendt til 100 forskellige formål, men når tiden er gået viser det sig, at der af 100 muligheder kun blev een virkelighed. Fremtiden står i fantasiens tegn, fortiden kun i erindringens, og dette gør fremtiden rigere, men det gør tillige fortiden tryggere, ti heller ikke alle de angstfulde muligheder blev til virkelighed, kun enkelte, måske ingen. Derfor længes vi ofte tilbage til en tid, som rimeligvis slet ikke er værd at længes efter, enim et haec meminisse juvabit, som det hedder i en af de latinske brokker, der hænger fast i en nysproglig hjerne. Tiden er en dygtig retusjør, eller som Shakespeare siger det: tiden har en pose på sin ryg, hvori den samler tiggerskærv til glemsel. Et tilbageblik vil derfor ofte være falsk, ogsaa fordi vi bagefter vil ind lægge forbindelseslinier, som måske slet ikke har været der, for at få det hele til at passe i vort kram. Endnu en fejlkilde må iagttages ved et tilbageblik, nemlig den voxende forkalkning. Denne bevirker, at små begivenheder gør et større indtryk på ungdom end store begivenheder på manddom men. Den voxne alder bliver derfor subjektivt mere fattig på be givenheder, og følgen bliver igen, at årene tilsyneladende går hur tigere og hurtigere, ti det holder vel nok stik, hvad vi for 25 år siden lærte til filosofikum, at tidsrum, hvor der sker meget (som gør indtryk), føles som korte, mens de opleves og står som lange.
(10) 10 i erindringen, medens omvendt tidsrum, hvor der ikke sker meget (som gør indtryk), føles som lange, mens de står på, men bliver korte i mindet. Om menneskelivet kan det da siges, at det er under kastet accelerasjonens lov, faldhastigheden bliver vildere og vildere, og vi når omsider jorden med en sådan fart, at vi ryger 3 alen ned i den — men foreløbig er det da gået meget godt, som manden sagde, han, som var faldet ud fra 5. sal og nu var nået til 3die. Der omtrent befinder vel også vor generasjon sig og på dette luftige stade (hvis det så kan kaldes), vil vi gøre holdt (men vi kan bare ikke) — og kaste blikket tilbage. —. Højstærede samtidige, studiner og studenter fra 1911.. VAD er der sket i de forløbne 25 år? Det véd vi ikke. Vi kender nok en del ydre hændelser, men vi véd ikke, hvilken eller hvilke af dem, der bærer fremtiden i sit skød. Enhver tid har det sikkert i nogen mon som Kong Ludvig XVI af Frankrig, om hvem det siges, at hans dagbog for den dag, Bastillen blev stormet, indeholder følgende bemærkning: »I dag på jagt. Skød en hjort.« — Hvad var dagens begivenhed i Rom i året 33 efter Kristi fødsel, da Pontius Pilatus lod 3 domfældte korsfæste udenfor Jerusalem i en afkrog af imperiet. Måske en gladiatorkamp? Havde man haft aviser, vilde de have indeholdt en rubrik: »Hvad man taler om i dag: Vor gladiatorkamp!« Eller tiden har måske haft det nye i hænderne uden at kende det. Således fortælles det om en engelsk ingeniør, at han skulde bringe en dampmaskine fra eet sted til et andet. Han anbragte den på en vogn, lod maskinen trække hjulene, og vel fremme tog han maskinen ned igen og overlod til en senere tid at opfinde lokomotivet, som han havde kørt med uden at kende det.. H. Visse ydre ting er ikke til at tage fejl af. Vi har fået Nordslesvig tilbage og dets opvoxende ungdom vender tilbage til dansk fælles liv, således at vort kulturområde er blevet større. Men mod nord.
(11) 11 voxer kløften mellem det norske sprog og det danske, således at dansk litteratur taber terræn i Norge og norsk litteratur i Danmark og derved er vor horisont blevet mindre. Sigrid Undset er vel lige saa læst her som Hamsun og i sin tid de fire store, men næppe så med de helt unge. Island er gledet længere væk juridisk, men kom met nærmere i følelser. Den åndelige forbindelse er dog mindsket derved, at Islændernes ophold på Regensen er faldet bort, på den anden side stod regensianerne, medens samlivet endnu existerede, ganske koagtigt uforstående overfor de muligheder, det indeholdt. I Finland sælges nu få danske bøger, medens Drachmann og Herman Bang der havde et stort publikum. Med Sverige er forbin delsen i de forløbne 25 år blevet nærmere end nogensinde siden Dronning Margretes tid. Det nordiske samarbejde er voxet på alle åndelige områder, men mønt-unionen er gået tabt og forskellen i sprogene må nødvendigvis være voxet, da der ikke er nogen inter esse for at holde en parallel udvikling. Udvandringen til U. S. A. er hørt op og resultatet må vel blive, at forbindelsen med de Danske dersteds bliver svagere. Påvirkningen fra U. S. A. siges jo at have været enorm og truende i de forløbne 25 år, jfr. Jacob Paludan. Jeg kan ikke sige, det er gået op for mig. Derimod har den nye skole ordning betydet en stor forøgelse for engelsk indflydelse. Vi er alle fra barndommen blevet opflasket med historier om det engelske parlament, om gunpowder-plot (datidens rigsdagsbrand) m. v., og om den engelske retspleje, og det har haft sin betydning — også for retsplejereformens modtagelse. Påvirkningen fra Tyskland og fra Frankrig har vist været svagere end i adskillige århundreder, idet krigen afbrød forbindelsen og forskød udviklingsretningerne.. Indenrigspolitisk er der sket det, at magten er gået fra gårdejerne over til arbejderne og husmændene. Gårdejerne forsømte i den tid, de var ved magten, at gøre sig vellidt af tjenestemænd og intelligens, og det har faktisk vist sig vanskeligere for dem at få tilhængere, hvis tilslutning ikke var klassebestemt — end det har vist sig for arbejderne, hvori det så kan ligge. Societetsmæssigt har det for løbne kvart-århundrede gjort embedsmændene til tjenestemænd og forsat adelen i væxten gennem lensloven. Om det sidste er heldigt,.
(12) 12 kan der måske tvistes om. Mange af adelen har unægtelig gjort en så smuk indsats i samfundslivet gennem landboreformer, hedesagen og det nasjonale arbejde, at man kunde undt dem en bedre skæbne, men om andre gælder det, at de stadig ikke syntes klare over, hvil ken nasjon de egentlig tilhørte, og provisorietiden havde i hvert fald lagt øxen ved roden, da 80’ernes unge mennesker fik fat i den. Men i forhold til f. ex. Sverige kan man næppe nægte, at Danmark får mindre udsyn derved, at vi ikke rigtig har nogen økonomisk uaf hængig overklasse. 43 °/o af Danmarks befolkning er lagt til, siden vi blev studenter. Det vil sige, at omtrent hvert andet menneske, vi møder, er født, siden vi opdagede verden. Hvilket hav af lidelser, bekymringer, skuf felser, misundelse, mindreværdskomplexer og overkompensasjon samt had, skræk og pjat. Kan det det betale sig? Dog — ihvorvel dette causeri former sig omtrent som den alvors tunge beretning, formanden for et A/S’s bestyrelse afgiver på gene ralforsamlingen, saa står det dog fast, at Vi (pluralis majestatis et authoris) aldeles ikke er formand for nogetsomhelst (undtagen for denne selvbestaltede festkomité) og ikke har det ringeste embedsmæssige ansvar for forretningernes generelle førelse, og vi overgår derfor til en mere letsindig beskrivelse af visse detaljer. Ja, hvad er der ikke sket. Kvinderne fik valgret, men har endnu ikke benyttet deres stemme til at afskaffe den også for mændenes vedkommende; dog, det kan jo ske. Fattiggårde existerer ikke længere, så landet må være blevet rigere; ejheller tugt- og forbedringshuse, så det må også være bleven bedre. Den lange pibe med weichselrør og porcelainshoved er defini tivt væk, den halvlange lever måske endnu i landlig ubemærkethed. Broderede morgensko kan næppe opdrives, dersom nogen skulde øn ske det, og nutidens unge mennesker gør sig ingen idé om, hvordan en diplomatfrakke så ud, mindst da med lyse benklæder. Fjedersko med et lille indlæg af elastik i siderne er gået sig en tur. De var alle rede mindre ansete i 1911 — i stedet gik man med såkaldte ankelstøv ler, medens næsten alle nu går med snøresko. Løs mansjet og klip fisk var endnu i 1911 ret anvendte, om ikke just ansete. Opstående.
(13) 13. flipper var smarte og nedfaldende flip var gammeldags, men begge dele var løse. Nu er det omvendt. Bukserem var dengang folkeligt. Nu virker seler omtrent som en nakkepisk må have virket i 1810. Let komisk. Islandske trøjer sås dengang kun i skibsprovianteringsfor retninger, nu hedder de sweaters og pull overs og bruges til golf. Drenge gik med bluse og gemte alt muligt ragelse »under blusen«, d. v. s. i den lomme, der fremkom ved hjælp af elastikken rundt om livet. Bekymrede mødre påtvang deres sønner i mellemskolen »retog vrang« strømper, men det var ikke velset og ledte tanken hen på kirtelsyge. Barnevogne var af en forunderlig og farlig konstruksjon — en flad brødbakke svævende på 4 hjul i lømmelalderen, anbragt således at for- og baghjulene for halvdelens vedkommende kørte ved siden af hinanden og efterlod 4 hjulspor. Hvorfor ved kun den, der havde opfundet det. Det er forbavsende, at de, der nu er 25 år, nåede at blive så gamle i betragtning af, at de har levet deres spæde år i toppen af en sådan omvendt pyramide. Det forlød, at den sidste boheme nu var død (det var vist Carl Hjernø), men denne nyhed har vist sig at være forhastet. Egentlige ædegilder med 7 retter mad er forsvundet, ja selv det kolde bord er ikke det samme i 1936 som i 1911, undtagen måske forsåvidt fadene med rullepølse og de største og ældste af stegene angår. I denne forbindelse må noteres, at færgeriet over Lillebælt er hørt op. Dette er næsten det mest gribende. Husker man endnu disse iskolde nætter, hvor man rejste for ikke at spilde den første dag af ferien, som man så til gengæld sov bort. Med interesse noterede man sig I. G. blandt de sardinagtigt sammenpressede passagerer inde under halvtaget. Nu er det en af vor årgang, ungdommen stirrer efter på natlige rejser — med ikke ufortjent beundring — men altså ikke på færgen fra Strib til Fredericia. Der kaldes antagelig ikke mere ud på Fredericia banegård af hin venlige skæggede embedsmand med en stor klokke, hvem jeg kan huske lige siden 1904, ligesom jeg endnu hører hans raab: Toget nordpå. Vejle, Horsens, Skanderborg, 4rhus. Trykket lå på toget — Vejle og første stavelse i Skanderborg. Det var som et digt i de små timer — men hvad man rent metrisk skal kalde versemålet, véd jeg ikke. Muligvis var det noget helt nyt, det falder mig ind, at det lyd-.
(14) 14. ligt gengiver togets elastiske ligesom indefra fremhastende gang over skinnesammenføjningerne. Myndighedsalderen er sat ned fra 25 til 21 år, og der er kommet en ny ægteskabslov, som har indført, at ægtefæller skal være hin anden til gensidig hjælp og støtte. Således er der stadig noget nyt. Sådanne tobakker som pioner og traveller, der solgtes i tindåser, blev senere solgt i papæsker og er omsider forsvundet fra markedet. 3 til 17 afløstes af 3 til 25, der igen blev til 4 for 1 kr. Infanteristens blå uniform er væk og infanteristen næstendels også. Tjenestepiger er blevet til husassistenter, men pigeværelser ligger fortværende mod nord. I den retning har arkitekterne ikke brudt med overleverede tradisjoner. Hornbriller er blevet mere smarte end lornjætter, medens forhen lornjætter var smartere end stålbriller, og man ser næppe mere folk med et ildrødt mærke paa hver side af næseroden. Ord er forsvundet af sproget, sådanne som f. ex. perfektibel og intricat og andre ord er kommet til, såsom camuflage, ensretning og valuta. Ord er både opstået og forsvundet, såsom: at trikenere, der rimede paa chikanere. Dagens Nyheder og København er gået ind og B. T. er gået ud. Balkort og cotiljons er forsvundet ligesom glacéhandsker og visitter. De store træer er faldne; som der står i børnerimet:. Men selv i hovedstaden var det med storhed så som så. De store mænd var døde de levende var små. G. B. er død og præsterne rejser atter hovedet i vort åndsliv. Intet er det samme, undtagen måske luften i ................. rød kro, hvor vinduerne fremdeles som i 1911 er tilspigrede for at sikre de vej farende. Der skal være kommet et nyt verdensbillede, men da det ikke kan udsendes i Rich’s serie eller følge med som farvebilag til Ill. Fam. Journal, vil de fleste vistnok vedblive med at lade solen gå op og ned over deres misgerninger ligesom før. — Een-kronesedler er kommet og gået igen, som det er penges skik. Nogle af dem var med klipfisk. — Herredsfogeder er væk og retskredsene har fået numre i stedet for de ældgamle djærve navne. Den sidste hestespor vogn holdt op med at køre omkring 1915 og den sidste hesteomnibus ca. 1917, men sporvogne er endnu ikke blevet afskaffet..
(15) 15 Før forstillede de unge sig gamle, nu anstiller de gamle sig unge. Det er blevet fint at være mager — et tegn på, at der er mad nok, ti det er det svært opnåelige, der er idealet, hvorfor også fedme er et tegn på fornemhed i fattige nasjoner og mave var borgmesterens kendetegn i karrige tider. Forsvunden er l’hombre — det mærkelige spil —, der formodent lig betød skygge, og som også ledte tanken hen på en flok vilde, som i skyggen af et palmetræ gav kort, tog dem op, smed dem og ud stødte høje latterbrøl, hvorpå det samme gentog sig. Hertil drak man toddy, en drik bestående af kogt vand, sukker og rom samt citron. Det var af betydning, at sukkeret kom i først, derpå vandet og sluttelig rommen, da sukkeret ellers ikke vilde smelte. Ved denne rækkefølge kunde det heller ikke tydeligt ses, hvor stærk drikken blev, undtagen på farven (i glasset). I så henseende betegner den omvendte fremgangsmåde ved whisky en teknisk tilbagegang — undtagen for værten. Som skeer havde man en særlig slags glas stødere, der formodentlig nu opbevares på nasjonalmusæet sammen med manglebrætter. Stammens kvinder sad i passende afstand, hæk lede eller broderede og kedede sig tålmodigt, undtagen når de lejlig hedsvis henfaldt i hysterisk latter over »uanstændigheder«, som nu om dage ingen vilde lægge mærke til. Underofficererne er gået til Ryes brigade og betjentene er blevet magre og sprogkyndige. Dog mestrede de også forhen sproget. Frokoststuen er opstået ligesom studenterbespisningen. Pensionater er vist blevet færre. Hvor er alle servanter blevet af? Der måtte jo være marmor nok til et justitspalads. Kroer er genopståede og mes singstænger med trækgardiner er forsvundet — ligeså spytteriet i togene. Landevejene er blevet asfalterede og Mac-Adam er glemt. Hårnålefabrikanter må absolut være gået fallit ligesom fabrikanter af hattenåle og korsetstivere. Svarrere må uvægerlig være uddøde, men vedkarvere er levet op. Strikkepinden er blevet elastisk ligesom moralen og kan ikke længere klirre. Arbejdet, der før var en for bandelse, er nu blevet en velsignelse, og medens man i 1911 talte om pligten til arbejde, taler man nu om retten til arbejde, ti menneskene begærer, hvad de ikke har..
(16) 16. Helt nytter det næppe at forbigå den erotiske situasjon. Det må da siges, at de forandrede forhold rimeligvis har frembragt en skæbnesvanger nedgang i libido. Endnu for 25 år siden var beklæd ningsgenstande som strømper (jfr. Nora i Et Dukkehjem), strømpe bånd og badedragter erotisk betonede. Den tidligere tids maaske ikke så tåbelige afspærringssystem medførte jo denne overførelse af den erotiske følelse på døde ting. Således har man historien om guvernanten, der ikke tillod elever at sætte bøger af mandlige og kvindelige forfattere ved siden af hinanden i bogskabet. Hvilket spændende og bevæget liv fuldt af sindsrørelser og for andre ufor ståelige hændelser må den kvinde ikke have oplevet. Man aner, at på grundlag af et lignende tryk i ældre nu forglemte tider har sejlve de ord, vi tager i vor mund, fået køn, men det er jo nu en anden og ældre historie. Fortsættes den afspænding i det erotiske tryk, som de forløbne 25 år betyder, i endnu 25 år, da risikerer vi, at menneskene overhovedet kun kopulerer sig for at sætte børn i verden eller måske endog synker ned til samme standpunkt som svin og hunde, der kun nærmer sig til hinanden et par gange om året. Det er da virkelig betydelige værdier, der står på spil, og man forstår, at reaksjonen er ved at indfinde sig. Dog vi fortaber os i spesjaliteter og detaljer. Stundom, når man ved forårstide stirrer ned i en skovsø for at se, hvorledes frøernes liv arter sig, hænder det, at man pludselig ikke længere kan følge enkelthederne, fordi man i vandet har fået øje på et helt andet system af billeder: skoven som spejler sig deri og derover himlen, skyerne og solen. Således er der to sæt at se på — enkeltheder som eventuelt kan gribes, dersom man kan fakke dyrene, og et ulegem ligt billede, som vilde forsvinde, dersom man greb efter det og som ikke er i dammen. Her er nogle enkeltheder iagttaget; hvorledes det ulegemlige spejlbillede er, lader sig ikke gengive under eet for en hel årgangs vedkommende — nogle ser vel naturen, andre himlen, nogle kun luft, andre måske vorherre selv og atter andre kun den sejlende musvåge — på jagt efter føde og forfængelighed — det samme i himlen som i dammen og på jorden. Sven Clausen..
(17) STUDENTERNE 1911.
(18) INDHOLDSFORTEGNELSE Side. Side. Skoler: /Valborg Katedralskole ............... 81 Aarhus Katedralskole .................. 103 II. Adlers Fællesskole ................ 224 Birkerød Kostskole .................... 249 Borgerdydskolen i Helgolandsgade ........................................... 158 Borgerdydskolen i København .. 149 Det Danske Selskabs Skole .... 22G Eftcrslæglselskabets Skole.... 186 L. Engelhardts Skole ................ 222 Esbjerg Gymnasium .................... 290 Fredericia højere Almenskole .. 277 Frederiksberg Gymnasium .... 232 Frederiksborg Statsskole ......... 43 Hellerup Gymnasium ................. 239 Helsingør Kommunes højere Al menskole ................................... 256 Henrik Madsens Skole .............. 212 Herlufsholm Skole .................... 143 Hesselager Kostskole ................. 269 Hjørring højere Almenskole.... 295 Horsens Statsskole .................... 122 Ingrid Jespersens Skole........ 218 Kolding højere Almenskole .... 274 M. Kruses fuldstændig højere Al menskole .................................. 307 Th. Langs fuldstændig højere Al menskole .................................. 294 Lyceum (dim. fra Schneekloths Skole) ........................................ 175 Marselisborg fuldstændig højere Almenskole ............................... 284 Metropolitanskolen .................... 19. Nykøbing Katedralskole............... 61 Odense Katedralskole .................. 67 Ordrup Gymnasium .................. 241 Plockross’ Skole ....................... 298 Randers Statsskole .................... 132 Ribe Katedralskole .................... 113 Roskilde Katedralskole ............. 34 Rungsted Kostskole .................... 261 Rønne Statsskole ....................... 140 Set. Andreaskollegiets højere Al menskole .................................. 248 Schneekloths Skole .................... 165 Slomanns Skole ................ 206 Sorø Akademis Skole .................. 50 Vejle højere Almenskole ......... 280 Viborg Katedralskole ................ 93 L. Wintelers højere Almenskole 301 N. Zahles Skole.......................... 180 Østersøgades Gymnasium ......... 196. Privatister I: Døckers Kursus........................... Lang og Hjorts Kursus ............. Wedels Kursus ........................... Andre Privatister........................ 313 324 334 343. Privatister II: Modenhedsprøven ...................... 346 Ekstraordinær Afgangseksamen, Januar 1911 ............................. 353. De islandske Studenter (Forteg nelse) ........................................ 355.
(19) METROPOLITANSKOLEN SKAT RØRDAM CLAUSEN. Skat Rørdam Clausen; f. 9. Jan. 1893 i Aal borg; Søn af Valgmenighedspræst Johan Clau sen og Hustru Herdis f. Rørdam. Klassisk-sproglig. Cand, theol. 1917; Lærer ved De forenede Kirkeskoler i København 1918; Andenpræst ved Bornholms Valgmenig hed 1918—22; Sognepræst i Stigs BjærgbyMørkøv 1922—29; Sognepræst i Vejen-Læborg 1929—32; Valgmenighedspræst for Askov Valgmenighed fra 1932. Medlem af Santalmissionens Hovedbestyrelse fra 1932. Gift 1918 i Horsens med Elisabeth Christiansen, Datter af Køb mand Johan Christiansen, Horsens.. LARS BJØRN FOG Lars Bjørn Lorentz Emil Fog; f. 13. Jan. 1894 i Marslev; Søn af Forpagter Christian Frederik Fog og Hustru Ida Christiane f. Clemensen. Klassisk-sproglig. Cand theol. Jan. 1918; Se kretær i K. F. U. M. i København 1918—19; Soldatertjeneste 1919—20; Kaldskapellan i Ikast 1920—25; Sognepræst i KrummerupFuglebjærg 1925—30; Præst ved Kolonien Filadelfia og ved Dianalund Nervesanatorium fra 1930. 2*.
(20) 20. METROPOLITANSKO LEN. Gift 1. Gang 5. Aug. 1920 i Hellerup med Elisabeth Cecilie Ras mussen, død 1925; 2. Gang 21. Aug. 1928 i Venslev med Maren Kir stine Pedersen.. HILMAR HEBEL Eberhard Hilmar Terman Hebel (Navnefor andring fra Hansen 1916); f. 4. Juli 1893 i Høng; Søn af Fotograf Jens Peter Hansen og Hustru Ane Kirstine f. Nielsen. Klassisk-sproglig. Regensianer 1916—17 ; cand, theol. Jan. 1918; personel Kapellan i Stovby-Hornum 1918—25; Sognepræst i Aastrup ved Haderslev 1925—31, i Hellested paa Stevns fra 1931. Gift 7. Dec. 1926 i København med Else Amalie Ulrikka Christensen Schmidt, Datter af Grosserer Peter Chri stensen Schmidt.. KAJ OPPENHEJM. Kaj Seth Oppenhejm; f. 3. Febr. 1893 paa Frdbg.; Søn af Overretssagfører Gerson Op penhejm og Hustru Selly f. Lewisohn. Klassisk-sproglig. Cand. jur. Jan. 1917; Fuldmægtig hos Overretssagførerne Oppen hejm og Prangen; Landsretssagfører Nov. 1922; siden da praktiseret i Kbhvn. Medl. af Bestyrelsen for Emil Jensens Legat og af Direktionen for Sygeplejeselskabet for Det mosaiske Troessamfund; Formand i Be styrelsen for A/S. L. C. Glad & Co., A/S. Emil Jensen og forskellige andre Handelsselskaber. Gift 1. Juni 1919 i København med Inger Warburg, Datter af Vekselerer M. M. Warburg..
(21) MET ROPO LIT AN SKO LEN. 21. HANS AMMITZBØLL. Hans Rasmus Ammitzbøll; f. 7. Okt. 1893 paa Gettrup i Ulsted Sogn; Søn af Forpagter Elis Ammitzbøll og Hustru Johanne Marie f. Barfod. Ny-sproglig. Gand. jur. 1917; Amtsfuldmæg tig i Viborg 1917—19; Sekretær i Indenrigs ministeriet 1919; tillige Sagførerfuldmægtig 1919—1927, Sekretær i Invalideforsikringsret ten 1927—31 og Sekretær i Sundhedsstyrelsen 1931—33; Kontorchef i Direktoratet for Sta tens Sindssygehospitaler fra 1933. Formand for Voldgiftsretten i Lærlingeforhold paa Frederiksberg 1927—32. Gift 4. Juni 1931 i Hørsholm med Laura Marie Gunnersen, Datter af Grosserer Axel Rindom.. SVEND BAY-SGHMITH Svend Bay-Schmith; f. 16. Juni 1892 i København. Ny-sproglig. Uddannelse som Forretningsmand i Danmark 1911—15, i London 1915—18, i Paris 1918—19 og i Berlin 1919—21; eget Firma i Lon don og Berlin 1921—24; Chef for Skand. Biograf. Förlaget i Stock holm 1932—34; Chef for Nederl. Biograf. Uitgevers Mij i Haag og Amsterdam fra 1935.. HÅKON BÆRENTSEN. Håkon Bærentsen; f. 23. Marts 1893 i København; Søn af Lands dommer Christian Bærentsen og Hustru Anna Dorothea Maria f. Kock..
(22) 22. med Harriet Dahl.. METROPOLITANSKOLEN. Ny-sproglig. Cand. jur. Jan. 1917; Sagfører fuldmægtig i København; Landsretssagfører 21. Maj 1921; siden da prakt, i København; antaget til Udførelsen af offentlige og benefi cerede Sager ved Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten i København 31. Juli 1931. Suppleant til Kredsbestyrelsen for Sagfører samfundets 1. Kreds. Gift 14. Aug. 1932 i Keldby paa Møn Dahl, Datter af Murermester Frederik Peter. PETER GROVE Peter Grove; f. 14. Febr. 1892 i København; Søn af Arkivsekretær i Rigsarkivet Gerhard L. Grove. Ny-sproglig. 1. Del af Statsvidenskabelig Eksamen 1916; Lærer ved Privatskole i Horsens 1916—17; Soldater tjeneste 1917—18; Læ rer ved Høng Artiumskursus 1918—19; Politifuldmægtig i Voer og Nim samt Tyrsting og Vrads Herreder, Horsens, 1919—20; Adjunkt ved Frederiksborg Statsskole fra 1920.. KAJ GRUM. Kaj Vilhelm Grum; f. 30. Marts 1894 i Kø benhavn; Søn af Kolonialhandler Emil Grum og Hustru Cathinka f. Schwensen. Ny-sproglig. Cand. mag. (Engelsk, Fransk og Latin) 1918; Oversætter og Pressesekretær ved den amerikanske Legation i København 1919—21; Chancelier ved det danske Gesandt skab i Oslo Juni 1921; Vicekonsul sammesteds fra 1924..
(23) METROP O LITANSKOLEN. 23. Har udført diverse litterære Oversættelsesarbejder. Islandsk Orden: I. F. 3. Udenl. Orden: N. St. O. 31. Gift 17. Aug. 1927 i Reerslev med Else Merete Bille-Hansen, Datter af Ekspeditionssekretær i Kabinetssekretariatet, Justitsraad Axel Christian Bille-Hansen. *HANS POUL HOFFMEYER. Hans Poul Hoffmeyer; f. 13. Okt. 1893 i Kauslunde; Søn af Stifts provst Henrik Hoffmeyer og Hustru Inge f. Hansen. Ny-sproglig. Cand. jur. Sommeren 1917; ansat i Udenrigsmini steriet 1918; Fuldmægtig 1921; gjort Tjeneste i Ministeriets forskel lige Kontorer samt ved Gesandtskaberne i Wien, Berlin, Moskva og Warszawa; Kontorchef (Erhvervskontoret) 1933; Legationsraad ved Gesandtskabet i Berlin 1934. Medlem af Ministerialforeningens Hovedbestyrelse 1930—32. R. af Dbg.; M. T. Kfh. Udenlandske Ordener: Po. P. R. 4; Rum. Kr. 4; 0. r. K. 2. Gift 21. Sept. 1928 med Vibeke Rode, Dalter af Indenrigsminister, Redaktør Ove Rode. *AXEL BJØRUM Axel Hjalmar Bjørum (Navneforandring fra Jensen) ; f. 3. Maj 1893 i Nors; Søn af Sognepræst Peter Christian Jensen og Hustru Ida Nina f. Knuthsen. Ny-sproglig. Cand. med. Sommeren 1918; Kandidat paa Bleg damshospitalet Nov. 1918—Marts 1919; Læge ved Hald Lazaretlejr Juni—Okt. 1919; Kandidat ved Aarhus Kommunehospital 1919—20, ved Kbhvns. Amts Sygehus paa Frederiksberg 1920—21; Turnus kandidat paa Bispebjærg Hospital 1921—22; kst. Overlæge ved Esbønderup Sygehus Aug.—Okt. 1922; Studierejse (Kirurgi) til Tysk land Nov. 1922—Febr. 1923; Kandidat ved forskellige københavnske Hospitaler 1923—25; fast Kandidat ved Børnehospitalet paa Fugle bakken 1925—26; Reservelæge smstds. 1926- 28; Assistent ved.
(24) 24. METROPOLITANS KO LEN. Dronning Louises Børnehospitals 3. Poliklinik 1930—33; Visitator paa Kommunehospitalet 1930—34; Specialistanerkendelse (Børne sygdomme) 1934. Prakt. Læge i København fra Jan. 1927; Skole læge 1928. Gift 20. Sept. 1925 i Hillerød med Karen Nørgaard, Datter af Di rektør Christian Thorsen Nørgaard.. FREDERIK de JONQUIÈRES. Frederik de Jonquières; f. 8. Febr. 1893 i København; Søn af Overpræsident, Kammer herre F. L. G. de Jonquières og Hustru Jeanina f. Baronesse Stampe. — Død 13. Febr. 1920. Ny-sproglig. Studerede nogle Aar Historie og var derefter Landvæsenselev; døde under Aftjenelse af Værnepligt som Elev paa Kornet skolen paa Kronborg.. AXEL JÜRGENS. Axel Jürgens; f. 3. Marts 1893 i Oslo; Søn af Rentier Axel.Jürgens og Hustru Emma f. Dahl. Ny-sproglig. Cand.med. Jan. 1919; Reservelæge ved Frederikshavns Sygehus 1919; kst. Sygehuslæge i Neksø Okt. 1919—Jan. 1920; Reservelæge ved Amtssygehuset i Næstved 1920—21; Turnuskandidat paa Kommune hospitalet i København 1921—22; kst. Syge huslæge i Fjerritslev Dec. 1921; Assistent ved Statens Seruminstitut 1922—25; prakt. Læge i København fra Juni 1922. Reservelæge i Hæren, ansat ved Epidemi hospitalet 1922—25, ved Livgarden 1928—30; Overlæge i Hæren af Forstærkningen 1932, af Linien Juni 1935. Kst. Lærer ved Statens.
(25) METROPOLITANSKO LEN. 25. Politiskole 1927—28; Læge ved Københavns Værgeraad 1922—32. Krigsministeriets Delegerede ved international Kongres for Militær medicin og Pharmaci i Warszawa 1927 og i Madrid 1933. Medlem af Bestyrelsen for Sygekasselægernes Organisation fra 1923 (Formand 1926—32), af Bestyrelsen for Københavns Lægefor ening fra 1927 og af Bestyrelsen for Lægevagten fra 1928; Medlem af Voldgiftsraadet for Sygekasser og Læger 1928—33; korrespon derende Medlem af Société medicale i Nizza 1931. Redaktør af Maanedsskrift for praktisk Lægegerning og SocialMedicin fra 1927. Har skrevet forskellige mindre Af handlinger om bakteriologiske Emner i danske og udenlandske Tidsskrifter. Udenl. Orden: Po. F. K. 1., Nov. 1927. Gift 1935 i København med Elisabeth Jönsson-Winther, Datter af Direktør Otto Jönsson.. OLAF KANN Olaf Thorkild Kann; f. 24. Maj 1893 i Kø benhavn; Søn af Kontorchef Vilhelm Kann og Hustru Fanny f. Dederding Ny-sproglig. Cand. jur. Jan. 1917; Sagfører fuldmægtig i København s. A.; Herredsfuld mægtig i Lejre Herred, Roskilde 1918; Civil dommerfuldmægtig i Roskilde fra 1919, stats ansat Dommerfuldmægtig af 1. Grad 1935; tillige Amanuensis hos Biskoppen over Ros kilde Stift fra 1923. Formand for Roskilde Børneværnsudvalg og for Roskilde K. F. U. M. ; Medlem af Fællesbestyrelsen for K. F. U. M. & K. i Danmark og af Bestyrelsen for Haslev udvidede Højskole. Gift 9. Aug. 1921 i Roskilde med Ebba Arends, Datter af Læge Otto Arends..
(26) 26. METROPOLIT AN SKO LEN. KAI LARSEN Kai Larsen; f. 31. Maj 1892 i Gerding pr. Skørping; Søn af Provst Henry Christian Vin cent Larsen og Hustru Karen Elisabeth f. Chri stensen. Ny-sproglig. Cand, theol. Juni 1919; Sogne præst i Flade-Bjærgby paa Mors 1920, i Jels i Sønderjylland 1924 og i Gørlev-Bakkendrup paa Sjælland fra 1933. Kredsformand for D. M. S. og for Børnegudstjenesten paa Mors 1921—24; Medlem af Bestyrelsen for Kristelig Forening til Børns Redning 1926—32 og af Bestyrelsen for Øst-Jeypore-Missionen 1928—33; Fritidsarbejder for D. M. S. i Sønderjylland og Medlem af Kredsbestyrelsen for det vestlige Kredsforbund 1924—33; Medlem af Kredsbestyrelsen for K. F. U. M. og K. F. U. K. i Slagelsekredsen fra 1935. Gift 9. Marts 1921 i Vilstrup ved Haderslev med Johanne Mar grethe Gøtzsche, Datter af Sognepræst, tidligere Missionær i Indien, Erik Valdemar Gøtzsche.. FRITHIOF TORP-LØFFLER. Frithiof Torp-Løffler; f. 13. Jan. 1893 i Lyngby, Søn af Apoteker Victor Carl Albert Løffler og Hustru Helga Caroline Cathrine f. Torp. Ny-sproglig. Cand. phil. 1912. Ugift..
(27) METROP OLITANS KO LEN. 27. KNUD LØNBERG-HOLM Knud Lønberg-Holm; f. 15. Jan. 1895 i København; Søn af For retningsfører Carl Holm og Hustru Ulla f. Lønberg. Ny-sproglig. Arkitekt; siden 1923 i U. S. A. Gift 1930 i New York med Ethel Carol Read, Datter af Herbert Read.. SVEND MØLLER Svend Juel Møller; f. 12. Jan. 1893 i Svendborg; Søn af Told kasserer L. E. T. Møller og Hustru Hansigne f. Christensen. Ny-sproglig. Cand. mag. 1919; Adjunkt ved Herlufsholm Aug. s. A.; Lektor sammesteds Aug. 1933. Gift 1. Aug. 1924 i Lyngby med Karen Mortensen, Datter af Ma skinmester P. F. Mortensen.. SVEND REHLING. Svend Rehling; f. 27. Marts 1893 i København; Søn af Læge Børge Johan Louis Rehling og Hustru Neeltje Johanne f. Fich. Ny-sproglig. Cand, theol. 1917; præsteviet Medhjælper i Grenaa 1918; Landssekretær for K.F. U.M. i Danmark 1920; Sognepræst paa Strynø 1925; Sognepræst ved Kastelskirken i København fra 1930. Medlem af Fællesbestyrelsen for K. F. U. M. og K. F. U. K. i Danmark fra 1929, Formand for Forretningsudvalget fra 1935; Sekretær for Komitéen for de kristelige Seminaristmøder 1920—26, Formand for samme 1926—28; Medlem af Hovedbestyrelsen for Foreningen Dannevirke fra 1931. Redaktør af Gymnasiastbladet 1922—26 og af De unges Julebog fra 1923; kirkelig Redak tør af Kristelig Dagblad fra Febr. 1936..
(28) 28. ME TR OP 0 LI T A NSK O LEN. Har udgivet: Druer af Torne (Digte, 1920); Det evige Liv (Digte, 1922); Giv dig helt — en Ungdomsforkyndelse (1925); Medudgiver af Andagtsbogen Bækken ved Vejen (1924); Lykkens Børn (Digte, 1927); Kerneord af Olfert Ricard (1930); Et Aar i Digt og Sang (1930); Tydelig Kristendom (1932); Et Aar i Danmark (Digte, 1934). Har bl. a. oversat: Oravala: Ødemarkens Profet I—II; Haahti: Israels Døtre; Dixelius: Synderinden; Fogelklou: Frelseren; Melan der: Lyndrengen; Muroma: Frelse og Fred; Nystedt: Nathan Söder blom; Wennström: Vaarfloden. Gift 10. Aug. 1917 i København med Bertha Emilie Elisabeth Salto, Datter af Direktør i Hærens tekniske Korps, Oberst Hans Christian Salto. POUL ULRIK. Poul Ulrik; f. 29. Aug. 1893 i Haslev; Søn af Handelsgartner Einar Ulrik og Hustru Astrid f. Gjessing. Ny-sproglig. I Gartnerlære i 2 Aar; aftjente Værnepligt i Infanteriet; Sekondløjtnant under Sikringsstyrken; begyndte at studere Medicin Efteraaret 1915; cand. med. Vinteren 1921; Re servelæge paa forskellige Provinssygehuse (As sens, Nykøbing F., Fredericia og Grenaa) ; Turnuskandidat paa Bispeb jærg Hospital; prakt. Læge paa Samsø et Par Aar, nu i Slagelse. Gift 26. Maj 1926 i Jels med Ruth Seidelin, Datter af Fabrikant Gert Seidelin.. POUL JØRGEN WOLSTRUP Poul Jørgen Wolstrup; f. 16. Sept. 1893 i København; Søn af Kontorchef Christian Anders Johannes Wolstrup og Hustru Anna Dominica f. Larsen. — Død 27. Sept. 1928. Ny-sproglig. Cand. jur. Jan. 1918; Assistent u. Københavns Ma-.
(29) M E T RO P O LI T AN S KO LEN. 29. gistrat 1. Febr. s. A.; Sekretær u. Københavns Politi 15. Okt. 1919, kst. Fuldmægtig 1920, Fuldmægtig 1921. Sekretær u. Københavns Værgeraad 1919. Gift 1920 med Ellen Breinholt. KNUD BIERRING. Knud Bierring; f. 7. April 1893 i København; Søn af Kreditkassedirektør Jacob Bierring og Hustru Maria Sophie Frederikke f. Bielefeldt. Matematiker. Gand. med. 1918; Dr. med. 1934; Specialistanerken delse i Kirurgi, Gynækologi og Obstetrik; Overkirurg ved Roskilde Amtssygehus 1934. Gift 20. Okt. 1925 paa Frederiksberg med Ester Marie Lorck, Datter af Navigationsdirektør, Kommandør Victor Lorenz Lorck. BENNY EDELSTEN. Benny Herman Edelsten; f. 29. Okt. 1893 i København; Søn af Fabrikant A. M. Edelsten og Hustru f. Levison. Matematiker. Cand. polyt. 1918. Gift 29. Juli 1928 i København med Helene Mary Polack, Datter af Paraplyfabrikant Leopold Polack. CARL JUEL. Carl Ludvig Hemming Emil Engelbrecht Juel (antaget Familienavnet Juel i St. f. Engel brecht 1915); f. 12. April 1894 i København; Søn af Hofmarskal, Kammerherre Carl Julius Engelbrecht Juel og Hustru Sophie f. Wilkens. Matematiker. Afgangseksamen fra Officers skolens næstældste Klasse Sept. 1915; Premier løjtnant ved 1. Regiment 1915—16; ved Liv garden 1916—24; Kammerjunker 1920. Pre-.
(30) 30. METROPOLIT AN SKO LEN. mierløjtnant af Reserven 1924—29; cand. polyt. (Fabrikingeniør) Febr. 1925; Ingeniør i A/S. F. L. Smidth & Go. fra 1. April 1925. Udenl. Ordener: N. O. N. 5.; N. St. O. 32. Gift 27. Dec. 1928 i Søllerød med Ellen Hansen, Datter af Tøm rermester Morten Hansen. *AXEL ERICHSEN. Axel Knud Erichsen; f. 14. Marts 1893 paa Frederiksberg; Søn af Handelsgartner Henrik Erichsen og Hustru Henriette f. Jørgensen. Matematiker. Cand. med. Sommeren 1922; prakt. Læge i Hallund ved Brønderslev 1923—25; i Amerika (Brooklyn N. Y.) fra 1926. Gift 18. Aug. 1920 paa Frederiksberg med Elsie Bähring, født i. Königsberg, Datter af Arkitekt Louis Bähring. HANS HECKSCHER Hans Heckscher; f. 17. Okt. 1893 i Køben havn; Søn af Vaskeriejer Leopold Heckscher og Hustru Andrea f. Hoff. Matematiker. Cand. med. Vinteren 1918; Dr. med. 1921; Uddannelse i intern Medicin ved københavnske Hospitaler; Klinikchef ved Kommunehospitalet i København 1932; Overlæge smstds. 1936; praktiserende Specia list i medicinske Sygdomme i København 1931. Gift 1916 i København med Karen Marie Junker, Datter af For pagter Henrik Thomsen Junker.. 'CARL KIRKERUP Carl Theodor Sophus Pedersen Kirkerup; f. 24. Febr. 1894 i København; Søn af Overpolitibetjent Rasmus Julius Pedersen Kir kerup og Hustru Anna Sofie Caroline f. Pedersen..
(31) METROPOLIT AN SKOLEN. 31. Matematiker. Gand. phil. 1912; cand. polyt. (Elektroingeniør) 1918; Ingeniør ved Nordisk Elektricitetsselskab, København 1918— 19; aftjente Værnepligt ved Fodfolket, Helsingør 1919—20, Kornet; Chefingeniør ved Compagnia Anônima Eléçtrica de Bucaramanga, Bucaramanga, Colombia, 1920—26; Elektroingeniør i Akts. Bur meister & Wain, København, 1. Maj 1927. Gift 20. Dec. 1920 i København med Gerda Karoline Amalie Emilie Frørup, Datter af Oversergent i Artilleriet Albert Charles Konstantin Frørup.. OVE KJELDSEN. Ove Rudolph Kjeldsen; f. 17. Juni 1893 i København; Søn af Viceskattedirektør Marius Kjeldsen og Hustru Sophie Caroline f. Hansen. Matematiker. Cand. phil. 1912; Landinspektøreksamen 1916; kgl. Bestalling som Land inspektør s. A.; ansat ved Stadskonduktør embedet under Københavns Magistrat fra 1. Okt. s. A., Fuldmægtig 1918, Chef for Embe dets Afdeling A. (Stadens Udstyknings- og Matrikulsvæsen) 1. Aug. 1927. Tilforordnet Københavns Byrets Tinglysningskontor som matri kulær sagkyndig ved Tingbøgernes Omskrivning 1927—28. Besty relsesmedlem i forskellige lokale Foreninger. Har skrevet Tidsskriftartikler om matrikulære Forhold. Gift 23. Okt. 1921 i København med Olivia Ragnhild Christiansen, Datter af Maskinmester Carl Christiansen.. HARALD MOHR. Harald Johannes Mohr; f. 5. Marts 1893 i Ljørslev paa Mors; Søn af Sognepræst Johan Ludvig Thorvald Mohr og Hustru Birgitte Marie Nelly f. Busck..
(32) 32. MET ROPO LI T AN SKOLEN. Matematiker. Regensianer Foraar 1917— Efteraar 1918; cand. med. Sommeren 1918; Reservelæge ved Amtssygehuset i Thisted 1919 —20; Rejse til Østen og Amerika Nov. 1920— Maj 1921; Turnus paa Frederiksberg Hospital 1921—22; Assistent ved St. Elisabeth Hospitals med. Afd. 1922—25; Reservelæge smstds. 1925 —26; Kandidat ved Kommunehospitalets IV. Afd. Jan.—Maj 1926; Reservelæge ved Finseninstitutets med. Afd. 1926—28; prakt. i København fra Juni 1922. Lærer i Sanitetslære ved Kbhvns. Maskinistskole fra Aug. 1935. Gift 22. Okt. 1919 i Vigsø med Jenny Kathrine Caroline Hove, Datter af Grosserer Christen Søndergaard Hove, Thisted.. EGGERT MØLLER Eggert Hugo Heiberg Møller; f. 23. Okt. 1893 i København; Søn af Apotheker Hans Jacob Møller og Hustru Frida f. Heiberg. Matematiker. Cand. med. Jan. 1919; Kan didattjeneste ved forskellige københavnske Hospitaler 1919—23; klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afd. A 1923—24; 2. Reserve læge smstds. 1924—26; Dr. med. 1925; Asso ciate in Medicine ved The Rockefeller Institute for Medicinal Research, New York 1926—28; 1. Reservelæge ved Rigshospitalets Afd. A 1928—32; Overlæge ved Finseninstitutets med. Afd. 1933—34; Professor i intern Medicin ved Københavns Universitet 1. Okt. 1933 og tillige Chef for Rigs hospitalets medicinske Poliklinik fra 1. Jan. 1934. Deltaget i Konkurrencer om Professoratet i intern Medicin 1931 og 1933; Specialistanerkendelse (medicinske Sygdomme, særlig Hjerte-, Nyre- og Stofskiftesygdomme) 1928; Fagredaktør ved Nor-.
(33) METROPOLIT AN SKO LEN. 33. disk Medicinsk Tidsskrift 1931; Medlem af den danske Kræftkomité 1934; Medredaktør af Acta medica scandinavica 1935. Har skrevet: Kliniske Undersøgelser over Basalstofskiftet ved Syg domme i Skjoldbruskkirtlen (Disputats, 1925) samt en Del Afhand linger over forskellige Emner indenfor den interne Medicin i dan ske og udenlandske lægevidenskabelige Tidsskrifter. Gift 14. Dec. 1919 i København med Irmelin Carl-Nielsen, Datter af Komponisten Carl Nielsen.. HARALD THORSEN. Harald Thorsen; f. 20. Marts 1894 i København; Søn af Kom munelærer. Matematiker. Sekondløjtnant 1916; Premierløjtnant i Fodfolket 1917; Afsked 31. Juli 1918. Har haft en Ejendom i Jebjerg ved Langaa og siges efter at have solgt denne at have købt en anden Ejendom paa Sjælland, men nærmere har ikke kunnet oplyses..
(34) ROSKILDE. KATEDRALSKOLE BIRGER BANG. Birger Julius Harry Bang; f. 14. Sept. 1892 i Ringsted; Søn af Købmand Hans Anders Bang og Hustru Harriet Louise f. Thalbitzer. Ny-sproglig. Landvæsenselev paa Vemme tofte, Cathrinebjerg og Kørup 1911—13; 9 Mdrs. Kursus paa Lyngby Landboskole og derefter Underforvalter paa Lercbenfeldt og Forvalter paa Spanager 1913—14; aftjente Værnepligt som Løjtnant i Kystartilleriet 1915 —17; Forvalter paa Giesegaard 1917—19; Forretningsfører for Dansk Saasæd Kompagni i Odense 1919—22; Bestyrer af Firmaet A. Nielsen & Co., Nysted 1922 - 31; Leder af Akts. Det danske Gødnings Kompagnis Nykøbing F. Afdeling fra Nov. 1931. Gift 29. April 1920 i Nykøbing F. med Ulla Johanne Ulrich, Dat ter af Købmand Holger Otto Gjellerup Schwabe, Nykøbing F.. CLARA HAMMERICH f. FLENSBORG Clara Augusta Mathilde Hammerich; f. 12. Juni 1894 i Roskilde; Datter af Boghandler Erhardt Saabye Flensborg og Hustru Agnes Louise Charlotte f. Anger. Ny-sproglig. J/2 Aar i fransk Pension i Schweiz; Kontoruddan-.
(35) ROSKILDE KATEDRALSKOLE. 35. neise; ansat paa Højesteretssagfører Lunns og Overretssagfører Lemmings Kontor i 4 Aar; i Dansk Røde Kors’ Kontor for Krigsfangehjælp i Berlin 1918—19; i Grænsekommissionen i Sønderborg og Paris 1920; begyndt som Over sætterinde i 1923. Har oversat 36 Bøger fra Hollandsk, Tysk og Engelsk (fra Hollandsk bl. a. 10 Bøger af J. van Ammers-Küller, 4 af Ina BoudierBakker; fra Tysk Emil Ludwig: Juli 14, Hitler: Mein Kampf o. a.; fra Engelsk bl. a. Michael Gold: Jøder uden Penge). Ekstraordinært Medlem af det hollandske Litteraturselskab i Leiden. Dansk røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp. Gift 30. Juli 1917 i København med Professor, Dr. phil. Louis L. Hammerich, Søn af fhv. Direktør for Købstædernes aim. Brand forsikring Kai August Hammerich.. ASTA MATHIASSEN f. GAMMELTOFT Asta Mathiassen; f. 31. Aug. 1893 i Nyker paa Bornholm; Datter af Lærer M. M. Gammeltoft og Hustru Else Kirstine f. Thomsen. Ny-sproglig. Gift 7. Maj 1919 i København med Dr. phil. Therkel Mathiassen (se denne). DORIS BJØRLING f. GLAHN Doris Christiane Bjørling; f. 15. Nov. 1892 i Vejstrup; Datter af Sognepræst, Dr. theol. Ludvig Glahn og Hustru Vilhelmine f. Varming. Ny-sproglig. Sygeplejerske 1913—15. Assi stent i Udenrigsministeriet, herunder en Tid tjenstgørende ved de danske Legationer i Stockholm og Paris, 1917—28. Yderligere Ud dannelse i Sprog ved Studium og ved Uden landsrejser..
(36) 36. ROSKILDE KATEDRALSKOLE. Gift 30. Marts 1928 i Snoldelev med Fuldmægtig i Socialmini steriet Emil Gustaf Björling, Søn af Rentier Gustaf Björling.. MILLER HAMMERICH. Anna Camilla Hammerich; f. 18. Juli 1893 i København; Datter af fhv. Direktør for Købstædernes aim. Brandforsikring Kaj August Hammerich og Hustru Louise f. Bentzen. Ny-sproglig. Ansat i Overformynderiet 1. Febr. 1913, Assistent 1918, Sekretær 1928. Ugift.. AXEL HJORTH Axel Viggo Søren Staahl Hjorth; f. 19. Marts 1893 i Roskilde; Søn af Købmand Viggo Hjorth og Hustru f. Nielsen. Ny-sproglig. Musikkonservatoriet 1912—13; Organisteksamen 1913; værnepligtig Løjtnant 1916—19; ansat i Bankierfirmaet Bruhn & Baastrup, nu Københavns Diskontokasse, 1920, Kasserer 1921, Fuldmægtig 1923, Prokurist 1928. Gift 1920 i Slagelse med Anna Magdalene Lautrup-Larsen, Datter af Arkitekt Knud Larsen.. ALFRED JENSEN. Alfred Jensen; f. 30. April 1893 i København; Søn af Forpagter Hans Jensen, Gadstrup, og Hustru Susanne f. Petersen. Ny-sproglig. Cand.phil. 1913; ansat i Skattedepartementet siden 1918. Ugift..
(37) ROSKILDE KATEDRALSKOLE. 37. HANS MARIUS HOU-JENSEN. Hans Marius Hou-Jensen; f. 8. Maj 1893 i Faarevejle; Søn af Gaardejer Niels Peter Jensen og Hustru Anna Sofie f. Jensen. Ny-sproglig. Cand. med. 1921; ansat ved Finseninslitutet i 1921; Læge paa Færøerne 1921—22; Prosektor anatomiæ ved Københavns Universitet 1922—34; Dr. med. 1930; Professor i Anatomi ved Køben havns Universitet fra 1. April 1934. Gift 7. Juni 1924 med Carla Schneider, Datter af Togfører August Schneider. ANTON NIELSEN Jens Anton Sofus Nielsen; f. 24. Dec. 1891 i Kyndeløse ved Roskilde; Søn af Gaardejer Ole Hansen Nielsen og Hustru Karen Sophie f. Hansen. Ny-sproglig. Regensianer 1916—17; cand. jur. Jan. 1918; Fuldmæg tig ved Odense Herred s. A.; Dommerfuldmægtig sammesteds 1919; Dommerfuldmægtig hos Civildommeren i Odense Købstad fra 1923; statsansat Dommerfuldmægtig af 1. Grad 1935. Sekretær ved Overhuslejenævnet for Odense Amt 1918—23; Anklager ved Underret i Odense Herred 1919—32; Medlem af Bestyrelsen for Juridisk Forening i Odense. Gift 22. Nov. 1919 i København med Laura Louise Frederikke Jacobsen, Datter af Tømrermester Frederik Carl Jacobsen.. *KNUD BLICHER-NTELSEN. Knud Blicher-Nielsen; f. 30. Okt. 1892 i Favsing i Randers Amt; Søn af Sognepræst Fr. Reinholdt Nielsen og Hustru Sabine f. Blicher. Ny-sproglig. Cand. phil.; Lærereksamen fra Jonstrup Seminarium 1914; 6 Feriekursus; Rejser i Tyskland og England; Andenlærer ved Hostruphuse Skole ved Hobro 1917; Lærer ved Korsør kommunale Mellem- og Realskole 1. Juni 1928. Gift 11. Juni 1931 med Alba Ibsen..
(38) 38. ROSKILDE KATEDRALSKOLE. KNUD DANHOLM NIELSEN. Knud Danholm Nielsen; f. 6. Jan. 1894 paa Frederiksberg; Søn af Journalist. — Død 18. Jan. 1921. Ny-sproglig. SIGURD SCHULTZ Sigurd Schultz; f. 23. Jan. 1894 i Roskilde; Søn af Politifuldmægtig Christian Rudolph Schultz og Hustru Maria Pelrea f. Glasius. Ny-sproglig. Cand. phil. 1912; Medhjælper ved Nationalmuseets 1. Afd. 1913—18; Assistent ved Kunstakademiets Kontor 1919—22; Kunst anmelder til forskellige Tidsskrifter og Dag blade; Sekretær ved Forening for Kunsthaandværk 1927; Redaktør af Nyt Tids skrift for Kunstindustri 1928—31; Direktør for Thorvaldsens Museum 1932. Medarbejder ved Dansk biografisk Haandleksikon og ved Dansk biografisk Leksikon; Medlem af Komitéen til Nyudgivelse af Weil bachs danske Kunstnerleksikon. Har udgivet: Ny Horisont (1918); Dansk Genremaleri (1928); Nyere dansk Billedhuggerkunst fra Niels Skovgaard til Jais Nielsen (1929); C. A. Jensen (1932); Kunslnermonografier i Serien Vor Tids Kunst. Gift 21. Dec. 1921 i Kobenhavn med Malerinde Asta Ring, Datter af Købmand, Redaktor Carl Vilhelm Ring.. INGER HOLTEN f. VOSS. Inger Elisabeth Hollen; f. 20. Aug. 1893 paa Vibygaard; Datter af Godsejer Ernst Voss og Hustru Marie f. Christensen. Ny-sproglig. Gift 1918 i Syv med Fuldmægtig Svend Hollen, Søn af Direktør i Forsikringsselskabet Danmark Nicolai Holten..
(39) ROSKILDE KATEDRALSKOLE. 39. EMANUEL HANSEN. Theklar Emanuel Hansen; f. 14. Jan. 1894 i Edslev; Son af Mejerist Hans Hansen og Hustru Karen Marie f. Rasmussen. Matematiker. Cand. mag. (Matematik, Fysik, Kemi, Astronomi og Gymnastik) 1922; Time lærer ved Østersogades Gymnasium 1914—26; Adjunkt sammesteds 1926—33; Dr. phil. 1927; videnskabelig Assistent ved Universitetets gym nastikteoretiske Laboratorium 1928—35; Studie rejse til Tyskland i 1929; Lærer i Fysiologi ved Statens Gymnastikinstitut fra 1930, ved Hærens Gymnaslikskole 1931—35 og ved Teilmann’s Kursus 1932—35; Professor i Gymnastik teori ved Københavns Universitet fra 1935. Litterære Arbejder: Untersuchungen über den mechanischen Wirk ungsgrad der Muskelarbeit (Disputats); fysiologiske og gymnastik teoretiske Afhandlinger og Lærebøger. Gift 30. Juni 1926 i København med Sigrid Anna Kirsten Bodil Mayland, Datter af Toldforvalter Peter Mayland.. SVEND OLAF JENSEN. Svend Olaf Jensen; f. 9. Nov. 1891 i København; Son af Viceskole inspektør Frederik Jensen. Matematiker. Har ikke besvaret Redaktionens Forespørgsler.. SVEND LAUTRUP-LARSEN. Svend Knud Laulrup-Larsen; f. 24. Marts 1893 i Slagelse; Søn af Arkitekt Knud Larsen og Hustru Anna f. Lautrup. Matematiker. Cand. polyt. (Fabrikingeniør) Jan. 1918; derefter.
(40) 40. ROSKILDE KATEDRALSKOLE. Ingeniør ved Vendel & Askov’s kemiske Fabrik i Søborg; Marinesoldat; Assistent ved Arbejdsog Fabrik tilsynet 1. Jan. 1920; Fabrikinspektør i Thisted-Kredsen 1923; Fabrikinspektør af 1. Grad med Tjeneste i Direktoratet for Arbejdsog Fabriktilsynet i København fra 1. Juli 1935. Gift 11. Aug. 1919 i Lemvig med Aslaug Schiøttz-Christensen, Datter af Dommerfuld mægtig Fredr. Schiøttz-Christensen, Lemvig. AAGE GULLESTRUP Aage Gullestrup (Navneforandring fra Gul lestrup Nielsen); f. 12. Marts 1894 i Store Hed dinge; Søn af Købmand Laurits Nielsen og Hustru Julie f. Ørvad. Matematiker. Cand. med. 1922. »Fremtid som Biolog maatte opgives, da Arbejdspladserne for lang Tid, trods henholdende Snak, vilde være beslaglagt af Disputatsskrivere o. 1.« Uddan nelse paa Hospitaler, Polikliniker og hos Practici; Læge i Ivigtut i Grønland; prakt. Læge i Give fra 28. Marts 1925. Gift 8. Aug. 1920 i Jelling med Emilie Mortensen, Datter af Sogne foged, Gaardejer Erik Skøt Mortensen.. JOHANNES NIELSEN Johannes Nielsen; f. 24. Febr. 1892 i Klodskov paa Falster; Søn af Lærer Rasmus Peder Nielsen og Hustru Annestine f. Hansen. — Død 19. Maj 1926. Matematiker. Lærereksamen fra Haslev Seminarium 1918; Lærer ved Kærehave Husmandsskole 1913—14 og 1918—22, ved den danske Realskole i Flensborg 1922—23, ved Klodskov Skole 1923—24, i Kalund-.
(41) ROSKILDE KATEDRALSKOLE. 41. borg 1924 og derefter ved Sundby østre Skole i København til sin Død. Var ugift.. PEDER PEDERSEN Peder Pedersen; f. 20. Sept. 1892 i Jenstrup pr. Tureby; Søn af Gaardejer Lars Pedersen og Hustru Dorthea Marie f. Jakobsen. Matematiker. Cand. mag. 1919; praktisk Pædagogikum, I 1920 og II 1923; teoretisk Pædagogikum 1923; Lærer ved Haslev Gymnasium 1919—21; Adjunkt ved Viborg Katedralskole 1. Jan. 1922. Litterær Virksomhed: Astronomiske Tidsskriftartikler om Tre legemeproblemet i Astronomische Nachrichten og Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. Gift 16. Okt. 1923 i Aarhus med Karen Dorthea Marie Poulsen, Datter af Fyrbøder Jens Jensen Poulsen.. HERMAN SCHALTZ. Herman Schaltz; f. 9. Nov. 1893 i Roskilde; Søn af Købmand H. Chr. Schaltz og Hustru Olga f. Blumensonn. Matematiker. Cand. phil. 1912; derefter ansat i Grundejerbanken, der blev overtaget af Kjø benhavns Handelsbank 1914; Bogholder i denne Banks Filial: Handelsbanken i Kalundborg fra 1921. Gift 12. Juli 1924 i København med Asta Jacobsen, Datter af Manufakturhandler Niels Jacobsen..
(42) 42. ROSKILDE KATEDRALSKOLE. BENEDICT GUDMUNDUR SCHEVING. Benedict Gudmundur Scheving; f. 13. Jan. 1893 paa Frederiksberg; Søn af Apoteker Chri stian Scheving og Hustru Ada f. Meinert. Matematiker. Cand. jur. 1919; Sekretær i Stalspolitiel 1919—20, i Invalideforsikrings retten 1921—22, i Københavns Magistrat 1922 —24; Dommerfuldmægtig i Roskilde 1924—35, i Kobenhavns Amts nordre Birk 1. April— 14. Nov. 1935 og i Koge fra 14. Nov. 1935. Ugift..
(43) FREDERIKSBORG STATSSKOLE AAGE BENCKE Aage Emil Augustus Bencke; f. 6. Juni 1892 i Hillerød; Son af Hospitalsforstander William Heinrich Bencke og Hustru Bertha f. Voigt. Ny-sproglig. Premierløjtnant i Fodfolket 1915, uden for Nummer 1919; Grosserer 1919—29; Salgschef for Adrcssograph—Mulligraph Corporations Agentur i Danmark v. Frederik Larsen. Gift 19. Nov. 1916 i Hellerup med Esther Christiane Birgitte Buch, Datter af Grosserer, Vinhandler Peter Johan Buch.. KAI HAMMER. Kai Hammer; f. 26. Juli 1893 i København; Son af Forfatteren, Kommunelærer Hans Lud vig Andreas Hammer og Hustru Jenny Marie f. Ogilvie. Ny-sproglig. Cand. med. 1919; vigtigste Ud dannelse under Tjeneste som Reservelæge paa Boserup Sanatorium, Sanatorium Davos Dorf i Schweiz, Frederiksberg Hospitals Tuberkuloseafd. og som Kandidat paa Dronning Louises Børnehospital, samt iøvrigt bl. a. paa Frede riksberg Hospitals med. Afd., Blegdamshospitalel, Rudolph Berghs Hospital, Øresundshospilalet og Kommunens med. Poliklinik i Løn-.
(44) 44. FREDERIKSBORG STATSSKOLE. porten; Specialistanerkendelse (Lungetuberkulose) 1925; assisterende Læge ved Invalideforsikringsretten 1927—28; Overlæge ved Tuber kulosehospitalet i Aabenraa og Leder af Tuberkulosestationerne i de sønderjydske Landsdele siden Juli 1928. Gift 1923 i Seest med Tandlæge Nanna Grotkjær Petersen, Datter af Dyrlæge Søren Peder Petersen.. ’ASLAUG SAXTORPH f. HINRIGHSEN. Aslaug Marie Saxtorph; f. 17. Juni 1892 paa Svejgaard i Bjergager Sogn; Datter af Forpagter Knud Hinrichsen og Hustru Johanne Marie Christine f. Christensen. Ny-sproglig. Gift 3. Juli 1921 i Nødebo med Læge Sylvester Saxtorph (se denne).. ELISABETH HUDE. Elisabeth Fredrika Hude; f. 8. Jan. 1894 i København; Datter af Rektor, Dr. phil. Karl Hude og Hustru Wilhelmina f. Ohlsson. Ny-sproglig. Cand. mag. (Engelsk, Fransk og Tysk) 1918; Medarbejder ved Ordbog over det danske Sprog fra 1915; Vice-Efor ved Kvinderegensen fra 1932. Medlem af Bestyrelsen for »Kvindelige Aka demikere« fra 1923. Har skrevet en litterær Afhandling i »Edda« (1920) og har foretaget litterære og videnskabelige Oversættelser til og fra Engelsk samt udført en Række videnskabelige Sekretær arbejder..
(45) FREDERIKSBORG STATSSKOLE. 45. Gift 1919 (Ægteskabet opløst 1926) med Bibliotekar, Dr. phil. Svend Aage Pallis, Søn af Stabsintendant Emil Pallis.. LORENTS LINTRUP Jens Lorents Lintrup; f. 17. Dec. 1892 paa Frederiksberg; Søn af Apoteker L. V. Lintrup og Hustru f. Marcker. Ny-sproglig. Cand. jur. Juni 1917; Sagførerfuldmægtig i Slagelse 1917—18; aftjent Værnepligt (Kornet) 1918—19; Dommerfuldmægtig i Randers 1919—20, i Horsens 1920—22; Sagførerfuldmægtig i Horsens og i Aarhus 1922—27; Landsretssagfører 1926; prakt. i Aarhus siden 1927. Gift 8. Maj 1926 i Aarhus med Ingrid Henriksen, Datter af Køb mand H. P. Henriksen, Aarhus.. FREDERIK NIELSEN. Anders Frederik Nielsen; f. 28. April 1893 i Alsønderup; Søn af Husejer. — Død April 1913. Ny-sproglig. Regensianer 1911 til sin Død; studerede Jura.. RICHARD NIELSEN Richard Nielsen; f. 21. Febr. 1889 i Hvidovre; Søn af Gaardejer Lars Nielsen og Hustru Jensine f. Jensen. Ny-sproglig. Adgangseksamen til Officers skolens næstældste Klasse 1912; Premierløjt nant i Fodfolket 1915; Kaptajn 1929. R. af Dbg. 1935. Gift 3. Nov. 1927 i København med Karen Margrethe Juulsgaard, Datter af Godsforvalter Peter Laurits Otto Juulsgaard, Fakse Ladeplads..
(46) 46. FREDERIKSBORG STATSSKOLE. HERMAN POULSEN Herman Sigurd Poulsen; f. 11. Dec. 1892 i Taagerup paa Lolland; Son af Gaardejer Johannes Henrik Poulsen og Hustru Elise f. Hansen. Ny-sproglig. Regensianer 1911—15; cand. jur. 1916; Sagførerfuldmægtig til Dec. 1917; Assi stent i Kobenhavns Overpræsidium til Som meren 1919; Sekretær og Kontorchef i A/S Ar bejdernes Landsbank 1919—21; Fuldmægtig i Udenrigsministeriet 1921—24; Udenrigsmini steriets Stipendium med Ophold i Bordeaux Sept. 1924—Jan. 1925; Legationssekretær i Rom 1925—Maj 1928 og derefter i Warszawa til Sept. 1928; udenfor Nummer i Udenrigsmini steriet Lil Sept. 1929; derefter fast Ansættelse i Det Store Nordiske Telegrafselskab; efter Ophold i Kobenhavn, London og Shanghai udnævnt til Selskabets Driftsbestyrer for Østasien fra 1. April 1935 med Bopæl i Shanghai. Formand for Det danske Samfund i Shanghai; Medlem af Besty relsen for Det danske Handelskammer i Shanghai. R. af Dbg. Udenl. Ordener: I. Kr. 3.; N. O. N. 4. Gift 20. Okt. 1926 i Tikøb med Aase Stilling Christensen, Datter af Læge Fritz Vilhelm Christensen.. *SYLVESTER SAXTORPH Sylvester Matthias Saxtorph; f. 8. Aug. 1890 i Tjæreby ved Hillerød; Søn af Konsulent, Proprietær William Matthias Saxtorph og Hustru Laura Henriette Elisabeth f. Teisen. Ny-sproglig. Cand. med. Sommeren 1919; Kandidat ved Nakkebølle Sanatorium 1919—20; Reservelæge smstds. 1920—23; Distriktslæge i Jakobshavn i Grønland Maj 1923, Kredslæge for Nordgrønland. Gift 3. Juli 1921 i Nødebo med Aslaug Hinrichsen (se denne)..
(47) FREDERIKSBORG STATSSKOLE. 41. JUSTUS SCHWENSEN. Justus August Traugott Schwensen; f. 28. Nov. 1893 i København; Son af Proprietær Holger Fangel Schwensen og Hustru f. Hilligsoe. Ny-sproglig. Cand. phil. 1912; Elev og For valter paa forskellige Herregaarde; aftjent Vær nepligt ved Livgarden 1915; Løjtnant ved 2. Re giment; Ejer af Nørlykkegaarden 1918—21; Forpagter af Arnakke ved Holbæk 1920—27; Ejer af samme fra 1927. Formand for Udtørringsselskabet »Svinninge Vejle«; Medlem af Bestyrelsen for Sukkerroedyrkerforeningen af 1930 og af Holbæk Amts økonomiske Selskabs Planteavlsudvalg; Dyrskuedommer m. m. Gift 1920 i København med Louise Kissmeyer, Datter af Distrikts læge Carl Kissmeyer.. JØRGEN AABYE Jørgen Severin Friedrichsen Aabye; f. 9. Okt. 1893 i Hillerød; Søn af Bankdirektør, Købmand Carl Christian Bie Aabye og Hustru Dora Marie f. Friedrichsen. Matematiker. Cand. polyt. Jan. 1917; Laboratoricforstander ved Teknologisk Institut siden Febr. s. A. Indvalgt i Den internationale Garverikemikerforenings Hovedbestyrelse, Bryssel, 1935. Medarbejder ved Udgivelsen af »Malerbogen« (1. Udgave 1922 og 2. Udgave 1931); Redaktør og Medarbejder ved »Garverbogen« (1927; eneste skandinaviske Garverilitteralur). Gift 25. April 1918 i Frederiksborg med Elise Ramlau-Hansen, Datter af Amtslæge C. F. Valdemar Hansen..
(48) 48. FREDERIKSBORG STATSSKOLE. KAJ von HERBST Kaj Tobias von Herbst; f. 30. Aug. 1891 i København; Søn af Grosserer Christian Adolf Tobias von Herbst og Hustru Anna Elise Albertine f. Aubertin. Matematiker. Cand. polyt. 1917. Gift 10. Juni 1927 i Sønderborg med Mary Henriette AndersenBrock, Datter af Fabrikmester Christian Peter Andersen-Brock.. ANDERS JAKOBSEN Anders Jakobsen; f. 8. Aug. 1892 i Hjorlunde; Søn af Sognefoged, Gaardejer Jakob Peder Jakobsen og Hustru Bodil Sophie f. Pedersen. Matematiker. Cand. phil. 1912; Regensianer 1915—17; cand. polyt. (Bygningsingeniør) Jan. 1917; midlertidig Assistent ved Polyteknisk Læreanstalt i Bygningsstatik og Jernkonstruk tion Febr.—Maj 1917; Ingeniørvirksomhed i Moskva, Rusland, Maj—Dec. 1917; ansat i Entreprenørfirmaet N. C. Monberg, København, 1918—21, beskæftiget ved Sydhavns- og Nordhavnsanlæggene; ansat ved Statsbanerne ved Aarhus Banegaardsanlæg 1921—23; i Entrepre nørfirmaet A. Jespersen & Søn, København, fra 1. April 1923. Gift 8. Maj 1918 i København med Koncertsangerinde Thora Emma Hertha Starup, Datter af Orgelbygger Carl Immanuel Starup.. JENS JOHANSEN. Jens Johansen; f. 14. Febr. 1893 i Hillerød; Søn af Inspektor, Lektor V. A. Johansen og Hustru Else f. Holm. Matematiker. Cand. polyt. (Bygningsingeniør) Jan. 1917; derefter ansat i Det Danske Petroleums Aktieselskab, ved Baneanlæg paa.
(49) FREDERIKSBORG STATSSKOLE. 49. Lolland, ved De Danske Statsbaner og under Søllerød Kommune; ansat i Københavns Kommunes Vej- og Kloakanlæg (nu Stads ingeniørens Direktorat) fra 27. Sept. 1921, Vejinspektør 1923, Ingeniør i 4. Lønklasse 1934 og Ingeniør i 3. Lønklasse 1936, Souschef ved Byggesagsafdelingen. Formand for Københavns kommunale Ingeniørforbund; Medlem af Københavns Kommunalforenings Hovedbestyrelse og Forretnings udvalg; Medlem af Hovedbestyrelsen for Dansk Ingeniørforening; Næstformand for dennes Bygningsingeniørgruppe; Ingeniørforenin gens Repræsentant i Nordisk Vejteknisk Forbunds danske Komité. Gift 1923 med Edith Lohmann, Datter af Repræsentant Lohmann.. 4.
(50) SORØ. AKADEMIS. SKOLE. HARALD BACH. Harald Andreas Bach; f. 26. Maj 1893 i Galten; Søn af Lærer Bach. Klassisk-sproglig. Rejst til Canada for 10—15 Aar siden og har ikke ladet hore fra sig siden.. AAGE DAHL. Aage Georg Dahl; f. 20. Okt. 1893 i Borglum; Son af Sognepræst Nikolai Frederik Severin Dahl og Hustru Elisabeth Philippa Auguste Henriette Maria f. Wahlmann. Klassisk-sproglig. Cand. theol. Juni 1915; uord. Medhjælper i Hvilsager-Lime 1915—16; aftjente derefter Værnepligt med Afgang som Kornet; Sognepræst i Nørbæk-SonderbækLæsten 1918; ordineret i Viborg 20. Marts s. A. tillige Rejsepræst for Kirkeligt Samfund af 1898 1919—21; Sognepræst i Egen 1921, ved Horsens Klosterkirke 29. Aug. 1935. Medlem af Hovedbestyrelsen for den sønderjydske Menighedsraadsforening 1922—35 og af sammes Salmebogskommission 1933; Medlem af Bestyrelsen for Selskabet for Danmarks Præstehistorie fra 1928; Redaktør af Præstehistoriske Samlinger fra 1930. Studierejser ved.
(51) SORØ AKADEMIS SKOLE. 51. tyske Universiteter med Understøttelse af Kirkeministeriet 1926 og 1930. Folketingskandidat i Augustenborg Kredsen (Retsforbundet) 1929 og 1932. Har udgivet: I Guds Skole, Smaaslykker til hver Dag i Aaret (1923—-26); Stilfærdige Ord I. Om Daaben (1926); Nyt Tillæg til den sønderjydske Salmebog (1925); Kegnæs Sogns Præstehistorie (1926); Sønderborg gamle Latinskoles og dens Lærerstands Historie (1928); Sønderjyllands Bispehistorie. Bidrag til den sønderjydske Gejstlig heds Historie og Genealogi I (1931); Haderslev Bys Præstehistorie. Bidrag o. s. v. II (1933); Haderslev Herreds Præstehistorie. Bidrag o. s. v. III (1936); Fra Sognevej og Kirkesti. Digte (1935); Tillæg til Salmebog for Kirke og Hjem (1936); har desuden skrevet Afhand linger i Præstehistoriske Samlinger, Sønderjydsk Aarbog, Sønderjydsk Maanedsskrift og Personalhistorisk Tidsskrift samt talrige Artikler af kirkelig, historisk og politisk Art og enkelte Digte i Dag blade og Tidsskrifter. Redaktør af Juleheftet Julekvæld. Gift 3. April 1918 i Aalborg med cand. phil. Anna Regine Laurentze Brandt, Datter af Forvalter ved D. F. D. S. i Aalborg Edvard Theodor Brandt.. KNUD GEMZØE Knud Olaf Jakob Gemzøe; f. 26. Febr. 1892 i København; Søn af Amtsforvalter Christian Octavius Gemzøe og Hustru Marie Christine f. Hygom. Klassisk-sproglig. Cand. jur. 1919; Ekspedi tionssekretær i Danmarks Naturfredningsfor ening. Gift 1. Gang 16. Maj 1922 i København med Effie Lund, død 22. Juli 1925, Datter af Damp møller Valdemar Lund; 2. Gang 29. Okt. 1927 i Oslo med Else Helene Strugstad, Datter af Generalmajor Oscar Strugstad. 4*.
RELATEREDE DOKUMENTER
Naar han saa’ paa dem, huskede han maaske, hvorledes han som yngre havde været »saa stor en Mester i at svømme, at han i sin tunge Brynje ej blot sagtens holdt sig selv oven Vande,
august 1921, står der ikke noget om, at der i bestyrelsen, der helst skulle bestå af repræsentanter for forskellige årgange, også kunne optages elever, der endnu ikke havde fået
Det var ikke alene læderet, som markedsfodtøjet blev lavet af, der var mindre godt, men faconerne, det blev syet i, var også alt andet end elegante.. Markeds fodtøjet mindede i
Den finskfødte P.Appelberg er først konstateret i København i 1770 som 30-årig, men hvor han havde lært vides ikke.. Edler, der nedsatte sig i 1784, var elev
Esther Elly Hansen, datter af rentier Erik Han sen og hustru, f.. hos dyrlægerne Rønde An dersen, Knebel; Rasmussen,
For tiden lever efterkommere efter disse tre: 1 Lars Sandberg 1758—94, landsdommer i Vestindien, hadde en sønn og en datter.. Sønnen døde som ung
Denne biskop interesserte sig mest for ungdommens undervisning, som det fremgår av hans uttalelser, oversatt fra latin: Skedsmo 8/2 1620: «Stedets ungdom hadde her gjort de
Brokvarterer og nye byer Den eksisterende Den Gamle By viser forskellige bygninger, Kort over Den Gamle By med arealet for Den Moderne By De farvede områder udgør Den Moderne By..
