Reddet fra ploven - to jernaldergrave fra Mejls
Af Lene B. Frandsen
Islutningen af september 1996 modtog Museet
for VardeByogOmegn enmeddelelse fra He¬
deselskabetom,atderskullerejses skovogdyb- depløjes på et areal ved Hinnebjerg i nærhe¬
den afMejls, nordforVarde.
Endybdepløjning betyder,atjorden vendes
helt ned tilen dybde af 90cm, hvorvedgrave
og bopladser fra oldtiden forstyrres voldsomt
ellerudslettes helt. Engennemgangafmuseets kortmaterialeviste,atderingen kendte fortids¬
mindervarpå området,men ikkeså langt der¬
fra, låen gruppefredede gravhøje, heriblandt
den kendtejættestue i Mejls. Forensikkerheds skyld blev arealet rekognosceret-dervarabso-
Reddetfraploven-tojernaldergrave fraMeji.s
Lerkarret,ennæstenintakturne.(Foto:Varde Museum).
lut intetatse, enflad stubmark udenantydning
afforhøjninger, ogbortset fraetenkelt flintaf¬
slag blev der heller ikke gjortnogetfund. He¬
deselskabet fik tilladelse tilatpløje, men også
besked på atvære opmærksomme og stoppe op, hvis der dukkede noget op i forbindelse
medpløjningen.
Urnen
Et pardagesenereblevmuseetringetopaf Sø¬
renStilling fra Hedeselskabet. Han fortalte,at dervardukketetlerkarop, ogatman indtil vi¬
dere havde indstilletpløjningen.
Vivarnetopigangmedenstorudgravning
vedBillum,mensmed hvad vi havde i hænder¬
ne og skyndte os til Mejls. Afen eller anden grund havde den vældige plov ikke smadret ler¬
karret, men bare vendt det op til overfladen.
Traktorfører Poul Nielsen havde øjeblikkelig stoppetpløjningenogforsigtigtflyttet lerkarret
overtiletnærliggende hegn. Fundstedethavde
han markeret meden sten. Lerkarret viste sig
vednærmereeftersynatværeennæsten intakt
urne. Randkantenvar nogetfragmenteret,og etparskårvarfaldet ud. Her kunneman se,at
urnen var tætpakket med brændte ben, ogat derøverstlåenforrustetjerngenstand. Dervar tale ometgravfund. Urnen kunne ud fra for¬
mendateres til ældre romerskjernalder, 0-200
åre.Kr. f. På selve fundstedetvarder ikkeno¬
get atse, menfem-seks stederrundt omkring i
detreolpløjedeområde såsmørkfarvninger.
Disse pletter blev undersøgt,menderfand¬
tesingenskår i dem.
Vi besluttede os for at lave en prøvegrav¬
ning1, hvorurnen varfundetnærfundstedetpå
den del afmarken, somendnu ikkevarpløjet.
Vifjernede oveijorden med maskine ietområ¬
depåca.250 m2.
Der hvor urnen var fundet, havde dybde¬
pløjningen ødelagt spor i undergrunden, så
det ikke var muligt at sige, hvilket anlæg det
stammede fra. Ca. 4meternord forurnensfin¬
dested uden fordetpløjede områdefremkom
en ovalmørkfarvning, hvis form ogfarve godt
kunne mindeom en grav. Iområdetnord for det, dersenereganske rigtigtskulle vise sigat
være en grav,fandtesendel flintafslagogsmå¬
skår.
Defleste fund blevgjort ietgråsort,muldet kulturlag ligeoverundergrunden. Dererefter
alsandsynlighed taleomudpløjet højfyld,som
eraflejrether ved slutningenaf marken, hvor ploven har vendt.
Reddetfra ploven-tojernaldergrave fraMeji.s
Urnensfindested, ødelagt afdybdepløjning. (Foto:VardeMuseum).
Urnenblev sendt tilkonservering, hvor den
førstblevrøntgenfotograferet. Her kunneman se,atden indeholdt fleremetalgenstande. Ved tømningen afurnen blev det klart, atde for¬
skellige gravgaverhavdeværetmedpå ligbålet
ogderforvarmegetmedtaget.
Ud over de brændte ben fandtes enjern¬
kam, en kniv, brækket i to, en ubestemmelig jerngenstand, en jernnål i en nåleholder af bronze, etstykke bronzefibula (en sikkerheds- nål-lignende broche),toklumper smeltet glas.
Genstandenevar som sagtdeformerede aftu¬
renpå ligbålet, sådervarikke muligtattypebe¬
stemme demyderligere,men glasset, der kan
stammefraenperlekædeognålen,sandsynlig¬
gøratderertaleom enkvindegrav.
Jordfæstegraven
Graven sås som et rektangulært til ovalt fyld¬
skifte, orienteretØNØ-VSV, 2,7meterlangtog 1,0meterbredt. Vigravedeosforsigtigt nedad,
og ca. 1 meterunderjordoverfaldenlåde for¬
muldederesterafenlangogsmalstammekiste.
I kistens vestende dukkede snart et hankekar op, ogdetgav os enfornemmelse afgravensda¬
tering,yngreromersk jernalder, 200-400e.Kr.
Reddetfra ploven-tojernaldergrave fraMejls
Gravenfrayngreromersk jernalder. (Foto: Varde Museum).
f. Etlillestykke fra lerkarretkunneanesnogle glasperler og toppen afen bronzefibula. Selv
omdetkløede i fingrene efteratfortsætte og
frilæggegravgaverne,blev Konserveringscente-
rethidkaldt,ogområdetblevtagetopipræpa¬
rat, for senere at blive udgravet indendørs
under mere gunstige betingelser. Også i gra¬
vensøstendevarder sporafmetal,somblevta¬
getop ienklumpogbragt til konservering. Vi
fandtingensporaf dendøde,menefteroldsa¬
gernesplaceringatdømme har hun ligget med
hovedet modvest.At dervirkeligvartaleom en kvinde,sandsynliggør smykkesættet, der bestod
af fire bronzefibulaer,og34 rav- ogglasperler.
Desværrevar en del afglasperlerne knust, og
bronzerne var meget nedbrudte af det lange ophold i jorden. Metallet igravensfodendevis¬
tesigatværeenkamog en nål. Kammen,der
var afjern, varomgivet af organisk materiale, tilsyneladende med læder på undersiden og med stof henover. Sandsynligvis har kammen ligget i en lille takse eller pose. Nålen, der lå
sammen med kammen, gav konservatorerne
en del hovedbrud. Den varafetporøst hvidt materiale, dermestaf altlignede ben,menda
den kunne sespå røntgenfotografiet afpræpa¬
ratet, mensalle andreorganiske genstandevar
usynlige, måtte dervære taleom en metalnål.
Konklusionenblev, atdervartaleom enbron¬
zenål, hvor kobberionernevarvasketud,så der
Konserveringsfolktne i arbejde. (Foto: Varde Museum).
kunvartindioxydtilbage. Derved fik denetud¬
seende, derlignede ben2.
Resultatet afvoreundersøgelser i Mejls blev
en urnegravfra ældre romersk jernalderog en
jordfæstegrav frayngreromersk jernalder1. Det
er ikke muligt atsige med sikkerhed, om der
harværetenhøjpå stedet. Nord forgraven var der et tyndt lag mellem pløjelaget og under¬
grunden, som kunne mindeom højfyld. Fun¬
deneherfra,flintafslagoggriftmagretkeramik, antyder måske, at der harværet en stenalder¬
høj i nærheden. Den eri så fald forlængst ud¬
pløjet. Eventuelt harjernaldergraveneværetse¬
kundærbegravelser i højen eller orienteret sig i
forhold til den.
RKDUKI FRA PI.OVKN-TOJKRNALDERCiRAVE FRAMK|1.S
Dyfodepløjningens konsekvenser
Man kan selvfølgelig glæde sigover, atdet lyk¬
kedesatudgrave så fine fundsom dissegrave fra Mejls, men det erprimært takketvære en villig og opmærksom traktorfører, at de over¬
hovedet blev reddet. Hvor mangeville egentlig
havebemærketnogetusædvanligt, endsige sti¬
gened af traktoren ogundersøge sagen?
Arkæologerne føler sig i disseårmere og me¬
reafmægtigeoverfor de skovrejsninger der fo¬
regår. Vi kan studerevoreskort,tageudog re¬
kognoscere,oghvismidlerne tillader det,som¬
me tider lave en prøvegravning, men boplad¬
serne og gravene kan ligesåvel ligge 50meter ved siden afvores prøvehuller. Noglegangeer
Reddetfraploven-tojernaldergrave fra
Smykkescettet, firebronzefibulaerog34 rav- ogglasperler.
(Foto: Varde Museum)
der tale om 50 ha, der skal tilplantes på en gang, ogdeterumuligtatdækkesåstorearea¬
ler medsøgegrøfter.
Detertanken,atmereend 10%af detåbne land skaltilplantes i løbet af det næsteårhun¬
drede. Iøjeblikket omfatter skovrejsningen ca.
2.600 haomåret,ogdesudenanslås det,at500
hadybdepløjes hver år i forbindelse med etab¬
leringen af læhegn. Vi eralle glade for træer.
Skove erulglæde forbåde menneskerogdyr.
Debeskytter grundvandetogskaber biotoper i landskabet, mennår derejsespåbekostning af
vore fortidsminder svinder glæden. Man dyb-
depløjer foratfå ukrudtet vækogvende muld¬
laget ned til træernes rødder, men samtidig
§erner man kulturhistorien med samme ha¬
stighedsom entraktor kører. Det kan ogsåbe¬
kymre,atdet muldlag-madjorden,somlang¬
somterdannet siden istiden, altsåoverettids¬
rumpå mereend 10.000år-nuanbringes 50
cmnede ijorden. Hvadnuhvis vi igen ønsker
atdyrke korn på de områder, hvor vi i dag rej¬
serskov?
Detvilleværelykkeligt,omder kunne findes
nye metoder forud for skovrejsning, så dybde¬
pløjningen kunne undgås. Indtil dette bliver muligt,erden næstbedste løsning,atder bevil¬
liges midler tilmuseerne,så de kan reddeflest mulige af de oldtidsminder, deri disseår pløjes
istumperogstykker.
Noter
1.Udgravningens data: Udgravningen harj.nr. VAM 1297.
Undersøgelsen blev forestået af Lene B. Frandsen.
Endvideredeltog stud.mag.Sisse Kristensen. En delaf oldsagerneerudstilletpå Ravmuseet i Oksbøl.
2.Konserveringenerforeståetaf AurélieVigneron, Fran¬
cesRoberts og LotteThorbjørk, Konserveringscentret
for museerne i Ribe, Ringkøbing og Sønderjyllands
amter.
3.Jordfæstegravens oldsager. Lerkarret kan daterestil Clb.
FiblernetilhørerAlmgrengruppeVIIog enenkelt kan
nærmerebestemmessom entype4jf. Ethelberg, P. 1990.
Dvs.endatering til Clbl-Clb2. Graven kan ud fra oldsa¬
gernedaterestilbegyndelse afyngreromersk jernalder
ca,220-250 e.Kr. f.
Litteratur
Rigsantikvaren 2, Rigsantikvarens Sekretariat, januar
1999.
Ethelberg. P.: Hjemsted 2-tregravpladser fra 3 & 4 årh. E.
Kr. Haderslev 1990.
Almgren, O.:Studien iiberNordeuropåische Fibel for¬
men,Leipzig 1923.
Fidel, R.: KHM 1055Eskilsagre. Randers 1998.
I^eneB.Frandsen,født 1959, museumsinspektør. Museetfor Varde byog omegn.Artikler i MarkogMontre, Fra Ribe Amtogandre faglige tidsskrifter.
