Det er ikke økonomiske stormagter som USA, Japan, Tyskland eller Storbritannien, der topper listen over verdens mest globaliserede lande. Verdens mest glo- baliserede nationer er relativt små lande med stor øko- nomisk lighed i befolkningen, lille korruption og høj afhængighed af at kunne agere og handle over grænserne.
Det fremgår af det årlige globaliseringsindeks udar- bejdet af det internationale managementkonsulent- firma A.T. Kearney i samarbejde med det anerkendte tidsskrift Foreign Policy Magazine. Indekset sammen- ligner globaliseringens kraft og indhold i 62 lande, der tilsammen tegner sig for 85 pct. af verdens befolkning og mere end 90 pct. af den økonomiske aktivitet.
Irland - for få årtier siden et landbrugsland i Euro- pas periferi - har nu erobret førerstillingen som ver- dens mest globale nation. Singapore, der indtog denne placering i A.T. Kearneys “Globalization Led- ger” fra april 2000, ligger på tredjepladsen i det nye in- deks, mens Schweiz ligger nr. 2. De skandinaviske lande er placeret højt på listen: Danmark har en fin 8.- plads, men halter dog lidt efter Sverige og Finland og overhales endvidere af Holland og Canada. Se figur 1.
Selvom tallene ikke er direkte sammenlignelige er det alligevel overraskende, at USA er dykket fra en 3.- plads i “Globalization Ledger” til en 12.-plads i det nye indeks. Resultaterne svarer i øvrigt til konklusionerne i en OECD-rapport fra 1999. Den fastslog, at virksom- heder og brancher i de små lande er mere globalisere- de end i de store.
De lande, der er gået mest frem, er Argentina, Chile, Kina, Ungarn og Filippinerne, mens Ægypten, Indonesien, Malaysia, Mexico og Tyrkiet er gået mest tilbage i forhold til de øvrige lande.
De samlede placeringer dækker over målinger på en række parametre inden for 4 hovedområder.
•
PPeerrssoonnlliiggee kkoonnttaakktteerr:: Rejser, turisme, telefonsam- taler og pengeoverførsler.•
TTeekknnoollooggii:: Internetbrugere, internetværter og sikre servere for e-handel.•
IInntteerrnnaattiioonnaalltt ppoolliittiisskk eennggaaggeemmeenntt:: Medlemskab af internationale organisationer, deltagelse i FNs Sik- kerhedsråds missioner og udenlandske ambassa- der i hjemlandet.•
ØØkkoonnoommiisskk iinntteeggrraattiioonn:: Udenrigshandel, direkte investeringer, porteføljeinvesteringer og kapitalbe- vægelser/betalingsmønstre.Danmark og Sverige er som de eneste lande på top-10- listen inden for samtlige fire kategorier. Bundplacerin- gen i globaliseringsindekset er Iran.
Det irske globaliseringsmirakel
Irland har på få år taget et tigerspring ind i den globa- le økonomi og beundres nu som den europæiske “Sili- con Isle”. Landet har kombineret attraktive program- mer for udenlandske direkte investeringer med en dy- namisk udvikling i informationsteknologi, infrastruk- tur, bankvæsen, porteføljeinvesteringer mv.
På IT-området har virksomheder som Microsoft, Intel, Gateway og Global Crossing gjort Irland til basen for europæisk ekspansion. Disse højteknologi- ske investeringer har medvirket til at pumpe omfanget af direkte udenlandske investeringer op fra ca. 3 milli- Mandagmorgen
Små stater er de mest globale
International rating
Benchmarking. De små lande er globaliseringens stormagter, viser globaliseringsindeks fra A.T. Kearney og Foreign Policy Magazine - De skandinaviske lande er højt placeret på listen, der toppes af Irland, Schweiz og Singapore - De største økonomier er forvist til globaliseringens anden division
64| Nr. 42 | 2. december 2002
nr.42_side_64-67.qxd 27-11-02 12:01 Side 64
arder dollar årligt gennem midt-90’erne til 20,5 milli- arder dollar i 2000. Det er næsten 5.500 dollar pr. ind- bygger. Til sammenligning er tallet “kun” 1.653 dollar pr. indbygger i Finland.
Hvor IT-sektorens udvikling imponerer, har Irland, især efter etableringen af Dublins International Finan- cial Services Center, nærmest udøvet en magnetisk til- trækningskraft på udenlandske porteføljeinvesterin- ger. I 2000 satte Irland således international rekord som landet med den højeste andel af ind- og udgående porteføljeinvesteringer i forhold til værdien af landets samlede produktion.
Irerne ligger også i toppen af globaliseringsindek- sets sammenvejning af personlige globale kontakter.
F.eks. fører hver irer i gennemsnit 672 internationale telefonsamtaler årligt. Til sammenligning er talllet 277 telefonsamtaler pr. dansker og 4 pr. kineser.
Antallet af grænseoverskridende telefonsamtaler er over hele kloden eksploderet som følge af den stadig bredere globale kontaktflade og faldende priser. Det er ikke længere en stor og vigtig beslutning at ringe til Australien eller USA. Fra 1999 til 2000 steg antallet af samtaleminutter over landegrænserne med 20 milliar- der.
Også rejser og turisme har været en væsentlig driv- kraft for globaliseringen i de seneste år. I 2000 steg an- tallet af rejser over grænserne med 50 millioner til i alt 699 millioner ankomster - sammenlignet med kun 457,2 millioner ti året tidligere. Der var på dette felt størst fremgang i Asien og Stillehavsområdet.
Internetudviklingen er især en vigtig drivkraft i Nordamerika og Skandinavien. Alene i 2000 voksede det totale antal værtscomputere på nettet med 44 pct., samtidig med at 80 millioner nye internetbrugere kob- lede sig på. Analysen afslører i øvrigt en stigende kløft mellem i- og ulande, idet så godt som hele tilgangen af brugere og værtscomputere finder sted i den industria- liserede del af verden.
Portugal topper overraskende som det land, der har flest internetbrugere i procent af befolkningen (59 pct.). Derefter kommer Norge (49 pct.) og Sverige (46 pct.). Danmark indtager 5.-pladsen med 37 pct., mens det fortsat kun er 2 pct. af kineserne og russer- ne, der er internetbrugere.
Danmark på 8.-plads for politisk engagement Indeksets politiske dimension er relativt ny og baserer sig på sammenvejede tal for udenlandske ambassader, Mandagmorgen
Nr. 42 | 2. december 2002 |65
Små stormagter
A.T. Kearney's Globalization Index 2002
Figur 1: Det er de små nationer, der dominerer den øverste ende af A.T. Kearneys nye globaliseringsindeks. Irland topper listen, men også de skandinaviske lande opnår fine placeringer.
Kilde: A.T. Kearney og Foreign Policy Magazine.
Top-25, Mest globaliserede lande 1. Irland
2. Schweiz 3. Singapore 4. Holland 5. Sverige 6. Finland
7. Canada
8. Danmark 9. Østrig 10. Storbritannien 11. Norge
12. USA
13. Frankrig 14. Tyskland 15. Portugal 16. Tjekkiet 17. Spanien 18. Israel 19. New Zealand 20. Malaysia 21. Australien 22. Slovenien 23. Ungarn 24. Italien 25. Kroatien
Top-10, Personlige globale kontakter 1. Irland
2. Singapore 3. Schweiz 4. Østrig 5. Israel 6. Danmark
7. Canada
8. Sverige 9. Holland 10. Tjekkiet
Top-10, Globaliserings-teknologi
1. USA
2. Australien
3. Canada
4. Norge 5. Sverige 6. Finland 7. New Zealand 8. Schweiz 9. Singapore 10. Danmark
Top-10, Politisk engagement 1. Frankrig
2. Canada
3. USA
4. Storbritannien 5. Sverige 6. Østrig 7. Tyskland 8. Danmark 9. Finland 10. Holland
Top-10, Global økonomisk integration 1. Irland
2. Holland 3. Schweiz 4. Singapore 5. Finland 6. Sverige 7. Danmark 8. Frankrig 9. Spanien 10. Storbritannien nr.42_side_64-67.qxd 27-11-02 12:01 Side 65
medlemskaber af internationale organisationer og deltagelse i FNs Sikkerhedsråds missioner. Kategori- en skiller sig ud ved at være domineret af de store lande: Frankrig, Canada og USA indtager de første pladser. Sverige ligger på en 5.-plads og Danmark er det 8.-mest globalt politisk engagerede land.
I løbet af perioden 1995 til 2000 blev der i analysens 62 lande oprettet 344 nye ambassader. Kun et lille antal lande fik reduceret antallet af diplomatiske re- præsentationer i hjemlandet, nemlig Bangladesh, Se- negal, Tyrkiet og Venezuela. I samme periode blev i alt 342 nye medlemskaber af internationale organisatio- ner indgået af indeksets landegruppe. Selvom antallet af FN Sikkerhedsråds missioner faldt fra 20 til 18 i pe- rioden, steg antallet af deltagerlande. Ved år 2000 var der således 66 nationer, der deltog med soldater, poli- ti, penge, medicin mv. Heraf deltog en gruppe på 11 lande - bl.a. Danmark, Sverige og Finland - direkte i samtlige missioner.
Stigende økonomisk integration
Globaliseringen fik i 2000 - det sidste optimistiske og nogenlunde ubekymrede år før terrorangrebet på USA - en vigtig vitaminindsprøjtning inden for handel og økonomi. Værdien af den internationale handel med varer steg med 12 pct., handlen med tjenesteydelser 6 pct. Begge vækstrater blev mere end tredoblet i forhold til året før.
Singapore, Irland og Tjekkiet har den relativt største udenrigshandel i forhold til deres samlede pro- duktion. Danmark er på en 11.-plads på ranglisten, der er udarbejdet ved en sammenlægning af importen og eksporten af varer og tjenesteydelser i forhold til brut- tofaktorindkomsten. Hvor Singapore topper med 342 pct., er USA og Japan bundskrabere med henholdsvis 26 og 20 pct.
Udenlandske direkte investeringer gik ligeledes kraftigt frem i 2000 - med en vækst fra 1,08 billioner USD i 1999 til 1,27 billioner USD. Så sent som i 1990 lå tallet på 203 milliarder USD. En stor del af disse inve- steringer var i 2000 øremærket til virksomheders me- gaopkøb eller fusioner i andre lande. Meget tyder på, at omfanget af udenlandske virksomhedsopkøb top- pede netop dette år efter en gigantisk opkøbsbølge i det foregående tiår. Ifølge OECD blev omfanget af grænseoverskridende virksomhedsopkøb, fusioner og strategiske alliancer seksdoblet fra starten til slutnin- gen af 90’erne. Alene for virksomhedsopkøb var ni- veauet i 2000 så højt, at det svarede til mere end 85 pct.
af de samlede globale udenlandske investeringer. Bag denne ambitiøse og optimistiske ekspansion var driv- kræfter som de nye markedsmuligheder inden for høj- teknologisektoren og en skærpet global konkurrence blandt de traditionelle industrier.
At billedet nu er vendt og giver mere pessimistiske fremtidsudsigter for udenlandske opkøb og fusioner, bekræftes af en omfattende analyse gennemført af PricewaterhouseCoopers i samarbejde med World Economic Forum. Blandt analysens deltagende 1.200 topledere i større virksomheder verden over svarede halvdelen, at de også på længere sigt vil prioritere udenlandske investeringer og global vækst og ekspan- sion for deres virksomheder lavere efter 11. september 2001.
Knud Reckweg | mm@mm.dk
Referencer
- A.T. Kearney/Foreign Policy Magazine: Globalization Index 2002.
- A.T. Kearney Global Business Policy Council: Globalization Ledger. April 2000.
- PricewaterhouseCoopers & World Economic Forum: 5th Annual Global CEO Sur- vey 2002. www.pwcglobal.com
- www.atkearney.com og www.foreignpolicy.com
Mandagmorgen
66| Nr. 42 | 2. december 2002
nr.42_side_64-67.qxd 27-11-02 12:01 Side 66
nr.42_side_64-67.qxd 27-11-02 12:01 Side 67
