Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

(1)

Ungdomsledighed i Danmark

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Samlet er der i dag knap 40.000 arbejdsløse unge under 30 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som står udenfor arbejdsstyrken og som ikke tælles med i bruttoledigheden. De unge under 30 år er den alders- gruppe, som har oplevet den største stigning i ledigheden. Det gælder også, når man ser på de forskellige uddannelsesniveauer. Samlet er hver femte blandt de ufaglærte unge og unge med en lang videregående uddannelse arbejdsløse. Selvom de danske unge er hårdt ramt af krisen er ungdomsledigheden herhjemme dog fortsat blandt de mindste i EU.

af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, chefanalytiker Erik Bjørsted

& stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen 14. februar 2014

Analysens hovedkonklusioner

• I december 2013 var der knap 40.000 unge bruttoledige under 30 år. Det svarer til 12,4 pct. af de unge i arbejdsstyrken, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken.

• Næsten ligeså mange unge er i dag ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtage- re, som ikke regnes med i bruttoledigheden.

• De unge er den gruppe på arbejdsmarkedet, som har oplevet den største stigning i bruttoledigheden.

• Ca. 20 pct. af de unge ufaglærte er arbejdsløse. Arbejdsløshedsprocenten for de unge med en lang videregående uddannelse er dog også omkring 20 pct. Sidstnævnte gruppe udgør dog ”kun” 9,1 pct. af den samlede registrerede bruttoledighed for de unge.

• Langt de fleste arbejdsløse unge – ca. ¾ dele - er således faglærte eller har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse.

• Selvom arbejdsløsheden herhjemme har ramt de unge hårdt, er ungdomsledigheden herhjemme fortsat relativt lav sammenlignet med resten af EU.

Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Arbejdsløsheden for de unge er steget mere end for andre aldersgrupper

Bruttoarbejdsløsheden for de unge under 30 år er mere end fordoblet under krisen fra godt 15.240 fuldtidspersoner i juni 2008 til knap 39.800 fuldtidspersoner i december 2013. Dermed er bruttoar- bejdsløshedsprocenten vokset fra 4,2 pct. til 12,4 pct., når der ses bort fra arbejdsløse og beskæftigede studerende i arbejdsstyrken.

Som det fremgår af figur 1 er bruttoarbejdsløshedsprocenten vokset kraftigere end for de andre aldersgrupper. De unge er således blevet hårdere ramt af krisen end de ældre aldersgrupper.

Figur 1. Bruttoledighed for forskellige alderstrin

Anm.: Data er sæsonkorrigeret. I beregningen af arbejdsløshedsprocenterne er der set bort fra arbejdsløse og beskæftigede studerende i arbejdsstyrken.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Krisen har skubbet flere unge ud over kanten på arbejdsmarkedet

Bruttoledigheden omfatter ledige på dagpenge, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt unge i aktivering. Som det fremgår af figur 2, har bruttoledigheden for de unge under 30 år ligget relativt stabilt siden 2010.

Samtidig er der dog kommet flere unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke tælles med i ledighedsstatistikken. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er som udgangspunkt kontanthjælpsmodtagere med andre problemer i deres liv end arbejdsløshed. Det kan dreje sig om helbredsproblemer, problemer med misbrug, psykiske problemer, kriminalitet eller lign.

Fra juni 2008 til december 2013 er gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 0

2 4 6 8 10 12 14

0 2 4 6 8 10 12 14

Under 30 30-39 40-49 50-59 60+

Pct.

jun-08 dec-13

(3)

Stigningen i antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan være et symp- tom på, at krisen har skubbet flere unge ud over kanten på arbejdsmarkedet.

Figur 2. Udvikling i antal bruttoledige og ikke-arbejdsmarkedsparate unge under 30 år

Anm: Seneste observation for ikke-arbejdsmarkedsparate unge under 30 år er fra december 2013. Seneste tal for bruttoledige under 30 år er fra december 2013. Data er sæsonkorrigeret.

Kilde: AE pba. Jobindsats og Danmarks Statistik

Under 00’ernes økonomiske opsving manglede de danske arbejdspladser arbejdskraft for at følge med efterspørgslen. Det skabte mere rummelighed på arbejdsmarkedet og medvirkede til en kraftig reduk- tion i antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Siden 2008 har mangel på arbejdskraft ikke været et problem. Tværtimod har den økonomiske krise sandsynligvis skubbet flere personer udover på kanten af arbejdsmarkedet.

Hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Tendensen til, at det i særlig grad er de unge, der er ramt af ledighed, gælder for alle hoveduddannelsesgrupper – dvs. både for personer uden uddannelse, faglærte samt personer med videregående uddannelser. Det fremgår af figur 3, der viser arbejdsløshedsprocenten på alderstrin og uddannelsesniveau for de bruttoledige.

Betragter man ledigheden for unge mellem 18-29 år, springer det i øjnene, at ledigheden blandt unge akademikere med en lang videregående uddannelse er lige så høj som ledigheden blandt unge uden anden uddannelse end folkeskolen. Blandt begge grupper er ca. 20 pct. eller omkring hver femte - ar- bejdsløse. Ledigheden blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse er knap 12,7 pct., mens den laveste ledighed blandt unge ses blandt unge med en kort vide- regående uddannelse, hvor det er omkring 10,4 pct. som er ledige.

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000

07 08 09 10 11 12 13

Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner

Bruttoledige unge Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

(4)

Figur 3. Ledighedsprocent fordelt på alder og uddannelse (2013)

Anm: Arbejdsstyrken er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik eksklusiv studerende. Personer med uoplyst uddannelse samt personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er ikke vist.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Tendensen til, at ledigheden i løbet af den økonomiske krise er steget mest for de unge, gælder for alle hoveduddannelsesgrupper. Det fremgår af figur 4, der viser stigningen i ledigheden fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2013 målt i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende).

Generelt har ufaglærte været hårdt ramt for alle aldersgrupper. For de unge under 30 år er det dog ikke de ufaglærte, som har haft den største stigning i arbejdsløsheden, men derimod de unge med en lang videregående uddannelse.

Stigningen i akademikerledigheden er i særlig grad trukket af en højere ledighed blandt unge, mens midaldrende akademikere kun har oplevet en forholdsvis lille stigning i ledigheden på under 2 pct.point. i løbet af de seneste 5 år.

Figur 4. Stigning i ledighedsprocent 2008-2013 (2. kvt.), fordelt på alder og uddannelse 0 5 10 15 20 25

0 5 10 15 20 25

18-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Pct.

Pct.

Grundskole Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

4 6 8 10 12 14 16

Pct. point Pct. point

(5)

Selv om unge med en lang videregående uddannelse er den gruppe af unge under 30 år, som har den højeste ledighedsprocent fylder de ikke særlig meget i den samlede ungdomsledighed.

Langt hovedparten af de 41.200 ledige unge i 2. kvartal 2013 havde således enten en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår af tabel 1. Ledige med en lang videregående uddannelse står således kun for lidt over 9 pct. af den samlede bruttoledighed for de unge under 30 år. Det fremgår af tabel 2.

Tager man alle videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU), udgør gruppen af unge ledige med en videregående uddannelse knap 25 pct. af den samlede ledighed blandt de 18-29-årige.

Tabel 1. Bruttoledige blandt 18-29-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse

2008 2009 2010 2011 2012 2013

1.000 fuldtidspersoner

Grundskole 8,2 15,3 16,5 15,0 13,8 12,6

Gymnasial 1,1 2,2 2,7 2,9 3,2 3,2

Erhvervsfaglig 3,2 10,2 14,1 13,3 13,6 13,9

KVU 0,4 0,8 1,2 1,2 1,3 1,3

MVU 0,7 1,5 2,2 3,3 4,0 4,6

LVU 1,0 1,7 2,4 2,8 3,3 3,7

Uoplyst 0,6 1,1 1,4 1,4 1,6 1,9

I alt 15,2 32,8 40,5 39,8 40,8 41,2

Anm: Personer med bacheloruddannelse optræder under mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens Ph.d’ere optræder under lange vide- regående uddannelser (LVU). Der er kun medtaget personer, der bor i Danmark primo kvartalet.

Tabel 2. Bruttoledige på højeste fuldførte uddannelse

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Pct.

Grundskole 53,9 46,7 40,8 37,6 34,0 30,5

Gymnasial 6,9 6,8 6,7 7,4 7,9 7,7

Erhvervsfaglig 20,9 31,1 34,7 33,3 33,3 33,7

KVU 2,7 2,4 2,8 3,0 3,1 3,2

MVU 4,9 4,4 5,4 8,2 9,7 11,2

LVU 6,6 5,2 6,0 6,9 8,1 9,1

Uoplyst 4,1 3,4 3,5 3,6 3,9 4,6

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm: Personer med bacheloruddannelse optræder under mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens Ph.d’ere optræder under lange vide- regående uddannelser (LVU). Der er kun medtaget personer, der bor i Danmark primo kvartalet.

(6)

Ungdomsledigheden i Danmark er relativt lav sammenlignet med andre lande

Selvom de unge er hårdt ramt af krisen står det meget være til i andre lande. Det gælder både, når man ser på de helt unge under 25 år og de unge mellem 25 år og 29 år. Det fremgår af figur 5 og figur 6.

Figur 5. Ledigheden for de 15-24 årige

Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er 3. kvartal 2013 på nær Rumænien, Frankrig, Holland, EU-15, EU-27 og Euro.

Kilde: AE pba. Eurostat.

Figur 6. Ledigheden for de 25-29 årige

Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er 3. kvartal 2013 på nær Rumænien, Frankrig, Holland, EU-15, EU-27 og Euro.

Kilde: AE pba. Eurostat.

-10 0 10 20 30 40 50 60

DEU AUT NLD DEN MAL LUX FIN CZE SVN UK LIT BEL EU-15 ROM SWE EU-27 EU-28 Euro FRA IRE LAT HUN POL BUL SVK POR ITA CYP CRO ESP GRC

Pct.

Før krisen Stigning

-10 0 10 20 30 40 50

AUT DEU LUX NLD UK CZE FIN SWE ROM LAT DEN BEL HUN POL FRA EU-27 EU-28 IRE EU-15 Euro SVN BUL SVK POR CYP ITA CRO ESP GRC

Pct.

Før krisen Stigning

(7)

Bilag 1. Nærmere om opgørelsen

Ledighedsopgørelsen er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks registre over offentligt forsørgede.

Bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner.

De nyeste uddannelsesoplysninger, som Danmarks Statistik har offentliggjort, vedrører uddannelses- status pr. 1. oktober 2012. Det er som udgangspunkt disse uddannelsesoplysninger, der danner grund- lag for uddannelsesfordelingen af ledigheden pr. 2. kvartal 2013. Der er dog foretaget en korrektion for at tage højde for, at en del af de unge ledige i 2. kvartal 2013 har afsluttet deres (seneste) uddannelse efter 1. oktober 2012 og dermed har en anden – og højere – uddannelse, end de står registreret med pr.

1. oktober 2011. Konkret fortages følgende korrektion:

• Personer, der er studerende på en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. oktober 2012 og som efterfølgende modtager dagpenge i f.eks. 2. kvartal 2013, antages at have afsluttet den pågældende uddannelse. Personer, der afbryder deres uddannelse, vil som udgangspunkt ikke være berettiget til dagpenge. Det er baggrunden for, at modtagelse af dagpenge er en god indikator for, at uddannelsen er afsluttet.

Der er foretaget en tilsvarende korrektion af uddannelsesoplysningerne for de ledige i hvert kvartal fra 2008 og frem af hensyn til sammenligneligheden over tid.

Arbejdsstyrkeoplysningerne hørende til bruttoledigheden for 2. kvartal 2013 er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2012 (november 2011). Det er samme statistik, som Danmarks Statistik anvender ved beregning af kvartalsvise ledighedsprocenter for udvalgte grupper (køn, alder og kommune). Det bemærkes, at ændringer i arbejdsstyrken for de enkelte uddannelsesgrupper efter november 2011 således ikke er afspejlet i de beregnede ledighedsprocenter. Som følge af den generelle tendens til stigende uddannelsesniveau bidrager denne antagelse isoleret set til at overvurdere arbejdsstyrken for de ufaglærte og undervurdere arbejdsstyrken for de højere uddannede.