Hver fjerde unge EU-borger uden uddannelse er arbejdsløs

INTERNATIONAL ØKONOMI

Hver fjerde unge EU-borger uden uddannelse er

arbejdsløs

Ser man på EU-15, er ledigheden for de 15-29-årige den højeste i 14 år.

Det vidner om, at krisen har ramt de dårligst uddannede hårdest. Blandt de unge i EU-27, som kun har en uddannelse svarende til grundskolen, er ledigheden således 28 pct. for de 15-24-årige og knap 25 pct. for de 25-29-årige. Hvis uddannelsesniveauet for de unge ikke løftes markant, risikerer de unge at hænge fast i ledighedskøen.

ANALYSE

Udarbejdet af

Erik Bjørsted

I øjeblikket er ca. 8½ mio. unge mellem 15-29 år i EU-27 ledige. Det svarer til, at 16,8 pct. af de unge mellem 15-29 år i arbejdsstyrken er arbejdsløse.

Det er den højeste ledighedsprocent, som er målt i EU-27, hvor data dog kun går tilbage 2000.

Ser man i stedet på EU-15, hvor data går tilbage til 1995, er arbejdsløshedsprocenten for de 15-29-årige også ca. 16,8 pct., hvilket er det højeste niveau siden 1997.

Tilsvarende billede får man, når man ser på de 12 gamle EF-lande, hvor arbejdsløsheden for de 15-29-årige er på 17 pct., hvilket ikke er langt fra rekorden fra 1994 og 1987 på ca. 18 pct.

Krisen har ramt de lavest uddannede unge hårdest

Værst står det til i Spanien og Grækenland, hvor ledigheden for de 15-29-årige er helt oppe på ca. 35 pct.

Danmark faktisk i den bedre halvdel. Ungdomsledigheden herhjemme er i dag ca. 13 pct. (og 11,7 pct. når der ses bort fra studerende), hvilket er lavere end i de fleste europæiske lande, men dårligere end i Tyskland og Holland. I historisk perspektiv er en ungdomsarbejdsløshed på 13 pct. (eller 11,7 pct. når der ses bort fra studerende) imidlertid meget tæt på det historisk høje niveau, man havde i midten af 90’erne og store dele af 80’erne.

Ser man på de unges uddannelsesniveau, er det tydeligt, at krisen har været hårdest ved de lavest uddannede. Blandt de 15-24-årige, som kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er arbejdsløsheden i EU således på 28 pct. og knap 25 pct. for de 25-29-årige.

Behov for at løfte udannelsesniveauet i EU

Med udsigten til recession i 2012 i EU og fortsat svag vækst i 2013 bliver det svært at reducere ung- domsarbejdsløsheden de kommende år. Ungdomsarbejdsløshed har en tendens til at forblive høj, når den først er vokset og i lande som Spanien, Grækenland, Irland, Italien og Portugal, hvor sparepakkerne suger vækst og beskæftigelse ud af økonomien, vil ungdomsledigheden derfor formentlig forblive høj de kommende år.

Dertil kommer, at krisen har gjort det endnu vanskeligere for de lavtuddannede at begå sig på det eu- ropæiske arbejdsmarked. De kommende år bliver det efter alt at dømme ikke lettere, og de lavt uddannede risikerer derfor at hænge fast i arbejdsløshed. I sidste instans risikerer de unge at tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet og blive marginaliseret.

Den netop vedtagne vækstpakke i EU på i alt 120 mia. euro kan de kommende år skabe i omegnen af 1,2

Side 2 af 3

mio. job i 2014, men ud over at fokusere på vækst og beskæftigelse ved hjælp af vækstpakker, viser tallene, at det er mindst lige så vigtigt, at EU også fokuserer på at opkvalificere arbejdsstyrken, så de europæiske lande er bedre rustet til de opgaver, som venter efter krisen.

Uddannelse gør det også lettere at få arbejde i andre lande, hvor jobmulighederne måske er bedre end i ens eget hjemland. Samtidig er uddannelse en af de vigtigste vækstmotorer og en af de vigtigste kilder til at øge produktiviteten i EU.

Endelig får man heller ikke det maksimale udbytte af de arbejdsmarkedsreformer, som man ønsker at gennemføre i Europa, og som vi Danmark allerede har gennemført og er ved at gennemføre, hvis ar- bejdsløsheden forbliver høj, eller hvis arbejdsstyrken ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Omtalt i Berlingske x.x. 2012.

Side 3 af 3