SLUTEVALUERING
Nyfleks forsøget
Indhold
Indledning 3
Konklusioner og anbefalinger 5
Del 1. Resultater 18
Del 2. De 13 forsøgsprojekter 58
Metode og datagrundlag 121
Oversigt over supplerende materiale fra forsøget 128
INDLEDNING
Nyfleks - kort fortalt
Nyfleks forsøget blev igangsat som et inspirationsforsøg i foråret 2011 og sluttede med ud- gangen af januar 2013.
Formålet med Nyfleks var at forbedre indsatsen for ledige, nyvisiterede til fleksjob samt nyledige, der tidligere har haft fleksjob - så flere finder job, og ledighedsperioden bliver så kort som muligt. Forsøget skulle skabe større viden om tidlige og intensive samtaleforløb, om jobsøgningstilbud, om brug af virksomhedspraktik samt om behovet for sundhedstilbud.
Forsøget blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og flyttede undervejs til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. DISCUS har forestået projektledelsen. Beskæftigelsesregioner- ne medvirker til at sprede erfaringerne.
Der har været 13 inspirationsprojekter i 14 jobcentre. De medvirkende jobcentre var:
Brøndby, København, Gladsaxe, Hedensted, Lyngby-Taarbæk, Norddjurs og Syddjurs (sam- men), Næstved, Odense, Silkeborg, Sønderborg, Thisted, Aabenraa og Aarhus.
Målgruppen
Målgruppen var ledige nyvisiterede til fleksjob samt nyledige, der skulle finde et nyt fleksjob.
Deltagerne måtte højst have været ledige i 13 uger inden forsøgsdeltagelsen.
Indsatsen
Jobcentrene tilrettelagde selv indsatsen inden for en forsøgsramme, bestående af:
1. intensive samtaleforløb, der blev igangsat tidligt efter visitation til fleksjob
2. jobsøgningstilbud, der klædte deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende 3. tidlig, aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrog til, at de ledige fandt et fleksjob,
og som bl.a. tog højde for, at mange skulle skifte branche, da de ikke kunne varetage job inden for samme jobområde eller branche som tidligere.
Jobcentrene kunne vælge at tilføje en indsats af sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig karakter.
Evaluering af Nyfleks
Nyfleks forsøget er et inspirationsforsøg.
Inspirationsforsøg på beskæftigelsesområdet anvendes, når der ikke tidligere er gennemført initiativer eller projekter, der har bidraget med viden eller hypoteser om, hvilken indsats der virker for en målgruppe. Formålet er ikke at skabe evidens, men at opstille hypoteser om, hvad der virker. Inspirationsforsøg skal skabe mere sikker viden, end den, der var tilgængelig før forsøget, og det skal inspirere til fortsat udvikling af indsatsen og levere viden, der even- tuelt kan danne grundlag for andre typer forsøg, som kan skabe mere sikker viden.
Evalueringen af Nyfleks forsøget skal således bidrage til at skabe mere sikker viden ved at belyse forsøgsindsatsens effekt og resultater, herunder i hvilket omfang de enkelte elemen-
ter indenfor forsøgsrammen (samtaler, jobsøgningstilbud, virksomhedspraktik og sundheds- tilbud) har bidraget til resultaterne. Desuden skal evalueringen samle den viden, der er op- nået om, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne.
Når vi i rapporten omtaler resultater, mener vi resultater af forsøgsindsatsen for deltagerne i forsøget. Når vi taler om effekt, mener vi effekt af indsats for den samlede målgruppe af ledige med højst 13 ugers ledighed, der er godkendt til fleksjob i de enkelte deltagende kommuner – i samme periode som forsøget.
Denne rapport formidler slutevaluering af Nyfleks forsøget – effekten, de kvantitative og kvalitative resultater samt erfaringer med indsatsen. Evalueringen af forsøget er baseret på:
Surveydata om deltagernes forløb og indsatsen, der løbende er indsamlet via forsø- gets webregistrering
DREAM data om deltagernes forsørgelseshistorik og deltagelse i beskæftigelsestilbud
Kvalitative data fra møder med indsatsgrupper i projekterne og afsluttende inter- views, samt workshops og seminarer med de 14 projektjobcentre undervejs
Interviews med ledige, nyansatte og deres arbejdsgivere undervejs og afsluttende Undervejs i forsøget er udarbejdet en midtvejsevaluering, to delnotater og fire nyhedsbreve om de foreløbige resultater og erfaringer. Dette materiale indgår ligeledes som datamateria- le i slutevalueringen.
Sidst i rapporten redegøres nærmere for datagrundlag og metode.
Læsevejledning
Først præsenteres evalueringens hovedkonklusioner og anbefalinger til indsatsen for ledige, der skal finde fleksjob - til inspiration for den fremadrettede indsats. Herefter følger en grundig gennemgang af forsøgets effekt og resultater både samlet og i de enkelte projekter:
I evalueringsrapportens del 1 opridses forsøgets hovedresultater og evalueringens konklusi- oner. Først tegnes en profil af deltagerne i forsøgsprogrammet. Herefter redegøres for, hvordan projekterne har gennemført forsøgsprogrammet og hvilke resultater, der er opnået.
Der ses på de tidlige og intensive samtaleforløb, på jobsøgningstilbud og sundhedstilbud samt på virksomhedspraktik og det lokale virksomhedssamarbejde. Sidst stilles skarpt på resultaterne i form af fleksjob. Hvert afsnit slutter med en delkonklusion.
I del 2 gennemgås de 13 inspirationsprojekter, og der gives et kort faktuelt overblik med effekt, resultater og projektmodel i hvert projekt. Afsluttende en kort samlet konklusion.
Sidst i rapporten findes en nærmere redegørelse for metode og datagrundlag i evalueringen samt en oversigt over supplerende materiale fra forsøget. Materialet findes i en særskilt materialesamling bestående af delnotat 2 med temaet, 'hvordan fleksjob skabes med fokus på virksomhedernes ønsker og behov', artikler og cases fra nyhedsbreve mv. fra Nyfleks forsøget, der uddyber rapportens temaer – for de, der gerne vil læse mere. Samt en kort beskrivelse af e-guiden ’1/2/3 skridt til fleksjob’, der er udviklet i forbindelse med Nyfleks forsøget.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Først præsenteres hovedkonklusionerne om forsøgets implementering, kvantitative og kvali- tative resultater samt effekter af forsøgsindsatsen. Konklusionerne danner grundlag for for- mulering af hypoteser om en model for en tidlig indsats for ledige, der skal finde fleksjob, som eventuelt kan afprøves i et eller flere nye forsøg.
Jobcentre uden for Nyfleks forsøget kan lade sig inspirere af den anbefalede model, dele af den anbefalede model eller de enkelte projekters forsøgsindsatser, der kan kvalificere deres egen indsats for fleksjobgodkendte ledige.
Konklusioner
Hvordan er forsøget gennemført?
Nyfleks er gennemført som beskrevet i forsøgsrammen, og indsatsen har skabt resultater.
De 13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget har haft en tidlig kontakt til nyvisiterede og nyledige. Deltagerne har fået tilbudt tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbud rettet mod at klæde deltagerne på til at være aktivt jobsøgende - og en tidlig virksomheds- rettet indsats. I 4 projekter er suppleret med en sundhedsmæssig indsats for alle deltagere, og i 5 projekter med en sundhedsmæssig indsats ud fra en individuel vurdering af behovet.
Praksisperioden i Nyfleks forsøget sluttede ved udgangen af januar 2013. Samlet har 1.947 ledige deltaget i forsøget – lidt flere end det forventede ved forsøgets start.
Som diagrammerne nedenfor viser, er deltagerne jævnt og hurtigt kommet i gang med en aktiv indsats, er også jævnt startet i virksomhedspraktik og blevet ansat i fleksjob.
Fig. 1: Udviklingen i forsøget Fig. 2: Resultater for deltagerne
I tal og procenter er resultaterne:
Alle deltagere har været i et tidligt og intensivt samtaleforløb
1.564 deltagere (80 %) har været i et aktivt tilbud – langt oftest et jobsøgningstilbud
1.238 (64 %) har været i virksomhedspraktik
995 (51 %) har fundet et fleksjob
0 500 1000 1500 2000 2500
aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 nov-12 feb-13
Første aktive tilbud Virksomheds- praktik Fleksjob
Deltager-
optag 1947
1564 1238
995 Antal deltagere I første aktive tilbud I virksomhedspraktik I fleksjob
Alle deltagere har afsluttet projektdeltagelsen. 482 (25 %) var i jobsøgningstilbud el- ler praktik og fortsat ledige og fleksjobsøgende, da forsøgsperioden udløb. 470 del- tagere (24 %) er afmeldt forsøget undervejs pga. sygdom, indstilling til førtidspensi- on, barsel, flytning eller fordi, de ikke ønskede at medvirke.
Stor va r iat io n me l le m d e 1 3 p ro jekt er
Af den samlede deltagergruppe har godt halvdelen (51 %) fundet et fleksjob. Gennemsnittet dækker over stor variation mellem de 13 projekter:
I et projekt har over 70 % af deltagerne fundet et fleksjob
I to projekter har mellem 60 % og 69 %
I tre projekter har mellem 50 % og 59 %
I to projekter har mellem 40 % og 49 %
I fem projekter har mellem 30 % og 39 % af deltagere fundet et fleksjob.
Der er markant forskel på projekternes resultater. Samlet spænder variationen i, hvor mange af projektdeltagerne, der er ansat i fleksjob, mellem 31 % som det laveste antal og 76 % som det højeste. I evalueringen er der fokus på at finde forklaringerne på denne forskel.
Kort om deltagerne
Deltagergruppens profil1 ligner den samlede gruppe af fleksjobvisiterede i Danmark. (Fleks- jobanalyse, DISCUS 2010):
4 ud af 5 var visiteret til fleksjob på grund af en eller flere fysiske lidelser. 2 ud af 5 på grund af psykiske lidelser. 1 ud af 5 på grund af både fysiske og psykiske lidelser
2 ud af 3 havde en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse
3 ud af 4 havde mere end 10 års erfaring på arbejdsmarkedet
Halvdelen af deltagerne forventede, da de startede projektdeltagelsen, at kunne ar- bejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste ordinære job. Og halvdelen forventede stort set eller delvist at kun- ne løse de samme arbejdsopgaver.
Deltagerne havde forskellige forudsætninger for at finde fleksjob. Der tegnede sig tre delta- gergrupper:
1. Selvfindere var deltagere, som selv kunne søge og finde et fleksjob, og som pri- mært først havde brug for viden om fleksjobordningen og om fleksjobsøgning, samt efterfølgende for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads.
2. Samspillere var deltagere, som havde brug for at få afklaret, hvilke kompetencer de havde, og hvilke opgaver de kunne løse, og som havde brug for viden om fleksjob- søgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt.
3. Støttekrævende var deltagere, der enten ikke kunne se sig selv på arbejdsmarke- det, eller som ønskede fleksjob, men som ikke selv var i stand til at finde eller aftale
1 I profilen indgår køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervserfaring og årsag til fleksjob.
et fleksjob (fx sent udviklede) eller ikke havde tilstrækkelig stor arbejdsevne inden- for den fleksjobordning, der var gældende i forsøgsperioden (før januar 2013), til at kunne opnå ansættelse i fleksjob.
En vigtig pointe med ovennævnte kategorier af deltagerne er, at de ikke skal ses som statiske størrelser. Med den rette påklædning kan støttekrævende ledige blive selvfindere, og udvik- lingen kan også gå den modsatte vej, hvis jobsøgningen ikke giver positive resultater.
Forsøgsprogrammet har fungeret for alle tre grupper.
Deltagernes p rofil har ikke afgørende betyd ning for fleksjob
Alders- og kønsfordelingen blandt de, der har fundet fleksjob adskiller sig ikke væsentligt fra alders- og kønsfordelingen blandt de, der ikke fandt fleksjob i løbet af forsøgsperioden.
Det samme gælder i nogen grad for de øvrige profilfaktorer.
Dog ser det ud til at være lidt vanskeligere for ledige, der har en psykisk lidelse, og for ledige der blot har et uddannelsesniveau svarende til folkeskolen, og for ledige der har mere end 20 års erhvervserfaring (og dermed er tæt på pensionsalderen), og/eller skal skifte branche og have nye arbejdsopgaver. Men forskellene er meget små – andelen af ledige med ét eller flere af ovenstående karakteristika, der finder fleksjob, er næsten lige så stor, som for ledige der har en fysisk sygdom, længere uddannelse, længere tid til pension og fortsat kan arbejde inden for samme branche og helt eller delvist med samme opgaver som tidligere.
En væsentlig faktor for, om deltagerne er lykkedes med at finde fleksjob, har været deres kompetencer i relation til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen og at kunne se sig selv på arbejdsmarkedet (igen). Resultaterne viser, at når deltagerne er blevet klædt rigtigt på af jobcentret, har de været aktive og selv kunnet søge og finde job.
Det er lykkedes for deltagere både med fysiske og psykiske lidelser, og for deltagere både med og uden uddannelse og erhvervserfaring at finde fleksjob.
Det tyder på, at det er indsatsen, der gør forskellen og ikke deltagernes profil.
Tidlige og intensive samtaleforløb
Alle deltagere har fået et tidligt og intensivt samtaleforløb. Nyvisiterede påbegyndte i gen- nemsnit samtaleforløbet 3 uger, efter de var godkendt til fleksjob (med stor variation mel- lem de 13 projekter). De fleste havde 1-2 samtaler, før de begyndte i jobsøgningstilbud.
7 % af deltagerne blev efterfølgende ansat i fleksjob uden at have modtaget anden indsats end samtaler
8 % begyndte i virksomhedspraktik efter samtalerne.
En mindre gruppe kunne altså ’nøjes med’ samtaleforløb og fandt derefter job eller praktik.
Der ser ud til at være en klar sammenhæng mellem, hvor hurtigt samtaleforløbet blev sat i gang og hvor stor en procentandel, der fandt fleksjob straks efter samtaleforløbet. Der er bedst resultater, når samtaleforløbet startede 2 uger efter godkendelsen til fleksjob.
Metoder i samtalerne
Samtalerne har typisk været baseret på coachende og anerkendende metoder. De blev ge- nerelt brugt til afklaring og sparring på kompetencer og jobmuligheder, til at motivere og (gen)skabe arbejdsidentitet, og til at vælge den rette indsats på det rette tidspunkt.
Jobcentrene har fremhævet ugentlige samtaler og mulighed for individuel tilpasning som det mest virkningsfulde til at skabe progression i jobsøgningsprocessen.
Samlet set viser forsøget, at tidlige og intensive samtaleforløb sikrede, at:
selvfinderne (de deltagere, der selv kunne søge fleksjob) hurtigt fik den viden om fleksjobordningen og jobsøgning, de havde brug for. Og de kunne om nødvendigt få opbakning til at komme hurtigt gang, og til ikke at gå i stå.
jobcentret hurtigt opnåede viden om de deltagere, der havde brug for en ekstra ind- sats, for selv at kunne søge og finde et fleksjob - samspillerne - og de støttekræven- de, der havde brug for, at jobcentret hjalp med at finde fleksjobbet.
Jobsøgningstilbud, der fremmer selvaktivitet
80 % af deltagerne har deltaget i jobsøgningstilbud. De påbegyndte i gennemsnit jobsøg- ningstilbuddet 3 uger efter, de havde haft første samtale (stor variation ml. projekterne).
10 % blev ansat i fleksjob efter jobsøgningstilbuddet og uden virksomhedspraktik.
En mindre gruppe - samspillere og nogle selvfindere - kunne altså ’nøjes med’ samtaleforløb og jobsøgningsilbud og fandt derefter job.
Der ser ud til at være en sammenhæng mellem, hvor hurtigt jobsøgningstilbud igangsæt- tes, og hvor mange deltagere, der finder job umiddelbart efter jobsøgningstilbuddet. Der er bedst resultater, når jobsøgningstilbuddet blev igangsat inden for 3 uger.
Metoder i jobsøgningstilbud
Projekternes jobsøgningstilbud blev udviklet særligt til forsøgsprogrammets målgruppe. I hovedparten af projekterne blev tilbuddet en kombination af individuelle og gruppebasere- de forløb, primært rettet mod fleksjobsøgning og at klæde de ledige på til selv at være akti- ve. For 1/3 af deltagerne blev forløbet også rettet mod håndtering af sygdom/livssituation.
Det er ikke deltagelse i bestemte typer jobsøgningstilbud, der har skabt resultater - således at individuelle forløb i særlig grad skabte resultater, eller at bestemte gruppebaserede forløb gjorde det. Det ser ud til at have haft størst betydning, om forløbet blev tilrettelagt, som en kombination af elementer, der matchede den enkeltes udfordringer med at finde fleksjob.
Samlet viser forsøget, at målrettede jobsøgningstilbud sikrede, at:
de ledige blev klædt på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen, bl.a. gennem afklaring af hvilke kompetencer, en virksomhed kunne være interesseret i; ved for- beredelse af virksomhedskontakt evt. inden for en ny branche og ved at definere klare delmål om og med virksomhedspraktik som et skridt på vejen.
I projekter med gode resultater var tilbuddet tidsafgrænsede modulforløb, der blev sammensat individuelt ud fra den enkelte deltagers aktuelle behov og muligheder.
Sundhedstilbud
I hovedparten af projekterne har man forsøgt sig med sundhedstilbud til deltagerne. I fire projekter har alle deltagerne modtaget sundhedstilbud samtidig med jobsøgningstilbud, og i fem projekter har deltagere med særlige behov fået sundhedstilbud. Sundhedstilbud har generelt ligget i begyndelsen af deltagernes forløb – som indgang til eller parallelt med/integreret i jobsøgningstilbud.
Forsøget viser, at et sundhedstilbud kan skabe udvikling for deltagere, hvis helbredsproble- mer står i vejen for job ved at øge selvtillid, synliggøre ressourcer og skånebehov, optræne arbejdsevne og finde en måde at leve med både helbredsproblemer og job.
Tidlig, virksomhedsrettet indsats
64 % af deltagerne har været i virksomhedspraktik. De påbegyndte i gennemsnit praktik 3,5 mdr. efter, de havde haft første samtale i jobcentret (stor variation mellem projekterne).
For knap halvdelen (hovedsageligt de, der ikke havde et job i udsigt umiddelbart efter prak- tik) blev virksomhedspraktik kombineret med fortsat samtaleforløb og jobsøgningstilbud – tilpasset deltagerens fortsatte samtidige praktikforløb.
54 % af de deltagere, der har været i praktik, blev ansat i fleksjob efterfølgende.
Det har været forskelligt fra projekt til projekt, hvor stor en andel af deltagerne, der selv har fundet deres praktikvirksomhed. I de projekter, der er lykkedes bedst med at klæde delta- gerne på til selv at være aktive, var det omkring halvdelen, i andre næsten ingen.
Den største gruppe ledige havde altså brug for både samtaleforløb, jobsøgningstilbud og praktik for at finde fleksjob. Der er tilsyneladende ikke en entydig sammenhæng mellem, hvor hurtigt deltagerne kommer i praktik, og hvor stor en andel, der ansættes i fleksjob efter praktik. Også deltagere, der først kom i praktik 4-6 måneder efter første samtale, er efterfølgende kommet i fleksjob.
Metoder i virksomhedsrettet indsats
I projekter med gode resultater var praktik prioriteret højt og målrettet den enkelte lediges behov og situation. Praktik blev anvendt strategisk til en bred vifte af formål: At få fleksjob- bet endeligt på plads, at skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken, at af- prøve et nyt arbejdsområde, at få nye kvalifikationer, at afklare skånehensyn, at udvide sit netværk eller at være ’træningsbane’ for at øge selvtilliden som et led i en udviklingsproces.
Samlet viser forsøget, at virksomhedspraktik er et vigtigt redskab til skabelse af nye fleksjob.
Kort, individuelt tilrettelagt praktik til ledige, der havde brug for en ekstra indsats fx for at afklare branche og arbejdsopgaver, primært selvfindere eller samspillere.
Til de støttekrævende, der var længst væk fra arbejdsmarkedet, blev der anvendt længerevarende praktikker af afklarende og kompetenceudviklende karakter.
Der var ikke en klar og entydig sammenhæng mellem, hvor hurtigt praktik blev etableret og hvor mange, der fandt fleksjob. Projekter, der etablerede praktik meget hurtigt, fik ikke au-
tomatisk flest i job. Der var heller ikke isoleret set en klar sammenhæng mellem, hvor stor en andel af projektdeltagerne, der kom i praktik, og hvor mange, der fandt fleksjob.
Det afgørende ser ud til at være, at praktik blev prioriteret højt og igangsat, når der var et klart mål med praktik for den enkelte. Der ser ud til at være en positiv sammenhæng mel- lem, hvor stor en andel der kom i fleksjob og: Om praktikken blev anvendt målrettet (det var klart for alle, hvad målet var); om deltagerne selv fandt praktik, og om virksomhedskonsu- lenten kendte både den enkelte ledige og det lokale arbejdsmarked og kunne bistå med at finde det rette match mellem virksomhed og ledig.
Desuden var det afgørende, at der var en klar milepæl i projektet om praktik på et bestemt tidspunkt, fx efter 1 eller 3 måneder (hvis ikke deltageren forinden havde fundet et fleksjob).
Virksomhedssamarbej det
De 6 projekter, der har fået den højeste andel ansat i fleksjob, er alle derudover gået nye veje i virksomhedssamarbejdet. De har fx deltaget i lokale erhvervsnetværk, de har analyse- ret og udarbejdet strategi for det lokale virksomhedssamarbejde eller udviklet et tæt samar- bejde med virksomhederne om fleksjob. Og de har gennemført en strategisk informations- indsats om fleksjob til lokale virksomheder.
De 6 projektet har haft stort fokus på virksomhedsindsatsen og har prioriteret, at indsatsen skulle klæde de ledige på til selv at kontakte virksomheder og komme i dialog om jobmulig- heder. Ligeledes har de haft faste milepæle for virksomhedskontakt indlagt i jobsøgningstil- bud og prioriteret det rette match mellem ledig og virksomhed meget højt fx ved, at den samme virksomhedskonsulent varetager samtaleforløb, jobsøgningsproces og virksomheds- kontakt.
Fleksjobbene
51 % af deltagerne kom i fleksjob i forsøgsperioden. 7 % har kun deltaget i et samtaleforløb, 10 % har deltaget i både samtaleforløb og jobsøgningstilbud, mens de øvrige både har delta- get i samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik.
Evaluators samlede konklusion er, at de fire elementer – tidlige og intensive samtaleforløb, relevante jobsøgningstilbud evt. kombineret med et sundhedstilbud og tidlig virksomheds- rettet indsats – har virket hver for sig. Men, at det især er kombinationen af elementerne i et fleksibelt forløb tilpasset den enkelte deltagers behov, der for alvor giver resultater.
Samtidig har organiseringen og rammerne for indsatsen samt en værdibaseret tilgang i job- centret haft betydning. Jobcentre med gode resultater har understøttet deltagernes auto- nomi – så det har været muligt (let) for deltagerne selv at være aktive, så der har været fo- kus på at skabe og bruge netværk mellem ledige, og så der har været adgang til hurtig ind- sats fra jobcentrets side, når det har været nødvendigt.
Sidst, men ikke mindst har udvikling af et lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob haft betydning for forsøgets resultater.
Kvantitative effektmålinger med udgangspunkt i DREAM databasen
Den sta ti st iske met odes sty rke r og s vag hede r
Metrica har som en del af slutevalueringen lavet selvstændige effektmålinger for alle perso- ner på ledighedsydelse i de 13 projektjobcentre fra projektstart 1. maj (for 4 jobcentre) og 1.
august (for de resterende jobcentre) 2011 til uge 4 i 2013.
Effektmålingen forsøger at beskrive, hvordan det var gået i fravær af indsats, og således at muliggøre en sammenligning af resultaterne fra indsatsen med en situation uden indsats.
Uden en decideret effektmåling er det således ikke muligt at belyse om de fundne resultater er fremkommet som en konsekvens af indsatsen, eller om det skyldes andre forhold.
Effektevalueringen er baseret på en ofte brugt statistisk metode i situationer, hvor der er personer, der modtager en indsats i et geografisk område, og hvor disse kan sammenlignes med lignende personer i andre geografiske områder.
Styrken ved den statistiske metode er, at den udnytter muligheden for, at der er sammenlig- nelige kommuner, der som udgangspunkt ikke har udført den pågældende indsats, og at man ved at sammenligne med disse kan afdække effekten af forsøgsindsatsen.
Det er vigtigt at understrege, at effektmålingerne skal læses med et vist forbehold, idet ef- fektmålingens evne til at beregne den sande effekt af indsatsen i høj grad afhænger af, om antagelserne, der understøtter den statistiske model, er opfyldt. Effektmålets kvalitet af- hænger af, hvor brugbart sammenligningsgrundlaget er:
Da vi ikke ved, hvilken indsats der er gennemført i sammenligningskommunerne, kan effektmålet være mindre præcist.
Der kan være indsatskommuner, hvor indsatsen i forsøgsperioden ikke adskiller sig væsentligt fra indsatsen før forsøgsperioden. Så kan der ikke forventes en målbar ef- fekt.
Der er en række jobcentre, hvor det ikke er alle nyledige og nyvisiterede, der har modtaget forsøgsindsatsen. Det kan mindske en eventuel effekt. Og hvis det er en bestemt gruppe, der er tilbudt indsatsen, vil det kunne give et skævt billede.
Der kan være ændringer i gruppen af nyledige og nyvisiterede undervejs. Hvis fx fær- re visiteres til førtidspension, og det betyder, at der er flere på ledighedsydelse, der har svært ved at finde et fleksjob, vil dette have tendens til at trække i retning af et negativt effektmål.
De nævnte udfordringer for den statistiske metode understreger vigtigheden af at se ef- fektmålene i sammenhæng, men også i høj grad af at sammenholde effektmålene med de resultater, der fremkommer fra surveydata fra webregistreringen og kvalitative data.
Metrica redegør yderligere for de metodiske forbehold sidst i rapporten under Metode og datagrundlag.
Kon k lus ion er på ef fe kt mål i nge rne
Med disse forbehold in mente, opsummerer Metrica de samlede konklusioner på effektmå- lingerne for de 13 projektjobcentre således:
Der er en gennemgående effekt på øget brug af virksomhedsrettet aktivering i de deltagende jobcentre i forhold til deres respektive sammenligningskommuner.
Når det gælder de øvrige effektmål, er der som hovedregel ikke statistisk signifikante effek- ter. Der kan sagtens være nogle relevante udviklinger, som kan anvendes i design af yderlige- re indsatser for denne gruppe af ledige. Men baseret på de målinger, der er foretaget i denne evaluering er de fundne effekter som udgangspunkt for usikre til at kunne bruges som klar dokumentation for, at indsatsen har påvirket afgang fra ledighedsydelse, overgang til fleks- job/ordinær beskæftigelse eller afgang til førtidspension.
Der er for enkelte jobcentre fundet signifikante resultater og tydelige mønstre.
Nedenstående tabel indeholder de opsummerende resultater.
Tabel 2: Opsummering af effektmål for de 13 indsatser2
Kommune Andel på
ledigheds ydelse
Andel, der overgår til job
Andel, der over- går til førtidspen- sion
Andel, der er i virksom- hedsrettet aktivering
Brøndby (-) (+) 0 +
Gladsaxe 0 0 (-) 0
Hedensted (-) (-) 0 0
København (+) (-) 0 0
Lyngby-Taarbæk - + 0 +
Næstved 0 0 (-) +
Norddjurs og Syddjurs 0 (-) 0 +
Odense + - - (+)
Silkeborg - (+) (+) 0
Sønderborg 0 (-) 0 0
Thisted (-) 0 0 +
Aabenraa - + + 0
Aarhus 0 0 - +
Som det fremgår af ovenstående tabel, er det tydeligste billede, at der har været øget brug af virksomhedsrettet aktivering, der ligger udover, hvad der har været i klyngekommunerne.
Der er således en signifikant positiv effekt i 6 ud af 13 jobcentre.
Når det gælder andel på ledighedsydelse, er der 3 jobcentre, der formår at nedbringe ande- len signifikant og kun et jobcenter, hvor andelen er højere efter indsatsen. For de øvrige er der endvidere i 3 jobcentre er en negativ tendens og kun et, hvor der er en positiv tendens.
Der er 2 jobcentre, der formår at øge andelen, som overgår til job signifikant, og et par styk- ker til, hvor der er en positiv tendens. Der er et enkelt jobcenter, hvor andelen, der overgår til job, falder efter indsatsens start.
2 + og – i tabellen angiver, at der findes en overvejende positiv / negativ signifikant effekt. Hvis tegnene er i pa- rentes, er effekten ikke signifikant på 90 % signifikansniveauet. 0 angiver, at der ikke er nogen tydelig effekt.
Når det gælder overgang til førtidspension, som er et beskedent fænomen i de fleste jobcent- re, er der 2, der har nedbragt denne overgang som følge af indsatsen, men i langt de fleste har der ikke været nogen påvirkning af denne overgang.
Det skal understreges, at de beregnede effekter er forbundet med stor usikkerhed, da det ikke er muligt at tage højde for, om der foregår andre indsatser i de kommuner, der sammen- lignes med, eller om indsatskommunerne har haft lignende indsatser i perioden, før inspirati- onsprojektet startede, ligesom sammensætningseffekter kan påvirke de beregnede effekter, fx hvis en øget fokus over tid på at begrænse tilgangen til førtidspension giver flere – og gen- nemsnitligt svagere – nyvisiterede på ledighedsydelse.
I rapportens del 2 redegøres for effektmålingerne for hvert projekt.
Anbefalinger
På baggrund af Nyfleks forsøget anbefales en model, hvor
samtale- og jobsøgningsforløb for ledige tilrettelægges med udgangspunkt i en vi- dereudvikling af Nyfleks modellen
strategisk anvendelse af virksomhedspraktik målrettet den lediges behov har høje- ste prioritet
et lokalt virksomhedssamarbejde om fleksjob prioriteres Modellen kan afprøves i et nyt forsøg.
Jobcentre uden for Nyfleks forsøget anbefales at kvalificere deres indsats på baggrund af den anbefalede model - eller dele af modellen - suppleret med erfaringer fra de enkelte projekters forsøgsindsatser.
Tilrettelæggelse af et nyt forsøg samt kvalificering af en eksisterende lokal indsats kan tage udgangspunkt i nedenstående præciserede anbefalinger.
Indsats i jobcentret
M øde t me l le m j ob cent e r og l ed ige , de r sk al f in de f l eks job
De ledige har forskellige forudsætninger for at søge og finde fleksjob. Nogle finder selv fleks- job, andre har brug for hjælp eller støtte fra jobcentret.
Jobcentrets indsats skal være differentieret og fleksibel, så den enkelte ledige får den viden, det samspil eller den støtte, som vedkommende har brug for - for aktivt at kunne søge og finde fleksjob.
Tidlige og intensive samtaleforløb
De ledige skal starte i et tidligt og intensivt samtaleforløb inden for 2 uger efter godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed efter tidligere fleksjobansættelse.
Samtaleforløbet skal sikre:
at ledige, der selv kan søge fleksjob, hurtigt får den viden, de har brug for, og om nødvendige opbakning til at komme hurtigt i gang med jobsøgningen og ikke gå i stå
at jobcentret hurtigt får viden om de ledige, der har brug for en større indsats for at kunne søge og finde et fleksjob, og viden om de, der har brug for, at jobcentret hjælper med at finde og aftale fleksjobbet for dem
at der følges op og evalueres på jobsøgningsprocessen, og at indsatsen løbende til- passes den lediges aktuelle behov.
Det optimale samtaleforløb er et tidligt og intensivt, individuelt forløb, tilrettelagt efter den lediges behov, inden for en ramme hvor der er:
kvalitet i overlevering af nyvisiterede og nyledige fra sygedagpenge- til ledigheds- ydelsesteamet
et indledende informationsmøde med tidlig og grundig information om fleksjob, fleksjobsøgning, forventning om og muligheder for selv at være aktiv som ledig, samt om jobcentrets tilbud og herunder mulighed for praktik. Tid til spørgsmål og dialog
umiddelbart herefter en personlig samtale med fokus på jobønsker og -muligheder, jobsøgning og behov for deltagelse i jobcentrets tilbud – forventningsafstemning og planlægning af den lediges forløb
ugentlige samtaler som udgangspunkt – men med mulighed for en individuel tilpas- ning af intensitet og samtale/kontaktform (møde, telefon, mail, sms) ud fra den en- keltes aktuelle behov og ønsker
en fast kontaktperson (jobkonsulent), der både får kendskab til den ledige og har kendskab til fleksjob, jobsøgning og det lokale arbejdsmarked
fokus på den lediges kompetencer, jobønsker og muligheder, jobsøgning og virk- somhedskontakt. Fokus på, hvad den ledige selv kan gøre
fokus på afklaring, valg og opfølgning på indsats (jobcentrets tilbud). Fokus på virk- somhedspraktik tidligst muligt, men med et klart mål.
En mindre del af de ledige kan finde job, hvis de udelukkende får tilbudt et samtaleforløb, men de fleste har brug for at kombinere samtaleforløb med jobsøgningstilbud og virksom- hedspraktik. Et tidligt og intensivt samtaleforløb skal derfor sjældent stå alene.
Jobsøgningstilbud
De ledige tilbydes et jobsøgningstilbud senest efter 3 ugers ledighed. Jobsøgningstilbuddet bør tilpasses den enkelte lediges udfordringer med at søge og finde fleksjob, så den enkelte klædes på og kan være aktiv i jobsøgningsprocessen. Det sikrer lediges autonomi og det frigør ressourcer i jobcentret til de ledige, der har mest brug for hjælp.
Følgende elementer bør indgå i tilbudsviften:
Formidling af viden om fleksjobsøgning og det lokale arbejdsmarked, samt hjælp til at omsætte dette til egen situation fx via gruppeøvelser og -diskussioner, individuel- le øvelser, viden om hvordan andre har fundet job etc.
Kompetenceafklaring: Hvad kan jeg tilbyde en arbejdsgiver? Hvordan kan mine skå- nehensyn håndteres?
Afklaring af fremtidigt jobområde/branche/opgaver: Hvor kan mine kompetencer bru- ges?
Viden om fleksjobordningen: Hvad kan jeg fortælle en arbejdsgiver om fleksjob?
Virksomhedskontakt: Hvordan kommer jeg i kontakt og dialog med virksomheder om muligheder og herunder brug af virksomhedspraktik som et skridt på vejen til job?
Jobrettet sundhedstilbud, når der er helbredsmæssige barrierer for jobsøgning og et hverdagsliv med fleksjob. Fokus på håndtering af helbredsproblemer, så de ikke står i vejen for job.
Der skal være klare mål og milepæle i jobsøgningsprocessen, herunder mål med evt. virk- somhedspraktik.
Virksomhedsindsats
Vi rk somh eds pr akt ik
De fleste ledige har brug for både et samtaleforløb, et jobsøgningstilbud og en eller flere virksomhedspraktikker for at finde fleksjob. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt redskab til at skabe nye fleksjob, og bør prioriteres højt.
Ledige, der skal finde fleksjob, bør tidligst muligt tilbydes virksomhedspraktik - når det opfyl- der et eller flere af følgende formål:
Få fleksjobbet på plads
Skabe jobmuligheder, der ikke var der forud for praktikken
Afprøve et nyt arbejdsområde
Få nye kvalifikationer
Afklare skånehensyn
Udvide netværk
Agere ’træningsbane’ for at øge selvtilliden før en ansættelse i fleksjob
Før praktik skal formålet og målet med praktikforløbet afklares. Det er afgørende, at praktik- ken giver mening for alle parter; matchet mellem ledig og virksomhed er vigtigt.
Praktikken skal som udgangspunkt være individuel, kort (4 uger med mulighed for forlængel- se) og målrettet. For ledige med behov for at erhverve nye kompetencer eller have en ’træ- ningsbane’ før en ansættelse i fleksjob, kan længerevarende praktik og brug af ’faste pladser’
i fx virksomhedscentre give resultater.
Hvis ikke der er en jobåbning i forlængelse af praktikken, bør den ledige sideløbende deltage i et jobsøgningstilbud for fortsat at holde fokus på jobsøgning.
Lokalt virksomhedssa marbejde om fleksjob
Uanset at ledige med den rette indsats kan klædes på til selv at søge og finde fleksjob, viser Nyfleks forsøgets resultater, at mange ledige har brug for jobcentrets hjælp til at åbne døre til virksomhederne.
Det lokale virksomhedssamarbejde om fleksjob bør derfor prioriteres, fx ved at:
udvikle jobcentrets lokale virksomhedssamarbejde gennem:
o opkvalificering af jobkonsulenter i fleksjobformidling
o analyse af det lokale fleksjob-arbejdsmarked, samt udvikling af en strategi for virksomhedssamarbejdet om fleksjob og implementere den
o (op)dyrkning af partnerskaber med lokale erhvervsnetværk o udarbejdelse af en strategisk informationsindsats
sikre, at der er kort mellem ledige og virksomheder (helst kun en og samme virk- somhedskonsulent, der har kontakten begge veje)
have stort fokus på at bringe ledige og virksomheder i kontakt med hinanden – via fx faste (tidlige) deadlines for, hvornår der skal være fundet en praktik. Faste deadlines holder fokus på virksomhedskontakt både hos ledige og virksomhedskonsulenter
på længere sigt etablere et samarbejde med lokale virksomheder, der gør, at virk- somhederne selv melder jobordrer med fleksjob ind til jobcentret og generelt er åben for at etablere fleksjob.
DEL 1. RESULTATER
Her redegøres for forsøgets kvantitative og kvalitative resultater3. Først hvordan forsøgs- programmet er implementeret, dernæst for deltagerne profil og hvorvidt deltagernes bag- grund har haft betydning for, om de har fundet fleksjob.
Herefter redegøres mere grundigt for de kvantitative og kvalitative resultater af hvert af forsøgsprogrammets 4 elementer: Tidlige og intensive samtaleforløb; jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at være aktive i fleksjobsøgningen; sundhedstilbud samt tidlig virksomhedsrettet indsats. Sidst præsenteres resultaterne i form af fleksjob, og hvordan jobbene er skabt.
Deltagere i Nyfleks forsøget
Der har i alt været 1.947 deltagere i de 13 projekter; lidt flere end de forventede 1.900 del- tagere4. Projekternes deltageroptag har varieret; nogle projekter har optaget en del flere end forventet, enkelte har optaget færre. Alle projekter har optaget mindst 50 deltagere, hvilket var minimumskravet. De enkelte projekters deltageroptag kan ses i rapportens del 2.
Deltageroptag og deltagerflow
Samlet set har deltageroptaget og igangsætning af samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomhedspraktik været jævnt og som forventet gennem hele forsøgsperioden. Forsøget er dermed gennemført med tilfredsstillende deltageroptag og deltagerflow.
Fig. 3 viser udviklingen i forsøget fra praksisperiodens start 5 til slut 31. januar 2013. Heraf ses det, at deltageroptag og igangsætning af samtaleforløb har været stabilt i hele forsøgs- programmet, og at deltagerne jævnt og hurtigt er kommet i gang i det første aktive tilbud, begyndt i virksomhedspraktik og blevet ansat i fleksjob.
Fig. 3: Udviklingen i deltageroptag og deltagerflow i forsøgets praksisperiode.
3Når vi i rapporten omtaler resultater, mener vi resultater af forsøgsindsatsen for deltagerne i forsøget. Når vi taler om effekt, mener vi effekt af indsats for den samlede målgruppe af ledige med højst 13 ugers ledighed, der er godkendt til fleksjob i de enkelte deltagende kommuner – i samme periode som forsøget.
4 I Midtvejsnotatet er der redegjort for faktorer, der har påvirket deltageroptaget (Midtvejsnotat, Nyfleks for- søgsprogram, DISCUS 2012).
5 1. maj 2011 for 4 projekters vedkommende og 1. august 2011 for hovedgruppen på 9 projekter.
0 500 1000 1500 2000 2500
Deltageroptag og opstart af samtaleforløb Første aktive tilbud Virksomhedspraktik Fleksjob
Deltagerflow
1. Af forsøgets 1.947 deltagere påbegyndte 100 % et intensivt samtaleforløb
Uden anden indsats end samtaler blev 7 % af deltagerne ansat i fleksjob og 8 % star- tede i virksomhedspraktik. 5 % blev afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob6.
2. 80 % (1.564) af forsøgets deltagere, har deltaget i et aktivt tilbud (jobsøgningstil- bud).
Efter deltagelse i jobsøgningstilbud blev 10 % af deltagerne ansat i fleksjob og 18 % afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob.
3. I alt 64 % af deltagerne (1.238) har været i virksomhedspraktik
Efter deltagelse i en eller flere virksomhedspraktikker blev 56 % af deltagerne ansat i fleksjob og 44 % blev afmeldt projektet igen uden at have fundet fleksjob.
4. I alt 51 % (995) af Nyfleks forsøgets deltagere kom i fleksjob
Nedenstående figur viser, at der er stor variation i hvor stor en andel af de 13 projekters deltagere, der er kommet i fleksjob7.
Fig. 4: Procentandel af deltagerne, der har fundet fleksjob i de enkelte projekter.
I det følgende undersøges årsagerne til denne forskel. Hvilken betydning har deltagernes profil og indsatsens forskellige elementer (samtaleforløb, jobsøgningstilbud og virksomheds- praktik) for, hvor mange, der fandt fleksjob.
6Årsager til afmelding uden fleksjob har været langvarig sygdom der umuliggjorde deltagelse, flytning fra kom- munen, barsel, indstilling til førtidspension, at deltagerne ikke ønskede at deltage og ikke medvirkede i forsøget – eller at forsøget sluttede.
7 Det skal bemærkes, at Silkeborg, som har fået 76 % i job primært har visiteret deltagere som er klar til job (for at sikre et tilstrækkeligt antal deltagere har Silkeborg dog også visiteret deltagere, der var mindre jobparate).
Projektet i Norddjurs og Syddjurs, som har fået 31 % af deltagerne i fleksjob, har primært visiteret deltagere, som blev vurderet til at have behov for en mere håndholdt og afklarende indsats end normalindsatsen for fleksjobvisi- terede i jobcentret.
76 65 60 59 58 55
48 42 38 38 37 36 31
Deltagerprofil
K øn o g a ld er
Knap 2 ud af 3 deltagere var kvinder. 3 ud af 4 var over 40 år. Køn og alder har ikke været afgørende for, om deltagerne fandt fleksjob.
62 % af deltagerne var kvinder, 38 % var mænd
5 % af deltagerne var 30 eller derunder, 20 % var 31-40 år, 33 % var 41-50 år, 36 % var 51-60 år, 6 % var over 60 år
Der er minimale forskelle på, hvem der kom i fleksjob.
Fo rsø rg el se
Hovedparten af deltagere modtog ledighedsydelse. Deltagernes forsørgelsesgrundlag har ikke været afgørende for, om de fandt fleksjob.
89 % modtog ledighedsydelse, og 11 % modtog kontanthjælp eller særlig ydelse
Samme andel af deltagere, der modtager ledighedsydelse og kontanthjælp kom i fleksjob.
Å rsag t il f le ksj ob
4 ud af 5 var visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse. 2 ud af 5 pga. psykisk lidelse (1 ud af 5 havde både fysisk og psykisk lidelse).
78 % var visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse, 41 % pga. psykisk lidelse. 19 % af del- tagerne pga. både fysiske og psykiske lidelser.
To jobcentre skiller sig ud fra gennemsnittet:
o Norddjurs havde en højere andel (92 %) visiteret pga. fysisk lidelse og tilsvaren- de lavere andel pga. psykiske lidelser.
o Aarhus havde en lavere andel (65 %) visiteret pga. fysisk lidelse og tilsvarende flere pga. psykiske lidelser.
Udd ann el se
2 ud af 3 havde en kompetencegivende uddannelse.
65 % havde en kompetencegivende uddannelse, heraf havde 47 % en erhvervsud- dannelse og 18 % en videregående uddannelse. 7 % havde en ungdomsuddannelse.
24 % havde alene afsluttet folkeskolen, og de resterende 4 % havde ikke afsluttet folkeskolen.
Fire jobcentre skiller sig ud fra gennemsnittet:
o Norddjurs og Syddjurs deltagerne havde et markant lavere uddannelsesniveau;
24 % havde en erhvervsuddannelse og 53 % havde blot afsluttet folkeskolen o Aarhus deltagerne havde et højere uddannelsesniveau, 41 % havde en videre-
gående uddannelse og 40 % havde blot afsluttet folkeskolen
o Næstved og Sønderborg havde begge en højere andel med en erhvervsuddan- nelse (62 %) og en tilsvarende lavere andel med en videregående uddannelse, hhv. 8 % og 10 %.
E rhv er vse r fa ri ng
Deltagerne havde typisk lang erhvervserfaring.
71 % af deltagerne havde mere end 10 års erhvervserfaring, inden de blev godkendt til fleksjob. 32 % havde 10-20 års erhvervserfaring, mens 39 % havde mere end 20 års erhvervserfaring. 29 % af deltagerne havde under 10 års erhvervserfaring.
Lidt færre fandt fleksjob i følgende delmålgrupper:
Deltagere, der var visiteret pga. psykisk årsag (5 % forskel)
Deltagere, der blot havde afsluttet folkeskole (5 % forskel)
Deltagere, der havde mere end 20 års erhvervserfaring (3% forskel) Fo rve ntn ing om br an ch e og ar bej dso pga ve r
Halvdelen af deltagerne forventede ikke - eller vidste ikke - om de kunne arbejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste job.
Det har været lidt sværere at finde fleksjob for de, der forventede at skulle skifte branche og arbejdsopgaver.
51 % vurderede, at de i det kommende fleksjob kunne arbejde i samme branche. 23
% mente ikke, de kunne. Og 26 % vidste ikke, om de kunne arbejde inden for samme branche
49 % forventede at kunne løse samme type arbejdsopgaver i et kommende fleksjob som i seneste ordinære job. En tredjedel (32 %) vurderede kun i mindre grad eller slet ikke at kunne løse samme type arbejdsopgaver. De resterende 19 % vidste ikke, om de kunne løse samme type arbejdsopgaver.
Lidt færre har fundet fleksjob blandt de deltagere, der:
selv vurderede, at de ikke kunne arbejde inden for samme branche som tidligere (7
% forskel)
selv vurderede, at de ikke kunne arbejde med samme type arbejdsopgaver som tidli- gere (9 % forskel).
Opsummerende viser profilen, at deltagergruppen i Nyfleks forsøget ligner den samlede gruppe, der er tilkendt fleksjob, hvad angår køn, alder, uddannelse og erhvervserfaring8. Årsag til fleksjob, uddannelse og erhvervserfaring osv. har ikke været afgørende for, om deltagerne fandt fleksjob.
Projekternes erfaringer med deltagergruppen
En væsentlig faktor for, om deltagerne fandt fleksjob, var, at deltagerne selv var aktive i jobsøgningsprocessen og kunne se sig selv på arbejdsmarkedet. Nyfleks forsøget viser, at ledige, der skal finde fleksjob, kunne inddeles i tre hovedgrupper: En mindre gruppe var selvfindere, hovedparten var samspillere og en sidste gruppe var støttekrævende.
8I Midtvejsnotat for Nyfleks forsøget (DISCUS 2012) sammenlignes profilen af nyfleks deltagerne med profilen af fleksjobansatte fra Landsdækkende fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner (DISCUS 2010).
Ved disse 3 kategorier forstås:
1. Selvfindere var deltagere, som selv kunne søge og finde et fleksjob og som primært havde brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads. I projekterne vurderer man, at ca. 10 % af deltagerne tilhørte denne målgruppe (andelen varierer mellem 5 % og 15 %).
2. Samspillere var de deltagere, som havde brug for at få afklaret, hvilke kompetencer de kunne tilbyde en arbejdsgiver, og hvilke opgaver de kunne løse, og som havde brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt.
Projekterne vurderede, at ca. 60 % af deltagerne tilhørte denne målgruppe.
3. Støttekrævende var de deltagere, der enten ikke kunne se sig selv på arbejdsmar- kedet og havde ønske om førtidspension, eller som ønskede fleksjob, men ikke havde tilstrækkelig stor arbejdsevne inden for den fleksjobordning, der var gælden- de i forsøget, til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Der har været behov for at ar- bejde med disse barrierer for fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid – samt forandre det negative syn på fleksjob hos deltagere, der ikke ønskede job.Der var også en mindre gruppe deltagere, der ønskede fleksjob og havde stabil arbejdsevne, men som ikke selv var i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). De havde brug for, at jobcentret både fandt og aftalte fleksjobbet for dem9. I projekterne vurderes det, at ca. 30 % af deltagerne tilhørte målgruppen af støttekrævende.
En vigtig pointe med ovenstående kategorier er, at de ikke er statiske. Der var deltagere, som selv gik i gang med at søge job, da de blev visiteret ind i projektet, men ikke fandt et fleksjob og efterhånden endte med at have brug for hjælp og støtte fra jobcentrets side. Og tilsvarende var der deltagere, der ikke af sig selv gik i gang med at søge fleksjob, men som med den rette indsats på det rette tidspunkt blev selvhjulpne, og selv fandt job.
En anden vigtig pointe er, at jo flere ledige jobcentrene hjalp til selv at være aktive, jo flere ressourcer blev frigjort til de, der havde vanskeligst ved at søge og finde fleksjob.
Delkonklusion: Deltagernes profil
Gennemgangen af deltagernes profil og profilens betydning giver grundlag for at konklude- re følgende:
Deltagernes profil havde ikke afgørende betydning for, om de fandt fleksjob. Det, der havde betydning, var, om indsatsen i jobcentret var differentieret og fleksibel, så den enkelte ledige fik den viden, det samspil eller den støtte, vedkommende havde brug for, for at (kunne) være aktiv i processen med at søge og finde fleksjob.
Hvordan projekterne har gjort dette, uddybes i det følgende.
9 Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget. Det skal understreges, at der er både selvfinde- re, samspillere og støttekrævende i alle aldersgrupper, hos både mænd og kvinder, og med forskellige uddan- nelser og erhvervserfaringer.
Tidlige og intensive samtaleforløb
Her gennemgås implementering og resultater af forsøgsprogrammets første element: Tidlige og intensive samtaleforløb. Der ses på, hvordan samtaleforløbene er gennemført på tværs af forsøgsprojekterne og på de kvantitative og kvalitative resultater.
Kvantitative resultater af tidlige og intensive samtaleforløb
Alle 1.947 deltagere har deltaget i et tidligt og intensivt samtaleforløb. Nyvisiterede har i gennemsnit påbegyndt deres samtaleforløb 20,6 dage efter, de er godkendt til fleksjob.
Der er en del variation mellem projekterne i, hvor hurtigt deltagerne blev visiteret til projek- tet og havde den første samtale efter godkendelse til fleksjob.
Korteste gennemsnitlige varighed: i Thisted, Lyngby-Taarbæk og Sønderborg (under 10 dage), samt Aarhus, Odense, Brøndby (under 20 dage).
Længste gennemsnitlige varighed: i Hedensted, Gladsaxe, Silkeborg (under 30 dage), Norddjurs/Syddjurs, Aabenraa, Næstved (under 40 dage) samt København (45 dage).
Som figur 5 viser, er der en positiv sammenhæng mellem, hvor mange dage der gik, fra del- tagerne blev godkendt til fleksjob, til de blev visiteret til projekterne og havde første samtale - og hvor stor en procentandel af deltagerne, som kom i job efter samtaleforløbet.
Projekter med ca. 2 uger mellem godkendelsen til fleksjob og første samtale har den højeste procentandel af deres deltagere i fleksjob efter samtaleforløbet, mens projekter med længe- re tid imellem har en lavere andel, der kommer i fleksjob straks efter samtaleforløbet10. Kort sagt: Tidspunktet for opstart af samtaleforløbet havde betydning for, hvor mange der meget hurtigt – uden anden indsats end samtaler - fandt fleksjob. Opstart ca. 2 uger efter godkendelse til fleksjob eller påbegyndt ledighed fra tidligere job gav de bedste resultater.
10I figur 5 angiver Y aksen både antal dage fra godkendelse til fleksjob til visitering til projekt og antal % af pro- jektdeltagerne, der kom i fleksjob efter samtaleforløb. Det enkelte jobcenters røde og blåsøjler kan således ikke umiddelbart sammenlignes, men det kan hhv. blå og røde søjler på tværs af de 13 jobcentre.
Fig. 5: Tid fra godkendelse til fleksjob til start på samtaleforløb sammenholdt med andel i fleksjob efter samtaleforløb
Målet med samtaleforløbet har primært været ansættelse i fleksjob, sekundært at kunne sætte en tidlig aktiv indsats i gang for deltagerne.
B ehov fo r samt a ler i nde n de lta ge lse i akt i vt t i l bud o g v i rks omhe dsp ra kti k Hovedparten af deltagerne påbegyndte det første aktive tilbud (typisk et jobsøgningstil- bud) efter 1-2 samtaler i jobcentret eller hos anden aktør. Der var til gengæld stor spred- ning i behovet for samtaler før virksomhedspraktik.
Der er ikke afgørende forskel på antallet af samtaler hos de deltagere, der fandt fleksjob, og de, der ikke fandt job. Det var altså ikke, isoleret set, antallet af samtaler, der var afgø- rende for, om deltagerne fandt job. Der optimale samtaleforløb ser dermed ud til at have været individuelt og afhængigt af den enkelte lediges behov.
Samta le r f ør f ør ste akt i ve t i lbu d
77 % havde 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, til de begyndte i deres første tilbud, 12 % havde 3-5 samtaler, og 3 % havde 6 samtaler eller flere. 7 % har ikke deltaget i samtaler, før de påbegyndte deres første tilbud.
til sammenligning havde 32 % 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, og frem til de påbegyndte en virksomhedspraktik. 32 % havde 3-5 samtaler, og 36 % havde 6 samtaler eller flere.
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Antal dage fra godkendt til fleksjob til 1. samtale Procent andel i job efter samtaleforløb
Fig. 6: Antal samtaler inden første aktive indsats og virksomhedspraktik
Kvalitative resultater af tidlige og intensive samtaleforløb
En udfordring med en tidlig indsats var, at mange deltagere ramte projekterne ret uforbe- redte på, hvad der skulle ske. Deltagernes forventninger matchede sjældent set up i projek- terne, hvor udgangspunktet (jf. forsøgsrammen) var, at deltagerne selv skulle søge fleksjob.
I projekterne blev der derfor fra starten arbejdet med, hvordan man understøtter et hurtigt skift fra det fokus, mange deltagere havde på sygdom og begrænsninger efter længere tid på sygedagpenge, til et fokus på ressourcer, muligheder for at udnytte dem på arbejdsmarkedet og egen aktive jobsøgning. I en række projekter er et resultat af dette blevet en bedre over- gang fra tidligere indsatser til fleksjobindsats.
Vi si tat io n
Nyledige blev typisk visiteret til projekterne via jobcentrets jobbutik, mens hovedparten af nyvisiterede deltagere blev visiteret fra sygedagpengeindsatsen i jobcentrene. En mindre gruppe blev visiteret fra kontanthjælpsindsatsen.
Beslutningsudvalg for at sikre, at arbejdsevnen var afklaret inden godkendelse til fleksjob Hovedparten af jobcentrene havde allerede før forsøgets start etableret, eller etablerede i projektperioden, beslutningsudvalg til at sikre, at borgere var tilstrækkeligt afklarede, inden de blev godkendt til fleksjob.
I en række af projektjobcentrene var der undervejs i projektperioden et fald i antallet af borgere, der blev godkendt til fleksjob. Det skyldtes en generel stramning i af, hvornår bor- gere godkendes til fleksjob. Det betød, at deltagernes arbejdsevne var bedre afdækket inden fleksjobgodkendelse, så de ikke skulle bruge den første periode på ledighedsydelse til yderli- gere afklaring af arbejdsevne. Og et skærpet fokus (også i kraft af forsøgsrammen) på - med fleksjobgodkendelsen - at vende fokus mod muligheder på arbejdsmarkedet og jobsøgning.
Digital overlevering
I over halvdelen af de 13 projekter skete der en digital overlevering fra tidligere indsats til projektet. Deltagerne fik et brev med oplysninger om, at de var tilkendt fleksjob og tidligere
7% 0%
77%
32%
12%
32%
3%
36%
Samtaler før aktivt tilbud Samtaler før virksomhedspraktik Ingen samtaler 1-2 samtaler 3-5 samtaler 6 eller flere samtaler
sagsbehandler sendte oplysninger om deltageren videre til projektmedarbejderne, som der- efter overtog indsatsen og kontaktede borgeren.
Personlig overlevering
I enkelte projekter har der været en personlig overlevering fra tidligere sagsbehandler til den projektmedarbejder, der skulle overtage.
I Hedensted blev der indført et overleveringsmøde med sygedagpengesagsbehandleren, den sy- gemeldte og en af de to projektmedarbejdere.
I Lyngby-Taarbæk fulgte sygedagpengesagsbehandleren med borgeren over til projektteamet og præsenterede borgeren for teamet og omvendt.
I Brøndby var sygedagpenge- og ledighedsydelsessagsbehandleren i samme afdeling, og der blev ofte holdt personlige overleveringssamtaler.
I andre projekter har projektmedarbejderne i Nyfleks projektet kontaktet borgerne via tele- fon som det første, for at få en tidlig personlig kontakt og dialog.
Formålet med en personlig overlevering var at informere deltagerne om det forløb, de skulle i gang med og skabe tryghed. Den personlige kontakt bidrog til at forberede deltagerne på det tidlige samtale- og jobsøgningsforløb og til at afstemme forventningerne til egen indsats og jobcentrets tilbud. Det øgede generelt tilfredsheden hos deltagerne, der følte sig bedre informeret. Det bidrog også til at skabe et ’mentalt brud’ med et passivt forløb og ny forstå- else af egen situation som aktivt jobsøgende.
En anden fordel ved overleveringsmøder frem for digital overlevering var, at disse møder bidrog til, at medarbejderne, der overleverede deltagerne til projekterne, fik bedre kendskab til de overordnede rammer for fleksjob og jobcentrets fleksjobindsats. Og kendskab til, at deltagerne havde ansvar for egen jobsøgningsproces. Dermed kunne de overleverende medarbejdere være med til at sikre sammenhæng i deltagernes forløb.
Projekterne om overlevering:
— Det [overleveringsmøder] har vist sig at være en rigtig gavnlig metode, fordi det bå- de skaber forståelse og tryghed for den enkelte borger. Og så har det den afsmitten- de effekt, at sygedagpengesagsbehandlerne får en god viden om, hvilke forventnin- ger der er til en person, der er godkendt til fleksjob og modtager ledighedsydelse, si- ger projektmedarbejderne i Hedensted, der har indført overleveringsmøder.
I Næstved var erfaringen - som i hovedparten af projekterne - at det er vigtigt at informere grundigt om, hvad det er for et forløb, deltagerne skulle i gang med. Her valgte man en ind- ledende personlig samtale:
— Det gør, at deltagerne er mere parate, også til at samarbejde med os. I begyndelsen følte flere, at de for hurtigt var endt i projektet uden at vide, hvad det vil sige at være godkendt til fleksjob. … Vi oplevede, at der var forskel på dem, der blot havde fået et
indkaldelsesbrev og dem, der havde været til en personlig samtale. Derfor begyndte vi systematisk at afholde en grundig første samtale med alle.
I projekter, hvor der har været en personlig overlevering, ligger antallet af dage, der er gået fra afklaringen til fleksjob til opstart i projektet og første samtale under gennemsnittet. De har altså generelt haft en tidligere indsats sammenlignet med projekter, der ikke har haft personlig overlevering.
F æl le s in fo rmat io nsm ød e
Undervejs i forsøgets praksisperiode har størstedelen af projekterne udviklet og indført fælles informationsmøder som et led i at understøtte fokus på ressourcer, muligheder på arbejdsmarkedet og fleksjobsøgning.
Det har resulteret i, at deltagerne i størstedelen af Nyfleks projekterne er blevet indkaldt til fælles informationsmøder i jobcentret, hvor de har fået information om:
1. hvad fleksjob er, og hvordan man kan søge og finde fleksjob 2. at de selv aktivt skulle søge fleksjob
3. projektets tilbud til ledige, der skal finde fleksjob - samtaler og jobsøgningstilbud, muligheder for valg af indsats (hvis der var valgmuligheder) samt en oversigt eller plan for jobsøgningstilbuddet med evt. milepæle i forløbet (i projekter, der har haft dette). Kort sagt en grundig information om det kommende forløb og muligheder for selv at præge det.
4. muligheden for virksomhedspraktik og at formålet med et praktikforløb enten kan være at få et fleksjob på plads – dvs. med ansættelse efter praktikforløbet – eller udvikling af personlige eller faglige kompetencer eller at prøve sig selv af inden for en ny branche
5. ret og pligt for ledige, godkendt til fleksjob.
På informationsmøderne deltog typisk mellem 5 og 20 deltagere, kommunikationen var typisk informativ med mulighed for spørgsmål og dialog.
Efter informationsmødet var der i hovedparten af projekterne mulighed for en individuel samtale – enten samme dag eller efter få dage - med fokus på deltagerens egen jobsøgning og deltagelse i forsøgsprojektets indsats.
I Odense var der fælles informationsmøder inden opstart af samtaleforløb:
— Vi regner ikke med, at deltagerne er forberedt på at tænke i job frem for barrierer, når de kommer til os. Derfor har vi et fælles informationsmøde, inden samtaleforlø- bet starter, hvor vi taler om ressourcer og om at finde job, og at det er dét, det nu handler om. Mange har tænkt i begrænsninger, og det skal vendes. Der er nogle, der får et chok; de har svært ved at agere i den nye sammenhæng, de kommer ind i, for- tæller projektmedarbejderne.
Og i Aarhus:
— Manglen på viden om fleksjob i sygedagpengeafdelingen fører ofte til usikkerhed hos borgerne om, hvad fleksjob indebærer. Det var et problem, og derfor indførte vi in- tromøder. Det er en måde at informere alle om, hvad der tilbydes i projektet. Der er stor interesse for den information, også blandt nyledige, der er glade for at få genop-
frisket deres viden om fleksjobordningen, siger de i Aarhus, hvor der har været en di- gital overlevering.
Samta le fo rm og in tens i tet
Samtalernes form og indhold har været meget ens i de 13 Nyfleks projekter.
Efter et informationsmøde blev deltagerne indkaldt til personlig samtale. Der blev typisk afholdt samtaler en gang hver uge, hver 14 dag eller hver måned – individuelt tilpasset del- tagernes behov for sparring og rådgivning. Der har ofte været hyppigere samtaler i starten af et ledighedsforløb, hvorefter samtalefrekvensen er faldet. Generelt har projektmedarbej- derne stået til rådighed for yderligere individuelle samtaler udover de planlagte, hvis der er opstået behov for det undervejs. Udover møder har der været brugt telefonsamtaler, mails og sms. De individuelle samtaler er typisk fortsat, mens deltagerne var i jobsøgningstilbud og i praktik.
Samta le ns ind ho ld
I tråd med at sætte en ny scene for deltagerne, blev der i projekterne arbejdet systematisk med rammesætningen af samtalerne, så fleksjob, jobsøgning og deltagernes egne aktive indsats i jobsøgningsprocessen kontinuerligt var i fokus. På tværs af projekterne er der ar- bejdet med:
Kommunikation og relation
Kommunikationen og relationen mellem jobcentermedarbejderen og deltagerne ifm. de individuelle samtaler kan karakteriseres som en blanding af en coachende tilgang med fokus på kompetencer, ressourcer og arbejdsidentitet, og mere styrende vejledning og rådgivning i, hvad angår jobsøgning og praktiksøgning som et skridt på vejen.
Flere af projektmedarbejderne er uddannede coaches inden projektet, eller de er blevet det i forbindelse med projektets forløb, og stort set alle har anvendt en variation af følgende coachende tilgange:
1. en konfronterende coaching, hvor målet har været at flytte deltageres indstilling til fleksjob og arbejde med modstand
2. en ledelsesbaseret coaching, hvor projektmedarbejderen i samtalen har sat ram- merne og retningen for indsatsen
3. en åben coaching, hvor projektmedarbejderen har coachet deltagere til at afklare dels egne ressourcer, dels jobønsker og dels hvad deltagerne kunne gøre for at nå deres jobmål.
Motivation
For at understøtte deltagerne i selv at blive aktive i at søge og finde fleksjob, har projekt- medarbejderne i mange af samtalerne fokuseret på motivation, opbygning af selvtillid og selvværd, så deltagerne opnåede en tro på egne ressourcer. Der er arbejdet systematisk med, at deltagere, som hang fast i en sygdomsidentitet eller 'systemidentitet', hvor initiativ og ansvar for arbejdslivet er overladt til jobcentret, via samtalerne skulle opbygge en ”jeg kan” identitet”.
