Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Rønnebærmøl : en ubuden gæst i æble
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
NR. 1. JANUAR 2011
LÆS OM: RØNNEBÆRMØL I ÆBLE • PORREDAG I HOLLAND
S
Sllu utt m me ed d ttrræ ællsstt h hå ån nd da arrb be ejjd de e
N
Ny y k kå ållrre en nsse err k
klla arrg gø ørr k kå åll n
ne em mtt o og g h hu urrttiig gtt
Seminis Løg
Nye gode sorter til det danske marked.
Tidlig: BARITO F1,
kan lagres til nytår. Storfalden.
Middeltidlig: PREMITO F1,
kan lagres til marts. Få halsløg.
Hovedsæson: SUNNITO F1,
fint rundt løg, som kan lagres til april.
Sen: BENNITO F1, undt storfaldent løg, som kan lagres til maj-juni.
Mere info ring till:
Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 eller
Monsanto Holland BV.
www.seminis.com
Sunnito
© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010
Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg
r
INDHOLD
FRUGT OG BÆR
4 Rønnebærmøl – en ubuden gæst 6 Projekt med gødevanding i æble 8 Et kvalificeret kig på fremtidens bær 10 Mark Online til frugtavlere
10 Læserbrev – Har klubben en fremtid?
12 ’The Fruit Wall’ – nyt dyrkningssystem 14 Stigende salg af økologiske æbler 14 God kvalitet af europæiske øko-æbler 15 Muligheder for at blive sodplet kvit 16 Svend Ramborg siger farvel
GRØNSAGER
18 Gastronomiske muligheder i rødbeder 20 Forskel i spisekvaliteten af jordskokker 24 Porredag i Holland
26 Ny kålrenser fra Olden Maskinfabrik 28 Mere effektiv udnyttelse af kvælstof 30 Tidens trends indenfor grønsager
BÅDE OG...
32 En øjenåbner for miljøministeren 34 Grøn vækstklynge godt fra start 36 Danske øko-avlere får små tilskud 38 Fra bankmand til bonderøv
40 En håndsrækning til børnefamilier 42 Arrangementer
45 Nye ansigter i GartneriRådgivningen 50 Grøn Plantebeskyttelse
NR. 1. JANUAR 2011
LÆS OM: RØNNEBÆRMØL I ÆBLE • PORREDAG I HOLLAND
S
Slluutt mmeedd ttrræællsstt hhåånnddaarrbbeejjddee
N Nyy kkåållrreennsseerr k kllaarrggøørr kkååll n
neemmtt oogg hhuurrttiiggtt
10. ÅRGANG JANUAR 2011 NR. 1
Karsten Langkier står ved inspektionsbordet på Ehlert Andersens nye kålrenser, som er leveret af Olden Maskin- fabrik. Det nye anlæg blev fremvist ved et åbent hus arrangement primo november.
Læs artikel side 26.
Foto: Stig F. Nielsen.
INDHOLD LEDER
18
Et projekt har klarlagt de gastronomiske mu- ligheder i fem forskel- lige rødbedesorter for at få øget udbredelsen og anvendelsen af mindre kendte sorter.
24
Den 15. oktober 2010 blev der afholdt natio- nal porredag i Holland med markdemonstra- tioner, forevisning af forsøg og firmastande, hvor nyeste udvikling indenfor porreproduk- tion blev vist frem.
32
Miljøminister Karen Ellemann lagde øre og velvilje til de udfor- dringer, gartneri- erhvervet står med i hverdagen, da hun besøgte Hunsballe Grønt.
Statustid
Nytår er tiden for status. Tiden hvor tankerne går tilbage på året, der slutter.
Jeg tænker på 2010 som året, hvor foråret lod vente på sig. Vi kom sent i gang i marken, og høsten af grønsager og bær blev senere end
forventet. I jordbær glippede den tidlige periode med de sædvan- lige gode priser. Da vi endelig kom i gang med at plukke, satte det ind med tropevarme, som fremskyndede høsten, og det resulterede i alt for store dagsmængder.
I flere kulturer af kål og salater var det også svært at styre en jævn produktion. For kernefrugten var der meldinger om mindre udbytte, men heldigvis og endelig bedre priser, hvilket også er meget på - krævet.
Fælles for os alle er, at vi arbejder med levende produkter, der skal produceres under de vilkår, som naturen byder os. I et presset af- sætningsmarked kan man nemt komme til at kalkulere med de op- timale forhold – høje udbytter – effektiv dyrkning og så videre. Men der skal være plads til, at ikke alt lykkes. Vi er oppe imod frost, var- me, oversvømmelse og andre faktorer, som bevirker øget tidsfor- brug og dermed højere produktionspris.
Husk det, når prisen sættes til kunden!
Nu i skrivende stund er det vinterens tidlige indtog, som nemt kan bekymre. Ikke alle blev færdige i marken, og hvordan påvirker det de flerårige afgrøder? Men vi er vel grundlæggende optimister – ellers havde vi nok valgt en anden branche…
Vi må samle energi og bruge tiden til planlægning af næste sæson og udvikle strategier for de kommende år. Der er mange nye tiltag rundt omkring, og selvom branchen synes at være presset, er der heldigvis stadig gå-på-mod blandt avlerne.
Herfra ønsket om et godt nytår.
Søren Olesen
Formand for Brancheudvalget for Frugt og Grønt
Frugt & Grønt
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere.
Udgiver:GartneriRådgivningen - en del af Dansk Landbrugsrådgivning, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, www.gartneriraadgivningen.dk.
Artikler:Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt & Grønt.
Redaktion: Ansvarshavende redaktør:
Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, amb@vfl.dk.
Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, tlf +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87.
Annoncer:Annoncekonsulent Morten Nielsen.
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.
Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15.
Mail: mon@vfl.dk.
Frist for indlevering af annoncer er den 10. i måneden før udgivelse.
Abonnement:Kontakt Anne Lise Mikkelsen, tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk
Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms.
Udland: 695 kr. + porto (280 kr.).
Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms.
Layout og tryk:Mark & Storm Grafisk Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.
Bladet er afleveret til postvæsenet den 21/12/10.
ISSN 1601-6114
Kom til Æble/Pære klubbens temadag og hør den franske for- sker Laurent Roche fortælle om ’The Fruit Wall’. Her afhænger udbyttet af antal kvadratmeter på frugtvæggen.
12
Æblesæsonen 2010 har budt på skade - dyrsproblemer ud over det sædvanlige.
Avlere i Nordjylland har registreret skade af rønnebærmøl. Som navnet antyder, er dette insekt normalt knyttet til rønnebær, men når der ikke er tilstrækkeligt med rønnebær, kan det udvikle sig til et alvor- ligt problem i æble.
Loose-loose situation
Rønnebærmøllets biologi er nært synkro- niseret med udviklingstrinnene i røn. Det overvintrer som pupper i jorden. Om for- sommeren, når rønnebærrene er grønne, kommer de voksne møl frem og lægger æg på bærrene. Hen på sensommeren, når bærrene er modne, firer larven sig via en spindetråd ned på jorden.
I Skandinavien og i nogle bjergegne andre steder i verden er rønnebærtræet veksel- bærende. De år, hvor der ikke er tilstræk- keligt med rønnebær for de gravide møl at lægge æg på, tiltrækkes de af lugten af æble (de tiltrækkes ikke af pære), hvor de så lægger deres æg. Denne nødløsning er en absolut dårlig situation for både møl og frugtavler: I langt de fleste tilfælde dør lar- ven undervejs inde i æblet. Når man skæ - rer frugten igennem for at identificere ska- devolderen, er det derfor ikke ofte, man finder larven. Udover at frugtavleren står med frugt, som kun er egnet til most, står han også med et større sorteringsarbejde.
I mange tilfælde er indgangshullet nemlig ikke særligt iøjnefaldende – eller det sid-
der på bagsiden af frugten – men den ind- vendige skade kan alligevel være omfat- tende.
Som lyn fra en klar himmel
Det er meget svært at forudsige, hvornår og hvor i plantagen rønnebærmøllet slår til. Det skyldes, at rønnebærmøllet er knyttet til en værtsplante, som ikke har noget med æblerne at gøre. Desuden kan
larven som regel ikke gennemføre sin livs- cyklus i æble, så hvad der eventuelt måtte overvintre af møl under æbletræerne, er derfor ubetydeligt. Man kan således ikke tale om et smittetryk fra det ene år til det næste. Et stort angreb det ene år fører der- for ikke nødvendigvis til stor skade det næste. Omvendt kan der være nul skade det ene år, for derefter at være kraftigt an- greb det efterfølgende år.
SKADEDYR
Rønnebærmøl
– en ubuden gæst i æble
I de år, hvor frugtsætnin- gen hos røn er dårlig, til- trækkes rønnebærmøllet af æble. Larvens indgangs- hul i æblet synes ikke af meget, men indvendig kan frugten være gennemhul- let af smalle, brune gange.
Rønnebærmøl har været på spil hos enkelte avlere i 2010.
TEKST OG FOTO:
MAYA BOJESEN
GARTNERIRÅDGIVNINGEN
SORTERING – Klaus Dalgaard, Lyby Frugtplantage ved Skive, er en af de nordjyske frugt - avlere, som har haft angreb af rønnebærmøl i 2010. Han er omhyggelig med at sortere an- grebne frugter fra, så kunderne ikke får en ubehagelig overraskelse. Heldigvis var skaderne af rønnebærmøl begrænset til mindre områder i plantagen. De træer, hvor skaden var værst, måtte mere end 50 procent af frugten sorteres fra.
I de lande, hvor rønnebærmøllet jævnligt optræder som et skadedyr i æble, ved man, at den i alvorlige tilfælde kan føre til 100 procent skade. Udover afstanden til og omfanget af rønnebærtræer i nærheden af plantagen, er der også andre faktorer, som spiller ind i forhold til, hvor stor skade den kan forvolde. Blandt andet er frugterne i tætte, skyggefulde æbletræer mere udsat- te for angreb end i åbne træer. Det er og- så erfaringen, at rønnebærmøl foretrækker
nogle sorter frem for andre, for eksempel tiltrækkes det stærkt af Aroma.
Varslingssystem i Norge
Hos vores nabo mod nord, hvor rønnebær- møllet er et tilbagevendende problem, har man et varslingssystem, som forudsiger, om der er risiko for angreb eller ikke. Kort beskrevet sammenholdes mængden af bærklaser i sensommeren samt angrebs- graden i de modne bær med mængden af blomsterklaser det følgende forår. Er der mange angrebne bær om efteråret og kun få blomster det følgende forår, er der sandsynligvis en risiko for angreb. I tilfæl- de af at der varsles angreb, bliver næste trin at bestemme behandlingstidspunktet.
Her tager man udgangspunkt i tidspunktet for fuld blomstring hos rønnen. Fra dette tidspunkt går der 320 døgngrader til æg- lægningen begynder. 556 døgngrader efter blomstringen begynder æggene at klække.
Afhængig af blomstringstidspunktet og temperaturen efterfølgende vil det i Dan- mark sandsynligvis være i slutningen af
juni til begyndelsen af juli. Ingen af de mid- ler, vi har til rådighed i Danmark, er god- kendt til bekæmpelse af rønnebærmøl. l
SKADEDYR / ÆBLER
Lyby Frugtplantage
- Klaus Dalgaard driver Lyby Frugtplantage sammen med sin kone Else Hauberg.
- Parret har otte hektar æbler, pærer og blommer, tre-fire hektar jordbær samt lidt ærter. Det meste går til hjemmesalg, men de leverer også til GASA Holstebro.
- Skaderne af rønnebærmøl var ligeså omfattende i 1997 som de var i 2010.
FAKTA
INDGANGSHULLER – Der kan være flere indgangshuller i et æble. Ved indgangshullet ses af og til lidt hvidt ’grums’. Bortset fra dette kendetegn, kan hullet godt minde om angreb af sene viklerlarver. Man er nødt til at skære frugten over for at være sikker på, at der faktisk er tale om skade efter rønne- bærmøl.
UAPPETITLIGT – Smalle, brune gange, som slynger sig på kryds og tværs i frugten, er ty- pisk for rønnebærmøllets larve. I de fleste tilfælde går larven til grunde i æblet. I røn- nebær derimod bliver larven cirka otte milli- meter lang, lysebrun og med mørkt hoved.
Pris til
slibeværktøj til motorsav
Sløve tænder på motor - saven er et tilbageven- dende problem for langt de fleste brugere, der ikke bruger saven dagligt. Et nyt system til hurtig slib - ning af en savkæde, mens kæden sidder på motor - saven, blev hædret med en pris på Agromek i de- cember. Systemet hedder Oregon Powersharp fra P.
J. Skovværktøj. Når en kæ den skal slibes, klem- mes en kassette fast på spidsen af savens sværd, og den kørende savkæde presses i få sekunder mod en slibesten i den lukkede slibekassette. Systemet kan kun bruges til kæder fra Powersharp.
En ny prognose over årets æblehøst i EU27 er ud- arbejdet i oktober 2010 af WAPA, Freshfel og As- somela. Ifølge de nye tal er udbytterne 4,4 pro- cent mindre end den prognose, der blev lavet i forbindelse med høstkonferencen i august. De la- vere tal skyldes primært store nedjusteringer af
udbytterne i en række lande: Polen -250.000 ton, Italien -91.000 ton, Frankrig -41.000 ton og Tjek- kiet -19.000 ton. Nogle lande har dog også opju- steret deres udbytter, nemlig Grækenland, Sveri- ge og Spanien. De sorter, der er færre af end for- ventet, er primært Elstar (-25 procent), Jonago- red (-23 procent), Idared (-30 procent), Jonagold (-32 procent), skriver Freshplaza.com. På bag- grund af prognosetallene fra oktober, konkluderes det, at 2010 er den næstlaveste høst i EU27 de sidste ti år. Kun udbyttet i 2007 var lidt lavere, hvilket dengang primært skyldtes frost i de østli- ge regioner af Europa. Æbleudbyttet i 2010 er med de nye prognosetal 14,9 procent lavere end i 2009. Nye prognosetal – også fra oktober – for pærehøsten viser, at udbytterne i EU27 er gået ned med 10.000 ton, fra 2,2 til 2,1 mio. ton.
1. World Apple and Pear Association.
Oversigt over æbleudbytter i EU27 i perio- den 2000 til 2009 samt prog nosetal – fra oktober – for 2010. Alle tal er i 1.000 ton.
Årstal Æbleudbytter
2004 11.618
2001 11.611
2008 11.533
2003 11.106
2000 11.082
2009 10.999
2002 10.764
2005 10.687
2006 10.269
2010 9.360
2007 9.132
NYE TAL FOR EU
Færre æbler end tidligere antaget
JONAGORED - Der er om- kring 23 procent fær re Jo- na gored på det europæiske marked i år i forhold til de første prognosetal.
ÆBLER
Gødevanding giver som bekendt en større sikkerhed for, at man har de rigtige næ - ringsstoffer tilgængelige på de rigtige tids- punkter i sæsonen. Resultater fra projekter i 2009 og tidligere år viser tydeligt bedre effekt af den tildelte mængde gødning i gødevanding i forhold til bredspredt, når det gælder udbringning af makronærings- stofferne kvælstof, fosfor og kalium.
Mikronæringsstoffer
I 2010 var der fokus på at få flyttet mikro- næringsstoffer fra bladgødskningen til gø- devandet. Det blev gjort ved konstant at have 0,5 liter Pioner mikro plus per 100 li- ter stamopløsning. Pioner mikro plus inde- holder næringsstofferne jern, mangan, bor, zink, kobber og molybdæn.
Derudover blev næringsstofferne fordelt efter behov i løbet sæsonen. I den første periode blev der således tilsat fosforsyre for rodudvikling og senere for dækfarve.
Der blev også tilsat magnesium i den første del af sæsonen for at se, om der kunne reduceres på antallet af sprøjtnin- ger med bittersalt i tågesprøjten.
Derudover blev der senere på sæsonen an- vendt rent vand med Pioner mikro plus, eller i nogle tilfælde igen med fosforsyre.
I celledelingsperioden blev der tilsat cal- cium for at fremme frugtens fasthed og holdbarhed.
Efter behov blev der desuden anvendt kali- um af hensyn til frugtudviklingen, men da kaliumindholdet i næsten alle bladprøver- ne i 2010 var ret højt, blev der ikke brugt de store mængder i sensommeren i 2010.
Magnesium
Bladanalyser fra 2009 viste lavt indhold af magnesium over hele linjen, og derfor blev der i 2010 udbragt magnesium i gødevan- det. Ifølge de tidlige bladanalyser i juli så det ud til, at man i nogen grad kan flytte dette næringsstof fra tågesprøjten til gø- devandet i æbler. Træer, som ikke fik gøde- vand, havde tydeligt mindre indhold af magnesium i bladanalyserne end de tilsva- rende gødevandede parceller.
Øvrige mikronæringstoffer
En stor del af de øvrige mikronæringsstof- fer var næsten lige høje i de sene analyser i gødevandede og ikke vandede parceller.
Så nu er det spørgsmålet, om man får pen- gene hjem ved at bruge mikronæringsstof- fer i gødevandet. Dette bør undersøges nærmere de kommende sæsoner. Der blev ikke observeret synlige mangelsymptomer på bladene i denne sæson. Dette er ret usædvanligt, men god bladkvalitet var og- så generelt kendetegnende for sæsonen 2010.
Størrelsesfordeling
Æblernes størrelse fordelte sig umiddel- bart før høst således: Ni procent var over 70 millimeter i uvandet mod 12 procent over 70 millimeter i vandet. 50 procent var over 65 millimeter i uvandet mod 54 pro- cent i vandet. Der var større forskel på mængden af frugter under 60 millimeter med hele 14 procent i uvandet mod syv procent i den vandede parcel. Så man på æblernes gennemsnitsstørrelse var der in- gen statistisk sikker forskel på gødevandet og uvandet.
Farvefordeling
Det var noget anderledes, når man talte, hvor mange frugter per træ der blev pluk- ket med ved første plukning. I den uvande- de parcel blev 43 procent af frugterne plukket med i første omgang, mens det var hele 63 procent af frugterne, der kom med i første plukning i den gødevandede parcel.
Modenheden blev her kun baseret på den røde dækfarve.
Ved en optælling af farvet frugt vurderet klar til plukning en uge før høst var det og- så tydeligt, at træer i god stand, med gode, produktive blade havde de bedst farvede frugter.
Ensartet høst, bedre frugtkvalitet Den store forskel i dækfarve på frugter fra gødevandede træer og frugter fra ikke-
vandede træer bevirkede en stor forskel i det reelle udbytte af frugt med god dæk- farve. I tal betyder de 20 procent større høst, at der i gennemsnit kunne plukkes 24 frugter mere per træ i den gødevandede parcel, hvilket svarer til cirka 3,2 kilo mere per træ og til cirka 8,5 ton mere per hek tar i første plukning i den gødevandede parcel.
Dette betyder dels en gevinst på frugtkva- liteten, idet frugterne i første plukning var af betydeligt bedre kvalitet end frugter i anden plukning, dels en økonomisk gevinst i form af mere rationel plukning.
2011
Projektet forsætter i 2011 med at under- søge optagelsen af mikronæringsstoffer over rødderne contra bladene. l
Projektet er støttet af GAU samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram under titlen ’Demonstration af miljøvenlig produktion af frugt og grønt’.
PROJEKT RESULTAT – De uvandede træer af sorten Pinova på billedet var svagere i vækst og havde mindre udviklet bladmasse end gø- devandede træer. Ved høst havde de uvan- dede træer en mindre andel af høstbar frugt, og dækfarven var ikke så god som i de gøde- vandede træer.
God optagelse af næringsstoffer gennem gødevand
Kan man udbringe nogle af næringsstofferne med gødevandingen i stedet for gennem tågesprøjten?
Det spørgsmål skulle et af GartneriRådgivningens projekter belyse i 2010.
Fokus var især på magne- sium og mikronærings- stoffer.
TEKST OG FOTO:
LENE BAARTS
GARTNERIRÅDGIVNINGEN LBA@VFL.DK
l
HOVEDKONTOR Struergade 24 DK-2630 Taastrup Telefon +45 43 71 17 77 Telefax +45 43 71 36 16 www.garfors.dk
E-mail gaf@garfors.dk
Vi har forsikret jordens folk i mere end 100 år
7JOTLFSBMMF
FUSJHUJHHPEUOZUlS
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN
AMB@VFL.DK
Midt i november inviterede Danish Berry Board en række fødevareproducenter og indkøbere til et seminar om danske bær.
Arrangementet var det sidste i regi af Ber- ry Board, der blev dannet af bærindustrien og -avlerne i 2006.
- Samarbejdet i Danish Berry Board er stoppet, fordi vi p.t. ikke er helt enige om strategien for, hvordan vi i fællesskab kan værdiforøge og øge afsætningen af danske solbær, surkirsebær og ribs. Det er ærger- ligt, sagde formanden Mogens Christen- sen, direktør i Agrana Juice, og fortsatte: - Men tingene tager sin tid, og måske kan vi mødes igen om nogle år og starte på en frisk.
Seminaret bød på en række foredrag om bærbranchens fremtid belyst ud fra indlæg om morgendagens forbruger, produkter i udlandet og danske bærs sunde egenska- ber. Desuden fortalte Svend Jensen fra Danske Bær A.m.b.a., der repræsenterer godt 1.600 hektar bær og omsætter 10- 12.000 ton bær årligt, om foreningens vi- sioner.
Indre bærkvalitet
- Foreningen Danske Bær er i gang med at forberede sig på fremtiden, når det gælder udvikling af bær. Vi bruger ’blue ocean’
strategien, hvor det handler om at blive konkurrenterne overlegne. Derfor er krea-
tivitet og nye ideer i fokus, sagde Svend Jensen og pegede på, at foreningen blandt andet vil bruge sunde indholdsstoffer som nyt område til markedsføring af bær.
- I 2010 har Danske Bær analyseret ho- vedsorterne for indholdsstoffer, så vi bliver i stand til at tilbyde bær med bestemte værdier, og eventuelt også give inspiration til nye anvendelsesmuligheder, sagde Svend Jensen og fastslog, at dyrkningen skal tilpasses, så kunderne kan få netop det, de efterspørger.
- Danske Bær har lagt miljøvenlige dyrk- ningsplaner for de kommende år, så vi i fremtiden kan tilbyde produkter helt uden pesticidrester. Desuden forventer vi, at INDUSTRIBÆR
Et kvalificeret kig på fremtidens bær
Industrien har svært ved at komme ud over rampen og profilere danske avleres bær.
Hvilke muligheder er der?
Det forsøgte en række ind- læg at give inspiration til på et bærseminar.
SUNDT – ’Vi skal markedsføre os på de sunde indholdsstoffer i bær’, sagde Svend Jensen fra Danske Bær A.m.b.a. på et bærseminar i november. Foreningen er i gang med at analysere en række solbær- og kirsebærsorter for indholdsstoffer.
STORT UDVALG – ’I England er der et vildt stort udvalg af produktvarianter med bær:
Drikkeprodukter, kosttilskud, energibarer, tørret frugt, cremer og deodoranter’, sagde Finn Andersen fra lounge koncept.
halvdelen af vore avlere vil være Global Gap certificeret i løbet af fem år. Det giver en høj grad af sporbarhed.
Megatrends
Fremtidsforsker Martin Kruse fra Institut for Fremtidsforskning fortalte de 20 frem- mødte om en række megatrends, der ram- mer både producenten, forarbejdningen og slutbrugeren. Megatrends er store driv- kræfter i samfundsudviklingen, som præ- ger alle områder mange år fremover, og derfor kan organisationer eller virksomhe- der bruge dem i deres strategiske arbejde.
- Det er for eksempel en megatrend, at forbrugerne i forbindelse med krisen er gået fra at købe mærkevarer og handle i supermarkeder til at købe private label og handle i discountbutikker. Discountbølgen forventes at fortsætte mange år frem, sag- de Martin Kruse og anslog, at 34 procent af forbruget vil foregå i discountbutikker i 2014 mod 28 procent i 2006.
- En anden megatrend er, at forbrugerne mikser deres indkøb. De vil gerne købe fastfood eller dåsemad, men det skal være kvalitet, og det skal være sundt. De samme forbrugere køber også økologisk-conve - nience produkter, og de er også villige til at prøve helt nyt, for eksempel grønne jord- bær. Forbrugerne håndplukker de elemen- ter, de kan lide, og derfor kan de ikke læn- gere opdeles i homogene grupper.
- Individualisering er altså blevet en me- gatrend, der har stor betydning. For ek- sempel ønsker nogle forbrugere selv at plukke deres bær i marken, også selv om de er dyrere end i butikken. De gør det måske, fordi de er interesseret i at kende til pro- duktionen, sagde Martin Kruse og talte om en række andre megatrends og innovation.
Efter finanskrisen er kunde- og brugerdre- vet innovation nødvendigt for at udvikle produkter og ydelser. - I skal lære at lytte til og forstå kundernes behov, sagde Mar- tin Kruse og fremsatte et tankespind om nye, innovative bærpriodukter.
- Hvad med at servere bær til kaffen eller udvikle en cherry-coke? Måske kan jeres bær bruges i sex-industrien, eller I kan lave
en helt særlig udgave af kirsebærrenes Grand Cru. Eller prøv at spørge forbruger- ne – de har sikkert nogle helt andre forslag til, hvad jeres produkter er gode til. Få fat i deres bedste opskrifter, så I for eksempel kan fremstille verdens mest kendte sol- bærtoddy eller solbærbrændevin.
England er langt fremme
I Danmark er udvalget af bærprodukter på butikshylderne meget begrænset. Danske forbrugere drikker mest cola, vand eller kaffe.
- Hvorfor drikker de ikke produkter på ba- sis af jeres fantastiske bær, spurgte direk- tør Finn Andersen fra lounge koncept. - Prøv at skæve til England. Her er man langt fremme i skoen. De har et kæmpe- udvalg i et hav af forskellige emballagety- per, og de er ofte placeret lige indenfor døren i en food-to-go afdeling.
På vegne af Danske Bær A.m.b.a. har han været i flere lande for at observere, hvad der står på hylderne.
- Hvis man ser en fem meter lang køledisk i England, så er de fire meter med sunde drikke og energidrikke, mens colaen har den sidste meter. Det er kun et spørgsmål om tid, før det også er sådan her i landet.
Danske forbrugere er parate til flere og sunde food-to-go produkter. Hvis det er jeres bær, der skal på hylderne, må I lave nogle testløsninger i samarbejde med kæ- derne, lød opfordringen fra Finn Andersen, der også så en mulighed i at lave noget til fitnesscentrenes 300.000 brugere.
Kirsebær mod muskelsmerter
Hvor sunde er solbær og kirsebær egent- lig? Det spørgsmål besvarede seniorfor- sker Hanne Lindhard fra Aarhus Universi- tet i dagens sidste indlæg.
- Solbær er meget rig på bioaktive stoffer som C-vitamin, phenoler og anthocyani- ner. Surkirsebær indeholder desuden man- ge mineraler som calcium, jern og fosfor.
Og så har saft af surkirsebær en helt spe- ciel virkning.
- Det er videnskabeligt bevist, at 250 gram kirsebærsaft dagligt hjælper mod gigt- og ledsmerter. Kirsebærsaft virker også mod muskelsmerter og kan derfor bruges til muskelrestitution. Resultaterne er baseret på amerikanske kirsebær, der indeholder en meget mindre mængde anthocyanin end de sorter, vi dyrker. Altså må vi kunne gøre det endnu bedre, lød det fra Hanne Lindhard. l
INDUSTRIBÆR
DELTAGERNE – 20 fremmødte fødevareproducenter og indkøbere lyttede til nye ideer.
FREMTID – Formanden for Danish Berry Board, Mogens Christensen, i dialog med fremtids- forsker Martin Kruse om danske bærs fremtid.
DIVERSE
Rekordmange jordbær
Den nordbelgiske auktion Hoogstraten har slået sin egen rekord i salg af jordbær. I 2010 solgte auktionen 25 mio. kilo af de røde bær, og omsætningen blev på 150 mio. euro eller 1,1 mia. kro- ner. Omkring 65 procent af jordbærrene går til eksport, blandt andet til Skandinavien, Frankrig og Rusland.
Jordbæromsætningen har stor betydning for Hoogstraten, idet den udgør mere end halvdelen af hele auktionens omsætning, mens tomater står for 30 procent og peberfrugter for 15 pro- cent, skriver fructidor.com.
Med de nye krav om indberetning af sprøjtejournaler er et godt registreringsværktøj kommet i høj kurs. Programmet Mark Online er udviklet til landbrug, men det kan også anvendes af frugtavlere. Mark Online er et internetbaseret planlægnings- og registreringsprogram, der kun kræver, at brugeren har en pc med internetadgang. Data ligger på Dansk Markdatabase. Hvis kon- sulenten udarbejder din sprøjteplan og/eller gødningsplan, bru- ger han/hun også Dansk Markdatabase. Således kan planer og registre ringer nemt justeres og udveksles lø ben de.
Fordele og ulemper
Mark Online giver dig mulighed for at indberette din sprøjte- journal på en nem måde. Der ligger en tastekontrol i program- met, så hvis du kommer til at lægge en sprøjtning ind, som ikke er lovlig, får du en advarsel. Systemet med den centrale data- lagring sikrer, at du hele tiden automatisk har back-up af data, og du kan gå flere år tilbage i data.
Set ud fra frugtavlerens synspunkt er den største ulempe ved programmet, at det ikke er udviklet specifikt til frugtavl, men til etårige landbrugsafgrøder. Derfor skal du oprette dine marker hvert år. Dette kan dog hurtigt klares via en kopi-funktion, eller konsulenten kan gøre det.
Priser og bestilling
Programmet fås i forskellige versioner, så du kan nøjes med at købe lige præcis den version, der opfylder dit behov. Prisen af- hænger af antal funktioner i programmet og af plantagens are- al. For en plantage under 50 hektar koster Mark Online Basic 750 kroner og et årligt abonnement koster 825 kroner. Skulle der opstå vanskeligheder med brugen af programmet, er hjæl- pen nem at hente per telefon hos et support-team.
For yderligere information og bestilling af programmet henvises til Henning Hou gaard, Videncentret for Landbrug på telefon 87 40 53 93.
MAYA BOJESEN OG MIKE JØRGENSEN
Mark Online til frugtavlere
NYE RUTINER – Midt i november fik en gruppe frugtavlere intro- duktion til programmet Mark Online. Der var stor spørgelyst og in- teresse for programmets funktioner. Foto: Maya Bojesen.
LÆSERBREV
Har klubben en fremtid?
Jeg håber med dette indlæg at få de avlere, som ik- ke er organiseret i afsætning eller andet inden for branchen, til at kende baggrunden for de udfordrin- ger, vi lige nu står med i klubben ’Bærdyrkerne for Busk- og Stenfrugt’. Det skaber nemlig problemer i forhold til afsætning og dyrkning.
Lige nu er vi tre ud syv medlemmer i klubbens be- styrelse, der ikke genopstiller til den kommende ge- neralforsamling. Fælles for os er, at vi alle sælger vore bær gennem Danske Bær A.m.b.a.
Personligt trækker jeg mig ud af klubbens bestyrel- se, fordi tiden med mine øjne er løbet fra den. Klub- ben har reelt ikke den indflydelse, som den havde engang, hvor den blandt andet var med til at ansæt- te konsulenter. De opgaver, der ligger i klubbens re- gi nu, kan nemt klares i et samarbejde mellem af- sætningsorganisationerne og GartneriRådgivningen.
Avlergruppen, der leverer bær til Danske Bær A.m.b.a., investerer i disse år rigtig mange penge i udvikling. Jeg mener, at vi efterhånden – og des- værre – er kommet i den situation, at vi ikke kan de- le al viden og alle initiativer, som bliver genereret i Danske Bær A.m.b.a., med alle og enhver. Det vil ik- ke være fair over for dem, der betaler, og som gerne – som de første – skulle have glæde af en eventuel
’gevinst’. Problematikken har jeg tidligere redegjort for i Frugt og Grønt, 5, 2010, side 205.
Og hvad har det så at gøre med klubben?
Alt!
Vi kan i dag ikke lave et produkt uden at udvikle os i hele kæden fra mark til spisebord, og derfor vil det jo også påvirke blandt andet klubbens årlige tema- dag og arbejdet i erfagrupperne, som er de to fagli- ge aktiviteter, klubben er involveret i. Det er svært at snakke om afsætning uden også at snakke om dyrkning og vice versa. Det hele hænger mere og mere sammen.
For år tilbage var det håbet, at hele branchen skulle samles i Danske Bær. Det lykkedes som bekendt ik- ke. Kompromiset blev Danish Berry Board – en mo- del som desværre ikke holdt særlig længe, da man ikke kunne enes om finansieringen af aktiviteterne.
Dette læserbrev skal ikke ses som agitation for Dan- ske Bær A.m.b.a. Jeg er ligeglad med, hvem der af- sætter mine bær, bare det er nogen, der vil være med til at udvikle erhvervet.
Hvis pelsbranchen kan rejse sig, som de jo har gjort, så kan vi vel også … for vi kan vel ikke sige, at vi står op nu?
Frugtavler Mads Møller Andersen Odensevej 25, 5383 Ørbæk.
Telefon 40403594. mma@privat.dk
Lindflora ApS | Agerhønevænget 23 | DK-5270 Odense N +45 29 322 499 | info@lindflora.com | www.lindflora.com
Jordbærsmåplanter (SE2 moderplanter)
Professionals in Strawberries!
... sundt og stærkt materiale!
For yderligere information kontakt:
Henrik Lind tlf. +45 29 322 499
3
Table top Darselect, Elsanta, Sonata, Evie 2, Sweet Eve, Eves Delight, Everest3
Tunnel Zumba, Darselect, Elsanta, Sonata3
Friland Zumba, Honeoye, Darselect, Elsanta, Sonata, Figaro, Salsa, Isaura, Florence3
Vi leverer Tray Plants, Waitingbed, A++, A+, Frigo, Fresh Plants og alternative sorter3
Kvalitet og leveringssikkerhedVælg den rigtige bærhøster
• Jagoda er velegnet til høst af småbuske
• Jagoda er driftssikker
• Jagoda har en stærk konstruktion
• Jagoda er manøvredygtig
• Jagoda har stor kapacitet
• Jagoda giver lave driftsomkostninger Vælg en Jagoda bærhøster…
Vi sælger også sideklippere, sprøjtebomme, slåmaskiner og rodfræsere.
Reservedele lagerføres og sendes fra dag til dag.
Kontakt
Henv. Ottestrup Maskinhandel
v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50
Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl.
Forår 2011
- på lager til omg. leveringÆbler, 2-års, KnipAA M-9: Bellida*, Rød Boskoop ’Bielaar’*, Rød Aroma, Elshof*, Elswout*, Gala Must*, Gloster, Rød Gråsten, Jonaprince*, Mutsu, Pirouette-Rubinstep*, Santana*, Sunrise, Zari*. + paradisæbler diverse sorter til bestøvning.
Pærer, 2-års, kvæde, Adams + C: Aleksander Lucas, Clara Frijs, Concorde*, Conference.
Sødekirsebær, Colt + Gisela*5+6: Black Star*, Johanna, Karina, Kordia, Lala Star*, Lapins, Nabigos, Oktavia, Regina, Sam Nordanvik, Samba*, Skeena*, Summerset, Sunburst, Sweetheart*, Sylvia, Ulster, Van, Vanda*, Viola.
Blommer, St.jul-A.: Avalon, Jubileum*, Opal, President, Topend Plus*, Top- hit plus*, Toptaste*, Valor.
Hindbær - Brombær: Algonquiin, Autumn Bliss*, Chemainus*, Fallgold, Glen Ample*, Octavia*, Polka*, Preusen, Tulameen, Veten. – Helen*, Loch Ness*, Natchez*, Navaho*.
Solbær - Ribs - Stikkelsbær: Ben Alder*, Ben Connon*, Ben Gairn*, Ben Hope*, Ben Lomond, Ben Tirran*, Ben Tron, Intercontintal, Narve Viking*, Titania. - Junkher Van Tets, Rolan, Rondom, Rovada. - Achilles, Invicta, Grøn Hinnomaki.
Surkirsebær: Stevnsbær nye udvalgte kloner, Sumadenka, Tiki.
Indhent uforbindende tilbud.
Annette og Ole
Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04
Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk
Planteskolen Vester Skovgård
TEKST: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN AMB@VFL.DK
FOTO: CTIFL
De senere års lave priser på frugt og de høje lønomkostninger gør, at flere europæiske frugtavlere følger udviklingen af mekanisk beskæring af frugttræer med interesse. Det gælder også de hollandske og belgiske.
Ifølge den hollandske rådgiver Erik Buiten- huis bliver udbyttet og den ydre frugtkva- litet ikke nødvendigvis dårligere, når be- skæringen foregår mekanisk suppleret med en manuel finpudsning, end når be- skæringen er ren manuel. Dog bliver suk- kerindholdet i æblerne lidt mindre ved mekanisk beskæring, omkring en halv brix lavere, skriver magasinet EFM.
De bedste resultater med mekanisk be- skæring opnås, når trærækken er formet som en smal hæk.
Fruit Wall Concept
Den helt store erfaring med dyrkning af æbler i hække har man i Frankrig, hvor for- skerne på CTIFL1siden midten af 1980er- ne har arbejdet med det såkaldte ’Fruit Wall Concept’. Her har rækken af æble - træer form som en klippet, todimensionel hæk. Det ser ud som om, æblerne hænger på en væg – deraf navnet Fruit Wall.
Forskeres arbejde med frugtvæggen ud- sprang af et andet fransk projekt, hvor to
firmaer var i gang med at udvikle en høstrobot til æbletræer. Forskerne ville derfor lave et dyrkningssystem til æbler, der passede til høstrobotten. Robotprojek- tet strandede imidlertid midt i 1990erne på grund af mangel på penge, men for- skerne fortsatte arbejdet med frugt- væggen.
- I 1999 blev den første eksisterende plan- tage hos en frugtavler i Val de Loire regio- nen omdannet til frugtvæg-systemet. Det var ikke optimalt at omforme træer, der var i gang, og senere startede man en ny produktion af specielt formede træer be- regnet til frugtvæg-systemet. Træerne kal- des Upsilon og har mindst to akser, dels for hurtigt at få store udbytter, dels for at reducere etableringsomkostningerne, siger lederen af Fruit Wall Conceptet, Laurent Roche, CTIFL.
I dag er der plantet mere end 1.000 hek tar æbleplantager efter frugtvæg-systemet i Frankrig. Hertil kommer 3.500 hektar med cideræbler. Også i Nordspanien er man be- ÆBLER
Øget interesse for mekanisk beskæring af æbletræer
Franske forskere har i man- ge år jagtet muligheden for at minimere omkost- ningerne ved æbledyrkning og samtidig opnå høje ud- bytter af kvalitetsfrugt.
De mener at have fundet løsningen i ’The Fruit Wall’.
LAURENT ROCHE – Laurent Roche, der er leder af ’The Fruit Wall Concept’, viser her, hvordan en skabelon på én kvadratmeter inddelt i felter er en hjælp, når der skal tælles knopper og frugter i en hækplantning, både før og efter udtynding. Målet er 25 frugter per kvadratmeter.
gyndt at plante hække af æbler efter det franske system.
Beskæring
- Hækken eller trærækken skal holdes me- get smal – 60 centimeter for oven og 80 centimeter for neden. Hækkens maksima- le højde er 2,7-3,5 meter. Den smalle form opnår avlerne ved at beskære hækken me- kanisk sidst i maj eller begyndelsen af juni, seks-syv uger efter blomstring, når der er 12 blade på skuddene, siger Laurent Roche.
Den mekaniske beskæring tager to-tre ti- mer per hektar. Om vinteren fjernes
’glemte’ og konkurrerende grene ved en manuel beskæring, der kan tage op til 30 timer per hektar.
Udbytte
Udbyttepotentialet afhænger af antallet af kvadratmeter frugtvæg og antallet af frugter per kvadratmeter.
- Produktionsarealet på væggen er 13.000-17.000 kvadratmeter per hektar afhængig af træhøjde og rækkeafstand, og det gennemsnitlige antal frugter per kva- dratmeter er 25 plus/minus tre afhængig af sort og ønsket frugtstørrelse. Udbytte-
niveauet ligger mindst på niveau med ud- byttet i traditionelle spindeltræer, men frugtstørrelsen er mere ensartet på frugt- væggen, idet der er færre små og færre store frugter, fortæller Laurent Roche.
- For tofarvede æblesorter er farven mere ens på æbler i frugtvæg-systemet, fordi al- le æbler er godt eksponeret for lyset. I praksis betyder det, at sorter som Gala og Braeburn kan høstes ad to gange frem for tre. l
1. Centre Technique Interprofessionnel des Fruits et Légumes.
I Holland udgør de nye klubsorter nu om- kring 10 procent af landets æbleproduk - tion, og de vinder således indpas på mar- kedet. Det drejer sig om sorterne Junami, Kanzi, Rubens og Wellant. I efteråret blev der høstet 14.000 ton Junami, som der- med har taget føringen over Kanzi med 12.000 ton i 2010. Rubens lå på 8.000 ton, mens Wellant er en nichesort med om- kring 1.000 ton. I alt udgør de fire sorter omkring 35.000 ton ud af Hollands samle- de æbleproduktion i år på 340.000 ton.
Hjemmemarkedet
Klubsorterne afsættes især på Hollands hjemmemarked. Ifølge statistikken købte ni procent af de hollandske husholdninger sidste år Kanzi, seks procent købte Junami, og knapt seks procent købte Rubens. Til sammenligning købte 70 procent af hus- holdningerne Elstar, og 60 procent købte Jonagold. Priserne i forretningerne er for- skellige for klubsorterne: Kanzi ligger højst
med en udsalgspris på 14,40 kroner per kilo, dernæst kommer Rubens med 13,40 kroner per kilo og lavest ligger Rubens med 11,85 kroner per kilo, skriver fagbla- det Groenten & Fruit. Det er nogenlunde samme udsalgspriser som for udenlandske æbler, for eksempel Gala og Braeburn. Til sammenligning ligger udsalgsprisen på Elstar og Jonagold i gennemsnit på cirka 7,50 kroner per kilo i hollandske butikker.
Begrænset eksport
Eksporten af klubsorter er endnu begræn- set. Kanzi er den sort, som eksporten går bedst for. Forrige sæson blev der eksporte- ret 1.600 ton Kanzi til især England, Dan- mark og Sverige i perioden oktober 2009- juli 2010. Junami er også vej ud på eks- portmarkederne – forrige sæson med 300 ton i nogenlunde samme salgsperiode som Kanzi. Rubens er den eneste klubsort, som foruden England og Skandinavien også af- sættes til Tyskland. Sidste sæson blev om-
kring 600 ton – eller næsten 10 procent af produktionen – solgt til eksport.
Kilde: Groenten & Fruit, uge 45, 2010.
ÆBLER
Fruitwall på temadagen
Lederen af ’The Fruit Wall Concept’, Laurent Roche fra CTIFL i Frankrig, kommer til Odense den 2. februar i forbindelse med temadagen for æb- le- og pæreavlere. Han fortæller om mekanisk beskæring af æbletræer og dyrkning af æbler på frugt- væggen. Laurent Roche har mange års kendskab til systemet, blandt an- det plantekvalitet, plantesystemer, beskæring, udbytter og ikke mindst tidsforbrug ved hækdyrkning af æb- ler.
Kom og hør om fremtidens æble- plantage. Husk tilmelding.
Se programmet for temadagen side 43.
FAKTA
FRUGTVÆG – I følge franske forskere er The Fruit Wall Concept velegnet til alle æblesorter.
Her ses tre år gamle Fuji lige før høst. Fruit Wall Concept reducerer produktionsomkostnin- gerne, og gør det nemmere at anvende moderne, mekaniske udtyndingsmetoder.
KANZI – Reklamekampagner for klubsorten Kanzi førte til, at ni procent af de hollandske husholdninger sidste år købte sorten.
Foto: www.fruitmasters.nl.
Nye klubsorter vinder frem i Holland
ØKOLOGI
Salget af økologiske æbler i dagligvarekæ- derne i Danmark blev næsten firedoblet fra 2003 til 2007, nemlig fra 512 ton til 1.929 ton. I 2008 og 2009 faldt salget imidlertid, så stigningen fra 2003 til 2009 samlet blev en tredobling.
Den gennemsnitlige kilopris i butikkerne steg også i perioden. Prisen var på sit høje- ste for et par år siden med knap 27 kroner per kilo, mens den i 2009 lå på 23 kroner per kilo. Det skriver avisen Økologi & Er- hverv.
Hos Danske Frugtavlere A/S, der afsætter hovedparten af de danske, økologiske æb- ler, forventer man i indeværende sæson at køre 640-650 ton danske øko-æbler igen- nem pakkeriet i Kværndrup.
- Vi har nogle nye store avlere på vej, så vi kommer over 1.000 ton danske næste år, si- ger salgskonsulent Lars Petersen til avisen.
Hovedparten af den danske, økologiske frugt sælges i dag som klasse to. Når mængderne vokser, forventer Danske Frugtavlere at kunne tilbyde en ny super - sortering af danske, økologiske æbler.
Flest importæbler
De fleste af de økologiske æbler, der sæl- ges i Danmark, er importerede. Ifølge Dan- marks Statistik blev der i 2008 importeret 3.580 ton økologiske æbler. Den samlede import er vokset med 369 procent i perio- den 2004 til 2008. Det skriver Økologi &
Erhverv.
Sæsonen for danske, økologiske æbler er meget kort. Specielt er der ønske om flere sene og lagerfaste sorter fra detailkæder- ne. Det vil i langt højere grad gøre det mu- ligt at markedsføre de danske, økologiske æbler.
- Det, der afgør, om man sælger meget af en vare, er markedsføringen, og med det nuværende udbud af danske øko-æbler og den korte sæson er det vanskeligt at lave kampagner, siger frugtindkøber hos Coop Mogens Frandsen til avisen.
Set fra hans skrivebord virker det som om, økologernes valg af sorter ikke er foretaget på grund af smagen, men primært fordi de pågældende sorter er nemmest at dyrke.
Og det er ikke nødvendigvis det rigtige valg, hvis man vil øge salget, mener Mo- gens Frandsen.
Danske avlere samarbejder
Netop produktion og afsætning er kodeor- dene for den nye sammenslutning af øko- logiske æbleavlere, der vil samarbejde om dyrkning, lagring, sortering, pakning, mar- keting, salg og sortsafprøvning.
- Vi har allerede nye sorter i afprøvning, og flere er på vej. I praksis påtager ét af sam- menslutningens medlemmer sig at teste en interessant sort til glæde for os alle, fortæller frugtavler Poul Rytter Larsen, Harndrup Skov Frugtplantage, til avisen.
Dagligvarekæderne efterlyser også en bedre kvalitet af økologiske, danske æbler.
- Kunderne køber med øjnene, og de vil have æbler, der ser flotte ud og smager godt. Kunderne køber ofte på størrelsen, udseendet og farven, siger Dansk Super- markeds indkøbschef Peter Løth til Øko- logi & Erhverv.
Stigende salg af økologiske æbler
STIGNING - Detailomsætningen af økologi- ske æbler er steget tre til fire gange siden 2003.
Den europæiske høst af øko-æbler nåede i 2010 op på 93.300 ton, nogenlunde sam- me størrelse som året før. Vejret under blomstring og befrugtning var meget for-
skelligt rundt omkring i Europa. De laveste udbytter blev registreret nord for Alperne, de højeste syd for. Sorterne Braeburn, Ga- la, Idared og Pinova gav generelt gode ud-
bytter, mens Elstar, Jonagold og Topaz gav noget ringere høstudbytter.
Per 1. november 2010 var der omkring 20 procent færre øko-æbler på lager i forhold til året før. Æblernes kvalitet beskrives som pæn med en fasthed og et sukkerind- hold over gennemsnittet, dog er frugt - størrel sen mindre end sædvanlig. Hos en- kelte sorter er der problemer med skurv og skader efter æbleviklere.
Frem til 1. november blev der solgt 24.000 ton øko-æbler i Europa. Det er en stigning på 3.000 ton i forhold til 2009. Den større omsætning skyldtes blandt andet, at ef- teråret bød på en ringe høst i private ha- ver, og at lagrene var helt tømte fra året før.
Mange er optimistiske og tror, at efter - spørgselen efter øko-æbler i Europa fort- sat vil stige. De tyske fødevareforretninger og naturkostforretninger spår en stigning på syv procent det kommende år.
Kilde: Marktwoche Obst & Gemüse, 47, 2010.
God kvalitet af europæiske øko-æbler
ÆBLER
Sodplet er en svampesygdom, der ses som en grønlig eller sort belægning på æbler. I regnfulde sensomre og efterår kan alle æbler risikere at blive angrebet. En tør sen- sommer begrænser angrebet meget. In- fektion sker hurtigst ved en temperatur på cirka 20°C. Der går 10-25 dage fra infek - tionen starter, til symptomet ses på frug- ten. Angreb kan fortsætte under lagringen, og æbler med meget sodplet har forringet holdbarhed. Svampebelægningen er ikke giftig, og angrebet nedsætter ikke frugtud- byttet. Kun frugtens appetitlighed bliver svækket.
I Danmark er der ingen midler godkendt til bekæmpelse af sodplet.
Tyske forsøg
I Jork og ved Bodensøen i Tyskland er der lavet forsøg med kaliumbikarbonat og ka- liumkarbonat mod sodplet. Følgende mid- ler blev afprøvet:
- Armicarb, der er et plantebeskyttelses- middel lavet på basis af kaliumbikarbo- nat. Midlet er ikke tilladt i Tyskland.
- Vitisan, der er et præparat på basis af kaliumbikarbonat. Midlet er tilladt som planteforstærkningsmiddel i Tyskland.
- Ventex er præparat på basis af kalium- karbonat. Det er ikke tilladt i Tyskland.
- Svovlkalk som standardbehandling.
I forsøgene gav Armicarb og Ventex den bedste bekæmpelse af sodplet. Bekæm- pelsen blev lige så god eller bedre end, når der var anvendt svovlkalk. Kaliumbikarbo- nat gav gode resultater i blanding med svovl, der indgik mod æbleskurv.
Behandlingstidspunkter
Timingen for sprøjtningen tog udgangs- punkt i Mills kriterier for beskyttelse mod æbleskurv. Forsøgene viste, at det rette
tidspunkt for behandling er ved en Mill’s værdi på 3,0, altså ved en opsummering af tre skurvperioder. Da er fugtighedsperio- den så lang, at infektionen af sodplet kan følges.
Forsøget viste også, at hvis der er lille risi- ko for infektion, kan man bruge bladfug- tigheden som tommelfingerregel for, hvor- når det er bedst at bekæmpe sodplet. 100 timer med fugtige blade uden hensynta-
gen til perioder med tørt vejr er nok til at udløse bekæmpelse.
Midler med kaliumkarbonat kan forårsage bladsvidninger. Det kunne dog ikke regi- streres i de tyske forsøg. Derimod fandt man skrub på frugterne omkring lenticel- lerne – korkporerne – efter behandling med Ventex. Dannelse af skrub er afhæn- gig af udviklingsstadie og sort.
Forebyggelse
Den bedste forebyggelse er lys og luft i og omkring træerne. Træerne sommerbe- skæres, så alle grene får sol. Frugterne ud- tyndes, så der kun er to frugter på hver spore eller en håndsbredde mellem æbler- ne. Hold græsset klippet under træerne for at øge udluftningen.
Angreb på lyse æblesorter ses meget ty- deligt, mens mørkerøde sorter til en vis grad camouflerer angrebet.
Erfaring fra Schweiz
I Schweiz har man opnået gode resultater ved sprøjtning med én procent kokossæbe fire til seks gange i juli-august med 14 da- ges mellemrum. Sprøjtning med sæbe skal ske i overskyet vejr, da blade og frugter kan svides af sæben i solskin. Kokossæbe er ik- ke godkendt til økologi i Danmark.
Bekæmpelse af svampen ved vintersprøjt- ning af frugttræer er forsøgt men uden virkning. l
Kilde: Beer M.; Späth S.; Buchleither, S. 2010.
Mitteilungen, 8. OVR.
ØKOLOGI
Muligheder for at blive sodplet kvit
Tyske forsøg viser, at præparater med kalium- karbonat og kalium- bikarbonat virker på sodplet i æbler. Stofferne er ikke godkendte i Danmark endnu.
TEKST OG FOTO: KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN KSO@VFL.DK
Sodplet - biologi
Sygdommen forårsages af flere svampe med samme levevis: Gloeo- des pomigena, Peltaster fructicola, Geastrumia polystigmatis og Lepto- dontium elatius. Svampene lever på grene af over 40 arter af løvtræer og buske, især Rubus-arter er populære værter. På æbler lever svampen i vokslaget. Sommeræbler angribes normalt ikke, mens efterårs- og la- geræbler er mere udsatte for smitte.
Svampen danner konidiesporer i løbet af foråret og spredes med vind og regn til frugttræer. Sporerne kan angribe æblerne, når den relative luftfugtighed er over 95 procent, og temperaturen er mellem 12–32°C.
Den grønne til sorte belægning er svampenes mycelium.
FAKTA
SODPLET – Svampene lever i æblernes vokslag. Infektion har stor betydning for æblets ap- petitlighed, men sygdommen har ikke noget at sige for udbyttet.
TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN
AMB@VFL.DK
- Det bliver svært at drive frugtplantage uden Svend.
- Svend er fantastisk god at samarbejde med, og han er altid med, hvor tingene sker.
Sådan lyder et par af skudsmålene fra nog- le af de frugtavlere, der gennem mange år har benyttet konsulent Svend Ramborg som rådgiver.
Svend Ramborg er en gammel rotte i faget, som mange har lært en masse af gennem de sidste 33 år. Han blev ansat i det da- værende Dansk Erhvervsfrugtavl den 1. de- cember 1977, og siden er han fulgt med i diverse sammenlægninger til det, der i dag hedder GartneriRådgivningen. Med udgan- gen af januar 2011 går Svend Ramborg på pension, en uges tid efter sin 65 års fød- selsdag.
Naturmenneske
Frugt & Grønt har via en runde til nogle frugtavlere og kolleger fået en lang række beskrivende gloser sat på den fratrædende konsulent:
- Arbejdsivrig, dygtig, hjælpsom, tolerant, positiv, loyal, utrættelig, rolig, fagidiot, ambitiøs, nysgerrig. Der bliver heller ikke lagt skjul på, at én af Svend Ramborgs helt store forcer er skadedyr og pesticider:
- Hvad Svend ikke ved om insekter og de- res livscyklus, er ikke værd at vide, siger de nærmest samstemmende.
Nysgerrig
Frugt & Grønt har sat Svend Ramborg stævne på kontoret på Hvidkærvej i Oden- se i anledning af retræten. Her kredser
emnet meget om natur. Naturen har altid interesseret ham, og nysgerrigheden er hans tro følgesvend.
- Mit børneværelse hjemme i Greve var fyldt med et hav af forskellige naturting, som jeg undersøgte ud og ind. Insekter, døde tudser, mus, gekkoer i terrarium, hundestejler i et gammelt badekar, tørrede
planter, fremmede planter i vindueskar- men, opdagelsesrejsendes beretninger på boghylden, mekanik, der skulle skilles ad og samles igen. Fabrikation af krudt ved hjælp af sprøjtesvovl, kul og kalisalpeter var også sjovt. Det var ikke så mærkeligt, at min mor var skrækslagen for at se, hvad jeg nu havde fundet på, fortæller den el- GARTNERIRÅDGIVNINGEN
Svend Ramborg siger farvel til konsulentrollen i januar
Svend O. Ramborg nærmer sig pensionsalderen og stopper som frugtavls- konsulent med udgangen af januar efter 33 års tro tjeneste i frugtavlen.
Frugtavler bliver han dog ved med at være.
RECEPTION – De fleste danske frugtavlere kender GartneriRådgivningens konsulent Svend O. Ramborg. Mange har endda haft ham som lærer under uddannelsen, idet han var ekstern underviser i 25 år. I anledning af Svend Ramborgs fratræden holdes der reception den 28.
januar på Hvidkærvej i Odense. Se invitation side 48.
lers så rolige konsulent med et smil på læben.
Men pligterne kaldte også på den unge Ramborg. Han og søsteren slap ikke for at hjælpe på forældrenes 25 tønder land sto- re handelsgartneri.
- Efter skoletid skulle vi helt rutinemæssigt gå til hånde derhjemme med de mange forskellige frilandsgrønsager og æbler. På mange måder kunne jeg godt lide det, men en af hadeopgaverne var at bundte og pil- le purløg, så ville jeg hellere i marken for at luge eller endnu bedre hjælpe til i naboens gartneri, husker Svend Ramborg.
Frugtavler og hortonom
Miljøet omkring de mange handelsgartne- rier i området prægede Svend Ramborg så meget, at han valgte at følge forældrenes fodspor. – Det var en nem vej at gå, selv om jeg egentlig hellere ville have været dyrlæge. Men det krævede studentereksa- men, og den fik jeg ikke med i bagagen, si- ger Svend Ramborg.
- Mens jeg var elev på Gartner- og Frugt - avlerhøjskolen Søhus fik jeg kontakt til professor Dalbro fra Landbohøjskolen, og han ansporede mig til at søge ind på hor- tonomuddannelsen, hvor jeg blev optaget, selv om det lå lidt tungt med karaktererne fra realskolen. Jeg måtte derfor lægge mig i selen for at klare studierne, røber Svend Ramborg, der fire år senere kom ud med en kandidatgrad og flotte karakterer på eksamensbeviset.
Plantebeskyttelse
Det første job blev en ansættelse hos ke- mikaliefirmaet Agro Kemi i 1970, først i Glostrup, senere i Odense. Et job, der pas- sede lige til højrebenet for den tidligere al- kymist.
- At være teknisk konsulent inden for gart- neri, frugtavl, have- og skovbrug var et drømmejob, selv om jeg aldrig blev den store sælger. Til gengæld fik jeg lært en masse om pesticider, skabt et godt net- værk, tilegnet mig tysk efter flere ophold hos Bayer i Leverkusen, og ikke mindst fik jeg styrket selvtilliden. Alt sammen nyt- tigt for en ung konsulent.
Efter knapt otte år i kemibranchen mente Svend Ramborg, at det var på tide at skif- te hest.
- Så da Dansk Erhvervsfrugtavl tilbød mig en stilling som frugtavlskonsulent, slog jeg til. Domicilet blev herefter Vindegade i Odense, fortæller Svend Ramborg, der i dagens anledning har fundet sin ansættel- seskontrakt fra 1977 frem.
- Her står hovedlinjerne i mit arbejde be- skrevet: ‘Almindelig konsulentservice, be- svarelse af skriftlige og telefoniske hen- vendelser samt efter anmodning besøge Dansk Erhvervsfrugtavls medlemmer i
kredsene på Fyn. Herudover at holde fore- drag ved medlemsmøder og kurser samt at skrive artikler til foreningens medlems- blad’.
- Kontrakten gælder vel stadig, der er bare kommet en hel masse andre opgaver til i løbet af årene, smiler den tro konsulent, og påpeger, at det var en drømmetid den- gang:
- Vi skrev ikke regninger ud. Kontingenter og 70 procent statstilskud til både løn og kørselsomkostningerne klarede alle ind- tægterne.
Integreret dyrkning
I starten af Svend Ramborgs frugtavlskar - riere så erhvervet meget anderledes ud end i dag. Der var 700-800 aktive medlemmer, og alene på Fyn var der syv fælleslagre til kernefrugt. I plantagerne stod kronetræer på mindst fire gange tre meter, og rigtig mange problemer blev ‘løst’ med sprøjten.
Men så blev resistensproblematikken et varmt emne i hele Europa, og den førte til det, som Svend Ramborg kalder for ‘en af de største landvindinger for frugtavlen’.
- IPM – Integrated Pesticid Management, senere IP – Integreret Produktion blev et nyt begreb. Det startede i Schweiz og bøl- gede igennem hele Europa. Vi blev tvunget til at tænke anderledes, ikke mindst fordi Miljøstyrelsen i samme periode begyndte på udfasningen af en lang række pestici- der. Brugen af pesticider skulle begrænses, så vi blev nødt til at føre en behovsbe- stemt strategi og derfor også sætte os me- re ind i den fauna, der er i plantagerne.
- IP vandt indpas i Danmark, om end med nogen modvillighed fra avlerne i starten.
Det var en sej kamp, men der var ingen vej
udenom. Til gengæld er vi nu havnet i den modsatte grøft med alt for få pesticider til frugtavlen, understreger Svend Ramborg.
Frugtavl derhjemme
Når Svend Ramborg tager konsulentka- sketten af om en måneds tid, skal hverda- gene bruges på Damgaard i Skallebølle ved Vissenbjerg, hvor han sideløbende med sit job har drevet frugtplantage de sidste 21 år. Seks hektar med æbler, surkirsebær, sødkirsebær og blåbær har gjort rådgive- ren rig på praktisk erfaring og givet ham et stort kendskab til økonomi og regler.
- Plantagen har været med til at gøre mig langt mere sikker i konsulentrollen, fordi jeg selv har haft fingrene nede i bollede- jen. Men plantagen er ikke altid passet op- timalt, fordi det har været et fritidsjob. Så jeg glæder mig til at frådse med tiden der- ude, og jeg pusler også lidt med tanken om at udvide med en ny bærart, for ek- sempel ’honningbær’ siger Svend Ramborg og viser et billede af bærrene frem.
Det er altså ganske vist: Nysgerrigheden og trangen til at undersøge noget nyt lever stadig hos frugtavlsrådgivernes nestor. l
GARTNERIRÅDGIVNINGEN
Blå Bog
Navn: Svend Oluf Ramborg.
Født: I København 1946.
Opvokset: På forældrenes handels- gartneri i Greve.
Uddannelse: Realeksamen 1962.
Gartnerskolen Søhus 1965. Hor- tonom, Landbohøjskolen 1969.
Praktik: Medhjælper i forældrenes handelsgartneri (1962), elev på Askhavegård Frugtplantage, Havdrup (1963) og Fogtmans Planteskole, Tåstrup (1964).
Soldat: Flyvevåbenet, 1969-1970.
Jobs: Teknisk konsulent i Agro Kemi, 1970-1977.
Frugtavlskonsulent i Dansk Er- hvervsfrugtavl, nu Gartneri- Rådgivningen, 1. december 1977- 31. januar 2011.
FAKTA
GÅRDBUTIK – Svend Ramborg har et hjem- melavet skilt ved sin ejendom i Skallebølle, så kunderne kan finde gårdbutikken.
