BOLIGBYGGERIETS UDVIKLING I DANMARK FRA CA. 1900 – 1990.
• KLASSICISME/HISTORISISME. (BILLEDE 1, 2, 3, 4.)
• NYKLASSICISME. (BILLEDE 5, 6.)
• DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME. (BILLEDE 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13.)
• DEN NATIONALE FUNKTIONALISME OG DEN SOSIALE BEVISTHED. (BILLEDE 14, 15, 16, 17.)
• DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR. (BILLEDE 18, 19, 20,
21, 23, 24, 25, 26, 27, 28.)
KLASSICISME/HISTORICISME.
Etagebyggeriets historie og udvikling startede i de store byer, København og Århus, før
århundrede skiftet. Pladsen inden for voldene var blevet trang, så trang at man for at skaffe boliger til de mange der trængte var nød til at bygge boliger ikke bare i første baggård, men helt op til 7 og 8`ne baggård.
Uden rindende vand, bad og toiletter, men med latriner og vask i kældre og på åbne pladser i baggårdene. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig at livet i disse omgivelser ikke var særligt misundelses værdigt, for ikke at nævne hygiejnen. Kan i forestille jer stanken, rotterne , kakerlakkerne og alskens utøj, ikke underligt at dødeligheden var høj ikke mindst hos børnene.
KLASSICISME/HISTORICISME.
Ud mod gaderne var karreerne tilsyneladende smukke og velproportionerede, præget af stilen *klassicisme (1750 – 1850) og
*Historicisme (1850 – 1890) , men bag ved de pyntelige facader overlod man til datidens bolig spekulanter at udnytte grundende til
sidste bloddråbe, med det resultat at baggårde næsten ikke fik naturligt dagslys samtidig med at boligerne ikke blev særlig hensigtsmæssigt indrettet. Det gjorde det ikke bedre at der i langt de fleste tilfælde boede alt for mange mennesker i hver bolig enhed, med almen dårlig sundhedstilstand tilfølge.
Enkelte ny tænkende arkitekter viste vejen, allerede i 1853, skabte M.G. Bindesbøll det første egentlige sociale boligbyggeri, nemlig lægeforeningens boliger ”Brumle by” bygget 1853 – 56.
KLASSICISME/HISTORICISME.
*KLASSICISME: 1750 –1850.
Klassicismen var en reaktion på den overfyldte Rokoko arkitektur.
Antikken fra Grækenland og Rom blev igen fremherskende. Ro og værdighed tilstræbes.
Dekorationerne blev igen symmetriske.
KLASSICISME/HISTORICISME.
*HISTORICISMEN, STILFORVIRRING, 1850 – 1890.
Historicisme står for en stil hvor arkitekten frit blev inspireret af alle historiske stilarter og derefter frit komponerede sine facader.
Det mest almindelige var dog at arkitekten holdt sig til en stil, alt afhængig af hvilken bygning han byggede, f. eks. byggede man kirker i Gotik, banker i Renæssance o. s. v.
NYKLASSICISME.
Med den gryende industrialisering ved århundrede skiftet vågner den sociale
bevidsthed. Unge arkitekter som Martin Nyrup, Hach Kampmann, samt flere andre, som f.
eks. fremskridts venlige læger, menings dandere samt socialt beviste politikere, gik sammen for at ændre den offentlige mening.
Man krævede ordentlig sanitære forhold. Lys og luft og lejligheder der var indrettet til
mennesker. Man blev i højere grad klar over at folke sundhed hang sammen med ordentlige boliger, gode sanitære forhold, gode udenoms arealer, ikke blot lys og luft, men også
rekreative arealer. Disse nye tanker
udmøntede sig hos arkitekterne i stilarten
”National romantikken”. Også kaldet Skønvirke. Det ægte var nu i højsædet.
Inspiration var nu vores egen nationale fortid, Vikinge tiden, men også en søgen tilbage til
”Det gode gamle” håndværk, mur detaljer, stoleværker i tagværker m.v.
NYKLASSICISME.
Denne stil blev forholdsvis hurtigt afløst af *”Nyklassicismen” ca. 1920, men den sociale bevidsthed voksede og der var brug mange boliger efter første
verdenskrig. Bolig bebyggelserne var præget af store enheder, karreer, med store åbne grønne gårde. I kraft af industrialiseringen ændrede familie mønsteret sig og man begyndte at tænke helt nye tanker.
De fremtrædende arkitekter på det tidspunkt var Henning Hansen, Poul Baumann, Ivar Bentzen, Carl Pedersen, Thorkild Henningsen.
*NYKLASSICISME: 1915 –1930.
National romantikken blev hurtigt
”overlæsset”. Man følte derfor trang til at vende tilbage til den ”rene” stil. Igen blev antikken hevet frem af gemmerne.
Denne enkle rene stil passede godt til de nye sociale tanker der mere og mere optog sindene omk. 1920.
DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME.
Det var ikke blot i Danmark, at der nu virkelig skete noget, det var snare tvært om. Der skete noget ude i den store verden, som også kom til at påvirke os i lille Danmark.
Motoriseringen var en kendsgerning, man spillede jazz på saxofoner, dyrkede sport - og arbejde ved samlebånd.
Den Tyske arkitekt Walter Gropius oprettede – med slagordet ” Kunst og teknik – ny enhed” fagskolen ”Bauhaus” i dessau, Tyskland.
Ideen var at sammenfatte alle former for kunst industrielle og kunstneriske
produkter i et fælles program for det moderne menneske.
Den Schweizisk fødte men Fransk bosiddende arkitekt Le Corbusier gik endnu videre i sine tanker, han skrev bl. a., at et hus skulle være
”en maskine til at bo i”. Husene skulle ikke længere være arkitektens drøm om en smuk ydre form, men formes indefra efter
funktionen. Hans drøm var også at boligerne skulle samles i meget store enheder, i kæmpe højhuse, så der således blev skabt plads til
”natur” for os mennesker til at boltre os i, hans tanker var meget teoretiske, men satte virkelig skub i udviklingen.
DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME.
DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME.
Langsomt kom denne udvikling til Danmark ca. 1930 bl. a. gennem en bygge udstilling i Stockholm hvor der virkeligt blev slået på tromme for
”Funktionalismen” som den nye stil blev kaldt.
De arkitekter der først og fremmest følte sig
tiltrukket af den nye bevægelse var Arne Jacobsen, Kaj Fisker og C.F. Møller, men det var nok Poul Henningsen (P H) der havde den største betydning for bevægelsen, her hjemme. Han skrev i sit
tidsskrift ”Kritisk Revy” og var om nogen anden manden der udformede og beskrev ideologien bag den nationale udgave af den internationale
Funktionalisme til det vi kalder ”National
funktionalisme”. Kaj Fisker og C.F. Møller var dem der var mest kendt for denne stilart. Han var bl.a.
med til at udforme reklame plakaten (biled 11), Hvor han netop slår til lyd for at man skal tage hensyn til de ændrede familie mønstre og udforme boligerne og dets omgivelser under hensyntagen til det !!
DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME.
Som man ser på billederne 7, 8, 9, 10 udvikler bolig planerne sig i denne periode til planer med en masse naturligt lys, åbne planer, dog med separate køkkener, ret små, men med relativ store
rummelige badeværelser med træk og slip og som oftest med badekar.
DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME.
Det præfabrikerede element byggeri startede så småt sin udvikling, inspireret meget af Le Cobusiers tanker omk. Dette emne. Alt blev målt op, således at man fandt frem til
længden på en gennemsnits mand og en gennemsnits kvinde. På basis af dette blev de første element skabe fabrikeret, med gennemsnits skjorte skuffer, gennemsnits sokke skuffer, gennemsnits skoskuffer o.s.v.
Som i vil se, var meget af disse tanker i begyndelsen noget urealistiske, Da der virkelig kom gang i udviklingen vedr.
præfabrikation af byggematerialer efter
anden verdens krig, kom der helt anderledes realistiske ideer på banen.
DEN INTERNATIONALE FUNKTIONALISME.
DEN NATIONALE FUNKTIONALISME OG DEN SOCIALE BEVISTHED.
Under krigen stod boligbyggeriet, mere eller mindre stille, der var meget stor mangel på materialer og penge.
Efter krigen opstod der et eksplosivt behov for boliger, dels fordi, alt havde stået stille under krigen, dels på grund af en voldsom befolknings tilvækst. Funktionalismen var ikke glemt. Man havde behov for at bygge mange boliger hurtigt.
DEN NATIONALE FUNKTIONALISME OG DEN SOCIALE BEVISTHED.
I slutningen af 50`erne byggede Jørn Utzon Nogle pragtfulde rækkehuse udformet som små gårde. Det var rent faktisk begyndelsen på en udvikling som Danmark noget senere blev berømt for. Endnu et eksempel på, hvor
fremsynet og genial Jørn Utzon rent faktisk var og er !!
DEN NATIONALE FUNKTIONALISME OG DEN SOCIALE BEVISTHED.
Så derfor udviklede man modul systemet i DS, således at præfabrikerede beton elementer passede sammen med det gode gamle modul system for murværk, i øvrigt ret genialt og typisk dansk. Vi er verdensmestre i at tilpasse os udfra kommende stilarter og systemer, men således at de på en eller anden måde bliver tilpasset det danske system.
Fra 1950 til helt op i midten af halvfjerdserne, byggede vi boliger i Danmark vildt og
uhæmmet. Vi byggede højt, men desværre også alt for tæt, uden hensyn det enkelte menneskes behov, de store beton ”ørkner” vi skabte, affødte store sociale problemer, folk boede tæt, men kom ikke hinanden ved, enhver var sig selv nærmest, folk blev fremmedgjort. I sidste ende voksede kriminaliteten voldsomt i disse boligområder.
DEN NATIONALE FUNKTIONALISME OG DEN SOCIALE BEVISTHED.
Ideen fra Funktionalismen med at folket skulle have plads, lys og luft og ordentlige sanitære forhold var stort set lykkedes, men man havde glemt det menneskelige aspekt, og som altid i historien reaktionen kom!!!
I begyndelsen kun i det små.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
Reaktionen kom. På alle planer i samfundet var der krav om forandringer. Der blev sat spørgsmålstegn ved alle autoriteter, intet blev taget for pålydende. Arbejdere, studenter og alle former for græsrødder gjorde oprør mod det bestående. Mange steder i Vesteuropa opstod der i 60`erne
”slumstormer” – bevægelser, unge der besatte tomme huse i saneringsområder. I København kulminerede bevægelsen i 1969 med besættelsen af Sofiegården på
Christianshavn.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
Thy – lejeren, Christiania, samt naturligvis den generelle eksperimenteren
Inspirerede arkitekterne til at tænke nyt. Et eksempel på dette var en konkurrence om nye etage boligformer i 1974, som blev vundet af arkitekterne Susanne Ussing og Carsten Hoff. Den gav netop udtryk for en arkitektur der var selv groende, nærmest som en organisk celle. Med en udpræget hensyntagen til det enkelte menneskes behov for at udfolde sig individuelt, men samtidigt have et tilhørsforhold til
kollektivet. De samme arkitekter stod i 1976 for en udstilling på kunstmuseet Louisiana vedr. alternative bo – former. Et udtryk for samfundets blå stempel for de nye tanker og ideer.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
Stor opmærksomhed vakte besættelsen af den gamle Bådmandsstrædes Kaserne, som gennem længere tid havde stået tom.
Her opstod ”fristaden” Christiania, som stadig eksistere, men aldrig er blevet legaliseret. I direkte forlængelse af dette opstod flere sommerlejre med
eksperimentelle boformer, mest berømt var Thy – lejeren.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
Et væld af konkurrencer i 80`erne udmøntede sig i en ”ny” bolig form , som kaldtes ”tæt lav”.
Her forsøgte man at binde alle behovene sammen, fra Funktionalismen med lys, luft, fornuftig plads, gode sanitære forhold,
sammen med hensyn til at kunne udfolde sig individuelt på den ene side, samtidig med at man hørte til i et fællesskab. Bebyggelserne blev udformet med ”gårde” og pladser, så man kunne se og genkende hvor man hørte til. Fælles huse blev opført, så man kunne dyrke det kollektive.
Det ”tæt lave” boligbyggeri blev en dundre succes, folket elske at bo bebyggelserne, samtidig med at kriminaliteten gik ned i de berørte områder. Som om det ikke kunne være nok, man hørte om det i udlandet og Danmark blev rent faktisk et forgangs land med hensyn til denne bolig form.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
Hvor står vi så i dag?? Vi står jo stadig tilbage med fortidens store bolig komplekser. I de fleste tilfælde ganske gode byggerier, med dejlige lejligheder, men med de før omtalte svagheder , som mangel på fælles faciliteter, udenoms arealer. I mange tilfælde er disse bygninger
utidssvarende isoleret og med
forældede installationer. Byfornyelses penge har i mange tilfælde skabt muligheder for renoveringer af disse ejendomme, med et både smukt og heldigt resultat.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
Flade tage har fået rejsning. Altaner er blevet glasinddækket så de både kan agere som sommer altan og vinter have. I visse tilfælde har man inddraget
lejligheder, til ”fælles huse”, med stor succes. Men Høje Gladsaxe er stadig Høje Gladsaxe og personligt vil jeg stadig syntes at bo der må være at
sammenligne med at bo i en skotøjs æske.
DEN FOLKELIGE SOCIALE ARKITEKTUR.
NY FUNKKTIONALISME
I 90`FEMSERNE OG I OG OMK.
ÅRHUNDRE SKIFTET, BLEV ARKITEKTUREN MERE OG MERE NY FUNKTIONALISTISK.
DET VIL SIGE BOX
ARKITEKTUR I GLAS STÅL OG ALUMINIMUM
