Landzoneregler i 50 år – status og opgør
Sørensen, Esben Munk
Published in:
Landinspektoeren
Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0
Publication date:
2020
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Sørensen, E. M. (2020). Landzoneregler i 50 år – status og opgør. Landinspektoeren, 2(April 2020), 13-19.
http://ddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/Landinspek_2_2020_net.pdf
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
62. årgang
2
Land inspektøren
April 2020
50 år med landzonen – stor jubilæumsartikel om landzonereglernes udvikling og betydning for landskab, skov- og landbrug
ekspropriation: Enstrenget system løser ikke de reelle udfordringer
tema: Planlægning i det åbne land – hvordan lykkes vi med flersidig arealanvendelse?
Opråb til praktiserende landinspektører fra ledningsejer
generalforsamling: Formanden efterlyser friske
kræfter til foreningsarbejde
Værsgo. Vi giver mere end
100 mio. kr.
tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar
Bliv kunde i Lån & Spar Bank
Ring 3378 1924, book på lsb.dk/ddl eller skriv til ddl@lsb.dk
Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto
Du er medlem af DdL og har afsluttet din uddannelse.
Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra).
De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen.
Der er 0 % på resten.
Se alle vilkår på lsb.dk/medlems vilkaar.
Rente satserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.
Du behøver ikke flytte dine real kreditlån. Men evt.
ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Læs mere på www.lsb.dk/ddl
Bare fordi du er medlem af
Mere end 100 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.
Som medlem af DdL kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os.
For eksempel 3 % i rente på lønkontoen.
Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. F
5 LANDINSPEKTØREN 2 2020·
INDHOLD
LANDINSPEKTØREN Nr. 2 / april · 2020 62. årgang
20
34
7
Et enstrenget system løser ikke de reelle udfordringer
ekspropriation: En ny ekspropriationsproceslov er i sin vorden, og regeringen lægger op til en enstrenget model for kommunale ekspropriationer, som skal styrke borgernes retssikkerhed. Eksperter advarer dog mod at fjerne den nære borgerdialog, og peger på langstrakte processer og spørgsmål om erstatnings- fastsættelsen som borgernes reelle bekymringer.
11
Landzonebestemmelserne fylder rundt
arealforvaltning: I år er det 50 år siden, at landzoner blev indført i Danmark, og bestemmelserne har med succes beskyttet landskabet mod ny, fritliggende enkeltbolig-bebyggelse og sikret, at landzonen har været forbeholdt jordbrugs- erhvervene. Vi markerer jubilæet med en stor artikel om landzonereglernes udvikling og betydning op gennem de 50 år.
18
”Giv besked til ledningsejere, når I udstykker eller arealoverfører”
debat: På baggrund af en række konkrete sager, kommer John Thorn fra det statslige gasdistributionsselskab Evida nu med ovennævnte opråb til prak- tiserende landinspektører – og henviser samtidig til, at Responsumudvalget tidligere har fastslået, at det er god landinspektørskik.
20
TEMA: Planlægning i det åbne land
Multifunktionel jordfordeling – og i videre forstand flersidig arealanvendelse – er tidens måske varmeste landinspektørrelevante emne. Dette tema ser over tre artikler nærmere på de mange ønsker, der er til anvendelsen af vores arealer og ikke mindst på, hvordan vi kommer videre med arbejdet.
36
”Vi har brug for jer, så meld jer!”
generalforsamling 2020: Formand Torben Juulsager efterlyste på årets generalforsamling aktive medlemmer, der kan støtte bestyrelsen og videreføre arbejdet i Fagligt Møde Udvalg.
40
Tillidsrepræsentanten har en humanist i maven
portræt: Lasse Olesen har været tillidsrepræsentant i Aalborg Kommune i næsten 25 år – en rolle han ikke ville have undværet i sit arbejdsliv.
Kort og godt
4 Leder: Midt i en coronatid 5 Kort nyt
31 Ejendomsjura: Hævd over kommunale ejendomme 32 Ejendomsjura: Gør vi det
godt nok?
34 Fagligt Møde 2020: Indtryk fra Nyborg
43 Bogomtale:
Ny kommenteret vejlov 44 FoFoDaLa Nyt
46 Bestyrelsen Plus
48 Nyt job: Michael Dan Eriksen 50 Efteruddannelse og
medlemsnyt
51 Klumme: Hvad gør jeg så?
Værsgo. Vi giver mere end
100 mio. kr.
tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar
Bliv kunde i Lån & Spar Bank
Ring 3378 1924, book på lsb.dk/ddl eller skriv til ddl@lsb.dk
Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto
Du er medlem af DdL og har afsluttet din uddannelse.
Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra).
De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen.
Der er 0 % på resten.
Se alle vilkår på lsb.dk/medlems vilkaar.
Rente satserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.
Du behøver ikke flytte dine real kreditlån. Men evt.
ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Læs mere på www.lsb.dk/ddl
Bare fordi du er medlem af
Mere end 100 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.
Som medlem af DdL kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os.
For eksempel 3 % i rente på lønkontoen.
Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Midt i en coronatid
det er ikke til at komme udenom – coronavirus eller COVID- 19. Pandemien sætter den globale dagsorden og et dramatisk aftryk globalt, nationalt, lokalt og personligt.
Coronavirus smitter ikke bare mennesker, den rammer også stater – samfundsøkonomien, virksomheder, arbejdspladser, det enkelte menneskes livsgrundlag. Vores samfund er under et voldsomt pres. Vi er alle udfordret.
Situationen udvikler sig fra time til time, og når denne leder kommer på tryk, er vi helt sikkert i en ny fase af pandemien.
Så at begynde at udtale sig om forholdsregler og initiativer vil være utidssvarende. Jeg vil blot opfordre til at følge de opdate- rede generelle anbefalinger og råd på de statslige hjemmesider og den ansættelsesretlige rådgivning på IDAs hjemmeside.
Her lige i dette øjeblik op til deadline for denne leder tikker en ny Breaking news ind: Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en ny trepartsaftale om en midlertidig lønkompen- sationsordning for fyringstruede medarbejdere. Ifølge aftalen kan virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedi- gelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte, modtage 75 pct. lønkompensation fra staten (dog maksimalt 23.000 kr./md), hvis firmaerne hjemsender medarbejderne i stedet for at afskedige dem. Hjemsendte løn- modtagere, som kommer ind under ordningen, skal anvende afspadsering og/eller ferie på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden.
Den præsenterede hjælpepakke for det private arbejdsmar- ked bidrager sammen med ordningen om fuld løn til hjem- sendte offentligt ansatte lønmodtagere til at holde hånden under samfundsøkonomien. Ordningen kan dog ikke friholde arbejdsmarkedet for uundgåelige tab, ligesom enkeltmands- virksomhederne falder gennem sikkerhedsnettet. Landinspek- tørforeningen opfordrer regeringen og arbejdsmarkedets par- ter til at aftale sig frem til en ansvarlig løsning for disse små virksomheder.
Denne krisehåndtering i en aktuel ekstraordinær tilstand af undtagelse, som kræver ekstraordinære løsninger, er en reflek- sion værd.
Danmark agerer i pagt med den danske samfundskontrakt – det fælles sociale ansvar, hvor alle bidrager og staten eksekverer.
Vi er vidne til et demokrati, der åbent og ansvarligt tager borgernes liv og velfærd alvorligt og en stærk arbejdsmarkeds- model, der kan handle hurtigt, når det er nødvendigt. Arbejds- markedets handlekraft er båret af den danske tradition for en betydelig organisering af parterne i arbejdsgiver- og lønmod- tagerorganisationer. Den danske arbejdsmodel er en bærende søjle i det danske samfund.
Ja, så ramte coronavirussen den trykte leder i ’Landinspek- tøren’. Og så vil jeg afslutningsvis alligevel sende en opfordring til foreningens medlemmer om at følge statens helt simple for- holdsregel i såvel privat- som arbejdsliv: ”Beskyt dig selv og andre”. Rigtigt godt helbred.
Landinspektøren Nr. 2 / april 2020 62. årgang
Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.
Gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’
er kun tilladt efter aftale med redaktøren.
Udgiver:
Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V Tlf. 3886 1070 E-mail: ddlredaktion@ida.dk landinspektøren.dk
ISSN nr.:
ISSN 1903-5454 ISSN 2246-2732 (online) Redaktør:
Torben Lund Christensen Layout:
Jesper Lind Jans, 10 · Grafisk Design & Forlag Tryk:
Jørn Thomsen Elbo A/S Udgivelser:
Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Uge 23, 2020
Oplag:
1.700 stk. Medlem af Danske Medier.
Annoncer og stillingsannoncer:
DG Media as Tlf. 3158 8404 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk Deadline for artikler i 2020:
Nr. 3-2020: Onsdag d. 29. april 2020 Nr. 4-2020: Onsdag d. 5. august 2020 Nr. 5-2020: Onsdag d. 16. september 2020 Nr. 6-2020: Onsdag d. 4. november 2020
Bestillingsfrist for annoncer:
Nr. 3-2020: Tirsdag d. 5. maj 2020 Nr. 4-2020: Tirsdag d. 11. august 2020 Nr. 5-2020: Tirsdag d. 22. september 2020 Nr. 6-2020: Tirsdag d. 10. november 2020 Forsidefoto:
50-års jubilæum for reglerne der har friholdt landom- råder for byudvikling. Foto: Istock
MEDLEMSBETJENING
KORT NYT · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR
(Næsten) business as usual
Coronavirussen sætter for tiden dagsordenen for stort set alt, og vender op og ned på det daglige liv som vi kender det. Det gælder også i DdL, hvor sekretariat ligesom IDAs medarbejde- re i skrivende stund arbejder hjemmefra. For dig som medlem betyder det dog ikke det store. Du kan fortsat henvende dig til se- kretariatet og til IDA med spørgsmål og få den rådgivning og service som du plejer – men dog ingen kontakt i form af fysisk fremmøde. Har du brug for gennemgang af kontrakt, rådgiv- ning i juridiske spørgsmål og andre spørgsmål af ansættelses- retlig karakter, løses de som hidtil af IDAs medarbejdere, som pt. afholder rådgivningsmøder via skype. Se ida.dk for kontakt- informationer. DdL har foreløbig aflyst alle fysiske arrange- menter til og med den 13. april. Kursister vil få direkte besked, hvis et kursus flyttes eller aflyses. Hold også øje med vores nyhedsmails, hvor vi løbende sender information målrettet foreningens medlemmer.
Kort giver overblik – følg udbredelsen af coronavirus
Antallet af Covid-19 smittede personer udvikler sig i øjeblikket med hastigt skridt. Flere steder på internettet kan udbredelsen af bekræftede smittede følges på dynamiske verdenskort, der gør det muligt at danne sig et godt kartografisk overblik over situationen som den aktuelt ser ud.
Prøv fx hjemmesiden bing.com/covid eller tjek FNs Verdens- sundhedsorganisations hjemmeside who.int.
Dobbelt op til beskyttelse af Danmarks mest udsatte kyster
De overtroiske havde nok valgt en anden dato – uden det havde gjort nogen forskel. Fredag den 13. marts skulle miljøminister Lea Wermelin (S) sammen med lokale borgmestre have præ- senteret nye aftaler om kystbeskyttelse mellem staten og en række kommuner. På grund af corona-situationen måtte ar- rangementet, som skulle have fundet sted ved Høfde Q ved Fjaltring i Lemvig Kommune, dog aflyses. Aflysningen ændrer imidlertid ikke ved, at der nu bliver skruet op for kystbeskyt-
KORTLÆGNING
KYSTBESKYTTELSE
telsen af særlig udsatte strækninger langs den jyske vestkyst.
Staten har med de pågældende vestkystkommuner indgået femårige aftaler om sammen at finansiere kystbeskyttelsen.
De nye aftaler dækker en 110 km lang strækning fra Lodbjerg til Nymindegab samt tre mindre strækninger ved Skagen, Løn- strup og Blåvand. Aftalerne betyder, at midlerne til kystbeskyt- telse over de kommende år fordobles til i alt godt en mia. kr.
Kystbeskyttelsen skal ske i form af sandfodring. Over de kom- mende år skal der således pumpes op mod 19 mio. kubikmeter sand op på de vestjyske strande. Det er Kystdirektoratet som skal udføre kystbeskyttelsen.
Igen under 1 procents ledighed
Efter at ledigheden i landinspektørfaget i en periode i efteråret 2019 havde sneget sig over 1 procent, er den gennemsnitlige bruttoledighed i faget igen kommet under 1 procents grænsen.
Det fremgår af ledighedsstatistik offentliggjort af organisa- tionen Akademikerne gældende for december 2019, som i skrivende stund er de seneste ledighedstal vi har. Sølle 0,6 procent lå bruttoledigheden på i december, hvilket omregnet svarer til blot fem landinspektører. Ledighedstallene viser også, at landinspektørerne befæster positionen som den faggruppe på AC-området med den laveste ledighed. Kun to andre akade- mikerfaggrupper har også en ledighed under 1 procent, nem- lig læger og tandlæger med henholdsvis 0,8 og 0,9 procents ledighed. Få flere oplysninger på www.ac.dk
BESKÆFTIGELSE
Overordnet tilfredshed – og input til forbedringer
Deltagernes evaluering af årets Fagligt Møde- arrangement viser en høj tilfredsgrad af ar- rangementet som helhed. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 er ”Mindre godt” og 4 er ”Meget godt” har mere end 90 procent af respondenterne afkrydset ”3” eller ”4”. Det er et stort skulderklap til navnlig Fagligt Møde Udvalg, men også til oplægsholdere og andre, der har været involveret i planlægning og afvikling af arrangementet. Også det faglige niveau får et thumbs up i vurderering fra respondenterne med 85 procent på ”3” eller ”4”. Se resultaterne af alle de stillede
EKSPROPRIATION
FAGBLADET FAGLIGT MØDE
spørgsmål i evalueringen i skemaet herunder. Udover de faste spørgsmål var der mulighed for frit at kommentere, hvilket 69 deltagere har benyttet sig af. Bemærkningerne stikker i mange forskellige retninger og berører mange forskellige emner. Blandt gengangerne er der en hel del, der udtrykker kritik overfor hotellets forplejning, som ikke vurderes at modsvare prisen.
Nogle foreslår endda, at Fagligt Møde flyttes til et nyt sted. I alt 161 Fagligt Møde-deltagere valgte at give deres mening til kende om arrangementet ved den efterfølgende fremsendte evaluering. Det svarer til omtrent 40 procent af deltagerne, og må betegnes som en ganske fin svarprocent.
Landsretten giver Banedanmark medhold om erstatning
I en landsretsdom om erstatning ved ekspropriation af ejen- dom med arealreservation har Banedanmark fået medhold i, at erstatning for en totalekspropriation til København-Ringsted jernbanen skulle fastsættes til den offentlige ejendomsvurde- ring. Det fremgår af en dom fra Østre Landsret den 13. januar 2020. Sagen omhandlede erstatning for totalekspropriation af en erhvervsejendom i Hvidovre, hvor ejer klagede over Eks- propriationskommissionens kendelse om en erstatning på 1.150.000 kr. Taksationskommissionen nedsatte efterfølgende beløbet til 675.000 kr., så erstatningen svarede til den offent- lige ejendomsvurdering samt ejers skønsmæssige udgifter til forbedringer, flytning mv. Under den efterfølgende retssag blev der gennemført syn og skøn, og af skønserklæringen fremgår bl.a., at værdien af den omhandlede ejendom i han- del og vandel på ekspropriationstidspunktet blev skønnet til 900.000 kr. Byretten gav Banedanmark medhold, dvs. erstat-
Hvordan vurderer du Fagligt Møde 2020?
”1” Mindre godt ”2” ”3” ”4” Meget godt Total
Arrangementet som helhed 0 9 88 64 161
Arrangementets faglige niveau 3 21 79 57 160
Indfrielse af forventninger 0 24 79 58 161
Udbytte af arrangementet 4 44 77 36 161
Arrangementsformen 3 22 70 66 161
Sammensætning af indhold 2 19 89 46 159
I forhold til anvendelse i dit daglige arbejde 19 57 65 19 160
I forhold til netværksmuligheder 6 29 71 55 161
ningen blev fastsat til den offentlige vurdering på 450.000 kr.
Ejeren var således ikke berettiget til erstatning for diverse ud- gifter i forbindelse med ejendommen. Landsretten stadfæstede byrettens dom, og bekræfter dermed bl.a. praksis om, at et gennemført syn og skøn, som uden nærmere dokumentation peger på en højere handelsværdi end den offentlige vurdering, ikke er tilstrækkeligt til at give ejendommens ejer medhold i en påstand om yderligere erstatning.
Efterlysning: Artikelideer i en coronatid
Ligesom det øvrige sekretariat arbejder redaktøren af ’Land- inspektøren’ også hjemmefra, mens corona-pandemien raser.
Det meste af indholdet i nærværende blad er skrevet før Covid 19-virussen lukkede Danmark ned, og nedlukningen af sam- fundet har derfor ikke påvirket bladproduktionen væsentligt.
Til næste nummer er der derimod den udfordring, at flere bladrelaterede aftaler ud-af-huset, herunder arrangementer,
som bladet skulle dække, er i fare for at blive aflyst. Sidder du inde med en god ide til en artikel, der fint kan skrives ”hjemmefra”, så kontakt derfor meget gerne redaktør Torben Lund Christen- sen på tlf. 3318 9787 eller ddlredaktion@ddl.org
EKSPROPRIATION · TEKST: CHRISTIAN NICOLAISEN, FAGJOURNALIST
et er helt afgørende, at myn- dighedernes håndtering af såvel ekspropriationsspørgs- målet som det dermed for- bundne erstatningsspørgsmål foregår efter en proces, som giver borgerne alle nødvendige retssikkerhedsmæssige ga- rantier, og som ikke trækker sagerne unødigt i langdrag”.
Sådan formulerede transportminister Benny Engelbrecht (S) det i en presse- meddelelse fra den 30. januar i år, hvor han blandt andet oplyser om, at Trans- port- og Boligministeriet er i gang med at udarbejde et forslag til en ny ekspro- priationslov, der skal implementere den model, som en tværministeriel arbejds- gruppe har anbefalet.
Den énstrengede model for den kom- munale ekspropriationsproces blev op- rindeligt udarbejdet af Ekspropriations- udvalget, som i sommeren 2018 kom med en betænkning, der belyste borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommu- nale ekspropriationer efter planloven.
Betænkningen indeholdt otte anbefalin- ger, og en af disse var, at der skulle ud- arbejdes en enstrenget model for kom- munale ekspropriationer, hvor kommu- nen træffer afgørelse om ekspropriation, og en ekspropriationskommission træf- fer afgørelse om erstatning, og med én
Et enstrenget system løser ikke de reelle udfordringer
samlet klageinstans, som borgeren kan påklage begge afgørelser til.
Derudover anbefalede Ekspropriati- onsudvalget, at der skulle udarbejdes en samlet ekspropriationsproceslov, hvor både de kommunale og statslige ekspro- priations- og taksationsprocesser frem- går. Herefter nedsatte man førnævnte tværministerielle arbejdsgruppe, som skulle analysere på forskellige modeller for, hvordan en ændring af ekspropria- tions- og taksationsprocesserne kunne gøre processen mere transparent for borgerne. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde kort før folketingsvalget i juni sidste år, og anbefalede i den forbindelse den enstrengede model fra en kommu- nal ekspropriationsproces, og vurderede
samtidig, at en reform af de nuværende ekspropriations- og taksationssystem kan gøre processen mere overskuelig for borgerne samt understøtte en hurtigere sagsbehandling.
De fageksperter som ’Landinspektøren’
har talt med, sår dog alle tvivl om, hvor- vidt en ny enstrenget model for kommu- nale ekspropriationer faktisk løser de reelle udfordringer, der kan opstå ved ekspropriation og taksation.
”Den enstrengede model samler godt nok klageinstansen et sted, men så ind- føres der en ny instans, der skal forestå erstatningsfastsættelsen – og så er vi lige vidt. For mig at se, bliver det et mere bu- reaukratisk og teknokratisk system, der risikerer at forlænge processen,” siger
En ny ekspropriationsproceslov er i sin vorden, og regeringen lægger op til, at Ekspropriationsudvalgets anbefaling af en enstrenget model for kommunale ekspropriationer skal blive til virkelighed.
”Der er ingen tvivl om, at den overvejende del af klage- sager handler om erstatningen. Der er brug for en bedre kommunikation om, hvorfor erstatningen er som den er – og det får man ikke ved at fjerne den forudgående dialog om erstatningen mellem byrådsmedlemmer og de berørte borgere”
Mads Sanddal Jeppesen, landinspektør og ekspropriationsspecialist
Mads Sanddal Jeppesen, landinspektør med speciale i ekspropriation og ansat i COWI.
ERSTATNINGEN FYLDER MEGET I BORGERENS BEVIDSTHED
Kommunale ekspropriationsprocesser kan være meget forskellige. Det kan være lige fra afståelse af meget små arealer af én ejendom til lokale projek- ter, til store anlægsprojekter der invol- verer mange lodsejere. Fælles for de kommunale ekspropriationsprocesser, som de er i dag, er imidlertid nærheden til politikerne, der tager beslutningen om ekspropriation. I mange kommuner er der ikke ret langt fra borger til poli- tiker, og det er et demokratisk nærheds- princip, når det er de lokale byrådsmed- lemmer, der står for ekspropriationen, forklarer Mads Sanddal Jeppesen. Sam- tidig er det hans indtryk, at netop dialo- gen med politikerne har stor betydning for, at borgerne føler sig hørt og har en fornemmelse af, at de har været igen- nem en god proces. Derfor mener han, at det udfordrer nærdemokratiet, hvis en enstrenget model med en central taksa- tionskommission overlader erstatningen til et teknokratisk organ, som borgerne ikke er i dialog med.
Nogle kommuner afgiver erstatningstil-
buddet direkte ved åstedsforretningen, mens andre indkalder lodsejerne til for- handlingsmøde senere. Uanset metoden, så mener Mads Sanddal Jeppesen, at det er problematisk, hvis erstatningen frem- over bliver fastsat væk fra den dialog og kommunikation, der i dag er imellem de lokale politikere og de lokale, berørte lodsejere.
”Vi har endnu til gode at få en forkla- ring på, hvordan man som borger kan tale sin sag over for den foreslåede kom- munale ekspropriationskommission. I dag har man mulighed for at tale sin sag.
Det kan vi ikke læse af papirerne, om man får mulighed for i et nyt enstrenget system. Er det en skrivebordsafgørelse, eller skal de ud og lave en særskilt besig- tigelse?” spørger Mads Sanddal Jeppe- sen. Han synes dog, at fastsættelsen af erstatning kan være en svær proces, og at byrådsmedlemmerne godt kunne bruge noget faglig rådgivning forud for og under processen. Det gælder ofte også de kommunale taksationskommis- sioner, der er ladt lidt i stikken. De har ikke som overtaksationskommissionerne et sekretariat til at hjælpe sig, og må forlade sig på dommerens og de to me- nige medlemmers egen indsats. Derfor mener han, at man i stedet bør overveje, om de kommunale taksationskommis-
sioner skal styrkes fremfor at oprette et enstrenget klagesystem.
”Der er ingen tvivl om, at den overvej- ende del af klagesager handler om er- statningen. Der er brug for en bedre kommunikation om, hvorfor erstatnin- gen er som den er – og det får man ikke ved at fjerne den forudgående dialog om erstatningen mellem byrådsmedlem- mer og de berørte borgere,” konstaterer Mads Sanddal Jeppesen.
FRIVILLIGE AFTALER BØR DANNE GRUNDLAG FOR TAKSATION
Landinspektør i LIFA A/S Terese Fugl- sang, der ligeledes er specialist i ekspro- priationer, mener også, at der i højere grad skal fokus på den gode vejledning og kommunikation, og på grundejerind- dragelsen forud for både kommunal og statslig ekspropriation.
”Det ville være en klar fordel for pro- cessen, at krav om indledende dialog med grundejer blev lovbestemt,” siger Terese Fuglsang. Hun forklarer, at mange kommuner ikke ønsker at ekspropriere, og det er også hendes erfaring, at for- handlinger om frivillige aftaler kan bru- ges i en lang række anlægsprojekter. I store anlægsprojekter giver det mening at ekspropriere, men i små lokale pro- jekter med grundejere, kan en indleden- de proces ofte ende med en frivillig af- tale. Derfor mener Terese Fuglsang også, at det giver god mening i alle projekter, at man har grundejerinddragelse, når der skal ske noget på deres ejendomme.
Men i mange tilfælde kommer fastsæt- telsen af erstatning til at spænde ben for de frivillige aftaler.
”Vi løber ofte panden mod en mur, for- di parterne ikke kan blive enige om er- statningens størrelse – her er kommunen nødt til at ekspropriere først for herefter at kunne anmode taksationskommission om at afsige kendelse om erstatningens størrelse,” siger Terese Fuglsang. Derfor efterspørger hun, at erstatningsspørgs- målet ved de frivillige aftaler på ekspro- priationslignende vilkår også kan blive afprøvet ved en taksationskommission.
Det kan de ikke, som det er i dag, og det er der heller ikke lagt op til, at de kan i den enstrengede model.
Terese Fuglsang kan også se udfor- Transportminister Benny Engelbrecht har søsat arbejdet, der skal føre til en ny ekspropriationsproceslov
– et lovforberedende arbejde som helt oplagt kalder på et solidt landinspektøraftryk.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
dringer i, at de nye kommunale ekspro- priationskommissioner skal varetage er- statningsspørgsmålet, fordi det kræver, at de inddrages i åstedsforretningen – og det er spørgsmålet, om flere instan- ser med myndighed får grundejerne til at opleve sig bedre informeret og vejledt i processen. Processen hen imod en fri- villig aftale er netop præget af en god dialog og kommunikation mellem kom- munens forligsforhandler og grundejer- ne, og derfor mener hun også, at det er vigtigt, at man sørger for at tilgodese de frivillige aftaler på ekspropriationslig- nende vilkår, så de ikke går i stå ved selve erstatningsfastsættelsen.
”Det at have kommunikation og dialog i processen, det tager tid og koster penge, men grundejerne oplever det også som en meget bedre proces,” fastslår Terese Fuglsang.
BORGERNE ØNSKER DIALOG OG KORT PROCES Terese Fuglsangs synspunkt bakkes i nogen grad op af to jurister, der til dag- lig repræsenterer grundejerne ved kom- munale og statslige ekspropriationspro- cesser.
”Vi oplever, at det er vigtigt for lods- ejerne at have en dialog med de lokale politikere. En ekspropriation er et stort indgreb i ejendomsretten, og mange lods- ejere bliver meget berørt. Det er derfor vigtigt, at der er en forretning ude i mar- ken, som foretages på en sober og men- neskelig måde, og at de deltagende kender til de lokale forhold,” siger Jonas Valhøj Kleffel Nielsen, der er afdelings- leder i Landbrug & Fødevarers rådgiv- ningsvirksomhed SEGES, som ofte re- præsenterer lodsejere med landbrugs- jord ved ekspropriation eller forhandling forud for ekspropriation.
På samme linje er advokat og partner ved Interlex Advokater i Aarhus, Gert Lund, der ofte beskæftiger sig med eks- propriationssager, hvor han repræsente- rer grundejerne.
”I dag mødes man i marken, og man kan komme med mundtlige bemærknin- ger, og det håber jeg, at man vil bibe- holde. Det er meget vigtigt,” mener Gert Lund, der oplever, at oplysningen af sa- gen både med hensyn til ekspropriation og taksation fungerer godt i dag, hvor Som led i sit arbejde med en ny ekspropriationsproceslov ønsker regeringen at implementere en énstrenget
model for den kommunale ekspropriationsproces, hvor kommunen træffer afgørelse om ekspropriation, og en ekspropriationskommission træffer afgørelse om erstatning, så borgeren kan påklage begge afgørelser til én samlet klageinstans. Figurerne viser henholdsvis nuværende model for kommunale ekspropriationer og den foreslåede enstrengede model. Kilde: Transport- og Boligministeriet
DEN FREMTIDIGE MODEL FOR KOMMUNAL EKSPROPRIATION OG ERSTATNING/TAKSATION
Samlet afgørelse om ekspropriation og erstatning/taksation
4. instans: Landsret
3. instans: Byret
2. instans: Klagenævnet for ekspropriation og taksation
1. instans: Kommunerne 1. instans: Ekspropriationskommissionerne
Kommunerne har fri adgang til at indgå frivilligt forlig med borgerne forud for brug af model for ekspropriation
DEN GÆLDENDE PROCESS FOR KOMMUNAL EKSPROPRIATION OG TAKSATION
Afgørelser om ekspropriation Afgørelser om erstatning/taksation
4. instans: Landsret 4. instans: Landsret
3. instans: Byret 3. instans: Byret
2. instans: Adm. rekursinstans f.eks. Planklagenævnet
2. instans: Overtaksationskommisionerne (7 instanser – behandler kun erstatningsspørgs- mål fra de kommunale taksationskommissioner)
1. instans: Kommunerne
1. instans: Takstionskommisionerne (15 instanser – behandler kun erstatnings- spørgsmål fra kommunale ekspropriationer)
Tilbud om erstatningens størrelse: Kommunen
dialogen ofte foregår på de marker eller grunde, der skal eksproprieres. Ved an- den instans har man altid mulighed for at møde og komme med sine bemærk- ninger over for taksationskommissionen, og det mener han er meget vigtigt at bibeholde.
”Jeg synes, at ekspropriationssystemet fungerer godt, som det er i dag, og jeg kan ikke se, at et nyt enstrenget system forbedrer det. I stedet skulle man tilføre flere ressourcer til det eksisterende sy- stem, da ventetiderne er det største pro- blem for borgerne,” påpeger Gert Lund, der anser et enstrenget system med én klageinstans for mere problematisk, for- di man risikerer, at borgerne vil opfatte kommission og kommune som én og samme instans.
SKAL STATEN BLANDE SIG?
I ministeriets udmelding er det foreslået, at de kommunale ekspropriationskom- missioner skal betjenes af ét af de to kommissariater, der i dag varetager se- kretariatsbetjeningen af Kommissarius for Statens Ekspropriationer i Jylland og Kommissarius for Statens Ekspropriatio- ner på Øerne og har til huse i henholds- vis Aarhus og København. I dag er det de ledende landinspektører i Jylland og på øerne, der tilvejebringer oplysninger for de statslige ekspropriations- og tak- sationskommissioner, når de skal fast- sætte en erstatning.
Mølbak Landinspektører A/S er det firma, der i dag fungerer som ledende landinspektør for statens ekspropriatio- ner til baneanlæg i hele landet, og her kan de godt se en model, hvor der udby- des tilsvarende regionale eller lignende funktioner som ledende landinspektør, der kan bistå de statslige ekspropriati- ons- og taksationskommissioner med erstatningsfastsættelse for kommunale ekspropriationer. Det forklarer Karsten Willeberg-Nielsen, der er fungerende ledende landinspektør ved Mølbak Land- inspektører. Han er dog enig i, at nær- heden til beslutningstagere og dialogen på åstedet er afgørende for borgerens retssikkerhed.
”Da formålet med lovforslaget klart er at styrke borgerens retssikkerhed og tillid til både ekspropriationsbeslutnin-
TIDSPLAN FOR LOVFORSLAG OM NY SAMLET EKSPROPRIATIONSPROCESLOV Dato
Forsommeren 2020 Inden sommerferien 2020
I løbet af sensommer/efterår 2020
Op mod årsskiftet 2020/21
Vinter 2020/21
Foråret 2021
Foråret 2021 – forsommeren 2021
Sommeren 2021 Åbningsugen 2021
Handling
Første udkast af lovforslaget drøftes med TRU.
Lovforslaget sendes i målrettet høring ved udvalgte målgrupper, f.eks. kommissariaterne, KL, landinspek- tørerne, advokatbranchen, universiteterne m.v.
Afholdelse af en serie af workshops/seminarer for de hørte målgrupper, hvor specifikke dele af ekspropriations- og taksationsprocessen drøftes med fokus på de temaer, som har særlig relevans for målgrupperne.
Udarbejdelse af konsolideret lovforslag på baggrund af workshops/seminarer.
Nyt lovudkast på baggrund af workshops/seminarer drøftes evt. med TRU.
Lovforslaget sendes i bred offentlig høring med lang høringsfrist.
Udarbejdelse af konsolideret lovforslag på baggrund af høringssvar.
Hvis behov evt. supplerende offentlig høring.
Lovforslag fremsættes for Folketinget med forventet ikrafttrædelse den 1. januar 2022.
Når regeringen har et første udkast klar til en ny ekspropriationsproceslov kommer der en fase med høringer og workshops med de hørte målgrupper – herunder med landinspektører ifølge ministeriets egen tidsplan.
Kilde: Transport- og Boligministeriet
gen og erstatningsfastsættelsen, er det efter min opfattelse nødvendigt at få tilvejebragt en model, hvor erstatnings- fastsættelsen ikke bliver reduceret til en skrivebordsafgørelse fra København eller Aarhus, men i praksis baserer sig på besigtigelse af de berørte arealer og ejendomme, hvor der er mulighed for, at kommissionerne for den erstatnings- fastsættende myndighed eller sekreta- riat kan have en dialog med de berørte parter,” siger Karsten Willeberg-Nielsen.
I SEGES foreslår de, at instanserne fra de statslige ekspropriationer bliver klage- instanser på det kommunale område. Det er en model, som svarer til det alternativ til den enstrengede model, som er med i Ekspropriationsudvalgets betænkning fra sommeren 2018. Det er imidlertid en model, som den tværministerielle arbejds- gruppe har valgt ikke at gå videre med.
”Vi har valgt at anbefale en anden
model, fordi vi gerne vil beholde den nærhed, der i dag er i det kommunale system, hvor forhandling om omfang og pris sker lokalt – også fordi, at om- fang og pris netop kan være indbyrdes forbundne” siger Jonas Valhøj Kleffel Nielsen,” SEGES.
”Det er flere mulige modeller, men det er nok ikke så meget systemet, der er problemet, men mere hvor mange ressourcer man bruger på vejledningen og behandlingen af borgerens sag. Det kan i hvert fald være et problem for rets- sikkerheden, hvis sagsbehandlingstiden trækker ud,” fastslår Mads Sanddal Jep- pesen, COWI. Han konstaterer, at der forestår en lovforberedende proces nu, hvor Landinspektørforeningen og andre interessenter får mulighed for at udtale sig, og han håber, at DdL vil lægge sig i selen for at komme med konstruktive forslag så hurtigt som muligt.
ndførelsen af landzonebestemmel- serne i 1970 havde så stor en be- tydning for landområderne, at det kan betegnes som en egentlig jord- reform – den tredje jordreform i Danmark.
Landzonebestemmelserne har beskyttet landskabet og sammen med landbrugs- loven forandrede reglerne landskabet og adskilte de enkelte landbrugsejendommes bygninger fra deres jorder, og skabte arealmæssigt fragmenterede landbrugs- bedrifter.
I dag er den fjerde jordreform under ud- vikling. Den vil blive designet på bag- grund af erfaringer med nye metoder til jordfordeling og på baggrund af politi- ske tilkendegivelser.
PLANBESTEMMELSER ER POLITISKE
Planlægning er politiske og udformning af planjuraens bestemmelser er et spejl af tidsånden og den politiske stemning.
AREALFORVALTNING · TEKST: ESBEN MUNK SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET
Landzoneregler i 50 år – status og opgør
Den sammenfattende og sammenhæn- gende fysiske planlægning i Danmark startede nok med planlovsreformen og med landzonebestemmelserne i 1970.
Dog rummede jordlovsforslagene fra 1963 et forslag til naturfredningslov, som ville beskytte landarealer mod ny spredt be- byggelse – en forløber for landzonen.
Disse socialdemokratiske jordlovsfor- slag, herunder en generel landskabsbe- skyttelse, blev vedtaget i Folketinget, men faldt ved en folkeafstemning. Senere blev planlovreformens tre etaper vedtaget efter forslag fra borgerlige regeringer i perioden 1969 til 1975.
LANDZONETILLADELSER SOM STYRINGSREDSKAB Kernen i planlovreformen har været zone- bestemmelserne fra 1970, hvor hele landet blev inddelt i enten landzone, sommerhusområde eller byzone. Denne zoneinddeling skabte grundlaget for at
kunne styre byudvikling og lokalisering af ny bebyggelse. Zoneændringer skulle håndteres via planprocesser og planer kunne fastlægge den fremtidige arealan- vendelse i byer og ved byvækst. I landzo- nen, hvor der typisk ikke blev vedtaget lokalplaner i stort antal eller var præcise rammebeskrivelser i kommuneplanen, gav landzonebåndet zonemyndigheden mulighed for at styre udviklingen gen- nem landzonetilladelser – medmindre målet var til jordbrugserhvervets udvik- ling, hvor erhvervet havde en særstilling.
Hvis der skulle udstykkes, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i bygnings- eller arealanvendelse forudsatte det en
”planlægningstilladelse” – en zonetillad- else. Denne regulering gav planmyndig- heden mulighed for sammenfattende at vurdere om et givet projekt var i over- ensstemmelse med det overordnede og planlægningsmæssige sigte med beskyt-
Den 1. januar 2020 var det 50 år siden, at landzoner blev indført i
Danmark. Landzonebåndet i den fysiske planlægning har gennem
disse 50 år succesfuldt beskyttet landskabet mod ny, fritliggende
enkeltbolig-bebyggelse og sikret, at landzonearealerne har været
forbeholdt til jordbrugserhvervenes frie strukturudvikling – kun
reguleret af landbrugslovens bestemmelser. Landzonebåndet og
landbrugspligten har været et magtfuldt makkerpar, der kunne
beskytte jordbrugsarealer mod overgang til andet formål.
telsen af landskabet og landbrugserhver- vets udviklingsbehov.
LANDZONEBÅNDETS BETYDNING
Landzonebestemmelser har haft en be- tydelig indflydelse på landskabsudvik- lingen i Danmark. Det grundlæggende reguleringsparadigme var fra starten, at ændringer af ejendommes størrelse, nye bygninger og ændret anvendelse ikke var tilladt med mindre, der var en ”plantilladelse” – en zonetilladelse.
Denne regulering var erstatningsfri ved afslag og da landbrugserhvervets ud- viklingsinteresser helt var undtaget denne regulering, kunne denne ske på markedets præmisser og den hermed forbundne strukturudvikling.
Denne betydelige indflydelse betød, at landzonebåndet har:
• beskyttet natur, kulturhistoriske og landskabelige værdier mod ny frit- liggende enkeltboligbebyggelse i landskabet,
• fastholdt de jordbrugsmæssige be- byggelser på samme lokalitet som var tilfældet i 1970 samt værnet det åbne landskab mod ny landbrugsbebyggelse på udflyttede og nye lokaliteter,
• beskyttet landbrugs- og skovbrugser- hvervet og sikret dets markedsstyrede
udviklingsmuligheder – strukturudvik- ling med landbrugsloven,
• styrket byernes identitet og sikret en koordineret og rational ressourcemæs- sig udnyttelse af arealressourcer,
• sikret en kontrolleret by- og bebyg- gelsesudvikling med en skarp grænse mellem land og by,
• i Hovedstadsregionen sikret de grønne kiler i fingerplanen, samt
• skabt grundlaget for den ”tætte” by gennem arealhusholdning og en stram administration af landbrugspligtens ophævelse ved overgang af landbrugs- arealer til andre formål.
REGELSÆTTETS UDVIKLING GENNEM DE 50 ÅR I løbet af landzonebestemmelsernes 50-årige levetid har der løbende været politiske diskussioner om deres funktion.
Kritikere – ofte af borgerlig observans – hævdede at landzonebåndet hindrede vækst og initiativ, og var ødelæggende for landdistrikters og landsbyers udvikling.
Omvendt ønskede den ”anden side af folketingssalen” fortsat beskyttelse af landskabet og de hertil knyttede land- skabelige værdier.
Før 1970 var byggeri i det åbne land stort set kun begrænset af naturfrednings- lovens bestemmelser om kendelsesfred-
ning, og at byggeri til andet end jord- brugsmæssige formål krævede frednings- nævnets tilladelse, hvis det lå i et fred- ningsplanområde.
By- og landzoneloven opdelte landet i byzone, sommerhusområder og land- zone. Samtidig blev der vedtaget andre love, der skulle supplere by- og landzo- nelovens bestemmelser. Det var love om frigørelsesafgift og afståelsesafgift samt bestemmelser til at sikre lempeligere beskatning af landzonejord i forhold til byzonejord.
Formålet med loven var at forhindre frit beliggende bebyggelse i det åbne land og samtidig sikre, at byudvikling kun finder sted i områder planlagt til dertil.
Herudover var det et selvstændigt for- mål at sikre en hensigtsmæssig udnyttel- se af råstofresurserne og de jordbrugs- mæssige arealresurser, der – især om- kring byerne – var kommet under pres på grund af efterspørgslen efter jord til bymæssig bebyggelse.
Der var kun få, men vigtige undtagel- ser fra kravet om landzonetilladelse, nem- lig bygninger og udstykninger til jord- brugsformål. Kommunerne skulle ikke have indflydelse på landbrugets struktur- udvikling. Det var amtsrådet, som havde zonelovskompetencen. Brug af overflø- Landzonebåndet i den sammenfattende fysiske planlægning skabte rammerne for, at jordbrugserhvervet
kunne vækste og industrialiseres gennem jordomlægninger mellem ekspanderende landbrugsejendomme og nedlæggelse af tilsvarende. En række statslige betænkninger afstak sigtelinjer for løbende tilpasning af den jordlovgivning, som praktiserende landinspektører kom til at administrere:
· Landkommissionen af 1960: 10 delbetænkninger. Betænkning 598, 1963-1971.
· En fremtidig Landbrugspolitik. Betænkning 795, 1978.
· Plan- og Strukturudvalget. 1. og 2. Delbetænkning. Betænkning 1152, 1988.
· Landbrugets strukturudvikling. Betænkning 1351, 1998.
· Forenklinger i jordlovgivningen. Betænkning 1429, 2004.
diggjorte landbrugsbygninger til andet end jordbrugsformål krævede landzone- tilladelse.
I 1980 fik kommunerne overdraget landzonekompetencen, hvis der var udar- bejdet en lokalplan i landzone. Målet var forenkling, da lokalplanen jo allerede havde været i høring hos zonemyndig- heden. Tilsvarende fra 1983 for landsby- er, der var afgrænset i kommuneplanen.
Fra 1986 til 1989 var der frikommune- forsøg i 16 kommuner, hvor disse over- tog landzonekompetencen.
I 1987 blev det muligt umiddelbart og uden zonetilladelse at indrette industri og håndværksvirksomheder med op til fem ansatte i overflødiggjorte driftsbygninger.
1992 gennemførtes en større forenk- ling af planlovgivningen hvor by- og landzoneloven, kommuneplanloven og lands- og regionplanloven blev skrevet sammen til planloven. I denne forbindel- se gennemførtes yderligere undtagelser fra krav om landzonetilladelse. Undta- gelsen omfattede udstykning, byggeri til jordbrugsformål (udvidet), småhuse, som efter bygningsreglementer var ble- vet undtaget fra kravet om byggetilladel- se, offentlige trafik- og forsyningsanlæg (jernbanebroer, transformerstationer, elmaster), til- og ombygning til helårshus
op til i alt 250 m² bruttoetageareal samt helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.
I 2002 blev det muligt uden zonetilla- delse at opføre boliger i forbindelse med generationsskifte og til medhjælpere på landbrugsejendomme over 30 ha. I 2009 blev småbyggeri under 50 m² undtaget.
I 2011 blev udvidelse af mindre er- hvervsvirksomheder udenfor hovedstads- området – og i Stevns Kommune – und- taget fra tilladelseskravet (borgerlig rege- ring). I 2013 blev denne bestemmelse ophævet (socialdemokratisk ledet rege- ring).
En bred politisk aftale i 2017 gav Socialdemokratiet ”indflydelse i byerne”
og de borgerlige partier ”indflydelse i landdistrikterne”. Det betød meget væsentlige lempelser i landzonebestem- melserne.
Der kan i skrivende stund – 2020 – nu med hjemmel i planloven gennemføres følgende i landzonerne: Omdannelses- landsbyer, udviklingsområder, bofælles- skaber (nybyggeri af boliger), vognmands- forretninger. Undtagelse fra zonelovstil- ladelse blev yderligere lempet for land- brugsbyggeri, dambrug, til- og ombyg- ning til helårshus op til 500 m², tilbyg- ning til udvidelse af virksomhed etable-
ret i overflødiggjorte bygninger, pensio- nisters ret til anvendelse af fritidshus til helårsbeboelse, alle bygninger i land- zone kan tages i brug til andet formål.
Endvidere blev landzonetilladelsers for- ældelsesfrist forlænget til 5 år og til 10 år i forbindelse med nedrivning af bolig.
HÅND I HÅND MED LANDBRUGSPLIGTEN Gennem landzonens 50-årige levetid er der blevet gennemført stadig flere und- tagelser fra kravet om en plantilladelse – zonelovstilladelsen. Dette ændrer ikke på landzonebåndets succes, som nævnt ind- ledningsvist i artiklen. Lempelser har i overvejende grad drejet sig om bygnin- ger og deres anvendelse, og har ændret landzonen fra at være et erhvervsområde for jordbrugserhvervene med tilknyttede boliger til at være et blandet bolig- og erhvervsområde.
Landzonebåndet er stærkt knyttet til sigtet med landbrugspligten i landbrugs- loven. Den har haft til formål at regulere landbrugserhvervets jordpolitiske udvik- ling og til at sikre, at al landbrugspligtig jord blev anvendt landbrugsmæssigt og at ”al ledig landbrugsjord” blev kanali- seret over til heltidslandbrugenes behov for tillægsjord. Før 1967 var det stort set umuligt at nedlægge landbrugsejendom-
Den skarpe grænse mellem by- og landområder i det danske landskab er et af 50 års jubilarens særlige adelsmærker. Kilde: sdfe.dk/kortviser
me, da der skulle opretholdes så mange landbrugsejendomme som muligt.
Igennem perioden fra 1970 og til 2020 er der sket en markant jordpolitisk regu- lering. Den har haft til formål at regu- lere landbrugets strukturudvikling med udstrakt mulighed for at nedlægge land- brugsejendomme og foretage jordom- lægninger således, at al landbrugsjord kunne danne grundlag for den fortsatte effektivisering og industrialisering af landbrugserhvervet og tilgå ekspande- rende landbrugsvirksomheder.
Landbrugspligten er noteret på alle jordstykker, der tilhører landbrugsejen- domme. Og disse jordstykker udgør langt hovedparten af jordbrugsarealet i land- zonen, mens resten er noteret som freds- skovspligtige. Der findes jordstykker i landzonen, som ikke er omfattet af disse to noteringer. Det er rene beboelsespar- celler eller nedlagte landbrugsejendom- me, hvis jordstykker udgør en meget be- skeden del af landzonearealerne.
LANDINSPEKTØRERNE OG DEN TREDJE JORDREFORM
Landbrugspligten har været det retlige virkemiddel til at gennemføre ”landbrugs-
mæssige udstykninger” eller jordomlæg- ninger mellem landbrugsejendomme undtaget for tilladelseskravet, som gjaldt alle andre udstykninger i landzonen.
Disse landbrugsmæssige udstyknings- sager efter både udstykningsloven og landbrugsloven blev ekspedereret som en forvaltningsakt og gennemført af prakti- serende landinspektører.
I denne forvaltningsproces kunne land- brugslovens erhvervelsesregler og be- stemmelser om afstandskrav, ejendoms- størrelse og samdrift forvaltes effektivt.
Landbrugslovens jordpolitiske målsæt- ning var, at den landbrugspligtige jord skulle drives af effektive landmænd og i effektive bedrifter.
Landbrugsloven var blevet lempet i 1967. I 1971 blev der ved lov givet ad- gang til sammenlægning på op til 100 ha og samdrift på op til 200 ha. Dog var der krav om maks. 1 km afstand ved tilkøb af jord til fra en landbrugsejendom til sammenlægning med en anden land- brugsejendom. Denne grænse blev se- nere hævet til 2 km i 1989.
Jordlovgivningen blev atter strammet i 1973 og 1978, bl.a. med krav om bo- pælspligt og landbrug som hovederhverv,
nedsættelse af sammenlægnings- og driftsgrænserne samt indførelse af ud- dannelseskrav som betingelse for erhver- velse af landbrug. Hvis en landbrugs- ejendom fik fraskilt jorder og ikke læn- gere var en bæredygtig driftsenhed (ca.
5 ha) skulle den udstykkes til bunds og jorder sammenlægges med anden land- brugsejendom. I 1978 blev muligheden for samdrift af flere ejendommen hævet til 5 ha, mens sammenlægningsgrænsen for den enkelte landbrugsejendom blev sat ned til 75 ha.
Landbrugsloven af 1986 ophævede hovederhvervskravet og øgede endvide- re atter grænsen for sammenlægninger til 100 ha og gjorde samdriftsgrænsen fri og dermed fri adgang for tilforpagt- ning. Uddannelseskravet kom til kun at gælde for ejendomme over 15 ha. Denne lov gav også mulighed for at fraskille bygninger og danne selvstændige byg- ningsløse landbrugsejendomme – kun bestående af jordstykker – der så skal samnoteres med anden landbrugsejen- dom.
Loven af 1989 øgede sammenlægnings- grænsen til 125 ha og lempede reglerne for samdrift. I 1994 lempedes sammen- Der har været gennemført mange ændringer af planlovgivningen i perioden 1970-2020. Landzonebåndets
beskyttelse af landskabet mod ny fritliggende enkeltboligbebyggelse og beskyttelse af landbrugserhvervets udviklingsmuligheder har dog været stabil og forblevet uændret. Illustrationen viser de mange ændringer af planloven i 1992 til 2012, hvoraf mange handler om lempelser af kravet om ændret bygningsanvendelse.
lægningsgrænsen til 150 ha. I 1999 blev denne sat ned til 125 for igen at blive hævet til 200 ha i 2004. Tilsvarende blev forpagtningsgrænsen i 1999 sat ned til 375 ha for igen at blive sat op til 500 ha i 2004.
Fra 2010 blev denne jordpolitiske re- gulering af ejendomsudviklingen helt dereguleret og strukturudviklingen re- guleringsmæssigt givet fri. Det betød, at den tætte sammenhæng mellem ud- stykningslovens administration og land- brugsloven bortfaldt. Hermed gled den praktiserende landinspektør ud som en central aktør ved jordlovgivningens ad- ministration.
Landzonereglerne skabte sammen med landbrugslovens bestemmelser om landbrugspligt og jordomlægninger en samfundsmæssig succes for den fysiske
planlægning i Danmark. Det var amts- kommunerne og senere kommunerne med landzoneadministrationen, der sammen med de praktiserende landin- spektører var med som ”operatør” på denne tredje jordreform og den tilhø- rende ejendomsudvikling og struktur- forandring af landbruget i landskabet.
Planloven skabte rammerne for vækst i landskabet og landinspektørerne re- gulerede ejendomsudviklingen gennem landbrugsloven.
I denne forståelse spillede landinspek- tørerne en central rolle i den tredje land- brugsreform, hvor man gjorde land- brugsejendomme og -bedrifter enkeltvis større, og mindre i samlet antal, og der- med faciliterede landbrugets industria- liseringsproces med ydre strukturratio- nalisering. Dette var blevet udtænkt og
Til trods for mange ændringer af landzonebestem- melserne gennem de 50 år, har reglerne sikret, at landzonebåndet i langt overvejende grad er forbeholdt jordbrugserhverv. Foto: Lars Laursen/
Biofoto/Ritzau Scanpix
linet op af Landbokommissionen af 1969 og Betænkning 795 om en fremtidig landbrugspolitik fra 1977.
KURSSKIFTE I LANDZONEN FORBEREDES Landzonebåndets og landbrugspligtens favorisering har været hård ved den ikke- beskyttede natur i landskabet, og har generelt presset naturen. Det blev ikke bedre da EU’s MacSharry-reform af den fælles landbrugspolitik i 1992 førte til en arealstøtteordning, hvor alle ”mar- ker” uanset dyrkningsevne kunne opnå arealstøtte. Der er i perioden 1970-2020 forsvundet mange markskel og -veje i landskabet og etårige afgrøder i stadig større dyrkningsflader pressede natu- ren. EU-politikken forstærkede denne udvikling.
Først i 90’erne påbegyndte metodeud- vikling med flersidig jordfordeling til gennemførelse af naturgenopretning, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse og særlove med naturgenopretning i Skjern Å og Tønder-marsken.
På baggrund af den hidtil mest omfat- tende status-undersøgelse af naturtil- standen i Danmark blev det i rapporten
”En rig natur i et rigt samfund” fra først i 00’erne fastslået, at naturen i Danmark var forarmet og havde for lidt plads. Ud- valget blev ledet af tidligere industrimi- nister Niels Wilhjelm, hvis efternavn navngav udvalget. Udvalget anbefalede oprettelse af nationalparker og en lang række forslag til skabelse af mere natur, herunder brug af jordfordeling/natur- genopretning og reduktion af den samle- de dyrkningsflade til intensivt landbrug.
Fogh-regeringen lagde dog Wilhjelm- udvalgets anbefalinger på hylden.
I 10’erne arbejdede Natur- og Land- brugskommissionen under Jørn Jesper- sens formandskab og gav anbefalinger i 2013 om, at naturen skulle have mere plads og landbrugets miljøregulering skulle målrettes. Anbefalingerne er sta- dig ikke implementeret. Dels volder den målrettede miljøregulering vanskelighe- der både fagligt/modelmæssigt, og dels har den voldt vanskeligheder politisk.
Derimod er der ret bred politisk konsen- sus om kommissionens anbefalinger om genoptagelse af de erhvervsmæssige jord- fordelinger og brug af metoden til at skabe mere og varig natur.
I slutningen af 10’erne gennemførtes en række udviklingsprojekter fra SEGES – Landbruget i landskabet – og Teknolo- girådet – Arealprioritering – samt Real- danias Collective Impact, der alle pegede på brug af multifunktionel jordfordeling som metode til at skabe plads til andre interesser end landbrugets snævre ar- ronderings- og miljøreguleringsinteresse – herunder landdistriktsudvikling.
OPGØR MED OG I LANDZONEN – DEN FJERDE JORDREFORM PÅ VEJ
Realdanias projekt om multifunktionel jordfordeling følges af en bredt sammen- sat referencegruppe med NGO´ere, der repræsenterer stort set alle organisa- tioner med fokus på det åbne land, og gennemførelse af fire demonstrations- projekter og med en markant enighed indbyrdes.
Kredsen omkring disse organisationer har sammen med Teknologirådet og Den danske Landinspektørforening dygtigt og velorkestreret italesat behovet for en jordreform, der allerede har været karak- teriseret som den fjerde jordreform.
Denne jordreform argumenteres frem
Landzonebåndet har beskyttet landskabet for ny fritliggende ”ikke landbrugsbebyggelse” og sikret, at nødven- dige bygningsudvidelser og udstykninger til jordbrugserhvervenes udvikling har kunnet finde sted overalt i land- zonen – uanset øvrig arealregulering, der generelt har undtaget landbrugserhvervet. Kilde: sdfe.dk/kortviser
JORDREFORMER I ”MODERNITETENS TIDSALDER” I DANMARK Landinspektørerne har som profession været meget involveret i denne tredje jordreform fra 1970-2020, der er kendetegnet ved en massiv matrikulær aktivitet (udstykninger), hvor jorder blev omlagt gennem nedlæggelser og sammenlæg- ning med ekspanderende landbrugsejendomme samt dannelse af bygningsløse landbrugsejendomme, der indgik i stadig større landbrugsbedrifter med samdrift af ejendomme. Landzonebåndet udgjorde en rammebetingelse for denne struktur- udvikling i landbruget med industrialisering og fortsættelse af 60’ernes mekanise- ring. I anden halvdel af perioden udvikles jordfordeling og ejendomsudformning til at genskabe natur, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.
På tilsvarende måde var landinspektørerne centralt placeret i første jordreform fra 1770 til ca. 1850 med matrikulær facilitering af dykningsfællesskabets ophævelse, udskiftningen og udflytningen samt den efterfølgende opmåling (læs: opdyrkning, afvanding og landvinding) af alheder og overdrev og andre naturarealer. En proces som strakte sig ind i 1900-tallet.
Den anden jordreform kaldes ofte udstykningstiden fra 1899 til 1969 med de mange udstykninger af husmandsbrug og landbrugspligtens indførelse i 1925.
Jordpuljerne til disse nye landbrugsejendomme kom fra lensafløsningen, de tyske domænegårde, krigsskadeerstatningsloven og omfattende statsligt støttede land- vindingsarbejder.
Fjerde jordreform er på vej med mere plads til natur, klimatilpasning, CO2-re- duktion for arealanvendelsen i det, der hidtil har været landzone. Denne opgave kalder også på indsats fra landinspektører med ejendomsdannelse og -udform- ning i overensstemmelse med planforudsætninger, og med lokale målsætninger og ønsker som drivkraft. Meget peger på, at multifunktionel jordfordeling bliver planlægningsmetoden.
som en ”landfornyelse” i landskabet – og i landzonen – der giver mere plads til natur, biodiversitet, vandhåndtering, grundvandsbeskyttelse, skovrejsning, energiproduktion og -anlæg, bosættelse og landdistriktsudvikling. Tilsvarende skal dyrkningsfladen til et-årige afgrøder reduceres og samles på robuste land- brugsarealer.
Denne enighed er siden profileret med et fælles udspil fra Danmarks Naturfred- ningsforening og Landbrug & Fødevarer om udtagning af 100.000 ha landbrugs- jord til skabelse af mere natur og andre formål som CO2-reduktion og vandhånd- tering (øget afledning versus vandtilba- geholdenhed). I efteråret 2019 vedtog regeringen en Tørkepakke, som afsatte 150 mio. kr. til at udvikle multifunk- tionel jordfordeling som en metode til at gennemføre statslige og kommunale projekter med ændringer af arealanvend- elsen med flersidige formål samt 10 mio.
kr. målrettet til rene erhvervsmæssige jordfordelinger. Det var dog allerede af- talt i den tidligere regerings Klimapakke.
Forhandlingerne om finansloven for 2020 skete under indtryk af klimaeffekter og en våd vinter. Der blev afsat 2 mia.
kr. over en 10-årig periode til CO2-re- duktion ved en Udtagningspakke. Efter en vinter 2019-2020, som er den vådeste målt nogensinde, er der megen politisk fokus på at gøre en lokal indsats for nogle steder at øge vandløbenes vandaflednings- evne i forhold til afvanding af dyrknings- fladen og vandløbsnære arealer, mens der andre steder er fokus på at kunne øge vandløbenes tilbageholdelsesevne for at sikre nedstrøms byer mod oversvømmelse.
Senest – februar 2020 – har regerin- gens Klimaråd meldt ud, at omlægnin- gen af landbrugsproduktionsarealer til andre formål vil kunne spille en central rolle i fremtidens indsats for at nå Dan- marks klimamål, men måske i endnu højere grad i forhold til at nå en lang række andre miljømål.
Beskyttelse af særligt sårbare miljøzo- ner, hensyn til grundvand og rekreative områder, biodiversitet, etablering af større sammenhængende naturområder eller spredningskorridorer for dyr og planter er alle hensyn, der i flere situa- tioner vil have en langt højere samfunds-
økonomisk værdi end klimaeffekten. Det er derfor afgørende, at omlægningen af produktionsarealer ses som led i en sam- let prioritering af brugen af de danske arealer, frem for som et isoleret virke- middel til at nå en enkelt klimamålsæt- ning.
Alle disse initiativer fordrer et opgør med landzonens grundlæggende fokus på landskabets beskyttelse mod andre forandringer end dem, der er nødven- dige for jordbrugserhvervenes udvikling.
Denne nye forvaltningsmodel for det åbne land – Governance – med stærk fokus på lokal forankring, lodsejerfor- handlinger og lokal indpasning af EU- direktivmål og nationale målsætninger bliver en stor udfordring for kommuner- ne, da den fordrer nye kompetencer hos forvaltning og medarbejdere samt en mere effektiv beslutningsproces i forhold til at kunne medvirke i forhandlings-
planlagte forandringsprocesser med en aktiv jordpolitik.
En mere omfattende udgave af denne artikel med litteraturreferencer bliver publiceret i tidsskriftet KART og PLAN.
Landinspektør Esben Munk Sørensen er mangeårig forsker og underviser på landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet, hvor han arbejder inden for områderne arealanvendelse, arealregule- ring og fysisk planlægning.
vida (herefter vi) har desværre gentagne gange konstateret, at der foretages udstykninger og arealoverførsler, som medfø- rer, at vores gasstikledning efterfølgende ligger på ”fremmed ejendom”1, uden vi bliver gjort bekendt hermed.
Vi bliver i en del sager først bekendt hermed, når en ny grundejer skal opføre et nyt hus, hvilket sætter både den nye grundejer og os i en rigtig ærgerlig situ- ation. I værste fald bliver vi først bekendt med de matrikulære ændringer, når gas- ledningen bliver gravet over!
På baggrund af ovenstående proble- matik rettede vi henvendelse til Den danske Landinspektørforenings Respon- sumudvalg, som afgav følgende respon- sum af 31. marts 2008:
”Idet jeg beklager den sene besvarelse af Deres henvendelse, skal jeg samtidig be- kræfte, at udvalget er enig med Dem i, at det er landinspektørens ansvar og i overens- stemmelse med god landinspektørskik, at der i forbindelse med udstykning og areal- overførsel m.v. samt ved nedlæggelse af så- vel offentlige som private vejarealer fore- tages tinglysning af de ledninger, der frem-
over vil føre over anden mands ejendom.”
Med henvisning til dette responsum har den praktiserende landinspektør generelt betalt omkostninger til omlæg- ning af vores gasledning i den situation, hvor landinspektøren ikke har oplyst os om matrikulære ændringer, og det efter- følgende har betydet, at en gasledning er blevet omlagt.
I en konkret sag valgte en praktiserende landinspektør at rejse problematikken igen hos Responsumudvalget, der afgav et nyt responsum af 13. december 2017:
”Responsumudvalget vil præcisere, at det er udvalgets opfattelse, at det er led- ningsejer, som rettighedshaver, der har an- svaret for at sikre sine rettigheder.
For nedlagte offentlige veje gælder den særregel i vejlovens § 127 stk. 3, at led- ningsejer kan kræve, at vejmyndigheden tinglyser en deklaration for ledningsejers regning.
Responsumudvalget mener derfor, at det ikke er landinspektørens ansvar, at ledningsejer får tinglyst sine rettigheder.
Responsumudvalget mener dog, at det er god landinspektørskik, at den praktise- rende landinspektør sikrer sig, at relevante
ledningsejere bliver oplyst om matrikulære ændringer, så det bliver muligt for dem at agere på ændringerne.
I matrikulære sager, hvor nedlæggelse af offentlige veje berigtiges, vil det være god skik at gøre vejmyndigheden opmærksom på § 127 stk. 3.”
Det slås dermed endnu engang fast, at landinspektøren skal orientere lednings- ejerne om matrikulære ændringer.
En gasstikledning på ”egen ejendom”2 er sikret via vores Distributionsbetingel- ser, og der tinglyses derfor ikke en ser- vitut om gasledningen. Derimod er en gasstikledning på ”fremmed ejendom”
ikke sikret gennem vores Distributions- betingelser, og der tinglyses derfor altid en servitut, som sikrer ledningen.
Det er derfor vigtigt, at vi bliver gjort bekendt med ændrede matrikulære for- hold, som betyder, at ledningen går fra en beliggenhed på ”egen ejendom” til
”fremmed ejendom”. Heldigvis bliver vi i langt de fleste tilfælde kontaktet af prak- tiserende landinspektører om dette – tilmed i god tid (dvs. inden godkendelse af sagen hos Geodatastyrelsen), så vi har mulighed for at aftale med grundejeren
OPRÅB TIL PRAKTISERENDE LANDINSPEKTØRER:
Giv besked til relevante ledningsejere, når I
foretager udstykning eller arealoverførsel
Debat
(udstykkeren), om stikledningen skal omlægges eller, om stikledningen kan blive liggende og sikres ved tinglyst led- ningsservitut på den nye grund (”frem- med ejendom”).
Hvis den praktiserende landinspektør ikke gør os bekendt med de matrikulære ændringer, som betyder, at vores led- ning kommer til at ligge på ”fremmed ejendom”, kan der opstå ærgerlige situationer med forsinkelse af byggeri og hastebehandling af en ledningsom- lægning med tilhørende diskussion om, hvem der skal betale for omlægningen.
I værste fald kan de manglende oplys- ninger fra landinspektørens side med- føre, at gasledningen graves over, og en akut situation opstår.
ET KONKRET EKSEMPEL
Udstykning af matr.nr. 16a fra matr.nr.
16q, se skitsen herunder. Landinspek- tøren havde ikke oplyst os om udstyk- ningen. Køber af matr.nr. 16a blev først bekendt med gasstikledningens3 (til for- syning af bygningen på matr.nr. 16q) placering ved opstart af nyt byggeri på ejendommen. Stikledningen blev haste- omlagt til den nuværende placering af stikledningen4 til matr.nr. 16q.
Vi har erfaret, at enkelte praktiserende landinspektører fraskriver sig ansvaret for at oplyse os om matrikulære ændrin- ger. I Bemyndigelseserklæringen, der underskrives af ejeren ved udstykning m.v., kan der eksempelvis stå følgende:
”Undertegnede ejer er endvidere be- kendt med, at der i arealerne kan være anlagt utinglyste ledninger, og at disse bør sikres ved tinglysning samt at dette arbejde ikke er en del af den matriku- lære sagsudarbejdelse.”
I disse tilfælde har vi oplevet, at ejeren ikke har forstået betydningen af ansvars- fraskrivelsen, og derfor har udtrykt stor forundring over, at der ikke er givet bed- re rådgivning herom. Ikke mindst set i lyset af, at vi har sendt ejeren en regning for ledningsomlægningen. Det er blevet bemærket over for os, at ejeren i hvert fald ikke vil benytte dette landinspektør- firma næste gang, og også derfor vil vi fraråde, at landinspektørerne benytter denne fremgangsmåde.
RETTIDIG OMHU
Det er under alle omstændigheder i ejer- ens interesse, at der i god tid bliver taget hånd om eksisterende ledninger, der ved matrikulære ændringer kommer til at ligge på ”fremmed ejendom”. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at en del stikledninger, fx kloakstikledning og vand- stikledning, ofte ejes af ejeren (grund- ejeren) selv, så når sådanne ledninger skal omlægges, er det i ejerens interesse, at dette ordnes i ro og mag.
Da kloakledninger altid skal udføres med naturligt fald, kan det være vanske- ligt og meget bekosteligt at omlægge disse, så netop af den grund, er det en stor fordel, hvis en evt. omlægning ind- går i planlægning af udstykningen, og dermed er det endnu et godt argument for, at landinspektøren skal undersøge disse forhold, inden udstykningen gen- nemføres, og ikke blot tage forbehold som nævnt ovenfor.
Vi vil derfor opfordre alle praktiserende landinspektører til at følge god landin- spektørskik og huske at give relevante ledningsejerne besked i god tid, inden I gennemfører en udstykning m.v. Derved får ledningsejerne mulighed for at få af-
talt med kunden evt. via landinspektøren, hvad der skal ske med stikledningerne, inden udstykning m.v. gennemføres.
John Thorn er uddannet landinspektør og ansat som seniorkonsulent i det statslige gasdistributionsselskab Evida (tidligere HMN GasNet). Er specialist i ledningsret med omkring 40 års erfaring på området.
Aktiv i Dansk Ledningsejerforum, bl.a. i ERFA-gruppen vedrørende gæsteprincippet og som formand for udvalget til forebyg- gelse af graveskader.
1 Med ”fremmed ejendom” menes, at gasled- ningen ligger på en ejendom, som ikke forsynes af denne ledning.
2 Med ”egen ejendom” menes, at gasledningen ligger på den ejendom, som forsynes af gasledningen.
3 Vist med lyserød/blå streg og overstreget signatur.
4 Vist med gulbrun streg.
Eksempel på udstykning af parcelhusgrund, der krævede omlægning af flere stikledninger til forsyning af hovedejendommen. Foto: SDFE
