Familiens Trivsel – Barnets Trivsel

Januar 2020

Familiens Trivsel – Barnets Trivsel

Forskningsnotat 2

Forord

Denne rapport er udarbejdet som forskningsnotat 2 i projektet Familiens Trivsel – Barnets Trivsel.

Vi takker Louise Bro Pedersen og koordinatorerne for et fantastisk samarbejde – både med at or- ganisere og gennemføre Trivselsværksted 2 og for at have banet vejen for os i forhold til familierne og deres børn. Uden jeres loyalitet og tillid til forskningsprojektet ville det ikke være lykkedes os at få adgang til familiernes oplevelser, hvilket vi fik ved at deltage i projektet. Endelig takker vi for at kunne anvende dele af Louise Bro Pedersens statusrapport 2019 i dette forskningsnotat.

Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed Professionshøjskolen UCN

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse... 3

Indledning ... 5

Teoretisk rammesætning ... 6

Socialt arbejde og sociale problemer ... 6

Systemteori og socialt arbejde ... 7

Interaktionistisk teori og socialt arbejde ... 8

Afgrænsning af centrale begreber ... 9

Virksomme mekanismer ... 9

Selvbestemmelse ... 9

Trivsel 10 Mestring ... 10

Løsningsfokuseret metode ... 10

Forskningsspørgsmål ... 11

Metode 12 Data 15 Trivsel 17 Trivsel blandt voksne ... 17

Trivsel hos børn ... 21

Forældreperspektiv på børnenes trivsel ... 23

Deltagelse i fritidsaktiviteter ... 24

Fritidsjob ... 25

Selvbestemmelse ... 26

Betydning af Familiens Trivsel – Barnets Trivsel ... 29

Nye metoder udviklet i projektet ... 29

Skynd dig langsomt ... 29

Opfølgningsmøder ... 30

Oplevelser og vurderinger af opfølgningsmøder ... 31

Opfølgningsmøder i praksis ... 33

Eksempel 1 ... 33

Eksempel 2 ... 33

Eksempel 3 ... 34

Koordinators rolle og opgaver ... 34

Opsamling ... 36

Tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede indsatser ... 37

Opsamling ... 38

Sammenhæng i indsatserne ... 40

Systemteoretisk analyse ... 40

Interaktionistisk analyse ... 44

Borgerens blik på sig selv – den generaliserede anden ... 45

Glimt af livshistorier ... 45

Dur ikke 45 Det ligger i generne ... 46

De skal have det bedre end mig ... 47

Konflikter ... 48

Blinde vinkler ... 49

Diagnosekultur ... 49

Fattigdom, skyld og skam ... 50

Helbredsudfordringer ... 52

Resultater og virksomme mekanismer ... 53

Trivsel 53 Selvbestemmelse ... 53

Tværfagligt samarbejde ... 54

Afslutning ... 54

Perspektivering ... 55

Arbejdsmarkedstilknytning – hvad ved vi nu fra projektet? ... 55

Erfaringer med arbejdsmarkedet ... 56

Arbejdsmarkedstilknytning – hvad ved vi fra forskningen? ... 57

Bibliografi ... 59

Bilag 60 Bilag 1: Casebeskrivelser fra statusnotat 3 ... 60

Casebeskrivelse 1 ... 60

Casebeskrivelse 2 ... 63

Casebeskrivelse 3 ... 65

Bilag 2: Observationsguide Opfølgningsmøder ... 68

Bilag 3: Interviewguide forældre 2019 ... 68

Bilag 4: Self-efficacy og afslutningsspørgsmål ... 69

Bilag 5: WHO5 Trivselsindex 2019 ... 75

Bilag 6: Børnetrivselssamtaler – samlet oversigt ... 77

Indledning

Familiens Trivsel – Barnets Trivsel er et socialfagligt udviklingsprojekt, som gennemføres i et sam- arbejde mellem A.P. Møller Fonden og Morsø Kommune. Projektet løber over tre år fra 2017-2020 med inddragelse af cirka 40 familier per år¹.

Der er tilknyttet følgeforskning og evaluering af projektets processer, produkter og resultater fra forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed, Professionshøjskolen UCN.

Dette forskningsnotat er det andet ud af tre og bygger ovenpå forskningsnotat 1.

Formålet med at udfærdige løbende forskningsnotater er, at fund kan give anledning til justering af såvel projektplan som projektindhold. Desuden fungerer forskningsnotaterne som statusrappor- ter til A.P. Møller Fonden.

Forskningsnotatet bruger navnet Pia, uanset hvilken koordinator der omtales, af hensyn til anony- miteten. Alle navne og steder er blevet ændret, og oplysninger om borgerne sløret. Data vedrø- rende ændringer i forsørgelsesgrundlaget og oplysninger om skolegang, fritidsaktiviteter, fritidsjob mv. er tilsvarende medtaget i anonymiseret og generaliseret form.

1. For nærmere beskrivelse af selve projektet, se projektansøgning Familiens trivsel – Barnets trivsel, Morsø Kommune.

Teoretisk rammesætning

Af projektbeskrivelsen for Familiens Trivsel – Barnets Trivsel fremgår det, at centrale mål med ind- satsen er, at borgere i udsatte positioner med tilknytning til Morsø Kommunes velfærdsområder – ved at deltage i projektet – får mulighed for:

• at styrke og udvide medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv.

• at opleve en koordineret indsats, der bygger på et helhedssyn, hvorfor alle forhold omkring en familie og det enkelte medlem af familien tænkes som en helhed.

• at man som borger oplever at have en sag og en kontaktperson, og at der dermed er en koor- dineret indsats mellem de forskellige dele af Morsø Kommunes velfærdsområde.

• at deltagelse i projektet styrker trivsel i familierne og hos den enkelte.

• at deltagelse får større tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse eller beskæftigelsesrettede aktiviteter som følge.

• at deltagelse i projektet fører til mindre fravær og større tilknytning til skole/institutioner/fritid.

Projektets retning vender sig først og fremmest mod familierne og familiernes nærmiljø – såsom arbejde, skole, bolig og økonomi. Projektets formål er at kunne se verden og konstruktioner af problemstillinger fra borgerens side.

Endvidere har projektet til formål at opruste det tværfaglige samarbejde, således at der kan ske et paradigmeskifte i de enkelte forvaltninger, og man dermed i højere grad går fra ’egne sager’ til

’fælles sager’ (Pedersen L. , 2017). Det vil sige, at projektet både vender sig mod forvaltningerne selv og stiller forventninger til skabelse af nye og mere effektive processer til gavn for borgerne.

I projektbeskrivelsen fremgår det, at de valgte metoder i projektet er helhedsorienterede. Således refereres der eksplicit til Individual Case Management, som netop er udviklet til borgere med kom- plekse problemstillinger – med et særligt fokus på relationsopbygning og på borgerens stemme i egne sager. Der er ingen tvivl om, at et af de teoretiske fundamenter i projektet er systemteori, hvorfor der nedenfor kort redegøres for væsentlige træk i det systemsteoretiske landskab.

Det understreges ligeledes i projektbeskrivelsen, at indsatser og valg af professionelle meto- der/værktøjer skal give mening for borgeren. Dette – sammenholdt med betoning af vigtigheden af relationsopbygning og dialog mellem borger og koordinatoren som vigtige greb – leder tankerne hen på interaktionistiske, teoretiske perspektiver. Dette begrunder, hvorfor vi kort redegør for væ- sentlige pointer i dette landskab.

Socialt arbejde og sociale problemer

Projektets målgrupper er borgere i udsatte positioner i Morsø Kommune, og for at kunne blive tilbudt deltagelse i projektet skal familien have en sag i mindst to forvaltninger. Der er tale om komplekse, sociale problemstillinger, og mange af deltagerne har generationslange erfaringer med velfærdssystemet. En af de væsentlige hypoteser i projektet er, at en øget trivsel for forældre vil medføre øget trivsel hos børnene – dette medfører så igen endnu større trivsel hos forældre, og

så er der sat en positiv spiral i gang. Med andre ord: Hvis du hjælper forældrene, er der god mulig- hed for, at du samtidig hjælper børnene.

Men hvad indebærer større trivsel? Er det muligt gennem socialt arbejde at afhjælpe og forebygge alle typer af sociale problemer og dermed skabe større trivsel? Er det en mulighed, at erkendelse af begrænsninger og accept af levevilkår kan føre til mere trivsel? Det sociale arbejde har netop dette som sit formål. Man kan tænke sig en familie, hvor forældregenerationen, måske på grund af egne dårlige opvækstvilkår, ikke har gode nok forældreevner (Erikson, 1971) til at drage den nødvendige omsorg for barnet (Nygren, 1999) og derfor har brug for hjælp til netop denne opgave.

Men er ringe forældreevner et socialt problem? Afhængigt af teoretiske standpunkter og samfun- dets udvikling og aktuelle økonomiske og kulturelle tilstand vil svaret på dette spørgsmål falde forskelligt ud. Dermed er det også sagt, at sociale problemer er dynamiske, og at retten til at defi- nere, hvilke problemer der er sociale, ligeledes er dynamiske. Indtil afskaffelsen af revselsesretten og indførelsen af Børnekonventionen ville ringe forældrevene mest af alt blive betragtet som et særkende ved familien og ikke noget, man som socialarbejder kunne rejse en sag på baggrund af.

Selvfølgelig har det altid været muligt at indberette familier og melde dem – i tidligere tider til Børneværnet – for omsorgssvigt, misrøgt og vold. Men vi taler ikke om disse ekstremer, men om mangel på forståelse hos forældrene for, hvad et barn er, og hvad er barn har brug for.

Disse indledende betragtninger er relevante, fordi et af projektets hovedformål er at involvere bor- gere i definitionen af deres sociale problemer – og dermed gøre selve beskrivelsen og forståelsen af et socialt problem til et fælles anliggende. Som vi vil se senere, i de empiriske analyser, har dette stor betydning for udvikling af nye socialfaglige metoder i praksis.

Systemteori og socialt arbejde

Som nævnt er projektet Familiens trivsel – Barnets Trivsel optaget af helhedsorienterede løsninger og tværfagligt samarbejde som en del af dette. Den del af projektet, der handler om udvikling af de professionelle velfærdsydelser i et komplekst samfund med indbyggede koordineringsproble- mer til følge, bygger på systemteori. Helhedssynet kommer til udtryk, når det der arbejdes ud fra den antagelse, at en families udfordringer kan stamme fra mange forskellige kilder. Det kan være dårligt helbred, arbejdsløshed, traumer, misbrug, vold, fattigdom osv., og netop derfor kan løsnin- ger på sociale problemer ikke begrænse sig til ét problem ad gangen. Der må dels skabes en for- ståelse for, hvordan de forskellige problemstillinger spiller ind på hinanden, dels et blik for at undgå sideeffekter af indsatser, hvor risikoen er, at indsatser i forhold til et problem kan føre til forstør- relse af et andet problem.

De meget uddifferentierede velfærdsydelser har eksempelvis ført til, at familier i udsatte positio- ner har kunnet opleve de mange møder, indsatser og samtaler som en yderligere belastning og ikke som hjælp. Systemteori handler om at forstå ydelser og indsatser som forbundne kar og om at forstå, at et nyt kar langtfra altid er en del af løsningen. Dette kommer tydeligt frem i inter- views med borgere, når de siger: ’Før gik vi til mange møder, og det var svært at holde styr på, nu går vi kun til få møder, og vi ved, hvorfor vi skal komme til møder’ (interview 2). Og en koordi- nator fortæller: ’(…) har en familie, hvor børnene er blevet fjernet, men er kommet hurtigt hjem igen, og her er der blevet kastet indsatser ind, [som ] faktisk lige nu er med til at stresse og ikke hjælpe’ (Miller & Haslam, Forskningsnotat 1, 2018, s. 16-17).

Forvaltningerne i en kommune har hver deres budget og fungerer i forhold til hver deres lovgrund- lag. Organiseringen er søjleopdelt og der er ikke naturlige mødesteder mellem forvaltningerne.

Systemteoretisk (Hutchinson & Oltedal, 2017, s. 257-317) vil man her sige, at hver forvaltning ud- vikler sit eget system og opretholder sin egen homøostase (ligevægtstilstand) gennem skabelse af sit eget sprog og sin egen opfattelse af omverdenen. Alle systemer er selvrefererende og (re)pro- ducerer de strukturer, der udgør systemet selv. Derfor er det nødvendigt – for at kunne skabe kom- munikation mellem forvaltninger – at kommunikation på tværs eksplicit ønskes og prioriteres.

Dette italesættes ofte som oprustning af det tværfaglige samarbejde. En af metoderne, der er vok- set frem i dette projekt, handler om en bestemt slags opfølgningsmøder, hvor kommunikationen mellem fagprofessionelle og mellem borger og system er mødets formål. Dette vender vi tilbage til.

Indblik i systemteori er vigtig for at forstå projektets arbejde med at udvikle helhedsorienterede indsatser såsom udvikling af processer og metoder, hvor det tværfaglige arbejde med borgerne fører til forandringer.

Interaktionistisk teori og socialt arbejde

Det interaktionistiske perspektiv i socialt arbejde har fokus på, hvad det sker, når vi står ansigt til ansigt med hinanden, eksempelvis når borgeren møder koordinator, eller når familierådgiveren møder sagsbehandler fra Jobcenteret. Interaktion, samspil og kontakt mellem mennesker er det centrale, når forskellige former for relationer udvikles. I dette perspektiv arbejdes der med afsæt i, at når mennesket definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sine konsekvenser (Hutchinson & Oltedal, 2017, s. 136). Netop denne pointe står stærkt i projektets vægtning af bor- gerens involvering i definitionen af egne udfordringer og opfattelsen af egen livssituation.

På Trivselsværksted (Miller & Haslam, Forskningsnotat 1, 2018, s. 20) påbegyndes processen for borgeren med, at borgeren formulerer sig om sin egen situation og oplevelse af udfordringer. Ko- ordinatorerne arbejder med opbygning af subjekt-subjekt-relationer med familierne – med afsæt i nu-situationen og med skabelse af tillid til hinanden som en målsætning. For at kunne opbygge tillid er det nødvendigt løbende at vise respekt for ’den andens’ tolkning og i fællesskab at arbejde med mestring og motivation for ændringer. En vej til ændringer er at skabe rum for refleksion gen- nem eksempelvis samtaler og løbende forhandlinger om, hvordan situationen ser ud aktuelt.

Den interaktionistiske tilgang arbejder med, at menneskets identitet udvikles gennem hele livet, og at forandringer i måden, man opfatter sig selv og sine muligheder på, er til at forandre. Interak- tionismen søger at afdække, hvordan mennesker gennem positioneringer og fortællinger konstru- erer livschancer og livssituationer. Derfor er det en forudsætning for forandringer, at der sker for- andringer i fortællinger om eksempelvis familien eller enkeltpersoner i familien og forandringer, hvad angår positioneringsmuligheder. Disse ændrede fortællinger beror eksempelvis på nye erfa- ringer med at klare det, man sætter sig for, og på muligheder for spejling i nye fortællinger fra ’de andre’ – det kan være koordinatoren, andre fagprofessionelle eller institutioner. Det er vigtigt at understrege, at relationen mellem borger og koordinator er en arbejdsrelation – der er knyttet til tid, proces, mål og meningsstrategier.

Indblik i interaktionistisk teori er vigtig for at forstå projektets socialfaglige arbejde med de enkelte familier, hvor styrkelse af familiernes selvbestemmelse og trivsel er i højsædet.

Afgrænsning af centrale begreber

I dette forskningsnotat anvendes forskellige begreber, og for at styrke transparensen i vores analy- ser vil vi kort præsentere vores forståelse af udvalgte, centrale begreber.

Virksomme mekanismer

Virksomme mekanismer stammer som begreb fra evalueringsteori om virkningsevaluering (Krogstrup & Dahler-Jensen, 2018). I en virkningsevaluering undersøges og vurderes det, hvilke af de hypoteser, som et projekt betjener sig af, der kan påvises at have betydning for udvikling af praksis og under hvilke omstændigheder. Hypoteserne samles i en såkaldt programteori, og hypo- tesernes holdbarhed undersøges gennem output og outcome, som er resultater af projektet.

En første hypotese i projekt Familiens Trivsel – Barnets Trivsel er, at ansættelse af fire fuldtidsko- ordinatorer med en specifik arbejdsportefølje vil øge trivsel og selvbestemmelse hos målgruppen.

Hovedopgaven er at koordinere de (kommunale m.m.) indsatser og tilbud, som de deltagende fa- milier i målgruppen modtager i den periode, familien er en del af projektet. Formålet med (og dermed måske en mekanisme ved) koordinatorernes arbejde er at støtte familien i at blive mere selvbestemmende og opnå større trivsel. Denne del af opgaven anvender en række arbejdsmeto- der, som det fremgår af Forskningsnotat 1. I dette Forskningsnotat 2 vil koordinatorernes arbejde blive yderlige beskrevet, da netop koordinatorernes arbejde indtager en nøgleposition i forhold til at lykkes med mere selvbestemmelse og mere trivsel for familien. Da vi er på jagt efter virksomme mekanismer, vil der også være fokus på, under hvilke omstændigheder de forskellige metoder viser sig nyttige.

En anden hypotese i projektet er, at nye tværfaglige samarbejder vil befordre bedre borgerforløb som giver øget selvbestemmelse og mere trivsel hos de deltagende familier. Derfor vil vi under- søge, under hvilke omstændigheder de nye tværfaglige mødesteder, der etableres som opfølg- ningsmøder, viser sig virksomme. Tegn herpå er lydhørhed overfor borgeren og udvikling af fælles forståelse og fælles sprog om borgerens udfordringer og løsningsforslag.

En tredje hypotese i projektet er at se, om den nye organisering med tværfaglige mødesteder og med større trivsel og selvbestemmelse i familierne vil føre til ny eller måske bare velovervejet og afprøvet tilknytning til arbejdsmarkedet. En tættere tilknytning til arbejdsmarkedet kan være et resultat af samarbejdet mellem koordinatoren, borgeren og eksempelvis Jobcenteret eller en for- valtning. Den virksomme mekanisme kan vise sig i form af en tættere tilknytning til arbejdsmarke- det, der fører til højere trivsel og mere selvbestemmelse – eller den anden vej rundt: At større trivsel og mere selvbestemmelse fører til en øget eller mere gennemtænkt tilknytning til arbejds- markedet. Vi vil derfor undersøge, under hvilke omstændigheder deltagelse i projektet fører til tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.²

Selvbestemmelse

Selvbestemmelse betyder slet og ret retten til at bestemme over ens eget liv og træffe beslutninger herom. Der findes mange sociale, kulturelle og religiøse forklaringer på, hvorfor uberettiget social

2 Arbejdsmarkedet defineres som ordinær beskæftigelse, dagpenge, virksomhedspraktik, fleksjob, ressourceforløb og uddannelse.

kontrol eksisterer. Det væsentlige er imidlertid, at det ene menneskes eventuelle ønske om at ad- færdsregulere det andet ikke må gøres til en begrundelse for, at det andet menneske ikke har mu- lighed for selv at vælge det liv, hun eller han gerne vil leve. Den enes ’regelsæt’ må ikke have følger for den anden i en sådan udstrækning, at den andens selvbestemmelse over egen krop og frihed til selv at træffe valg krænkes. Dette gælder naturligvis også velfærdssystemer, som ikke må krænke borgerens ret til selvbestemmelse.

En fjerde hypotese er, at styrkelse af selvbestemmelse vil føre til handlekraft og udvikling af iden- titet. Når man oplever magtesløshed i forhold til udfordringer og problemer, vil man opleve mangel på handlemuligheder, og derfor stækkes oplevelsen af selvbestemmelse. At styrke borgerens selv- bestemmelse sker gennem stilladsering af processer, hvor borgeren sprogligt og ikkesprogligt giver udtryk for, hvordan vedkommende oplever og definerer livssituationen og her og nu, eksempelvis udfordringer. Styrkelsen sker også gennem direkte adgang til beslutningsprocesser såsom dagsor- den til opfølgningsmøder.

Trivsel

Trivsel defineres i dette projekt ved hjælp af WHO-5’s forståelse af trivsel (engelsk: well-being).

Begrebet trivsel er grundlæggende i projektet, og valget er faldet på WHO-5’s definition, da det dermed er muligt at måle udviklingen af trivsel hos enkeltpersoner og familier. Vi er opmærk- somme på, at trivsel som begreb og fænomen rummer endnu et forskningsfelt, der kunne være relevant for analyserne, men vi fravælger her denne mulighed.

Mestring

Mestring er et nøglebegreb i den interaktionistiske tilgang til socialt arbejde. Mestring defineres som det at kunne håndtere sit liv og sætte handlinger i gang, der giver mening i konteksten. Så det handler ikke bare om at mestre (at have kompetencerne og ressourcerne), men i lige så høj grad om at kunne opleve mening.

Løsningsfokuseret metode

Opfølgningsmøderne er skabt med afsæt i inspiration fra den løsningsfokuserede metode. Den løsningsfokuserede metode er fremtidsrettet og er optaget af at indgå fælles aftaler.

Forskningsspørgsmål

Hvilke virksomme mekanismer i projektet Familiens Trivsel – Barnets Trivsel kan iagttages – og kan forklare forandringer i selvbestemmelse, trivsel og tværfagligt samarbejde?

I forskningsnotat 1 (Miller & Haslam, Forskningsnotat 1, 2018) blev det vist, hvordan trivsel og selvbestemmelse i familierne styrkes gennem koordinatorernes arbejde i familierne og i det be- gyndende tværfaglige samarbejde mellem forvaltninger, institutioner og indsatser. Vi fik beskrevet koordinatorens rolle og opgaver i forbindelse med at skabe overblik i familierne. Der blev sat ind med samtaler, der understøtter, at den hjælp og støtte, som tilbydes familierne, er nøje afstemt efter deres definering af den aktuelle situation – med afsæt i familiernes arbejde på Trivselsværk- sted.

I dette forskningsnotat vil vi fortsætte sporet med at identificere virksomme mekanismer og resul- taterne heraf, når det gælder:

1. Selvbestemmelse 2. Trivsel

3. Tværfagligt samarbejde og paradigmeskift

4. Familiernes tilknytning eller afklaring i forhold til arbejdsmarked/uddannelse, beskæftigelses- fremmende aktiviteter, fleksjob, førtidspension. Dette punkt vil dog først blive foldet fuldt ud i løbet af 2020, da der savnes data på området i denne fase af projektet.

En uomgængelig virksom mekanisme er dog koordinatorerne arbejde, og da netop dette ikke kan måles eller vurderes kvantitativt, vil identifikation af virksomme mekanismer indeholde analyser af koordinatorerne arbejde – med særligt fokus på forebyggende arbejde, når det gælder anbrin- gelse/ikke anbringelse af børn udenfor familien. Når vi vælger dette fokus, hænger det sammen med de betydelige økonomiske konsekvenser, som anbringelse udenfor hjemmet har for Morsø Kommune. Og med de betydelige og irreversible konsekvenser, som anbringelse udenfor hjemmet har for barnets livschancer (Ottesen, et al., 2018). Med andre ord vil dette forskningsnotat være optaget af, hvordan hypotesen i projektet – at forøget trivsel hos forældre fører til forøget trivsel hos børnene – bliver undersøgt gennem de forbedringer og forandringer (handlinger og aktivite- ter), som børnene nyder godt af.

Metode

Følgeforskningen er designet som aktionsforskning, og samtidig følges en mere traditionel, neutral position, hvormed der skabes viden om projektets mål, middel og resultater i forhold til hinanden.

Dette dobbelte design er ikke uden udfordringer for forskere, da de skal finde en balance mellem at være en del af projektet og samtidig ikke være det.

Aktionsforskningsdelen fremtræder på to måder. For det første ved afholdelse af et trivselsværk- sted, hvor forskerne har en fremtrædende rolle som værkstedsholdere og som dem, der styrer processerne. De deltagende familier får her lejlighed til at møde de forskere, som de på et senere tidspunkt skal interviewes af. Da vi ved fra øvrig forskning (Mik-Meyer, 2003), at relationer og tryg- hed i kontakten er vigtig for validiteten af data, er dette en vigtig detalje i designet. For det andet vil resultater, som indgår i forskningsnotater, være en del af beslutningsgrundlaget for justeringer af projektet, og dermed indgår forskningsresultater som en del af projektets videre forløb.

Den anden del af designet har til formål at følge projektets processer og søge svar på forsknings- spørgsmålene ved at undersøge, hvor holdbare projektets hypoteser er. I denne del af forskningen indhentes kvalitativ viden fra det udførende led, som er repræsenteret ved koordinatorerne og projektlederen. De borgere, der er en del af projektet, interviewes ligeledes om deres oplevelser med dette.

I designet indgår også kvantitative elementer, som tjener det formål at almengøre erfaringer og resultater, men som også har til formål at validere eller understøtte/udfordre de kvalitative analy- ser. Der er tale om trivselsmålinger ved opstart og afslutning af deltagelsen i projektet for voksne (WHO-5) og registreringer af forskellige forhold omkring familierne. Se mere herom nedenfor.

Programteorien, der ligger til grund for følgeforskningsdesignet, ser ud som følger:

Følgeforskningen kan her i projektets andet år bidrage med viden om outcome på nogle punkter, dog ikke på projektets betydning for arbejdsmarkedstilknytning, da vi endnu ikke har tilstrækkeligt gode data herpå. Dette kommer vi nærmere ind på i det afsluttende, perspektiverende afsnit.

Interview. Forskningsinterviews med forældre foregår for det meste i borgerens eget hjem, men også, hvis borgeren ønsker det, på det gamle rådhus. Som nævnt har borgeren allerede mødt for- skeren på trivselsværkstedet, hvorfor der allerede, før interviewet går i gang, er skabt kontakt.

Telefoninterview. Semistrukturerede telefoninterviews foregår, efter at der er indgået aftale mel- lem koordinator og den afsluttende borger. Tidspunktet for samtalen aftales ligeledes med koordi- nator. Vi vil gerne med telefoninterviews efter afslutningen af deltagelse i projektet give borgeren mulighed for at komme med nogle overordnede betragtninger om udbyttet af deltagelsen. Vi vil også gerne vil give borgeren mulighed for at komme med kritiske kommentarer, der kan svære og kan opleves farlige at fremsætte, mens man er i projektet.

Self-efficacy målinger før og efter. Vores handlen og motivation afhænger af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af ’self-efficacy’ (et kompentent selv og tiltro til egne evner), kan vi risikere ikke at kunne løse en opgave. Ikke fordi vi ikke har evnerne til det, men fordi vi ikke tror nok på os selv og vores evner (Bandura, 1997).

Bandura mener, at fordi et menneske kan kontrollere egne tankeprocesser, motivation og handling, så er det også i stand til at ændre sig selv og sin situation. Self-efficacy afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab såsom selvtillid. Troen på én selv i den spe- cifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, hvor store anstren- gelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, hvor megen modgang man kan kapere, om ens tankemønstre er nedbrydende eller opbyggende, hvor meget stress og depression man oplever i forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger, og hvordan man oplever resultatet af sin handling. Vi anvender et valideret spørgeskema for at kunne følge udviklingen af troen på egen formåen, som i denne sammenhæng kædes sammen med styrkelse af selvbestemmelse, da dette indebærer styrkede handlekompetencer.

Who-5 trivselsindeks. WHO-5’s trivselsindeks er et generisk mål for trivsel, som er en valideret metode til at få viden om dette. Der kræves mindst to tests at kunne følge en udvikling, og det anbefales, at testene i forebyggende arbejde strækker sig over tid (Vidensportal.dk).

Redskabet er simpelt at anvende, da det kun indeholder fem nedslagspunkter,hvor respondenten kan score på en femtrinsskala. WHO-5 er blandt de mest benyttede redskaber til måling af selvop- levet trivsel på verdensplan.

Trivselsværksted. Der er stor risiko for, at netop denne målgruppe, det vil sige familierne, har mas- sive erfaringer med at være klienter og derfor har udviklet et selvbillede som klienter, hvilket er kontraproduktivt, hvis målet er at kunne indtage hovedrollen i eget liv (Mik-Meyer, 2003). At skulle definere sig selv på en ny måde indebærer sikkert nye rammer, fællesskaber og praksisser. Derfor har projektet udviklet en ny metode, der skaber rammer for familiernes egne narrativer om udfor- dringer i hverdagen, og hvad der skaber trivsel for dem. Alle familier i projektets første fase blev således inviteret til at deltage i et kreativt trivselsværksted i løbet af den første måned. Trivsels- værksted er inspireret af Den kreative Platform, hvor formålet er at arbejde med sig selv på krea- tive og uvante måder. Det blev prioriteret, at deltagerne i løbet af dagen fik mulighed for at deltage i fællesskabet gennem et fælles tredje – og her valgte vi måltider og små lege i pauser (’brain

breaks’). En sidegevinst ved deltagelse i Trivselsværksted er, at der blev givet mulighed for spontan netværksdannelse. Følgeforskerne faciliterede dagen, da koordinatorerne og projektet skulle skær- mes, i tilfælde af at initiativet ikke lykkedes.

Resultaterne fra Trivselsværksted, hvor koordinatorerne deltog sammen med ’egne’ familier, dan- ner på én og samme tid baseline for projektets evaluering og udgør udgangspunktet for dialoger mellem koordinator og de enkelte familier i arbejdet med afklaring af fælles forståelse af trivsel og udvikling. Den afsluttende statusopgørelse vil være en del af evalueringen og samtidig danne afsæt for koordinatorens videre arbejde sammen med familierne.

Afslutningssamtale med familierne. De indledende samtaler med familierne har til formål at stil- ladsere borgerens proces med at definere egne udfordringer. Hvad fylder mest lige nu? Hvilke tan- ker gøres der om, hvordan familien kommer videre med oplevede udfordringer? For at kunne fast- holde eventuel udvikling i familiens oplevelse af egen situation afslutter familierne med samtaler om netop deres oplevelse af fremskridt (Bilag 4: Self-efficacy og afslutningsspørgsmål).

Børnetrivselsskemaer. At kunne udføre et forskningsinterview eller anden form for adgang til bar- nets verden indebærer, at barnet kender forskeren og at det føler sig tryg. Vi har i løbet af det første år forsøgt med afholdelse af Trivselsværksted for børn, hvilket ikke lykkedes, da alt for få mødte op. Dette – at skulle være afsted og sammen med lutter ukendte voksne og børn og uden forældre – var et fejlskud fra vores side. Dernæst forsøgte vi med børneinterviews, hvilket gav nogle gode input til, hvordan børn oplever deres hverdag, og hvad de synes er træls (for eksempel at tømme opvaskemaskine), og hvad børnene siger om, hvad der gør dem glade. Børneinter- viewene blev foretaget i barnets hjem med en forælder i nærheden. Afhængigt af barnets alder gav denne dataindsamlingsmetode moderat gode resultater. Men svagheden er stadig, at børnene selvfølgelig ikke åbner op og bare fortæller, hvad der eksempelvis er svært, til en fremmed person.

Vi er derfor landet på, at koordinatorerne via samme systematik (børnetrivselsskema) afholder samtaler med børnene, da koordinatorerne netop har en relation til børnene og derfor kan føre samtaler med dem, der både er en del af projektets mål og en del af dataindsamlingen. Som omtalt i forskningsnotat 1 er det vigtigt at få børneperspektiver med, når vi gerne vil vide noget om sam- menhængen mellem forældres trivsel og børns trivsel.

Observationer. Vi anvender observation som dataindsamlingsmetode til at blive klogere på, hvor- dan opfølgningsmøderne gennemføres i praksis. Vi er ikkedeltagende observatører og har som målsætning at påvirke mødet så lidt som muligt. Derfor er der indgået gennemtænkte aftaler med de deltagende borgere, hvor det sikres, at borgeren ikke oplever det som et ekstra pres, at der sidder en forsker i rummet. Vi er optaget af koordinatorens rolle ved møderne, samspillet og ikke mindst, i hvor høj grad og med hvilke midler borgeren indtager den mest centrale plads ved mø- derne. Vi registrerer ligeledes stemning, kropssprog og taletid.

Casebeskrivelser. Koordinatorer har udarbejdet narrative fortællinger om tre familier, der anven- des som casebeskrivelser med baggrundsviden om familien, hvad der er igangsat af initiativer, og hvordan familien har reageret på det.

Registreringsdata. Som et led i projektet udfører projektleder, koordinatorer, tilknyttede forvalt- ninger, jobcenter og skoler registreringer af forskellige data. Disse data udgør en væsentlig kilde til viden i forskningen, da denne viden sammenholdes med eksempelvis borgerens oplevelse af fami- liens trivsel.

Data

Forskningsnotat 2 bygger på en række kvalitative såvel som kvantitative data, der er indsamlet af koordinatorer, trukket ud af systemer i kommunen og indsamlet af følgeforskere. Der er i projektet indsamlet, bearbejdet og anvendt følgende data:

Otte semistrukturerede interviews med voksne, der deltager i Familiens Trivsel – Barnets Trivsel (afholdt i foråret 2019). Heraf to interviews med par, to enkeltinterviews med mænd og fire en- keltinterviews med kvinder. Informanterne er aldersmæssigt spredt og har på interviewtidspunk- tet været en del af tilbuddet mellem omkring et halvt og halvandet år – og er stadig aktive delta- gere i tilbuddet. Antallet af børn i familierne og disses alder varierer, ligesom familiernes situation og baggrunde i øvrigt også gør.

Informanterne er valgt efter frivillighedsprincippet, hvorfor der kun er talt med de familier, der har ønsket at stille op til interviews. Dette giver en potentiel bias i data, eftersom de responenter der accepterer at deltage kan have bestemte motiver herfor og/eller kan have en bestemt profil. Ifølge koordinatorerne er det særligt de borgere, der er i job, flexjob eller i praktisk samt dem med social angst der er underrepæsenteret i data. Kontakten er skabt via mødet mellem forskere og familier på Trivselsværksted og formidlet gennem koordinator. Interviews er blevet lydoptaget og transskri- beret.

Tre telefoninterviews med voksne, der har afsluttet deltagelsen i Familiens Trivsel – Barnets trivsel (afholdt i efteråret 2019). Heraf to kvinder og en mand. For alle tre informanter gælder det, at de på interviewtidspunktet har ’været afsluttet’ i cirka tre måneder. Informanterne har afsluttet del- tagelsen af forskellige årsager.

Telefoninterviews er gennemført med informanter, der tidligere har været i kontakt med følgefor- skere gennem deltagelse i Trivselsværksted og/eller via deltagelse i interviews, mens de var en del af Familiens Trivsel – Barnets Trivsel. Telefoninterviews er blevet lydoptaget og transskriberet.

Tre observationer af opfølgningsmøder, som er afholdt af tre forskellige koordinatorer i foråret 2019. Ud over familien selv har andre mødedeltagere varieret alt efter familiens behov og situa- tion. Længden på møderne har varieret fra cirka en halv til halvanden time. Alle møder er kørt efter LØFT-metoden med tavlen som det styrende element.

Familierne har alle indvilliget i følgeforskernes deltagelse og er udvalgt ud fra et tilfældighedsprin- cip, da formålet mere har været at observere på koordinators rolle ved møderne, mødernes struk- tur og forløb og familiernes rolle – end på indholdet som sådan. Observatøren har ved alle mø- derne siddet i baggrunden og lyttet og noteret undervejs. Møderne er desuden blevet lydoptaget.

Skriftligt materiale vedrørende LØFT-metoden vil supplere observationerne.

Trivselskort fra Trivselsværksted (afholdt i foråret 2019). 14 deltagere har udfyldt trivselskort. Del- tagere i Trivselsværksted er voksne deltagere i tilbuddet Familiens Trivsel – Barnets Trivsel, der ikke tidligere har deltaget i Trivselsværksted. Det er således ikke alene personer, der er kommet til pro- jektet siden sidste Trivselsværksted, det kan også være personer, der af forskellige årsager ikke deltog sidst. Deltagere er både mænd og kvinder, dog med en overrepræsentation af kvinder. Del- tagelse i Trivselsværksted er frivilligt, og tilbuddet formidles gennem koordinator. Data fra trivsels- værkstederne er de udfyldte trivselskort, som der arbejdes med på dagen. De giver et indblik i,

hvad informanterne på dette tidspunkt oplever som noget, der fylder i deres liv i forhold til triv- sel/mistrivsel.

Børnetrivselsskemaer. 28 børn udfyldte skemaer fra deltagende familier i samarbejde med koor- dinator. De fungerer som baggrund for samtale med børnene om deres trivsel både i familien og i skolen/børnehaven. Som data foreligger alene de udfyldte skemaer, der er udfyldt én gang i pro- jektperioden. Det fremgår ikke, hvorvidt de er udfyldt ved opstart eller undervejs i forløbet, og det er ikke alle børn i de deltagende familier, der har arbejdet med trivselsskemaet. Data kan i rappor- ten anvendes som et øjebliksbillede på børnenes trivsel inden for de forskellige arenaer.

WHO5 Trivselsindeks. 75 har udfyldt trivselsskemaet én gang, 39 har udfyldt det to gange og 9 har udfyldt det tre gange. Første skema udfyldes ved opstart og det næste efter nogle måneder. For de 48 informanter er det således muligt at give et udviklingsperspektiv, hvad angår oplevet trivsel, mens det for de resterende 27 informanter er muligt at give et øjebliksbillede heraf. Det er koordi- natorerne, der sørger for, at voksne deltagere i tilbuddet udfylder skemaerne.

Self-efficacy spørgeskema. 22 informanter har udfyldt self-efficacy-skema ved opstart i Familiens Trivsel – Barnets trivsel, og 8 har udfyldt det sammen med andre afslutningsspørgsmål vedrørende projektet ved afslutningen. Det er koordinatorerne, der sørger for, at voksne deltagere i tilbuddet udfylder skemaerne. Data vil kunne anvendes til at give et øjebliksbillede af informanternes vur- dering af egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, som påvirker deres liv. Der vil ikke kunne ses en udvikling heri, da det ikke er de samme informanter, der har udfyldt opstarts- og afslutningsskema.

Registreringsdata fra kommunen vedrørende deltagere i Familiens Trivsel – Barnets Trivsel. Kom- munen registrerer løbende oplysninger om forsørgelsesgrundlag, igangsatte indsatser i forhold til såvel børn og voksne, børnenes skolefravær fra skoleåret 2017/2018 til 2019/2020, hvilke fritids- aktiviteter deltagende børn og voksne har, og hvorvidt nogen har et fritidsjob. Disse registreringer giver supplerende viden i forhold til de informanter, der også er lavet interviews med, og disse interviews kan bidrage til forståelse af og forklaringer på de oplevelser, som informanterne fortæl- ler om. Registreringerne giver også mulighed for på et overordnet niveau at se på bevægelser over tid.

Casebeskrivelser. Tre cases er udarbejdet af koordinatorer til brug for et styregruppemøde, der giver indblik i nogle af de familiers baggrund, som er en del af Familiens Trivsel – Barnets Trivsel.

Trivsel

Trivsel er et centralt begreb i tilbuddet og indgår i projektets titel, både hvad angår familien som sådan og børnene specifikt. Trivsel er generelt ’udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet’ (Denstoredanske.dk).

Hensigten med tilbuddet er at øge trivslen i familierne, som netop handler om flere af de nævnte elementer i familiernes hverdagsliv. Der forventes således på baggrund af deltagelse i tilbuddet at ske en forøgelse i trivsel. Blandt de voksne, der behandles herunder, vurderes trivsel dels på bag- grund af udsagn fra Trivselsværksted og individuelle interviews, dels ud fra WHO-5 trivselsindekset.

Sidstnævnte er på Socialstyrelsens nettoliste over validerede instrumenter til evaluering af trivsel blandt socialt udsatte voksne.

Trivsel blandt voksne

I et overordnet perspektiv kan det på baggrund af WHO-5’s trivselsmålinger konstateres, at cirka halvdelen af de voksne, der er med i Familiens Trivsel – Barnets Trivsel, generelt trives både ved første og anden måling, men der er også bedring at spore for flere af dem, der ved første score ikke har så god trivsel. Dog er der også enkelte, for hvem det går den anden vej (Bilag 5).

Ved første score har 49 procent af besvarelserne (37 personer) en værdi på over 50. Dette er inden for gennemsnittet for resten af befolkningen, som er 68 med en nedre grænse omkring 50, og dette indikerer, at der ikke umiddelbart er risiko for depression eller stressbelastning. 27 procent af besvarelserne (20 personer) har en værdi på 36-50, hvilket er lavere end gennemsnittet for re- sten af befolkningen. Resultatet tyder på, at disse borgere ikke har det helt godt, og der kan være risiko for depression eller stressbelastning. 24 procent (18 personer) har en score på 0-35, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for resten af befolkningen. Resultatet tyder på, at der kan være en reel risiko for depression eller langvarig stress hos disse borgere.

Ved sidste score har 72 procent af besvarelserne (35 personer) en værdi over 50, 10 procent (5 personer) ligger på værdien 36-50, og 18 procent (9 personer) har en score på 0-35. Der er således en større procentdel af besvarelserne, der ved anden score ligger inden for gennemsnittet for re- sten af befolkningen, og en tilsvarende lavere procentdel har risiko eller stor risiko for depression eller langvarig stress.

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Score på 0 -35 Score på 36-50 Score over 50

WHO-5 trivselsindeks

sidste score første score

For de personer, der har mere end én score, kan der ses en positiv udvikling for 14 personer (29 procent) og en negativ udvikling for 9 personer (18 procent). Resten af besvarelserne er inden for samme ramme i første og sidste score. Den positive udvikling tilskrives her effekterne af deltagelse i projektet. Hvilke virksomme mekanismer ved projektet, der er med til at øge trivslen ved de voksne, vil blive udfoldet senere.

Den negative udvikling kan derimod umiddelbart ved første øjekast undre. Hvis formålet med til- buddet er at øge familiernes trivsel, hvordan kan det så ske, at ni personer har oplevet en negativ udvikling? Billedet var det samme i første år af projektperioden, hvor der ligeledes var en gruppe, der fik målt dårligere trivsel ved anden måling. Her var en af forklaringsmodellerne de brud og nye familiedannelser, der sker hen over en projektperiode, og som kan påvirke trivslen.

En anden mulig forklaringsmodel er, at den påbegyndelse af arbejdet med de tunge sociale pro- blemer, nogle af borgerne står i, kan være en svær erkendelse, der i en periode kan sænke trivslen (Forskningsnotat 1, s. 27). Opstået sygdom og/eller andre fysiske/psykiske udfordringer kan ligele- des være en årsag hertil. Årsagerne kan således være mange, men selvom interviewdata giver ind- sigt i familiernes trivsel, kan data herfra ikke tidsmæssigt kædes direkte sammen med trivselsmå- lingen, hvorfor det er vanskeligt at give et præcist billede af årsagerne til den negative udvikling for enkelte af de voksne.

WHO-5’s trivselsmåling giver et billede af den oplevede trivsel hos de voksne, men den siger ikke noget om de bagvedliggende årsager til, hvorfor der opleves trivsel eller mistrivsel, og hvad der skal til for at ændre dårlig trivsel eller fremme trivsel. Der må således alene konstateres en over- vejende positiv udvikling i trivsel over den periode, der er målt for de voksne, som deltager i til- buddet.

På Trivselsværksted i foråret 2019 blev der arbejdet med, hvornår man som voksen har det hen- holdsvis godt og ikke godt i familien, da netop familien er det centrale element for trivslen. Formen på trivselsværkstedet var den samme som året før.

Nedenstående tabel viser nogle af de udsagn, der kom frem via trivselskortene.

Hvornår har du/I det ikke godt/godt i familien?

Ikke godt Godt

Når ungerne skændes Når rutiner går efter bogen

Mor og far er uenige Når ungerne har legekammerater og legeaftaler

Når der er for mange ting i gang – stress Familietid

Når vi er fattige, uvenner og sultne Når vi spiller spil, sover sammen, alle har det godt, og vi leger

Smerter Når jeg har overskud

Det går dårligt i skolen Det går godt i skolen/børnene trives i skolen

Grimt sprog og vrede mellem børn og voksne eller børnene imellem

Vi hygger sammen/gør noget sammen

Sygdom Familie

Børnene passer ikke skolen Børnene er nemme at få i seng

Dårlig nattesøvn pga. bekymringer Vi krammer og nysser

Stram økonomi Der er struktur og balance

Manglende tid til at lade op Vi er os selv

Ensomhed Børnene er gode venner/ikke skændes

Når tingene sejler og ikke går som planlagt Der er overblik og overskud

Ventetid/lange behandlingstider ved kommunen Vi bliver hørt af kommunen/samarbejde

Nye behandlere på kommunen Når der er/kommer afklaring på smerter og sygdom

Der er naturligvis variation i, hvad der giver trivsel i de enkelte familier, men det, som går igen næsten alle steder, er børnenes trivsel, og at det går dem godt i skolen; at der er tid og overskud til familien; at der er harmoni og struktur i hverdagen; og at der er en oplevelse af at blive hørt og taget alvorligt af ’systemet’ generelt. Med modsat fortegn er det de samme ting inklusive stram økonomi, der er med til at skabe mistrivsel. Det kan således antages, at det er nogle af disse fakto- rer, der er ændret i de familier, hvor trivslen målt via WHO-5’s trivselsindeks enten er gået op eller ned i løbet af deltagelsen i Familiens Trivsel – Barnets Trivsel. Dette vil blive undersøgt nærmere nedenfor, hvor interviewdata anvendes til at perspektivere data fra såvel trivselskort som WHO-5.

Af interviews fremgår det tydeligt, at børnene spiller en helt central rolle for trivslen hos foræl- drene. I alle otte interviews fylder børnene og deres trivsel meget, herunder også børnenes skole- gang og udfordringer hermed – og forældrenes oplevelse af at kunne håndtere deres børn. Som en mor fortæller, så påvirker det hele familiens trivsel negativt, når man har et barn, der har det dårligt (interview 6, s. 8). En anden fortæller, hvordan trivsel for hende også er sammenkædet med børnenes trivsel:

Det betyder meget for mig, at mine børn har det godt. Hvis de har det godt, har jeg det godt og omvendt. Det hænger sammen (interview 5, s. 2).

Udsagn på trivselskort viser samme tendens, da cirka halvdelen af de elementer, der giver hen- holdsvis god og dårlig trivsel, er koblet til børnenes trivsel.

Når det er svært med børnene, opnås der hos flere en tilstand af magtesløshed overfor at kunne løse de udfordringer, de står i selv, og det skaber dårlig trivsel. Til gengæld kan forældrene med koordinators hjælp genvinde troen på egne forældreevner og få hjælp til at udvikle disse om nød- vendigt, og det øger trivslen:

Så jeg vil sige, at efter jeg er kommet med i projektet [Familiens Trivsel – Barnets Trivsel], har jeg fået troen på, at det er rigtigt, det jeg gør. For lige meget hvad jeg gjorde, så følte jeg ikke, at jeg kom nogen vegne. Jeg troede jo bare, at jeg var en dårlig mor. Jeg var tæt på at give op, fordi jeg ikke kunne håndtere NN [barns navn] og ikke havde værktøjer til at hjælpe ham. Jeg var ved at gå psykisk ned (…) (interview 8, s. 7).

Det er hjælpsomt både at blive bekræftet i egne evner, men også at få nye perspektiver og værk- tøjer, der kan anvendes i de svære situationer sammen med barnet/børnene, og det øger foræl- drenes trivsel. Når der opnås en bedre og mindre konfliktfyldt relation til børnene, øger dette trivs- len og giver rum for mange af de ting, der på trivselskortene er nævnt som dér, hvor forældrene har det godt, nemlig når der hygges, krammes, nusses, spilles og generelt er et positivt samvær.

Manglende overskud og overblik i hverdagen øger risikoen for dårlig trivsel, og her opleves koor- dinator som en hjælp, der er med til at øge trivslen, fordi hun for eksempel ’(..) hjælper med at holde styr på aftaler og ting og sager’ (interview 4, s. 3), som en deltager fortæller. Og det opleves som rart at have en at tale med om de ting, der går én på. Det manglende overskud kan også vise sig i forhold til at ’banke døren ind’ til systemet eller kunne overskue, hvad næste skridt skal være.

I stedet for mange gange, når du gik derfra [kommunen] førhen, det var, nå, ’op i røven med dem’.

(…) Men nu kan man da se, der sker noget (interview 2, s. 34).

At have en koordinator som sparringspartner, der kan hjælpe én igennem stort og småt, er fortsat, som også beskrevet i Forskningsnotat 1, noget der sættes pris på og har stor betydning for trivslen.

Jeg har haft stor glæde af NN [koordinator]. (…) Efterhånden var det rart, jeg kunne gå til NN [ko- ordinator] og spørge, hvad jeg kan gøre, og om hun lige kan hjælpe mig. Jeg har rigtig stor glæde og gavn af NN [koordinator]. NN [barnet] er også blevet glad for hende (interview 8, s. 9).

Jeg snakker med flere rare mennesker og får en masse gode råd (interview 1, s. 5).

Et element, der ligeledes kan være med til at mindske trivsel, er ifølge trivselskortene en stram økonomi og heraf afledte bekymringer. Hvis udfordringer med børnenes skolegang, sygdom eller andet fylder oveni, kan det være vanskeligt at have overskud til også at få overblik over, hvor der eksempelvis kan søges/hentes hjælp til det økonomiske også.

(…) der er nogle ting, jeg er blevet hjulpet med, som jeg nok ikke var blevet hjulpet med hos andre.

Som for eksempel at søge ting, som kan hjælpe mig og drengene, for eksempel feriehjælp og jule- hjælp. Så er der faktisk sat noget i gang i forhold til Familiens Trivsel. (…) Det kunne jeg slet ikke overskue, hvis jeg skulle gøre det selv. Jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle gå hen (interview 5, s. 6).

At få hjælp til de nære ting i hverdagen frigiver et overskud til kunne fokusere på andre ting, men som det også fremgår af nogle interviews, er det ofte ret komplekse livssituationer, familierne står i, med flere overlappende og ofte langvarige problemstillinger. I Statusnotat 3 (Pedersen, 2018) beskrives ligeledes de udfordringer, som koordinatorerne møder hos borgerne:

De oplever oftere at have problemer med at sove, har haft konflikter med familiemedlemmer eller deres partner, skammet sig over deres økonomiske forhold, undladt at åbne breve fra bank eller lånevirksomheder, fordi de ikke kan overskue situationen, og følt sig forhindrede i at deltage i soci- ale arrangementer. Samtidig vokser deres børn op i hjem, hvor konfliktniveauet ofte er højt, og hvor forældrene ikke altid kan agere hensigtsmæssig rollemodel. Disse børn er per definition nødt

til at finde måder at være i de kaossituationer, der af og til præger deres familier, og de har derfor heller ikke altid de samme forudsætninger for at passe ind i de rammer, der forventes af dem, op- starte fritidsliv eller fremmøde stabilt i skole/institution (Statusnotat 3).

Børnenes trivsel kommer vi nærmere ind på nedenfor, men dette citat understreger, at det er fa- milier med forskellige og komplekse udfordringer, der har brug for ekstra støtte for at kunne trives og overskue egen hverdag igen. Det lader imidlertid til at være afgørende for deltagerne i Familiens Trivsel, at der er tillid og en nær relation til koordinator i forhold til at åbne op og modtage hjælp, da mange kommer ind i tilbuddet med dårlige erfaringer med ’systemet’. Vigtigheden af opbygning af en tillidsfuld relation er også koordinatorernes oplevelse og tilgang til familierne. I Statusnotat 3 reflekterer koordinatorer over deres egen rolle og den beskrives således:

I tæt samarbejde med familierne skal vi formidle deres syn på egen situation og ønsker til eventuel støtte ud til de relevante kommunale forvaltninger, sundhedsvæsenet eller private organisationer.

For at kunne lykkes med denne opgave skal vi som koordinatorer skabe en tillidsfuld relation til familierne, hvor de enkelte medlemmer tør åbne op og forholde sig til deres udfordringer. Derfor vil den første tid i familierne handle om at lære dem – både børn og voksne – at kende. Dette sker primært igennem samtaler (Statusnotat 3, 2019).

Tilgangen til familierne beskrives og analyseres yderligere senere i dette forskningsnotat.

Trivsel hos børn

Trivslen blandt børn ses i lyset af scoringer i børnetrivselsskemaer, børnenes skolefravær, delta- gelse i fritidsaktiviteter og fritidsjob – og interviews med forældre.

Som det også var tilfældet i første år af projektet, som beskrevet i Forskningsnotat 1, s. 11, inde- bærer det at indtage barnets perspektiv i socialpædagogisk, socialfagligt arbejde og forskning sy- stematiske analyser af den viden, der foreligger om barnet. Det er viden, der stammer fra barnet, lovgivning, voksne, professionelle og forskning i børns udvikling. Vi arbejder også i Forskningsnotat 2 med børneperspektivet i to positioner: et udefra-perspektiv på børnene og et indefra-perspektiv.

Igen er udefra-perspektivet fortalt af forældrene, der i vores interview om deltagelse i Familiens Trivsel kommer ind på de udfordringer og styrker, de som forældre oplever, at deres børn har. In- defra-perspektivet får vi via de udfyldte børnetrivselsskemaer, hvor børnene selv har vurderet egen trivsel inden for beskrevne parametre. Et udefra-perspektiv er kendetegnet ved, at barnet forstås og ’læses’ gennem empatisk indlevelse. Ved at analysere forældrenes beskrivelse af egne børn, vil bidraget kunne indføjes i den kortlægning, der foretages af koordinatorerne i deres soci- alpædagogiske og socialfaglige arbejde med familierne (Miller, 2017).

Formålet med Familiens Trivsel – Barnets Trivsel er at udvikle og forandre den socialfaglige og so- cialpædagogiske indsats, så det sociale problem, en familie måtte stå midt i, kan adresseres.

Grundantagelsen er som nævnt, at hvis forældre opnår bedre trivsel, vil dette også betyde øget trivsel for børnene. Hermed forøges børnenes muligheder for ikke at reproducere de samme pro- blemstillinger som forældregenerationen. Som beskrevet i Forskningsnotat 1 ved vi fra forsknin- gen, at social arv som videnskabeligt begreb ikke kan fange de potentialer og den mobilitet, der sker fra forældregeneration til voksengenerationen. Morten Ejrnæs (Schutz, 2015)har derimod do- kumenteret, at begrebet social arv kan have en negativ konsekvens for den opvoksende

generation, idet professionelle (og forældre) har lave forventninger til, at barnet kan klare sig og få opfyldt sine ambitioner. Familiedynamikker indgår ofte i de professionelles og borgernes fortæl- linger om og forklaringer på de udfordringer, de står med, hvilket peger på behovet for teorier om narrativer og rationaler i hverdagsteorier (Schutz, 2015)

Herunder ses en samlet grafisk fremstilling af børnenes besvarelser af, hvornår de har det hen- holdsvis rigtig godt, godt og ikke godt.

Som det ses af grafen, har 25 procent af børnene det rigtig godt, når de er sammen med deres venner, 23 procent der har det rigtig godt, når de har frikvarter/pauser i skole eller børnehave, og 20 procent, når de er sammen med mor. Det er således de tre områder, hvor flest svarer, at de har det rigtig godt. Dér, hvor der modsat er flest, der svarer, at de ikke har det godt, er, når de er sammen med far, når de er alene, og når de skal sove. Dog er der også 15 procent, der har det rigtig godt, når de er sammen med far og alene, så det er naturligvis forskelligt fra barn til barn, hvad der udgør gode og mindre gode trivselssammenhænge.

0 5 10 15 20 25 30

Børnetrivselsskema

Rigtig godt Godt Ikke godt Ikke besvaret

Ser man på det enkelte barns trivsel, ser det ud som i følgende tabel. Lodret står spørgsmålene, som også ses i ovenstående graf. Vandret står de enkelte børns besvarelser (se bilag 6 for et større billede). Grøn svarer til besvarelsen ’Rigtig godt’, gul til ’Godt’, rød til ’Ikke godt’ og de hvide er de blanke besvarelser.

Som tabellen viser, er der børn, som udelukkende har grønne og gule besvarelser, mens andre har flere røde. Hvor godt de enkelte børn trives, er således varierende og afhænger af såvel tidspunktet for udfyldelsen som af familiens og barnets situation i det hele taget. Men tabellen giver et indblik i, hvordan trivslen ser ud for børn af deltagende familier, og hvor de største udfordringer for trivsel ser ud til at ligge.

Skemaerne er anvendt af koordinatorerne som udgangspunkt for en samtale med børnene om trivsel og står på denne måde ikke alene. Eftersom der ikke er data tilgængelige til en før og efter- måling på børnenes trivsel, kan der ikke i Forskningsnotat 2 konstateres en bevægelse i børnenes trivsel ud fra ovenstående, men blot gives et øjebliksbillede. Udviklingen i børnenes trivsel bliver forsøgt udfoldet yderligere gennem forældrenes perspektiver i interviewene.

Forældreperspektiv på børnenes trivsel

Alle interviewede forældre er optagede af, at deres børn trives og har det godt. De oplever, at deres børn i varierende grad har forskellige udfordringer, og det fylder en del for dem, hvordan de kan understøtte deres børn mest og bedst muligt. En mor fortæller, at fremtidshåbet er at få en positiv dreng, der trives, har selvtillid og stoler på sig selv. ’Fordi når han får de dyk dér, så går det ud over os alle sammen’ (interview 6, s. 8). I dette udsagn ligger, at det går ud over hele familiens trivsel, når barnet har det skidt, fordi man som forælder oplever at være magtesløs, utilstrækkelig og ulyk- kelig, når ens barn har det så skidt. Som også udfoldet i afsnittet ’Trivsel hos voksne’, så hænger forældrenes og børnenes trivsel naturligt tæt sammen og påvirkes dermed af hinanden.

Et andet perspektiv er at sikre ens børn en bedre barndom, end man selv har haft. En mor fortæller, at hendes vigtigste fokus i livet er, at hendes børn trives, og at hun sørger for at give dem nogle opvækstrammer, der betyder, at de ikke kommer til at få de samme psykiske udfordringer som hende selv: ’Mine børn skal ikke have de samme problemer, som jeg har. Det betyder meget for mig’ (interview 5, s. 7). Hun håber at kunne give dem en mere lykkelig barndom, end hun selv har haft, og bedre livsmuligheder også senere i livet: ’Jeg vil gøre mit for, at de får alt det, jeg ikke selv fik’ (interview 5, s. 10). Børnenes trivsel er for hendes således central og hænger tæt sammen med at tilbyde andre vilkår end dem, hun selv er vokset op under.

En tendens, der går igen i flere interviews, er, at forældrene laver en spejling af sig selv i deres børn. En mor siger for eksempel ’Jeg tror, han har arvet lidt af mit sind. Sådan lidt’ (interview 7, s.

23). Det siges i forbindelse med snakken om barnet og de udfordringer, som de oplever, at barnet har. Her laves således en tolkning af barnets adfærd og ageren, somn er baseret på egne oplevelser i lignende situationer. En far fortæller tilsvarende om sit barn, fordi han er bekymret for hendes koncentrationsbesvær i forhold til snart at skulle starte i skole, og han gerne vil have, at hun får en god start:

Jeg tror ikk,e at [navn på datter] egner sig til en normal skole. Det er en idé, jeg har. Men jeg håber, hun kan komme på en rigtig skole (…). Ja, hun skal helst have den bedste start, så hun ikke kører sur i det. Begge mine knægte har aldrig været glade for skolen, og det har jeg heller ikke selv. Det kan være, det ligger lidt i generne (…). Det er det med koncentrationen. Jeg tror, det er noget i generne (interview 1, s. 5-6).

Faren vil gerne sikre sig, at barnet kommer til at få en god start i skolen og en bedre skoleoplevelse, end han selv og hans to drenge har haft. Samtidig kan det lyde, som om han allerede har en for- ventning til, at datteren, ligesom ham selv og de to sønner, vil få problemer med koncentrationen.

Risikoen ved at skabe forventninger om ikke at lykkes – og have forventninger om udfordringer med koncentrationen – kan ende med at blive medvirkende årsager til, at det bliver sådan. Ved at spejle sig selv og sine egne udfordringer i barnet kan man risikere, at dette bliver kontraproduktivt i forhold til det egentlige ønske og mål.

Deltagelse i fritidsaktiviteter

Noget af det, der kan være trivselsfremmende, er deltagelse i fritidsaktiviteter. Undersøgelser vi- ser, at børn og unges udvikling og kompetencer styrkes, når de har mulighed for at være sammen med støttende voksne og kan deltage i meningsfulde og tilpas udfordrende aktiviteter sammen med andre børn og unge. Det giver dem både den stabile og engagerede voksenkontakt og den plads i et positivt socialt fællesskab, som alle børn og unge har brug for (www.detkriminalpræven- tiveråd.dk).

I rapporten Udsatte børns fritid står der blandt andet, at fritidsaktiviteter kan fungere som vigtige åndehuller i en vanskelig hverdag. Disse aktiviteter kan nemlig give børn med svære opvækstvilkår mulighed for at lægge deres baggrund fra sig for en tid:

(…) og gå i ét med den identitet, som fritidsaktiviteten definerer for dem. Et engagement i en fri- tidsaktivitet kan også være en måde at lære sig selv at kende på, finde sin identitet, udtrykke sine følelser eller præstere noget og dermed opnå anerkendelse fra andre børn og voksne. Fritidsaktivi- teter giver også mulighed for at møde rollemodeller og få et netværk til voksne, som børnene kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet (SFI 2007).

Tilsvarende sammenhæng viser SFI-rapporten 11-årige børns fritidsliv og trivsel fra 2011.

Familiens Trivsel – Barnets Trivsel har således også været optaget af at skabe kontakt til de lokale forenings- og fritidsområder med henblik på at skabe muligheder for, at disse børn kan komme med i et fritidstilbud. I projektet er der per decemner 2019 78 børn. Af de 78 børn er 58 børn mellem 5 -17 år - det er den grænse projektet har sat, i forhold til hvornår børn almindeligvis starter

til fritidsaktiviteter. Af disse 58 børn går 40 (69 %) til en fritidsaktivitet, og 12 af disse (30 %) er startet op i den periode de har deltaget i Familien Trivsel – Barnets Trivsel (Statusnotat 4).

Dette er en fremgang i forhold til foråret 2019, hvor det af Statusnotat 3 fremgår, at 33 procent af de 5-17-årige på det tidspunkt deltager i en fritidsaktivitet. Af de 19 børn, som dette svarer til, er fem af dem begyndt i den periode, familien har været indskrevet i Familiens trivsel – Barnets Triv- sel. I et trivsels- og forebyggelsesperspektiv giver dette resultat anledning til et fremadrettet fokus for koordinatorerne og et fortsat samarbejde med fritids- og SSP-konsulenten i kommunen, især nu, hvor der har været en yderligere fremgang siden Statusnotat 3.

Fritidsjob

Ligesom det kan være en beskyttende faktor at gå til en fritidsaktivitet, hvor gode relationer kan opbygges og børnene kan spejle sig i rollemodeller, kan det ligeledes være en forebyggende be- skyttende faktor at have et fritidsjob. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at de unge, der har et fritidsjob, får højere karakterer til afgangsprøven i 9. klasse, begår mindre kriminalitet og er hurti- gere til at begynde på en ungdomsuddannelse. Til gengæld har det ingen betydning for deres fra- vær i skolen. De positive effekter forklares med, at de unge gennem fritidsjobbet udvikler det, der kaldes ’en række tilværelseskompetencer’. Disse defineres som kompetencer, der kan anvendes i andre livssammenhænge og er for eksempel kompetencer som vedholdenhed, ansvarlighed og evnen til at begå sig i sociale sammenhænge, hvor der bliver stillet krav, og hvor man skal indordne sig under nogle regler. Det er ikke muligt ud fra resultaterne af forskningen at konkludere, om de unge klarer sig bedre i livet, hvis de har et fritidsjob, end hvis de går til en fritidsaktivitet, da delta- gelse i fritidsaktiviteter giver de unge tilsvarende livskompetencer (Lesner, 2017).

På denne baggrund er det vurderet som relevant i Familiens Trivsel – Barnets Trivsel, udover at fokusere på tilknytningen til fritidsaktiviteter, at arbejde med de unges tilknytning til arbejdsmar- kedet gennem fritidsjob. Pr. december 2019 var status, at der ud af de 78 børn er 10 i alderen 15- 17 år, hvilket vurderes at være den aldersgruppe, hvor unge typisk kan varetage et fritidsarbejde.

Af de 10 unge er der 5 med fritidsarbejde, svarende til 50 % (Statusnotat 4). I foråret 2019 var 11 unge i projektet mellem 15-17 år, og af disse havde seks personer et fritidsjob svarende til 55%.

Der har således været et mindre fald i antallet af unge med frtidsjob fra første til andet halvår 2019.

Udviklingen fra første til andet halvår 2019 er illustreret herunder:

Hvorvidt denne stigning alene skyldes deltagelse i Familiens trivsel – Barnets Trivsel kan man ikke konkludere på baggrund af disse data, men at bidrage positivt hertil er et fokuspunkt for koordi- natorernes arbejde med familierne.

0%

50%

100%

Første halvår 2019 Andet halvår 2019

Fritidsaktiviteter og Fritidsjob

Fritidsaktivitet Fritidsjob

Selvbestemmelse

Familiens trivsel – Barnets trivsel har til hensigt at styrke familiernes selvbestemmelse ud fra den tanke, at styrkelse af selvbestemmelse vil føre til handlekraft og udvikling af identitet, som beskre- vet i projektets fjerde hypotese. Selvbestemmelse defineres her ikke så meget som retten til at træffe egne beslutninger, sådan som det defineres i denstoredanske.dk. Det defineres i højere grad ud fra begrebet self-efficacy, der refererer til troen på ens egen formåen. Besidder man ikke self- efficacy, kan man risikere ikke at kunne løse en opgave. Ikke fordi man ikke har evnerne til det, men fordi man ikke tror nok på sig selv og egne evner. Familiens trivsel – Barnets Trivsel søger således at styrke borgerens selvbestemmelse gennem stilladsering af processer, hvor borgeren sprogligt og ikkesprogligt giver udtryk for, hvordan vedkommende oplever og definerer livssituationen og her og nu-udfordringer.

Med henblik på at vurdere udvikling i self-efficacy blandt de voksne, der deltager i tilbuddet, har der været gennemført scoring ved opstart og afslutning af tilbuddet på General self-efficacy scale, der er på Socialstyrelsens bruttoliste over validerede instrumenter til evaluering af self-efficacy blandt socialt udsatte voksne. Det er således udtryk for selvraporteret oplevelse af trivsel/livssitu- ation besvarelserne giver. Metodisk er sevlrapportering behæftet med social desirability bias, der refererer til en stærk tilbøjelighed i mennesker til at ville fremstå som attraktive personer over for andre. Selv-efficacy besvarelsen laves sammen med koordinator eller mens koordinator er til stede, og selvom dette er tiltænkt en hjælp til dem, der kan have vanskeligt ved at svare selv, så kan det også påvirke data i form af bias i besvarelserne.

Self-efficacy-målingerne har været udført i 2019, hvorfor der ikke forefindes opstartsmålinger af de borgere, der startede i 2018. 22 personer har gennemført første måling, heraf 13 kvinder og 9 mænd. Resultaterne ser ud som følger:

Jo højere, der scores i de ti spørgsmål, jo stærkere en self-efficacy følelse har borgeren på scorings- tidspunktet. Ovenstående tabel viser, at især spørgsmål 3, 4 og 7 er områder, hvor der scores lavt, mens spørgsmål 1,2 6, 9 g 10 er dér, hvor der generelt scores højest. Der er således en større tro på evnen til at finde en udvej, hvis man er i vanskeligheder, end at det er let at holde fast ved egne planer og realisere sine mål. Ved indtrædelse i Familiens trivsel – Barnets Trivsel er ovenstående et udtryk for familiernes tro på egne evner på det pågældende tidspunkt.

Interviewdata fra familier, der er en del af tilbuddet, tegner ligesom ovenstående ikke et ensartet billede af, hvordan familiernes tiltro til egen formåen ser ud. Nogle voksne har en oplevelse af generelt at kunne overskue deres eget liv, mens andre blot er ramlet ind i nogle omstændigheder, der gør, at de er væltet omkuld for en stund. Andre igen har en meget lav tiltro til egen formåen og har gennem hele livet selv haft og er blevet mødt med lave forventninger. Her kan behovet være at få hjælp til at overskue en hverdag, at turde tro på sig selv i flere forskellige arenaer og i det hele taget få en hverdag til at hænge sammen. Udgangspunktet for familierne og de behov, de har med henblik på at opbygge mere self-efficacy, er således meget varierende.

8 personer har gennemført spørgeskemaet i forbindelse med afslutning i Familiens Trivsel – Bar- nets Trivsel, heraf 5 mænd og 3 kvinder. Svarene fra disse borgere ser ud som vist nedenfor:

Eftersom det ikke er de samme personer, der har gennemført første og sidste runde, har dataene ingen udsigelseskraft om udviklingen i self-efficacy som følge af deltagelse i tilbuddet. Denne sam- menligning vil kunne laves i år 2020. Det, som dataene kan vise, er i hvilken grad de 8 respondenter, der har besvaret spørgeskemaet ved udtrædelse af projektet, tror på egen formåen. Især troen på at kunne løse de fleste problemer, hvis man yder den nødvendige indsats (sp. 6), ser ud til at være høj, ligesom troen på, at man altid kan løse vanskelige problemer, hvis man prøver ihærdigt nok (sp. 1) er høj. Modsat scorer også disse respondenter lavt i forhold til spørgsmål 7: ’Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem’.