Regeringen er i fuld gang med at forberede en ny of- fensiv indsats, der skal aktivere folkeskolen som løfte- stang for Danmarks medlemskab af den europæiske innovationselite. Indpiskerne er regeringens minister- gruppe for selvstændigheds- og iværksætterkultur, hvor undervisningsminister Ulla Tørnæs arbejder på at spænde hele uddannelsessystemet for regeringens iværksætterprogram.
Målet er at styrke skolernes evne som talentudvikle- re. Danmark skal i fremtiden sikres et bredt iværksæt- terpotentiale, der kan være med til at forny dansk er- hvervsliv og skabe unikke virksomhedsideer.
Men regeringens ambitiøse planer bliver mødt med en afventende og skeptisk holdning blandt skolelede- re og folkeskolelærere. Selv i undervisningsministe- rens eget ministerium er der betænkeligheder ved ide- erne. Et afgørende stridspunkt er, om innovation og iværksætteri skal direkte ind i undervisningsplanerne, eller om der blot som hidtil skal være tale om et frivil- ligt skøn fra den enkelte lærer og skoles side.
“Jeg har konstateret, at man ikke alle steder har jub- let over at skulle diskutere innovation og iværksætteri i folkeskolen. Man henviser i stedet til, hvad der allere- de er gjort - og der er stor modstand mod forandring.
Derfor oplever jeg at skulle kæmpe lidt op ad bakke i forskellige sammenhænge,” siger undervisnings- minister Ulla Tørnæs til Ugebrevet.
Før ministeren kan præsentere den samlede politik med et nyt handlingsprogram til efteråret, som led i regeringens store iværksætterplan, venter derfor en række vigtige sonderinger. Forhistorien viser nemlig, at flotte ministervisioner og programerklæringer ikke altid følges af handling og kontinuitet.
Allerede den tidligere regering forsøgte med under-
visningsminister Ole Vig Jensen (R) i spidsen at sætte større fokus på innovation og iværksætteri i folkesko- len. Perioden 1996-98 var således præget af mange nye initiativer (se også tekstboks), som imidlertid savnede den senere undervisningsminister Margrethe Vesta- gers interesse og opbakning.
“Der er stadig visse aktiviteter og eftervirkninger fra 1996-98, men der er tale om spredt fægtning uden overblik og systematik. Det er den situation med store forventninger og planer, som siden løb ud i sandet, vi ikke ønsker at gentage i dag,” forklarer kontorchef i Undervisningsministeriet Erik Nexelmann.
Som ansvarlig for ministeriets indsats for innovati- on og iværksætteri har Erik Nexelmann hørt kritikken af embedsmandsværkets rolle og engagement:
“Vi opfattes måske af nogle som fodslæbende og får tillagt synspunkter, der ikke er forståelse for alle steder. Realiteten er, at vi skal sikre, at vi taler samme sprog, og at der er overensstemmelse mellem ord og handling. Ellers trætter og frustrerer vi hele skolesy- stemet og ikke mindst lærerne,” argumenterer Erik Nexelmann.
Mange visioner - mindre handling
Visioner, programerklæringer, planer og målsætnin- ger er der nemlig i overflod af fra regeringsholdet, selv
Skoleelever skal være små iværksættere
Uddannelse
Talentudvikling.Regeringen vil sætte iværksætteri på skoleskemaet - Folkeskolen skal fokuserer mere på elevernes risikovillighed og kreativitet - Lærerne imod at gøre iværksætteri til enkeltfag - Nyt Visions- panel efterlyser større iderigdom hos eleverne og mere iværksætterånd hos lærerne
”
Jeg har konstateret, at man ikke alle steder har jublet over at skulle diskutere innovation og iværksætteri i folkeskolen.Ulla Tørnæs, undervisningsminister (V)
om der heller ikke siden Ulla Tørnæs overtog ledelsen af Undervisningsministeriet i november 2001, er blevet startet nye konkrete iværksætterinitiativer for folke- skolen.
I regeringens handlingsplan “Bedre uddannelser”
fra juni 2002 er den overordnede programerklæring således, at “undervisningen skal understøtte elevernes personlige egenskaber, så de udvikler initiativ, selv- stændighed, virkelyst og risikovillighed. Den skal også formidle viden om erhvervslivet, innovation og iværk- sætteri.” I iværksætterhandlingsplanen for dansk er- hvervsliv fra januar i år satte regeringen også iværksæt- terkulturen i det danske skolesystem på dagsordenen.
Den har bl.a. bebudet udviklingen af en række nye partnerskaber mellem private organisationer og ud- dannelsesstederne.
Disse og lignende slagord og programerklæringer er imidlertid totalt udeladt i det udviklingsprogram for folkeskolen, “En skole i bevægelse”, der blev offent- liggjort af Uddannelsesstyrelsen i begyndelsen af april i år. Her sætter styrelsen fokus på syv områder, hvoraf kun “udvikling af naturfag” har en indirekte relation til iværksætteri. De øvrige fokusområder er bl.a.: en sundere livsstil, tryghed for alle, fritid med fællesskab og udfordringer og flere aktive forældre. Her kniber det altså med kontinuiteten i de overordnede målsæt- ninger.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs har i Folketin- gets spørgedebat løftet på låget for den nye indsats ved at oplyse, at de kommende initiativer på folkeskole- området især vil handle om, hvordan skolen kan sikre, at eleverne tilegner sig de personlige egenskaber, f.eks. kreativitet, nysgerrighed, risikovillighed og samarbejdsevne, som kræves for at blive talentfulde igangsættere - i et lønmodtagerjob såvel som selvs- tændig erhvervsdrivende. Herudover er der sat gang i et udviklingsarbejde om “innovativ pædagogik”, der skal indgå i sammensætningen af nye efteruddannel- sestilbud til lærerne. Endvidere overvejer ministeren at involvere eksterne iværksættere i undervisningen.
Ulla Tørnæs siger til Ugebrevet, at det endnu er for tidligt at offentliggøre flere detaljer om det uddannel- sespolitiske indhold i iværksætterpakken. Alligevel siger hun, at hun er helt åben over for nye aktiviteter og tilbud, som f.eks. at udvikle virksomhedsspil for folkeskolens mindste klasser. Andre initiativer kan blive inspireret af en planlagt inspirationsanalyse af indsatsen i folkeskolerne i Sverige og Storbritannien og af en høring med deltagelse af en bred kreds af per- soner fra iværksætter- og innovationsmiljøerne, der holdes til efteråret.
Lærerformand: Ikke behov for ændringer
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke tilhænger af nye målrette- de programmer til fremme af iværksætteri i folkesko- len:
“Vi præsenteres næsten hver uge for nye spænden- Mandagmorgen
30| Nr. 17 | 5. maj 2003
Da vikingeånden skulle vækkes til live
Allerede i 1996 offentliggjorde daværende undervis- ningsminister Ole Vig Jensen et handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur med forordet: “Den dan- ske selvstændighedskultur trænger til en saltvands- indsprøjtning. Den slumrende vikingeånd i den danske folkekultur skal vækkes til live.”
Et udvalg havde aflagt rapport om en samlet uddan- nelsesstrategi på iværksætterområdet, hvor der blev lagt vægt på udviklingen af elevernes personlige mod, initiativ, kreativitet og selvstændighed. Med afsæt i dette udvalgsarbejde blev der inden for et budget på 21 mio. kr. sat gang i et to-årigt handlingsprogram med 59 målrettede initiativer til fremme af selvstændig- hedskultur, innovationskultur og iværksætterkultur.
Et vigtigt tværgående element var “en iværksætterof- fensiv over for alle landets folkeskoler”. Af en status- rapport fra august 1998 fremgår, at der i alt blev gen- nemført ca. 80 initiativer i folkeskolen. Alle landets 2.000 grundskoler modtog en iværksætterpakke med et iværksætterspil, undervisningsmaterialer og vejled- ninger til lærerne. 88.000 elever i 6.-8. klasse modtog særligt elevmateriale. 3.000 klasselærere deltog i 50 lokale efteruddannelseskurser, og på Danmarks Lærerhøjskole blev der afholdt to iværksætterkurser for 120 lærere. Handlingsprogrammet lagde også op til, at lærerne skulle have tilbud om praktikophold i små og mellemstore virksomheder. Ifølge statusrap- porten blev dette dog ikke realiseret.
“Alt i alt blev der i Ole Vig Jensens ministerperiode gjort en temmelig stor indsats for at styrke undervis- ningen i iværksætteri, men man undervurderede be- tydningen af at få lærerne motiveret og engageret.
Man satsede på ildsjæle og fik ikke helheden med.
Derfor fængede programmet ikke i bredere kredse blandt folkeskolens lærere og ca. 600.000 elever,” for- klarer kontorchef i Undervisningsministeriet Erik Nex- elmann.
”
Vi skal udvikle en iværksætterkultur på lærerværelserne, og lærerne skal selv være rollemodeller.Nicolai Seest, formand for Dansk Iværksætter Forening
de projekter, som folkeskolen skal tage sig af. Det vil derfor blive helt uoverskueligt, hvis vi skulle ændre kurs hver eneste gang, der rejses nye politiske dagsor- dener.”
Ifølge Anders Bondo Christensen er der ikke behov for ændringer. Han mener, at vi allerede i dag har en folkeskole, der på mange måder understøtter innova- tion og iværksætteri, og som giver eleverne de bedste forudsætninger for valg af såvel job som studier.
“Folkeskolen skal sørge for, at eleverne bliver selv- stændige, at de selv kan tage initiativer, og vi er i denne sammenhæng næsten verdensberømte for vores pro- jektundervisning. Inden for disse områder er vi så godt med i den danske folkeskole, at nogle endog advarer om, at vi taber de svageste elever,” pointerer Anders Bondo.
Lærerforeningens formand vurderer samtidig, at den nye folkeskoleordning risikerer at trække i modsat retning af selvstændighedsudvikling ved at nedpriori- tere projektarbejdet til fordel for den faglige ind- læring. Han advarer derfor skarpt mod, at undervisningsministerens udspil stiller krav om, at der på seminarierne eller i folkeskolen skal undervises i iværksætteri som enkeltfag, eller at iværksætteri kon- kretiseres i læse- og undervisningsplaner.
“Vi skal derimod videreføre indsatsen med stærk fokus på den erhvervsfaglige vejledning og ved indi- rekte at fremme iværksætteriet gennem undervisnin- gen i de forskellige erhvervsfaglige kompetencer, der naturligt indgår i undervisningen,” siger Anders Bondo Christensen.
Den centrale embedsmand, Erik Nexelmann, ser Mandagmorgen
32| Nr. 17 | 5. maj 2003
Funder Skole ved Silkeborg er en af folkeskolens mest ak- tive og engagerede rugekasser for iværksættere. Uddan- nelsen baseres på en høj grad af elevstyring, IT-kommuni- kation og ikke mindst erfaringer med egne virksomheder.
Igennem mere end 10 år er der blevet arbejdet med start og drift af virksomheder på forskellige klassetrin.
“Formålet er at udvikle og afprøve nye metoder, der kan styr- ke folkeskoleelevers kompetencer for at kunne realisere egne ideer,” forklarer ildsjælen bag projekterne, skole- og ungdomsvejleder Hedvig Bach Nielsen.
På den baggrund har silkeborgenserne haft kontakt med en mangfoldighed af små Funder Skole-virksomheder: Hav- spætten A/S, hvor friske cykelbude leverede rensede friske rødspætter til døren, Funders Friske Fisk A/S , der kon- centrerede sig om salg af rensede damørreder, rengørings- og hundeluftningsfirmaet Lynet, vinduespudserne Super- pudserne, Funders Pizza-boller, Adventskransene, der solg- te egen produktion af adventskranse, D.N.J. Chokoladeka- ger og et firma for salg af porrer og kartofler.
Alle virksomhederne har haft bestyrelser og direktioner, sælgere og administratorer, forretnings-, produktions- og salgsplaner m.v. De nævnte firmaer havde stor succes, mens andre foretagender måtte lukke, fordi de ikke kunne skaffe kunder nok, eller fordi eleverne ikke kunne blive enige om arbejdsindsatsen.
Eleverne fik mange gode erfaringer, som de senere kan ud- nytte i det virkelige erhvervsliv. Lynets medarbejdere opda- gede f.eks., at det var nemmest at skaffe kunder, når de stod klar med kost, spand og klude, allerede når de ringede på døren. Adventskransene oplevede værdien af kvalitet, da de kunne opnå en merpris på 20-30 kr. per krans, fordi pro- duktet var langt flottere, end kunden havde forventet.
Det næste virksomhedsprojekt for 7. klasse på Funder Skole er at producere og sælge verdens største landgangs- brød. Eleverne er i fuld gang med at udarbejde forretnings-
planerne for projektet, der helst skal kunne optages i Gui- ness Rekordbog.
Iværksætteriet på Funder Skole er imidlertid ikke kun et spørgsmål om virksomhedsdrift. “Det er et krav i folkeskole- loven, at eleverne skal undervises i erhvervsforståelse og iværksætteri inden for rammerne af den obligatoriske ud- dannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA).
Det er normalt skolevejlederens opgave at sætte det i gang og at få undervisningen konkretiseret i læseplanerne i sam- arbejde med den øvrige lærerstab,” forklarer Hedvig Bach Nielsen.
På Funder Skole sker dette på følgende måde:
•På 1.-3. klassetrin fokuseres der på skolen som arbejds- plads, familie og fritid, livsformer, arbejdsmiljø og ligestil- ling/ligeværd i klassen.
•På 4.-7. klassetrin arbejdes der blandt andet med er- hvervslivet i lokalområdet, iværksættere/selvstændige, etablering af egen virksomhed og elevernes fremtidspla- ner. Eksempelvis i form af tværfaglige projekter eller ved at udarbejde budgetter og indkøbslister i matematikti- men, markedsføringsmaterialer under faget billedkunst eller ved at diskutere arbejdsmiljø i håndarbejdstimerne.
•For 8.-9. klasse er perspektivet skolen og samfundet med undervisning i f.eks. uddannelsesplanlægning, erhvervs- muligheder og uddannelses-/jobsøgning. I valgfaget ar- bejdskendskab udarbejder eleverne en jobansøgning, der afleveres til personalechefen i en af byens større virk- somheder. Personalechefen besøger klassen, giver re- spons på ansøgningerne og gennemfører en ansættel- sessamtale med en af eleverne.
“Iværksætteriet og erhvervsforståelsen kan indarbejdes i et hvilket som helst fag, og vi gennemfører herudover virk- somhedsbesøg og inviterer iværksættere og virksomheds- folk som gæstelærere,” siger Hedvig Bach Nielsen.
Folkeskolens flittigste rugekasse for iværksættere
gerne en bred indsats i folkeskolen, men han forestil- ler sig dog ikke, at iværksætteri bliver et obligatorisk eller selvstændigt fag i folkeskolens undervisning. Det er for snævert blot at fokusere på de færdigheder, der skal til for at starte nye virksomheder. Vi skal tale om innovation og selvstændighedskultur i stedet for iværksætteri, mener Erik Nexelmann.
“Ifølge min opfattelse er det bedre, at vi udbygger den lønmodtagerkultur, som også er i folkeskolen, med en større forståelse for den selvstændige er- hvervsvirksomhed. Iværksætteri bør nemlig ikke blot være et spørgsmål om at starte sin egen nye virksom- hed, men også om at være med til at starte nye initiati- ver og projekter i eksisterende virksomheder og orga- nisationer. Om at være fleksibel og forandringsvillig og at kunne tackle de nye udfordringer og muligheder i et foranderligt samfund. Det er det, vi skal modne eleverne til, såvel personligt som fagligt, og det skal gøres med følsomhed og balance,” pointerer Erik Nexelmann.
Han går ind for nye undervisningsmetoder, hvor eleverne “eksperimenterer, opdager og undersøger”.
Erik Nexelmann erkender samtidig, at det kan blive svært at tilfredsstille de ambitiøse politiske ambitio- ner: “Der er mange, der ønsker, at indsatsen direkte fremgår af læseplaner og skemaer såvel som i under- visningsmaterialerne. Men man glemmer, at det er lærerne og skolerne selv, der bestemmer, hvilke un- dervisningsmaterialer der skal anvendes.”
Visionspanel får stor indflydelse
Undervisningsminister Ulla Tørnæs fastslår, at hun har et stort behov for at sparre med kompetente og en- gagerede ildsjæle uden for Undervisningsministeriet.
Derfor blev der i januar i år sammensat et såkaldt Visi- onspanel, der skal fungere som tænketank for innova- tion og selvstændighedskultur i uddannelserne. Vi- sionspanelet forventes at få stor indflydelse på mini- sterens udspil.
Panelet er sammensat af 16 håndplukkede repræ- sentanter for erhvervslivet og uddannelsesverdenen.
Der er planlagt i alt fem møder i år, hvor panelet skal drøfte, hvordan man skaber et innovativt miljø i uddannelsessystemet. Et andet erklæret formål er at bidrage til en kultur, der er positiv over for entrepre- nørskab og selvstændig virksomhed. Agendaen om- fatter også underviserens rolle, behovet for nyt under- visningsmateriale og en styrkelse af lærernes motiva- tion og kompetencer.
“Det er min vurdering, at der ikke sker særlig meget
hverken i folkeskolen eller på seminarierne. Og selv om folkeskolelovens § 7 forudsætter, at der undervises i uddannelse, erhvervs- og arbejdsmarkedsorien- tering, er det helt op til den enkelte skole og lærer at fortolke denne bestemmelse. Derfor er det vigtigt, at skoleledelsen bakker op om initiativerne. Samtidig har vi ikke noget overblik over den samlede indsats. Der er derfor behov for en systematisk kortlægning af under- visningen og af de igangværende aktiviteter til fremme af innovation og iværksætteri,” siger rektor fra Ros- borg Amtsgymnasium i Vejle, Mads Peter Villadsen, der er medlem af Visionspanelet.
Et andet medlem, adm. direktør Martin Lauth fra FUHU (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddan- nelse) vurderer, at der er behov for nye bekendtgørel- ser med mål, rammer og indhold, der stiller specifikke krav til uddannelsen.
“Vi er nødt til at tage stilling til, hvordan visionerne skal realiseres i læseplaner og skemaer. Der bør udvik- les nye valgfag og nye obligatoriske elementer i under- visningen. Det forudsætter også nye undervisnings- materialer, en effektiv efteruddannelse af lærerne og en kraftig synliggørelse af hele indsatsen,” siger Mar- tin Lauth.
Han mener dog, at vi i Danmark har et godt ud- gangspunkt for forbedringer: “Vi har allerede i dag et uddannelsessystem, der styrker elevernes evner til at samarbejde og finde løsninger. Et system, der også ud- vikler selvstændighed, samarbejds- og kommunika- tionsevner. På den baggrund er det påfaldende, at vi ikke er bedre placeret i internationale sammenlignin- ger af unge, der etablerer egne virksomheder. Årsagen er nok, at vi ikke - som andre lande - tager det sidste og afgørende skridt. Nemlig at træne eleverne i de fær- digheder og den robusthed og viljestyrke, der skal til for at etablere egen virksomhed, eller til at kunne fun- gere som forandringsagent i allerede etablerede virk- somheder og organisationer.”
Også formanden for Dansk Iværksætter Forening, Nicolai Seest, giver den folkeskolen høje karakterer for udviklingen af analytisk tænkende elever med et højt vidensniveau, stor fleksibilitet og selvstændighed.
”
Vi bør derfor nu bevæge os fra det frivillige system til mere strukturerede, styrede og obligatoriske programmer og initiativer.Jan Hein Nielsen, EUs Generaldirektorat for Erhvervspolitik
“Men der skal mange flere initiativer til, så eleverne kan blive bedre til at fange og realisere nye ideer. Der- for har vi også i folkeskolen behov for, at udvikle krea- tivitet og personlige kompetencer. Vi må også sørge for, at lærerne er motiveret, og at de selv har den viden og de færdigheder, de skal formidle videre til deres ele- ver. Lærerne skal i virkeligheden selv blive mere risiko- villige. Vi skal udvikle en iværksætterkultur på lærer- værelserne, og lærerne skal selv være rollemodeller,”
siger Nicolai Seest.
EU rapport gør status
Kritikken af manglen på iværksætterfokus i den dan- ske folkeskole imødegås i nogen grad af EUs
Generaldirektorat for Erhvervspolitik, der i november sidste år offentliggjorde en såkaldt best practice- rap- port om iværksætteruddannelsen i medlemslandenes folkeskoler. I rapporten ligger den danske folkeskole helt på linje med EU-gennemsnittet.
Ekspertgruppen bag rapporten konkluderer såle- des, at selvom EU-landene allerede har iværksat en lang række aktiviteter på alle uddannelsesniveauer, indgår mange af dem ikke i undervisningsplanerne eller i en sammenhængende struktur. Der er ofte tale om spredte initiativer, som iværksættes af enkeltståen- de institutioner, partnerskaber eller lokale myndighe- der. De styres i mange tilfælde af eksterne aktører og ikke af uddannelsesinstitutionerne selv. Og iværksæt- Mandagmorgen
34| Nr. 17 | 5. maj 2003
Danmark mangler iværksætterfokus Sammenligning af iværksætterundervisning i folkeskolen
Figur 1: En EU-rapport konkluderer, at landene generelt forsømmer iværksætterkulturen i de yngste klasser.
Kilde: Rapport fra EU-ekspertgruppe: Best-projekt om iværksætteruddannelse, EU-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik, november 2002.
Regeringens vilje og politiske commitment
Udvikling af indikatorer
Evaluering af effekt
Privat finansiering
Undervisningsplaner for primært niveau Primærskoler: tilbud
om iværksætter- undervisning
Undervisningsplaner for almen uddannelse - sekundært niveau
Sekundærskoler med iværksætter- undervisning
Undervisning på seminarier
Efteruddannelse af lærere
Danmark Ja, fuldt ud.
Vurderingen angår det arbejde, der er lavet inden for området og ikke aktuelle/planlagte aktiviteter.
Nej.
Her har der intet arbejde været. Vi ved derfor ikke, hvad der har virket i den hidtidige indsats.
Nej.
Her har der intet arbejde været. Vi ved derfor ikke hvad der har virket i den hidtidige indsats.
Begrænset omfang.
Her tænkes primært på den private finansiering, som projektet "Young Enterprise" opnår igennem sine sponsorer, f.eks. Danfoss.
Nej
10-30 pct.
Her tænkes primært på de ændringer, der har været i bekendtgørelser om undervisning på området. Praksis er sporadisk og i høj grad op til de enkelte institutioner/lærere.
Begrænset omfang.
Her tænkes primært på de ændringer der har været i bekendgørelser om undervisning inden for området.
10-30 pct.
Praksis er sporadisk og i høj grad lagt op til de enkelte institutioner/lærere. Her spiller projektet
"Young Enterprise" en ikke uvæsentlig rolle.
Begrænset omfang.
10-30 pct.
Praksis er sporadisk og i høj grad op til de enkelte institutioner/lærere.
Nej
Sverige Begrænset omfang
Begrænset omfang
Begrænset omfang
Begrænset omfang
Begrænset omfang 10-30 pct.
Begrænset omfang
30-60 pct.
Begrænset omfang 10-30 pct.
Begrænset omfang
Norge Overvejende
Nej
Nej
Begrænset omfang
Nej
10-30 pct.
Overvejende
30-60 pct.
Nej
Ja, fuldt ud Finland Ja, fuldt ud
Begrænset omfang
Begrænset omfang
Hyppigt anvendt
Ja, fuldt ud
10-30 pct.
Ja, fuldt ud
10-30 pct.
Begrænset omfang 10-30 pct.
Begrænset omfang
UK Overvejende
Delvist
Delvist
Hyppigt anvendt
Delvist
10-60 pct.
Delvist
10-90 pct.
Begrænset omfang 10-30 pct.
Begrænset omfang
Holland Ja, fuldt ud
Begrænset omfang
Ja, fuldt ud
Begrænset omfang
Begrænset omfang 0 -10 pct.
Begrænset omfang
0-10 pct.
Nej
Begrænset omfang
terundervisningen tilbydes som regel i form af et særskilt fag eller uden for den normale undervisning.
Det betyder, at de fleste elever og studerende endnu ikke har haft mulighed for at deltage i iværksætterkur- ser og -programmer.
Ifølge rapporten er der imidlertid på det seneste sket et markant kulturskifte. Der er nu generel enig- hed om, at iværksætterkultur er et vigtigt emne, der bør undervises i. Selv om der findes eksempler på god praksis i alle EU-lande, er der dog stadig et stort behov for yderligere forbedringer og for at styrke indsatsen.
En af rapportens hovedpointer er, at eleverne i de yngste klasser svigtes. På trods af bred politisk vilje til at fremme undervisningen i iværksætterkultur i ud- dannelsessystemet er det primært udbredt i gymasier- ne og erhvervsskolerne, og det er oftest uddannelses- institutionerne selv, der tager initiativet. Et kritisk punkt et de helt utilstrækkelige tilbud om særlig un- dervisning af lærere i iværksætterkultur. Det gør det meget vanskeligt at inddrage iværksætterkonceptet i undervisningen.
På positivsiden har de fleste lande etableret et sam- arbejde mellem skolerne og erhvervslivet med henblik på at fremme iværksætterkulturen. Disse initiativer be- sluttes og igangsættes normalt på lokalt plan af indivi- duelle organisationer eller af uddannelsesinstitutio- nerne selv. Også i Danmark er der mange gode eksem- pler på sådanne projekter. Siemens og Ballerup Kom-
mune har siden 1998 samarbejdet om at bringe er- hvervsliv og skole sammen, ved at Siemens har adop- teret en hel skoleklasse på Grantofteskolen.
Ingeniørfirmaet Rambøll har for få dage siden indgået aftale med Sundeved Kommune i Sønderjylland om opførelse af en maskinhal, der sammen med et under- visningslokale skal være Nydamskolens rammer for faget natur og teknik. Når hallen står færdig, tilbyder Rambøll at deltage i nogle af elevernes projekter.
I figur 1 er Danmark sammenlignet med udvalgte EU-lande. Ifølge det danske medlem af EUs ekspert- gruppe, Jan Hein Nielsen fra konsulentvirksomheden Uphill (og formand for Dansk Iværksætter Forening i perioden 1997-2001) kan Undervisningsministeriet og Visionspanelet hente nyttig inspiration i Storbritanni- en, Finland og Holland.
Jan Hein Nielsen fremhæver også lærerne og deres uddannelse som et af de bedste områder at sætte ind for at fremme iværksætterkulturen.
“Der har været stor politisk vilje, men i perioden 1999-2003 er der i realiteten ikke sket ret meget. Der har været en relativt lille og fragmenteret indsats, som har savnet en helhedsfokusering. Vi bør derfor nu be- væge os fra det frivillige system til mere strukturerede, styrede og obligatoriske programmer og initiativer,”
mener Jan Hein Nielsen.
Knud Reckweg | kr@mm.dk
Mandagmorgen
36| Nr. 17 | 5. maj 2003
