• Ingen resultater fundet

Arbejdsspørgsmål til skoleledere

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Arbejdsspørgsmål til skoleledere"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Ressourcepersoner

Materialet er baseret på: Hansen m.fl. (2014): ‘Afdækning af forskning og viden i relation til ressource- personer og teamsamarbejde’ og på indsatser i de kommuner, som har fået tildelt midler fra ‘Pulje til frikøb af specialpædagogiske ressourcer for at støtte en ekstra indsats for inklusion i folkeskolen’.

Udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 2015.

Arbejdsspørgsmål til skoleledere

• Hvordan sikrer I, at ressourcepersoner med specialviden om elevers særlige behov er tilgængelige, når der er brug for det?

• Hvordan understøtter I bedst et tæt samarbejde mellem almenlærere og ressourcepersoner? Hvordan kan rammerne for samarbejdet systematiseres?

• Hvordan kan I udvikle læreres og ressourcepersoners samarbejdskompetencer, så de kan tage fælles ansvar for udviklingen af praksis?

Ressourcepersoner forstås her som lærere eller pædagoger med specialpædagogisk viden og kompetence, som kan indgå i skolernes arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. De kan være ansat på specialskoler eller folkeskoler eller være

konsulenter på kommunalt niveau.

Forskningen viser, at det har størst effekt på udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, når samarbejdet mellem almenlærer og andre faggrupper går på tværs af special- og almenområdet. Når flere faglige perspektiver kombineres, kan der skabes en bedre og mere helhedsorienteret problemløsning. Forskningen fremhæver, at der skal skabes de nødvendige rammer til at realisere det flerfaglige samarbejde. Det handler blandt andet om ressourcer til, at ressourceperson og almenlærer kan arbejde tæt sammen i hele forløbet, og at der skabes en samarbejdskultur, hvor der er gensidig respekt for hinandens faglighed. Det handler også om ledelsesmæssig opbakning af ressourcepersonernes arbejde.

Kommunerne har, i flere tilfælde, valgt at organisere lærere og pædagoger med special- pædagogisk viden og kompetence i teams eller centre på kommunalt niveau. De samler en bred vifte af specialpædagogisk viden og praksisnær erfaring og kan sætte ind med netop de kompetencer, der er brug for i det enkelte tilfælde. Når kompetencerne samles på kommunalt niveau, så der er tale om eksterne ressourcepersoner, finder flere kommuner det særlig nød- vendigt, at ressourcepersonerne er så tæt på skolerne, at de lærer skolekulturen at kende og kan tage afsæt i den kontekst, lærerne og pædagogerne står i.

Se hele inspirationsmaterialet ’Special- og almenpædagogisk samarbejde om inklusion’, med videointerviews, forskningsoverblik og praksiseksempler på

www.emu.dk/modul/special-og-almenp%C3%A6dagogisk-samarbejde-om-inklusion.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I forhold til relationen mellem social- og behandlingspsykiatri kunne et konkret bud være, at man gennemgik en række cases med henblik på at identificere, hvad der fungerede

I de tre regionale scenarier er i 2035 forudsat et markant højere forbrug, end de lokale potentialeopgørelser har estimeret, og der er generelt større differens

I det sociale arbejde med sindslidende har I været en fortrop på flere fronter; det gælder det tværprofessionelle/transprofessionelle arbejde og det gælder samskabelse med -ja, så

De retter, som indeholder flest grøntsager, er varme frokostretter med grøntsager som tilbehør, og her kan flere skoler arbejde med at øge mængden og dermed andelen af grøntsager i

Det skal dog bemærkes, at denne udvikling fortrinsvis sker i Østjylland, mens den vestjyske del af udkantsdanmark ser ud til at holde cykelandelen uden store ændringer

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

struktion, som det kaldes, forestillingen om national kunst (og national identitet) og forestillingen om, at den europæiske kunst har en særstatus. Denne sær- status kan bl.a.