• Ingen resultater fundet

Arbejdsspørgsmål til skoleledere

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Arbejdsspørgsmål til skoleledere"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Co-teaching

Materialet er baseret på: Hansen m.fl. (2014): ‘Afdækning af forskning og viden i relation til ressource- personer og teamsamarbejde’ og på indsatser i de kommuner, som har fået tildelt midler fra ‘Pulje til frikøb af specialpædagogiske ressourcer for at støtte en ekstra indsats for inklusion i folkeskolen’.

Udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 2015.

Arbejdsspørgsmål til skoleledere

• Hvilken virkning forventer I at få ved at bruge co-teaching på skolen?

• Hvordan skaber I betingelserne for, at lærerne kan arbejde sammen om både planlægning, undervisning og evaluering (hvordan afsættes der fx tid til fælles planlægning?)?

• Hvordan identificeres de klasser og fag, hvor der er størst behov for co-teaching?

• Hvordan skal lærere og pædagoger tilbydes et co-teaching-forløb (skal det fx være frivilligt og ud fra interesse?)?

• Hvordan kan I som ledelse give feedback og indhente viden om virkningen af co-teaching?

Co-teaching er en undervisningsform, hvor en almenlærer og en ressourceperson med specialpædagogisk viden har fælles ansvar for planlægning, forberedelse, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen for alle elever i en klasse.

Forskningen viser, at co-teaching er den undervisningsform, der bedst understøtter udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Det tætte samarbejde mellem almenlæreren og ressourcepersonen med specialpædagogisk kompetence giver mulighed for differentieret og varieret undervisning for alle elever. I co-teaching arbejder ressourcepersonen med specialpædagogisk kompetence og almenlæreren så tæt sammen, at de i fællesskab både tager stilling til faglige emner og tilgange og vurderer, hvordan elevernes individuelle og særlige behov bedst tilgodeses. Dette understreger vigtigheden af tid til fælles planlægning og gode samarbejdskompetencer samt åbenhed og forståelse for hinandens faglighed.

Kommunerne betragter co-teaching som en måde at integrere almenlærerens fag-faglige viden med ressourcepersonens specialviden på. Nogle kommuner taler om, at ressource- personen med specialpædagogisk kompetence skal være ’med-praktiker’, andre taler om at arbejde ’skulder-ved-skulder’. Budskabet er det samme: Det handler om et samarbejde med fælles ansvar for planlægning og gennemførelse af undervisningen, hvor begge bidrager med forskellig viden og forskellige kompetencer.

Se hele inspirationsmaterialet ’Special- og almenpædagogisk samarbejde om inklusion’, med videointerviews, forskningsoverblik og praksiseksempler på

www.emu.dk/modul/special-og-almenp%C3%A6dagogisk-samarbejde-om-inklusion.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

ning med den Omsætning, Skomagerne havde paa Markederne, af ret uvæsentlig Betydning. Nogen samlet Optræden udadtil kunde Lavene heller ikke skabe paa dette Punkt, da

Det havde de selv tilstået efter mødet i går. For øvrigt ønskede kongen nok også denne sammenblanding, men Tscheming håbede, at han nu var kureret derfor ved debatterne, og

undertegnet: Hegermann, chef for Oplandske regt. Premierløitnant 14 /2 1806, kaptein og chef for Aamodtske ko mpani af Søndenfjeldske skiløberba ­ taljon x /7 1810, chef

vægelsen umiddelbart efter 1864. Den store søgning, skolen fik, dens kvali ­ ficerede lærerstab med Jørgen la Cour i spidsen og den heldige forening af vækkelse og

Peter Arentz var født i Askvoll i 1747 og levet sine barndoms ­ dager der, inntil han i 1760 fulgte sin far til Bergen. Efter aa være flyttet til Bergen blev han

Indkomsterne vare af det tydske Sogn 200 Rdl. med Afdrag af de bestemte Procent for Tienden, som Præsten ei fik af Colonisterne. Saalænge Karup Sogn ikke var

Men ellers havde Skibsskriveren selv ikke Glæde af sin An ­ klage. D a han ved sin Optræden let kunde have anstiftet Mytteri om Bord ved at tale om Skibets og Folkenes

De to rækker fliser med indskrift, der lå i gulvet i Horbelev kirke, findes ikke mere, og man leder forgæves efter omtale af dem i Danmarks Kirker, hvis bind inde