Spørgeliste vedrørende Træsko og Træskomageri

TRÆSKO OG TRÆSKOMAGERI

A f Ella Jensen.

ennem en Række Optegnelser har Udvalg for Folkemaal søgt at skaffe Oplysninger om en Del Haandværk, som nu er ved at forsvinde. Blandt disse er Træskomageriet, som nu ikke mere drives i sin gammeldags Form, idet de gamle Træsko, som var helt af Træ, er afløst af Træsko, hvoraf en større eller min­

dre Del er Læder, og samtidig har Fabrikkerne overtaget Haand- værkerens Arbejde. Der findes dog rundt omkring i Landet ikke saa faa Træskomænd. der i deres Ungdom har lavet Træ- Træsko, og hos disse Haandværkere har jeg indhentet største Delen af nedenstaaende Oplysninger. Imidlertid vilde Udvalget gerne have Oplysninger fra saa mange Steder i Landet som mu­

ligt, haade om selve Haandværket og om de forskellige Træsko­

typer, og vi heder derfor dem af Læserne, der sidder inde med Viden om disse Ting, besvare de fremsatte Spørgsmaal og ind­

sende Besvarelserne til Udvalg for Folkemaal, Tøjhusgade 9, København K. Del vilde jo være en Opgave for Provinsmusæerne at indsamle (eventuelt lade en ældre Træskomand lave) de Typer af Træsko, der har været brugt paa Egnen. Dersom nogle Musæer allerede skulde være i Besiddelse af saadanne, modtager Udval­

get gerne Oplysninger herom.

A f L i t e r a t u r k a n je g h e n v is e t il:

.1. M . J e n s e n i » F y n s k H je m s ta v n « 1, S. 151.

M . K r is t ia n s e n i » F y n s k H je m s ta v n « I, S. I(i8.

S v e n d F r e d e r ik s e n i » F y n s k H je m s ta v n « f, S. 183.

R o m : D a n s k H u s f l i d , S. 274.

T h . J o h a n s e n i » F r a H i m m e r l a n d og K j æ r H e r r e d « , 1935, S. 450 ff*

( m e d 111. a f T r æ s k o m a n d s v æ r k t ø j ) . E d v . E g e b e r g i S ilk e b o r g A v is , 15. M a j 1933.

B ö r je M å r t e n s o n i B u d k a v le n X V I I , S. 51 ff. ( m e d en M æ n g d e L it e r a - t u r h e n v i s n i n g e r ) .

A le x . M u t é n i S k r i f t e r u tg . a v In s titu te t f ö r O r t n a m n s - o c h D ia l e k t ­ f o r s k n in g v i d G ö te b o r g s H ö g s k o la , IV, S. 149.

Oplysning om den Mande, hvorpaa Haandværket har været drevet.

I Almindelighed har Træskomanden været en Haand værker, der sad hjemme i sit Værksted og alene eller sammen med en eller l'lere Medhjælpere lavede Træsko til Folk. i nogle Tilfælde saaledes, at han lavede Træskoene paa Bestilling, i andre saa- ledes, at han lavede paa Oplag og eventuelt solgte af dette Oplag til Købmændene, der saa forhandlede Træskoene videre. Ogsaa paa andre Maader har Træskomanden kunnet afsætte sine Va­

rer, en Træskomand fra Vestsjælland gik f. Eks. en Tid omkring i Odsherred — der var mere træfattigt end hans egen Egn —- og solgte sine Træsko der. og i sin Bog »Spinderokkene« for­

tæller Frants Olsen om, hvorledes »Træskomanden med Stabler af de gulbrune røgede Træsko« log Opstilling paa Ringsted Marked.

I visse Egne synes Træskomanden imidlertid ikke at have sid­

det hjemme i sit Værksted — i hvert Fald ikke hele Aaret. Han gik i Stedet omkring fra Gaard lil Gaard indenfor et vist begræn­

set Omraade — ligesom i sin Tid Skræderen — og lavede hvert Sted saa mange Træsko, at hele Familien med Børn og Tvende kunde have nok for en Tid. Han havde selv sine Redskaber med, undertiden ogsaa Snitteskamlen eller Huggeblokken. Resten lagde Gaarden lil, og den sørgede ogsaa for det fornødne M a­

teriale.

Endelig har Træskomandsvirksomheden i visse Skovegne væ­

ret drevet paa en helt anden Maade og under meget større Fo r­

mer. Paa Silkeborgkanten f. Eks. havde de fleste Gaardejere

foruden Landbruget et Træskomageri. De havde selv lært Haand-

værket og holdt saa 3— 4 Træskokarle. Træskotilvirkningen foregik i et særligt Hus. Træskohuset. Træskokarlene deltog ikke i Landbruget i Almindelighed, men det var Tradition, at de skulde hjælpe til ved Høslætten, og den Tid, den varede, be­

tragtedes næsten som en Sommerferie. De kunde ogsaa ellers hjælpe til ved Landbruget i en snæver Vending, men i Alminde­

lighed arbejdede de kun med at lave Træsko. Disse Træskokarle var i det hele taget mere selvstændige end andet Tvende. »De arbejdede med deres egen Forstand« siger min Hjemmelsmand.

De færdige Træsko blev af en Fragtmand bragt til Træskohand­

lerne i Silkeborg, der sendte dem videre til mindre Forhandlere.

Spørgsmaal:

H v a d k a ld t e s d en H a a n d v æ r k e r , d e r t ilv ir k e d e T r æ s k o ? ( T r æ s k o - m a n d , T r æ s k o m a g e r , K l o d s e i n a g e r ) . E r » K lo d s e m a g e r« en g a m m e l B e te g n e ls e , e lle r e r det en n y e re , som a le n e b r u g e s o m d e n H a a n d ­ v æ r k e r , d e r k u n t i l v i r k e r T r æ s k o b u n d e , ik k e T r æ s k o ?

H v a d k a ld t e s M e d h jæ lp e r n e i en T r æ s k o m a n d s v ir k s o m h e d ? ( T r æ s k o ­ k a r le o m u g ift e ? T r æ s k o m æ n d — - o m g if t e ? ) . O g L æ r l i n ­ g e n e ? ( T r æ s k o d r e n g e ) .

H v a d sa g d es d e r o m d e n , d e r sto d i L æ r e h o s T r æ s k o m a n d e n ? (at h a n

»stod i T r æ s k o læ r e « ) .

H e d det, at T r æ s k o m a n d e n »lavede« T r æ s k o , » gjorde« T r æ s k o , »ar­

b e jd e d e « T r æ s k o , e lle r h a v d e m a n a n d r e B e t e g n e ls e r f o r A r b e jd e t ? H v a d h e d T r æ s k o m a n d e n s V æ r k s t e d ( T r æ s k o s t u e ) ? H a v d e m a n s æ r­

lig t H u s til H u le a r b e jd e t ( H u le lm s ) ? H v o r le d e s v a r det in d r e t t e t ( a a b e n t m o d S y d ) ?

L a v e d e s T r æ s k o e n e p a a B e s t il lin g e lle r p a a O p la g ? T s id s te T i lf æ ld e solg tes de d a fra V æ r k s te d e t t il P r iv a t e e lle r til F o r h a n d l e r e , e lle r a fh æ n d e d e s de v e d O m lø b e n e lle r paa T o r v e t ?

K e n d e s det, at T r æ s k o m a n d e n h a r gaaet o m k r in g og a rb e jd e t som o v e n f o r b e s k re v e t, og i b e k r æ ft e n d e F a l d h v o r la n g t o p i T i d e n h a r dette F o r h o l d v a r e t v e d ? H v i l k e B e d s k a b e r b ra g te h a n s e lv m e d , og h v i lk e t illa g d e G a a r d e n ?

K e n d e s T i l v i r k n i n g a f T r æ s k o u n d e r s a m m e e lle r lig n e n d e F o r m e r so m de f o r S ilk e b o r g e g n e n o v e n f o r b e s k r e v n e ? 1 b e k r æ ft e n d e F a l d u d b e d e s n æ r m e r e O p l y s n i n g e r h e r o m . H v a d b e tø d et B e b T r æ s k o ? H v o r m a n g e P a r T r æ s k o g ik d e r p a a en S n e s ? O g h v o r m a n g e S n e se p a a et L æ s ?

Materiale.

Hvilken Træsort der anvendtes til Træsko, var jo i nogen Grad afhængig af, hvad man kunde faa paa Stedet. I det store og hele synes Jyder og Sjællændere at have anvendt Bøgetræ, mens Fynboerne har foretrukket Elletræ, der dog ogsaa har været anvendt andre Steder end paa Fyn, naar man har skullet have et Par særlig lette Sko. Ogsaa Ahorn, P il og Ask har været an­

vendt til Træsko, men ikke i større Mængder.

Træet købtes i nogle Tilfælde paa Roden, i andre i Kævler eller Klov. Købtes det paa Roden, kunde man selv fælde det og maa- ske faa en Gaardmand til at køre det hjem mod at overlade ham Toppen og den øvrige Del af Træet, som ikke kunde anvendes til Træsko, eller man kunde faa Arbejdskraft fra en Gaard baade til Fældningen og Hjemkørslen mod at gøre nogle Dages Høst­

arbejde, naar den Tid kom. Nogle Steder har det været Skik, at Træskomanden skulde gøre et Gilde for dem, der var med ved Hjemkørslen af Træet.

Træskoene skulde laves af grønt Træ; tørt Træ var alt for haardt at arbejde i. Havde man faaet Træet hjem, gjaldt det derfor om at hindre, at det tørrede. Man dækkede det gerne til for Enderne med Halm. Tang eller Jord. Man kunde ogsaa lægge det i Vand f. Eks. i et Vandhul, en Grøft eller en Mergelgrav, men Træet blev let sejgt derved, i hvert Fald hvis Vandet ikke var rindende.

Spørgsmaal:

H v i l k e n T r æ s o r t ( e v e n tu e lt h v i lk e T r æ s o r t e r ) b ru g te s til T r æ s k o ? O g t il T r æ s k o s t ø v le r ?

K ø b t e s T r æ e t »paa R o d e n « ( b ru g te s d ette U d t r y k , e lle r k e n d e s et a n d e t) e lle r i K æ v le ( K n u b , K lo d s ) e lle r e v e n tu e lt i K l o v ( K lø v ­ træ ) ?

H v e m fæ ld e d e T r æ e t og k ø r te det h je m ? K e n d e s det, at T r æ s k o m a n ­ d en m a a tte g ø re et G i ld e d e n D a g , d e r k ø r te s T r æ h je m ? H v o r i b e s to d dette G ild e , og h v e m d e lto g d e r i? H a v d e d et n o g e t s æ r­

lig t N a v n ?

H v o r l e d e s o p b e v a r e d e s T r æ e t h je m m e ?

Træets Behandling inden Ophugningen.

Inden det egentlige Træskomandsarbejde begyndte, skulde Træet saves ud i Stykker, svarende til en Træskos Længde (nogle Steder brugte man al save det i Stykker dobbelt saa lange som en Træsko; Stykkerne savedes saa over, naar Træet var flækket).

T il dette Arbejde anvendtes en stor Sav, undertiden en Skovsav, undertiden forskellige andre Slags Save. Derefter skulde Styk­

kerne flækkes ud, hvilket skete enten ved Hjælp af en Økse eller med Kiler, Kløvejærn eller Flækkejærn (se Fig. 1) (d. v. s. en Klinge paa 7■— 8 Tommers Længde, ca. 4 Tommers Bredde og forsynet med Haandtag) og Kølle, Nødde eller Hammer (Muk­

kert). Træet skulde helst være saa tykt, at det kunde »firekløves«

(d. v. s. saa tykt, at det kunde kløves i 4 Dele, hvoraf hver Del for sig var stor nok til, at der kunde blive en Træsko deraf). Paa Silkeborgegnen har man ifølge Feilbergs Ordbog haft forskellige Udtryk for forskellige Former af Træ til Træskomandsbrug. En

»Topskank« forklares af Feilberg som »en kævle til træskobrug, der ender i store sidegrene, der ogsaa kan bruges; af træet kan blive 4— 5 kævler »å så æn tåpskank«.« »Tvillinger« forklares -—- ligeledes hos Feilberg — som »sidegrenene på en kævle til træskoarbejde«, mens en »Rone« skal være »enhver gren, så tyk.

at der kan blive træsko af den«.

Spørg smaal:

H e d d e t »at sa ve T r æ e t ud«, »at s k æ re d et over« e lle r b ru g te s e v e n ­ tu e lt en t r e d ie B e te g n e ls e ?

H v a d h e d d e n S a v , m a n b r u g te t il dette A r b e jd e ( S k o v s a v , S k o ts a v , S k y v e rs a v , S t o rm s a v , T r æ s k o s a v ) , og h v o r le d e s saa d en u d ? ( e v e n ­ tu e lt T e g n i n g ) . H v a d h e d d e n s e n k e lte D e le ?

H v a d h e d de S t y k k e r , h v o r i T r æ e t s a v e d e s u d ( L æ n g d e r , R u lle r , S k o tte r, T r o m m e r , T o n s e r , T r i l l e r , T r æ s k o s t o k k e ) , og v a r de p a a 1 e lle r 2 T r æ s k o s L æ n g d e ?

H e d d e t at flæ k k e T r æ e t u d e lle r at k lø v e det, e lle r h a v d e m a n en tr e d ie B e te g n e ls e ?

H v a d h e d de u d k lø v e d e S t y k k e r ( K l u m p e r ) ?

H v i l k e R e d s k a b e r b r u g te s v e d K l ø v n in g e n ( K ø lle , N ø d d e , H a m m e r . M u k k e r t , K lø v e ø k s e ; K i le r , V æ g g e r, K lø v e jæ r n , F læ k k e j æ r n ) ? H v o r l e d e s saa de fo r s k e llig e R e d s k a b e r u d , h a v d e f. E k s . N ø d d e n

en J æ r n p la d e p a a d e n F la d e , h v o r m e d m a n slog, e lle r v a r d e n fo r s y n e t m e d et J æ r n b a a n d ?

K e n d e s U d t r y k k e n e » fire k lø v e « , » T o p s k a n k « , » T v illin g e r « , »Rone«

( jfr . o v e n f o r ) e lle r a n d r e B e n æ v n e ls e r f o r de s a m m e e lle r lig n e n d e F æ n o m e n e r ?

Maaltagning.

Blev Træskoene lavet paa Bestilling, skulde der tages Maal.

Paa en Træpind afsattes Mærker, saaledes at man havde angivet Træskoens Længde og Vristhojde samt Ovrets Længde. Naar en saadan Pind var forfærdiget, blev den paagældende Købers Navn skrevet derpaa, og Træskomanden gemte Pinden til næste Gang.

Han fik saaledes en hel Samling Pinde, som han anbragte i en særlig Kasse eller omkring ved Vindueshasperne.

Spørgsmaal:

H v o r m e d to g m a n M a a l?

H a v d e d e n P i n d , som e v e n tu e lt b e n y tte d e s , n o g e t N a v n ( F o d m a a l) ?

Ophugning. (Arbejdet paa Huggeblokken).

Nu skulde Træskoen hugges op, d. v. s. have den første grove Tilhugning; denne foretoges paa Huggeblokken, dels med en større Økse (se Fig 2 og 3), der kunde have forskellige Navne, dels med en mindre, som i Almindelighed benævnedes Tingsel (se Fig. 4 og 5). Denne sidste brugtes især til at hugge den Flade indvendig, hvorfra man borede ud. og til at hugge Træet bort under Svangen, saa Klamperne fremkom, hvis man da ikke sa­

vede ud til disse. I saa Fald havde man en lille Buesav hertil og anbragte Træskoene i en Savebuk under Arbejdet.

Spørgsmaal:

H v a d h e d A r b e jd e t m e d at g iv e T r æ s k o e n d e n fø rs te ra a T i ld a n n e ls e (h u g g e o p , h u g g e til, g r o v h u g g e , k la m p h u g g e , b lo k k e , skotte, k lu m p e o p ) ?

H v a d k a ld t e s d e n H u g g e b lo k , h v o r p a a T r æ s k o e n a n b r a g te s u n d e r A r ­ b e jd e t ( H u g g e b lo k , H u g g e b u k , H u g g e k n o t, H u g g e k lo d s , Skotte- k n u b ) ?

H v o r l e d e s saa d e n Ø k s e u d , m a n b r u g te t i l fø rs te D e l a f O p h u g n in g e n (et l i ll e R i d s m . B e s k r iv e ls e u d b e d e s , e v e n tu e lt H e n v i s n i n g til T e g n .) og h v a d k a ld t e s d e n ( T r æ s k o ø k s e , T æ lg e ø k s e , S k a r v ø k s e , S k o tø k s e , B r e d ø k s e , B lo k ø k s e , H u g g e ø k s e ) ?

H v a d h e d d e n Ø k s e , h v o r m e d m a n fo r e to g d e n li d t fin e r e F o r a r b e j d ­ n in g , d. v. s. U d h u g n i n g e n m e lle m H o v e n e og H u g n in g a f d e n F la d e i n d v e n d i g i T r æ s k o e n , h v o r f r a m a n h o re d e u d ( T i n g s e l) ?

K e n d t e s fle r e f o r s k e llig e F o r m e r f o r T in g s e l ( H u lt in g s e l el. K r u m ­ tin g s e l, F la d t in g s e l, B r e d t in g s e l, H jø r n e t in g s e l, S p id s t in g s e l) ? T i l h v i lk e n D e l a f A r b e jd e t b r u g te s de fo r s k e llig e F o r m e r f o r T in g s e l og h v o r le d e s saa de u d ? H v a d k a ld t e s A r b e jd e t m e d d e n n e Ø k s e

(tin g s le ) ?

B r u g te s U d t r y k k e n e : »at h u g g e ned« (om A r b e jd e t m e d at h u g g e T r æ ­ s k o e n til in d v e n d i g ) og »at s p o r e en T r æ s k o i M u n d e n « (d. v . s.

at h u g g e en F o r d y b n i n g s o m B e g y n d e ls e t il T r æ s k o e n s H u lh e d , saa at N a v e r e n k a n fa a v e d ) . H v a d b e t y d e r i d e n n e F o r b i n d e ls e

» M u n d e n « a f T r æ s k o e n . H v a d b e t y d e r S t im ie r n e p a a T r æ s k o e n ? H v a d k a ld t e s d e t at t ild a n n e T r æ e t , saa K la m p e r n e k o m fre m (at h u g g e t il K l a m p e r h v is m a n b r u g te Ø k s e — , at »save H o v e « e lle r »at s k æ re u d til K la m p e r « — h v is m a n b r u g te S a v ) ?

Udboring (Arbejdet paa Huleblokken).

Naar Træskoen var bugget op, blev den — ved Hjælp al K i­

ler — med Hæleenden opad anbragt i Hulestolen (se Fig. 6), og skulde nu bores ud, d. v. s. tildannes indvendig. Forst borede man for med en Forborenaver, derefter brugtes andre Navere (se Fig. 7) af forskellig Størrelse. Den første kunde bore, de andre kun skære, naar der i Forvejen var boret. Man kunde ogsaa først bore 2 Huller, det ene i Hælen, det andet et Par Tommer længere fremme og saa med et raskt Tag med en Blok­

økse hugge det mellemliggende Træ bort, inden man brugte Naverne. Naar nu Træskoen efter Bearbejdelsen med Naverne havde faaet den Facon, den skulde have indvendig, blev den renset og pudset af med Rensejærnene, der kunde have forskel­

lige Faconer (se Fig. 8 og 9).

Under Arbejdet ved Huleblokken havde Træskomanden under­

tiden en lille Træplade for Brystet. I denne Træplade var der

et lille Hul. hvori Naverens Skaft kunde støttes.

Spørgsmaal:

H v a d h e d d e n B lo k , h v o r i T r æ s k o e n sattes fa s t u n d e r U d b o r i n g e n ( H u le b lo k , H u le s t o l, H u le s t o k , R y d d e b l o k ) ? B r u g te m a n at la v e H u g g e b lo k og H u l e b l o k i eet, id e t m a n tog et S t y k k e k lø fte t T r æ og a n v e n d te d e t b r e d e S t y k k e t il H u g g e b lo k , m e n s m a n i d e t s m a lle la v e d e en F o r d y b n i n g , h v o r i T r æ s k o e n e sattes fa st u n d e r U d ­ b o r in g e n ?

H v a d k a ld t e s A r b e jd e t p a a H u le b lo k k e n ( b u le u d , b o re , b o r e u d ) ? H v a d b e d d e n fø rs te D e l a f A r b e jd e t (at b o r e f o r ) ? K u n d e d e n s i d ­ ste D e l h e d d e »at rø m m e « e lle r »at r ø m m e u d « ? K e n d t e s U d t r y k so m »at r y d d e f o r T æ e r« , »at hæ le« e lle r » h æ leb ore« (om A r b e j ­ d e t m e d at b o r e u d t il H æ l ) , »at b a ld e h u le « (o m at h u le P l a d s u d f o r F o d b a l d e n ) , »at s p a lte ud« (o m d et o v e n f o r o m ta lte A r b e jd e m e d at h u g g e en D e l a f T r æ e t u d m e d en B lo k ø k s e ) e lle r »at s k r u b - h ule« o m d e n fø r s te g r o v e U d h u l i n g ? E l l e r k e n d e s a n d r e B e te g ­ n e ls e r f o r d e s a m m e D e le a f A r b e jd e t ?

H v a d k a ld t e s d e t R e d s k a b , h v o r m e d m a n b o r e d e u d ( N a v e r , T r æ s k o ­ n a v e r , R y d d e n a v e r ) ? H v a d k a ld t e s d e n N a v e r , h v o r m e d m a n b o ­ r e d e f o r ( F o r b o r , F o r b o r e n a v e r , F o r b o r s n a v e r , F o r b o r e n s n a v e r ) ? K e n d t e s en N a v e r , som h e d » G r o v h u le r e n « ? H v a d k a ld t e s d e n , h v o r m e d H æ le n h o r e d e s ( H æ le b o r , H æ le n a v e r , H æ le b o r n a v e r ) ? S a a fr e m t m a n b r u g te Ø k s e t il en D e l a f A r b e jd e t ( jfr . o v e n f o r ) , h v a d h e d d a d e n n e Ø k s e , og h v o r le d e s saa d e n u d ?

H v a d k a ld t e s S p a a n e r n e , s o m b le v e fte r U d h u li n g e n ( H u le s p a a n ) ? B r u g te s de t il nog et, f. E k s . t il at f y r e m e d i R ø g e o v n e n .

H v a d k a ld t e s A r b e j d e t m e d at g la tte T r æ s k o e n a f i n d v e n d i g ( p u d s e af, p u d s e u d , re n s e , s k r a b e ) ?

H v a d h e d R e d s k a b e t , s o m a n v e n d te s h e r t il ( R e n s e jæ r n , P iu ls e jæ r n , S k r a b e r , S k r a b e j æ r n ) ? H v o r le d e s saa dette J æ r n u d , e n d te d et i en K r o g , en R in g e lle r en P l a d e ? S a a fr e m t d e r a n v e n d te s et s æ r lig t J æ r n t i l T a a e n , h v o r le d e s saa d e t d a u d og h v a d k a ld t e s d et ( T a a - j æ r n ) ? V a r d e r s æ r lig t J æ r n t il H æ le n , h v o r le d e s saa d et u d , og h v a d h e d d et ( H æ le jæ r n ) ?

K e n d t e s det, at T r æ s k o m a n d e n b ru g te en T r æ p l a d e til at støtte N a ­ v e r n e i u n d e r B o r in g e n , og h v a d h e d d e n n e P la d e ( B o r e s k iv e ) ?

Tælgearbejdet (Arbejdet paa Tælgeliesten).

Træskoen var nu færdig indvendig og skulde have den ende­

lige Tildannelse udvendig. Denne foregik paa »en Tælgehest«,

en Slags Snitteskammel (se Fig. 10) og ved Hjælp af en Baand-

kniv (se Fig. 11). Naar de var tælgede (snittede) med Baand-

kniven, lik de den sidste Afpudsning med en Skrabekniv, der kunde se ud som en Baandkniv, hvorpaa det ene Haandtag gik i Forlængelse af Klingen, eller være en slidt Baandkniv; under­

tiden anvendtes en Ziehklinge. Under Arbejdet beskyttede Træ­

skomanden sig undertiden med en Træplade for Brystet.

Spørg smaal:

H v a d k a ld t e s d e t A p p a r a t , h v o r i T r æ s k o e n sattes fa st, m e n s m a n tæ l- g e d e d e n ( H e s t, T æ lg e h e s t, T æ lg e s to l, T æ tg e b æ n k , S n it te b æ n k , T r æ s k o b æ n k , S n itte h e s t, S n it te s k a m m e l, S k æ r e b æ n k , K n iv e b æ n k , S k æ r e la d ) ? S a a d e t u d so m F ig . 10, e lle r h a v d e d e t en a n d e n F o r m ? H v a d b e d d e n D e l a f T æ lg e h e s te n , som B a a n d k n iv e n fø rte s in d im o d ( S k æ re s ty k k e , S n it t e h o v e d , H o v e d , K a t, K n æ g t ) ? H v a d h e d d e t m o d s ta a e n d e S ty k k e , so m t r y k k e d e s i n d m o d T r æ s k o e n og h o ld t d e n fa s t? K u n d e » K næ gt« b e t y d e de to S t y k k e r tils a m m e n ? H e d d et at s n itte , k n iv e ( til) e lle r tæ lge T r æ s k o e n e lle r at sk æ re d e n t i l? K e n d t e s n o g e t U d t r y k f o r d en fø rs te g r o v e T æ lg n in g ( s k r u b - t æ lg e ) ?

H v a d h e d d e t R e d s k a b , h v o r m e d m a n tæ lg e d e ( B a a n d k n iv , S p a a n - k n iv , B æ n k k n iv , T æ l g e k n i v ) ? B r u g te s B e te g n e ls e n so m B r e d k n iv og S m a lk n iv f o r h e n h o ld s v is e n b r e d og en s m a l B a a n d k n iv ? T i l h v i lk e D e le a f A r b e jd e t b ru g te s B r e d k n iv e n ? og S m a lk n iv e n ? H v a d h e d d et s id s te A r b e jd e m e d A f p u d s n in g e n (gaa e fte r, s k ra b e

( a f) , p u d s e ( a f ) ?

H v a d v a r N a v n e t p a a det R e d s k a b , d e r a n v e n d te s h e r t il ( S k r a b e k n iv ) ? K u n d e m a n a n v e n d e Z ie h k lin g e h e r t il ?

H v a d h e d d e n T r æ p l a d e som T r æ s k o m a n d e n h a v d e p a a B r y s t e t u n d e r A r b e jd e t ( T æ lg e læ p ) ?

Bryning og Udsmykning.

Nu blev Træskoen taget af Tælgehesten og skulde saa glattes af i Kanterne, saa den ikke kunde genere Foden, og til sidst blev der »skrevet« paa den, d. v. s. der blev med en Skrivekniv lavet nogle Streger paa Ovret.

Spørgsmaal:

H v a d k a ld t e s f ø r s tn æ v n te A r b e jd e (at b r y n e , s k æ re o m , r in g e ) ? H v i lk e t R e d s k a b a n v e n d te s h e r t il (en a lm in d e l ig s tiv K n i v D o l k e ­

k n i v e lle r en B in g e n a v e r ) ? H v o r v e d a d s k ille r R in g e n a v e r e n s ig fr a de ø v r ig e N a v e r e ?

H v a d k a ld t e s d et A r b e jd e at la v e n o g le S tre g e r til P y n t p a a T r æ s k o e n s O v r e ( s k r iv e ) ?

H v o r m e d g jo rd e m a n dette (en S k r i v e k n i v ) ?

K e n d e s U d s m y k n i n g so m d e n u n d e r F ig . 19 b e s k r e v n e ?

Røgning og Sværtning.

Naar Tildannelsen al Træskoene var færdig, skulde de paa en eller anden Maade tørres; Osen, Saften af det grønne Træ, hvoraf Træskoen var lavet, skulde ud, for at Træskoene ikke skulde mugne, raadne eller revne under Opbevaringen, og for at de kunde være lette ved eventuel Transport og i Brug. Tør­

ringen skete, naar den var mest grundig, saaledes: Træskoene sattes ud i Solen flere Dage i Træk (de kunde ogsaa tørres i Løbet af nogle faa Timer i en Kakkelovn, men saa skulde man være forsigtig og passe paa, at de ikke revnede), og derefter an­

bragtes de i en Bøgeovn, et Rum ca. IV

X 2 m i Kvadrat og med Aabning opad i Skorstenen. Ilden blev tændt paa Stengulvet, den maatte ikke blusse, kun ulme og ryge. Som Brændsel brug­

tes tit de grønne Spaaner fra Træskoarbejdet. Træskoene stod paa et Stativ over Ilden. Havde man ingen særlig Ovn til at røge Træskoene i, kunde man bruge den aabne Skorsten; enkelte Træskomænd bar nøjedes med mere primitive Metoder som f.

Eks. at tørre Træskoene i en Kakkelovn eller at svide dem over Ilden, ligesom man svider en Høne.

I nogle Egne bar man brugt at sværte Træskoene, naar de var røgede, mens man andre Steder bar gaaet med dem som de var, med den brunlige Tone de fik ved Røgningen.

Spørgsmanl:

H v o r le d e s f i k m a n S a fte n u d a f d et g r ø n n e T r æ , h v o r a f T r æ s k o e n e v a r la v e t, b le v T r æ s k o e n e tø r r e t o g rø g e t ( ry g e t) e lle r b lo t d et fø rs te ?

H v o r fo r e g ik T ø r r i n g e n og h v o r R ø g n in g e n , i S k o rs te n e n , K a k k e lo v ­ n en e lle r i en s æ r lig in d r e tte t O v n , og i s id s te T i l f æ l d e h v a d h e d d a d e n n e O v n ( R y g e o v n , R ø g e o v n , R ø g e k a m m e r , T ø r r e o v n , K a ­ m i n ) ? H v o r le d e s v a r en s a a d a n O v n in d r e t t e t ? K e n d t e m a n , at T r æ s k o m a n d e n t illig e v a r R ø g e m a n d og rø g e d e K ø d og F læ s k fo r F o l k i s in O v n , n a a r b a n ik k e b r u g te d e n t i l T r æ s k o ?

B r u g te m a n at s v æ rte T r æ s k o e n e ? H v a d b r u g te s h e r t il ( K ø n r ø g , O lie ­ m a lin g , T r æ s k o la k , T j æ r e ) ?

T i l l æ g :

Spørgsmaal vedrørende Tilvirkning af franske Træsko.

K e n d e s d e r t il B r u g v e d F o r a r b e j d n i n g af B u n d e t i l fr a n s k e T r æ s k o en B a a n d k n iv , h v i s B la d h a r d e n n e F a y o n --- v--- , og h v a d k a ld e s d e n n e ( R e n d e k n iv , I n d s k æ r in g s k n iv , F r æ s e k n iv ) , og en K n i v a f F a g o n s o m F ig . 12; h v a d k a ld te s d e n n e ( H u l k n i v , H u l e ­ k n iv , K r u m k n i v ) ? H v o r t i l b r u g te s d is s e to K n i v e ?

K e n d e s R e d s k a b e r so m S t ik jæ r n , O p p i n d e r t a n g , S tjæ rn e , R o u le t t e ? H v o r l e d e s ser d is s e R e d s k a b e r u d , og h v o r t i l b e n y tte s d e ?

H v a d b e t y d e r d e t at d e k o r e r e ?

H v a d v i l d et sige, at T r æ s k o e n e e r » in d s tu k k e t« ?

H v a d b e t y d e r d e t at » b u n d e et P a r T r æ s k o om « og »at s la a T r æ s k o p a a « ?

Træskoens Dele.

Hvad hed de forskellige Dele af Træskoen:

1. Hæl, Kappe.

2. Svang. Tænkes der herved paa den udvendige eller indven­

dige Del af Træskoen, eventuelt hegge Dele? Hedder det en eller et Svang?

3. Ovre, Overtog, Træovenlæder, Opryk, Ovle, Ovne, Kovs.

4. Næse (Træskonæse), Snude.

5 og 6. Bede (henholdsvis Frambede eller Forbede og Bagbede), Træskomede, Stampe, Klampested, Hovsted, Hovbænk, Hov

(Forhov og Baghov), Klamp (Forklamp og Bagklamp).

7 og 8. Hov, Klamp, Stampe.

9. Kramme, Krampe, Træskogjord. Hvoraf var denne lavet?

Kendte man til særlig Udsmykning af den? Holdtes den blank?

Kendes Udtrykket »at kramme Træsko« om at sætt(* Kram­

mer paa?

Forskellige Slags Træsko.

Der synes at forekomme 3 Hovedgrupper, hvoraf den først­

nævnte er den ældste, den sidstnævnte den yngste:

1. Træsko lavet helt igennem af Træ (se Fig. 13— 19).

2. Træsko, hvoraf største Delen er af Træ, men som har en Læderbelægning, der fra Vristen kan gaa kortere eller læn­

gere frem paa Foden (se Fig. 20— 22).

3. Træsko, hvor kun Bunden er af Træ, medens hele Overdelen er af Læder (se Fig. 23— 24).

T il første Gruppe hører f. Eks. Krammetræsko, som kan være helovnede (ogsaa kaldet langovnede) eller kortovnede. Paa de helovnede gaar Ovnet højt op paa Vristen, og de bruges mest af Mænd, medens de kortovnede, hvor Ovnet ikke gaar ret højt op, fortrinsvis er Kvindetræsko; (der findes Undtagelser, jfr. Fig.

16 og 19). Oprykstræsko ell. langoprykkede Træsko er forment­

lig det samme som langovnede Træsko. T il helovnede og kort­

ovnede (der er fynsk Betegnelse), svarer i Jysk langovnede (i Himmerland kaldet sorte Træsko) og stakketovrede, og til de sidstnævnte svarer i Sjællandsk »kortoverlæders« (der er ikke Læder paa disse trods Betegnelsen).

Betegnelsen »Trætræsko« og »danske Træsko« synes at kunne bruges om baade Gruppe 1 og en Del af Gruppe 2.

T il anden Gruppe hører Bazartræsko (jysk Betegnelse), der, naar de bruges paa Fyn og Sjælland, gerne kaldes Jydetræsko (paa Sjælland tillige »Rundlæder« til Forskel fra en lidt anden Form, hvor Læderet gik længere ud paa Taaen, og som kaldtes

»Kantlæder« — disse to Benævnelser er vistnok mere Træsko­

mandens Betegnelser end Brugerens). Desuden kaldes Bazar- træskoene paa Sjælland undertiden »franske Træsko« (hvilken Betegnelse Jyderne og Fynboerne bruger om Træsko med Træ- bund og Læderovre). Endvidere hører til denne Gruppe de fyn­

ske Landmandstræsko, ogsaa kaldet halvlæders og Lædertræsko,

samt — fra Falster — Træsko med enkelt eller med stoppet Læder (de saakaldte Pudetræsko). For Bazartræsko, der endnu ikke er forsynet med Læder, har man Benævnelsen Halvtogs­

træsko.

Den tredie Gruppe kaldes i Jylland og paa Fyn Franske Træ­

sko; de kan ogsaa til Tider kaldes Lædertræsko (en Betegnelse, der dog ogsaa kan bruges om Landmandstræskoene, se foregaa- ende Gruppe).

Foruden disse tre Grupper fandtes en særlig Form for Træsko, som havde forskellige Navne: Klodser, Klodsetræsko, Tøfler, Træ- tøfler (se Fig. 25). De havde ingen Forhov, ingen Hælekappe, kort Overlæder og var undertiden foret indvendig. Visse Steder var Mandfolkeklodserne lavet forskellige til højre og venstre Fod.

medens Fruentimmerklodserne var ens til begge Fødder. — Der fandtes ogsaa »Overtræksklodser«: Træskobunde uden Forhov og med en bred Læderrem hen over Vristen. Man kunde stikke et Par »Sutsko« i dem. 1 de gamle var der en Staalfjer sat fast i Hælen, saaledes at den trykkede op mod Foden, hvorved Klod­

sen sad bedre fast.

T il særligt Brug havde man Træskostøvler, som ogsaa kunde kaldes Støvletræsko, Træbundstøvler eller Røjsere.

Endelig findes en særlig Slags Træsandaler (Skrævler) til at gaa i Klitterne med.

LTdover de ovennævnte Betegnelser paa Træsko haves en Mængde andre. Man kunde benævne dem efter deres Brugere og tale om Mandfolketræsko, Fruentimmertræsko, Børnetræsko eller Mands-, Karletræsko, Kvindetræsko eller Fruens-Træsko (med Undtagelse af de tre første Betegnelser er dette Handels­

betegnelser fra Silkeborgegnen). Man kunde ogsaa benævne Træ­

skoen efter det Sted, hvor den kom fra eller solgtes til: Thyboer, Aalhorgtræsko (af en lidt anden Fa^on end almindelige Bazar­

træsko), Gjedsertræsko, Skovtræsko, Skovbotræsko, Køgetræsko

(ligner noget Landmandstræsko, men er uden Udboring i Næsen

og mere spidse), eller man kunde tage Hensyn til Formen og

tale om »skæve (Træsko)« — det var en Slags lette Træsko, som

især solgtes til København: de var bedre afpasset efter Foden

end de almindelige. Endvidere spidssnudede, bredsnudede, rund- næsede, smaanæsede og dupnæsede Træsko. Og endelig lindes der Navne som Tomlinger (om Drengetræsko paa 8— 9” Længde) og Koltringer (7— 8” Træsko).

Spørgsmaal:

K e n d e s T r æ s k o so m de i G r u p p e 1 n æ v n te ? H v a d k a ld t e s de ( e v e n ­ tu e lt fle r e B e n æ v n e ls e r e fte r de fo r s k e llig e F a c o n e r ) ? H v i lk e n F a ø o n h a v d e de ( e v e n tu e lt H e n v i s n i n g t il n e d e n s ta a e n d e T e g n i n ­ g e r ) ? 1) H v o r n a a r o m t r e n t e r de ga a et a f B r u g ?

K e n d e s T r æ s k o som de i G r u p p e 2 n æ v n te ? H v a d k a ld t e s d e ? H v i l ­ ke n F o r m h a v d e se lv e S k o e n ? og L æ d e r b e læ g e t p a a d e n n e ? 1) H v o r ­ n a a r o m t r e n t e r de k o m m e t fr e m , og h v o r n a a r o m tr e n t e r de ga a et a f B r u g ?

K e n d e s T r æ s k o s o m de i G r u p p e 3 n æ v n te ? H v a d k a ld e s d e ? H a r de b a a d e F o r h o v og B a g h o v e lle r k u n d e t s id s te ? E r K a p p e n af T r æ e lle r a f L æ d e r ? H v o r n a a r o m t r e n t e r de k o m m e t f r e m ?

H v i l k e a n d r e F o r m e r f o r T r æ f o d t ø j k e n d te s ( T ø f l e r ( K lo d s e r ) , O v e r ­ tr æ k s k lo d s e r , T r æ s k o s t ø v le r e lle r a n d e t T r æ f o d t ø j ) ? B ru g te s K l o d ­ s e rn e k u n t i l S ta d s ? B r u g te s de b a a d e a f M æ n d og K v i n d e r ? H a v d e m a n s æ r lig e B u n d e til T r æ s k o s t ø v le r ( u d e n B e d e r , de saa- k a ld t e K l o d s b u n d e ) ? K e n d t e s s p ø g e n d e N a v n e f o r T r æ s k o s t ø v le r so m B e n b u s e , K j æ r h o p p e r ell. lig n .? K e n d e s B e te g n e ls e n N o e r ­ s tø v le r e lle r N o e r t r æ s k o , og h v a d fo rs ta a s d e r v e d ?

B r u g te s n o g le a f de f o r a n n æ v n t e B e t e g n e ls e r (f. E k s . F r u e n s , G je d s e r- træ s k o , s m a a n æ s e d e , T o m l i n g e r o. s. v .) ? D e t h e d e s b e m æ r k e t, s a a fre m t n o g e n a f B e te g n e ls e rn e k u n b r u g e s a f T r æ s k o m a n d e n og ik k e a f B r u g e r e n .

K e n d e s B e t e g n e ls e rn e K lo d s e tr æ s k o , P o lk a t r æ s k o , og h v a d d æ k k e r de o v e r ?

Træskobeslag.

Naar man havde faaet et Par Træsko fra Træskomanden, brugte man i Almindelighed at beslaa dem, d. v. s. forsyne Klam ­ perne og undertiden ogsaa Næsen med et Beslag, der kunde være af Jærn, Træ, Horn eller Læder, hvorved Træskoene blev mere holdbare. Beslaget kunde have Form som en Ring, der sattes om Klamperne, eller som en Plade, der sattes under dem; den havde da Huller, hvorigennem der sloges Søm, som fastholdt Beslaget. Dette kunde ogsaa blot bestaa i nogle store Søm.

1 Ved Beskrivelsen hedes især givet Opl. om Træskonæsens Facon.

Fortid og Nutid. XII.

Spørg småt il:

H v a d k a ld t e s o v e n n æ v n te A r b e jd e (b esla a , h o v e , k la m p e , k n u b b e , la p p e , r in g e , s k o ) ?

B e s lo g m a n S k o e n e stra k s , in d e n de toges i B r u g e lle r fø r s t n a a r K l a m p e r n e v a r s lid t ?

H v i l k e t M a t e r ia le a n v e n d te s so m B e s la g ? H v i l k e n F o r m h a v d e B e s la g e t?

H v a d k a ld te s B e s la g e t p a a K la m p e r n e (B e d e , B r o b a g e , H a g e , H a g e - lip p e , H o r n b e d e , ( T r æ s k o ) b o v , H o v e tr æ , L a p , L a p n i n g , L a p lin g , T r æ s k o b r o d d e r , ( T r æ s k o ) la p p e ls e , P la t h o v e d e r , ( T r æ s k o ) s k o n in g , T r æ s k o b e s la g , T r æ s k o j æ r n ( T r æ s k o ) r i n g ) ?

H v i l k e n F o r m h a v d e B e s la g e t p a a N æ s e n ? H v a d k a ld t e s d et ( D r i v e ­ k r a m m e , N æ s e jæ rn , N æ s e g jo r d , -k ra m m e , -p la d e , S k o, T a a g j o r d , T a a r in g ) ?

K e n d e s det, at m a n u n d e r T r æ s k o , d e r b r u g te s t il G r a v n in g , satte en J æ r n p la d e fo r at S p a d e n u n d e r G r a v n in g e n ik k e s k u ld e s lid e H u l ? H v a d k a ld t e s d e n n e J æ r n p la d e ( G r a v e j æ r n ) ?

H v a d k a ld t e s d e S ø m , h v o r m e d m a n s lo g B e s la g e t fast ( H o v e d y k k e r e , K la m p e s ø m , ( T r æ s k o ) n æ j lin g e r , N e l li k e r , N u p p e r , T r æ s k o s ø m ) ? H v i lk e n F o r m h a v d e d e ?

T E K S T T I L T E G N I N G E R N E .

Fig. 1. Kløvejærn (luide L. 0,34 m, heraf Ilaandtag 0,105 m, Jærnets Iløjde 0,07 m), Espe Sogn, Salling IL, Svendborg A., se Tekst p. 184.

Fig. 2. Lille Økse til kortovrede Træsko. Them Sogn, Vrads H., Aarhus A.

Fig. 3. Økse til Træskomandsbrug (Hovedets Længde forneden 0,13 m, Iløjde 0,12 m, Skaftets Længde 0,415 m). Espe S., Salling II., Svendborg A.. se Tekst p. 185.

Fig. 4. Rundtingsel (Hovedets største Længde i lige Linie 0,18 m, Skaftets Længde 0,223 m). Espe S., Salling IL, Svendborg A., se Tekst p. 185.

Fig. 5. Fladtingsel (Hovedets Længde i lige Linie 0,139 m, største Bredde ved Æggen 0.08G m, Skaftets Længde 0.23 m). Espe S., Salling II., Svendborg A., se Tekst p. 185.

Fig. 6. Huleblok. Tegning eller Fotografi fra Them Fortidssamling, Vrads H., Aarhus A., se Tekst p. 186.

Fig. 7. Naver. Them S., Vrads II., Aarhus A., se Teksf p. 186.

Fig. 8. Skraber. Them S., Vrads II., Aarhus A., se Tekst p. 186.

Fig. 9. Taajærn (fulde Længde 0.80 in. heraf Skaft 0,415 m). Espe S., Salling II..

Svendborg A., se Tekst p. 186.

Fig. 10. Tælgehest fra Silkeborgegnen. Them Fortidssamling, Vrads H., Aarhus A., se Tekst p. 187.

Fig. 11. Spaankniv (Knivens Længde ca. 0,35 m, Haandtagets Længde ca. 0,11 ni).

Espe S., Salling IL, Svendborg A., se Tekst p. 187.

Fig. 12. Krumkniv (Længde 0,32 m). Flemløse S., Baag IL, Odense A., se Tekst p. 100.

Fig. 13. Langovrede Mandstræsko med Krampe, lil Kirkebrug. Vrads IT., se Tekst p. 191.

Fig. 14. Mandstræsko med spids opsvungen Snude. Over Vristen en lav Kam.

Kanders, se Tekst p. 191.

Fig. 15. Tybotræsko. Vrads II., se Tekst p. 191.

Fig. 16. Langovret Kvindetræsko. Strø IL, se Tekst p. 191.

Fig. 17. Kortovrede, langsnudede Kvindetræsko. Vrads II., se Tekst p. 191.

Fig. 18. Sorte Kvindetræsko, vistnok al' Elletræ, forsynet med en 2,8 cm bred Messinggjord, hvori er indprikket Ejerindens Navn. Lyø, se Tekst p. 191.

Fig. 19. »Dansetræsko« med Jærnkrampe. Sværtede paa Ydersiden og dekore­

rede paa Oversiden i rødt, hvidt og sort, se Tekst p. 191.

Fig. 20. Kortovrede Mandstræsko med Læder. Denne Type kaldes i Jylland i Almindelighed Bazartræsko. Vrads IL, se Tekst p. 191.

Fig. 21. Landmandstræsko. Se Tekst p. 191.

Fig. 22. Dansk Træsko. Fyn. Se Tekst S. 191.

Fig. 23. Fransk Træsko uden Forklamp. Se Tekst p. 191.

Fig. 24. Fransk 'Træsko med Forklamp. Se Tekst p. 191.

Fig. 25. Tøffel. Herningegnen. Se Tekst S. 192.

Fig. 26. Overtræksklodse eller Galosche. Fyn. Se Tekst p. 192.