En landsbyslagter og hans
værksted
AfK.Hildebrandt Hansen
Engang for et parår siden havde jeg brug for hjælp til at flå
enkalv, og en eller andenforeslog»MetaSlagter«. Efter atjeg havde banket forsigtigt på hendes yderdør, trådte en lille ældre dame udpåtrappen.Jegfik fortaltommitærinde,men hun mente ikke, hun kunne hjælpe mig. - Dette mit første
møde med Meta Clausen i Henne Stationsby blev indlednin¬
gen til bekendtskabet med hende og slagterværkstedet. Jeg havdealdrig tidligere set etså gammeldags slagteri, ogdajeg ledte efter beskrivelseraf slagterens arbejde i gamle dage, in¬
den maskinerne overtog det meste af håndarbejdet, viste det sig,atder ikkevarskrevetmeget.
Denvigtigste kilde til den følgende beskrivelseerdels slag¬
terJohannes Clausens gamle regnskabsbøger, dels oplysninger framenneskerpåegnen.1
Forhistorien
Da Varde-Nørre Nebel-banen anlagdes i 1902-03, byggedes Hennestation flere kilometer fraHenneKirkeby, ogden lille stationsbyvoksede derforop pånæsten bar mark i åreneefter banensåbning. Huset Strandvejen 86-88 blev bygget iden tids typiske stilaf Karl Henriksen fra Rolfsøgård iOverfidde. Karl Henriksen varfødti 1864 ogovertoggården i 1901, men han
varallerede 1877 begyndtat handle med griseogseneremed kreaturer, og i 1903 valgte han altså handelen frem for land¬
bruget. Til huset iHenne St. byggede han en stald til heste, griseogopstaldede handelsdyr (og med hønseburoverdenene svinestieftergammel vestjysk skik), ogselve huset blevopdelt
i 2 halvdele med butik til udlejning, - også for at have en
biindtægt på sine gamledage.
Karl Henriksen havde en datter, Meta, født 1901, som i 1920 blevforlovet med Johannes Clausen, f. 22.2.1898. Han
HusetStrandvejen86-88 i HenneStationsby, opført1903af Karl Henriksen.
Facaden fotograferet, efterat der var indrettet butikker pi beggesideraf midterdøren.FravenstresesAne, Meta,trenabobørnogKarl Henriksen. Foto
1914.
vari 1918 kommet tilsognetfraSølsted, Abildsogn, i Nord¬
slesvig efter at have været med som soldat i 1. verdenskrig.
Johannes Clausen gik i slagterlære i Tistrup og blev udlært
1922 (men dengang fik slagtere på landet ikke svendebrev), hvorefter han og Meta Henriksen blev giftog købte huset på Strandvejen. KarlogAneHenriksenlejede derefter denvestre del afhuset, hvorAnenuoprettedeenmanufakturforretning,
mens Karlfortsatte med kreaturhandelen og seneremed uld¬
handel. Karl døde 1930, Ane i 1942.
Ved ejendommen indrettedes nu slagteri. Stalden blevfor¬
længetca. 9mog forhøjet med trempel til »slagterumshøjde«.
og desuden indrettet til vognport, kogerum, rumtil klyneog slagterum længst mod øst. I kogerummet blev installeret to
gruekedler på hhv. 50og80liter. Slagterummet blevindrettet medudluftningsristeogethåndrevet hejsespil til ophængning af dyrene. Slagterummets gulvindrettedes med fald og afløb
til en cementtank, og midt i gulvet støbtes en kraftigring til opbinding af dyrene.Væggenekalkedes gråfornedenoghvide foroven, i de øvrigerumhhv. rødt fornedenoghvidtforoven,
B
PX'w '1 S' -' cj==
:'•■"-■ of(,
t-V,c- o; <-o tr , 'c-, (. (i.,CLt
•L, :V"'ic<
1^>! i • ^>:Vv/,v.
f-""
oV-, -
< 1 ■
^« ' l ''.V-w77". vf
^C '• ' '/<'
C''t 1 c'"•
Ly<^'• c>; c ',,' /><*« '£.-1./
vognport
JE
klynehus"
a
^3:
koge/ røgrum
II
o"1
stagteium
1! J
tn Z
Grundplan af slagtehuset
bag forhuset, 1979.
Mål: 1:50.
Opmålt Kim Hildebrandt Hansen. og tegnet af
*
C\
O
mensydermurene blevgulkalkede medsorttjæretsokkel. Hele ombygningen kostede 4000 kr. JohannesClausenhavdemed¬
bragt enhestmedvogn fraTistrup, havde købt 3-4 tdr. land
istationsbyens udkantog kunnenuåbnesinslagterforretning den 1.marts1922.
Slagter på landet
På denne tid var det relativt nyt med egentlige slagterforret¬
ningerpålandet. Indtil omkringårhundredskiftetvarde fleste slagtninger blevetudførtaf bønderne selv, skønt der her, som
på så mange områder, altid havde været nogen, der var spe¬
cialisterpåområdet.
Denyeslagtere på landet kom især tilat beskæftigesigmed juleslagtningerne ogmed de lidt vanskeligere kreaturslagtnin¬
ger, mende kom også tilatfungeresometnytled ihandelen med kreaturer og svin, der før var gået over købstæder og markeder. At være et nyt mellemled mellem byog land vari
det heletagetde nye stationsbyers vigtigsteopgave, ogJohan¬
nes Clausens slagteri fik hurtigt et større opland. Det omfat¬
tedebebyggelsersomDyreby, Over- ogNederfidde, Gammel¬
toft,Filsø-ø, Hennebyog-kirkebym.fl. st.
GennemJohannes Clausens regnskabsbog kan vifølgeårets
rytme i slagterforretningen. Ud af en årsomsætning i f.eks.
1928 på 1490.50 kr. faldt 56% i »slagtemånederne«: oktober¬
november-december og kun 12% i de dårligste måneder:
juni-juli-august. Juletravlheden kan f.eks. illustreres ved føl¬
gende uddragfra 1926:
Onsdag 15. Dec.: FlaaetenStud. Opkrævet hos forskellige Kunder.
Alt betalt22.57Kr.
Torsdag 16.Dec.: Mig selv 1 Ko.Flaaet 1 Kalv. Opkrævet 13.45Kr.
Alt betalt.
Fredag16. Dec.: 2Steder å 1Gris. Opkrævet 12.10Kr. 2 Kr.Ejbetalt.
Lørdag18. Dec.: 5Stederå1 Gris.Opkrævet2.80 Kr. 2.25 Kr.
Ej betalt.
Mandag20. Dec.: 7Stederä1 Gris.Opkrævet8.80Kr.Alt betalt.
Tirsdag21. Dec.: 4Stederä 1 Gris. Mig selv2.Opkrævet 41.12 Kr.
Alt betalt.
EN LANDSBYSLAGTER OG HANS VÆRKSTED 603
Onsdag22. Dec.: H. N. 1 Gris/C. S. 1Gris.
Torsdag23.Dec.: (enmsengde udregninger, der ender med,atderinden
åretsudgangerbetalt gæld på i alt kr. 111.53 kr.,og atderstadig skyldes kr. 46.83).
Salg ved juletidogbetalingefter høstsestydeligt.
Enarbejdsdag med griseslagtning
Hverdagene varnaturligvis ikke prægetaf slet såmange slagt¬
ninger. Omkring 1925-39 kunne en arbejdsdag forløbe som
følger:
Arbejdsdagen begyndteca. kl. 7, ogJohannesgjorde klar til dagens slagtning. Hvis der skulle slagtes en gris tidligt på dagen i hans eget slagtehus, havde han været oppe mindst et par timerfør for at tænde op i den store gruekedel. Vandet hentede man ivindebrønden på gårdspladsen (efter atvand¬
værket i Henne Stationsby blev oprettet 1928, kom der dog vandhane i både slagte- og kogerum). - Skulle slagtningen derimod foregå på en af gårdene, blev et af Johannes' og Metas 3 børn sendt af sted med et skoldekar påen trækvogn.
Den yngstesøn, Hardy, husker, at han engangblevsendt ca.
3 km til Hennebjerg medetskoldekar, som hanoven ikøbet først skullehentepåenanden gård.
Degrise, der skulle slagtes hos Johannes, bleventenafleve¬
retaf landmanden eller afhentet afslagterenogofte opstaldet
tildagen efter.
Vedslagtningen blev grisen underdeobligatoriskehyltruk¬
ket fra den lille gårdspladsog det enetrin ned til slagterum¬
met. Her blev den nødtørftigt bundet til opbindingsringen i gulvet og hejseværket gjort klart. Normalt ville slagteren nu stikke grisen, mens den stod op, men af praktiske grunde brugte Johannes Clausen en anden metode, idet grisen blev hængt op i bagbenene i hejseværkets hammel i en passende højdeogstukket der.
Griseblevaltid stukketihjel. Detkrævedeendygtigmand, ellersblev det leten uhyggelig »landmandsfilen« i dyret. - Før
ca. 1900stakmanmellem øverstehalshvirvelognakken,men efteratnakkestikning blev forbudt (i 1930-erne),gikmanover til atstikke i brystet. Jeg har dog ogsåsetgrise blive slået ned
med nakken afenskovøkse. Ved stikning i brystetgælder det
omikkeat rammehjertet, da alt blodet skalpumpesvæk. Hvis detteikkesker, vil kødet mistenoget af sinholdbarhed. Nor¬
malt kræver stikning i brystet, at en medhjælper holder ved
halen(hvilket ikke altidvarligerart-det kunne krævesøstøv¬
ler),mensslagteren selv holdt vedøret.MenJohannes Clausen arbejdede alene og har vel derfor anvendt sin specielle afliv- ningsmetode.
Blodet blevopsamlet i en spandtil blodpølse, hvilket kræ¬
vede stadig omrøring, til blodetvar koldt, da det ellers ville koagulere. Derefter blev grisen skoldet i det store skoldekar med vandet fra gruekedlen overhældtmed en spand, og bør¬
sterne blev skåret af medet specielt »horn«. Detbestod afen
blikkegle af 15-20 cm's længde med en krog itoppen til ud¬
rykning af klovene. Hornets åbne bund udgjorde en rund kniv, hvormedmanskar i retningmed børsterne. Nårdissevar
EN LANDSBYSLAGTER OG HANS VÆRKSTED 605
fjernetogevt. vanskeligesteder afsvedet, blev grisen delt ved
et snitfra halen over bugen til brystet. Denne »opbrækning«
foregik på slagtebænken: en lav, ca. 150 cmlang bænk, hvis overside dannede en stump vinkel, hvori grisekroppene pas¬
sede. Deindvolde, derikkekunne bruges, lagdes i trætønder,
ogsammenmed andre indvolde blev de afhenteten gang om ugen afJ. H. Jensen på Skovgaard ved Varde, der havdesæ¬
bekogeri. - Blæren blev tit gemt og oppustet til en legetøjs¬
ballon«.
Grisen var nu færdigslagtet og skulle hænge til afkøling.
Om sommeren kunne det være et problem at holde fluerne væk, og hertil brugtes forskellige metoder: Nedhængning i brønden, flueskab eller at udstyre familiens børn med flue¬
smækkere.
Skulle slagtningerne foregå ude på gårdene, medbragte Clausen, udover det skoldekar, der allerede var blevet bragt derud, et tov med taljerog hammel. Flere stederhavde man
opslåettokroge påen loftsbjælkei bryggerset. Altefter, hvil¬
ket dyr der skulle slagtes, medbragtes også økser og knive. I bæltet om livet havde Clausen hængende en ca. 40 cm lang oksehuds-knivskede, inddelt i flere rum til en krumkniv, tre stik-ogkødknivesamt etstrygestål.
Restenafarbejdsdagen kunne gå med partering, der foregik på en stub af træ, klargøringaf rullepølser m.v. Dagen skif¬
tede mellem slagtninger og handel i butikken, og efterhver dag blev der holdt regnskab. Så skulle redskaberne ogsågøres
rene. Den store flækkeknivog butiksøkserne skulle vaskes, og krumkniven skulleskærpes. Førstfikden en omgangpåen af de utallige håndstrygesten, der stadig ligger i rummet. Der¬
efter fik kniven ofte en turpå strygestålet, for evt. til sidstat blive afpudset på en blød sten. Også andre redskaber skulle skoldes,ogtil sidst skulle gulvet skylles.
Om fredagen kørte Clausen »landtur«, de første år med en
jagtvogn, trukket afenhest (bl.a. »Mester Graa«). 1928 købte ClausenenFordvogn for 625 kr.ogkunnesåledes nå hurtigere
EN LANDSBYSLAGTER OG HANS VÆRKSTED 607
PålandturtilSøndersøca.1923.1midtenstårJohannesClausen.
rundt til kunderne. På begge vognevar bagtil anbragt enløs kassetilopbevaringafkødet.
Slagtningaf kreaturerogheste
Kreaturslagtning krævede heltandre metoder. I ældretid,før
ca. 1900, brugteman enhammer, der bestod afetlangtskaft
oget ca. 2 kgtungt hoved medtostudser ihovedet til slagog
en kraftig stump»pen« til afbankning af skindet. Den ene studs var ca. 6 cm lang og gav det dræbende slag, mens den andenvarmedtilatgive slagetstørreeffekt.
Johannes Clausen brugte altid pistol med 9 mm patron.
Skuddetblev udløstvedetletslagmedentrækølle påslagstif¬
tenshoved.
Dyret blev nu hejst op, flået og opbrækket. Ved flåning anvendtes flere metoder. Nogle, som f.eks. Clausen, skar et
hulførst til atholdefasti, mensandre anbragteenjernkugle på kødsiden og bandt omkring den og skindet udefra. I vore
dage bruger man et specielt træk/klemmejern. Huden blev trukketaf ogskåret de vanskeligste steder med en krumkniv (flænsekniv). - Opbrækningen kunne foregå på et træstativ i lighed med den førnævnte slagtebænk. Foratdyret efter endt opbrækning ikke skulle miste faconen, når det udstilledes i butikken, blev der anbragt specielt tilskårne pinde eller et spilejern mellem ribbenene i brystetfor at pynte påudseen¬
det. Skindet skulle sælges tilgarverWaseeniVardeog skulle
evt.saltesfor holdbarhedensskyld.
Johannes Clausen slagtede også en del heste, selv om den gamle modvilje modatspise hestekød endnu levede. Hestene blev skudt med den sammepistolsom kreaturerne, menfør i tiden havdemanbrugtenøksemedetlillehammerhovedsom nakke. Hestenevaroftemegeturoligeog måttehave etklæde
ned over øjnene. Ellers var det nogenlunde samme arbejds¬
gang som ved kreaturerne. Det meste kød blev udbenet og
brugttilbøffer.Halen blevsolgt tilenbørstenbinder.
Ændringer1950-1940
I 1930-ernekom de første krav fra de centralemyndigheder til landslagternes forhold. Obligatorisk kødkontrolindførtesførst
i Københavns kommune 1888, og i de følgendeår fulgte en rækkestørreprovinsbyerefter. Kødkontrol i samtlige kommu¬
nerblevimidlertid førstpåbudt ved lov1932tilgennemførelse
1938.
Henne-Lønne sogn besluttede på et sognerådsmøde 15.3.1933 at indføre veterinærkontrollen med Laust Broder¬
sen, Nr. Nebel, som dyrlæge. Dyrlægerne skulle undersøge dyrene tidligst 12 timerfør og senest 24 timerefter slagtnin¬
gen, og kødet skulle inddeles i 2 klasser: »Ubetingettilmen¬
neskeføde« og »anvendeligt efter grundig kogning eller steg¬
ning«. Kunne kødet ikke blive godkendt, blev det sendt til destruktionellerombearbejdelse hos J. H. Jensen,Varde,men
EN LANDSBYSLAGTER OG HANS VÆRKSTED 609
Slagterummet: Redskaber pi ophæng, disken fra butikkenogbagest stiret saltkar til50Itr. Foto MarioBertolucci,1979-
f.eks. i 1933 vedtogman i Henne-Lønnc sognogså at uddele
»mindre sundt kød tilkriseramtepersoner«. Vedsammelejlig¬
hed stilledes en række krav til selve slagtehusets indretning:
renlighed, loftshøjder, kalkningm.v.
Kortfør 1940 sketetonyindretningerislagteriet:
Et ældre ringkomfur blev indsat i klynehuset til erstatning for den lille gruekedel, og på den store gruekedels plads i kogerummet installeredes en røgovn. Når Clausen ikke alle¬
rede havde installeret en røgovnved opførelsen af huset, kan det både skyldes uerfarenhed pådette område og ændringer
i behovet. Tidligere havde man selv ophængtkød til røgning
og spegning i skorstenene overde åbne ildsteder. Med indfø¬
relsen af komfurer og kakkelovne på landet i årene mellem
1880og 1920holdtdet lukkede skorstenssystem sit indtog. De første komfurer sattes på det åbne ildsteds plads, men efter¬
hånden blev de storeskorstene helt fjernedesammenmed de gamle bageovne, til fordel for et ekstra rum, f.eks. et WC. I 1937-38 må behovet forat fårøget væreblevet stort nok, for
i disse år indrettede både Clausen i Henne og slagter Chr.
MøllerJohansen i Lunderøgovne. For øvrigthandlede Møller Johansen og Clausen en del sammen - den ene kunne altid hente, hvad hanevt. manglede, hos den anden. Ved røgning skal de fedestestykkerkødøverstiovnen (skinker, spæk, bug¬
flæsk)ogfiletoginderlår nederst, da demagrestestykker tåler
varmenbedst.Detervigtigtatudvande de saltede stykker kød førrøgning, davarmen ellers vil få saltet tilat udkrystallisere sig på overfladen. Til røgning bruges harpiksfattig savsmuld frabøg eller mahogny. Clausen brugte bøgesavsmuld.
Økonomi
Slagterensøkonomi kan bl.a. læses udafhansefterladteregn¬
skabsbøger, ogtil alt held har Clausenført regnskab med stor akkuratesse: to bøger med kreditkunders køb og salg, 1 kon¬
trabogog4lommebøger.
Clausen havde følgende kreditkunder: stationsmester, ba¬
nemand, formand, postbud, skrædder, 2 kroer, børstenbin¬
der, manufakturhandler, skolelærer/lærerinde,murer, 2 tøm¬
rere, elektriker, skomager, 2smede, maler, møller, 6arbejds¬
mænd, 41 landmænd og 3 parcellister. Man genkender både den lillestationsbysogdetnærmesteoplands beboere.
Betalingen var ikke altid lige nem. Der skulle en særlig styrke til atgå rundt til defattige bønderog kræve penge, og Clausengik kun éngangi sit livud medregninger. -Sidenfik kunderneregningenpræsenteret, nårlejlighed bødsig. Atdet ikke altidvar tilfældet, kan man seaf regnskaberne, hvorder bl.a. ereksempler påengæld på204.52 kr. fra 1930-36og en andengæld på 70.41 kr. fra1930-37.
Kreditten svingede fra person til person. De fleste betalte hver 3.måned, andrehvermånedogenkeltemed lange inter¬
valler. Meget ofte stårder i kolonnerne: »restpåkød«, hvilket må stå for et kontant beløb, hvor de sidste 25-ører mangler.
En enkeltgang, i 1930, erder ogsåeteksempel på, atClausen harlåntenmand5 kr.
EN LANDSBYSLAGTER OG HANS VÆRKSTED 611
Til forretningen købte Clausen dyr eller dele deraf, som undertiden købtes kontant, men som regel modregnedes på kontoen.Følgendeereksemplerfra hans regnskab:
»No. 113 1925pr. 1 Tyr kontant 142.00 Kr.
No. 122 1927pr. 1 Kalvehjerte 0.67 Kr.
No. 123 1931 pr. Vi Grisehoved 2.25Kr.
No. 159 1931pr. 1 Gris 35.00Kr.
No. 165 1929pr.6 Pund Kvie 3.60 Kr.
No. 179 1931pr. 1 Spædekalv 2.50Kr.
No. 197 1930pr. IV2 So 63.60 Kr.
No. 208 1932 ViSo 40.00Kr.«
Clausen ønskede ikke at modtage varerforvarer: »Banken vil ikke have varer, folk tror, de kan købe alt med indbo«, så følgendevarer er nok ikkeleveretefterJohannesClausensøn¬
ske:
»No. 003(enlandmand) 1940:28.8. pr. Kaffe 1.11 Kr.
11.9. 1 DaaseHonning 4.00 Kr.
28.9. 'A Kaffe 0.56 Kr.
Vi Kaffe 1.11 Kr.
27.11. Kaffe 2.03Kr.
Honning 2.15Kr.
28.11. Kaffe 2.70Kr.
30.11. 1DaaseHonning
V2 Kaffe 3.50Kr.«
Skulle Clausen sælge skindene til garver Waseen i Varde,
gav detenpris, der dækkede betalingen og gavetoverskud til dyrets ejer, f.eks.:
»Nr. 171 1929 3.11. pr. RestKalveskind flaaet 4.00 Kr.
slagtetogRestfra Skind Faar 4.50 Kr.
flaaetetFaarogRestfra Skind 3.50Kr.
17.11. flaaet 1 Kalv Restfra Skind 5.00 Kr.
4.12. pr. 1Faareskind 2.00Kr.
slagtet 1 KalvogBetalingfra Skind 3-50Kr.«
Andre skind kunne detknaptbetalesigatflå af dyret:
»27.3-1928 flaaet 1 KalvogBetaling fra Skind, VRAG 2.00Kr.
og: 1936 pr. 1 Kalveskind8Huller 0.75 Kr.«
Prisen påhudervar, såfremt de varaf nogenlunde kvalitet, ellers i årene o. 1927-32 5.75-11.75 kr. på kalveskind, 2.00- 3.65kr., pålammeskindog 13.50-17.25kr.påkohuder.
Det er svært umiddelbart at beregne slagter Clausens sam¬
lede fortjeneste. Selveslagtningerne kostede kun ml. 2.00kr.
for grise og 5.00 kr. for kalve og køer. Den største del af fortjenesten har altså ligget i opkøb, slagtning og salgaf ud¬
skåret kød.
En tyrkostede f.eks. kontant 1925 142 kr. og blevo. 1930 udregnet til en samlet udsalgspris i forretningen på 242 kr., det vil sige en forskel på 100 kr. En gris o. 1930 gav en lig¬
nendeforskelspris på 120kr.og en so ca. 110kr.
Udbringning af varerne kostede ingenting i selve stations¬
byen. Der blev det leveret på slagtefadet. I enkelte tilfælde blev kødet imidlertid sendt medjernbanen:
1920 »to x25Øre PortoKødm/BaneOutrup.
1929 50Øre Porto m/BaneLunde.
1929 9.30Kr. Porto m/BaneLunde«
(hvilket sidstevar ensteg,der kostede 19.34 kr.)«
Jorden
Udoverforretningenhavde Clausensomtidligerenævnt 5 tdr.
land jord øst for byen. Jorden blev dels brugt tildyrkning af korn, kartoflerog roer(ca. 3 Vi td.),mens resten (ca. 1 Vi td.)
varudlagt medgræs. Ietenkelttilfældeservi, at Clausen her udlejede græsning tiletfår i 4 måneder til »K. S. Forsamlings¬
huset« for10kr.,og sammelejerfikogsåleveret3 td.kartofler
for 18kr. Detmesteafafgrøderne blev dog brugt tilegnedyr, fedekalve, køreheste og en malkeko. I begyndelsen af 1930-
erneblev det mesteafjordensolgtfra, og4 huse liggernupå grunden.
Afslutning
Hermeder vinået til slutningenpå slagter Johannes Clausens historie. I midten af 1950-erne begyndte Clausenatblive træt af folks klageroverpriserne på kød, af demere og mere ind¬
viklede veterinære bestemmelser ogved tanken om en større
EN LANDSBYSLAGTER OG HANS VÆRKSTED 613
-gsSE-Sa-S-
GAOEBILLED co.1930
J \^r
/ G V $
—^—=t^
lälBBöj
iffi ffl0
D =4QADEBILLED 1979
Tegning: Kim HildebrandtHansen, 1979.
modernisering af slagtehuset. Han gjorde kort proces ogluk¬
kede forretningen den 1. maj 1958, men han togdog stadig rundt og slagtede på gårdene. Endnu 3 dage før sin død i
marts 1976 havdeJohannes Clausenparteret en gris. Ingenaf børnene har ønsketatvidereføreforretningen,menden ældste
søn erdog ifagetsompølsemageri Næstved.
1. Jegvil hergernetakke slagterM. Christensen, slagterN. M. Brun, slagtei Linding Christensen, Nora Johansen, dyrlægeH.Nielsen, dyrlæge Jes Pir- chert, menisærMetaClausen oghendesyngste sønHardy Clausen,samt
fotograf Mario Bertolucci. Artiklen ergennemgåetogbearbejdet afmu¬
seumsinspektørPeterDragsbo, EsbjergMuseum,til hvemensærlig tak skal
rettes.
Kim HildebrandtHansen. 19-9.1954. Arbejdsmand, Strandvejen 99, 6854 Henne. Debuterer med dettearbejde.
