Erindringsbilleder

Erindringsbilleder -1

Årre

Af

S.

V.S. lauritsen blevfødt d. 25. okt. 1876 iÅrre degnebolig. Ved denlejlighed gik flaget tiltops på den dengangenesteflagstang i sognet.

Foratforståbetydningen af hans virkesom skolemand _gennem et langt liv må man nok

hæftesigvedtovigtige faktorer:

For det første hans udvikling gennem op¬

væksten, delsi hjemmet iÅrre,dels -efter 13

års alderen-somelevpålatinskolen i Ribe.

Menstorbetydning har jo også arveanlægge¬

ne.Og her harfru rektor V. S. Lauritsen truffet

netop to grundlæggende egenskaber, som han togiarvfra sine forældre: Da MarenogSøren

Lauritsen i 1924 holdtguldbryllup,vardenne svigerdatter forhindret iatrejse med til Esbjerg

tilfesten,da hunnetopvarbundetafatpasse etspædbarn;men hun sendteen hilsen til sine svigerforældre, lagt i den lille nyfødte drengs

mund:Bedstemorsfantasi, Bedstefars kraftog mod rinder rask herindei mit unge varmeblod.

Detoegenskaber, skaberevnenogmodettil

atføre_nyeideer ud i livet,ernetopegenskaber,

dervarkarakteristiske for V. S. Lauritsen.

V. S. Lauritsenvarcand. _mag.i historie,en¬

gelskoglatin-med historiesomhovedfag.

Enaf hans elever fra Haderslevtiden haren¬

gangsagt: Iengelsk varhan god; i historievar han enestående.

Ved siden af hans pædagogiske evner var hans blanding af fasthed og følsomhed gen¬

nemgående træk i hele hans karriere. Her skal

blotnævnesetenkelteksempelpå hansforstå¬

elseaf_ogkærlighed til eleverne: da han sadsom rektori Roskilde, blev^en dag- kort efter be-

VS.Lauritsen,1896.

frieisen ^- en gymnasieelevsendt ned på hans kontor i anledning afen disciplinær forseelse;

da han havde siddet lidt_ogsetpådennestore raskedreng, sagde han:Jegved,atdu under be¬

sættelsen har stået med våbenihånd, parattil

atofre dit livformig. Ognuskaljegstraffe dig.

Dumåundskylde, det kanjegikke. Jeg vil bede dig gå.

EpokerneiV. S. Lauritsenspædagogiske lø¬

bebane starter,da hani 1896 bliver student fra

Ribe. I 1904 kommer embedseksamen: cand.

mag.i historie, latinogengelsk. Og så ansættel¬

serne: 1904-05 lærer ved Ålestrup Realskole, 1905-08 vedOrdrupGymnasium, der dengang

varprivat, underprofessorFrederiksens ledel¬

se. 1908-20 adjunkt ved Vejle højere Almen¬

skole. Det varher, han traf sin kone Gunvar Rasmussen, dersomstudentudgåetfra denne

skoleietår vikarieredeforenlærer, dervar syg.

- Ved genforeningen i 1920 kom han til Ha¬

derslev Katedralskole som lektor. Arbejdet i denne spændende overgangstid fra tysk til

dansk har han altidfremstilletsommegetfasci¬

nerende. 11923 blevhan rektorfor det nyopret¬

tedeHerning GymnasiumellerHerning højere Almenskole, somdetførst hed. I pionerarbej¬

det derfik han irigelig grad brug for sin skaber¬

evne. En stor glæde var det for ham, at det lykkedes ham at starte HerningGymnasiums Stipendiefond,der skullefå storbetydning for

mangeubemidlede studenterfra denegn.-Det

sidste stadium var Roskilde Katedralskole, hvor hanvarrektorfra 1932 tilpensioneringen

i 1947. Der sagde en ældre kollega engang til

ham: FørsttogDeskolen, såtogskolen Dem.

RektorLauritsen døde ifebruar 1967, 90år gammel.

Erindringerneernedskreveti 1959.

EsterDahl, f. Lauritsen

Årre

Årre _sogn omfatter forudenÅrre, hvor kirken ligger, Gunderup, Jyllerup, Brøndumsager og

Tranebjerg, liggerca.3/<miløstfor Vardeog eri kirkelig henseende anneks til Fåborg, hvor præstegården ligger. Selve Årre ^er højt belig¬

gende. Terrænet skråner jævnt til alle sider.

Højest ligger kirken oget parhundredemeter fra den degneboligen, nyopført 1875 efter

brand. Efter Traps statistiske opgivelse 1879

varindbyggerantalletca.502.Fåborgsognhav¬

de 894.Årrehavdeetarealpå 4840 tønder land, Fåborg havde 11.470, beggestorehede-og mo¬

sestrækninger. Jorden i Årre ^varrig på mergel

ogler,ogrundtom fandtes på markerne dybe mergelgrave.Årre^{sognhavdemangegravhøje,}

i altca.40. En delaf dem lå mod nord udover en storhedestrækning, der skiltesogneneÅrre, Næsbjerg, ØseogFåborg. Denne hedevarvidt

berømt for sin rigdom på vildt, navnlig harer,

ræveogurfugle. IfølgeenkortskitseoverSkast

herred i Esbjerg statsskoles indbydelsesskrift

1936 formodes en oldtidsvej fra vikingetiden

at havehaftretning nord fra ogindoverÅrre,

Skast_ogJernetil Vesterhavet. Den vej harpas¬

seret Årre kirkebakke på østsiden lige forbi stedet, hvordegneboligen lå. Denne oldtidsvej

eromtaltnærmerei FraRibeAmt 1923.

Af de omliggende sogne havde de to mod

nord _og nordvest liggende, Øse ogNæsbjerg,

henholdsvis 10.610 tønder land med 805 ind¬

byggereog6780 tønder land med 339 indbyg¬

gere. I dem begge brændtes mursten af leret.

Modsydligger Grimstrup, der strakte sig mod

vestogøst,såledesatdeleafsognetlåvest for Årre_ogdelesydøst.Indbyggerantallet 732.

Hede, moser og kær, talrige mergelgrave,

mindrevandløb, dårlige veje, sågodtsom in¬

gen beplantninger, ingen læbælter, ingen markhegn,agremedgrøfter eller lave digersom

grænseskel mellem gårde, huse og sogne var karakteristiske træk i dette billede af^en vest-

jysk egn. Hertil kom bebyggelsens art. Uden

omden centrale delaf_{et sogn}medkirken bred¬

tegårdene sig. Derefter kom husmandssteder¬

ne med mark til et par køer og får, derefter faldefærdigerønner ogforladterønnertilnæste sogni omvendt rækkefølge. I udkantenafhvert

sognholdt deallerfattigste til,oftefolk med ilde rygte, straffede folk, løse eksistenser, betlere,

tatere, kceltringefolk. Demvar manbange for.

Bebyggelsenvarspredtoverstoreområder.In¬

tetstedsvardersamlingomkringetgadekær.

EfterTrapsovennævntestatistiske oplysnin¬

ger1879varderiÅrresogn35 gårdeog33 huse,

hvoraf 3gårdeog25 huselå ude i yderkanterne

af den meresamlede bebyggelse iÅrre, Jylle-

rup, Gunderup, Brøndumsager og Tranbjerg.

Fåborgsognhavde 54gårdeog79 huse, Grim¬

strup 62gårdeog71 huse. Ved husemå forstås husmandssteder, omtrent alle med jord til,

men mangeaf så ringe beskaffenhed, atbebo¬

erne havde forladt dem eller forlod dem _og rejste tilAmerika. I min barndom harjeg set flere afdenslags. I dem holdtomstrejfende bet¬

lereofte tilomnatten,undertidenogså ilænge¬

retid ad_gangen.

Dervari de _egne ikke meget, der spærrede

forudsigten.FraÅrrekunnemani klart vejrse domkirkeni Ribe 4 mil modsyd.Forbindelsen

mellemlandsbyernevar omvinteren, nårsne¬

endækkedejorden,og omefteråret, når vejeog markervarpløreogælte,vanskeligogtil tider

kunmulig til hest eller ilangskaftede støvler el¬

ler træskostøvler. Det var ikke sjældent, at hestekøretøjermåtte giveop.Nårsneenlåtykt

over marker _og veje, forsvandtmange steder vejene helt, ogmarkernevarpå grund afmer¬

gelgravefarligeatbegive sig ind på;over moser ogkærvaralfærdsel standset. I vintertiden, når

sneen lå overmarker_og veje, foregik al nød¬

vendig transport sikrest med slædeog kane. I

min barndomanlagdesenchaussé,enlandevej

med skærver og grus, fra Varde over Årre til

Fåborg,og eniNykirkeogBrammingsognetil jernbanestationen sidstnævnte sted. Bram¬

minghavde315 indbyggere ifølgeTrapaf1879

og var anneks til Darum med 681. De vidt¬

strakte _sogne Årre, Fåborg, Grimstrup havde fællesjordemoder, der boedeetsted i Fåborg

sognssydvestlige del,omtrentlige langt til de 3

kirker. Nærmestelæge boedeiVarde, hvor der ogsåvaretsygehus.Esbjerg handelsplads hav¬

de 1875etindbyggertalpå1006,men varihur¬

tig vækst på grundafdet betydelige havneanlæg

og jernbaneanlæggene til Varde-Ringkøbing-

Holstebro _og til LunderskovoverBramming- Holsted-Vejen med stikbanefraLunderskovtil Vamdrup ved Danmarks daværende grænse¬

station. Vardevardog byen forÅrre^ogFåborg

indtil o. 1890, daEsbjerg havde tagetmagten

somhovedbyen. Destorejernbaneanlægi 70'-

erne førte en hel del omstrejfere af løse og fordrukne eksistensermed, vagabonder,bosser

kaldte vi dem. Degjorde ikke egentlig fortræd,

da man altid _gav dem penge, småmønter og

madpakke ellernogetgammelttøj, når de kom påderes tiggerfærd. De optrådte ofte i mindre

flokke_oggikgernetoogtresammenpåderes tiggeri. De gjorde livet på vejeneogi øvrigt el¬

lersusikkert forfolk, fordi folk varbange for

dem. De kunne optræde skræmmendeogtru¬

ende,nårdeikke fikenskillingpårejsen-,derfor

lå deraltid småpenge, toørerog femører, ien

skrivebordsskuffe, som vi kunne tageaf, hvis

der kom_nogen, når far ikkevarhjemme. Når

far_{og mor}beggevarborteenaften,ogvibørn

var enehjemme, varvi altidbange, selvom vi havde en bidsk terrierbastard som vagthund.

Da vi ^seneredesuden fik^en hvasjagthund af

den kraftige tyske korthårsrace, sov vi trygt udenathave dørene tildegneboligen låset. Med gendarmeriets oprettelse i provisorietiden (1885-98) hørte det vagabonderende uvæsen medstrejfende betlereop. Kunenenkeltgang indtrafen uhyggelig episode med betlere. Det

var eneftermiddag,davi sad i dagligstuen alle

sammen og fik eftermiddagskaffe med hjem¬

mebagt brød med dejligt smør på, da der pludseligfra forstuen blev banket hårdt på dø¬

rentildagligstuen, døren blevrevetop, ogind

trådteetparhøje, sværlemmede bosser,hvoraf

denene varkendtvidenom undernavnetBis- marck,enkarl, derhavde siddet 8 år itugthuset

for drab. De lukkede døren efter sig, og Bis-

marcktrådte frem istuenogbadienrasktone

om enskillingpårejsen.Denfrække måde, han optrådte påmeden reserveforandenlukkede dør,må havebragtfars blod i kog. Hanrøg op fra stolen_ogsagdenej,mentilføjede,atdekun¬

nefåetstykkefranskbrød, hvorefter hantog et parstykkerfra fadetog gavdem hveretstykke;

men nuflammede Bismarck_op.Han kyledesit stykke hen ad gulvet,strakteen næveudogråb¬

te:Minhånderikkemereskiden, endatjeggodt

kanbruge den, hr. lærer! Disse ord havde dob¬

beltvirkning;den lange bos ved døren traksig

ud iforstuen_ogvidereud, medensfarforhen

ogstillede sig ved dørenogråbte til Bismarck:

Kan du såfinde ud! Og det kunne Bismarck.

Scenen havdeværetuhyggelig,ogvi kunnese, atfarvarophidset,da hansattesig ved bordet igen.Lidt efter rejste han sig bratogsagde:Nede

hos Mines er kun de gamle hjemme, måske endda kungamle Jakobine. Jeg må derned. De

to slubbertergik den vej. Hantogen stokmed sigoggik. Morogvi børn sad tilbage skrækslag¬

neogubeslutsomme.Viburdejohave alarme¬

ret naboer. Farsformodning viste sig atvære

rigtig. Gamle Jakobine varalene hjemme på gården.Detobosserhavdesatsig tilrettei køk¬

kenet ogforlangte ind afpenge,madogdrikke.

Frakøkkenet havde deudsigtovergårdsplad¬

sen,ogpludseligfikde travlt medatkommeud.

Dehavdesetden stærkedegn. Idet de passerede ham, lettedeBismarckpåhattenoghilste med

etforsorent:Farvel, hr.lærer,farvel! Han havde

lærthøflighed itugthuset.

Utryghedenvedlivet på landet i detider vi¬

ste sig deri, at hvergårdmand havde enjagt¬

bøsse, ogtil hvergård oghverthusmandssted

hørteen hund. Farhavdesin bøssehængende

over hovedgærdet på sin seng. Den var dob¬

beltløbet_ogaltid ladt. Da han blev kassererog

regnskabsfører for det o. 1885 oprettede an¬

delsmejeri ogmåtte ligge inde med betydelige pengebeløb,fik vi haspefor døren ind tilsove¬

værelse, dagligstueogbørnekammer, såatder

om natten kunne lukkes for adgang gennem

staldbygningenogskolestuerne. Kunenenkelt

gangmindes jeg, der blev banketpådøren ind

tilsoveværelset,ogatfartogbøssenned, klædte sig på, tændteen staldlygte, derstod ved sen¬

gen, oggik udgennemsidehusets afdeling med

bøssen i hånden. Stalddøren var åbnet, men denubudnegæstvarborte. Der kunnejovære taleomandreendvagabonder. Udeisognenes

yderkredse boede derjo adskillige mere eller

mindrefrygtede individer.Dervarf.eks.mose¬

familien i Fåborgdistriktet ind mod Årre, ^et

helt dynasti af forbrydere, hvorafet medlem

havdesiddet 16år,etandet 8år i tugthuset. Der

var Sorte Bertel fraGrimstrup. Der varamt¬

manden _og hans familie fra Knoldeflod. Der

var Store Kræsten, Røde Rasmus og Sorte

Henrikfravortegetsogn,allesammenfolk, in¬

genbrødsigomathavenoget atgøremed;man

varbangeforatgive dem arbejde,fordi de drak

for megetbrændevinogi fuldskabvaruregerli¬

ge ogdovneogkunneblive ondsindede. Over

for husetskvindervar de uhøviske _ogsjofle i

munden. De hørte ind underfattigvæsenetog levedeellersmestaftiggeri. Omefteråret i kar¬

toflernes _og gulerøddernestid var det klogest

ikkeatgå i markenomnattenforatse,omalt

stod vel tildér.

Disseudprægedehedelandsbyermed bebyg¬

gelse over vidtstrakte områder - Grimstrup

sogn havde på den ene led en udstrækning på

over3 mil^- havdeo. 1870ikke_megen forbin-

delse medhinandenindbyrdes.Devarså godt

som fremmede for ikkeatsige fjendtlige over for hinanden.Detkunne endnui min barndom hænde,atderpå markedetiVarde opstodslags¬

mål mellem bønder fra forskellige sogne. En

rest afdette forhold holdt sig usvækket hele

min barndom igennempå den måde, atingen drengfraetandetsognkunnepassere en skole

i denne skolesfrikvarter udenatbliveudæsket til slagsmål. Hanvar fremmed ogskulle have

klø.Atslagsmål mellem bønderfra nabosogne

endnu kunnefinde sted, blevjeg i 8 års alderen

vidne til underenklapjagt, derfandtstedpåde

store hedestrækninger mellem Årre og Øse

med deltagere fra disse to sogne. Næsbjerg

skulle have været med, men udeblev, hvorfor udbyttetblevmegetringe, idet allerævenestak

af adNæsbjerg til. Klapjagtenfandt stedentid¬

lig forårsdag i marts, ogklapperne varfor en stor del allestørredrenge frabeggesogne.Jeg havde såinderligt bedtomlovtilatværemed,

atfar_gavmig tilladelse, trods detatingen klap¬

pere under 10 år ansås for stærke nok til at kunne holdetilturens strabadser. Vi skullejo

vadei denhøje lyng; det viste sig,atdenmange stedergik mig til brystet,så jeg fik det strengt nok oghavdetil sidst ondt vedatfølge med. Jeg

vartilmedbangeforræve, ogdaetparstykker

fandtvej modmig, skyndtejeg migatløbetil siden, så de uantastet slapigennem det ledaf kæden, hvorjeg hørte til;menjeg nåede henpå eftermiddagen frem til samlingsstedet, hvor jagten endte ogdeltagerne mødtes. Her fandt

denegentlige blodsudgydelse sted. Detvarskik

ogbrugvedsådanne lejligheder,atendrengfra

hvert_sognstilledeantil slagsmål. Drengene fra

Øse fikrethurtigtderesrepræsentantskubbet

frempå scenen.Han varenkraftigogstorfyr,

efter de ord, der faldt fra de voksnes side på

Øsefolkenesfront,næppeenheltgodrepræsen¬

tant, da han var tjenestedreng og som uægte barnfrafattiggården i Vardevarlejet ud tilen

gårdmand iØse. Hanvartydeligtnokmerekarl

enddreng,ogda hanså tilmedvar enhoreunge fraVarde,vardet,som omfolkene fra Øse ikke

varsærlig ivrige efterathidse drengenefraÅrre

frem. Der var klart nok ingen jævnbyrdig på

den side. Vi fra Årrekom med indvendinger.

Vi havde ingen med i den alder. Handérvar konfirmeret. Vi skulle bare have haft Søren Buk-detvarogsåenafdemfra fattigvæsenet i Varde, karlestærk fra_mangeårs arbejde^-eller LaustMogensenssøn,Mogens, derudefraNør¬

heden, ellerlangeOle, ogsåenhusmandsdreng,

der havde væretude attjene, frahanvar7år, eller møllerensNiels,der kunne tageensækrug

på nakken så let som nogen møllersvend. En delafskytterne gik hjemad.For demvardagen endt,menandre blevtilbageoghånedede kry¬

sterefraÅrre.Det trak_optilskænderi mellem skytternefraÅrreogdem fraØse. Devaralle

mere eller mindre fulde, svirendes, som det hed.BlandtÅrrefolkenevarFriistil Galthoved med. Han havde denstørstegård iÅrre^{og var}

kendt videnom for sinehingste, sinetyreogsit

drikkeri.Varhanfuld,ville hanslås,oghanvar fuldnu.Drilleriet_ogskænderiettogtil.Darej¬

steen dreng fraÅrre sigoggik ind i kredsen.

DetvarPederIversenssøn,Iverfra Gunderup,

enlys dreng medetkøntansigt,retspinkel, ab¬

solut den kraftige dreng fra Øse fuldkommen underlegeni fysiske kræfterogmindstetparår

yngre. Det kunne enhverse.Ivervarogsåselv klaroverdet, menÅrreskulle ikkegåvanæret

hjem.I begyndelsen klarede Iver sig helt godt. I

etslagsmålvardetnæverne,det førstogfrem¬

mestkoman på,og måletvarmodstanderens ansigt. Var man underlegen i fysiske kræfter, gjaldt detom atholdemodstanderenfralivet, såmanundgikbrydetag. Kom det til den fase i kampen, gjaldt det om at få ansigtet ^om bag modpartensrygvedlivtagomlivet påhamfor

atundgå,athannedenfrakunnesættenæsesty¬

vereopiansigtet påen.Derflødsnartblodfra

V. S. Lauritsensomelevpå latinskolen i Ribe.

næseogmund fra begge de kæmpende, menså lykkedes det drengenfra Øseatkommeind på

livet afIver,atspænde benforham, vælteham påryggen, kommeovenpå ham, få hans^arme

vredet_om,også heglede næveslagene ned ian¬

sigtet på den faldne. Til sidst lå Iver ganske

stille. Han varbevidstløs. Førstdagreben af

de voksneind_{og rev}sejrherren væk. Det hele

havde været så modbydeligt, at ingen råbte hurra, og mange gik deres vej. Tilbage blev

Friis_{og en}del andre,ogdet endte medslagsmål

mellemFriis_{og en}mandfra Øse. Friis fik kløe¬

ne,ogparternekunnegåhvertil sit.Iverspytte¬

de blodfra deødelagte tænder, blodetflød fra

denophovnedenæse, ogansigtetvarophovnet,

mestpartietomdeblodskudte øjne. Vivarpå vandring hjemadi den høje lyng, søgendeefter

en gammel hedevej, som engang skulle have

væretder mellem Øse_ogÅrre,daFriisogetpar

andre mænd stødte til os. Friis så ikke stort bedre ud end Iver.Ansigtetvarforrevetog op¬

hovnet. Han havde væretoppeatslås meden

gårdejer fra Øse og havde fået læsterligt med

klø.Vikomtiletbredtvandløb, derlignedeen nygravetkanal. De voksne^ogenkelte afdestør¬

re drenge vovede at springe over. Også Friis

sprang.Hanvarfortykogfuld.Hannåede ikke

over. Han stod i vandet til livet. Vi mindre drengefandthen tiletopstemningsværkogslap

over,jeg sidst ved forsigtigtatkravle påallefi¬

re. Det sidste stykke afturen var Friis ^ogjeg alene. Han frøs, så kæbernerystede. Jegmåtte

løbe forat følge med. Jeg deltogaldrig mere i klapjagter. Friis kom over vandgangen, men ikke over slagsmålet ogdrikkeriet. Han døde

senere i en alder af^ca. 50 år af delirium tre¬

mens. Af hans slagsmål mindes jeg beretning

omto. Deteneforegik igæstestaldeni Kikken- borg kro vedjernbanestationen i Bramming, dengang en lille stationsby. Slagsmålet fandt

sted mellemFriis_{og en}andengårdejer fraÅrre,

LilleLaue,somfolk kaldte ham.De havdebeg¬

ge drukket for^mange kaffepunche, ^varblevet vist udenfor foratafgøre deresmellemværen¬

de,somdetvarskikogbrugi slige tilfælde. Friis

fik som sædvanlig kløene og søgte tilflugt på retiraden, lokummet, og haspede døren efter sig. Nu var der i døren ind til den slags nød-

tørftsanstalterethulforlugtens skyld,ogda der

vargåetenlille tid, stak Friishovedet ud igen¬

nem hullet for_{at se,} hvor Laue varblevet af.

Detskulle han ikke havegjort, for Laue havde

stilletsig pålur,sprangfrem, fik fat iørernepå Friis,og nulådertil Friis iengodmening.Laue brugte både næver og negle, og Friis så slemt

tilredtud,inden staldkarlenpåhansskrig kom

til_ogfikLaue væk. Det andetslagsmål,der læn¬

ge gik ry af, ^var, da Friis sloges med den lille

skrædder. Skrædderen varnærmestendværg,

menalligevel fik Friis klø. Skrædderen brugte

benene_oghavdeen egenmådeatsparke Friisi

ansigtetpå, så Friistogflugteni stedet foratfå

fat i den lillespringende skrædder.

MenFriisvarandet_{og mere}end slagsbroder

og drukkenbolt. Hanvarstorbonden i bedste

forstand.Ingen, dertrængtetil hjælp, gikforgæ¬

vestil ham. Han hentedelæge ellerjordemoder

til defattigste uden hensyn til vejrogvindog udenhensyntil,omdetvardag ellernat.Friis

varvennesæl, havdeingen fjender,vargodi sit hjemoggod modsine tjenestefolkogsine dyr.

Han var vist ikke _nogen dygtig landmand.

Hvadderøkonomiskholdt ham_oppeide øko¬

nomisk vanskelige tider for landmændene i

1870'erne og80'erne,varhanshingsteoghans tyre.Ingen havdeså høje, såstærke hestei miles

omkreds som Friis fra Årre, Friis til gården

Galthoe. - Lille Laue havdeogsåenstorgård

og varogså fordrukken. Hanvar endårlig land¬

mand,enbrøsigogbrovtendetype,dervarond

mod sinetjenestefolk, absolut ikke tjenstvillig.

Hanmåttegå fra gården på grund afgæld, købte

ethusmandsstediBrammingsogn,kunne hel¬

lerikke klare det_oghængtesigendag.

Friis_ogLauetilhørteetslægtled, dervardø¬

endesidst i 1880'erne. Landsbyernevarvedat viklesig udafderes indbyrdes afsondrethed,og

grundenehertilvarmange:deøkonomiskeny¬

dannelser iform afandelsforeningerogbrugs¬

foreninger, der forudsatte større sammenslut¬

ninger afsogne, den politiske kamp mellem partiernehøjreogvenstre,derdrev bønderne

oghusmændenesammeni partietVenstre uden hensyn tilsognegrænser.Agrarbevægelsen vir¬

kedeentid isammeretning,ligeså skyttebevæ¬

gelsen. Hertil komet størreåndeligtrøre som

følge af højskolernes og indremissionens ind¬

flydelse. Der stiftedes foredragsforeninger, byggedes forsamlingshuse, missionshuse, stif¬

tedes afholdsforeninger og gymnastikforenin¬

ger. Af større betydning blev eksporten af landbrugsprodukterne smør, bacon og æg, de

forbedrede vejforhold, den stigende brug af

cykler, en bedre postforbindelse og en større udbredelseaf aviser. Efterskoler_oglandbrugs¬

skolervarvedatudformes i 90'erne. Etstørre fællesskab_{og en}selvbevidst standsfølelsevari hastig udvikling, kortefter århundredskiftet fik

bønderneregeringsmagten i landet, ganske vist

underendegnsførerskab,mendog.

I 1890 komjeg på latinskolen i Ribe.Trafik¬

forholdenevarda endnu dårlige, vejene elen¬

dige, marker og veje gik om vinteren ofte i ét, indhegninger af marker med hegnstrådvar endnuikkepåbegyndt,^encyklist endnuetsær¬

syn,selvibyeme,endreng endnuenfremmed,

enfjende, når han passeredeenanden landsbys

skole ietfrikvarter, ogi Ribe stod der kampe

mellem latinskolens_ogborgerskolens drenge.

Jeg blev student 1896.Ingen iÅrrekunne min¬

des,atdertidligere havdeværetenstudentfra

sognet; mange havde aldrig set en studenter¬

hue. Da jeg første gang som student var til gudstjenesteiÅrrekirke,ventedemenigheden

medatforladekirken eftergudstjenesten, til jeg

varbegyndtatgå ud af kirken. Daengammel tiggerske en dag sad og drak en kaffepunch i

vort køkken, ogjeg hilste på hende, stirrede

hun førstganske vildt på mig med den hvide

hue på, sprangså opsårask som en ungpige,

løbhen,greb min hånd,overdækkede den med kys,menshun hulkedesometbarn. Jeg havde

somdrengværet sammenmed hendeoghen¬

des mand Karl Pihl _og Sorte Henrikog hans kvinde Stine Femern til kartoffeloptagningog

roelugningpåvoremarker. Hunvarplejedatter

af^enetatsråd, ellervardetmåskeenjustitsråd, Bergi Ribeoghavdeværetmedtil latinskolefe¬

ster i sin skønne ungdom, men var gået til bundsi tilværelsen_{og var}havnet udepåÅrre

hede,ødelagt af brændevin ietusselt ægteskab

med en fordrukken mand. Når du_engang bli¬

verpræst, så kommer vi i kirke, sagde endag

en af deforhutlede eksistenser derude fra he¬

dens overdrev. Men deres tid var også forbi

med de_nyetider, der brødfrem. Iåret 1901 fik

far embede somførstelærer iSønderhopå Fa¬

nø.

Men nu standsforskellen mellem gårdejere

og husmænd, den, derhavde hersketi århun¬

dreder, hvordan gik det med den? Den var

nemligendnustor,såstor, atden kunnebesejre

den stærkestefamiliefølelse mellemfar og søn.

Ingengårdmandssønkunnegifte sig medenpi¬

ge fra et husmandshjem, uden at han derved bragte skam over familien ogi heldigste fald

selv blevhusmand.Omkring 1870varden do¬

minerende bonde i Fåborg sogn den rige

KræstenPejsen, der havde 5sønner.Af dem fik

de togårde i Fåborg, to fik iÅrre(Tranbjerg),

mensdenfemte, dergiftede sigmedentjeneste¬

pige, fik et husmandssted i

Årre

Værregikdetengårdmandssøn fra Gunderup,

HansTranbjerg, hvisfar afsamme navnejede

denstørstegård i Gunderupogkun havde dette

enebarn. Han kom tjenestepigenfornær, som dethed,oghun skulle haveetbarn. Det komtil

etbrud mellemfar_{og søn}i denanledning.En tjenestepigesomkonei huset påenbondegård?

Nej aldrig! Sønnen måtte rejse til Amerika.

Hangjorde det. Faderen solgtegården tiletpar ungefraetsognpå Fyn^ogflyttede ind i aftægts-

huset. Det kom aldrig til nogen forsoning

mellem far _{og søn.} En menneskealder senere

rygtedesdet,atsønnenlevedesomeneboerien øde_egni Texasoghavdeetuhyre stykkestep¬

peland til sine hundreder af får, han boede i jordhuleoggik klædt i fåreskind.Også faderen

levederestenaf sit liveteneboerliv, komingen

mennesker sammen med _og fik med tiden et hårdt, forgræmmet ansigt. Han døde som en

gammelensommand uden slægtogudenven¬

ner.

Standsforskellengjaldt også mellem børne¬

ne. Gårdmandsbørn legede ikke med hus- mandsbørn, heller ikke i frikvartererne i skoletiden. Dajegblevså gammel,atjeg hørte

til blandt de store, søgtejegatbryde dettefor¬

hold vedattagehusmandsdrengenemed ind i legene. Detmislykkedesfuldstændigt. De mo¬

rede sigsnart medatovertrædespillets regler

ogdrille,hvor de kunne.Århundredersunder¬

trykkelse slog ud i lys lueoghindredesammen¬

spillet. De blevigensatudenfor.Jegfikenlære

for livet.

Mentrods altvardetlillelandsbysamfund i opløsning. De ^ungebrødudafgamleforhold,

og mangesøgteind på eksamensvæsenets veje.

Dajeg 1923 blevrektorfor Herning gymnasi¬

um, var derblandt lærerneen gårdmandssøn fraGrimstrupog enskræddersønfra Øsesogn.

Og dog,vardet gamleÅrre^nuogså helt gået

igraven?Nej,etstedsvarderingen forandring.

Detvarpåkirkegården.-Sidstegangjegbesøg¬

teÅrre,vari året 1932,enmenneskealderefter mitopbrud,ogbesøgetgjaldt fortrinsvis kirke¬

gården.Bortsetfra,atdenvar pænereholdt,at dervarplantettræerlangsgangene,atderikke længerefandtes jernkors fra Vardejernstøberi

ellersmå, fattige trækors mednavne ogårstal i gul maling,varaltsomfør. Den sydlige langsi¬

de fra øst til vest var forbeholdt gårdmands- familierne fra Årre, Gunderup og Tranbjerg, aftagende mod øst og vest efter hartkornets

størrelse. Dennordlige langsidevartildelt dem

fraJyllerupoghusmandsstederne. Yderst mod

nord lå de fattigeste. Gravstedernes placering afspejlede den årtusindgamle almuekultur med

den strenge adskillelse i social henseende på landsbyens befolkning. Her var ingen foran¬

dring.Nårdommedagsbasunenenganglød,og de døde stod_op afgravene forat gå Herren i møde,ville det ske i ordenogpå sømmelig vis.

Hvertslægtled ville samle sigom sin førende bonde, vandre ud gennem kirkegårdens ind¬

gang,på sydsiden,vandre modøst,slutteopbag dem fraFåborg, der kom med præsteni spid¬

sen,Årre^varjoannekstil Fåborg, stille sigved Herrensfod_ogpåhøre dommen.