Hølled
-et helvedes sted!
Af PederGammeltoft
Indledning
Enhver der har interesse iSydvestjyllands histo¬
rie, kommer ikke uden om H.K. Kristensens herredsbeskrivelser af Øster- og Nørre Horne Herreder, samt sognebeskrivelserne fra Vester
Horne Herred. Alle hans værker er skrevet med stor omhu, og det erderfor ikke ofte at
man har muligheden forat sætte fingeren på
noget afH.K. Kristensens arbejde. Men dajeg
fornylig læste H.K. Kristensens bogomLunde Sogn, var der en stednavnetolkning som slog mig at stå i kontrast til hans ellers grundige arbejde. Om navnet Hølled skriver han:
»Høllet, der ganske vist 1502 skrives Helwedh
og i Nutiden ofte Hølvad, har dog sit Navn
efter et Høl, Hulning i Aaen, som løber der
forbi.« (Kristensen 1923: 65). Hølleds oprin¬
delsesøgesaltså forklaret ud fra den moderne
form afnavnet.Ordethøl findesganske rigtigt på jyski betydningen'dybt sted i en å' (Feilb.:
1.746), og det er af samme oprindelse som islandsk hylur 'dybt sted eller hul i en flod' (Blöndal: 322). Høl findes også i sammensæt¬
ningenbaghøl, sombetegnerethul bag slusen
og hjulet på en mølle (Feilb.: 1.39).' H.K.
Kristensen går dog ikke ind i en yderlige udredning af navnet, men han synes dog at
antyde at navnetkan være en sammensætning
af høl og vad. Navnet skulle således betyde
'Vadestedetved/i detdybe sted iåen'.
Denne tolkning kan dog ikke opretholdes.
Navnets oprindelse skal nemligsøgesi navnets
ældsteoverlevering. Høllednævnesførstegang d.9/4 1502somHelwedh (GjT9/4 1502) hvil¬
ket viserat ordet høl næppe erførsteleddet i
dette navn.2 Det trykstærke e i kildeformen
kan,på grund afvokalens nærhed til det labia-
lew, i teoriengodtvære en udvikling fragam¬
meldansk ø (jf. GG: 1.235),3 men det er mere
sandsynligtatkildeformens e går tilbage til et
oprindeligteelleræ (jf. GG 1.246). Hvis dette
er tilfældet, ville en nærliggende tolkningsmu¬
lighed af navnet være gammeldansk hælwiti
'helvede'. Denne mulighed styrkes yderligere
af den regelmæssige udvikling af glda. i > e i tryksvag stavelse (GG 1:299 og især GG 1:397)
hvor detoprindeligtlange Ierblevet forkortet
ogefterfølgendeåbnet tile.Tabet afden glda.
slutvokal i skyldes den såkaldte jyske apokope
hvor tryksvage eller trykløse slutvokaler erfal¬
detbort- i særdeleshed i ord påtre stavelser
eller derover (GG 1:421).
Helvede>Hølled.
Etforsøg på mørklægning?
Oprindelsen til Hølled synes altså ikke have
noget at gøre med etdybt hul i åen, men eri
stedetetnavn opkaldt efter det bibelske helve¬
de. Faktisk virker det også som om H.K.
Kristensener klarover athelvede kan ligge til grund fornavnet; han eri alt fald klarover at deter den lokale opfattelse afnavnet. På den efterfølgende side i bogen om Lunde Sogn
skriver han omnavnetHimmerig: »Deterikke
HØLLED-ETHELVEDESSTED!
ualmindeligt, at et Høllet, der til Tider kan
udtalesHelved, hargivet Navnet Himmerig til
en nyere Bebyggelse i sin Nærhed. Saaledes
ogsaaher.« (Kristensen 1923: 66). Der ermed
andre ord en klar konflikt mellem den lokale
befolkningsopfattelse af Hølleds oprindelseog H.K. Kristensensudlægning.
Det kan virke underligt at H.K. Kristensen
hele togangemå gøresig anstrengelser forat afvise at helvede, glda. hælwlti, kan være en
sandsynlig tolkning, ikke mindst fordi deter en tolkningderhargenerelacceptlokalt.Hvader
grunden tilatdenmestnærliggende tolknings¬
mulighed skal afvises? Hvorfor erdet såslemt
at et sted hedder Helvede? Naturligvis er der
denegative associationersomhelvede fremkal¬
der, men dererjo mange steder hvoretnavn, elleretelement afet navn,fremkalder uheldi¬
ge forestillinger og tankestrenge fordi der er sammenfald med et kendt ord eller koncept.
Her kan man i flæng nævne stednavne som:
Tarm, Lem, Tyvstrup, Ødeby, Skidengård, Skidttæven, Skærsild, Utidig,Dødeå, Lortebæk
m.m., der alle i kraft af deres moderne udtale ogskrivemåde fårentilattrække på smilebån¬
det. Og ingen af disse navne søges skjult eller
ændret i skriveform eller udtale. Det er i det heletagetogsåsvært atændreetstedsnavn;fx søgtes landsbyen Tiufkær, tidligere Tyvkær, i VejleAmt ved kongelig forordning i 1580 ænd¬
ret til Fredskær. Påbuddet var så strengt at enhver der kaldte landsbyen ved det gamle
navn, skulle betale én god, fed okse i bøde.
Alligevel holdtnavnetFredskær sig kun i godt
hundrede år hvorefter Tyvkær igen blev det
gængse navn på landsbyen (DS 8:136-37). I
1951 omautorisererStednavneudvalget Tyvkær
til Tiufkær (engammelskrivemåde af navnet),
hvorved førsteleddet-idet mindstepå skrift-
ikke længere ligner navneordet tyv (Dalberg
1991: 220). Uanset hvor uheldigt et stednavn
måtte lyde fornogen,såerdet meget svært at fåetnavnudryddet.
Faktiskerdet heller ikke i skrive- ogudtale¬
mådenatHølledforsøges sløret i forhold tilet kendt ord eller koncept, deteralene i navnets
tolkning at der kastes blændværk ud. Hølled,
udtalt [hølst], er nemlig den lokale sydvest¬
jyske udtale af helvede (Feilb.: 1.588-90). Det
eruden tvivl også derfor atden lokale befolk¬
ning aldrig har betvivlet atoprindelsen til nav¬
netvardetberygtede helvede. Samtidigerdet
sikkert også grunden til at det yngre navn
Himmerig er opstået som et slags 'modsæt- ningsnavn' til Hølled. For både Hølled og
Himmeriggælder detatdeerblevetnavngivet
ispøgogdrilleri. Denheltpræcisegrund til at disse steder harfået sådannenavne ligger hen
i det uvisse. Hølled,den ældsteafbebyggelser¬
ne, ligger ikke på nogenudprægetdårlig jord,
men derimod på hvad er i området betegnes
sommellemgodjord. Så deter næppejordens karrighed der hentydes til inavnet.Detkunne
derimod tænkes at det var Hølleds yderlige placeringi Lundesogn ned mod LydumÅder
erårsag tilnavnet.Entredje mulighederatdet
kan være Hølleds placering nordligst i sognet der kan haveværetden motiverende faktorbag navngivningen. Den gamle folketro antog at dødsriget lå nordpå, og i nogle tilfælde synes
en bebyggelses placering længst mod nord at
væreafgørende foret Helvede (Carlsson 1933:
145). Dette gælder især middelalderligenavne,
ligesomHølled.
Etmomentsomtaler foratdet kanværeden noget afsides beliggenhed der har ansporet
navnetHølled, erdet faktumatnabobebyggel¬
sen på den modsatte sideafLydumÅi Lydum
sogn hedder Hekkenfeld. Hekkenfeld er et gammeltnavnforHeklapå Island, og mantro¬
ede tidligereat Heklavaret mødested mellem djævlen og hekse. Senere har ordet hekken-
feldtogså væretbrugtsometsynonym for hel¬
vede (ODS: VII.1046-47; se også Kristensen
1958: 284). Med sin reference til underverde¬
nen virker Hekkenfeld næsten som etspejlbil¬
lede på Hølled. Ligesom Hølled ligger
Hekkenfeld imidlertid ikkepånogensynderlig dårligjord,sånavnetHekkenfeldsynesogsåat henvise til en afsides beliggenhed, langt fra sognets centrum.
FællesforHølled,HimmerigogHekkenfeld
er at de pånavngivningstidspunktet harværet fuldtacceptablesom navne. Ogsomalle andre
navnehar de kun deteneformål atudpegeen lokalitet, et formål som Hølled, Himmerig og Hekkenfeld må siges at indfri til fulde. Havde
de ikke kunnetudfylde den lokalitetsudpegen-
defunktion, ville deværeafgået ved dødenfor længst, uanset hvor spøgende og morsomme de end måttevære.Alligevel kan der tiletsted¬
navn være knyttet en eller flere associationer
eller tankeforbindelser som får navnet til at virkeupassende. Hølled har uden tvivl ledttan¬
kerne hen på sit bibelske forbillede både på navngivningstidspunktet og senere. I lang tid
har det ikke været noget problem at Hølled
hedder som det hedder. Den oprindelige betydning ogde medfølgende associationerer
ligegyldige i den daglige brug af navnet hvor
Hølled bare skal udpege en bestemt lokalitet.
Men iløbet af 1800-tallet sker deren ændring i synetpå hvad derersprogligt passende.Denne
»sprogcensur«kommerogså tilatomfatte sted¬
navne, og der synes atvære en tendens til at
man ville ændre på et steds navn hvis navnet eller dele afnavnetblevantaget atværeunder¬
lødigt eller anstødeligt. For eksempel kendes
der fra Lincolnshire i England et jordstykke
som hed Heil Hole 'Helvedeshullet' i 1813,
men i 1841 hed det pludselig Hill Hole
'Bakkehullet' (Field 1993: 106). Atetagerstyk-
ke kunne hedde Heil Hole, var åbenbart så
HøIXED-ET HELVEDESSTED!
upassendeatselv det selvmodsigende Hill Hole
varspiseligt noksom enomdannelse. I Hølleds
tilfælde har der dog ikkeværet nogen decide¬
rede forsøg påat undgå at bestemte tankefor¬
bindelser kunne knyttes tilnavnet; dertil synes den lokale udvikling afnavnet at have været nok tilatundgå de mestdirekte associationer.
Men når det er kommet til at forklare selve
oprindelsen tilnavnet,harH.K. Kristensen følt
detnødvendigt atkomme med en nogetalter¬
nativogløs tolkning af Hølled. Det måderfor antages atdet kan haveværet navnetsuheldige
associationer der har budt H.K. Kristensen at
tolkesom han hargjort.
Udbredelsen afopkaldelsesnavne på Helvede.
Hølled er langt fra deteneste kendte navn af typen HælwTti/Helvede. Faktisk er det et ret
vanligtnavn,ikke alenei Danmark, menogsåi Sverigeogi Norge (jf. Carlsson 1933: 138-47og
Espeland 1947: 15-20). En stor del af disse er,
ligesom Hølled,oven i købet allerede kendt fra
middelalderen. Det præcise antal af Helvede¬
navne i Danmark er ikke helt klart. Helvede
bruges både om bebyggelsesnavne og om
navne påmarkerog enge m.m., men alene fra
Kort- og Matrikelstyrelsens seneste 1:25.000 kortudgave erderoverfyrrenavne (seAppen¬
diks 1), og det er langt fra det fulde antal.
Navneformen varierer betydeligt fra landsdel
til landsdel (se Figur 1). I Vestjylland er den
gængseform Hølled, Hølledi eller Höllet med
labialiseret første vokal. I resten af landet er
den førstevokal urundet,ogformersomHeilet
eratfinde iSønderjylland,mensHelledi findes
i Nordjylland og Heilede på Sjælland (jf. bla.
Feilb.: 1.588-90). Alle disse former er vanlige,
lokale dialektale udviklinger af ordet helvede,
og kun påFyn findes dernavne med den nor¬
male rigsmålsformHelvede.
Ordethelvede eroprindeligensammensæt-
HØLLED-ETHELVEDES STEDI
ning af hel, germansk *haljQ 'dødsriget* og vide,germansk*wltia-, 'straf.4 Helvedesoprin¬
delige betydning er egentlig 'dødsrigets straf
og udtrykker således enjødisk-kristen forestil¬
lingomunderverdenensomstedet hvordefor¬
tabte pines til evig tid (EtymOrdbog, s. 152).
Udviklingen fra gammeldansk hælwiti 'helve¬
de' til deforskellige dialektaleformer skal kort opridses. Selv om stednavne opstået af oprin¬
delig Hælwitifremstårsom dialektale,erlangt
de fleste formændringer almene, gammeldan¬
ske udviklinger. En af de mestgennemgriben¬
deændringerersvækkelsen af den lange vokal
I i anden stavelse hvorved ordet mister sin
oprindelige sammensathedskarakter, og det lange I lydligter blevet reduceret til et schwa [3], skrevete (jf. GG 1.85,1.299og1.397). Kort
æudviklersignormalttil e (GG 1.246), hvilket også ertilfældet med ordet helvedes udvikling
i detmesteaf landet.Specielt forvest-,midt-og
sydvestjysk erder, på grund af vokalens positi¬
on i nærhedenafdet labialew, sketen såkaldt labialisering af oprindeligt æ til ø (GG 1.219).
Denne udvikling er belagt i middelalderlige
tekster overalt iDanmark, men slårafen eller anden grund kun igennem i de vest- og mid¬
tjyske udviklinger af ordet. Denne udvikling
måværeforegået indenwi konsonantgruppen
lw assimileredes til 1 (GG 11.243). Den tredje
stavelse i gammeldansk hælwitiudvikler sigpå forskellig vis. Normalt vil man regne med en
betydeligsvækkelse afvokalen i den tredjesta¬
velse irigsdanskogide østdanske dialekter, en svækkelsesomogså afspejles i rigsmålsudgaven
afhælwiti, helvede, og i de sjællandske sted¬
navneformer på Heilede. Jysk har en endnu
mere gennemgribende svækkelse af slutvoka- ler, faktisketdecideretbortfald. Deterdet der gøratde sydvestjyskeogsøndeijyske navnefor¬
merkunerpåtostavelser.Derforkan det virke
så megetdesto mereunderligt at de nord- og
nordvestjyske hælwiti-navne hartrestavelserog endda har den oprindelige i-vokallyd intakt!
Mendeteretdialektalt træk derernormalt for
Vendsyssel og Mors, ogdet er således også en forventet udvikling (Hald 1971: 106). Dette
træker i og for sig den eneste helt dialektale udvikling. Svækkelsen afttil blødt d [ö] i tred¬
je stavelse i en række af hælwlti-navnene skyl¬
des den generelle klusilsvækkelse i dansk,men
enrække afnavnenehardog bevaret detoprin¬
delige t(jf. GG II. 104-6).
I og med at alle regionale udgaver afsted¬
navne der stammer fra gammeldansk hælwiti følger desamme lydlige udviklingersom selve ordformen, kan man desværre ikke ad lydlig vej aldersbestemme denne gruppe stednavne.
Nogle er, som Hølled i Lundesogn, belagt fra
middelalderen, hvorimod langt de fleste først figurerer i kilderne fra 18. og 19. århundrede.
Ogtagermannavnetypensspøgefuldeogspot¬
tende karakter i betragtning, er det absolut
ikkeutænkeligtatstednavne af dennetypekan
væreblevetgivetoveretlangt tidsrum,derkan spænde fra middelalderen til det17.-18. århun¬
drede. Det erførst fradet tidspunkt hvor hel¬
vede bliver ansetsomværende upassendesom stednavnatnavngivning vil ophøre.
Kilderne viser også at stednavne på
Hølled(i), Høllet, HeiletogHelledi m.m. ikke
alle med sikkerhed kan henføres tiletoprinde¬
ligt hælwiti. Fxantyder tilstedeværelsen afety i det første belæg på Høllet i Stauning sogn
(Hylletz hustet (1498Jordebog)) at navnetsna¬
rest kunne være et oprindeligt *Hylwith som må betyde noget i retning af'Skoven ved det dybestedi åen' (DS 17.523-24). Dogvirker de
senerekildeformerpånavnet (Hølid (1597 og 1599Jordebog); Høllet (1611 Mandtal)) ikke
anderledes end de samtidige kildeformer for Hølled i Lunde sogn (se note 2). Men derud¬
over er der ikke megen grund til at antage at
HØLLED-ET HELVEDESSTED!
deanførtestednavne iAppendiks 1 skullevære af en anden oprindelse end gammeldansk
hælwTti 'helvede'.
Hølled ogHimmerig-etvelkendt navnepar?
Der anes en vis morskab over navneparret Hølled og Himmerig i fortællingen om man¬
den derpå udstykningens tid omkringår1800 flyttede fra Hølledtil sitnye sted med ordene:
"No håra buelæng nok iHelved, novilabue
i Himmerig" (Kristensen 1923, 66). Det må
haveværetopfattetsomnødvendigtatforklare
navneparrets opståen med denne historie -
manhar sikkertføltatsammenstillingenvar en smuleusædvanlig. Menrentfaktiskersådanne modsætningspar almindelige (jf. Hald 1965, 221). I Sneseresogn påSjælland findes der fx
etHimmerigsdal ved Helledesmølle - et mod¬
sætningspar der må betragtessomværendeen direkte parallel til Lunde sogns Hølled og
Himmerig. Tit modstilles også Helvede med Paradis, som fx i Paradiseng overfor Helledi Enge (Åbybro sogn) og ved Helvede i Hiller¬
slev sogn ligger et Paradis lige på den anden
side i Vantinge sogn. Det velkendte Paradis¬
bakkerne på Bornholm synes også atvære en del afetmodsætningspar, nemlig de tilstøden¬
de Helvedesbakker og Helletsgård. Derudover
findes der også talrige eksempler på Helvede
og Himmerig/Paradis-par i serien Danmarks
Stednavne.
Detvillevære nærliggende atse disse mod¬
sætningsdannelser som bogstavelige modsæt¬
ninger, dvs. at stednavne på Helvede ville betegne dårlig jord, ogat navnepåHimmerig
og Paradis ville betegne god jord. Det kan
megetvelværeatstednavne på Helvede beteg¬
ner et sted langt fra alfarvej, men siden Himmerig/Paradis også er at finde i samme
upåagtedestrøg,erder i realiteten noksnarere tale om et kultureltbetinget modsætningspar.
Med kulturelt betinget menerjeg at det ene
koncepts tilstedeværelse kananspore en navn¬
givning i konceptets kendte modsætning hvis
de i den generelle samfundsopfattelse ofte
sammenstilles eller tit nævnes i forbindelse med hinanden. Derfor hører der naturligvis også etHimmerig eller Paradis til i nabolaget
tiletstednavnpåHelvedeogomvendt.
TurentilHølledervedatvære slut,oghvad
der blot skullevære enlille notits, erblevet til
et længere indlæg. I realiteten har det vel
næppe været nødvendigt at skrive om netop dette navn og dets oprindelse, idet der aldrig
har været skyggen af tvivl i lokalbefolkningen
om hvad Hølled betød. Men dog er der ved
dette navn - og også mange andre navne for
den sagsskyld-etvæld af kulturhistorisk infor¬
mation. Hvorfor Hølleds navn er opstået er ikke helt klart- dertil er navnets betydninger
for flertydige. Men hvad der står klart, er at
navneterlangt fra unikt,ogat navnetypenstil¬
stedeværelse ofte tiltrækkeren navngivning af
steder hvisbetydningsindhold betegner navne¬
typens diametrale modsætning. Dermed er
navne somHølledogHimmerigmed til henle¬
de opmærksomheden på et aspekt i navngiv¬
ning af stednavne der ikkealtiderumiddelbar
- opkaldelse som navngivningsmotivator. Og samtidig er Hølled også et eksempel på hvor¬
danetstednavn der igrundenerganske banalt
ogsimpelt, kan skabeen masse postyr.
Noter
1. IVardeLandsognfindesetmarknavn vednavnBaghøl-
let (Domme og Forf.[11.705] 26/11 1541 Baghøllet)
Navnet må sigte til beliggenheden bag ved gamle Isbjerg Mølle.
2. Andre belægerbl.a.: Hølløed (Mandtal 1606); Høllet (9/6 1609KjærgBirkTingb [1.135]; Høledt(30/41631 VhorneHdTingb) [88]; Høllet (PrI 1638-39); Hollidt
(ca. 1650Johs Mejers kort II, planche 42).
3. Det gammeldags sprogtrin (glda.) omfatter perioden
ca.1050-1525.
HØLLED-ET HELVEDESSTED!
Kortoverden dialektaleudvikling af gammeldansk Hælwiti uHelvede w.
4. Enstjerneform (*) iteksten foranen navne-eller ord¬
formangiveratformener(re)konstrueret.
Appendiks 1. Navne indeholdendeglda. hæhvfti 'helvede*.
1. HeiledeSkov, St.Spjellerupsogn.
2. HeiledeSkov,Knabstrupsogn.
3.Helledehus,Fredensborg slotssogn.
4.Helledelyng, Brorfeldesogn.
5.Helledemose, Veksøsogn.
6.Helledesbakke, Nødebosogn.
7.Helledesmølle, Sneseresogn.
8.Helledesø,Pandrupsogn.
9.Helledet, Lendumsogn.
10.Helledi, Bindslevsogn.
11.Helledi,Pandrupsogn.
12.Helledi,Hjørring.
13.Helledi,Gjernsogn.
14.Helledi,Dronninglundsogn.
15.Helledi,Vrendstedsogn.
16.Helledi,Lyngbysogn.
17. Helledi, Bierstedsogn.
18. HellediEnge,Åbybrosogn.
19. HellediGrøft,Hvorupsogn.
20.Helledie, Tisesogn.
21.Helledige, Herskindsogn.
22.Helledis, Vesløssogn.
23.Heilet,Løjtsogn.
24.Heilet,0. Lindetsogn.
25.Heilet, Arrildsogn.
26.Helletsgård, Ibskersogn.
27. Helved.Notmark sogn.
28.Helvedbakke,Frørupsogn.
29.Helvede, Hillerslevsogn.
30.Helvede,0.Hæsingesogn.
31.Helvedebro,BrylleogBellingesogne.
32.Hølled,Karbysogn.
33.Hølled, Lundesogn.
34.Hølledi,Mollerupsogn.
35.Hølledi, Alstedsogn.
36.Høllet,Rårupsogn.
37. Høllet,Stauningsogn.
38.Høllet,Ålsogn.
39.Høllet Bæk, Sdr.Hygumsogn.
40.Hølletbæk,Vorgodsogn.
41.Hølletsbanke, Lindsogn.
42.Hølletsbjerg, Skjoldbjergsogn.
Hølled-et helvedessted!
Kilder
Blonda! = Sigfus Blonda], Islandsk-dansk ordbog, (Reykjavik, 1920-24).
Carlsson, Lizzie,Helvetesomortnamnundermedeltiden. I NamnochBygd, 21, (Uppsala, 1933),s.138-47.
Dalberg, Vibeke, Stednavneændringer og funktionalitet, (København, 1991).
Domme ogForf.=Den kongeligeRettertings Dommeog
Rigens Forfølgninger fra Christian III's Tid. I-II. Udg. ved
TroelsDahlerup, (København, 1959-69).Angivelse afbind
ogsidetal iskarpe klammer.
DS=Danmarksstednavne, bd. I ff.,udg. af stednavneudval¬
get(Institut for Navneforskning), (København, 1922 ff.).
Espeland,Anton,Pilgrimsveiens stedsnavn i Norge. I: Maal
ogMinne,1947, (Oslo, 1947),s. 15-20.
EtymOrdbog= NielsÅgeNielsen, Dansk etymologisk ord¬
bog-Ordenes historie, (København, 1966).
Feilb.=H.F.Feilberg, Bidrag tilenordbogoverjyske almue¬
målI-IV, (København, 1886-1913).
Field,John, A history of English Field Names, (London, 1993).
GG=Johs. Brøndum-Nielsen, Gammeldanskgrammatik i sproghistorisk fremstilling, I-VIII, (København, 1928-73).
GjT = Gamle jydske Tingsvidner. Udg. af Oluf Nielsen, (København,1882).
Hald,Kristian, Vore stednavne, (København, 1965).
Hald, Kristian, Om i sominfortisvokal ijysk. I: Studier i
dansk dialektologi og sproghistorie tilegnede Poul Andersen, (København,1971),s.101-111.
Johs Mejerskort=Johannes Mejers Kortoverdet danske Rige I-III.Udgivet af N.E. Nørlund, (København, 1942).
KjærgBirkTingb= Kjærgaard Birks Tingbøger, 1.1-4.3. Ved
Gert RavnNørgaard,(Ål, 1988-90).
Kristensen, H.K., Lunde Sogn i Vester Horne Herred.
Forsøg paa en historisk-topografisk beskrivelse, (Kolding, 1923).
Kristensen, H.K., Nørre NebelogLydum Sogne. Udgivet af
etudvalg, (Nørre Nebel, 1958).
Mandtal=Mandtal(Ekstraskattemandtal).Utrykt kildesam¬
ling, Rigsarkivet.
PrI 1638-39=Præsteindberetninger til Ole Worm, I.Ålborg
og Ribe Stifter 1625-42. Udg. ved Frank Jørgensen, (København,1970).
VhorneHdTingb = Vester Horne Herreds tingbøger. Ved
Gert RavnNørgaard,(Ål,1990).
HØLLED-ETHELVEDESSTED!
Biografi.
Peder Gammeltoft. Født 1971. Linnésgade 33 l.tv, 1361 København K. Adjunkt ved Institut for Navneforskning, Københavns Universitet. Har udgivet bogen The place-
name element bölstaör in the North Atlantic area
(København, 2001) samtartikleromstednavneforskning i
bl.a.tidsskrifterne, Fra Ribe Amt,Målting, Nomina, Norna- RapporterogNorthern Studies.
