Visen om krybskyttens død

Visen ^om krybskyttens død

Af

Frandsen

En stordel afskillingsviserne handlerom en faktisk begivenhed^-ulykke,

mord eller brand. Som regel oplyser skillingsvisernes titelblad om tid og sted forbegivenheden, ogofte erder tilligeen prosaberetning på bagsiden.

Menikke alle viser har disseoplysninger, ogderkan derforopståtvivl ^om,

hvorvidtenvise omhandlerenvirkelig ellerenopdigtet begivenhed.

Til de viser, der kan være tvivl om, hører visen om Krybskyttens Død, også kendtsomNederskovvisen. Personerne i visen navngives ikke,ogskil¬

lingstrykkene oplyser hverken tid eller sted for begivenheden, og der er

ingen prosaberetning. Visenerså almen, atmangestederi landeterblevet udlagtsomvisens hjemsted.

Hensigten med denne artikel eratvise, hvor visen stammerfra, hvilken virkelig begivenhed, der ligger bag den,oghvem der kan have skrevet den.

Visenstekst^-idenversionjeg selv har lært den på Tølløse-egnen^-lyder således:

Dergikudi lundenenaftenså silde

toynglinge skønne i blomstrende^vang,

menak, det sig hændte for dem såre ilde,

denylig sad hjemmeogspøgteog sang.

Frakærester kær dedrog medgevær

oggik udi lundensomkrybskytter der.

Mod Nederskovgik de i aftenen silde,

mensmånenpå himlen stod højtoversky.

I skoven dergræssede dyrene vilde

altfjerned' fra larmen i stederogby.

Daklokkenslog tolv,

deynglinge bold

stod redeatskyde baggrøfthegnets vold.

26

Denenefratjenesten nyligvarkommen

envakker soldat_ogforældrenestrøst.

Hanklingred' så lystigt med møntenpå lommen,

thipigerogvinenvarofte hanslyst.

Denanden især

enkrybskytteer,

afdyrenefælder hanmangenbagtræer.

Medlist_ogmedsnildhed detvarså beregnet,

denene somklapper i skovensprangind

athenjage vildtet så brat imod hegnet,

han sånui dalen den fodlettehind.

Men ligeså brat

den_ungesoldat

ved sidensåfog'den med bøssen parat.

Han satoverhegnet så lydløstogstille,

ogskrækkengavvinger, han ilte afsted.

Thivenneni tide hanadvareville,

hansyntes, atskytten bagefter^varmed.

Hanhvisked': »Komher

ogkastditgevær,

betjenten hanser os, forlorne vier«.

Menordene dødei mundenhenklinge,

ogvennenej hørte, soldatenvarder.

Hanmente, han dyrenefrem skulletvinge,

han sadjustpå hug, da soldaten komnær.

Han ligned'etdyr,

ogvennen gavfyr,

ogskuddet dettraf, mendenladning blev dyr.

Derhørtes etskrig udi nattenså stille, gid aldrig i skovenmanhørtedet lig.

Hvorskælved debegge, menstårernetrille,

ogjamredeængst'ligt: »Nu^erdetforbi.

Medkuglerogkrudt

minvenharjeg skudt,

nufarjeg min løn for, hvad jeg harforbrudt«.

Nuførtes denarmedatil lazarettet

i rædsommesmerter, Gud ved, hvadhan led.

Denvenligste pleje ej lidelsen letted,

todagetil fulde med døden han stred.

Hanstale varden:

»O, tilgivminven,

jeg delte hans brøde, o setil det hen«.

Detvarmodhansvilje, han livet mig røved,

han lider vist nok afsamvittigheds kval.

Hansidder ifængselog erså bedrøved.

Huskpå minevenner,Gud dømmeosskal.

Mit liverforbi,

mengiv ham dog fri,

Gudvogte ham siden for lasternes sti.

Farvel da,Ikære forældre derhjemme,

omoder, du grædeejmere for mig.

Bed Herrentilgiveogbrødenatglemme,

vi samlesjoen gangi Guds Himmerig.

Jegfrygte ej vil, mitlivsatjeg til

ogfaldtsometdyrudi lunden så mild.

O,elskede pige, nusvigter minstemme, for dinskyld jeg^synes,atdøerså hårdt.

Dumå ikke sidde_oggræde derhjemme,

skøntvennen duelsker,er nugået bort.

Forglem ej min ven, vi samlesigen

baggraven,ihimlen,nugårjeg derhen.

Lidt over 100_personer har i forbindelse med kampagnen Folk Synger, fra

1960 til 1966, meddelt Dansk Folkemindesamling, ^at de kender visen.

Heraf harenstordelmedsendtteksten. Dissemeddelereerspredtoverhele Danmark, så man kan ikke vedat sepå deres bopæl findenogetom visens oprindelige hjemsted. Til gengæld kanman se,atvisen harværetpopulær.

Nogle af meddelerne fortæller, hvor den omtalte begivenhed fandt sted.

Men da de tilsammen _peger på mange forskellige steder, erdetheller ikke

nogenhjælp.

28

■

t?ife

to S5enncr§ fflrgelige Bkbwt

Ijfltt jagten,

ibet ben ene berøcebe ben anben fitøet paa en ul^ffelig 9Jlaabe; famt ben bræbteS;»emobtge goroel til ftne

^orælbre ^{og fin lære} $Pige.

Dg:

$öor Sejleren )ma lette Sølge g^nøer.

*\

• fiøbrnljatm. " _?

\ tJorlagSbogljanbelen, SBingaarbjføæbe 18.

i " "

Derersåledes kun én udvej, at lade visen selv fortælle, hvor den stam¬

merfra,ogsøgedens oplysninger bekræftetgennemandre kilder.

Visens

oplysninger

Denbegivenhed, visen fortællerom, eretdrab ved vådeskud. I visen^erder

to personer. Den ene ernetop kommethjem fra soldatertjenesten. I visen kaldes handogfor »soldat« foratskelne ham fravennen, derer en erfaren krybskytte.

Disse to gårom aftenen til Nederskoven. Her skilles de, idet den ene-

soldaten-går ind i skoven som klapper, mens den anden ^- krybskytten - sætter sig på lur ved hegnet. Soldaten opdager, at skovfogeden er ude, og han løbertilbage foratadvarevennen. Menvennenhører ikke hans advar¬

sel. Han ser noget, der ligneretdyr, skyder^-og rammer soldaten. Under

storelidelser føresdensårede tilsygehuset, hvor han dørtodage senere. På dødslejet tilgiver han krybskyttenogbederom enmild dom forham.

Den enestekonkrete oplysning, der kan hjælpe med tilatstedfæste begi¬

venheden er navnet Nederskoven. Stednavnet må være det oprindelige.

Det findesi stort setalle de indsendte viser, selv en, der har overskriften:

»Visenom krybskytternei Arreskov på Fyn«. To tekster, der^erså dårlige,

at de ikke kan være oprindelige, har stednavnet Mosskov. De stammer begge fra Jylland.

Menhvilken Nederskov? DererialtotteNederskove i Danmark. Deraf ligger de toi Randersamt, i Gjerrildog Glesborgsogne. To ligger i Skan¬

derborg amt, Underup og Vinding sogne. Desuden er der Nederskove i

Glud_sogniVejleamt, Skørringsogni

Århus

hvornår skete drabet?.

Visenstekst fortæller ikkemere. Det_gørtil gengæld dentrykte vise, som JuliusStrandberg udsendte. Strandberggemte eteksemplar af hver af de vi¬

ser, han udgav, og fik dem indbundet med nogle års produktion i hvert bind. Krybskyttevisen findes i bindet for 1878-80. Inden for disse år må begivenheden søges.

Desudenoplyser Strandberg, hvem dererforfatter. Ikke med navn, men som »En Beboeri Søndersted«. Dererkun et Søndersted i Danmark. Det

ligger i Holbæk amt, en halv snes kilometer fra Nederskoven i Tølløse

sogn.

Spørgsmåleterså, omderi perioden 1878-80 ersket etvådeskud under krybskytteri i Nederskoven ved Tølløse. Svareterja! Visens beretningsva¬

rerretnøje til begivenhederne 2. november 1878, da NielsPeterChristian¬

senogAndersJespersen drogpå krybskytteri i Nederskoven.

30

Den virkelige begivenhed

Niels Peter Christiansenvar23 årgammel oghavdenetopoverstået solda¬

tertjenesten. Hanvarblevethjemsendt 28. oktober, altså ganske fa dage før

den ulovlige jagt. Anders Jespersen var 33 år og flere gange straffet for

overtrædelse afjagtloven. Underen retssag i september 1878 kaldes han

»enbekendt krybskytte«. Samme betegnelse bruger aviserne i deres referat

afbegivenheden.

De tomænd havde delt_opgavernemellem sig. Anders blev ved skovgær¬

det medgeværet, mensNielsPetertog plads veden dyreveksel, for atjage dyrene hen mod Anders. Han havde faetstrengt påbudomikke at forlade

sinpost. Men menshan sadogventede på dyrene, synteshan, athan hørte

en hund iskoven, ogkrøb derfor hen mod Anders foratadvare hamom, at dervarfolk i skoven. Klokkenvaromkring seks aften, ogdetvarmørkt.

Anders hørte noget bevæge sig i krattet. Det lød som et dyr, og han

kunneogså skimte det i mørket. Hanskød-ogtraf NielsPeteri maven.

Anders var forfærdet. Han løb han tilskovfogeden efter hjælp, ogpå en

hastigt tilvejebragt vogn blev Niels Peter først kørt til sit hjem i Store Tåstrupogsenere sammeaften til sygehuset i Holbæk.

Turen må have været et mareridt for Niels Peter. Selv når han lå stille, havde han forfærdeligesmerter,ogsmerterneforstærkedes ved denmindste bevægelse. Han blev dennatkørt omkring 25 kilometer. Og detvarikke på

moderneasfaltveje.

Lægerne kunne ikke stillenogetop, og Niels Peter døde på sygehuset 4.

november. Inden han døde havde hanforklaret, atdetvarhansegenskyld,

at han blev skudt. Selv om han varblevet advaret, havde han forladt sin post. Derblev iøvrigt underretssagenlagtvægt på den udtalelse, der betød

en langt mildere straf til Anders Jespersen, end man ellers kunne vente.

Hanfik_{to gange}fem dagepå vand^ogbrød.

Overensstemmelse mellem

virkelighed

Som det _{ses, er}derstoroverensstemmelse mellem virkeligheden ogvisen.

Dererkuntopunkter, hvor dereruenighed. Detene ertidspunktet. Visen siger klokken tolv, mendet skete ved sekstiden. Det andet punkter, atsol¬

daten ivisen så skovfogeden, mens han i virkeligheden kun varbange for,

atdervarfolk i skoven. Men detersåtamt.Så derfor_gørdigteren detmere dramatiskvedatlade soldatenseskovfogeden.

Sådanneændringer forat forhøje visens virkningerikke ukendte. Ienaf

viserne om Balle-Lars_ogmordet i Ugledige 1858 hedder det,atofferet»ta¬

ler til sin lille Dreng«. Skuddet lyder, og»Konen falder, Barnet græder«.

Detomtalte barnvarkonens 17-årige plejesøn.

Men ændringen kan også skyldes, at fortællingen ^om begivenheden er gået fra mundtil mund, indtil den nåedeSøndersted. Ogundervejs kan der

nemtværesketændringer,såledesatdenversion, visensforfatter hørte,gik

udpå,atsoldaten havdesetskovfogeden.

Visens

forfatter

I forbindelse med visen melder spørgsmålet sig: Hvem har skrevet den?

Det vides ikke, og kan næppe nogen sinde fastslås med sikkerhed. Men i betragtningaf, atStrandberg angiverforfatteren som»En Beboeri Sønder¬

sted«,erderetnavn, derstraksspringer i øjnene: Marie Villads!

Marie Villadsblev født iUgerløsesogn 1832 oggift i 1860 med skrædder

Anders Villadsen. Fra 1863 boede ægteparret i Søndersted ^sogn i fattige

kår. Ved mandensdød i 1884varderengæld på 70 kr. ^ogbegravelsen ko¬

stede 40 kr. Detoversteglangt boetsværdi. Marieblev boende, men stadig

i trange kår. Imidlertid var hendes børn flyttet til København, og i 1889 flyttede Marie også til byen. I 1882 blev hun kildekont i Søndermarken.

Børnene rejste imidlertid til Amerika, ^{og o.} 1900 fulgte Marie efter. Hun

dødederovre i 1910.

Allerede fralille havde Marie digtet. Denne ^evnegjorde hende kendt ud

over sognets grænser. Hun besøgte konseilspræsident Estrup på Kongsdal

og i København og var flere^gange i audiens hos kongen. Flere af hendes digte blev trykt i aviserne, og i 1896 udkom Kildekonens Sange med en indledning af E. C. Andet og tredie oplag (1896 og 1901) har et indled- ningsdigtaf Ernstvonder Recke.

Disse digte^erovervejendeselvbiografiske, men Marie Villads skrevogså

mange lejlighedsdigte. Deterderforsandsynligt,athun vedathøre omden tragiskebegivenhed^erblevetsågrebet,athun harskrevetetdigt derom.

Men derboede _mange andrei Søndersted, davisen blev skrevet, ogmu¬

ligvis kaneneller flereafdemogså have skrevetviser. Man kanderfor ikke sige med 100 % sikkerhed, atMarie Villads har skrevetvisen, ^men hun ^er

den mestsandsynlige digter.

Visens udbredelse

Visen blev megetpopulær. Strandbergtrykte mindstfire oplagaf visen, og den blev også trykt i hans visesamling: Den syngende Mand på Bølge ^og Land, bind 3, 1892.

Men visen blev også spredt vedat gå fra mund til mund. Fra Tølløse¬

egnenvandrede visen ud i landet,og Søren Pedersen i

Ålborg

eftermundtlig overlevering, uden kendskab til-elleri hvert fald brug af^- Strandbergs skillingsvise.

Skillingsviserne skulle som regel hurtigt ud. Derfor blev der ikke læst omhyggelig korrektur på dem inden trykningen. Når der ietversstår: ».. .

soldaten var der«, ».. . . soldaten kom nær«, så ligger det snublende nær atskrive ». . . soldaten _gav fyr«, i stedet for»vennen gav fyr«, selvom det ifølge visen ikke kan væresoldaten, der skyder. Soldaten kommer løbende foratadvare,mens vennensidderparattil atskyde.

De _nye oplag trykkes efteret eksemplar afforegående oplag, og derfor

står der i alleStrandbergs udgaver af visen,at»soldatengav fyr«. En anden fejl kommer senere. I første oplag står, at han »faldt som et dyr udi lun¬

den«. Det er korrekt. Vådeskuddet skete i en skov. Men i senere udgaver

har dersnegetsigentrykfejl ind, så soldaten »faldtsometdyrudi lyngen«.

Begge trykfejl findes desværre i de moderne udgaver af visen, derukritisk gengiver versionen i»Densyngende Mand«.

Søren Pedersens skillingsvise har både»vennen gav fyr«og »faldt i lun¬

den«, men har en række ændringer ^som viser, at han har haft en dårlig

tekstatarbejde med.

Konklusion

Som detfremgår af ovenstående, handler visenomen begivenhed i Tølløse

Nederskov 2. november 1878. Etvådeskudunderenjagt^-der ikkeadskil¬

lersigmegetfra andre vådeskud under jagter^-mentakketværedigterenle¬

ver erindringen om begivenheden, selv om de fleste ikke aner, hvem ho¬

vedpersonernevar.

Kilder:

DanskFolkemindesamlings viser. Kirkebøgerm.v. på LandsarkivetforSjællandm.v.N. H.

Frandsen: Krybskytten fra Nederskoven. 1980. Holger Madsen: Marie Villads. I Fra Holbæk Amt 1946. Iørn Piø: JuliusStrandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903. I FolkogKultur

1974.

Summary

The ballad abouta

poacher's death

The ballad about thepoacher's death is known in allpartsof Denmark, mainly becauseitwas

published in several editions. Whether the ballad is basedon anactualeventornot,has been disputed.Thisarticleaimstoprove, byuseof internal and external evidence, that the ballad describes theeventsinNederskoven, Tølløseonthe night of November 2nd 1878, when the

youngsoldier Niels Peter Christiansenwasmortally wounded by his friend Anders Jespersen.

Who the author_was,is unknown. But the probability is in favour of Marie Villads,acottager's wife who is knownas arustic poetess,andashort biography of her is given.