• Ingen resultater fundet

2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet"

Copied!
36
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Sociaifond

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for RegionaIudvkIing

Vi investerer din fremtid

EU medfinansiering (kr.) 6.380.606,40

Ved hæftede filer

Partnerskabserklæring Roskilde Kommunepdf

Partnererklæring PH Absalon Udvikling og gennemførelse Regionalfonden og Socialfonden.pdf Bekræftelse økonomisk partner Roskilde Kommune.pdf

Budget Ny helhedsorientreret model med 40%.xlsx Effektkæde og kritiske antagelser.pdf

Statsstøttenotat Roskilde Kommune.pdf Statsstøttenotat CORO.jpg

Eksempel på model med social økonomisk virksomhedpdf Tilsagn til deltagelse CLAVISpdf

Tilsagn til deltagelse Hf og VUC Roskilde.pdf Tilsagn til deltagelse RTS.pdf

Tilsagn til deltagelse RUC.pdf Tilsagn til deltagelse ZBC.pdf

Virksomheder Støtteerklæringer samlet.pdf

1. Vigtig information før du ansøger

Jeg har gjort mig bekendt med indholdet i denne menu Ja

Ansogrl D: I 646 \‘rsion: I Dato: 20. Oktober 2020- I 0: 10

(2)

2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet

Område DKs Erhvervsfremmebestyrelse

Program Socialfonden

Prioritetsakse 3. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Hvis investeringsprioritet og aktivitet ikke er forudfyldt nedenfor, så skal du vælge den med Erhvervsstyrelsen aftalte investeringsprioritet og/eller aktivitet.

Du skal være omhyggelig med korrekt valg at investeringsprioritet og aktivitet. Valget af investeringsprioritet og aktivitet kan have betydning for, hvad du efterfølgende skal udfylde i

ansøgningsskemaet. En efterfølgende ændring at investeringsprioritet og aktivitet kan indebære et tab af øvrige indtastede oplysninger i ansøgningen.

lnvesteringsprioritet 3.1 Aktivinklusion

Aktivitet 3.1.B. lndslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder Kort vurdering af overensstemmelse mellem projektet og annoncering

Der vurderes der er overensstemmelse mellem projektet og annonceringen. Flereborgere skal tættere pi ordinær beskæftigelse hvilket sker ved al sammensætte alle de relevante aktorer i beskræftigelseindsatsen som sammen er med til at udvikle og gennemfore beskæftigelsesforlob tbr udsatte borgere. Samtidig fr virksomhederne tilfort nodvendig arbejdskraft or at kunne vækste yderligere.

3. Information

Grundlaget for vurdering af ansøgningen er væsentligst beskrivelsen af den relevante indsats inkl.

udvælgelseskriterier samt enten regionalfondsprogrammet eller socialfondsprogrammet.

For at komme i betragtning til et tilsagn skal ansøgningen som minimum:

• Ligge inden for den relevante indsatsbeskrivelse og program

• Leve op til de krav, som fremgår af indsatsbeskrivelsen.

• Opfylde de kriterier, der fremgår at indsatsbeskrivelsen.

Du skal være opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen kan forelægge din ansøgning for eksperter

indenfor ansøgningsrundens tema med henblik på en udtalelse,jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 532 af 27.

maj 2014 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Kontakt Erhvervsstyrelsen om oplysninger vedrørende ansøgningsprocedure på postru@erst.dk”

4. Stamoplysninger (projektet og tilsagnsmodtager)

Projektets navn Varig tilknytning til arbejdsmarkedet - ny helhedsorienteret model Projektets startdato 1-3-2021

Projektets slutdato 31-12-2022 Udføres projektet i region Ja

Sjælland (se hjælpetekst)

CVR-P, CVR under stiftelse CVR-P (Produktionsnummer) eller CPR

CVR-P nummer 1021557923

Navn CORO, Co-lab Roskilde

AnsogeriD: 1646 Version: 1- Dato: 20.Oktober 2020-lO:10 2

(3)

Selskabsform Forening

CVR nummer 37793132

Adresse Maglegardsvej 2

Postnr. 4000

By Roskilde

Region Ikke tiIgngeIig

Branche (NACE kode)

Branche beskrivelse Andre organisationer og foreninger ian.

Telefon 31623217

E-mail karolina@corolab.dk

Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Karolina Projektansvarl ig/kontaktperson efternavn Osipowska Projektansvarlig/kontaktperson Telefon 31623217

Projektansvarlig/kontaktperson Email karolina@corolab.dk Regnskabsansvarlig (for- og efternavn) Karolina OsipDwska

Regnskabsansvarlig Telefon 31623217

Regnskabsansvarlig Email karolina@corolab.dk

Tegningsberettigede er flyttet til punkt 15 i hovedmenuen (15. Erklæring og underskrift).

Har projektet anden adresse Nej end tilsagnsmodtager?

\nsnrID: I (,46 Version: I Dato: 20. Oktober 2020—10: H) 3

(4)

5. Virksomhedernes behov

Virksomhedernes behov (Max 1.200 karakterer-se hjælpetekst)

Det er svært for virksomheder at klare en kompleks problemstilling om mangel på arbejdskraft alene. Projektet hjælper med værktojer til at indsluse udsatte borgere i virksomheder gennem småj obs.

Tal fra STAR2O2O viser, at en række brancher (cx. rengoring. ejendomsservice. sundhed/omsorg og bygge/anlæg) oplever vækst. I sep. 2020 var der I .767 besatte stillinger og 1. 105 nyopstet stillinger blot

mf.

bvggeanlæg i Region ilSjæl1and (STAR 2020). Tal fra DA2O I 7 viser betydelig forgæves rekruttering ift. både faglærte og ufaglærte. Der er behov for tættere samspil mellem aktorerne for at etableres en ny beskæftigelsesmodel.

Tal fra 1)12019 viser, at 31% af virksomhederne brugerjobeenteret som rekrutteringskanal. Der er således potentiale for oget samarbejde mellem jobeentre og virksomheder. Særligt aktuelt ift. store anlægsarbejder i Region Sjælland de kommende r. DA2OI7 viser, at der er behov for styrket indsats med at matehe arbejdskraft med erhvervshehov. Samtidig skal flere flygtninge/

indvandrere på arbejdsmarkedet og flere kontanthjælpsmodtagere i arbejdsstyrken. Udfordringen er. at de fleste jobopslag er faglærte fuldtidsjobs og virksomhederne er nodt til at tænke i

SmftJobs.

6. Hovedaktiviteter (liste) samt projektspecifikke output og effekter

Projektets hovedaktiviteter Navn pa hovedaktiviteten

Projektets 1. aktivitet Screening. rekruttering og matchrnaking meHem udsatte borgere og virksomheder

Projektets 2. aktivitet Design, test og gennemførelse at forløb

Projektets 3. aktivitet Etablering og udvikling at klyngenetværk

Projektets 4. aktivitet -

Projektets 5. aktivitet -

Projektets 6. aktivitet -

Projektets 7 aktivitet -

Projektets 8. aktivitet -

ønsker du at definere projektspecifikke indikatorer Nej (output og effekter)? (se hjælpeteksten)

AnsogrI0: 1646 \rsion: 1— Dato: 20. C)ktoher 2020—10:10 4

(5)

7 Hovedaktiviteter, output og effekter (i projektperioden)

Hovedaktivteter

Projektets Mar.. 2021 -Aug.. 2021 Sep.. 2021 -Feb.. 2022 Mar.. 2022 -Aug.. 2022 Sum

hovedaktiviteter (periodeopdett fremdrift)

Projektets 1. aktivitet 30 35 40 105

Projektets 2. aktivitet 30 35 40 105

Projektets 3. aktivitet 1 0 0 1

Projektets 4. aktivitet 0 0 0 0

Projektets 5. aktivitet 0 0 0 0

Projektets 6. aktivitet 0 0 0 0

Projektets 7 aktivitet 0 0 0 0

Projektets 8. aktivitet 0 0 0 0

Noter

- Projektets 1. aktivitet Borgerne findes gennem jobcenterets database

- Projektets 2. aktivitet Der tælles pd antal match der igangsættes

- Projektets 3. aktivitet Klyngenet værket tæller som én aktgr. Der vil være ca. 30 deltagere i net værket.

- Projektets 4. aktivitet

- Projektets 5. aktivitet -

- Projektets 6. aktivitet -

- Projektets 7. aktivitet -

- Projektets 8 aktivitet -

Projektets hovedaktiviteter Overført Sep.. 2022-Dec.. 2022 Sum

(periodeopdelt fremdrift)

Projektets 1. aktivitet 105 15 120

Projektets 2. aktivitet 105 15 120

Projektets 3. aktivitet 1 0 1

Projektets 4. aktivitet 0 0 0

Projektets 5. aktivitet 0 0 0

Projektets 6. aktivitet 0 0 0

Projektets 7. aktivitet 0 0 0

Projektets 8. aktivitet 0 0 0

Noter:

- Projektets 1. aktivitet Borgerne findes gennem jobcenterets database

- Projektets 2. aktivitet Der tælles på antal match der igen gsættes

- Projektets 3. aktivitet Klyngenet værket tæller som én akter. Der vil være Ca. 30 deltagere i netværket.

- Projektets 4. aktivitet -

- Projektets 5. aktivitet -

- Projektets 6. aktivitet -

- Projektets 7 aktivitet -

- Projektets 8. aktivitet -

AnsogerlD: 1646- Version: 1- Dato: 20. Oktober 2020-0*10 5

(6)

Output

Programfastsatte output Mar.. 2021 -Aug.. 2021 Sep.. 2021 -Feb.. 2022 Mar.. 2022 -Aug.. 2022 Sum (periodeopdelt fremdrift

3B 1 Antal deltagere 30 35 40 105

Noter:

- 3B.1 Antal deltagere Antal deltagere tælles via start- og stopskema.

Programfastsatte output Overført Sep.. 2022-Dec.. 2022 Sum

(periodeopctelt fremdrift

3B.1 Antal deltagere 105 15 120

Noter:

- 3B.1 Antal deltagere Antal deltagere tælles via stad- og stopskema.

Resultater (effekter)

Programfastsatte Mar.. 2021 -Aug.. 2021 Sep.. 2021 -Feb.. 2022 Mar.. 2022-Aug.. 2022 Sum resultater (effekter)

(periodeopdelt fremdrift)

3B.2 Antal deltagere 15 20 25 60

der gennemfører indslusningsforløb

3B.3 Antal deltagere 4 6 10 20

beskæftiget i socialøkonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen

3B.4 Antal deltagere 4 6 10 20

i beskæftigelse.

herunder som selvstændige.

umiddelbart efter deltagelsen

3B5Antal 0 12 18 30

erhvervsinaktive deltagere, der er i gang med at søge arbejde umiddelbart efter deltagelsen

3B.6 Antal deltagere 0 0 0 0

i beskæftigelse, herunder som selvstændige, 6 maneder efter deltagelsen

Noter:

3B.2 Antal deltagere der gennemfører Tælles via stad- og stopskerna.

indslusningsforløb

AnsogeriD: 1646- Version: I- Dato: 20, Oktober2020—1 0:10 6

(7)

3B.3 Antal deltagere beskæftiget Opgøres via dialog i klyngenet værket. Registrering i projektstyringsværktøj. eksempelvis Podio.

i socialøkonomiske virksomheder umiddelbart etter deltagelsen

3B.4 Antal deltagere i beskæftigelse, Opgøres via dialog i klyngenet værket. Registrering iprojektstyringsværktøj. eksempelvis Podio.

herunder som selvstændige, umiddelbart efter deltagelsen

38.5 Antal erhvervsinaktive deltagere, Opgøres via dialog i klyngenetværket. Registrering i projektstyringsværktøj. eksempelvis Podio.

der er i gang med at søge arbejde umiddelbart efter deltagelsen

Programfastsatte resultater Overført Sep.. 2022-Dec.. 2022 Sum

(effekter) (periodeopdelt fremdrift)

3B.2 Antal deltagere 60 10 70

der gennemfører indslusningsforleb

38.3 Antal deltagere 20 4 24

beskæftiget i socialøkonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen

3B.4 Antal deltagere i 20 4 24

beskæftigelse, herunder som selvstændige, umiddelbart efter deltagelsen

38.5 Antal erhvervsinaktive 30 18 48

deltagere, der er i gang med at søge arbejde umiddelbart efter deltagelsen

3B.6 Antal deltagere i 0 0 0

beskæftigelse, herunder som selvstændige, 6 màneder efter deltagelsen

Noter:

- 3B.2 Antal deltagere der gennemfører Tælles via stad- og stopskema.

ind slusningsforleb

- 38,3 Antal deltagere beskæftiget Opgøres via dialog i klyngenet værket. Registrering iprojektstyringsværktøj, eksempelvis Podio.

i socialøkonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen

- 38.4 Antal deltagere i beskæftigelse, Opgøres via dialog i klyngenetværket. Registrering iprojektstyringsværktøj, eksempelvis Podio.

herunder som selvstændige, umiddelbart efter deltagelsen

- 38.5 Antal erhvervsinaktive deltagere. Opgøres via dialog i klyngenetværket. Registrering iprojektstyringsværktøj. eksempelvis Podio.

der er i gang med at søge arbejde umiddelbart efter deltagelsen

AnsogeriD: 1646- Version: I- Dato: 20. Oktober 2020-10:10 7

(8)

8. Effekter (efter projektperioden)

Resultater (effekter)

Programfastsatte resultater Overført màltal Efter projektslut Sum

(effekter) (efter projektperioden)

3B 2 Antal deltagere 70 0 70

der gennemforer indsiusningsforlob

3B.3 Antal deltagere 24 0 24

beskæftiget socialøkonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen

3B.4 Antal deltagere i 24 0 24

beskæftigelse herunder som selvstændige, umiddelbart efter deltagelsen

3B.5 Erhvervsinaktive 48 0 48

deltagere, der er i gang med at søge arbejde Umiddelbart efter deltagelsen (antal fuldtidsjobs)

3B.6 Antal deltagerei 0 - 0

beskæftigelse. herunder som selvstændige, 6 maneder efter deltagelsen

Noter:

Anoocr[D: I646 \‘crsion: 1— Dato: 20. Oktober 2020—10:10 8

(9)

9. Uddybende projektbeskrivelse

Under “Uddybende projektbeskrivelse” beskrives projektets effekter, output og aktiviteter mv. i tekstform.

Den uddybende projektbeskrivelse skal supplere/uddybe projektets målbare indikatorer (6.

Hovedaktiviteter, output og effekter (i projektperioden)), jf. hovedmenuen.

Projektet skal være gennemarbejdet på ansøgningstidspunktet, med tydeligt udgangspunkt i de effekter, som følger af valgt program og prioritetsakse mv.

Det forudsætter, at du som ansøger/tilsagnsmodtager har en klar, konkret og sammenhængende ide om de effekter, som ønskes opnået med projektet.

Endvidere forudsætter det, at du har en klar, konkret og gennemarbejdet ide om, hvordan projektets enkelte aktører og vigtigste aktiviteter (hovedaktiviteter) bedst muligt kan bidrage til realiseringen af de opstillede effekter.

Beskrivelsen i de nedenstående punkter A. til G. skal som helhed afspejle en (eller flere) effektkæde(r), hvor valgte aktører og hovedaktiviteter i forening leder frem til den bedst mulige opnåelse af de umiddelbare output samt den endelige realisering af de ønskede effekter.

Beskrivelsen skal omfatte en klar stillingtagen til de kritiske antagelser i effektkæden, som projektets gennemførelse beror på. Beskrivelsen skal være så præcis og udtømmende, at det er muligt

for Erhvervsstyrelsen at foretage en reel risikovurdering af projektet. Projektets aktiviteter m.v.

skal endvidere være dokumenteret virksomme (evidensbaserede) i.f.t. de opstillede effekter.

Dokumentationen kan eksempelvis bero på videnskabelige studier eller andre projekterfaringer etc. Er der ikke dokumenterede erfaringer at henvise til, skal effektkæden sandsynhiggøres meget klart.

A. Uddybende beskrivelse af projektets hovedaktiviteter (Max 12.000 karakterer -se hjælpetekst):

Formålet mccl projektet er at skabe fle småjob der leder til varig ordinær beskæftigelse igennem en mobiliserende samskabelsesproces mellem virksomheder, borgere og beskæftigelsessystemet.

Ambitionen er at nytænke vejen frem til ordinær beskæftigelse for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Folgende forhold er styrende for projektet:

• Et af projektets styrker er den bærende præmis om, at det skal være lokalt forankret og tage afsæt i de aktuelle lokale jobåbninger og i brancher med mangel på arbejdskraft.

2. Fokus på “småjobs’, og arbejde j sävel borgerens som virksomhedernes motivation for at indgå i ansættelser på lavt timetal. Der er evidens for, at tilknytning på få ugentlige timer til arbejdsmarkedet skaber den motivation og det selvværd, der er fundamentet for efterfolgende mere reel tilknytning til arbejdsmarkedet

3. Sikre en projektindsats der arbejder med parallelle og integrerede forlob. Indsatserne i projektet opbygges sådan, at kompetenceloft af de ledige borgere aldrig må stå i vejen for virksomhedsrettede indsatser, men kan foregå samtidig med småjobs i virksomheden.

4. Projektet skal afprove. hvordan udvalgte socialokonomiske virksomheder kan bidrage som en konkret genvej til et efterfolgende ordinært joh.

5. Projektet vil arbejde helhedsorienteiet med beskæftigelsesindsatsen. Samtlige ressourcer hos og omkring borgeren inddrages og partnerkredsen rummer kornpetencer hele vejen rundt om boreren.

AnsogeriD: I64( - \‘rsion: I— Dato: 20. OLtober 2020-10:10 9

(10)

Målgrupper

Projektet adresserer tre målgrupper: I) Kvinder med ikke vestlig baggrund 2) øvrige

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. som ikke har haft gavn af eksisterende initiativer, f.eks.

“Flere sbi med” samt borgere i ressourceforlob 3) Borgere under ordningen Socialt Frikort.

De tre målgrupper relaterer sig tæt til tre af de fem udpegede grupper under Socialfonden, nemlig:

I) Personer i ressourceforløb:

2) Udsatte kontanthjælpsmodtagere, herunder unge og indvandrere

3) øvrige udsatte personer langt fra arbejdsmarkedet: Særligt målgruppen for Socialt Frikort.

Projektets metoder og model ler

Projektet vil udvikle og afprøve nye metoder til stolte i overgangen fra beskæftigelsesindsatsens tilbud i jobeenterregi til at medarbejderen er fastholdt i varig ansættelse i en virksomhed. Der arbejdes med tre modeller:

Model I: Virksomhedskonsulenten i jobcenteret og borgeren finder en relevant virksomhed.

Derefter aftales med virksomheden, om der er særlige kompetenceloft, der skal gennemfores.

Indsatsen kan både iværksættes forud for

-

eller sideløbende med ansættelsen. Den oplæringsansvarlige kollega i virksomheden deltager på et “buddy” træningsforlob, og

oplæres i at sikre en god onboarding. herunder at arbejde med kulturforståelse, sprogbarrierer, vanskelige samtaler. Virksomhedskonsulenten fortsætter som mentor for kandidaten i opstarten.

Jobcenteret giver denned ikke slip på kandidaten, men fastholde relationen i op til 6 måneder.

Afslutningsvist er det ambitionen, at kandidaten fortsætter sine løntimer i virksomheden på ordinære vilkår.

Model 2: Minder om model i bortset fra, at der inddrages en socialokonontisk virksomhed som “trædesten” i overgangen til virksomheden. Den socialokonomiske virksomhed vil bistå med faglig oplæring og introduktion til arbejdspladskultur etc. Ved overgang til ordinær virksomhed kan det for hver enkelt kandidat vurderes, om det er virksomhedskonsulenten eller en kontaktperson fra den soeialokonomiske virksomhed, der skal have mentorfunktioner og bidrage til at sikre god onboarding. Foriobet i en socialokonomisk virksomhed vil variere fra 3-6 måneders varighed. Se eksempel på et forløb hos Kaffe Karma i bilag.

Model 3: I tilfælde hvor det ikke har været muligt at matehe borgeren til en relevant virksomhed, bliver klyngenetværket inddraget. Det giver mulighed for, at virksomhedskonsulenten fra

jobcenteret og kandidaten sammen kan udarbejde en præsentation af kandidaten, og at

virlcsomhedsnetværket påtager sig at hjælpe med at skaffe det rette startjob nogle ti timer om ugen til en start.

AnsogerlD: 1646- Version: 1-Dato: 20. Oktober 2020-10: 10 10

(11)

For alle de tre modeller gælder, at forløbet er en samskabelsesproces. hvor jobcenter. virksomhed, civilsamfundet og vidcnpartnere sammensætter forløb, der netop passer til den enkelte borger.

Der er fokus på at finde det rette match, sammensætte det rette kompetenceforlob og planlægge forløbet fra det første “småjob” videre mod ordinær beskæftigelse.

Professionshøjskolen Absalon beskriver i opstarten af projektet målgruppespecifikke

indsatsmodeller, så indsatsen målrettes målgruppernes behov og forudsætninger, samt inddrager relevante offentlige, private og frivillige samarbejdspartnere. lndsatsmodel lene justeres løbende.

Projektets aktiviteter og tværgående spor

Aktivitet I: Screening, rekruttering og matchniaking mellem udsatte borgere og virksomheder Screening og rekruttering af udsatte borgere og virksomheder

I alt identificeres og rekrutteres 120 borgere. Roskilde kommuneiiobcenteret står for at

identificere borgere inden for de tre valgte målgrupper. Hver borger der henvises til projektet ledsages af en profil udtrukket fra det eksisterende beskæftigelsessystem. Der skal identificeres virksomheder (kommercielle

+

socialokonomiske) til projektet. og som har den rette profil.

De kommercielle virksomheder skal tilhøre brancher med mangel på arbejdskraft. Der skal identificeres 20 kommercielle og 5 socialokonomiske virksomheder. På baggrund af rekruttering

af borgere og virksomheder etableres match.

Aktivitet 2: Design, test og gennemførelse af forløb

Borgere, der henvises til projektet, bliver inkluderet i forløb, hvor de sammen med en

jobformidler fokuserer på aficlaring omkring motivation og barrierer for tilknytning

til arbejdsmarkedet. Roskilde Jobcenter er med i STAR projektet “Flere skal med 2”.

lndsatsgruppen her er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Succeskriteriet er, at 20% af indsatsgruppen opnår lønnede timer eller kommer i uddannelse. Pr. I. oktober lå Roskilde Kommune på 15,6%. Dette projekt vil oge ambitionsniveauet med en nyskabende tilgang og har en ambition om, at hver tredje borger i indsatsgruppen kommer i lontimer. Dertil vil projektet udvide målgruppen. så flere får mulighed for at medtages i de nye jobskabende aktiviteter.

Et vigtigt led i forlobet er at skabe match mellem en udsat borger og en virksomhed

det kan være en kommerciel virksomhed eller en socialokonomisk virksomhed alt efter resultatet af den indledende afidaring.

Derefter mødes borgeren, jobcenteret, virksomheden og repræsentanter fra eventuelle institutioner, som leverer skræddersyede tiltag. Sammen udarbejdes en plan for borgerens kommende forløb. Nogle forløb vil foregå mellem borgeren og en kommerciel virksomhed samtidig med kompetenceopbygning, andre forløb har en socialøkonomisk virksomhed mellem

AnsogeriD: 1646-Version: 1- Dato: 20. Oktober 2020-10:10 11

(12)

borgeren og den kommercielle virksomhed, som vil gøre borgeren klar til det næste skridt i en kommerciel virksomhed. Forlobene kan vare ml. I og 6 mdr. afhængig af målgruppen.

Opsamling og re-design

Som en løbende proces samles op på læring og erfaringer i de forste forlob. Ved afslutningen af en periode periode afsættes ca. en måned til intensiv fokus på læring og eventuel justering eller re-design.

Aktivitet 3: Etablering og udvikling afklyngenetværk

Der etableres et klyngenetværk af relevante og interesserede aktorer i projektet. Deltagerne kan både være virksomheder, erhvervsfremmeaktorer, organisationer og myndigheder.

Fæl lesnævnerne skal være at der er tale om aktorer, der har et ønske om at bidrage med

småjohs til udsatte borgere gennem nytænkning af arbejdsfunktion og hvor de ønsker at tage et samfunclsansvar. Netværket har flere vigtige funktioner i projektet. Det skal være fra netværket at der kommer en “pulje” af småjobs. som kan tilbydes pr jektets udsatte borgere. Det skal også være i netværket. at gode erfaringer udveksles og koncepter omkring buddy-ordninger.

sidenhandsoplæring samt udvikling af en ambassadør rolle hvor virksomhederne på tværs af brancher oplærer hinanden i at tilgå og fastholde de nye ansatte.

Netværket skal bestt af både socialokonomiske virksomheder og virksomheder, som gennem vorkshops, arrangementer og moder hjælper og udvikler hinanden til at imodekomme og fastholde borgerne. Neiværket og virksomhederne skal være hinanden trædesten - og ses som en del af hinandens værdikæde. Oplæres man eksempelvis i en socialokonomisk virksomhed med hygiejne certifikater mv. ender man måske hos klimaks rengøring i ordinært job. Endelig muliggør netværket at der kommunikeres til alle aftagerne af de udsatte borgere på én gang.

hvilket er en enkelt og effektiv måde at træne aftagerne i projektet på.

Der afholdes i alt seks netværksmoder i hele projektperioden.

Individuelle moder med netværkets aktorer

Foruden netværksmoderne afholdes også individuelle moder med netværkets deltagere med fokus på: Behovsafklaring. kompetencekrav, train—the—trainer koneept. buddy— og ambassadorordning.

Tværgående spor 1: Projektiedelse

Administration af projektets ressourcer. Overordnet sikring af projektleveraneer, afrapporteringer og intern kommunikation, afholdelse afprojektmøder. Projektiedelsen varetages af CORO Co- Jah Roskilde.

Ansogeriø: 1646 \‘crsion: 1- Dato: 20. Oktobcr2020-10: 10 12

(13)

Tværgaende spor 2: Opsamling, læring og forankring

Forat sikre tværgiende læring i projektet arbejdes med systematisk opsamling af viden i hele projektforlobet. Opsamlingen gennemfores som en proces, hvor projektteamet samles hvert halve år til en statuspå projektet og drøftelse af eventuel justering afindsatsen.

Tværgående spor 3: Kommunikation og formidling

Projektets vil løbende kommunikere om delresultater fra projektet. Der vil blive udarbejdet en casesamling med inspirerende eksemplerpå succesfulde genveje til varig beskæftigelse.

Afslutningsvis bliver den nye model formidlet elektronisk. Yderligere bliver der lohende kommunikeret via hjemmesider. sociale medier, workshops og en afsluttende konference.

De konkrete produkter og metoder der udvikles og afprøves i projektet

• Der udvikles erfaring med en ny funktion, hvor virksomhedskonsulenterne i jobeenteret ikke slipper kandidaten ved overgang til virksomhed, men fastholder kontakten i en mentorfunktion.

Virksomhedskonsulenten understottes afandre aktorer fra projektet, (ler “bærer” indsigt med til deres organisationer og bidrager til en stromlinet beskæftigelsesindsats. Erfaringen herfra kan deles med andre aktorer (jobcentre, videninstititioner. virksomheder mv.) i landet. og implementeres som et element i beskæftigelsesindsatsen.

2. Der udvikles og afjroves uddannelsesforlob for “virksomhedsbuddies” og amhassadorrollen.

Fokus p at kunne modtage kandidatermed udfordringer, der fordrer en vis rummelighed i den ansættende virksomhed, og oplænng af kandidaten i den konkrete virksomheds kultur.

Dette forløb udvikles og gennemføres i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og vil kunne deles med resten aflandet. Det vil kunne beskrives som et AM U—ml, så fremtidig uddannelsesaktivitet vil være omfatter afAMU ordningen, herunder med lontilskud etc.

3. Der opnås konkrete erfaringer med s oeialokonomiske virksomheder som trædesten og som bindeled mellem johcenter og kommercielle virksomheder. Erfaringer og anbefalinger til sådan et set-up vil efterfolgende kunne deles med øvrige socialokonomiske virksomheder ogjobceiti•e.

4. Der udvikles konkrete erfaring med udvikling og drift af et lokalt klyngenetværk omkring det rummelige arbejdsmarked. diversitet og CSR-indsats. Disse erfaringer vil efterfølgende kunne deles bredt blandt kommuner, lokale erhvervsforum mv., så lignende netværk kan etableres andre steder i landet.

5. Der udvikles målgruppespecifikke modeller, der tager afsæt i målgruppernes behov og forudsætninger samt samarbejde med specifikke offentlige, private og frivillige

samarbejdspartnere. Modellerne kommunikeres til andre kommuner og praktikere gennem proj ektets arrangementer og undervisning.

Ansoeerl D: 1646-Version: I- Dato: 20. Oktober 2020-lO: 10 13

(14)

B. Uddybende beskrivelse af projektets output (se hjælpetekst):

Der vil blive rekrutteret 20 udsatte borgere til projektet. Yderligere vil (ler blive rekruttcret 20 kommercielle og mindst 5 socialokonomiske virksomheder.

C. Uddybende beskrivelse af projektets effekter (se hjælpetekst):

Projektet vil realisere folgende effekter inden for projcktperioden, eller umiddelbart efter projektets afslutning:

Antal deltagere der gennemfører indsiusningsforlob: 120.

Antal deltagere beskæftiget i socialokonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen: 24.

Antal deltagere i beskæftigelse, herunder som selvstændige, umiddelbart efter deltagelsen: 24.

Antal erhvervsiriaktive deltagere, der er i gang mcd at søge arbejde umiddelbart efter deltagelsen:

48.

Effekter p længere sigt:

Antal deltagere i beskæftigelse, herunder som selvstændige, 6 nvmeder efter deltagelsen: 36.

Effekter hos virksomhederne:

Virksomhederne forventes som følge afindslusning afnye medarbejdere at fi oget omsætning, øget eksport og generelt en stærkere position i markedet.

0. Uddybende beskrivelse af projektets aktører, deres kompetencer og deres samarbejde (se hjælpetekst):

Projektorganisering og rollefordelingen i partnerkrcdsen

I projektet etableres en styregruppe bestäende af partnerkredscn og som har det overordnet ansvar for, at projektet gennemføres inden for de rammer, som er beskrevet i projektbeskrivelsen. lIertil oprettes en arbejdsgruppe som besttr afde partnere, derer med til at udvikle og gennemføre forlobene for borgerne.

Beskrivelse af projektets partnere

CORO, Co-lab Roskilde

AnsogerlD: 1646 Version: I Dato: 20, Oktober2020—10:10 14

(15)

CORO Co-lah er projektets hovedansoger og overordnet projektleder samt facilitator, som er med hele vejen for at sikre koordinering og leverancerne i projektet. CORO vil være ansvarlig for etableringen af styre— og arbejdsgruppen og efterfblgende varetagelsen af disse under hele projektet. CORO, vil varetage dialogen med og invitere virksomhederne samt opbygge og drive klyngenetværket. Derudover står CORO for kommunikation samt formidling. CORO vil planlægge samt koordinere moder, workshops og andre arrangementerne som vil bidrage til udbredelsen af den nye beskæftigelsesmodel. I lobet afprojektperioden formidles projektet via hjemmesider. nyhedsbreve og fysiske arrangementer hvor aktorer både fra det offentlige

kommuner, videninstitutioner, virksomheder og borgere modes på tværs for at blive bekendt med samt være med til at kvalificere modellen.

CORO Co-lab er innovationslaboratoriet. der er sat i verden for at skabe vækst. vi er stolte af.

Vi er en medlemsforening og klynge etableret i slutningen af2Ol 5 p initiativ af Roskilde Kommune og partnerkreds med det formål at skabe vækst og udvikling til gavn for samfundet.

Medlemmerne går på tværs af brancher og tager i Iellesskab et samfundsansvar ved at gennemfore forskellige innovationsprojekter.

CORO Co—lah har erfaring med at forbinde beslutningstagere. drive udviklingsprojekter og give adgang til events og testplatforme. Vi hruer nye metoder, stsom design—thinking, brugerinvolvering og crowdsourcing, og tænker altid på tværs af organisationer og fagligheder.

s nye losninger og forretningsmodeller skabes. Sekretariatet anses som nogle ekstra innovationsressourcer i en form for ekstern udviklingsafdeling. hvor medlemmerne også kan trække på hinandens ressourcer. I fællesskab udvikles. atroves og realiseres innovative losninger, (ler ikke er mulige at skabe alene. Vi identificerer muligheder, indgir i nye relationer og innoverer for at lose samfundsmæssige udfordringer sammen med aktuelt 48 medlemmer, som består af offentlige organisationer, private virksomheder og videninstitutioner. \/i innoverer mcd afsæt i Danmarks mange ressourcer og testplatforme og skalerer op globalt.

CO RO-sekretariatet og bemand ing

CORO-sekretariatet har kontor i Roskilde p Erhvervsakademiet Zealand, og består pt. af 6 fuldtidsmedarbejdere. der alle er erfarne projektledere ± i studentermedhjælper. Der vil i

forbindelse med projektets gennemforsel blive etableret et dedikeret og stærkt team i CORO Co—

lab til at udfore (le skitserede aktiviteter. Teamet vil bestå af projekt— og forretningsudviklere.

som vil have ansvaret for at sikre gennemfors el af projektet ogen kommunikations- og eventansvarlig til sikring af udbredelse og forankring.

Proj ektadmin istrati on

CORO. Co-lah Roskilde ønsker at uddelegere projektadministrationen til Zealand som i tæt samarbejde med projektledelsen vil varetage denne. På denne måde optimeres ressourcerne bedst og der forefindes en besparelse herafi projektet.

Ansoeril): 1646 - Version: 1- Dato: 20. Oktober 2020-1(1:10 15

(16)

Roskilde Kommune - Jobcenteret

Roskilde Jobeenter har som myndighed og udførertil forniil at slotte ledige borgere på deres vej ind på arbejdsmarkedet. Jobcenteret har ansvaret for alle grupperaf ledige, uanset om de er jobparate eller m vurderes at være langt fra arbejdsmarkedet Joheenteret er i øjeblikket en del af projektet: Flere skal med 2, hvor der er fokus på løntimer i form af småjob. Der er bl.a.

erfaringerne herfra, (ler peger på yderligere tiltag, der med fordel kan afprøves, for at sikre endnu flere lediges tilbagevenden til arbejdslivet.

i obeenterets rolle i proj ektet

Joheenteret skal i projektet stå for at matehe de rette borgere til projektet, jobformidlerne vil være udførende på en række af opgaverne og samtidig sikrer jobeenteret. at lovgivning og regler overholdes.

Erhvervsakademi Sjælland (navneændring) Zealand

Zealand (Erhvervsakademi Sjælland) udbyder korte og mellemlange uddannelser inden for teknisk—naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fugområder. 1-lovedvægten ligger på merkantile. IT relaterede og tekniske (produktion og proces. byggeri og anlæg. jordbrug) uddannelser særligt rettet mod (let private erhvervsliv. Zealand er praksisorienteret og forsker og uddanner inden for bla. byggeri. ft)devareproduktlon. IT. handel og logistik. Zealand er tæt knyttet til det regionale erhvervsliv gennem projekter og praktikker. som kobler undervisning direkte med virksomhedernes problemstillinger. Igennem en direkte praksisorienteret

undervisning og et omfattende virksomhedssamarbejde har Zealandel stort og indgående kendskab til at bidrage i løsningen at’ konkrete problemslillinger.

Den praksisnære profil betyder, at Zealand’s undervisere, forskere og studerende har erfaringer, (ler kan benyttes til at forsyne (let regionale arbejdsmarked med mennesker til at løse konkrete probleinstillinger. I en række brobyggende samarbejder, fungerer Zealand desuden som direkte bindeled og partner mellem virksomheder og et større marked (eksempelvis inden for rammerne af Food Netvork). Ud over forsyningen af kvalificeret arbejdskraft gennem uddannelse har Zealand stledes en ambition om at være aktor i løsningen af regionale samfundsudfordringer.

Zealands rolle i projektet

I projektet vil Zealand bidrage med projektadministration i samarbejde med projektledelsen i hele

projektperioden.

ZBC

ZBC er en af Danmarks største erhvervsskoler. Vi udbyder mere end 40 forskellige

erhvervsuddannelser, og har efter— og videreuddannelse inden for mange brancher. Som stor erhvervsskole er det vores primære mission at bevare bredden i uddannelsesudbuddet og have

Ansoeerl D: 1646 ‘version: I Dato: 20. Oktober 2020- 0:10 16

(17)

en høj kvalitet i uddannelserne. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den individuelle elev og kursist, men vi lægger vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fllesskab i løbet af deres uddannelse. Vi er placeret bredt i 8 byer på Sjælland. Vores afdeling i Roskilde ligger på Maglegårdsvej 6-101 midt i Campus Roskilde, Sydbyen.

ZBCs rolle i projektet

ZBC forventer at kunne bidrage til projektet ved at understotte og uddanne borgerne i forhold til de kompetencer arbejdsmarkedet generelt eftersporger og samarbejdende virksomheder specifikt. ZBC har stor erfaring med at målrette forløb specifikt til virksomheder, og ligeledes at uddanne til erhvervslivet. At projektet udføres på tværs afsektorerne offentlig institution, vidensinstitutioner, private virksomheder og social økonomiske virksomheder giver en ny og interessant model, hvor ZBC kan bidrage med sigte på de målrettede forløb for borgerne og tilknytningen til erhvervslivet gennem opkvalificering afkompetencer. ZBC Roskilde vil derfor arbejde for at samarbejdet på tværs afpartnerne bliver en succes og vil være medvirkende til formidling og forankring af indsatsen.

ZBC Roskilde vil være medvirkende til at iværksætte og afholde ekstraordinære og særlige tilrettelagte faglige forløb for borgerne i projektet, som kan bidrage til kontakten til

virksomheder, og som imødekommer de kompetencer som virksomhederne eftersporger. Vi forventer at kunne tilbyde forlob der er skæddcrsyede inden for følgende brancher:

Service/rengoring: Fler forestiller vi os at borgerne kan få tilknytning til selvstændige

virksomheder og offentlige virksomheder, som eftersporger professionel tilgang til rengoring.

hygiejne, kontorservice, samt lettere madlavning.

Vasken: Her forestiller vi os at borgerne kan få tilknytning til storvaskerier og beslægtede brancher fx ved at blive opkvalificeret i arbejdsprocesser i branchen, som institutionsvask, betjening af kunder, miljø og bæredygtighed.

SOSU: Her forestiller vi os at borgerne kan få tilknytning til plejehjem og hjemmepleje og få kompetencer inden for omsorg. sundhed, praktisk hjælp i hjemmet. samt det at arbejde med syge og handicappede mennesker.

Kokken/Fødevarevirksomhed: Har forestiller vi os at borgerne kan få tilknytning til mindre og større private og offentlige virksomheder, samt social økonomiske virksomheder, der

efterspørger kompetencer inden for fodevarehygiejne, madlavning, catering, delikatesse og viden om ernæring.

Procesindustri: Her forestiller vi os at borgerne kan få tilknytning til private virksomheder, der eftersporger folk til industrien. 1k procesoperator-egenskaber, så som styring og regulering af produktionsanlæg, og en generel intro til procesindustrien.

ZBC vil indgå med partnerne om at screene, hvad den enkelte borger mangler af konipetencer for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet.

AnsogeriD: 1646- Version: I- Dato: 20.Oktober2020-10:10 17’

(18)

ZBC deltager i følgende projektaktiviteter

ZBC deltager i aktivitet i., 2. og 3. gennem hele projektforlobet ift. atklaring af, hvad borgeren har brug for af kompetenceloft og hvad virksomheden efterspørger. ZBC kan gå i dialog med virksomheder og borger for at skræddersy de kompetenceforlob den enkelte borger har brug for.

RUC

Roskilde Universitet ser sig selv som ‘universitet i virkeligheden’ med den fornemmeste opgave at indgå i nyskabende samarbejder med aktører udenfor universitetsverdenen. RUC skaber den læring, viden og problemløsning, som flytter samfundet fremad. RUC’s 9000 studerende bruger halvdelen af deres studietid på at lave losningsorienterede projekter. Og rigtig mange af disse projekter bliver lavet i

tæt

samspil med private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer.

RIJC’s forskning er karakteriseret ved sin hoje anvendelighed, netop fordi forskningen på RUC er problemorienteret og baseret på virkelige problemer, i samarbejder

med

en bred vifte af relevante aktorer og

med

fokus på rammebetingelserne i samfundet. RUC’s losningsorientrede forskning resulterer ofte i holistiske og systemiske løsningerne, som gør implementeringsprocessen nemmere og mere effektiv.

RUC’s mile i projektet

I projektet: “Varig tilknytning til arbejdsmarkedet-

ny helhedsorienteret model” skal der arbejdes med en beskæftigelsesmodel. som skaber en rod tråd mellem virksomheder, kommunen,

uddannelsesinstitutioner og civilsamfund i bestræbelsen på at skabe beskæftigelse for personer på kanten af arbejdsmarkedet. RUC bidrager til den forskningsmæssige understøttelse

og kvalifleering af projektet. Vores særlige fokus er på opkvalifieering og forbedring af de modesituationer, som er involveret i beskæftigelsesindsatsen, såsom mødet mellem socialrådgiver og borger på jobeentret, modet mellem borgeren og virksomheden, og modet mellem kommunen og andre aktorer i beskæftigelsesindsatsen.

Roskilde Universitet og lektor

Louise

Tranekjær har mange

års

erfaring med projekter om:

• integration på arbejdsmarkedet

• kommunikation mellem virksomheder, jobkonsulenter og borgere med anden etnisk baggrund

• mangfoldighedsledelse og dialog på ‘mangfoldige’ arbejdspladser.

Louise Tranekjær vil deltage konkret i udviklingsarbejdet om opkvalifieering afborgeren, sagsbehandleren og virksomheden. Formålet er sikring af kompetence- og motivationsaflclaring, samt forberedelse af borger og virksomhed på de kulturelle, sociale og sproglige møder som integrationen og fastholdelsen af udsatte borgere indebærer.

AnsageriD: 1646- Version: 1- Dato: 20.Oktober 2020-10:10 18

(19)

Professionshojskolen Absalon

Absalon er professionshojskolen i Region Sjælland. Absalon har 750 medarbejdere. 8.500 fuldtidsstuderende og 3.500 i efteruddannelse.

Absalons målsætning er at uddanne hojt kvalificerede fagprofessionelle, der kan garantere bøje standarder i både den offentlige og private sektor. Absalon arbejder for konstant at styrke kvaliteten af de videregående uddannelser og i professionspraksis. Absalon vil gøre deres uddannelser og ovrige aktiviteter synlige og tilgængelige i regionen og øge samspillet med centrale regionale, nationale og internationale aktorer.

Tæt på praksis

Absalons uddannelser og faglige miljøer ligger primært inden for de pædagog-, social—, sundheds—

og lærerfaglige områder. Absalon har endvidere et spirende bioteknologisk miljø i tilknytning et nyt diplomingeniorudbud i Kalundborgsamt et fagligt miljø omkring leisure management—

uddannelsen, der bla. arbejder med oplevelsesdesigns og regional attraktivitet. Absalon er organiseret i faglige centre. (ler samler uddannelsesopgaverne med praksisrettede forsknings— og udviklingsaktiviteter. I fagmiljoerne er (ler dermedtæt kobling mellem uddannelse og forskning.

herunder rige muligheder for direkte involvering af studerende. Fagmiljøer og uddannelserne p Absalon er nært forbundet med en praktisk virkelighed gennem tæt samarbejde med de professioner og praksisfelter. vi uddanner til i form af bla. praktikforlob og fælles forsknings og udviklingsaktivitcter.

Fremtidens uddannelse og praksis

Absalons uddannelser og faglige miljøer arbejder ud fra bedste forsknings- og praksisviden. og er kontinuerligt orienteret mod den nyeste relevante viden og fremtidens praksis, herunder via Absalons egne forsknings- og udviklingsaktiviteter. Således baseres udviklingen af Absalons aktiviteter p tæt samarbejde med praksis om nuværende og fremtidige behov forviden.

kompetencer og løsninger. Praksissamarbejdet omfatter både offentlige aktorer og private virksomheder saint involvering afAbsalons forskere. undervisere og/eller studerende i kortere og længere forløb. Absalon tilbyder dermed sine samarbejdspartnere muligheder på forskellige niveauer for atf udviklet og kvalificeret egen praksis, serviceydelser og produkter gennem samarbejdsaktiviteter mccl kompetente fagmiljoer og uddannelser.

Absalons rolle i projektet

Absalons indsats i projektet er etableringen al’ målgruppespecifikke indsatsmodeller samt varetagelsen af den systematiske opsamling med henblik på løbende justering af indsatsen.

Det indebærer indsamling af viden undervejs i projektet og gennemførelse af arrangementer i projektkredsen. hvor, der er fokus på læring og redesign. Herunder ses eksempler på opgaver, der vil blive varetaget af Absalon:

AnsoujI): 1646- Vcrsion: 1- Daic: 20. Oktober 2020-Ib: 10 19

(20)

Etablering afindsatsmodeller: Flere unden’isere og forskere fra socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon har indgående viden og kendskab til metoder, tilgange og redskaber, der kan bringe forskellige grupper af udsatte borgere i uddannelse og job. Denne viden vil blive bragt i anvendelse ved skabelsen af tre indsatsmodeller en for hver målgruppe.

De målgruppespeeifikke indsatsmodeller vil være tilpasset måigruppernes specifikke behov og forudsætninger, de mest relevante brancher og virksomheder samt de vigtigste aktorer omkring denne målgruppe (aktivitet 1,2 og 3).

Redsign afindsatsmodeller: I afslutningen af hver periode vil medarbejdere fra

socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon lave tre fokusgruppeinterviews, hvor dci samler jobeentermedarbejdere, virksomheder og relevante andre aktorer og undersøger styrker og svagheder ved indsatsmodellerne. De i alt 6 fokusgruppeinterviews vil ske på

grundlag af semistrukturerede kvalitative interviews med 2 borgere for hver målgruppe samt en sporgeskemaundersogelse blandt alle projektets borgere, virksomhede, sagsbehandlere og faste samarbejdspartnere (eks. VUC, socialafdeling m.fl.). De i alt 12 borgerinterviews og sporgeskemaeme vil blive struktureret med henblik på, at respondenterne kan give udtryk for deres oplevelse af styrker og svagheder ved indsatsmodelleme. Viden fra interviews og spørgeskema samles og drøftes med projektpartnerne med henblik på justering af indsatsmodellenie.

Opsamling af resultater: I afslutningen afprojektperioden vil medarbejdere fra soeialrådgiveruddannelsen på Professionshojskolen Absalon lave 6 borgerinterviews og en sporgeskemaundersogelse og på den baggrund lave tre målgruppespecifikke

fokusgruppeinterviews (efter samme model som ovenfor), På baggrund at’ samtlige interviews vil der blive lavet en afsluttende rapport som samler både projektdeltagernes oplevelser og resultaterne fra projektet (hvor mange kommer tættere på arbejdsmarkedet målt vedbrug af progressionsværktojer og antallet af borgere i job og uddannelse). Den afsluttende rapport skal indeholde anbefalinger som kan benyttes i andre kommuner, der arbejder med de samme tre målgrupper.

Viden fra projektet om både den konkrete projektindsats og de mere generelle anbefalinger vil blive inkluderet på specielt socialrådgiveruddannelsen saint relevante efter- og

videreuddannelser for praktikere. Udviklingen afundervisningsforlobet vil ske gennem dialog med projektets partnere.

Roskilde Tekniske Skole

Beskrivelse af organisation/skolen Roskilde Tekniske Skole har ca. 3000 årselever og godt 400 ansatte. Størstedelen af skolens uddannelsesaktiviteter foregår i Roskilde. Skolen har også adresser (uddannelser, kursusaktivitet) i [long. Ringsted, Greve og København. Skolen tilbyder HTX, AMU og lang række erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne er skolens største aktivitet målt i antal elever og fordeler sig inden for hovedområderne Fødevarer, jordbrug og

AnsogeriD: 1646- Version: I- Dato: 20. Oktober 2020-10:10 20

(21)

oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Skolen er en del af Videnscenter for håndværk hæredygtighed. klimarenovering og byggeri.

Missionen for Roskilde Tekniske Skole erat uddanne selvstændige, reflekterende, fagligt nysgerrige og kompetente mennesker til gavn for arbejdsmarkedet og samfund. Roskilde Tekniske Skole er en bæredygtig skole, der hygger miljomæssig, social og okonomisk

ansvarlighed. Der er fokus på cirkulær ressourceudnyttelse ved at tænke kredsloh og minimering

af spild i hele værdikæden. Dette gælder i undervisningen og i den daglige drift af skolens bygningsmasse. Roskilde Tekniske Skole er UNESO verdensmålsskole.

Roskilde Tekniske Skoles rolle i og bidrag til projekt

Skolen har stor erfaring med uddannelse og kurser til arbejdsmarkedet. Skolen indgir ligeledes i partnerskaber med interesseorganisalioner, kommuner og Jobeentre om kompetenceudvikling af kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Skolen udvikler ligeledes arhejdsmarkedskurser for faglige udvalg inden for blandt andet byggeri og anlægshranchen. Skolens roller er at indgå i projektet med kompetencer, erfaring, netværk til interesseorganisationer og virksomheder.

Viden om lovgivning på uddannelses— og kursusområdet samt godkendelser til at afvikler kompetencegivende uddannelser og kurser. Til projektets gennemforsel kan Roskilde Tekniske Skole bidrage med korte uddannelser, kurser og individuel kompetenceafklaring. Endvidere kan skolens viden om erhvervslivet samt nuværende og fremtidige kompetencebehov mïilrette kompetenceudviklingen hen imod jobåbningerne i den gronne omstilling.

Roskilde Tekniske skoles ovrige projektaktiviteter

Skolen deltager i en række andre projekter og har mangeårig erfaring med projekter. Af projektportefoljen som relaterer sig til dette projekt kan nævnes:

Femern Forbindelsen som Vækstdriver, Regionalfonden inkl, midler fra Regional Udvikling til delprojektet lærlingelogistik

Styrket praktik i Region Sjælland, Erhvervsfremmebestyrelsen

- Fremtidens håndværker genanvender byggematerialer, Teknologipagten

- STEM-vejen til erhvervskompetence og og beskæftigelse Sjælland. Soeialfonden

CLAVIS

CLAVIS er en selvejende institution og almennyttig virksomhed, der udvikler og udbyderen bred vifte afuddannelsesydelser til forskelligartede målgrupper i både indland og udland. Som almennyttig virksomhedigangsætter CLAVIS desuden udviklingsprojekter i både indland og udland. herunder for EU Kommissionen. Alle udviklingsaktiviteter kommer kursister og samarbejdende arbejdspladser til gode i form afinnovative metoder ogteknologier til effektiv sproglæring. virksomhedsrettet opkvalifieering og integration i både arbejds- og samfundslivet.

Ansoeeri D: 1646- Version: 1- Dato: 20. Oktober2020-10:10 21

(22)

CLAVIS sigter således i hele sit virke på at opfylde sin mission oni at udvikle menneskers sprogfærdigheder og kompetencer. Det overordnede formål er at opkvalifieere vore kursister til at mestre kommunikative krav og situationer, som de moder i arbejdslivet og hverdagslivet i det danske samfund. Det være sig faglige, sociale og interkulturelle krav til den kommunikative og dansksproglige kompetence. Formålet er herved også at styrke integrationen af tosprogede borgere i det danske samfund, hvor dansksproglig og arbejdsrettet opkvalificering af

højeste kvalitet er vejen til dialog, anerkendelse og inklusion som ligeværdige medborgere i uddannelsessystemet. på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.

CLAVIS’s rolle i projektet

CLAVIS har undergået en forretningsmæssig og organisatorisk udvikling fra klassisk

sprogcenter til en moderne uddannelsesvirksomlied. Denne udvikling erresultatet af en målrettet strategi— og udviklingsplanlægning. Som har gearet virksomhedens organisation, kapacitet.

kompetencegrundlag og kvalitetssikring til ændrede krav inden for danskuddannelsesområdet såvel som til den generelle samfundsmæssige efterspørgsel efter fleksible og behovstilpassede uddannelsestilbud af højeste kvalitet, der målrettet kan imødekomme både virksomheders kompetencebehov ogborgeres opkvaliticeringsbehov. CLAVIS har blandt andet erfaring med at udvikle jobpakkeforlob for ledige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. På denne baggrund indgår C’LAVlS i partnerskabet som den partlier. der kan imødekomme behovet for at skabe målrettede og ftinktionstilpassede og læringsforlob for tosprogede borgere. der befinder sig i en udsat position i forhold til det danske arbejdsmarked. Det vil samtidig være læringstorlob.

(ler bygger p CLAVIS’ mangeårige viden og erfarmg fra behovstilpasset undervisning og vejledning med fokus på de individuelle læringsforudsætninger og dansksproglige læringsbehov.

CLAVIS vil bidrage til projektet med følgende forlobstyper:

I ) Opkvalificerencle kursusforlob for tosprogede deltagere - Branehedansk målrettet specifikke arhej ds funktioner

2) Mentor/mentee-forlob for virksomheds-body

v u c

Hfog VUC Roskildes vision er, at sikre at unge og voksne borgere, der ikke har en almen grunduddannelse, grundlæggende almene kvalifikationer eller en almen studieforberedende ungdomsuddannelse, kommer ind og tager den uddannelse, de har behov for.

o For at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse o For at styrke deres kompetencer i nuværende job

AnsogeriD: 1646 -Version: 1- Dato: 20. Oktober 2020- 0:10 22

(23)

o For at virksomheder lobende kan sikre, at deres medarbejdere har de rette. almene kvalifikationer.

lif og VUC Roskilde indgår i samspil med andre aktorer inden for uddannelse, beskæftigelse og erhvervsudvikling for at sikre, at vi er leveringsdygtige i de målrettedc fleksible

uddannelsesti ibud, som eftersporges af det omgivende samfund og borgere. Vi indgår ligeledes i strategiske alliancer og partnerskaher med aktorer, der er relevante at samarbejde mccl for at sikre fornoden opkvalificering og uddannelse med henblik på fremtidens uddannelses- og arbejdsmarked herunder andre uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, kommuner, herunder jobcentre.

VUC’s rolle i projektet

Som uddannelsesinstitution vil VUC bidrage til kompeteneeloft og opkvalificering af de enkelte borgere for at gøre dem mere parate til ordinær beskæftigelse.

E. En sammenfattende, kort og udtømmende beskrivelse af projektet (Max 2.500 karakterer -se hjælpetekst):

Varig tilknytning til arbejdsmarkedet ny helhedsorienteret model

Formalet med projektet er at skabe flere smjob (ler leder til varig ordinær beskæftigelse igennem en mobiliserende samskabelsesproces mellem virksomheder, borgere og beskæftigels essysteniet.

Ambitionen er at nytænke vejen frem til ordinær beskæftigelse for borgere på kanten af arbej dsmarkedet.

Projektets indsatsfelter

• Udsatte borgere der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet

2. Virksomheder itiden for brancher, der oplever mangel på arbejdskraft. inkl. socialokonomiske virksomheder

3. Aktorer i det eksisterende beskæftigelsessystem

Projektets aktiviteter og tværgående spor

Aktivitet I: Screening. rekruttering og matchmaking mellem udsatte borgere og virksomheder Aktivitet 2: Design, test og gennemførelse af forløb

Aktivitet 3: Etablering og udvikling af klyngenetværk Tværgående spor i: Projektledelse

AnsogerlD: 1646- Version: I- Dato: 20. Oktober 2020-1 0:10 23

(24)

Tværgaende spor 2: Opsamling. læring og forankring Tværgiende spor 3: Kommunikation og formidling

Proj ektets produkter og metoder

Der udvikles erfaring med en ny funktion, hvor virksomhedskonsulenteme i jobeenteret ikke slipper kandidaten ved overgang til virksomhed, men fastholder kontakten i en mentorfunktion.

Der udvikles og afproves uddannelsesforloh for “virksomhedsbuddies” og ambassadorrollen.

Der opnås konkrete erfaringer med socialokonomiske virksomheder som trædesten og som bindeled mellem jobcenter og kommercielle virksomheder.

Der udvikles erfaring mccl udvikling og drift af et lokalt klyngenetværk omkring det rummelige arbejdsmarked, clivcrsitet og CSR-indsats.

Der udvikles modeller, der tager afsæt i niålgruppernes behov og forudsætninger.

Projektets effekter

Der rekrutteres 120 udsatte borgere. 20 kommercielle og mindst 5 socialukonomiske

virksomheder til projektet. Folgende effekter vil blive realiseret inden for projektperioden. eller umiddelbart efter projektet.

120 deltagere gennemfurer indslusningsforloh

24 del tagere får beskæftigelse i socialokonomiske virksomheder umiddelbart efter deltagelsen 24 deltagere får beskæftigelse i kommercielle virksomheder umiddelbart efter deltagelsen 48 erhvervsinaktive deltagere er arbejdssogende umiddelbart efter deltagelsen.

På længere sigt er det målet, at 36 personer opnår ordinær beskæftigelse. De deltagende

virksomheder forventes som folge af indslusning af nye medarbejdere at få oget omsætning. oget eksport og generelt stå i en stærkere markedsposition som folge af deres projektdeltagelse.

F. Uddybendeom projektets additionalitet (se hjælpetekst):

Der er samlet set tre argumenter for, at projektet er additionelt ift. den indsats der allerede gennemføres for at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.

Projektet vil gennemføre en mere uddybende og håndholdt indsats for den enkelte borger end tilfældet er i den eksisterende indsats

AnsogerlD: 1646- Version: 1- Dato: 20. Oktober 2020-10:10 24

(25)

2. Projektet vil udvikle en model, hvor de kompetencer og erfaringer der eksisterer i de

kommunale jobcentre folger med borgeren længere end tilfældet er i den eksisterende indsats.

Johcenterkonsulenter “frikobes” således til at medvirke til en hndholdt indsats i dialog med repræsentanter fra virksomheden, fra uddannelses— og videninstitutioner og ovrige aktorer rundt om den udsatte borger

3. Der er tale om et udviklingsprojekt. hvor nye samarbejder og måder at skaffe smjohs i, proves af i et ambitiost setup. I)ette ville ikke kunne ske uden projektflnansieringen.

G. Udbudsregler/tilbudslov herunder markedspris og miljøhensyn ved offentlige indkøb (se hjælpetekst):

Som vanligt vil vi folge gældende regler og praksis omkring indhentning af tilbud og udbud.

Saledes sikres markeclsperspektiveringen.

AnsorID: I046 Version: 1— Dato: 20. Oktober2020—10:10 25

(26)

10. Lokal og regional forankring

Lokal og regional forankring (se hjælpetekst)

Projektet tager udgangspunkt i Region Sjælland hvor bade Roskilde Kommune og de andre partnere i projektet har deres virke. Virksomhederne som inddrages. vil hovedsageligt bestå af virksomheder, som ligger i og tæt på Roskilde Kommune for dermed at kunne drage nytte af den lokale forank ring projektet har. Projektet har fokus på de brancher, som har behov for arbejdskraft herunder bygge— og anlægsbranchen hvoraf flere jobs skabes i fremtiden grundet femern forbindelsen og andre store anlægsarbejder. Så selve projektet har udgangspunkt i det lokale for dermed at udvikle en losning, som har en gevinst p det regionale ved at virksomhederne formår at lofte opgaver, som de tidligere ikke kunne lofte i forbindelse med ordrer fra fx. det nye hyggeprojekt femern. Klyngenetværket vil yderligere være garant for stærk lokal forankring af viden og indsigt fra projektet.

Angiv i nedenstående tabel, hvordan projektets aktiviteter planlægges fordelt på erhvervshusgeografi

Erhvervsgeografi 0/

Bornholm 0

Fyn 0

Hovedstaden 0

Midtjylland 0

Nordjylland 0

Sjælland 100

Sydjylland 0

Total 100

I tekstfeltet nedenfor kan fordelingen af projektets aktiviteter beskrives i prosaform

11. Forenkling

Beskriv hvordan projektet vil bidrage til et mere enkelt og overskueligt erhvervsfremmesystem, bla. via koordinering, henvisninger og digtalisering.

Forenkling (max 1.200 karakterer-se hjælpetekst)

Erhvervsfremmebestyrelscn onsker at understotte beskæftigelsesindsatser, hvor aktorerne i beskæftigelsessystemet. viden- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmesystemet arbejder tættere sammen. Projektet har alle disse aktorer med og bidrager derved til forenkling via

videndeling og koordinering. Projektets partnere har et tæt samarbejde med andre aktorer i erhvervsfremmesystemet, bl. a. erhvervshusene. Projektpartnerne har al le bredt kendskab til andre tilbud, som kan være relevante at henvise virksomheder i projektet til. Feks. Digitale

AnsogerlD: 1646 Version: 1— Dato: 20. Oktober 2020-10:10 26

(27)

veje til vækst som ledes af ZEALAND. Roskilde Tekniske Skole er med i projektet ‘Temern forbindelsen som vækstdi-iver’ og Roskilde Kommune er med i pro ektet “Flere skal med 2”.

Der nedsættes en styregruppe i projektet, som sikre tæt dialog, hvor der er basis for at koordinere indsatsen med ovrige aktiviteter.

Projektgruppen har fokus pt at lette den administrative byrde internt i projektpartnerskabet og vælger at uddelegere administrationen til ZEALAND, Som forvejen har viden om socialfondsprojekter. Kommunikation vil foregtt digitalt og der bliver oprettes en projektside hvor alle værktojer, manualer mv. bliver gjort tilgængeligt.

12. økonomiske partnere i projektet

Tilsagnsmodtager (overført fra hovedmenuens pkt. 4 Stamoplysninger)

Navn CORO, Co-lab Roskilde

CVR nummer 37793132

CVR-P nummer 1021557923

Selskabsform Forening

Adresse Mag Iegårdsvej 2

Postnr. 4000

By Roskilde

Region Ikke tilgængelig

Branche (NACE kode)

Branche beskrivelse Andre organisationer og foreninger ian.

Telefon 31623217

Email karolina@corolab.dk

Samlet forventet antal af økonomiske partnere

Angiv nedenfor det samlede forventede antal af økonomiske partnere i projektet inklusiv tilsagnsmodtager (se hjælpetekst)

Antal 34

Vigtigste økonomiske partnere

Vælg nedenfor antal af vigtigste økonomiske partnere (max 4), udover tilsagnsmodtager (se hjælpetekst)

Antal økonomiske partnere 2 økonomisk partner(udover tilsagnsmodtager) (max 4)

AnsogeriD: 1646- Version: I Dato: 20. C)ktoher 2020-10:10 27

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Undersøgelsen af handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet i 2008 (Larsen og Høgelund, 2009) viste, at en stor del af de beskæftigede gerne vil arbejde sammen med en person med

Via en lineær regressionsanalyse finder vi, at udviklingen i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i region Syddanmark ikke har været statistisk signifikant forskellig

Ser vi på udviklingen i beskæftigelsesandelen for personer med handicap i forhold til personer uden handicap, kan vi konstatere, at be- skæftigelsesandelen i både Region Midt-

Figur 4.3 Beskæftigede over 65 år fordelt efter, hvor mange år de har haft deres arbejde, i alt og særskilt efter alder og efter, om man er lønmodtager eller selvstændig, 2017..

En bølge af avancerede teknologier, som giver nye muligheder til danske virksomheder - men også kan være en trussel for de virksomheder, som ikke får grebet de nye muligheder

Hvad er udbredelsen og organiseringen af klynger, hvad betinger virksomheders tilslutning til klynger og udbytte af deltagelsen i klynger og hvad er sammenhængene mellem

Årsagen til at gevinsten er lavere i denne figur end i figur 1 er, at i figur 2 er hele befolkningen taget med, og personer uden beskæftigelse får ikke nogen gevinst fra det højere

Umid- delbart får de herved en god start, men skal kalvene allerede ved 2-3 ugers alderen flyttes til en slagtekalveproducent, så er de høje mælkemængder ikke umiddelbart en