Virksomheder i klynger

(1)

Virksomheder i klynger

Deltagelse, organisering, udbytte og innovation

Th omas Schøtt, Ph.d., Lektor

Rapport 2010

Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Syddansk Universitet 6000 Kolding Kontaktoplysninger:

Ph.d., Lektor Th omas Schøtt Tlf. 65 50 14 58 E-mail: tsc@sam.sdu.dk

Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Syddansk Universitet 6000 Kolding

ISBN 978-87-91070-40-2

ThomasKlynger2010Sep_omslag_424x297.indd 1 13-10-2010 10:16:27

(2)

Virksomheder i klynger

Deltagelse, organisering, udbytte og innovation

Rapport

Thomas Schøtt, ph.d., lektor

2010

Institut for Entreprenørskab of Relationsledelse Syddansk Universitet, 6000 Kolding

(3)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 2

Virksomheder i klynger

Deltagelse, organisering, udbytte og innovation

af Thomas Schøtt, ph.d., lektor

Thomas Schøtt, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, 2010 Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning, CESFO

Syddansk Universitet Engstien 1

6000 Kolding

ISBN: 978-87-91070-40-2

Trykkeri: Syddansk Universitets trykkeri

Kopiering fra denne rapport må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og undervisningsministeriet

Denne publikation kan også ses på Internettet på adressen:

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ier_entreprenoerskab_og_relationsledelse

(4)

Forord

Formålet med denne undersøgelse er at gøre rede for udbredelsen og organiseringen af klynger, for virksomheders tilslutning til klynger og udbytte af deltagelsen i klynger, og for sammenhæn- gene mellem virksomheder deltagelse i klynger og deres innovation og vækstforventninger. Un- dersøgelsen baseres på en spørgeskemaundersøgelse af 876 virksomheder rundt omkring i Danmark.

Tak for medvirken i dataindsamlingen rettes til de ni samarbejdende erhvervskontorer og – organisationer fra Dansk Erhvervsfremmes medlemskreds: Billund Erhvervsfremme, Erhvervenes Hus Aabenraa, Erhvervskontoret Svendborg, Hedensted Erhverv, København Syd Erhverv, Næst- ved-egnens Udviklingsselskab, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, Udvikling Odense og Ud- viklingshuset Sjælland. Derudover takkes Dansk Byggeri Østsjælland, Greve Erhverv, Rødvig og omegns erhvervsforening, Køge Jobs & Society Forening, Robocluster, IT-Forum Fyn og Industri- gruppen Sønderborg for bidrag af kontaktoplysninger til undersøgelsen.

Dataindsamlingen støttedes af Dansk Erhvervsfremme, der sparrede i opstillingen af problematikken og formuleringen af spørgeskemaet, og som også indsamlede dataene ved et websurvey i foråret 2010. Tak herfor.

Analysen af besvarelserne og trykning af rapporten støttedes af RegX ved Syddansk Universitet.

Tak herfor.

For frugtbare diskussioner af analysen takkes Jakob Rothborg, Morten Mohr og Louise Petersen ved Dansk Erhvervsfremme, Lotte Langkilde og Christina Astrup Jørgensen ved RegX, samt Mads Bruun Ingstrup ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse.

Syddansk Universitet, efterårsjævndøgn 2010 Thomas Schøtt

(5)

(6)

Indholdsfortegnelse

Forord ... 3

Sammenfatning ... 7

Indledning: Virksomheders deltagelse i klynger i Danmark ... 9

Data: To lokale klynger og et ret repræsentativt udsnit af virksomhederne i Danmark ... 11

To lokale klynger: Organisering og udbytte ... 13

Organiseringen inden for klynger i Danmark ... 19

Virksomhedernes udbytte ved samarbejdet i klynger ... 21

Udbredelsen af klynger ... 25

Virksomheders tilslutning til klynger ... 27

Virksomheders innovation og deltagelse i klynger ... 33

Virksomhedernes vækstorientering og deltagelse i klynger ... 35

Konklusioner om virksomheders deltagelse og samarbejde i klynger i Danmark ... 37

Appendiks: Sammenligninger af udsnittet med alle landets virksomheder ... 38

Appendiks: Statistiske modeller ... 40

Appendiks: Spørgeskemaet ... 46

(7)

(8)

Sammenfatning

En klynge betegner en sammenslutning af virksomheder der samarbejder indbyrdes. Hvad er udbredelsen og organiseringen af klynger, hvad betinger virksomheders tilslutning til klynger og udbytte af deltagelsen i klynger og hvad er sammenhængene mellem virksomheder deltagelse i klynger og deres innovation og vækstforventninger? Disse spørgsmål besvares igennem en spør- geskemaundersøgelse af 876 virksomheder rundt omkring i Danmark. Noget under halvdelen af landets virksomheder deltager i sådanne klynger, men deltagelsen varierer blandt brancher.

Virksomheder er særlig tilbøjelige til at slutte sig til klynger hvis de er store, hjemmemarkedsorienterede og har en ung og veluddannet leder, og tilslutningen initieres ofte af virksomhederne selv, ofte af klyngerne og også ofte af tredjeparter. Samarbejdet i klynger faciliteres hyppigt af vidensinstitutioner og af erhvervsråd og væksthuse, og fokuserer især på produktudvikling og distribution, så relationerne blandt virksomhederne drejer sig ofte om fælles projekter. Virk- somhederne har derfor mest et langt tidsperspektiv i deres deltagelse i klynger, og oplever ofte betydeligt udbytte ved deltagelsen. Udbyttet er særlig stort i virksomheder, der selv initierede deres tilslutning, der er innovative, der samarbejder om kompetenceudvikling, der samarbejder i projektudvikling, der sælger til kunder inden for klyngen, men som ikke konkurrerer med andre i klyngen. Innovation i danske virksomheder fremmes åbenbart ved deltagelse i klynger, og fremmes især i klynger hvori samarbejdet faciliteres af vidensinstitutioner og af erhvervskontorer og væksthuse, og som samarbejder om produktion og distribution, og hvor fælles projektarbejde præger relationerne blandt virksomhederne i klyngerne. Vækstforventningerne påvirkes ikke synderligt af deltagelse i klynger, men er dog særlig høje i klynger hvori der samarbejdes om distribution.

(9)

(10)

Indledning: Virksomheders deltagelse i klynger i Danmark

En klynge betegner en sammenslutning af virksomheder som samarbejder indbyrdes for at skabe vækst. Sammenslutningen kan eksempelvis dele viden eller kapacitet. En klynge er således et netværk af strategiske relationer ud over traditionelle brancheforeninger og også ud over handel blandt kunder og leverandører.

Her skal redegøres for udbredelsen og organiseringen af klynger, for virksomheders tilslutning til klynger og udbytte af deltagelsen i klynger, og for sammenhængene mellem virksomheder deltagelse i klynger og deres innovation og vækstforventninger. Spørgsmålene er:

Hvordan organiseres klynger? Især:

o Initieres tilslutning til klynger af virksomheder, klynger og/eller tredjeparter?

o Faciliteres samarbejdet i klynger af vidensinstitutioner, erhvervsråd og/eller andre?

o Hvad er områderne for samarbejdet inden for klynger?

o Hvad foregår i relationerne blandt virksomheder inden for klynger?

o Hvad er barriererne for samarbejde inden for klynger?

Hvad er virksomhedernes udbytte af samarbejdet inden for klynger? Især:

o Er virksomheders tidsperspektiv i deltagelsen i klynger kortsigtet eller langsigtet?

o Er udbyttet typisk større end omkostningen ved at deltage i klyngerne?

o Ændrer deltagelsen virksomhedernes omsætning, indtjening, udgifter og ansatte?

o Får nogle virksomheder mere udbytte end andre ved deltagelsen?

o Hvordan er udbyttet afhængig af egenskaber ved virksomhederne i klyngerne?

o Hvordan er udbyttet i virksomhederne afhængig af egenskaber ved deres klynger?

Hvor udbredte er klynger? Især:

o Hvor hyppig, iblandt landets virksomheder, er virksomheders deltagelse i klynger?

o Hvor hyppig, i de forskellige brancher, er virksomheders deltagelse i klynger?

Hvad ved virksomheder afgør om de slutter sig til klynger eller forbliver udenfor? Især:

o Er virksomheders tilslutning afhængig af deres leders uddannelse og erfaring?

o Er virksomheders tilslutning afhængig af deres alder, størrelse, innovation, eksport?

Er virksomheder i klynger særlig innovative? Især:

o Er innovation i danske virksomheder fremmet ved deres deltagelse i klynger?

o Hvordan påvirkes innovation i danske virksomheder af virksomhedsegenskaber?

o Hvordan påvirkes innovation i virksomheder i klynger også af klyngeegenskaber?

Er virksomheder i klynger særlig orienterede mod vækst? Især:

o Fremmes vækstforventninger i danske virksomheder ved deltagelse i klynger?

o Påvirkes vækstforventninger i danske virksomheder af virksomhedsegenskaber?

o Påvirkes vækstforventninger i virksomheder i klynger også af klyngeegenskaber?

(11)

Problematikken illustreres først ved en sammenligning af to lokalt forankrede klynger. Så følger en redegørelse for danske virksomheders deltagelse i klynger, med analyse af organiseringen af virksomheder i klynger, virksomheders udbytte ved deltagelse i klynger, udbredelsen af klynger, tilslutning af virksomheder til klynger, og innovation og vækstforventninger i danske virksomheder i og uden for klynger. Men allerførst skal datagrundlaget lige beskrives.

(12)

Data: To lokale klynger og et ret repræsentativt udsnit af virksomhederne i Danmark

Analyserne baseres på tre stikprøver, nemlig en stikprøve fra en stor klynge og en stikprøve fra en lille klynge, hvor begge er lokalt forankrede, samt en stikprøve af virksomheder som er ret repræsentativ for virksomhederne i Danmark. I alt besvarede 831 virksomheder i maj 2010 et spørgeskemaet via internettet. Spørgeskemaet gengives i et Appendiks.

En stor klynge - her benævnt ”Storklyngen” - og dens over hundrede deltagende virksomheder var blevet identificeret på forhånd. Virksomhederne blev anmodet om at medvirke i undersøgel- sen og 32 besvarede spørgeskemaet. Det er uvist om disse respondenter er repræsentative for virksomhederne i denne klynge. Besvarelserne vil derfor bruges illustrativt, uden at drage konklusioner om Storklyngen. En lille klynge - her døbt ”Lilleklyngen” - og dens knap halvtreds deltagende virksomheder var også blevet identificeret på forhånd. Virksomhederne blev anmodet om at medvirke i undersøgelsen og 16 besvarede spørgeskemaet. Det er uvist om disse respondenter er repræsentative for virksomhederne i denne klynge. Besvarelserne vil derfor bruges illustrativt, uden at drage konklusioner om Lilleklyngen.

En stikprøve af danske virksomheder blev udtaget ved følgende to-trins-udvælgelse. I et trin udvalgtes erhvervskontorer og erhvervsorganisationer ved selvvalg, idet de positivt besvarede en anmodning fra Dansk Erhvervsfremme om at fremsende emailadresser på deres tilknyttede virksomheder. I et andet trin udvalgtes virksomheder tilknyttet hvert deltagende erhvervskontor eller erhvervsorganisation, hvor virksomhederne udvalgtes ved selvvalg til undersøgelsen, idet de jo har valgt at være tilknyttet erhvervskontoret/organisationen, og langtfra alle vælger jo en sådan tilknytning. På denne måde blev nogle tusinde virksomheder anmodet om at medvirke i undersøgelsen, og 783 virksomheder valgte at besvare spørgeskemaet via internettet. Disse 783 respondenter er en stikprøve af danske virksomheder, som er mere eller mindre repræsentativ.

Da udvælgelsen i høj grad er sket ved selvvalg kan vi ikke på forhånd vide om udsnittet er repræ- sentativt, dvs. om udsnittet ligner de danske virksomheder.

Hvorvidt udsnittet er repræsentativt kan vi vurdere ved sammenligninger med de danske virksomheder som vi kender dem fra anden kilde. Her kan repræsentativiteten af de 783 virksomheder vurderes ved sammenligninger med virksomhedsdatabasen CD-Direct (CD-Direct Professio- nal Version Maj 2010 fra KOB A/S der er en virksomhed under Experian). Udsnittet i vores survey ligner virksomhederne i Danmark nogenlunde med hensyn til størrelse, alder og branche (sammenligningen rapporteres i Appendiks). Derfor kan udsnittet formodes at være nogenlunde re- præsentativt for landets virksomheder.

Analysen der sammenligner Storklyngen og Lilleklyngen baseres på de to klyngers virksomheder der besvarede spørgeskemaet. Analysen af udbredelsen af klynger og af tilslutningen til klynger baseres på det nogenlunde repræsentative udsnit af 783 virksomheder (dvs. uden virksomhederne i Storklyngen og Lilleklyngen). Analysen af klyngers organisering og udbytte baseres på de 382 virksomheder, der angav at deltage i klynger (dvs. inklusive virksomheder i Storklyngen og Lilleklyngen).

(13)

(14)

To lokale klynger: Organisering og udbytte

Hvordan er en klynge organiseret? Organiseringen af en klynge kan beskrives som svar på spørgsmålene:

o Initieres virksomheders tilslutning typisk af klyngen, virksomhederne eller en tredjepart?

o Faciliteres samarbejdet i klyngen af tredjeparter?

o Hvad er områderne for samarbejdet i klyngen?

o Hvad foregår i netværkene blandt virksomheder i klyngen?

o Hvad er barrierer for samarbejde inden for klyngen?

Organiseringen af to klynger med lokal forankring skal her beskrives. De to klynger, Storklyngen og Lilleklyngen, var identificeret på forhånd, og deres deltagende virksomheder blev bedt om at besvare spørgeskemaet. Antallet af respondenter fra hver klynge er dog lille, så fåtalligt at ingen konklusioner kan drages med rimelig sikkerhed. Storklyngen og Lilleklyngen sammenlignes her uden sikre konklusioner om deres forskelligheder og fællestræk. I det efterfølgende kapitel un- dersøges organiseringen af danske virksomheder i klynger så mere generelt.

Initieredes virksomhedernes tilslutning to de to klynger af klyngerne, af virksomhederne, af tred- jeparter, eller måske også af andre aktører?

Tabel 1. Virksomheders optagelse i de to klynger

Storklyngen Lilleklyngen Virksomheden tog selv initiativ til tilslutning til klyngen 61% 78%

Virksomheden optoges af den eksisterende klynge 44% 67%

En tredjepart faciliterede optagelsen 28% 22%

Optagelse skete ved en anden aktør 6% 0%

N virksomheder der angav initierende aktører 18 9 Tabel 1 indikerer at initiativet i begge klynger mest er taget af virksomhederne selv.

Faciliteres samarbejdet i de to klynger af vidensinstitutioner, offentlige organer og erhvervsråd- givningen?

I Storklyngen synes de færreste at klyngen faciliteres af offentlige videnstunge institutioner, det lokale erhvervsudviklingskontor eller væksthus, eller af offentlige kontorer, organer eller myndigheder.

I Lilleklyngen synes de fleste at klyngen faciliteres af offentlige videnstunge institutioner, mange synes også klyngen faciliteres af det lokale erhvervsudviklingskontor eller væksthus, men de færreste synes klyngen faciliteres af offentlige kontorer, organer eller myndigheder.

(15)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 14 Hvad er områderne for samarbejdet inden for de to klynger?

Tabel 2. Samarbejdsområder i de to klynger

Storklyngen Lilleklyngen

Udvikling af nye produkter og services 50% 78%

Øge fleksibiliteten i tilbud af produkter og services 44% 56%

Øge kapaciteten i tilbud af produkter og services 33% 56%

Optimere markedsføringen 33% 22%

Styrke distribution og øge salgskanaler 33% 33%

Kompetenceudvikling blandt medarbejdere 33% 56%

Andet 17% 0%

N virksomheder der angav samarbejdsområder 18 9 Tabel 2 indikerer at samarbejdet i begge klynger har fokus på udviklingsarbejde.

Hvad foregår i netværket blandt virksomheder inden for de to klynger?

Tabel 3. Indhold i relationerne i de to klynger

Køb inden for klyngen 28% 22%

Salg inden for klyngen 17% 44%

Projekter gennemføres i fællesskab i klyngen 67% 89%

Konkurrence inden for klyngen 17% 11%

N virksomheder der angav indhold 18 9

Tabel 3 indikerer at fælles projektarbejde er prominent i relationerne i begge klynger.

Hvad er barrierer for samarbejde inden for de to klynger?

Tabel 4. Barrierer for samarbejde inden for de to klynger

Storklyngen Lilleklyngen Manglende tillid blandt samarbejdspartnerne i klyngen 33% 11%

Manglende tid til samarbejde 44% 56%

Utilstrækkelig finansiering af samarbejde 11% 44%

Manglende kompetencer til samarbejde 6% 11%

Andet 6% 0%

N virksomheder der angav barrierer 18 9

Tabel 4 indikerer at manglende tid til samarbejde er en barriere i begge klynger.

(16)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 15 Er virksomhedernes tidsperspektiv i deltagelsen i de to klynger kortsigtet eller langsigtet?

Tabel 5. Tidsperspektiv i virksomheders deltagelse i de to klynger

Storklyngen Lilleklyngen Virksomheden søger hurtige gevinster på kort sigt 6% 0%

Virksomheden søger større gevinster på langt sigt 94% 100%

I alt 100% 100%

N virksomheder der angav tidsperspektiv 18 9

Tabel 5 viser at tidsperspektivet i deltagelsen i begge klynger er langsigtet.

Hvad er virksomhedernes udbytte af samarbejdet i de to klynger? Er udbyttet typisk større end omkostningen ved at deltage i de to klynger? Hvordan forandres virksomhedernes udbytte ved at deltage i de to klynger?

Er udbyttet typisk større end omkostningen?

Tabel 6. Udbyttet i forhold til omkostningen ved deltagelse i de to klynger

Udbytte større end omkostninger 72% 56%

Udbytte svarer til omkostninger 22% 44%

Omkostninger større end udbytte 6% 0%

I alt 100% 100%

N virksomheder der angav udbytte 18 9

Tabel 6 antyder at virksomhederne vurderer udbyttet som større end omkostningerne.

Hvad er virksomhedernes resultatændringer ved deltagelse i de to klynger?

Tabel 7. Ændring i konkurrenceevne ved deltagelse i de to klynger

Forbedret konkurrenceevne 83% 78%

Ikke forbedret 17% 22%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 7 viser at virksomhederne vurderer at deres konkurrenceevne forbedres ved deltagelsen.

(17)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 16 Tabel 8. Ændring i kompetencer ved deltagelse i de to klynger

Kompetenceløft 61% 33%

Ingen kompetenceløft 39% 67%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 8 antyder at kompetencerne løftes mere i den ene klynge end i den anden (men antallet af virksomheder i de to klynger er for lille til at konkludere noget med rimelig sikkerhed, som sagt i begyndelsen af dette afsnit).

Tabel 9. Ændring i forretningsideer ved deltagelse i de to klynger

Nye forretningsideer 78% 89%

Ingen nye forretningsideer 22% 11%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 9 indikerer at nye forretningsidéer opstår igennem samarbejdet i begge klynger.

Tabel 10. Ændring i omsætning som følge af samarbejdet i de to klynger

Stigning 50% 44%

Uændret 50% 56%

Fald 0% 0%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 10 indikerer at en betydelig del af virksomhederne i begge klynger oplever en stigende omsætning som følge af samarbejdet.

Tabel 11. Ændring i indtjening som følge af samarbejdet i de to klynger

Stigning 56% 11%

Uændret 39% 89%

Fald 6% 0%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 11 antyder at indtjeningen måske oftere i den ene klynge end i den anden er stigende som følge af samarbejdet.

(18)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 17 Tabel 12. Ændring i antal ansatte som følge af samarbejdet i de to klynger

Stigning 28% 22%

Uændret 72% 78%

Fald 0% 0%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 12 indikerer at virksomhedsstørrelsen i form af antal ansatte typisk er uændret, i begge klynger.

Tabel 13. Ændring i udgifter som følge af samarbejdet i de to klynger

Stigning 28% 56%

Uændret 61% 44%

Fald 11% 0%

I alt 100% 100%

N virksomheder 18 9

Tabel 13 antyder at samarbejdet ofte fører til stigninger i udgifter.

Sammenligningen af Storklyngen og Lilleklyngen illustrerer, uden at konkludere i sammenligningen og uden at generalisere til danske virksomheder eller klynger, at klynger formentlig har mange fællestræk og måske også har nogle betydelige forskelligheder.

Fra denne illustration skal vi nu gå over til at drage generaliserende konklusioner om danske virksomheders organisering i klynger.

(19)

(20)

Organiseringen inden for klynger i Danmark

Hvad er organiseringen af danske virksomheder i klynger? Organiseringen inden for klynger beskrives som svar på spørgsmålene:

o Initieres virksomheders tilslutning typisk af virksomhederne, klyngerne eller tredjeparter?

o Faciliteres samarbejde i klynger ofte af tredjeparter?

o Hvad er områderne for samarbejde i klynger?

o Hvad foregår i netværkene blandt virksomheder i klynger?

o Hvad er barrierer for samarbejde inden for klynger?

Konklusioner skal her drages om organiseringen i klynger i Danmark, i kontrast til det foregående kapitel, der blot beskrev organiseringen inden for to enkelte lokale klynger. Denne analyse af organisering baseres på de 382 virksomheder, der angav at de deltager i klynger (inklusive virksomheder i Storklyngen og Lilleklyngen).

Initieres danske virksomheders tilslutning til klynger af virksomhederne selv, af klyngerne, eller af nogle tredjeparter?

Tabel 14. Aktører bag sammenslutninger

(N = 378 virksomheder i klynger som rapporterede aktører)

Procent

Virksomheden tog initiativ til tilslutningen 50%

Eksisterende klynge tog initiativ til tilslutningen 45%

En tredjepart tog initiativ til tilslutningen 26%

Anden aktør tog initiativ til tilslutningen 9%

Tabel 14 viser at virksomhederne ofte selv har taget initiativ til deres tilslutning til klynger.

Faciliteres samarbejdet i klynger af vidensinstitutioner, erhvervsrådgivningen og offentlige organer?

Tabel 15. Virksomheder i klynger med faciliterende organisationer

(N = 158 virksomheder i klynger som rapporterede faciliterende organisationer) Procent Offentlige videnstunge institutioner (universiteter mv.) 18%

Erhvervsråd eller væksthus 28%

Offentlige kontorer, organer eller myndigheder 16%

Tabel 15 viser at klynger ret ofte faciliteres af nogle offentlige organisationer.

(21)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 20 Hvad er områderne for samarbejdet inden for klynger?

Tabel 16. Samarbejdsområder i klynger

(N = 372 virksomheder i klynger som svarede om områder)

Procent

Udvikling af nye produkter og services 47%

Øge fleksibiliteten i tilbud af produkter og services 44%

Øge kapaciteten i tilbud af produkter og services 30%

Optimere markedsføringen 44%

Styrke distribution og øge salgskanaler 33%

Kompetenceudvikling blandt medarbejdere 43%

Andre samarbejdsområder 14%

Tabel 16 viser at samarbejdsområderne udgør et bredt spektrum, men ofte med vægt på udvikling, fleksibilitet, markedsføring, og kompetenceudvikling.

Hvad foregår i relationerne blandt virksomheder inden for klynger?

Tabel 17. Indhold i relationerne (N = 367 virksomheder i klynger som svarede om indhold) Procent

Køb inden for klyngen 22%

Salg inden for klyngen 23%

Projekter gennemføres i fællesskab i klyngen 68%

Konkurrence inden for klyngen 30%

Tabel 17 viser at fælles projekter er prominente i relationerne blandt virksomhederne i klynger.

Hvad er barrierer for samarbejde inden for klynger?

Tabel 18. Barrierer for samarbejde inden for klynger (N = 367 virksomheder i klynger som svarede om barrierer)

Procent Manglende tillid blandt samarbejdspartnerne i klyngen 16%

Manglende tid til samarbejde 39%

Utilstrækkelig finansiering af samarbejde 20%

Manglende kompetencer til samarbejde 8%

Andre barrierer 5%

Tabel 18 viser at manglende tid til samarbejde ofte anses for en barriere til samarbejde.

(22)

Virksomhedernes udbytte ved samarbejdet i klynger

Hvad er virksomhedernes udbytte af samarbejdet i klynger? Udbyttet beskrives som svar på spørgsmålene:

o Er virksomheders tidsperspektiv i samarbejdet kortsigtet eller langsigtet?

o Hvad er indholdet i udbyttet ved deltagelse i klynger?

o Er udbyttet typisk større eller mindre end omkostningen ved at deltage i klynger?

o Hvordan forandres virksomhedernes udbytte ved samarbejdet i klynger?

Analysen af udbytte baseres på alle de danske virksomheder, der angav at de deltager i klynger (inklusive virksomheder i Storklyngen og Lilleklyngen).

Er virksomhedernes tidsperspektiv i deltagelsen kortsigtet eller langsigtet?

Tabel 19. Tidsperspektiv i virksomheders deltagelse i klynger

Procent

Virksomheden søger hurtige gevinster på kort sigt 12%

Virksomheden søger større gevinster på langt sigt 88%

I alt 100%

N virksomheder i klynger som angav tidsperspektiv 360 Tabel 19 viser at virksomheder har tidsperspektiv i deltagelsen som oftest er langsigtet.

Hvad er indholdet i udbyttet ved deltagelse i klynger?

Tabel 20. Indhold i udbyttet ved virksomheders deltagelse i klynger Forbedret

konkurrenceevne

Kompetenceløft til medarbejderne

Nye forretningsidéer

Fået dette udbytte 72% 57% 68%

Ikke fået dette udbytte 28% 43% 32%

I alt 100% 100% 100%

N virks. i klynger 362 362 362

Tabel 20 viser at virksomhederne oftest vurderer at deres konkurrenceevne forbedres og oftest også vurderer at de får nye forretningsidéer, og knap så ofte at de får et kompetenceløft ved samarbejdet i klynger.

(23)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 22 Er udbyttet større eller mindre end omkostningen ved samarbejdet?

Tabel 21. Udbyttet i forhold til omkostningen ved virksomheders deltagelse i klynger Procent

Udbyttet større end omkostningen 65%

Udbyttet svare til omkostningen 26%

Udbyttet mindre end omkostningen 9%

I alt 100%

N virksomheder i klynger som svarede om udbytte 360 Tabel 21 viser at virksomhederne typisk har et udbytte der er større end omkostningen.

Hvordan forandres virksomhedernes udbytte ved samarbejdet i klynger?

Tabel 22. Forandringer i virksomhederne som følge af samarbejdet i klynger

Omsætning Indtjening Antal ansatte Udgifter

Stigning 41% 37% 17% 27%

Uændret 54% 58% 78% 60%

Fald 5% 5% 4% 13%

I alt 100% 100% 100% 100%

N virksomheder i klynger 365 365 365 365

Tabel 22 viser at omsætning og indtjening ofte stiger, mens størrelse og udgifter ikke ændres så markant ved deltagelse i klynger.

Der er positive sammenhænge mellem de syv mål for udbytte ved deltagelse i klynger:

Forbedret konkurrenceevne Kompetenceløft til medarbejderne Nye forretningsidéer

Udbyttet i forhold til omkostningen Omsætningens stigning

Indtjeningens stigning Ansattes vækst

De syv går hånd i hånd, på den måde at en virksomhed der rangerer højt på et af de syv mål også typisk rangerer højt på de andre mål; og omvendt, en virksomhed der ligger lavt på et af de syv mål også ofte ligger lavt på de andre mål. De syv mål er positivt korrelerede.

Udbyttet ved virksomheders deltagelse i klynger kan således indikeres ret generelt ved at kombinere de syv mål til et indeks, som gennemsnittet af de syv mål (så de har samme vægt i kombinationen; hvert af de syv mål standardiseres).

(24)

Hvilken slags virksomheder har særligt udbytte, dvs. hvilke egenskaber ved virksomheder påvirker deres udbytte ved deltagelsen i klynger? Men det er jo ikke kun egenskaber ved virksomhederne selv, men også egenskaber ved klyngerne, der påvirker udbyttet. Så spørgsmålet er: Hvordan på- virkes virksomheders udbytte af egenskaber ved virksomhederne og egenskaber ved deres klynger? Effekterne fra hver kilde undersøges (se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 37).

Virksomheders udbytte ved at deltage i klynger påvirkes af:

Innovation i virksomheden på den måde at udbyttet er større i virksomheder med høj innovation end i virksomheder med lav innovation;

Initiativet til virksomhedens tilslutning til klyngen på den måde at udbyttet er større i virksomheder der selv tog initiativ til tilslutningen end i virksomheder der ikke selv tog initiativ til tilslutningen;

Samarbejde om kompetenceudvikling på den måde at udbyttet er større i virksomheder i klynger hvor der samarbejdes om kompetenceudvikling end i virksomheder i klynger uden samarbejde derom;

Projektarbejds-relationer i klynger på den måde at udbyttet er større i virksomheder der samarbejder med andre i klyngen end i virksomheder der ikke har projektarbejds- relationer med andre i klyngen;

Salgs-relationer i klynger på den måde at udbyttet er større i virksomheder der sælger til andre i klyngen end i virksomheder der ikke sælger til andre i klyngen;

Konkurrence-relationer i klynger på den måde at udbyttet er større i virksomheder der ikke konkurrerer med andre i klyngen end i virksomheder der konkurrerer med andre i klyngen.

Udbyttet påvirkes ikke signifikant af andre egenskaber ved virksomhederne og klyngerne, såsom virksomhedsledelsens uddannelse, virksomhedernes ledelseserfaring, virksomhedsalder, størrel- se, eksport, og andre samarbejdsområder end kompetenceudvikling.

(25)

(26)

Udbredelsen af klynger

Hvor udbredte er klynger blandt virksomhederne i Danmark? Udbredelsen af klynger som fæ- nomen blandt landets virksomheder kortlægges som svare på spørgsmålene:

o Hvor hyppig er danske virksomheders deltagelse i klynger?

o Specielt: hvor udbredte er klynger i brancher?

Udbredelsen af klynger i Danmark analyseres ud fra det ret repræsentative udsnit af virksomheder rundt omkring i landet (uden virksomhederne i Storklyngen og Lilleklyngen). I spørgeskemaet (gengivet i et Appendiks) spurgtes virksomhederne om deres deltagelse på følgende måde:

”Du vil nu blive stillet nogle få spørgsmål om de samarbejder, din virksomhed eventuelt har med andre virksomheder for at skabe vækst - for eksempel ved at dele viden eller ka- pacitet. Vi har valgt at kalde disse samarbejder for virksomhedssammenslutninger. Der er altså tale om strategiske relationer udover det traditionelle køb / salg mellem kunder og leverandører.

Deltager din virksomhed i en virksomhedssammenslutning?”

Spørgsmålet besvaredes med et Ja eller et Nej. Spørgsmålet indeholder jo en definition af en klynge som en sammenslutning af virksomheder, som er noget snævrere end en branchefor- ening, men som også er bredere en nogle andre definitioner af en klynge. En klynge kan her væ- re en uformel sammenslutning, men en anden definition kan have et kriterium om formalisering af sammenslutningen, såsom med skreven samarbejdsaftale og medlemskab.

Blandt virksomhederne deltager 48% i en klynge. De andre 52% deltager ikke i nogen klynge (i procent af de 741 virksomheder i udsnittet, som besvarede spørgsmålet om deltagelse). Det skal dog her erindres at stikprøven ikke er tilfældig udvalgt, men overrepræsenterer større virksomheder (og underrepræsenterer små virksomheder). Dette har betydning fordi det viser sig (i Ta- bel 26 nedenfor) at deltagelse er særlig hyppig blandt større virksomheder. Derfor er stikprø- vens 48% klyngedeltagende virksomheder formentlig noget højere end procentdelen iblandt alle landets virksomheden.

Vi estimerer derfor at noget under hver anden virksomhed deltager i en klynge. Med denne hyppighed konkluderer vi altså at klynger er ganske udbredte.

(27)

Hvor udbredte er klynger i brancher? Er brancherne ret ens i deres hyppighed af deltagelse, eller er der signifikant forskellighed?

Tabel 23. Virksomheders tilslutning til klynger, efter branche

Procent

Byggeri og anlæg 33%

Data og IT 35%

Detailhandel, turisme og service 53%

Industri 44%

Transport 40%

Rådgivning og finansiering 63%

Kommunikation, grafik og reklame 41%

Arkitektur og design 31%

Sundhed og uddannelse 53%

Andet 54%

Deltagelse i alt 48%

Antal virksomheder 741

Tabel 23 viser at brancherne er ganske forskellige i hyppigheden af klynger (forskelligheden er særdeles signifikant, statistisk, med p-værdi 0,0005). Rådgivning og finansiering er en branche hvori de fleste virksomheder deltager i klynger. Arkitektur og design, omvendt, er en branche hvori de færreste virksomheder deltager i klynger.

(28)

Virksomheders tilslutning til klynger

Hvad er der ved virksomheder der afgør om de slutter sig til klynger eller holder sig udenfor?

Tilslutningen beskrives som svar på følgende spørgsmål:

o Er virksomheders tilslutning afhængig af deres leders uddannelse og erfaring?

o Er virksomheders tilslutning afhængig af deres alder og størrelse?

o Er virksomheders tilslutning knyttet til deres innovation, eksport og vækstforventning?

Tilslutningen til klynger analyseres ud fra det ret repræsentative udsnit af danske virksomheder (uden virksomhederne i Storklyngen og Lilleklyngen), hvor omtrent hver anden har sluttet sig til en klynge og hver anden er udenfor.

Er virksomheders tilslutning afhængig af lederens baggrund?

Tabel 24. Tilslutning af virksomheder, afhængig af lederens uddannelse Erhvervs-

uddannelse

Kort videregående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Ingen erhvervs- eller videreg.

uddannelse

Tilsluttet 40% 36% 51% 59% 39%

Uden for 60% 64% 49% 41% 61%

I alt 100% 100% 100% 100% 100%

N virk. 194 110 148 245 44

Tabel 24 viser at virksomheders tilslutning hænger sammen med deres lederes uddannelse (forskelligheden mellem uddannelsesniveauerne er særdeles signifikant, statistisk, med p-værdi 0,0001). Virksomheder med leder med lang videregående uddannelse er mere tilbøjelige til at slutte sig til en klynge end virksomheder med ledere der ikke har nogen erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse.

Tabel 25. Tilslutning, afhængig af lederens erfaring

0-9 år 10-19 år 20 eller flere år

Tilsluttet 49% 49% 47%

Uden for 51% 51% 53%

I alt 100% 100% 100%

N virksomheder 154 182 405

Tabel 25 indikerer at virksomheders tilslutning ikke afhænger af deres lederes erfaring (der er jo ingen nævneværdig forskellighed blandt de tre grupper; p-værdien er da også stor, 0,83).

(29)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 28 Er tilslutning afhængig af virksomheders karakteristika?

Tabel 26. Tilslutning, afhængig af virksomhedens beskæftigede 1

beskæft.

2-4 beskæft.

5-9 beskæft.

10-19 beskæft.

20-49 beskæft.

50-99 beskæft.

100-199 beskæft.

200+

beskæft.

Tilsluttet 34% 41% 46% 52% 57% 61% 61% 64%

Uden for 66% 59% 54% 48% 43% 39% 39% 36%

I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

N virk. 140 150 123 101 114 57 28 28

Tabel 26 viser tydeligt at virksomheders størrelse hænger meget sammen med deres tilslutning (sammenhængen er statistisk signifikant; med p-værdi 0,0001). Større virksomheder er mere tilbøjelige til at slutte sig til klynger end små virksomheder.

Tabel 27. Tilslutning, afhængig af virksomhedens alder

0-4 år 5-9 år 10-19 år 20 år eller ældre

Tilsluttet 43% 43% 45% 53%

Uden for 47% 47% 55% 47%

I alt 100% 100% 100% 100%

N virksomheder 145 116 154 326

Tabel 27 indikerer at virksomheders tilslutning hænger sammen med deres alder (sammenhæn- gen er marginalt signifikant; p-værdi 0,07). Ældre virksomheder ser ud til at være mere tilbøjeli- ge til at slutte sig til en klynge end yngre virksomheder. Men alder hænger jo også sammen med størrelse er hænger sammen med tilslutning som vi lige så ovenfor, så sammenhængen mellem alder og tilslutningen er måske ikke en årsag-virkning-sammenhæng, men måske er den udtryk for at størrelse er en årsag til tilslutning. Sådanne mulige årsager til tilslutning skilles ad i en analyse nedenfor (og i Appendiks om statistiske modeller).

(30)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 29 Er tilslutning knyttet til virksomhedens innovation?

Innovation måles på fem måder: ved fraværet af konkurrenter, ved ny fremstillingsteknik, ved nyskabelser i firmaet, på firmaets marked eller i verden.

Tabel 28. Tilslutning, i forhold til konkurrenter, der tilbyder det samme

Ingen andre Få andre Mange andre

Uden for 54% 50% 53%

I alt 100% 100% 100%

Tabel 28 viser at tilslutning ikke afhænger af konkurrencen eller monopolistisk position (der er ingen signifikant sammenhæng; p-værdi 0,68).

Tabel 29. Tilslutning, i forhold til innovativ fremstillingsteknik (N=741)

Ny fremstillingsteknik Gammel fremstillingsteknik

Tilsluttet 47% 48%

Uden for 53% 52%

I alt 100% 100%

N virksomheder 258 483

Tabel 29 viser at tilslutning ikke hænger sammen med innovativ fremstillingsteknik (der er ingen signifikant sammenhæng; p-værdi 0,80).

Tabel 30. Tilslutning, i forhold til udvikling af nyskabelse Udviklet nyt for

virksomheden

Udviklet nyt for virksomhedens marked

Udviklet nyt for verdensmarkedet

Ja Nej Ja Nej Ja Nej

Tilsluttet 48% 47% 55% 45% 60% 47%

Uden for 52% 53% 45% 55% 40% 53%

I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100%

N virksom. 357 384 236 505 45 696

Tabel 30 viser at tilslutning ikke hænger sammen med om der udvikles noget nyt for virksomheden (p-værdi 0,77). Tilslutning hænger sammen med om virksomhederne udvikler noget nyt for deres marked, på den måde at virksomheder der er nyskabende, også er særlig tilbøjelige til at slutte sig til klynger (p-værdi 0,01). Tilslutning hænger sammen med nyskabelse på verdensmarkedet, på den måde at nyskabende virksomheder er særlig tilbøjelige til at slutte sig til klynger (p-værdi 0,04 i en ensidet test). Så disse to former for innovation hænger sammen på den måde

(31)

at innovative virksomheder oftere er tilsluttet klynger. Sammenhængen mellem innovation og tilslutning analyseres videre i et kapitel nedenfor.

Er virksomheders tilslutning knyttet til deres eksport?

Tabel 31. Tilslutning, i forhold til eksport

Ingen eksport 1-10% 11-100%

Uden for 51% 54% 55%

I alt 100% 100% 100%

Tabel 31 viser at eksport ikke hænger sammen med tilslutning (p-værdien er ganske høj, 0,77).

Er tilslutning knyttet til virksomhedens vækstforventning?

Tabel 32. Tilslutning, i forhold til virksomhedens vækstforventning

Ekspansion Stabil størrelse Indskrænkning

Uden for 50% 57% 47%

I alt 100% 100% 100%

Tabel 32 indikerer at tilslutning ikke hænger sammen med forventninger til vækst (p-værdien er 0,18). Tabellen antyder at tilslutning måske afhænger kurve-lineært af vækstforventningerne på den måde at lav og høj vækstforventning hænger sammen med hyppigere tilslutningen end en vækstforventning i midten. En nærmere analyse viser at denne tyilsyneladende kurvelineære sammenhæng er så svag at den ikke er signifikant.

Hvordan påvirkes sandsynlighederne for virksomheders tilslutning til klynger samtidig af disse egenskaber, dvs. af hver egenskab separat, når de andre egenskaber tages i betragtning og holdes konstante? De særskilte effekter kan vurderes ved en regression (se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 38).

(32)

Virksomheder i klynger – Deltagelse, organisering, udbytte og innovation | 31 Sandsynlighederne for virksomheders tilslutning eller ej påvirkes af:

Virksomhedernes lederes uddannelse på den måde at virksomheder med ledere med lang videregående uddannelse har højere sandsynlighed for at slutte sig til klynger end virksomheder med ledere med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller hverken erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse;

Virksomhedernes størrelse på den måde at større virksomheder har højere sandsynlighed for at slutte sig til klynger end mindre virksomheder;

Virksomheders eksport på den måde at hjemmemarkedsorienterede virksomheder har større sandsynlighed for tilslutning end eksportorienterede virksomheder.

Sandsynligheden for tilslutning påvirkes ikke synligt på særskilt måde af andre egenskaber ved virksomhederne såsom virksomhedsledelsens erfaring og virksomhedens alder og innovation.

Sammenhængen med innovation undersøges dog nærmere i det følgende.

(33)

(34)

Virksomheders innovation og deltagelse i klynger

Er virksomheder i klynger særlig innovative? Især:

o Er innovation i danske virksomheder fremmet ved deres deltagelse i klynger?

o Hvordan påvirkes innovation i danske virksomheder af virksomhedsegenskaber?

o Hvordan påvirkes innovation i virksomheder i klynger også af klyngeegenskaber?

Innovation i landets virksomheder er målt på fem måder: fraværet af konkurrenter, ny fremstillingsteknik, nyskabelser i firmaet, nyskabelser på firmaets marked, og nyskabelser i verden. De fem mål går hånd i hånd, på den måde at en virksomhed der rangerer højt på et af de fem mål også typisk rangerer højt på de andre mål, og omvendt, en virksomhed der ligger lavt på et af de fem mål også ofte ligger lavt på de andre mål. De fem mål er positivt korrelerede. Innovation i en virksomhed kan således indikeres ret generelt ved at kombinere de fem mål til et indeks, som gennemsnittet af de fem mål (så de har samme vægt i kombinationen; hvert af de fem mål standardiseres). Dette kombinerede innovationsindeks er formodentlig mere gyldigt og pålideligt end hvert af de fem mål og skal benyttes her.

Fremmes innovation af deltagelse, som endnu en form for udbytte? Her gøres nu den antagelse at tilslutning går forud for innovation, at tilslutning er en årsag til innovation snarere end omvendt.

Om innovation fremmes af deltagelse i klynger kan i første omgang undersøges på simpel vis ved at sammenligne innovation i virksomheder i klynger med innovation i virksomheder uden for klynger. Sammenligningen viser at den gennemsnitlige innovation i virksomheder i klynger er højere end den gennemsnitlige innovation i virksomheder uden for klynger (det gennemsnitlige innovationsindeks er 0,05 for de 382 virksomheder i klynger og -0,03 for de 404 virksomheder uden for klynger, og forskellen er statistisk signifikant med p-værdi 0,04 i den ensidede test; se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 39).

Om innovation fremmes af deltagelse i klynger også når egenskaber ved virksomhederne tages i betragtning og holdes konstante kan undersøges ved en lineær regression (se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 40).

Innovation i danske virksomheder påvirkes af:

Virksomhedernes ledelses uddannelse på den måde at virksomheder med ledere med lang videregående uddannelse er mere innovative end virksomheder med ledere uden lang videregående uddannelse;

Virksomheders ledelses erfaring på den måde at virksomheder med ledere med kortva- rig erfaring (dvs. unge ledere, typisk) er mere innovative end virksomheder med ledere med mange års erfaring (dvs. ældre ledere);

Virksomhedernes alder på den måde at nye virksomheder er mere innovative end mere veletablerede virksomheder;

Virksomhedernes størrelse på den måde at store virksomheder er mere innovative end små virksomheder.

(35)

Innovation i danske virksomheder påvirkes ikke signifikant af deltagelse i klynger når egenska- berne ved virksomhederne tages i betragtning og holdes konstante.

Men innovation i virksomheder i klynger påvirkes jo ikke kun af egenskaber ved virksomhederne men også af egenskaber ved klyngerne. Hvordan påvirkes innovation af egenskaber ved virksomheder og egenskaber ved klyngerne samtidig? De mange separate effekter undersøges ved en lineær regression (se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 41).

Innovation i virksomheder i klynger påvirkes af:

Virksomhedernes ledelses uddannelse på den måde at virksomheder med ledere med lang videregående uddannelse er mere innovative end virksomheder med ledere med erhvervsuddannelse eller kort eller mellemlang videregående uddannelse;

Virksomheders ledelses erfaring på den måde at virksomheder med ledere med kortva- rig erfaring (dvs. unge ledere, typisk) er mere innovative end virksomheder med ledere med mange års erfaring (dvs. ældre ledere);

Virksomhedernes alder på den måde at nye virksomheder er mere innovative end mere veletablerede virksomheder;

Virksomhedernes størrelse på den måde at store virksomheder er mere innovative end små virksomheder;

Initiativet til virksomhedens tilslutning til klyngen på den måde at innovation er større i virksomheder der selv tog initiativ til tilslutningen end i virksomheder der ikke selv tog initiativ til tilslutningen;

Facilitering af samarbejdet af tunge vidensinstitutioner på den måde at virksomheder i klynger hvori videnstunge institutioner faciliterer samarbejdet er mere innovative end virksomheder i andre klynger;

Facilitering af samarbejdet af erhvervskontorer eller væksthuse på den måde at virksomheder i klynger hvori de faciliterer samarbejdet er mere innovative end virksomheder i andre klynger;

Samarbejde om produktudvikling på den måde at virksomheder i klynger med samarbejde om produktudvikling er mere innovative end virksomheder i klynger uden samarbejde om produktudvikling;

Samarbejde om distribution på den måde at virksomheder i klynger med samarbejde om distribution er mere innovative end virksomheder i klynger uden samarbejde om distribution;

Projektarbejds-relationer på den måde at virksomheder med projektarbejds-relationer med andre inden for deres klynger er mere innovative end virksomheder uden projektarbejds-relationer med andre inden for deres klynger.

Innovation i virksomheder i klynger er ikke synligt og særskilt påvirket af andre undersøgte egenskaber ved klyngerne (se Appendiks med statistiske modeller).

Et tidligere kapitel undersøgte om tilslutning afhænger af innovation (dvs det antoges da at innovation går forud for tilslutning).

(36)

Virksomhedernes vækstorientering og deltagelse i klynger

Er virksomheder i klynger særlig orienterede mod vækst? Især:

o Er vækstforventningen i danske virksomheder fremmet ved deltagelse i klynger?

o Hvordan påvirkes vækstforventningen i danske virksomheder af virksomhedsegenskaber?

o Hvordan påvirkes vækstforventningen i virksomheder i klynger også af klyngeegenskaber?

Vækstforventningen i danske virksomheder spurgtes til i spørgeskemaet ved at spørge om antal beskæftiget nu også om forventet antal beskæftigede om fem år (begge tal er 1 eller større).

Den forventede vækst kan så angives som ’Antal forventet om fem år’ divideret med ’Antal nu’.

Et lidt bedre mål er at tage logaritmen af denne brøk, Logaritmen af ’Antal forventet om fem år divideret med Antal nu’ (Logaritmen af brøken er også det samme som forskellen mellem to logaritmer, ’Logaritmen af Antal forventet om fem år’ minus ’Logaritmen af Antal nu’, dvs væk- sten i beskæftigede, hvor beskæftigede er målt på en logaritmisk skala). Dette mål for vækstfor- ventningen anvendes her.

Om vækstforventning i danske virksomheder hænger sammen med deltagelse i klynger kan i første omgang undersøges på simpel vis ved at sammenligne vækstforventningerne i virksomheder i klynger med vækstforventningerne i virksomheder uden for klynger. Sammenligningen viser at den gennemsnitlige forventning i virksomheder i klynger ligner den gennemsnitlige forventning i virksomheder uden for klynger (uden signifikant forskel).

Om vækstforventning i danske virksomheder påvirkes af deltagelsen i klynger når egenskaber ved virksomhederne tages i betragtning og holdes konstante kan undersøges ved en lineær regression (se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 42).

Vækstforventning i danske virksomheder påvirkes synligt og særskilt af:

Virksomhedernes ledelseserfaring på den måde at vækstforventningerne i virksomheder med nye ledere (dvs. unge ledere, typisk) er højere end forventningerne i virksomheder med mere erfarne ledere (dvs. ældre ledere);

Virksomhedernes alder på den måde at forventningerne i nye virksomheder er højere end forventningerne i veletablerede virksomheder;

Størrelsen i virksomheden på den måde at forventningerne er højere i små virksomheder end i store virksomheder;

Innovation i virksomhederne på den måde at forventningerne er højere i innovative virksomheder end i virksomheder der ikke innoverer.

Vækstforventningerne afhænger ikke synligt og særskilt af deltagelse i klynger (dvs. når egenskaber ved virksomhederne tages i betragtning og holdes konstante). Forventningerne afhænger heller ikke synligt og særskilt af andre egenskaber ved virksomhederne såsom dens eksport og ledelsens uddannelse.

(37)

Men vækstforventningerne i virksomheder i klynger påvirkes nok ikke kun af egenskaber ved virksomhederne men også af egenskaber ved klyngerne. Hvordan påvirkes forventningerne af egenskaber ved virksomhederne og egenskaber ved klyngerne samtidig? De mange særskilte effekter undersøges ved en lineær regression (se Appendiks med statistiske modeller, Tabel 43):

Vækstforventninger i virksomheder i klynger påvirkes synligt og særskilt af:

Virksomhedernes ledelsers uddannelse på den måde at forventningerne i virksomheder med langvarigt videreuddannede ledere er højere end i virksomheder med ledere uden erhvervsuddannelse og videreuddannelse;

Virksomhedernes ledelseserfaring på den måde at vækstforventningerne i virksomheder med nye ledere (dvs. unge ledere, typisk) er højere end forventningerne i virksomheder med mere erfarne ledere (dvs. ældre ledere);

Størrelsen i virksomheden på den måde at forventningerne er højere i små virksomheder end i store virksomheder;

Innovation i virksomhederne på den måde at forventningerne er højere i innovative virksomheder end i virksomheder der ikke innoverer (effekten er dog kun marginalt signifikant).

Samarbejde om distribution i klyngerne på den måde at forventningerne i virksomheder i klynger med samarbejde om distribution er højere end i virksomheder i klynger uden samarbejde om distribution.

Vækstforventningerne i virksomheder i klynger afhænger ikke synligt og særskilt af andre egenskaber ved virksomhederne såsom deres alder, eksport og egenskaber ved klyngerne såsom tilslutningsformen, faciliteringen, samarbejde i klyngen (om andre ting end distribution), og fo- rekomsten af diverse relationer blandt virksomhederne i klyngerne (se Appendiks med statistiske modeller).

(38)

Konklusioner om virksomheders deltagelse og samarbejde i klynger i Danmark

En klynge betegner en sammenslutning af virksomheder der samarbejder indbyrdes.

Hvad er udbredelsen og organiseringen af klynger, hvad betinger virksomheders tilslutning til klynger og udbytte af deltagelsen i klynger og hvad er sammenhængene mellem virksomheder deltagelse i klynger og deres innovation og vækstforventninger?

Disse spørgsmål besvares igennem en spørgeskemaundersøgelse af 876 virksomheder rundt omkring i Danmark.

Næsten halvdelen af landets virksomheder deltager i sådanne klynger, men deltagelsen varierer blandt brancher.

Virksomheder er særlig tilbøjelige til at slutte sig til klynger hvis de er store, hjemmemarkedsorienterede og har en ung og veluddannet leder, og tilslutningen initieres ofte af virksomhederne selv, klyngerne og også ofte af tredjeparter.

Samarbejdet i klynger faciliteres ofte af vidensinstitutioner og af erhvervsråd og væksthuse, og fokuserer især på produktudvikling og distribution, så relationerne blandt virksomhederne drejer sig ofte om fælles projekter.

Virksomhederne har derfor oftest et langt tidsperspektiv i deltagelsen i klynger, og oplever ofte betydeligt udbytte ved deltagelsen. Udbyttet er særlig stort i virksomheder, der selv initierede deres tilslutning, der er innovative, der samarbejder om kompetenceudvikling, der samarbejder i projektudvikling, der sælger til kunder inden for klyngen, men som ikke konkurrerer med andre i klyngen.

Innovation i danske virksomheder fremmes åbenbart ved deltagelse i klynger, og fremmes især i klynger hvori samarbejdet faciliteres af vidensinstitutioner og af erhvervskontorer og væksthuse, og som samarbejder om produktion og distribution, og hvor fælles projektarbejde præger relationerne blandt virksomhederne i klyngerne.

Vækstforventningerne påvirkes ikke synderligt af deltagelsen i klynger, men er dog særligt høje i klynger med samarbejde om distribution.

(39)

Appendiks: Sammenligninger af udsnittet med alle landets virksomheder

Ligner vores udsnit af 783 virksomheder mon virksomhederne i Danmark som helhed? Som nævnt i afsnittet om data, benytter vi virksomhedsdatabasen CD-Direct til sammenligninger mellem de to med hensyn til alder, størrelse og branche. De fleste virksomheder i Danmark er unge, under 10 år gamle, som det ses i Tabel 33. I vores udsnit er de færreste så unge, mange er betydeligt ældre.

Udsnittets virksomheder kan derfor ikke betragtes som værende udtaget ved tilfældig lodtrækning blandt landets virksomheder. Udsnittet er nok kun nogenlunde repræsentativt.

Tabel 33. Virksomheder fordelt efter alder

Alle landets virksomheder Udsnittets virksomheder

1 – 3 år 29% 11%

4 – 9 år 27% 22%

10 – 24 år 29% 28%

25 – 49 år 13% 21%

50 år eller ældre 1% 18%

I alt 100% 100%

Antal virksomheder 680.018 783

De fleste virksomheder i Danmark er ganske små, med ingen eller en enkelt ansat, som vist i Tabel 34. I vores udsnit tenderer virksomhederne til at være større. Udsnittets virksomheder kan også af denne grund ikke betragtes som værende udtaget ved tilfældig lodtrækning blandt landets virksomheder. Udsnittet er nok kun nogenlunde repræsentativt.

Tabel 34. Virksomheder fordelt efter antal ansatte

Alle landets virksomheder Stikprøvens virksomheder

0 – 1 ansat 82% 19%

2 – 4 ansatte 8% 20%

5 – 9 ansatte 5% 17%

10 – 19 ansatte 3% 14%

20 – 49 ansatte 2% 15%

50 – 99 ansatte 1% 8%

100 eller flere ansatte 1% 8%

I alt 100% 100%

Antal virksomheder 680.018 769

Brancherne er vanskeligere at sammenligne, fordi vores survey benyttede en brancheopdeling, Tabel 35, der er anderledes end den der benyttes i CD-Direct, Tabel 36. Det kan dog ses at bran- chen byggeri og anlæg udgør 17% af udsnittet i vores survey (Tabel 35) mens denne branche kun udgør 7% af alle landets virksomheder (Tabel 36). Udsnittets virksomheder kan også af denne grund ikke betragtes som værende udtaget ved tilfældig lodtrækning blandt landets virksomheder. Udsnittet er nok kun nogenlunde repræsentativt.

(40)

Tabel 35. Udsnittets virksomheder fordelt efter brancherne i Dansk Erhvervsfremme

Branche Procent

Byggeri og anlæg 17%

Data og IT 5%

Detailhandel, turisme og service 16%

Industri 11%

Transport 4%

Rådgivning og finansiering 14%

Kommunikation, grafik og reklame 6%

Arkitektur og design 2%

Sundhed og uddannelse 5%

Andet 21%

Antal virksomheder 773

Tabel 36. Virksomhederne i Danmark fordelt efter brancherne i CD-Direct

Branche Procent

Engroshandel og detailhandel 14%

Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 12%

Landbrugt, jagt, skovbrug, fiskeri 9%

Fast ejendom 9%

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 9%

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 7%

Bygge- og anlægsvirksomhed 7%

Ekstraterritoriale organisationer og organer 6%

Andre serviceydelser 6%

Information og kommunikation 5%

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 4%

Fremstillingsvirksomhed 4%

Kultur, forlystelser og sport 3%

Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 3%

Transport og godshåndtering 3%

Undervisning 2%

Vandforsyning 1%

El-, gas-, og fjernvarmeforsyning 1%

Offentlig forvaltning og forsvar 0%

Private husholdninger med ansat medhjælp 0%

Råstofindvinding 0%

Antal virksomheder 680.018

Udsnittets virksomheder kan af disse grunde ikke betragtes som værende udtaget ved tilfældig lodtrækning blandt landets virksomheder. Udsnittet er nok kun nogenlunde repræsentativt.

(41)

Appendiks: Statistiske modeller

I afsnittet om virksomheders gevinst ved deltagelse i klynger refereres effekter på gevinst fra egenskaber ved virksomhederne og deres klynger. Analysen er følgende:

Tabel 37. Gevinst i virksomheder ved deltagelse i klynger, afhængig af egenskaber ved virksomhederne og ved deres klynger

Lineær regression. For uddannelse er referencen lang videregående uddannelse, som de andre uddannelser sammenlignes med. N = 365 virksomheder i klynger, inklusive Storklyngen og Lille- klyngen. R² = 0,14.

Uafhængig variabel Måling Standardiseret

koefficient

P-værdi Udd.: Erhvervsuddannelse 1 erhvervsuddannelse; 0 ikke 0,01 0,87 Udd.: Kort videregående udd. 1 kortvideregående udd; 0 ikke -0,03 0,57 Udd.: Mellemlang videreg. udd. 1 mellemlang vider.ud.; 0 ikke -0,08 0,16 Udd.: Ingen erh.u. el. vid.ud. 1 uden erh.u. eller v.u; 0 ellers -0,08 0,13

Ledelseserfaring Log af års arbejde + 1 -0,06 0,26

Virksomhedsalder Log af år + 1 -0,02 0,87

Beskæftigede Log af antal beskæftigede 0,09 0,18

Innovation Indeks kombinerer fem mål 0,10 0,04 ens

Eksport Log af procent eksport + 1 -0,09 0,11

Tilsluttet på virksomhedens initiativ 1 virksomheden; 0 ikke 0,21 0,0003 Tilsluttet på klyngens initiativ 1 klyngen; 0 ikke 0,05 0,34 Tilsluttet på tredjeparts initiativ 1 tredjepart; 0 ikke 0,03 0,56 Faciliteres af vidensinstitution 1 vidensinstitution; 0 ikke -0,07 0,25 Faciliteres af erhvervskontor 1 erhvervskontor; 0 ikke 0,005 0,94 Faciliteres af offentlig organisation 1 offentlig organisation; 0 ikke -0,06 0,20 Samarb om produktudvikling 1 produktudvikling; 0 ikke 0,08 0,14 Samarb. om distribution 1 distribution; 0 ikke 0,10 0,05 Samarb. om markedsføring 1 markedsføring; 0 ikke 0,001 0,98 Samarb. om fleksibilitet 1 fleksibilitet; 0 ikke 0,04 0,41

Samarb. om kapacitet 1 kapacitet; 0 ikke 0,03 0,53

Samarb. om kompetenceudvikling 1 kompetenceudvikling; 0 ikke 0,13 0,02 Projektarbejds-relationer 1 projektarbejds-relat.; 0 ikke 0,13 0,02

Købs-relationer 1 købs-relationer; 0 ikke -0,06 0,30

Salgs-relationer 1 salgs-relationer; 0 ikke 0,12 0,03

Konkurrence-relationer 1 konkurrence-relation; 0 ikke -0,12 0,02 En enkelt p-værdi er fra den ensidede test.

(42)

I afsnittet om danske virksomheders tilslutning til klynger refereres effekter på tilslutningen fra egenskaber ved virksomhederne. Analysen er følgende:

Tabel 38. Tilslutning af danske virksomheder til klynger, afhængig af egenskaber ved virksomhederne og deres ledere

Logistisk regression. For uddannelse er referencen lang videregående uddannelse, som de andre uddannelser sammenlignes med. N = 786 virksomheder, inklusive de i Storklyngen og Lilleklyngen.

Uafhængig variabel Måling Regressions-

koefficient

Odds ratio

P-værdi Udd.: Erhvervsuddannelse 1 erhvervsudd; 0 ikke -0,59 0,56 0,004 Udd.: Kort videregående udd 1 kortvid. udd.; 0 ikke -0,76 0,47 0,001 Udd.: Mellemlang videreg. udd. 1 melleml. vi.dudd.; 0 ikke -0,17 0,85 0,43 Udd.: Ingen erh.u. el. vid.ud. 1 uden e.u. ell. v.u; 0 ellers -0,58 0,56 0,09 Ledelseserfaring Log af års arbejde + 1 -0,13 0,88 0,25

Virksomhedsalder Log af år + 1 0,11 1,12 0,20

Beskæftigede Log af antal beskæftigede 0,20 1,22 0,001

Innovation Indeks kombinerer fem mål 0,12 1,13 0,40

Eksport Log af procent eksport + 1 -0,13 0,88 0,02

Konstant 0,03

I afsnittet om virksomheders innovation som afhængig af deltagelse i klynger refereres sam- menhængen mellem innovation og deltagelse og ikke-deltagelse. Analysen er følgende:

Tabel 39. Innovation i virksomheder, afhængig af deltagelse eller ikke-deltagelse i klynger Gennemsnit af indeks for innovation. N = 786 virksomheder, inklusive de i Storklyngen og Lilleklyngen

Virksomheder i klynger

Virksomheder uden for klynger

p-værdi

Innovation, gennemsnit 0,05 - 0,03 0,04 ensidet

N virksomheder 382 404

(43)

I afsnittet om virksomheders innovation som afhængig af deltagelse i klynger refereres også effekten på innovation fra deltagelse/ikke-deltagelse og egenskaber ved virksomhederne. Analy- sen er følgende:

Tabel 40. Innovation i danske virksomheder, afhængig af deltagelse/ikke-deltagelse i klynger og af virksomhedskarakteristika

Lineær regression. For uddannelse er referencen lang videregående uddannelse, som de andre uddannelser sammenlignes med. N = 786 virksomheder inklusive de i Storklyngen og Lilleklyn- gen. R² = 0,09.

Uafhængig variabel Måling Standardiseret

koefficient

P-værdi Deltagelse i klynge (eller ikke) 1 deltager; 0 deltager ikke 0,01 0,39 ensidet Udd.: Erhvervsuddannelse 1 erhvervsuddannelse; 0 ikke -0,13 0,001 Udd.: Kort videregående udd. 1 kort videregående udd.; 0 ikke -0,10 0,008 Udd.: Mellemlang videreg. udd. 1 mellemlang videreg.udd.; 0 ikke -0,07 0,05 Udd.: Ingen erh.u. eller vid.udd. 1 uden erh.u. eller vid.u; 0 ellers -0,05 0,17

Ledelseserfaring Log af års arbejde + 1 -0,12 0,002

Virksomhedsalder Log af år + 1 -0,11 0,02

Størrelse Log af antal beskæftigede 0,24 0,0001