FAKTAARK OM UNGE, ALKOHOL OG KRÆFT

FAKTAARK OM UNGE, ALKOHOL OG KRÆFT

Sundhed

Alkohol er relateret til mere end 60 forskellige sygdomme

WHO har klassificeret alkohol som ’sikkert kræftfremkaldende’

Alkohol øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben,

spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen

Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages

Mindst 5 % af alle kræfttilfælde i Danmark er relateret til alkohol

. Det svarer til 1.800 personer om året

Mere end 4.000 danskere dør hvert år som følge af deres alkohol- forbrug (alkoholrelaterede sygdomme og alkoholrelaterede ulykker)

Unges alkoholforbrug

Danske unge drikker primært for at have det sjovt og for at blive fulde

De fleste 14-årige har prøvet at drikke en hel genstand, og de

fleste 15-årige har prøvet at være fulde

37 % af danske 15-16-årige har været fulde minimum én gang i løbet af den sidste måned – Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor det tilsvarende gennemsnitlige tal er 17 %

De senere år er alkoholforbruget faldet blandt danske unge, og

de unge er ældre, når de begynder at drikke

Unges holdninger til alkohol

Mere end halvdelen af de 15-25-årige synes, at unge på deres egen alder drikker for meget (52 %)

To tredjedele af de 15-25-årige tror, at andre jævnaldrende drikker mere end de selv gør (65 %)

Næsten alle de 15-25-årige synes, at det er ok at sige nej til alkohol til fester (96 %)

To tredjedele af de 15-25-årige mener ikke, at de har brug for at drikke alkohol for at have en god fest (66 %)

Knap halvdelen af de 15-25-årige synes godt om, hvis deres forældre blander sig i, hvor meget alkohol de drikker (44 %)

Hvad har betydning for unges alkoholforbrug?

Venners forbrug – hvis ens venner drikker meget, er der større sandsynlighed for, at man også selv har et højt alkoholforbrug

Forældre – unge, hvis forældre har opstillet regler for deres barns alkoholforbrug, er mindre tilbøjelige til at drikke meget sammenlignet med unge, som ikke har fået opstillet regler

Pris – jo lavere prisen er på alkohol, des højere er forbruget

Markedsføring – alkoholreklamer påvirker os til at drikke mere

Tilgængelighed – jo nemmere det er at få fat i alkohol, jo højere bliver forbruget

Aldersgrænser – jo højere aldersgrænsen for køb af alkohol er, des lavere er forbruget blandt

unge

Debut – jo tidligere man begynder at drikke, jo højere er risikoen for storforbrug og

alkoholproblemer senere i livet

KILDER

1: Broholm, K. Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen; 2008.

2: WHO: Cancer control: Prevention – WHO guide for effective programmes, 2007.

3: Schütze M, Boeing H, Pischon P et al. Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight European countries based on results from prospective cohort study. BMJ 2011; 342:d1584. S.1,4

4: Hibell, B., Guttormsson, U., Ahlström, S., Balakireva, O., Bjarnason, T., Kokkevi, A., and Kraus, L. The 2011 ESPAD Report - Substance Use among Students in 36 European Countries. The Swedish Council for

Information on Alcohol and other Drugs (CAN), The European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), Council of Europe, Co-operation Group to Combat Drug Abuse and Illicit Trafficking in Drugs (Pompidou Group); 2012.

5: Schütze M, Boeing H, Pischon T, Rehm J, Kehoe T, Gmel G et al. Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight European countries based on results from prospective cohort study. BMJ 2011;342:d1584 6: Eliasen M, Becker U, Brænbæk M, Juel K, Tolstrup JS. Alcohol-attributable and alcoholpreventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contribute most to alcohol’s harmful and beneficial effects. Eur J Epidemiol 2014 Jan;29(1):15-26.

7: Hingson RW, Heeren T, Winter MR. Age at drinking onset and alcohol dependence. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:739-46, Dewit et al. Age at First Alcohol Use: A Risk Factor for the Development of Alcohol Disorders. Am J Psychiatry. 2000 May;157(5):745-50.

8: Schiøth C, Krarup AF & Behrens CL. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (Tryghedsgruppen smba) 2014

9: Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 10: Statens Institut for Folkesundhed. Skolebørnsundersøgelsen 2010. Syddansk Universitet. 2010.

København

11: Marosi K. Børn, unge og alkohol. Sundhedsstyrelsen; 2003.

12: Gundelach P. Unges alkoholforbrug. Gundelach P og Järvinen M (red). Unge, fester og alkohol.

København: Akademisk Forlag; 2006. p. 27-46.

13: Barbor T. Alcohol – No ordinary commodity. 2010.