Faktaark om unge, alkohol og sundhed
Unges alkoholforbrug
Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke en hel genstand, inden de fylder 15 år (60 % af drengene og 56 % pigerne). Lidt over halvdelen har prøvet at være fulde, inden de fylder 16 år (59 % af drengene og 56 % af pigerne) – men mange er ældre, når de har deres fuldskabsdebut1.
32 % af danske 15-16-årige har været fulde minimum én gang i løbet af den sidste måned – det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 13 %2.
De seneste år er alkoholforbruget faldet blandt danske unge, og unge er ældre, når de begynder at drik- ke. Eksempelvis er andelen af 15-årige, der drikker alkohol ugentligt faldet fra 50 % til 21 % blandt dren- ge og fra 39 % til 12 % blandt piger fra 2002-20141.
Unges holdninger til alkohol
Halvdelen af 15-25-årige mener, at danske unges alkoholforbrug er for højt3.
Over halvdelen af 15-25-årige tror, at deres jævnaldrende drikker mere, end de selv gør (59 %), mens kun hver tiende (9 %), mener at deres jævnaldrende drikker mindre end dem selv3.
55 % af 15-25-årige har oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere3. Lidt over halvdelen (55 %) af 15-25-årige mener, at det er utjekket at drikke sig meget fuld3.
37 % af hjemmeboende 15-25-årige, der har talt med deres forældre om deres forhold til alkohol og/eller har aftaler om alkohol med deres forældre, synes godt om, at deres forældre blander sig i deres alkohol- vaner. Kun 16 % synes dårligt om det3.
Kun 8 % af 15-25-årige mener, at det er nemt at få alternativer til alkohol til fester3.
Drikkepres
42 % af 15-25-årige har oplevet at blive presset af deres venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til3.
Halvdelen (51 %) af 15-25-årige mener, at dem, der ikke drikker alkohol, ofte er lidt udenfor til fester3. En tredjedel af 15-25-årige (32 %) har forsøgt at presse andre til at drikke alkohol3.
1 Alkohol og fællesskab
56 % af unge mellem 18 og 25 år mener, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab, hvis man ikke drikker alkohol4.
Størstedelen (70 %) af 15-25-årige mener, at dét at være sammen med venner, er det fedeste ved at gå til fest. Til sammenligning mener hver fjerde, at det fedeste er at drikke alkohol3.
Alkohol og uddannelse
Omkring halvdelen af 15-25-årige (47 %), der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående ud- dannelse, havde en forventning om, at deres forbrug ville stige, når de begyndte på uddannelsen3. Hver fjerde (24 %) af 15-25-årige, der går på en ungdomsuddannelse, synes, at alkohol fylder alt for me- get på skolen3.
Alkohol og lovgivning
I Danmark siger lovgivningen, at man skal være fyldt 18 år for at måtte få serveret alkohol på restauran- ter, caféer og barer.
Markedsføringsloven foreskriver, at markedsføring ikke må opfordre nogen aldersgrupper til et stort og umådeholdent alkoholforbrug.
39 % af 15-18-årige har købt alkohol, selvom de ikke var gamle nok til at købe ifølge den danske lovgiv- ning3.
Sundhed
Risikoen for ulykker, vold og uønsket sex stiger med promillen5,6. Alkohol er relateret til mere end 60 forskellige sygdomme5
Alkohol har siden 1988 været på WHO’s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende7. Alkohol øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet og tyk- og endetarmen7.
Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages7.
Mindst 5 % af alle kræfttilfælde i Danmark kan tilskrives alkohol. Det svarer til, at 1.800 danskere hvert år får kræft som følge af alkohol8.
Alkohol er forbundet med omkring 3.000 årlige dødsfald i Danmark9.
1 Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed 2015.
2 Kraus L, Guttorsson U, Leifman H, Arpa S, Molinaro S, Monshouwer K, et al. ESPAD Report 2015 - Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. 2016.
3 Christensen ASP, Behrens CL, Hansen L, Zachariasen E. Unges alkoholvaner i Danmark 2017 – en kortlægning. Kræftens Bekæm- pelse og TrygFonden smba (Tryghedsgruppen smba) 2018.
4 Mandag Morgen & TrygFonden. Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne. 2017.
5 Broholm, K. Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen; 2008.
6 Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen
7 IARC Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. A review of human carcinogens. Part E: Personal habits and indoor combustions (IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans; v100E). 2012.
8 Schütze M, Boeing H, Pischon P et al. Alcohol attributable burden of incidence of cancer in eight European countries based on results from prospective cohort study. BMJ 2011; 342:d1584. S.1,4
9 Eliasen, M., et al., Alcohol-attributable and alcohol-preventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contribu- te most to alcohol’s harmful and beneficial effects. Eur.J.Epidemiol., 2014. 29(1): p. 15-26.
2
