JordbrugsForskning December 2000

(1)

JordbrugsForskning

December 2000 ^◆4. årgang ^◆nr. 8

Animalske fedtstoffer i fødevarer –Status og fremtidsperspektiver

Hvor langt er vi i udviklingen af sunde animalske fødevarer, især med hensyn til fedt og fedtsyrer, og hvad kan der gøres for at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet?

Næringsindholdet i grønsager

^◆

Side 4 Syndhedsstyring i

kvægbesætninger

^◆

Side 6 Forskningsprofessorat i forplantningsbiologi

^◆

Side 9 Meldugsvampe

^◆

Side 20

Formålet med at ændre indholdet og sammensætningen af animalsk fedt i fødevarer er at udvikle produkter, som kan leve op til anbefalingerne om at nedsætte fedtindholdet i kosten.

Det gælder ikke mindst indholdet af visse typer mættede fedtsyrer og kolesterol, mens indholdet af fleru- mættede fedtsyrer bør øges for at ned- sætte risikoen for livsstilssygdomme som overvægt, kræft og hjerte/kar- sygdomme.

Forskningen dækker mange områder

Gennem de sidste 40 år er der blevet forsket intensivt i forbedring af de animalske fødevarer, især for at reducere indholdet af fedt og mættede fedtsyrer og gøre produkterne så sunde – og samtidig velsmagende!

– som muligt. Indsatsen har bl.a.

omfattet avl, fodring, opstaldning, dyrenes sundhed og velfærd, opbevaring og behandling af produkterne.

Mulighederne ligger i dyrenes fordøjelsessystem

Fedt i kød er dannet ud fra foderets indhold af kulhydrater og fedtsyrer, men der er forskel på, hvordan dyrene optager de forskellige typer fedt.

Enmavede dyr, kalve og fjerkræ optager stort set direkte de flerumættede fedtsyrer, som aflejres i musklerne og i æggeblommen. Hos drøvtyggerne bliver flerumættede fedtsyrer omdan- net i vommen, hovedsagelig til mæt-

(2)

JordbrugsForskning Udgiver

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Forskningscenter Foulum

Postboks 50, 8830 Tjele Tel: 89 99 19 00 Fax: 89 99 19 19 E·mail: djf@agrsci.dk

Hjemmeside http://www.agrsci.dk Oplag 2.500

Redaktion Britt-Ea Jensen og Anders Correll (Ansvarshavende)

Grafisk tilrettelæggelse Enggaardens Tegnestue Tryk Rounborgs grafiske hus

Fotos

s.3, 4, 5 og 9: Sine Claudell, s. 16 (Agertidsel):

Henny Rasmussen, s. 16 (Ko):, s. 20: Lise Nistrup Jørgensen. Øvrige: E. Keller Nielsen Abonnement

JordbrugsForskning udkommer otte gange i 2000. Abonnement på blad og publikationsse- rier fra DJF kan tegnes ved at indsende blan- ketten i bladet eller ved henvendelse til oven- stående adresse. Abonnementspris er p.t. 130,- kr. årligt inklusiv moms og forsendelse.

ISSN: 1397-6362 I N D H O L D

1 Animalske fedtstoffer i føde- varer

4 Næringsindholdet i grønsager:

Betydningen af vand, kvælstof og høsttidspunkt

6 Sundhedsstyring i kvægbe- sætninger: Betydningen af produktionsforhold, driftsledelse og medicinering for sundhed og antibiotikaresistens i malkekvæg- besætninger

9 Forskningsprofessorat i forplantningsbiologi 12 18. Danske

Planteværnskonference 12 Internationale publikationer 15 Nye publikationer fra DJF 18 Abonnement og bestilling 19 Artikler i JordbrugsForskning

2000

20 Meldugsvampe har udviklet resistens mod nye svampe- midler

A N I M A L S K E F E D T S T O F F E R I F Ø D E V A R E R

tede fedtsyrer, men der dannes også monoumættede fedtsyrer og både uønskede trans- fedtsyrer og ønskede cis-trans fedtsyrer (konjugeret linolsy- re (CLA)).

Det betyder, at hvor det er ret nemt at ændre fedtsyreindholdet i svine-, kalve-, lamme- og fjerkrækød, er det noget vanskeligere i mælk og okse- kød. Et af problemerne med de fler- umættede fedtsyrer er, at de meget let reagerer med ilt (oxiderer), hvorved produkterne bliver harske eller får bismag. Et andet er, at de gennem denne nedbrydning kan danne de meget reaktive forbindelser, som anses for at være kræftfremkaldende.

I øvrigt udgør de umættede fedtsyrer uundværlige elementer i cellemem- braner. Det fedt, der aflejres i muskler-

ne som depotfedt, såkaldt intramus- kulært fedt, er af stor betydning for smag og mørhed, med fedtmarmore- ringen i oksekød som et velkendt eksempel.

Kolesterol findes kun i animalske fødevarer, og navnlig i æggeblomme.

Tidligere var der stor fokus på indta- get af kolesterol, men de senere års undersøgelser viser, at det er langt vigtigere at fokusere på visse mættede fedtsyrer, fordi de forøger kolesterolni- veauet i blodet (fedtsyrer med 12, 14 og 16 kulstofatomer). Derfor bør man ikke fodre slagtedyr eller æglæggende høner med fedt, som indeholder disse fedtsyrer (kokosfedt og palme-kærne- olie). De fedtsyrer, som indeholder 16 kulstofatomer, dannes ved syntese i kroppen og er vanskeligere at påvirke.

Tabel 1. Muligheder for at ændre fedtsyresammensætningen i rygspæk hos grise ved fodring med forskellige fedtkilder (30% af energien)

Fedtsyre Fedtfrit foder¹⁾Byg + sojaskrå Kokosfedt Sojaolie Hørfrøolie

C12:0 0,1 0,1 5,3 - -

C14:0 1,4 1,1 15,8 2,0 1,0

C16:0 15,9 21,1 30,5 16,2 14,1

C16:1 6,5 3,1 - - 1,5

C18:0 5,6 15,0 11,5 11,3 10,9

C18:1 62,4 46,9 32,7 29,1 33,2

C18:2 8,1 9,3 4,2 38,6 13,2

C18:3 - 3,4 - 2,8 26,1

Mættede 23,0 37,3 63,1 29,5 26,0

Mono-umættede 68,9 50,0 32,7 29,1 34,7

Poly-umættede 8,1 12,7 4,2 41,4 39,3

1) Svarer til egensyntese af fedtsyrer. Grise kan ikke selv danne C18:2 (linolsy- re) og C18:3 (linolensyre), derfor kaldes disse fedtsyrer essentielle fedtsyrer.

Der var tilsat 1% af energien som solsikkeolie for at dække grisenes behov.

Fedtsyren er karakteriseret ved antal kulstofatomer (C) efterfulgt af mæt- hedsgraden (0 = mættet, 1 = mono-umættet, 2 og 3 er polyumættet). Kun i fiskeolie findes store mængder fedtsyrer, der er mere umættede end i plante- olier)

(3)

A N I M A L S K E F E D T S T O F F E R I F Ø D E V A R E R

Påvirkning af kødkvalitet gennem fodring

De to flerumættede fedtsyrefamilier, n-3 og n-6, som er livsnødvendige for mennesker, går praktisk talt uændrede gennem fordøjelsessystemet hos enmavede dyr (svin, kalve og fjerkræ) og aflejres i kød og æg.

De mange muligheder for at ændre fedtmængden og fedtsyresammensæt- ningen i kød gennem fodringen hos enmavede dyr er vist i tabel 1, hvor fedtsyresammensætningen i rygspæk hos svin ved forskellig fodring er vist.

Foderets sammensætning har imidlertid ikke kun betydning for kødets ernæringsmæssige værdi, foderet har også stor indflydelse på smag, mør- hed, farve mv. Eksempelvis havde 30% hørfrøolie i foderet til slagtesvin ødelæggende virkning på kødkvalite- ten, ligesom 3% fiskeolie fodret op til 60 kg legemsvægt giver uspiseligt kød. Anvendelse af vegetabilske olier eller frø til enmavede dyr og fjerkræ kan kun ske i små mængder, men kan så også give en gunstig fedtsyresam- mensætning i de produkter, som skal sælges.

Antioxidanter modvirker harskning Tilsætning af n-3 og n-6 flerumættede fedtsyrer i foder til ikke-drøvtyggere foretages ikke for at forbedre dyrenes sundhed, da dyrene har et

meget lille behov for disse

fedtsyrer, som dækkes, når de fodres med et kornfoder. De tilsættes, fordi de kan øge næringsværdien for mennesker. Det kan imidlertid gå alvorligt ud over spisekvaliteten, da det øger risikoen for harskning, fiskeagtig lugt m.m.

Store mængder antioxidanter i foderet, især E-vitamin, har imidlertid vist sig at kunne hæmme harskning af fødevarerne (mere end 150-200 mg/kg foder). Der er mulighed for at produ- cere novel food eller functional food, og nogle er allerede i produktion, f.eks. æg og brød, hvorimod kød ind- til videre er på forsøgsstadiet.

Oksekød og mælk

De umættede fedtsyrer kan kun komme gennem drøvtyggerens for- døjelseskanal og overføres til mælk og kød, hvis de undgår oxidation i for- maverne.

Forsøg udført ved Statens Husdyr- brugsforsøg kan give et eksempel på ændring af mælkens indhold af fedtsyrer: Et forsøg med tilsætning af beskyttet fiskeolie påvirkede mælkens indhold af flerumættede fedtsyrer: n-3 øgedes, mens n-6 gik ned. Mælkens smag ændrede sig også og var efter opbevaring i 5 dage kvalitetsmæssig uacceptabel. Hvis man vil en sådan ændring, så kan det lade sig gøre; det er et spørgsmål om at finde den rig-

tige mængde og sammensætning af foderets fedt og beskyttelse af fedt- syrerne i mælken med E-vitamin.

De anvendte produktionssystemer har også indflydelse på fedtsyresammen- sætningen: Stude, der var opfedet på græs, viste sig at have et indhold af flerumættede fedtsyrer på 2,2-3,4 g pr.

100 g kød, mens konventionelt opfe- dede tyre lå på mellem 1,6 og 2,1 g.

Fileten hos studene indeholdt n-6 og n-3 fedtsyrer i mængder på 95 og 72 mg pr. 100 g kød, tyrenes n-6 lå på 223 mg og n-3 på 24 mg pr. 100 g kød.

Muligt fortsat at forbedre kvaliteten

Sammenfattende kan siges, at animalske fødevarer fortsat kan forbedres, og at der må skaffes mere basisviden om fedtstoffers indflydelse på livsstilssygdomme, hvis vi skal kunne udvikle animalske produkter til gavn for for- brugernes sundhed. Det kan lade sig gøre, det er et spørgsmål om pris.

Særligt påtrængende er behovet for at kunne fastslå den nøjagtige mængde og relative fordeling af de enkelte fler- umættede fedtsyrer i fødevarer. Kun ca. halvdelen af det fedt vi spiser stammer direkte fra de animalske produkter, medens resten stammer fra fedt i madlavning og skjult fedt i fødevarer- ne. Så der skal en indsats til i alle led!

Kirsten Jakobsen,

Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi

Kilde

Kirsten Jakobsen:

Dietary modifica- tion of animal fats:

Status and future perspectives.

Fett/Lipid 101 (1999), 475-483.

(4)

N Æ R I N G S S T O F F E R I G R Ø N S A G E R

Frugt og grønsager er fedtfattige føde- varer, som formodes at kunne beskyt- te mod flere af de velfærdssygdomme, som er almindelige i mange industria- liserede lande. Grønsager indeholder C-vitamin, β-caroten, kostfibre, kalium og nitrat i forskellige mængder, afhængig bl.a. af, hvordan afgrøden er blevet dyrket.

Nu er det blevet klarlagt, hvordan koncentrationen af kostfibre, sukker, C-vitamin, β-caroten, kalium og nitrat i grønsager påvirkes af kvælstoftilfør- sel, tørkestress og plantealderen ved høst samt vekselvirkninger mellem disse faktorer.

Plantens livsforløb

Planten optager næringsstoffer fra jor- den, og organiske stoffer indgår i produktion af nyt plantevæv. Koncentra- tionen af plantenærings- og organiske

stoffer kan øges eller aftage i løbet af plantens udvikling; hvordan denne koncentrationsændring finder sted afhænger af plantearten, indholdsstof- fet og dyrkningsbetingelserne, bl.a. til- førslen af kvælstof og vand.

Når den relative optagelseshastighed af et næringsstof er større end den relative væksthastighed, øges koncentrationen. På samme måde øges koncentrationen af et organisk stof, når den relative biosyntesehastighed er større end den relative væksthastig- hed.

De seks undersøgte næringsstoffer reagerer forskelligt på kvælstof og vand i løbet af vækstsæsonen:

Sukker

Koncentrationen af sukker i plantetør- stof kan både øges og aftage under væksten, hvilket afhænger af sinkstyr- ken i de forskellige plantedele.

Generelt øges koncentrationen af sukker ved stigende N-tilførsel, og de lave temperaturer sidst på året fører også til en øget koncentration. Under tørke øges koncentrationen af sukker, idet planten søger at modstå stressfor- holdet ved hjælp af osmotisk tilpas- ning.

Kostfibre

Effekten af plantens alder, N-tilførsel og tørkestress på koncentrationen af kostfibre er dårligt belyst, men ved stigende plantealder øges koncentrationen af strukturvæv, og det vil derfor være nærliggende at antage, at også koncentrationen af kostfibre

Næringsindholdet i grønsager:

Betydningen af vand, kvælstof og høsttidspunkt

Der er stigende interesse for vore fødevarers ernæringsværdi, og dermed også for, hvordan dyrkningsmetoderne påvirker den kemiske sammensætning af bl.a. grønsager.

(5)

øges. Dette er imidlertid ikke altid til- fældet. Årsagen er måske, at indholdet af kostfibre fortyndes med stivelse eller fruktaner, som øges i den afslut- tende vækstfase.

C-vitamin

Stigende N-tilførsel mindsker koncentrationen af C-vitamin, hvilket kun delvist skyldes fortynding. Ved tør- kestress øges koncentrationen. Bio- syntesen af C-vitamin er imidlertid meget påvirket af andre vækstforhold, især lysintensiteten.

β-caroten

Både N-tilførsel og tørkestress øger koncentrationen af β-caroten. Ved stigende N-tilførsel øges koncentrationen af β-caroten, idet denne indgår i plantens N-holdige chromoplast.

Biosyntesen af β-caroten er imidlertid meget påvirket af klimaforhold, bl.a.

temperaturen.

Kalium

På grund af fortynding aftager koncentration af K i løbet af plantens udvikling og ved stigende N-tilførsel.

En aftagende koncentration af K kan også skyldes nedsat biotilgængelig- hed af K i tør jord. Koncentrationen i planten er desuden påvirket af K-til- førslen.

Nitrat

I tørkestressede planter øges koncentrationen af nitrat, idet behovet for osmotikum øges. Ved stigende N-til- førsel kan mængden af nitrat stige, specielt i blade med stor transpiration.

Stigningen er imidlertid påvirket af vækstforholdene. Ved høj lysintensitet aftager koncentrationen af nitrat, idet den reduceres ved indlejring i protein.

Jo ældre planten bliver, jo mere aftager nitratkoncentrationen på grund af fortynding.

Sæt kvælstofmængden ned eller høst tidligere

I løbet af høstperioden ændres koncentrationen af næringsstoffer ikke

særlig meget, men den ernærings- mæssige kvalitet af grønsagsproduk- ter kan forbedres lidt ved at reducere N-tilførslen eller fremme høsttids- punktet.

Koncentrationen af K, β-caroten og C- vitamin i bladgrønsager øges med 3- 5% ved en fremskyndet høst, svaren- de til 10% udbyttereduktion, eller ved en 25%’s reduktion af den optimale N-forsyning. Koncentrationen af nitrat kan mindskes væsentligt ved at reducere N-forsyningen med 25%.

For avlerne vil en reduceret N-tilførsel eller tidlig høst imidlertid medføre, at salgsudbyttet mindskes betydeligt.

Produktion af grønsager med en høje-

re næringsværdi vil derfor ikke finde sted, så længe avlerne ikke afregnes derefter.

Flere oplysninger:

www.agrsci.dk/pvf/gronsager/jns Jørn Nygaard Sørensen, Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer Betydningen af høsttidspunktet for undersøgelsesmetoden Undersøgelser af tørke- og N-effekter på den kemiske sammensæt- ning er ofte baseret på et enkelt høsttidspunkt. På dette tidspunkt varierer planterne i udviklingstrin: Planter dyrket ved en ikke optimal N-tilførsel, eller under tørke, er sædvanligvis "yngre" end planter dyrket ved optimal tilførsel af N og vand.

Ved at høste på flere tidspunkter er det muligt at sammenligne planter på samme udviklingstrin, selv om de er dyrket ved forskellige behandlinger. Sammenligning af behandlinger ved et fast udviklingstrin antages at være mere korrekt, idet indflydelsen af forskelle i udviklingstrin hermed elimineres.

De forsøg, som beskrives her, har vist, at sammenligninger mellem N-behandlinger reducerer forskelle i C-vitamin, når sammenlig- ningen finder sted på et fast udviklingstrin. Forskelle i koncentrationen af nitrat og vitamin C i stressede og ikke-stressede planter er ofte mindre, når sammenligninger finder sted på et fast udviklingstrin.

Som udtryk for udviklingstrin tyder undersøgelserne på, at produk- tionen af plantemasse kan anvendes, især i afgrøder, der høstes i den vegetative vækstfase. I afgrøder, der høstes i den generative fase, er modenhed af blomsterstande, frugter eller frø imidlertid et bedre mål for plantens udviklingstrin.

For at få mere viden om, hvilken indflydelse tildeling af vand og kvælstof har på planternes kemiske sammensætning og ernærings- mæssige kvalitet må man sammenligne afgrøderne, når de befinder sig på samme udviklingstrin, selv om det betyder, der skal høstes på forskellige tidspunkter.

Kilde:

Ph.d.-afhandlingen 'Chemical composition and nutritional quality of vegetable crops as influenced by ontogenesis, nitrogen supply and drought stress'. DIAS Report (i tryk).

(6)

S U N D H E D S S T Y R I N G I K V Æ G B E S Æ T N I N G E R

Sundhedsstyring i kvægbesætninger:

Betydningen af produktionsforhold, driftsledelse og medicinering for sundhed og antibiotikaresistens i malkekvægbesætninger

Hvordan beskriver man yversundheden i en besætning, hvornår bør dyrlægen tilkaldes, hvilken behandling indledes, og hvilken information skal ligge til grund for at støtte beslutning

om behandling. Spørgsmålene er ikke mindst interessante i forbindelse med problemer vedr. antibiotikaresistens

Det kan være meget vanskeligt at fast- slå, hvad årsagen er til yverproblemer i en besætning. Selv ved indgående analyser af produktionssystemet kan det være svært at finde en forklaring på problemer som mastitis og forhøjet celletal.

Center for Produktions- og Sundheds- styring i Husdyrbruget (CEPROS) arbejder bl.a. på et projekt, som skal føre til et værktøj, landmand og rådgi- ver kan bruge som en hjælp til at tage beslutninger i forbindelse med yverlidelser i besætningen. - Se i øvrigt JordbrugsForskning nr. 7, 2000, artiklen om forebyggelse af mælkefeber.

Hvordan beskrives yversundheden Antibiotikabehandling har haft en dominerende placering i bekæm- pelsen af yverlidelser, hvilket givetvis har været medvirkende til udvikling af resistensproblemer. For at kunne opstille bedre og bredere informa- tionsgrundlag for at støtte beslutningen er det derfor en del af projektet at undersøge forskellige parametres egnethed til at beskrive yversund- hedstilstanden i besætningen ud fra kliniske, managementrelaterede og mikrobielle kriterier.

Denne undersøgelse omfatter

■ en mere dækkende beskrivelse af yversundheden ved at identificere relevante kliniske nøgleparametre

■ en analyse af, hvad der er bestem- mende for, hvad landmanden opfatter som et problem, som bør behandles

■ hvordan forskellige strategier for anvendelse af antibiotika kan påvirke resistensforekomsten, samt hvordan resistensforekomsten kan overvåges.

(7)

Disse metoder skal anvendes til at beskrive sammenhænge mellem produktionsforholdene, managementru- tiner, medicinforbrug, den reelle sundhedsstatus samt resistensudvikling.

Produktionsforholdenes betydning Undersøgelser af produktionsforholdenes betydning for forskellige mål for yversundhed omfatter: besæt- ningsstørrelse, belægningsgrad, stald- type, underlag, strøelse, hygiejne mv.

Generelt er der i disse undersøgelser ikke fundet entydige sammenhænge mellem produktionsforhold og yversundhed, og det synes muligt at opnå en stabil, god sundhed i de fleste staldtyper.

Det er dog stadig et faktum, at der er meget store forskelle i yversundheden mellem besætninger, og det er derfor væsentligt med en grundigere beskrivelse af begrebet yversundhed, samt af om det snarere er pasningen af dyrene end produktionsforholdene, der har betydning for yversundheden.

Grundlaget for vurdering af yversundhed er utilstrækkeligt Yversundheden på besætningsniveau vurderes ofte ud fra antal behandlede mastitistilfælde, tankcelletal samt til- stedeværelse af mastitisbakterier.

Dette er imidlertid utilstrækkeligt og ofte misvisende. Således er antallet af behandlede mastitistilfælde afhængig af den enkelte landmands opfattelse af, hvornår et tilfælde skal behandles af en dyrlæge, og det er usikkert, hvor mange af de behandlede tilfælde, der registreres i vore databaser.

Tankcelletallet kan være misvisende, idet mælk med synlige forandringer samt evt. også mælk fra køer med høje celletal tilbageholdes, og påvis- ningen af mastitispatogener er stærkt afhængig af prøveopsamling, prøve- håndtering og dyrkningsmetoder.

Systematiske, kliniske undersøgelser af yveret

Systematiske, kliniske undersøgelser af yveret kan supplere de øvrige metoder til fastlæggelse af mål for yversundheden. Projektet undersøger muligheden for at karakterisere yversundheden ud fra mere end 20 forskellige kliniske parametre (yverform, konsistens, asymmetri, pattehudskva- litet, pattespids oma.)

Disse undersøgelser viste stor varia- tion, afhængig af, hvem der foretog undersøgelserne. Der sås størst varia- tion ved de parametre, som ikke var direkte patologiske, f.eks. klovlængde, patteform og yverkonsistens, mens der var forholdsvis god overensstem- melse ved patologiske parametre som knuder, sår og ødem.

Disse undersøgelser viste sig, på trods af de forskelle, som ligger i de indivi- duelle vurderinger, egnede til at karakterisere yversundheden. Specielt én faktor, relateret til bl.a. forekomsten af tørre kirtler og asymmetriske yvere, viste mere entydig sammenhæng til mælkeydelse end yversundhedspara- metrene celletal og yverbehandlinger.

Det konkluderes i undersøgelsen, at der er et betydeligt behov for øget indlæring og erfaringsudveksling for at standardisere kliniske registreringer, og at passende sammensætning af udvidede kliniske registreringer kan have betydelige perspektiver for frem- tidig karakteristik af yversundheden.

Rådgivningen skal tilpasses landmanden og besætningen I rådgivningssituationen er det ud- over den faglige vurdering af yversundheden og produktionsforholdene også vigtigt at kunne målrette og til- passe sin rådgivning til den enkelte landmand. Behandlingen afhænger af landmanden: Han er naturligvis den første observatør af dyrene, og det er derfor ham, der tager det første skridt i det videre forløb, nemlig ved at til- kalde dyrlægen.

Selv om behandlingen umiddelbart kun synes at være et lille element i hele yversundhedsrådgivningen har landmandens overvejelser og prioriteringer stor betydning for behandlings- niveauet i besætningen.

(8)

I projektet er situationen analyseret ved hjælp af interviews af en række landmænd. Interviewene tog ud- gangspunkt i konkrete tilfælde i be- sætningen og indeholdt en gennem- gang af landmandens kriterier og overvejelser i forbindelse med valg af behandling, eksempelvis symptomer- nes sværhedsgrad, koens egenskaber, alternativer til behandling, mælkekvo- te, holdning til at have trepattede køer i besætningen mv. Desuden indeholdt de en uddybning af samarbejdsrelatio- nerne med dyrlægen.

Interviewene viste, at ved åbenlyse og alvorlige tegn på mastitis var der, som forventeligt, en klar beslutning om behandling. Beslutningen blev væsentlig mere kompleks ved mildere symptomer og varierede her mere mellem besætninger. Ved de mildere symptomer gjorde forskellige prioriteringer sig gældende; således var landmanden mere tilbøjelig til at behandle, hvis det drejede sig om førstekalvs- køer, nykælvere, højtydende, køer med godt temperament eller gode malkeegenskaber. Behandling ville også afhænge af praktiske forhold som tilstedeværelse af kvier til at erstatte køerne, problemer med celletal og tidspunkt i kvoteåret.

Landmand og dyrlæge

Vedrørende samspillet med dyrlægen fremkom, at alle de køer, som landmanden tilkaldte dyrlæge til, også blev behandlet, og landmanden be- tragtede sig selv som beslutningstage- ren i den forbindelse. I nogle tilfælde kunne dyrlægen dog opfordre landmanden til en mere kritisk udvælgelse af dyr til behandling. Der bliver sjæl- dent fulgt op på forløbet efter en behandling, hvilket kan være en hin- dring for opbygning af erfarings- grundlag for prognoser.

Undersøgelsen konkluderer, at beslutning om behandling er meget kompleks, og der er behov for indgående diskussion mellem landmand og dyr-

læge, således at de forskellige hensyn kan blive synlige for alle parter. Det er herunder væsentligt, at der bliver handlet under hensyntagen til udvikling af antibiotikaresistens.

Antibiotikaresistens

Udvikling af antibiotikaresistens hos dyrepatogene bakterier kan være et problem i forbindelse med behandling af infektionerne. Det kan dog også være et problem for sundheden hos mennesker, da antibiotikaresistensge- nerne i mange tilfælde kan spredes til bakterier, som er sygdomsfremkalden- de hos mennesker.

Der er kun meget begrænsede data over forekomsten af antibiotikaresistens i danske eller udenlandske kvæg- besætninger. Generelt er vores viden størst omkring forekomsten af resistens blandt mastitispatogener, pri- mært Staphylococcus aureus.

I Danmark er der gennem årene fore- taget mange opgørelser over forekomsten af specielt penicillinresistens blandt S. aureus, som er indsendt til mastitislaboratorierne. Traditionelt er mange yverbetændelser blevet behandlet med penicillin. Opgørelser af data gennem de seneste 40 år kunne tyde på, at der er sket en stig- ning i penicillinresistens fra under 5%

sidst i 1950’erne til omkring 20% i dag. Disse tal skal dog tages med det forbehold, at de bygger på forskellige opgørelsesmetoder.

Billigere undersøgelser er mulige i dag

Imidlertid hidrører det meste af vores viden om antibiotikaresistens fra kliniske tilfælde, og ikke fra undersø- gelser af alle dyr i besætningen. Da det er for omkostningskrævende at undersøge alle kirtler fra samtlige køer, er der behov for at udvikle en metode til screening af besætninger for antibiotikaresistens.

En mulig metode til dette kan være at blande mælkeprøver: Foreløbige undersøgelser tyder på, at det er muligt at blande mælken fra de 4 kirtler hos den enkelte ko, mens blanding af mælken fra 10 køer derimod ikke er egnet til screening. Det tyder på, at det kan være nyttigt at målrette screeningen mod udvalgte køer (køer i bestemte aldersklasser og køer med høje celletal). Det vil senere blive undersøgt, om antibiotikaforbruget i besætningen kan indgå i en model for screening af besætninger for antibiotikaresistens.

Projektet fortsætter

Der udestår stadig et arbejde i projektet mht. at kunne give en samlet vurdering af sammenhænge mellem produktionsforholdene, managementruti- ner, medicinforbrug og den reelle sundhedsstatus samt resistensudvikling. De nævnte parametre, som nu er undersøgt i forskellige delprojekter, vil i den kommende tid blive under- søgt i sammenhæng i ca. 20 besæt- ninger.

Projektet ventes at slutte i løbet af 2002.

Flere oplysninger om CEPROS:

www.cepros.dk

Hans Houe, centerleder, CEPROS og Mette Vaarst, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Resultaterne er publiceret i rapporten:

Sundhedsstyring i kvægbesæt- ninger med fokus på mælkefe- ber og yversundhed.

Bilag til seminar 10. oktober 2000. CEPROS-rapport nr. 6, 101pp.

(9)

Forskningsleder Henrik Callesen er udnævnt til forskningsprofessor ved Afdeling for Husdyravl og Genetik, Sektion for Forplantningsbiologi.

Professoratet dækker en periode på 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 3 år.

Fra biologisk grundforskning til praktisk anvendelse

I arbejdet ved Sektion for Forplant- ningsbiologi indgår grundlæggende og anvendt forskning med udvikling af de nødvendige embryoteknikker samt deltagelse i teknikkernes praktiske brug.

Embryoteknologien omfatter i hoved- træk udtagning af ubefrugtede æg fra levende eller slagtede dyr, oftest køer.

De ubefrugtede æg, oocyterne, mod- nes in-vitro, dvs. i reagensglas, befrug- tes og kan så enten anvendes til forskellige forsøg, f.eks. kloning, sættes op i modtagerdyret eller opbevares ved frysning til senere brug.

Et vigtigt formål med aktiviteterne er at bidrage til en avlsfremgang, som kan anvendes i erhvervet: Hundyr

F O R S K N I N G S P R O F E S S O R A T I F O R P L A N T N I N G S B I O L O G I

Forskningsprofessorat i forplantningsbiologi

Med oprettelsen af et forskningsprofessorat markerer Danmarks JordbrugsForskning, at forskningen i forplantningsbiologi har høj prioritet.

Henrik Callesen er dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, dr.med.vet. i 1996.

I 1993 blev Henrik Callesen leder af projektet 'In-vitro produktion og kloning af embryoner' (til 1997) og

udpeget som centerleder for

EmbryoTeknologisk Center (til 1999), hvor forskning i og udvikling af anvendt embryoteknologi på husdyr var samlet i et samarbejde mellem sektorforskning, universitet og erhverv.

Siden 1998 leder af projektet

’Forplantningsteknikker i husdyr- avlen’.

Publikationer m.v.:

www.agrsci.dk/hag/hca En del af Henrik Callesens arbejde består i

den rent praktiske udtagning af oocyter og opsætning af embryoner.

(10)

med gode egenskaber kan få langt mere afkom, og avlen kan starte tidligere end normalt. Der ligger også andre muligheder i forskningen, f.eks.

er grise af interesse for medicinalin- dustrien i forskellige sammenhænge.

Dyreforsøg eller forretning Her i landet regnes flere af embryo- teknikkerne, f.eks. in-vitro produktion og kloning, stadig som dyreforsøg og kan derfor ikke benyttes kommercielt af kvægavlsforeninger eller andre interesserede, mens der i udlandet i de senere år er blevet overført tusind- vis af in-vitro producerede embryoner fra køer.

Diskussionen herhjemme om teknikkernes status, dyreforsøg eller kom- merciel aktivitet, betegner Henrik Callesen som meget vigtig: – Det klonede får Dolly gjorde meget for debatten, både på godt og ondt. Med Dolly kom debatten i gang for alvor, men til gengæld har den i en periode været meget usaglig: grise som organdono- rer, gensplejsede roer og majs har været rodet sammen, men nu virker det, som om det værste er overstået, og vi kan diskutere tingene på en langt mere saglig måde.

– Kommer vi på et tidspunkt dertil, siger Henrik Callesen, at teknikkerne bliver godkendt til brug i kvægavlen, er det af stor betydning, at der er enig- hed om det.

Ingen øjeblikkelige ændringer Der følger ingen ekstra bevillinger med udnævnelsen, men professoratet og den opprioritering af området, der fra DJFs side ligger i ønsket om en forskningsprofessor netop inden for dette område, kan muligvis medvirke til, at flere bevillinger kan hentes hjem både nationalt og internationalt.

Her og nu fører professoratet heller ikke til ændringer i forskningsindsat- sen. Opgaverne ligger fast i forhold til de eksisterende bevillinger, og det betyder, at der fortsat forskes bl.a. i optimering af teknikkerne, i embryo- nernes, fostrenes og kalvenes udvikling, og i mulighederne for genetiske analyser af egenskaber allerede i embryostadiet.

Der er søgt om patentrettigheder for dele af den teknik, der benyttes i labo- ratoriet til behandling af æggene. Tre patentansøgninger er i øjeblikket under behandling.

Uddannelse og udvikling

Et af de områder, den nye forskningsprofessor vil lægge vægt på, er uddannelse af nye forskere i form af speciale- og ph.d.-studerende, som kan udarbejde deres opgaver i tilknyt- ning til Sektion for Forplantnings- biologi. Muligheden for stadig at kunne tiltrække forskere til området er vigtig, hvis udviklingen skal fort- sætte.

Flere oplysninger:

www.agrsci.dk/hag/repro.

Se desuden artiklen i

JordbrugsForskning nr. 5, 1999.

Britt-Ea Jensen, Informationsmedarbejder F O R S K N I N G S P R O F E S S O R A T I F O R P L A N T N I N G S B I O L O G I

30 års forskning

Der er blevet forsket i embryoteknologi i Danmark siden begyndelsen af 1970'erne, først på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og siden mid- ten af 80'erne også ved Statens Husdyrbrugsforsøg. Siden 1993 har forskningen i kloning ude- lukkende fundet sted i Foulum.

Ud over de kalve, som gennem årene er blevet født som resultat af 'almindelig' reagensglasbe- frugtning, blev Danmarks hidtil eneste klonede husdyr, et par sortbrogede tyrekalve, født på Forskningscenter Foulum i 1995.

Forskningen i kloning er i dag trappet noget ned i forhold til sektionens øvrige forskning.

Bag udnævnelsen af Henrik Callesen ligger en hensigtser- klæring mellem DJF og KVL vedr. et forskningsprofessorat i reproduktionsbiologi og embryoteknologi. Erklæringen sikrer, at det mangeårige samarbejde mellem de to institutioner fortsætter: forskningen koordi- neres, fælles forskningsprojekter og videnskabelige publikationer iværksættes og gennemføres, forskere ved KVL indgår i projekt- og styringsgrupper ved DJF-forskningsprojekter, forskningsprofessoren hjælper med vejledning af studerende m.v.

Ud over det nære samarbejde med KVL har Sektion for Forplantningsbiologi også sam- arbejdspartnere i private virk- somheder og deltager desuden i det internationale forsknings- samarbejde.

(11)

Tirsdag d. 6. marts

9.45 Konferencen åbnes af Niels W. Holm, Bestyrelsesformand DJF

Holdningen til jordbrugets plantebe- skyttelsespraksis nu og her samt på længere sigt

Planteavlskonsulenten og Pesticidhandlingsplan II Nye pesticider kommer senere til Danmark end til vore nabolande – Hvorfor er det sådan?

Pesticidhandlingsplan II`s betydning for firma strategi og rådgivning Halvering af behandlingshyppighe- den mod skimmel i kartofler uden økonomiske tab

Kartoffelskimmel – En sædskiftesyg- dom

Plantebeskyttelsesstrategi mod kartoffelskimmel

Udvaskning af pesticider fra kartof- feldyrkning på sandjord vurderet ud fra markforsøg

En analyse af økonomi og risici ved reducerede behandlingsindex mod sygdomme i vinterhvede

13.45 Resistens mod gulrust i vinterhvede Resistens mod bladplet i vårbyg Optimeret nytte af observationspar- celler

Fungicidbehandlingsindflydelse på kvalitetsparametre

Hvilke faktorer påvirker indholdet Fusarium toxiner i korn?

Bekæmpelse af goldfodsyge ved bejdsning

Posterpræsentation

Burresnerrre – biologi og bekæm- pelse

Status og perspektiver for anvendelse af båndsprøjtning

PC-Planteværn – optimerede herbi- cidblandinger i bederoer

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede

Strategier for mekanisk ukrudtsbe- kæmpelse i vintersæd om foråret Command CS

20.30 Forbrugerattitude til økologiske/

GM produkter

Onsdag d. 7. marts

Miljøsektion 8.25 Indledning

Nedbrydning og sorption af pesticider målt i forbindelse med Varslingssystemet

Udvaskning af pesticider fra mark- undersøgelser

Udvaskning af isoproturon og glyphosat målt i lysimeterforsøg Modellering af tørdeposition af pesticider til sprøjtefrie bræmmer og vandløb

Pesticidforureninger på vaske- og fyl- depladser for sprøjter

Posterpræsentation

Inddeling af et landbrugsområde efter vandindvindingsinteresser (zonering)

Perspektiver i zoneringsprojektet – vurdering af landområders sårbar- hed

Beskyttelse mod pesticidforurening ved håndtering af pesticider Miljøstyrelsens vurdering og godken- delse af glyphosat

Fate of tribenuron methyl in soils – lab and field studies

Diskussion

13.45 Etiske synsvinkler på genetisk modificerede afgrøder

Globale markedseffekter af forskellige reaktioner mod GMO´er i Europa Gensplejsning af planter for nemato- deresistens

Danske erfaringer med herbicidresis- tente afgrøder

Økologisk risikovurdering af genetisk modificerede planter

Environmental aspects of insect resis- tant transgenic plants

Havebrug: Væksthus 8.25 Indledning

Gråskimmel kan bekæmpes med bedre indretning og arbejdsgang i gartnerier

Aktuelle virusangreb i væksthuskul- turer

Miriden Macrolophus caliginosus til bekæmpelse af væksthusskadedyr Anthocoris-tæger – præference for forskellige bladlus og samspil med snyltehvepse.

Posterpræsentation

Samspil mellem nyttedyr i vækst- husafgrøder

Resourceminimering: Introduktion af forskningsprogrammet

Resourceminimering pesticider Resourceminimering: Mikroklimaet i potteplanter

Resourceminimering:

Plantebeskyttelsesmodeller Sygdomme og skadedyr i dansk gartneri 2000

Havebrug: Friland

13.45 Biologisk bekæmpelse af løggråskim- mel

Detektion af løggråskimmel i løg Kombinationer af bio-kontrolmeto- der til bekæmpelse af rodpatogener friland/væksthus

Resistance to cabbage root fly in wild Brassicas

Resultat från en inventering av sallat- bladmögelraser hos svenske odlare Utvärdering av väderbaserede prog- nosmodeller för bekämpning av sal- latbladmögel

Strategiforsøg med bekæmpelse af salatskimmel

Frugt og grønsager på internettet 16.25 Afslutning

1 8 . D A N S K E P L A N T E V Æ R N S K O N F E R E N C E

Foreløbigt program for

18. Danske Planteværnskonference

6. og 7. marts 2001 på Hotel Nyborg Strand

Konferencen henvender sig til jord- brugskonsulenter, forskere og andre med interesse for plantebeskyttelse.

Pris

550 kr. pr. dag inkl. konferencerap- port og kaffe.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Margrethe Larsen, tlf. 5811 3362.

Se udførligt program på www.agrsci.dk/arrangement

(12)

Control of post mortem pH decrease in pig muscles: experimental design and testning of animal models. Meat Science 55, 131-138.

Henckel, P., Karlsson, A., Oksbjerg, N. & Petersen, J.S., 2000.

Structural characterization of the fibroblast growth factor-binding protein purified from bovine prepartum mammary gland secretion.

J. Biol. Chem. 275(26):19469-74. Lametsch R., Rasmussen J.T., Johnsen L.B., Purup S., Sejrsen K., Petersen T.E. & Heegaard C.W., 2000.

Comparison of the labour requirement invol- ved in the housing of dairy cows in different housing systems. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci., 50, 153-160. Hansen, M.N., 2000.

Solid-liquid separation of livestock slurry:

efficiency and cost. Bioresource Technology, 74, 223-229. Møller, H.B., Lund, I. & Sommer, S.G., 2000.

Heat and moisture production of broilers kept on straw bedding. J. Agric. Engng. Res., 75, 177-187. Pedersen, S. & Thomsen, M.G., 2000.

Ascorbic acid and ascorbic acis 6-palmitate induced oxidation in egg yolk dispersions. J.

Agric. Food Chem., 48(5), 1564-1568. Nielsen, J.H., Kristiansen, G.H. & Andersen, H.J., 2000.

Silkiness in Brown Mink Pelts characterized by Optical Methods. J. Anim. Sci. 78: 1697- 1709. Rasmussen, P. V. & Dyck, J., 2000.

Capillary electrophoresis analysis of glycosa- minoglycans in mink and fox skin and its potential for predicting quality of pelt and tanning, Scientifur 24;4, III-C, 147-150. Riis, B., 2000.

Enhanced sarcoplasmic reticulum Ca2+ relea- se following intermittent sprint-training.

American Journal of Physiology 279(1): R152- R160. Ørtenblad, N., Lunde, P.K., Levin, K., Andersen, J.L & Pedersen, P.K. 2000.

Impaired sarcoplasmic reticulum Ca2+ relea- se following fatiguing stimulation in rat ske- letal muscle. Journal of Applied Physiology 89(1): 210-217. Ørtenblad, N., Sjøgaard, G. &

Madsen, K. 2000.

Expanded retina territory by midbrain trans- formation upon overexpression of Six6 (Optx2) in Xenopus embryos. Mechanisms of Development, Vol. 93, (1-2), 59-69. Bernier, G., Panitz, F., Zhou, X., Hollemann, T., Gruss, P. &

Pieler, T., 2000.

Test room for validation of airflow patterns estimated by computational fluid dynamics.

J. Agric. Engng. Res. 76, 141-148.Zhang, G.-Q., Morsing, S., Bjerg, B., Svidt, K. & Strøm, J.S., 2000.

POPDIST Vers. 1.1.1: A Program to Calculate Population Genetic Distance and Identify Measures. The Journal of Heredity 2000, 91(2), 178-179. Guldbrandtsen, B., Tomiuk, J. &

Loeschcke, 2000.

Activation of ribosomal RNA genes in preim- plantation cattle and swine embryos. Animal Reproduction Science 60-61. 49-60. Hyttel, P., Laurincik, J. Viuff, D., Fair, T., Zakhartchenko, V., Rosenkranz, C., Avery, B., Rath, D., Niemann, H., Thomsen, P.D., Schellander, K., Callesen, H., Wolf, E., Ochs, R.L. & Greve, T., 2000.

Vitrification of Bovine Oocytes with Open Pulled Straw Method: Ultrastructural Consequences. Molecular Reproduction and Development 2000, 56, 80-88. Hyttel, P., Vajta, G. & Callesen, H., 2000.

Homomeric interaction of the mouse Rad52 protein. Mol. Biol. Rep. 27, 55-59. Krejci, L., Thomsen, B., Dunø, M., Westergaard, O., Bendixen, C., 2000.

A Note of the Effects of Perches and Litter Substrate on Leg Weakness in Broiler Chickens. Poultry Science, 79, 1259-1263 Su, G., Sørensen, P. & Kestin, S.C., 2000.

Effects of Age and Stocking Density on Leg Weakness in Broiler Chickens. Poultry Science 79, 864-870. Sørensen, P., Su, G. & Kestin, S.C., 2000.

Local IGF-I axis in peripubertal ruminant mammary development. Journal of Mammary Gland Biology and Neoplasia 5, 43-51. Akers, R.M., McFadden, T.B., Purup, S., Vestergaard, M., Sejrsen, K. & Capuco, A.V. 2000.

The influence of suckling interval on milk production of sows. J. Anim. Sci. 78, 2026- 2031.Auldist, D., Carlson, D. Morrish, L., Wakeford, C. & King, R.H. 2000.

Ideal amino acid profiles as a basis for feed protein evaluation. Livest. Prod. Sci. 64, 239- 251. Boisen, S., Hvelplund, T. & Weisbjerg,M.R., 2000.

Simulation analysis of substrate utilization in the mammary gland of lactating cows. J.

Dairy Res. 67, 171-188. Cherepanov, G.G., Danfær, A. & Cant, J.P., 2000.

A pig model for feed evaluation. In:

Modelling Nutrient Utilization in Farm Animals (eds. McNamara, J.P., France, J. and Beever, D.E.). CAB International, Wallingford, 393-408. Danfær, A., 2000

In vitro analysis of growth and morphogene- sis of epithelial cell organoids from periphe- ral and medial parenchyma of prepubertal bovine mammary glands. Journal of Dairy Science, 83, 952-961. Ellis, S.E., Purup, S., Sejrsen, K. & Akers, R.M. 2000.

Effect of zinc bacitracin and Salinomycin on intestinal microflora and performance of broilers. Poultry Science 79, 1311-1319. Engberg, R.M., Hedemann, M.S., Leser, T.D. & Jensen, B.B., 2000.

In vitro fermentation of rye carbohydrates including arabinoxylans of different structure. J. Sci. Food Agric. 80, 1211-1218.Glitsø, L.V., Jensen, B.B. & Knudsen, K.E.B., 2000.

Chemical composition and energy value of different fat sources for growing pigs. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 50, 129- 136.Jørgensen, H. & Fernández, J.A. 2000.

Breakdown of plant carbohydrates in the digestive tract of pigs fed on wheat- or oat- based rolls. J. Sci. Food Agric. 80, 1253-1261.

Knudsen, K.E.B. & Canibe, N., 2000.

Portal-drained visceral metabolism of 3- hydroxybutyrate in sheep. J. Anim. Sci. 78, 2223-2228. Kristensen, N.B., Pierzynowski, S.G. &

Danfær, A., 2000.

Changes in Bacterial Community Structure in the Colon of Pigs Fed Different Experimental Diets and after Infection with Brachyspira hyodysenteriae. Appl. Environ. Microbiol. 66, 3290-3296. Leser, T.D., Lindecrona, R.H., Jensen, T.K., Jensen, B.B. & Møller, K., 2000.

Pancreatic exocrine secretions as a source of luminal polyamines in pigs. Experimental Physiology 85.3, 301-308. Loret, S., Brolet, P., Pierzynowski, S., Gouders, I., Klimek, M., Danielsen, V., Rosted, A., Lesniewska, V., &

Dandrifosse, G. 2000.

The in vitro fermentation pattern of D- Tagatose is affected by adaptation of the microbiota from the gastro-intestinal tract of pigs. J. Nutr. 130, 1772-1779. Lærke, H.N., Jensen, B.B. and Højsgaard, S. 2000.

Aspects of gastrointestinal motility in relation to the development of digestive functions in neonates. Livestock Production Science 66, 133-139. Lærke, H.N., Lesniewska, V., Hedemann, M.S., Jensen, B.B. & Pierzynowski, S.G., 2000.

Effect of delayed step-up lighting on plasma LH and reproductive function in broiler bree- ders. Poultry Science, 79, 6, 778-783.

Nøddegaard, F., Talbot, R. & Sharp, P.J., 2000.

I N T E R N A T I O N A L E P U B L I K A T I O N E R

Husdyrbrug

(13)

Phosphorus utilization and excretion in pig production. Journal of Environmental Quality. 29 (1), 24-27. Poulsen, H.D., 2000.

Local regulation of pubertal mammary growth in heifers. Journal of Animal Science 78, suppl. 3, 36-47. Purup, S., Vestergaard, M., Weber, M.S., Plaut, K., Akers, R.M. & Sejrsen, K., 2000.

Cholesterol-lowering potential in human sub- jects of fat from pigs fed rapeseed oil. Br. J.

Nutr. 84, 143-150. Sandström, B, Bügel, S., Lauridsen, C., Nielsen, F., Jensen, C. & Skibsted, L.H. 2000.

Feed-induced changes in the transport of butyrate, sodium and chloride ions across the isolated bovine rumen epithelium. Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci. 50, 47-55.

Sehested, J., Aaes, O., Andersen, J.B., Kristensen, N.B., Diernæs, L., Møller, P.D. & Skadhauge, E., 2000.

Influence of feeding intensity, grazing and finishing feeding on muscle fibre characteristics and meat colour of semitendinosus, long- issimus dorsi and supraspinatus muscles of young bulls. Meat Science 54 (2), 177-185.

Vestergaard, M., Oksbjerg, N. & Henckel, P. 2000.

Influence of feeding intensity, grazing and finishing feeding on meat and eating quality of young bulls and the relationship between muscle fibre characteristics, fibre fragmenta- tion and meat tenderness. Meat Science 54 (2), 187-195. Vestergaard, M., Therkildsen, M., Henckel, P., Jensen, L.R., Andersen, H.R. & Sejrsen, K. 2000.

Nutritional and somatotropin regulation of the mitogenic response of mammary cells to mammary tissue extracts. Domestic Animal Endocrinology, 18, 159-164. Weber, M.S., Purup, S., Vestergaard, M., Akers, R.M. & Sejrsen, K. 2000.

Regulation of local synthesis of insulin-like growth factor-I and binding proteins in mammary tissue. Journal of Dairy Science 83, 30- 37. Weber, M.S., Purup, S., Vestergaard, M., Akers, R.M. & Sejrsen, K. 2000.

Fatty fish and defatted fish products for male mink (Mustela vison) in the growing-furring period. II: Effects on haematological and clini- cal-chemical parameters, vitamin E status and fatty acid composition. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 50, 19-29. Damgaard, B.M., Clausen, T.N., Jensen, S.K. & Engberg, R.M., 2000.

A simplified technique for non-surgical cathe- terization of the vena cava cranialis in pigs and an evaluation of the method. Laboratory Animals 34, 182-188. Damm, B.I., Pedersen, L.J., Ladewig, J. & Jensen, K.H., 2000.

Social effects and boar taint: significance for production of slaughter boars (Sus scrofa). J.

Anim. Sci. 78, 296-305 Giersing, M., Lundström K. & Andersson, A., 2000

Symposium: Dry Matter Intake of Lactating Dairy Cattle. Integration of metabolism and intake regulation: a review focusing on peri- parturient animals. J. Dairy Sci. 83, 1573-1597.

Ingvartsen, K.L. & Andersen, J.B., 2000

Play behaviour in group-housed dairy calves, the effect of space allowance. Applied Animal Behaviour Science 67, 35-46. Jensen, M.B. &

Kyhn, R., 2000.

Evaluation of welfare indicators for the social environment in cattle herds. Animal Welfare 9, 297-316. Johannesson, T. & Sørensen, J.T., 2000.

A polymorphic major histocompatibility complex class II-like locus maps outside of both the chichen B-system and Rfp-Y-system.

European Journal of Immunogenetics 27, 63- 71. Juul-Madsen, H.R., Dalsgaard, T.S., Guldbrandtsen, B. & Salomonsen, J., 2000.

Diurnal rhythm of feather pecking behaviour and condition of integument in four strains of loose housed laying hens. Applied Animal Behaviour Science 65, 331-347. Kjaer, J.B., 2000.

The dynamics of Staphylococcus aureus intramammary infection in nine Danish dairy herds. Veterinary Microbiology 71, 89-101.

Larsen, H.D., Sloth, K.H., Elsberg, C., Enevoldsen, C., Pedersen, L.H., Eriksen, N.H.R., Aarestrup, F.M.

& Jensen, N.E., 2000.

Effects of insulin and postruminal supply of protein on use of amino acids by the mammary gland for milk protein synthesis. J.

Dairy Sci. 83, 93-105. Mackle, T.R., Dwyer, D.A., Ingvartsen, K.L., Chouinard, P.Y., Ross, D.A. &

Bauman, D.E., 2000.

Evaluation of whole blood and plasma in the interorgan supply of free amino acids for the mammary gland of lactating dairy cows. J.

Dairy Sci. 83, 1300-1309. Mackle, T.R., Dwyer, D.A., Ingvartsen, K.L., Chouinard, P.Y., Ross, D.A.

& Bauman, D.E., 2000.

A decision support tool for litter size management in mink, based on a regional farm production database. Scientifur 24 (3), 183-191.

Møller, S.H., 2000.

Roughage as additional rooting substrates for pigs. Animal Science 70, 451-456. Olsen, A.W., Vestergaard, E.M. & Dybkjær, L., 2000.

Mortality in farmed mink: systematic collec- tion versus arbitrary submissions for diag- nostic investigation. Acta vet. scand. 40, 307- 314.Rattenborg, E., Dietz, H.H., Andersen, Ths. H.

& Møller, S.H., 2000.

Indicators for the assessment of animal welfare in a dairy cattle herd with a cubicle housing system. In: Improving health and welfare in animal production (eds. Blokhuis, H.J., Ekkel, E.D. & Wechsler, B.). EAAP

Publication No. 102, 37-44. Rousing, T., Bonde, M. & Sørensen, J.T., 2000.

Concentrate feeding, dry-matter intake, and metabolic disorders in Danish dairy cows.

Livestock Production Science 65, 107-118.

Østergaard, S. & Gröhn,Y.T., 2000.

Short communication: Associations between blood calcium status at calving and milk yield in dairy cows. J. Dairy Sci. 83 (11), 2438- 2440. Østergaard, S. & Larsen, T., 2000.

A stochastic model simulating the feeding- health-production complex in a dairy herd. J.

Dairy Sci. 83, 721-733. Østergaard, S., Sørensen, J.T. & Kristensen, A.R., 2000.

A comparison study of different dust control methods in pig buildings. Applied

Engineering in Agriculture, 3(16), 269-277.

Takai, H. & Pedersen, S., 2000.

Pressure resistance to air flow during ventila- tion of different types of wood fuel chip.

Biomass and Bioenergy, 18, 175-180.

Kristensen, E.F. & Kofman, D.P., 2000.

Appraisal of World Reference Base for Soil Resourced - from a nordic point of view.

Danish journal of geography 100. p. 15-26.

Greve, M.H.,Yli-Halla, M., Nyborg, A.; Öborn, 2000.

Nitrate Leaching as Affected by Introduction or Discontinuation of Cover Crop Use.

Journal of Environmental Quality, vol. 29, no.

4. p. 1110-1116. Hansen, E.M., Djurhuus, J., Kristensen, K., 2000.

Modelling soil water dynamics in winter wheat using different estimates of canopy development. Ecological Modelling.

Ecological Modelling 129. p. 229 - 243.

Heidmann, T., Thomsen, A. & Schelde, K., 1999.

Pl@nteInfo - A webbased system for persona- lised decision support in crop management.

Computers and Electronics in Agriculture 25.

P. 271-294. Jensen, A.L., Boll, P.S., Thysen, I. &

Pathak, B.K., 2000.

Utilisation of data created in control and administration in physical planning. In:

Management Information Systems 2000, GIS and Remote Sensing. (Eds.: Brebbia, C.A., Pascolo, P.) p. 213-224. Kristensen, I.T., Larsen, P.E., 2000.

Markbrug

(14)

Field Ecology of the Ochratoxin A producing Penicillium verrucosum Dierckx. I: Survival and resource colonization in soil. Mycopatho- logia 147, 67-81. Elmholt, S. & H. Hestbjerg.

2000.

Ethylene removal at low temperatures under biofilter and batch conditions. Applied and Environmental Microbiology 66, 3878-3882.

Elsgaard, L. 2000.

Sulphate leaching in an organic crop rotation on sandy soil in Denmark. Agriculture, Ecosystems and Environment 78: 107-114.

Eriksen J. & Askegaard M. 2000.

Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary grasslands. Grassland Science in Europe vol. 5, 477-479. Eriksen, J. &

Søegaard, K. 2000.

Nitrate Leaching as Affected by Introduction or Discontinuation of Cover Crop Use.

Journal of Environmental Quality, Vol. 29:

1110-1116. Hansen, E.M., Djurhuus, J., Kristensen, K. 2000.

Photosynthesis, respiration, and nitrogen uptake by different compartments of a Zostera marina community. Aquatic Botany 66: 281-295. Hansen,J.W.; Pedersen,A-G U;

Berntsen,J.; Rønbøg,I.S.; Hansen,L.S.; Lomstein B.Aa. 2000.

Nutrient dynamics in a meadow grassland under contrasting hydrological conditions.

18th General Meeting for the Eurpoean Grassland Federation (EGF2000), 22 – 25 May, Aalborg, Denmark, pp. 427-430. Hoffmann, C.

C., Vinther, F. P. and Jacobsen, O. S. 2000.

Design of an organic farming crop rotation experiment. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B, Soil and Plant Science 50, 13-21.

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. 2000.

Sensitivity of field-scale winter wheat production in Denmark to climate variability and climate change. Climate Research 15: 221-238.

Olesen, J.E., Jensen, T. & Petersen, J., 2000.

Nitrogen application, irrigation strategy and fungicide control in winter wheat on a sandy soil. I. Yield, yield components and nitrogen uptake. Journal of Agricultural Science, Cambridge 134, 1-11. Olesen, J.E., Mortensen, J.V., Jørgensen, L.N. & Andersen, M.N. 2000.

Grassland in Denmark. Grassland Science in Europe vol. 5, 1-8. Søegaard, K. & Nielsen, K.A.

2000.

Mixed grazing with heifers and pregnant sows. Grassland Science in Europe, 5:359-361.

Søegaard, K; Sehested, J.; Danielsen, V. 2000.

Effects on Detoxification Enzymes in different life stages of Honey Bees (Apis mellifera L., Hymenoptera: Apidae) Treated with a Synthetic Pyrethroid (Flumethrin). ATLA 28, pp 437-443. Nielsen, S. A., Brødsgaard, C. J. &

Hansen, H. 2000.

Generation of transgenic wheat (Triticum aes- tivum L.) for constitutive accumulation of an Aspergillus phytase. Molecular Breeding 6, 195-206. Brinch-Pedersen, H., Olesen, A., Rasmussen, S.K. & Holm, P.B., 2000.

Irrigation strategy, nitrogen application and fungicide control in winter wheat on a sandy soil. I. Yield, Yield components and nitrogen uptake. Journal of Agricultural Sciences 134, pp. 1-11. Olesen, J.E., Mortensen, J., Jørgensen, L.N. & Andersen, M.N. 2000.

A simulation model of climate effects on plant productivity and variability in cauliflo- wer (Brassica oleracea L. botrytis). Scientia Horticulturae. 83, 83-107. Olesen, J.E. &

Grevsen, K., 2000.

Lasioseius fimetorum (Acarina: Podocinidae) - a soildwelling predator of glasshouse pests?

BioControl 45, 285-293. Enkegaard, A. &

Brødsgaard, H.F., 2000.

Temperature-dependent life history of Eretmocereus eremicus (Hymenoptera:

Aphelinidae) on two whitefly hosts (Homoptera: Aleyrodidae). Envionmental Entomology 29, 851-860.Greenberg, S.M., Legaspi, B.C., Jr., Jones, W.A. & Enkegaard, A., 2000.

Establishing control threshold for bird cherry- oat aphid (Rhopalosiphum Padi L.) in spring barley (Hordeum Vulgare L.) by aphid-days.

Crop Protection 19, 191-194. Hansen, L.M.

2000.

Insecticide resistance in the western flower thrips, Frankliniella occidentalis. Department of Chemistry and Biology, Roskilde

University, pp101. Jensen, S.E., 2000.

Mechanisms Associated with Methiocarb Resistance in Frankliniella occidentalis (Thysanoptera: Thripidae). J. Econ. Entomol 93 (2): 464-471.Jensen, S.E. 2000.

Mechanisms associated with methiocarb resistance in Frankliniella occidentalis (Thysanoptera: Thripidae). Journal of Economical Entomology 93, 464-471. Jensen, S.E., 2000.

Host plant effects on activity of detoxification enzymes and insecticide tolerance in western flower trips, Frankliniella occidentalis (insec- ta), ATLA 28, pp 503-508. Jensen, S. E. &

Brødsgaard, H. F., 2000.

The temperature-dependent duration of development and parasitism of three cereal aphid parasitoids, Aphidius ervi, A. rhopalo- siphi, and Praon volucre. Entomologia Experimentalis et Applicata 95: 173-184, 2000.

Sigsgaard, L. 2000.

Competitive ability of pea (Pisum sativum L.) cultivars against weeds. In: Proceedings of the 13th International IFOAM Conference.

Ed: Alföldi, T., Lockeretz, W. and Niggli, U.,vdf Hochschulverlag AG an der ETH Zürich, p179. Grevsen, K. 2000.

Modelling plant development of Broccoli.

Acta Horticulturae 533, 567-574. Grevsen, K., 2000.

The aroma profile of frozen green peas used for cold or warm consumption. In: Frontier of Flavour Science (Eds. Schieberle, P., Engel, K.H- .), Deutsche Forschungsanstalt für Lebens- mittelchemie, Garching, p. 69-73. Hansen, M., Jakobsen, H.B. & Christensen, L.P., 2000.

Simple Method for Large Scale Isolation of the Cyclic Arylhydroxamic Acid DIMBOA from Maize (Zea mays L.). Journal of Agricultural and Food Chemistry, 48(6), 2556- 2558. Larsen, E. & Christensen, L. P., 2000.

Cloning and characterization 300400 of the gene encoding the highly expressed ribosomal protein L3 of the ciliated protozoan Tetrahymena thermophila. Evidence for diffe- rential codon usage in highly expressed genes. Cell Biology international . 23(8) 551- 560. Larsen, L.K., Andreasen, P.H., Dreisig, H., Palm, L., Nielsen, H., Engberg, J. & Kristiansen, K., 1999.

Ribosome synthesis in Tetrahymena: A quan- titative analysis. Cell Biology International . 23(11) 729-738.Larsen, L.K., Andreasen, P.H. &

Kristiansen, K., 1999.

Characterisation of the flower pigments in Crocus and Lilium by 1D and 2D NMR tech- niques and other spectral evidence and their use as chemotaxonomical markers. Nørbæk, R., 2000.

Anthocyanins from flowers of Lilium (Liliaceae). Phytochemistry 50, 1181-1184.

Nørbæk, R. & Kondo, T., 1999.

Ecophysiological aspects of photoinhibition of photosyntheses – its relationship to light acclimation and abiotic environment.

Rosenqvist, E., 2000.

Effects of light and nitrogen supply on the allocation of dry matter and calcium in poin- settia (Euphorbia pulcherrima Willd. ex.

Klotzsch). J. Horticultural Sci. &

Biotechnology 75(3), 251-258. Starkey, K. R. &

Andersson, N. E., 2000.

Chemical composition and nutritional quality of vegetable crops as influenced by ontogenesis, nitrogen supply and drought stress. PhD thesis, 61 pp. Sørensen, J.N., 2000.

Havebrug