THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

- - " . "gy>

I VERDENSKRIGEN 1914-181

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019372317

o v z i

KARL LARSEN

DEN GAMLE OG DEN UNGE KEJSERS

TYSKLAND

K Ø B E N H A V N

GYLDENDALSKE BOGHANDEL, N. F.

MDCCCCXVII

DEN GAMLE OG DEN UNGE KEJSERS

TYSKLAND

KARL LARSEN

DEN GAMLE OG DEN UNGE KEJSERS

TYSKLAND

G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L - N O B D I S K F O B L A G - K J Ø B E N H A V N O G K B I S T I A N I A

M D C C C C X V I I

K R O H N S B O G T R Y K K R R T

Nærværende Skrift gengiver to offentlige Foredrag, som jeg holdt efter Indbydelse af

> Arbejdernes Læseselskab« i København hen­

holdsvis den IA. Februar og IA. Marts 1917.

Det sidste af dem gentog jeg den IA. April for >Frisindet Ungdom*s Medlemmer, ogsaa i København.

Foredragene er nedskrevne saa nær op til den mundtlige Form som muligt og kun udvidede med nogle oplysende Citater og Tal.

København, i April 1917.

KARL LARSEN

4

I

D

Vagtparaden trak op. Kompagniet kom mar­

cherende, blankt pudset, med alle Geværløb ly­

sende i lige Linje og hele Regimentsmusiken i Spidsen, ned ad Wilhelmstrasse, svingede om ved

»Linden« og svulmede paa Vejen op til noget som et lille Regiments Omfang ved alle de Mennesker, der gik med, i Takt efter Musikken, paa Forto­

vene og ude under Lindetræerne. Der var et eget Udtryk af komisk Alvor over disse Folk, som det kommer over voksne Mennesker, naar de løber efter Soldater og uvilkaarligt af Musikken tvin­

ges ind i Takt med den.

Man naaede den gamle Kejsers Palæ. Der blev kommanderet: Gevær paa Skulder! og mens Sol­

daterne saa til højre, og deres Fødder slog mod Asfalten i reglementeret prøjsisk Parademarehe, vendtes alle civile Hoveder og Blik mod Hjøme- vinduet i Palæet, dér hvor tætte Ranker vild V in slyngede sig ned mod Vinduesposten. Gardinerne

skiltes og alle Munde raabte, alle Hatte svin­

gede og svajede, den gamle graa Kejser stod der med Uniformen strengt tilknappet, men et ven­

ligt Oldingesmil om Munden og i de blaa Øjne. — Der har for mig altid været noget af H. C.

Andersens Rejsekammeraten i det Optrin. Hver eneste Dag, der gik, lob Berlinerne efter deres fine Militær hen at raabe Hurra for den rare gamle Kejser, der havde gjort det hele Rige saa stort og anset og mægtigt. Og han stod dér, nik­

kede til dem som til sine Born og glædede sig over sine Soldaters stramme Holdning og Under- saatternes Jubel. —

Og et Skær af H. C. Andersens ejendomme­

ligt blandede Naivetet, Eventyrfantasi og spids­

borgerlige »Biedermeieri« laa der dengang virke­

lig over baade Berlin og Tyskland. Hverken Rige eller Hovedstad var kommen ud over en vis barn­

lig Stolthed og filistrøs Glæde over »wie wir es dann zuletzt so herrlich weit gebracht«. Og det var, ligesom alting stadig beroede paa en Tid, der egentlig allerede var svundet.

For kun en lille halv Menneskealder siden havde man besejret Frankrig; de indbyrdes stri­

dende, kævlagtige, provinsielle Tyskere havde un­

der Prøjsens Ledelse formaaet at tage sig sam­

men til at overvinde deres kulturelle og politiske Herrer gennem to Aarhundreder, Verdensmæn­

dene paa den europæiske Scene, Franskmændene.

Tyske Suveræners beundrede Forbillede, selve

8

Ludvig den Fjortende, havde ladet den Festsal i Versailles bygge, hvor nu en prøjsisk Konge var bleven udraabt til tysk Kejser. Solkongens Hær­

gen af Pfalz og Erobring af det tyske Elsass, hele den politiske Umyndiggørelse af Tyskland og Ty­

skere var hævnet. Og Frankrigs Skæbne besegle­

des gennem en Napoleons Nederlag, af samme Æt som den franske Erobrer, der havde dukket Tysk­

land saa dybt i Tvedragt og Magtesløshed, at det, selv efter sin Rejsning, maatte se kraftigere Nationer løbe af med de politiske Fordele ved hans Fald. En Verdenskultur, som selve den store Friedrich af Prøjsen havde beundret, var kommen til kort overfor Goethes, Skoletvangens og Bismarcks Tyskland.

Og Generhvervelsen af et forenet tysk Rige med politisk Betydning var i alle Enkeltheder foregaaet med hele en Anskuelsesundervisnings Tydelighed; det var fuldkomne Hære af franske Fanger, der havde fyldt de tyske Fæstninger, uanet store Parker af erobret Skyts, der kunde udstilles i de tyske Byer, og de tyske Faner vajede atter fra selve Strassburgs Miinster, et af gammel tysk Bygningskunsts mest fremragende Værker.

Den nye Rigshovedstad, Berlin, var i sin Op­

rindelse Nybyggerby. Handelskoloni, et Stykke tysk nationalt Overdrev i stadig Udvikling mod Øst. Længe havde Staden ogsaa i det ydre ved­

ligeholdt sin Karakter af en Art Chicago, der tog til under landsfaderlige Auspicier, hvor der blev

givet al Slags Menneskebørn Plads og Tjans og Lejlighed til at blive salig hver paa sin Facon, som den store Friedrich udtrykte sig. Hollandske Haandværksfolk, franske Huguenotter, det hele store Træk af Joder fra Syd og Øst bidrog til al give Byen en vis Foretagsomhedens Internatio­

nalisme ogsaa udadtil. Forst efter Napoleonskri­

genes Afslutning begyndte Berlin under et tysk betonet prøjsisk Kongedømme rigtig at finde sig til Rette i den strenge Klassicisme, der var be­

gyndt med Langhans' Brandenburgerthor og fort­

sattes gennem Gilly og særlig Schinkel og hele hans Skole. En nøgtern, men smagfuld, efter- klassisk Stil, der svarede fortrinligt til den vel­

ordnede, bureaukratiske og først og sidst mili­

tære Residensstad, som stod i Pagt med baade Kunst og Videnskab, særlig med den sidste. En romersk Holdning, der var afmagret gennem Knaphed, men ogsaa beriget af nordisk Natur- stenming og Hygge: duftende Linde forbandt

Kongevagtens Søjler med Brandenburgertors Triumfport, under Victoriaspandet fra Branden- burgertor vandrede man lige ud i Tiergartens Skovpark, og den senere Kejser Vilhelms Palæ blev som et fortroligt Landhus lagt harmonisk ind i Storstaden med Udsigt til Schinkels Klassi­

cisme og lænet mod Rokokobibliotheket fra den store Friedrichs Dage.

Saaledes var Byen bleven overleveret fra Halv­

tredserne og Tredserne til Sejerherrerne fra Se­

10

dan. Men da var det efter Krigen, som om Guld­

klangen ovenpaa Vaabengnyet æggede alle Ber­

linernes gamle Instinkter som Forretningspio- nerer, og Byen blev desuden atter, efter moderne Maalestok, Genstand for Indvandring af hojst foretagsomme Folk. Man gik i Gang med den frygtelige Demolering, Nyregulering, Ombygning af store Dele af Berlin. Forretningshensynet blev overvejende og tog, som altid, Øjeblikkets ideelle Stemninger i sin Tjeneste for paa overfladisk og kompromitterende Maade at bruge dem til sit Markskrigeri. »Gammeltysk« var Parolen.

Gammeltyske Ølpaladser, Forretningsfæstnin- ger, Borgerslotte skod i Vejret som gyselige Ba­

starder af slet Smag og historisk Misforstaaelse.

Og under frodig Vekselvirkning bredte der sig fra Rigshovedstaden ud over det hele Land en Syndflod af lignende private og offentlige Byg­

ninger, Villaer og Varemagasiner, Teatre og Varietéer, Posthuse, Raadhuse, Jernbanestationer.

Men i mange af disse arkitektonisk bedrøve­

lige Bygninger og i tallose andre Forretningshuse og Fabriksbygninger uden kunstneriske Præten­

sioner blev der i den første halve Menneskealder efter Krigen med baade Haand og Aand arbejdet i en uundgaaelig Udviklings Tjeneste.

Under Overdrivelse, Smagløshed og Mangel paa Indsigt til at begynde med arbejdede Bevæ­

gelsen sig fremefter gennem Højkonjunkturers og Krisers Kurver, som det nu engang gaar, men

fremad, bort fra Halvfjerdsernes tyske Land- brugs- og Haandværkerstat hen imod en moderne Industri- og Eksportstat.

Den egentlige store Debut for moderne tysk Eksportindustri var ikke forløbet glimrende; Ver- denskritiken viste sig endda særligt unaadig. »Bil­

lig und schlecht« var det berømte Prædikat, som de tyske \ arer fik paa Philadelphia-Udstillingen 1876.

Det krænkede Tyskernes Forfængelighed og skuffede sikkert deres Forventninger, at de blev saaledes modtagne, første Gang de med betyde­

lig Selvglæde mødte frem i Verdenskonkurrencen.

Men de bed Ærgrelsen i sig og skrev sig Ordene bag Øret i en fornuftig Mening. »Billig«, sagde de, var godt, det gjaldt det om med al Magt at holde paa. Og »daarligt« — ja, det maatte der vel være Raad for, naar man bare vilde være rig­

tig agtpaagivende, lærelysten og flittig. Og det vilde man . . .

Ingen, som har levet mellem Halvfjerdsernes og Firsernes Tyskere, har undgaaet at føle sig slaaet af deres uopslidelige Lyst til at lære og Evne til at arbejde, forbundet med en helt ube­

vidst Styrke i Viljen til at komme frem. For­

tjenesten steg i Landet, og Levefoden med den, men hvor ivrige — og stolte — Tyskerne end tumlede sig paa gammeltyske Ølstuer og inter­

nationalt farvede Kaféer, Varietéer, Teatre, om Morgenen til sædvanlig Tid var de paa Kontoret,

Værkstedet, Fabriken. Og fuldt ud Skridt med Udviklingen af Forlystelsesanstalter i højere og lavere Forstand holdt den stadig tiltagende For­

øgelse af Kundskabssamlinger og Læreanstalter:

Museer paa alle mulige Omraader, Musikkonser­

vatorier, Universitetsinstitutioner, polytekniske, in­

dustrielle, tekniske, Handelsskoler. Naar flere og flere Fremmede strømmede fra Udlandet til Tysk­

land og dets Storbyer, i første Række Berlin; naar Tyskerne, der tidligere havde været oversete af den rejsende »Verden«, nu med naiv Glæde kunde pege paa et stadig voksende Fremmedpublikum fra hele Jorden, lige til Japanere og Indere; naar de med en vis Ret allerede dengang sang med et lyk­

keligt Refræn: »Berlin wird Weltstadt« — skyld­

tes det mindre de tiltagne Attraktioner for almin­

delige Turister end al den gode Belæring, som Tyskland for hver Dag mere kunde byde paa.

Store politiske Begivenheder, der udgik med Berlin som Centrum, satte Kronen paa Værket.

Fra 1879 var man i Alliance med Østrig-Ungarn.

I 1883 kom Italien til. Jeg mindes tydeligt den ejendommelige følelsesmæssige Virkning, som Til­

slutningen til Italien havde indenfor det store Publikum. Den betragtedes ikke blot som en politisk og økonomisk Fordel, men opfattedes

— stundom let komisk — som en Art aandelig Alliance med selve Goethes Land, hvor die Ci­

tronen bluhen — im dunkeln Laub die Gold- Orangen gliihn — und Marmorbilder stehn und

sehn micli an. Saa megen tysk kunstnerisk Stræ­

bens, saa mange tyske Vinterlængslers Land! I Berlin og andre tyske Storbyer arrangerede man italienske Udstillinger og grundede italienske For­

retninger; en uhyggelig Revers af Begejstringen blev den tyske Turisthærgen af Italien, som gjorde, at vi andre stakkels nordiske Folkefærd paa Capri blev modtaget med pengeinteresserede Guten Ha- bend! selv ikke dér kunde undgaa en Café Kater Hidigeigei og af Serenadesangere hilstes med die Wacht am Rhein. —

Men ogsaa ud over Europas Grænser var Tysk­

lands Indflydelse naaet. Berliner-Kongressen i 1878 med den paafolgende Berliner Fred havde ordnet en stor Del af Europas og det nærmere Asiens politiske Anliggender efter den russisk­

tyrkiske Krig. Bismarck havde præsideret og det ikke blot af Navn, hædret, frygtet, misundt af Mænd som Gortschakoff og Disraeli. Og i 1884 havde han kunnet tage Initiativet til den af Tysk­

land og dets gamle Fjende Frankrig til Berlin indkaldte Ivongokonference af alle søfarende Na­

tioner, hvorved en Række vigtige afrikanske For­

hold blev ordnede, deriblandt Oprettelsen af den nye Kongostat.

Et Glimt af Troper og Sømagt og Verdensind- flydelse lyste med Kongokonferencen over det tyske Riges Hovedstad. Og det blev ikke derved.

Samme Aar var en rigstysk Kolonialpolitik ind­

ledet, i Fortsættelse af tyske Købmænds selvstæn­

14

dige Pionervirksomhed i de fjerne Lande. Søn­

ner af gamle Hansestæder, Hamburgere og Bre- mensere, havde ikke blot overhovedet efter Kri­

gen bragt tysk Handel og Fragtfart op i en stærkt stigende Højde, de havde ogsaa grundet Handels- faktorier og anlagt Plantager i Vestafrika. Over dem var nu i hvert Fald den sort-hvid-rode Fane bleven hejst, Orlogsflaget og en fast organiseret Forbindelse med Moderlandet vilde langsomt, men sikkert følge efter og saa .... »Deutschland wird Weltmacht« begyndte man saa smaat at nynne — men ogsaa kun nynne og endnu selv lidt vantro:

Endnu stod han jo i sit Vindue, den gamle, graa Kejser i sin prøjsiske Infanteriuniform, Symbolet paa den kontinentale Jord, hvoraf Riget var op- staaet.

Ud over ham var Folket i Virkeligheden heller ikke endnu naaet, hans Historie var endnu stadig Rigets Historie, Historien om Prøjsens Fremad- skriden, Tysklands Genrejsning ved Prøjsen, og Væksten af dets Magt og Ry i Europa . . .

Kejser Wilhelms Historie ligger mellem to Episoder i hans Liv, Flugten for en Fjende og Triumfen over den samme Fjende.

Den første faldt i 1806, da Historiens største Kondottiere, Italieneren Bonaparte, hvis Geni og Ærgerrighed havde taget Tjeneste hos Revolu­

tionen og Frankrig, førte de nye Ideer og en ny Kampmaade i Marken mod Tysklands gamle legi­

time Monarkier, deriblandt i første Række Prøj­

sen. Frygteligere Forer havde Franskmænd aldrig liaft i deres nedarvede Kamp mod Tyskere. Fre­

derik den Stores Hære svigtede overfor den seks og trediveaarige Korsikaner, der red som Tri­

umfator ind ad Brandenburger-Porten og lod Sejrsgudinden ovenpaa den sende til Paris; den prøjsiske Kongefamilje maatte flygte ad Konigs- berg til, saa langt mod Øst og mod Rusland som muligt.

Da fortælles der, at Herskabernes Rejseka- lesche en skonne Dag maatte standse paa en sim­

pel Landevej mellem Rugmarker for, at de ud­

asede Heste kunde puste, og de mismodige og overtrætte Rejsende faa lidt frisk Luft og rette paa sig. Men den mindste af de smaa Prinser, der var med, W ilhelm, en lille ni Aars Dreng, kla­

gede sig og græd. Og da gik Dronning Louise som en anden fattig Moder ind i Rugmarken og plukkede en lille Buket Kornblomster til Barnet, for at stille dets Taarer og adsprede dets Tanker.

Den lille forknytte, flygtende Dreng var det, som kom til at modtage den næste Napoleons Kaarde og som af alle tyske Fyrster blev udraabt til Tysklands Kejser i det brudte franske Stor­

vældes mest prangende Festsal. Men sit Liv igen­

nem beholdt han som Yndlingsblomst, ikke den mystisk straalende Lilje eller en svulmende, duf­

tende Rose, men just den enkle, beskedne, regel­

mæssige, lille Kornblomst, som gror i den tyske Rugmark, ofte overset, den som hans Moder havde

16

plukket til ham paa Flugten. Thi mellem de to Begivenheder havde der for den senere Kejser Wilhelm den Første ligget ikke mindre end 65 Aar, som havde gjort ham til, hvad han var, gen­

nem et lige saa pietetsfuldt som enkelt, beskedent og regelmæssigt Arbejde — ofte overset . . .

Naar man havde Lejlighed til at komme ind i den gamle Kejsers Palæ, fik man gennem hele dets Milieu et levende Indtryk af dette Arbejdes moralske Karakter og af Horizonten i denne Mands Liv. Intet var stort, prangende, kejser­

ligt, alting overmaade jævnt. Salene var Stuer, Møblementet tæt pakket og sammenstykket som hos gamle Ægtefolk, der ikke nænner at rydde op med det gamle og købe nyt helt igennem, men ganske stille faar fornyet Stykke efter Stykke, som nu Børn og Børnebørn forærer dem det — hver efter sin Smag, uden at det ene kommer til at passe stilret til det andet, men det hele holdes sammen af noget rent personligt menneskeligt.

Nogle kunstnerisk fine Mosaikborde stod sammen med almindelige, polstrede Flojelsmobler, et Par magnifikt gennemførte Skrivebordsgarniturer af lapis lazuli med tilhørende Pragtvaser raabte op i al den megen Borgerlighed midt imellem Erin­

dringer og atter Erindringer.

I Sofaer og paa Stole var opstillet Skilderier af den mest forskellige Art. Det saa ud, som om Tjenerskabet havde taget Tingene ned fra Væg­

gene og forsigtigt stillet dem saaledes, indtil de

kunde blive pudset af og hængt op igen. Men saaledes brugte Kejseren det. Det var lutter Smaa- minder fra hans Rejser elier bragt hjem af Bør­

nene fra deres Rejser, somme Tider ogsaa Præ­

stationer af Børn eller Børnebørn selv: dilettant- mæssige Sortkridtstegninger og Akvareller eller Pasteller, Litografier, Farvetryk, Fotografier, nogle i ganske tarvelige, andre i helt fine Ram­

mer. Naar den gamle Bedstefader og Oldefader havde faaet eller købt saadan et Stykke, stillede han det op ved Siden af det sidst erhvervede, lige og akkurat, efter Linje, som om det var Soldater, og saa gik han og saa paa dem 0111 Dagen.' Hang de oppe paa Væggene eller arrangerede inde mel­

lem Møblerne, kunde han ikke rigtig hitte dem og havde intet tydeligt og klart Overblik over dem; det skulde være praktisk indrettet, ordentligt og lige til at faa fat paa som en militær Ordre.

Inde i Arbejdsværelset, hvorfra han nikkede ud til Folket, var et mægtigt Midterbord overfyldt med souvenirs, der saa vidt muligt var ordnede efter Arten; ved en Side laa en hel lille Afdeling Brevpressere, ved en anden lige saa mange Papir­

knive, og saa kom Penneviskere og de utroligste andre smaa^v tarvelige Nipsgenstande.

Det var en Patriark der levede i denne Lejlig­

hed, og en Soldat. Ikke for intet stod Modeller af den prøjsiske Armés Uniformer opstillede rundt omkring, og Reolen i Kejserens Arbejdsværelse var fyldt med stift indbundne, militære Skrifter.

18

Denne Reol var ganske glat uden Forsiringer og med en bredt fremspringende Underdel, hvor Kej­

serens Frokost hver Formiddag stilledes paa en Bakke, og han spiste staaende. Skrivebordet henne ved Vinduet var ligesaa prunkløst som Reolen; naar han sad derhenne og underskrev sine Anordninger, lagde han dem ind igen i den samme Konvolut, de var modtaget i, blot at den blev vendt.

Der var kun en eneste overflødig Udgift, som Kejser Wilhelm tillod sig i det daglige Liv: at brænde Olie i Stedet for Petroleum. Og det var han egentlig kommen til af bare Sparsommelig­

hed, fordi han ikke kunde lade være med at skrue Lampen ned, naar han gik ud af Værelset; saa osede Petroleumen, og det kunde han ikke lide.

En Kejser, der skruer sin Lampe ned, naar han skal lidt ind i det andet Værelse! Der har vi atter et godt Stykke H. G. Andersen. Alt det elskværdigt barnlige, hele det tidsmæssigt be­

grænsede!

Som pur ungt syttenaarigt Menneske havde Prins W^rilhelm været i Krig og under et Rytter- angreb, som han red med i, ved Bar sur Aube i det nordostlige Frankrig »hørt de første smaa Kugler og saadan rigtigt varme fra Løbet — et ubeskriveligt saligt Øjeblik!« som det hedder i hans Dagbog fra Tiden. Men fra den unge Leut- nant Aaret efter var vendt hjem igen efter Krigens Afslutning skulde der gaa 33 Aar, uden at den

almindelige Mening i nogen Maade beskæftigede sig med Prinsen. Og da han omsider — i Revo- lutionsaaret 1848 — som moden, 51-aarig Mand, i noget videre Forstand kom indenfor Folkets Bevidsthed, blev han modtaget med knurrende Mistro og tilsidst saa hujende insulteret, at han for sin Broder Kongens Skyld for en Tid maatte rejse bort af Landet med Øgenavnet »Kardæsk- Prinsen« slynget efter sig.

I Aarene indtil da havde han gjort sin Tje­

neste som Soldat, arbejdet flittigt og kyndigt paa at udvikle Hæren bedst muligt, ud fra den for ham selvfølgelige Opfattelse, at en dygtig Hær baade af Hensyn til Folkets Opdragelse indadtil og Prøjsens Udvikling udadtil var af fundamental Betydning. Allerede i tidligere Breve — f. Eks. i et fra 1821 til en fortrolig Ven — udtaler Prinsen sig klart om den politiske Værdi for Staten og moralske Betydning for Folket, som han tillægger den almindelige Værnepligts Hær, der var fremgaaet af Frihedskrigen mod Napoleon. »Vor fysiske Svaghed er skrækindjagende«, hedder del bl. a., »naar man sammenligner os med vore Na­

bostater; det er altsaa gennem vore intellektuelle Kræfter, at vi maa søge at bøde herpaa, og det er først og fremmest i Hæren, at de maa fremkaldes og holdes vedlige«. Og han gaar frem efter samme Tankelinje — der jo netop er ført igen­

nem i Prøjsen-Tysklands Historie lige op til Verdenskrigen nu — naar han — i 1842 — skri­

ver, at man maa »bevare for et Folk paa 11 Mil­

lioner den Plads, som det kun har naaet gennem Opofrelser, man hverken har set for eller senere, eller vil komme til at se Mage til. Men det vil man slet ikke mere tænke paa; tværtimod, det kaldes latterligt med 11 Millioner at ville spille en Rolle mellem Nationer paa 40 Millioner! Og man glemmer, at det var 3 Millioner, der satte alle disse Begivenheder i Gang og i Forening med en meget svækket allieret Armé stillede sig imod den saa længe frygtede Kolos. Hvad Begejstrin­

gen dengang udrettede med de 3 Millioner, det maa nu indenfor de 11 Millioner en vækket og

fremmet Intelligens gøre«.

Efter sin Broders Tronbestigelse i 1840 var Prins Wilhelm foruden at være General for Gar­

dekorpset bleven Præsident for Statsministeriet.

Hans indrepolitiske Anskuelser bundede i den prøjsiske Militær- og Embedsstats Traditioner, som de mest glimrende var udviklede af Prøj­

sens største Soldat og Organisator, den store Fritz, der brød med det kongelige »Staten er mig« for at betegne sig som »Statens første Tjener«. Bag denne Tjener stod den hele Skare vel ordnede tfg til strengt Arbejde holdte mindre Tjenere til den ringeste Mand i Landet, og Direktivet for det til Statens Bedste udførte, utrættelige Arbejde maatte selvfølgelig udgaa fra dens første Tjener.

Prins Wilhelms politiske Idealer laa for den store franske Revolution, endsige foran Julirevolutio-

lien 1830, hvis Begivenheder genspejler sig i hans Breve. Det er overmaade betegnende for ham, naar han i 1833 skriver om »de Vranglærer, som man, ved at Freden opretholdes, sanktionerer i Mængdens Øjne«, de, der nemt kan blive »for­

dærveligere for Folkene end en Krig for at be­

kæmpe dem«. »Og«, tilføjer han mistrøstigt, »om ogsaa vi, det vil sige Europa, sejrer imod Revolu­

tionen — hvad bliver saa Resultatet i de Freds- aar, der følger efter? Næppe bedre end, efter al vi to Gange har holdt Indtog i Paris, thi til Trods for disse to Indtog, til Trods for, at Revo­

lutionen var bleven bekæmpet i Halvfemserne og besejret to Gange, i 1814 og 1815, var det netop de derpaa følgende 15 Fredsaar, fra 1815 til 1830, som bevirkede Revolutionens Udbredelse i Tysk­

land. Hvad skulde man altsaa kunne vente selv efter et tredje Indtog i Paris, da man iforvejen ikke, som i Halvfemserne, søgte at bekæmpe Revo­

lutionen, men derimod anerkendte den. Denne eksempelløse Anerkendelse af Revolutionen lader sig ikke slette ud af Historien, og de nu levende Suveræner har vel ikke tænkt paa, hvilken Frem­

tid de bereder deres Efterfølgere ved det Eksem­

pel, der er bleven givet«.

Det vil forstaas, at Prins Wilhelm — saa lidt som hans Broder, Kong Friedrich Wilhelm kunde begejstres for Indførelsen af konstitutio­

nelle Former i det prøjsiske Statsliv, han var endog betænkelig ved Indkaldelsen i 1847 af den

22

fra samtlige Provinsialstænder udgaaede, raad- givende almindelige Landdag. Da de voldsom­

me Folkebevægelser tog Fart i 1848, bojede han sig som praktisk Soldat for den øjeblikkelige Nød­

vendighed og i Natten mellem d. 17. og 18. Marts var han med til paa Berlinerslottet at undertegne det Dokument, hvori Kongen lovede Folket fri Forfatning og Pressefrihed. Som bekendt brød det væbnede Opror ud alligevel, og d. 19. Marts blev Tropperne trukket bort fra Berlin og Kongen stillet under en Borgergardes »Beskyttelse«.

Da blev det Prins Wilhelm for meget. Som han sagde senere paa Aaret: »Kongen har villet det, Kongens Vilje er mig hellig jeg er hans første Undersaat og gaar af mit fulde Hjerte ind paa de nye Forhold; men Ret, Orden og Lov maa herske, ikke noget Anarki; derimod vil jeg kæmpe af min hele Kraft; det er mit Kald.« I Følge hans dengang 15aarige Søn, Friedrichs, Erindring fra den paafølgende Nat mellem 19.

og 20. Marts sagde Prinsen til sin Broder: »Kan jeg hjælpe Dig ved at blive her og give Afkald paa Thronfølgen, saa sig mig det, og jeg skal gore det; men kan jeg ikke være Dig til nogen Nytte dermed, saa gaar jeg min Vej«.

Og Natten derpaa maatte den stolte Soldat i Følge sin Konges Ønske og Ordre hemmeligt tage af Sted med sin Hustru fra den afvæbnede By, for ad allehaande Omveje at naa til Ham­

borg og derfra til England. Forst i Slutningen

af Maj kunde han vende tilbage til det, han fra sin »Landdflygtighed« kaldte et »helt nyt Projsen«, i stærkeste Modsætning til det »gamle I Tøjsen«, hvis Stats og Hærs Traditioner han i egner sig det til Ære at blive »forfulgt for, thi jeg kendte og drømte kun om et selvstændigt Piojsen, en Stormagt indenfor det europæiske Statssystem, og for det Prøjsen passede der ikke nogen Konstitution. Men«, fortsætter han — i Midten af Maj 1848 — »for det nye Prøjsen, der skal gaa op i Tyskland, er en Konstitution end- ogsaa nødvendig«. Og da han fra Bryssel med­

deler Kongen, at han paa hans Befaling har for­

ladt London og er ankommen til Kontinentet, hol­

der han »dette Tidspunkt for passende til endnu en Gang aabent at udtale for Deres Majestæt de Deres Majestæt iøvrigt velbekendte Anskuelser, med hvilke jeg nu vender hjem. Jeg hengiver mig til det Haab, at de frie Institutioner, til hvis fastere Konsolidering Deres Majestæt nu har kal­

det Folkets Repræsentanter, under Guds naadige Bistand maa udvikle sig mere og mere til Prøj­

sens Held og Vel. Jeg vil med Tillid og Tro­

skab ofre denne Udvikling alle mine Kræfter..«

I Nationalforsamlingen — som en Posensk Kreds havde valgt ham til — talte han den 8. Juni ud fra samme Tankegang, kort men tydeligt.

Soldaten lystrede sin Konge og sin Tid. Men som han — til Forargelse for Nationalforsamlin­

gens venstre Fløj — var kommen til Mødet i

prøjsisk Generalsuniform, blev han ved at være Prøjseren og Soldaten, hvor meget han end kunde regne med et forenet Tyskland og vilde gøre Ti­

dens konstitutionelle Tendenser visse Indrøm­

melser. —

Godt en halv Snes Aar efter skulde voldsomme Sammenstod mellem ham og de konstitutionelle vise dette tydeligt nok.

Dengang havde Prins Wilhelm fra 1858 væ­

ret permanent Regent for sin sindssyge Broder

— efter i de forløbne Aar at have gjort sin Sol­

daterpligt, i ni og fyrre dæmpet Oprøret i Pfalz og derpaa resideret som Militærguvernør i Kob- lenz, hvor han var bleven rehabiliteret i den of­

fentlige Mening og havde faaet Ry for at være politisk forhandlingsvenlig og religiøst liberal.

Da han overtog Regeringen, smilede det »fri­

sindede« Bourgeoisi ham ikke uvenligt i Møde; et som »reaktionært« forhadt Ministerium blev og- saa afskediget og erstattet med et nyt som Ud­

tryk for »den liberale Æra«.

Til dette Ministerium rettede den nu 61aarige Fyrste en af ham selv personlig forfattet Henven­

delse. Han betoner heri klart Solidariteten mellem

»Krone og Land«, fremhæver, at »begges Vel­

færd maa hvile paa et sundt, kraftigt, konserva­

tivt Grundlag«, og sætter Kongen bestemt i For­

grunden. Ham skal Ministrene følge i god For- staaelse »til Bedste for Fædrelandet og Konge­

dømmet af Guds Naade«. Tillige kræver Mani­

festet Penge til en Hærordning, der ikke kan blive

»billig«, thi »Prøjsens Hær maa være mægtig og anset lor, naar det gælder, at kunne lægge et vægtigt politisk Lod i Vægtskaalen«.

Samtiden fæstede sig ved et religiøst liberalt Synspunkt i Proklamationen, der tog Afstand fra

»en Orthodoksi, som ikke stemmer sammen med den evangeliske Kirkes Grundanskuelse, og som ufortøvet har Hykleri til Følge«; man noterede med Tillredshed Bebudelsen af særligt kommu­

nalpolitiske Reformer og lagde Hovedvægten paa den Kendsgerning, at Landets højeste administra­

tiv Ledere var bleven nye Mænd af liberal Farve.

Men der skulde ikke gaa lang Tid, inden Prins Wilhelm atter — ligesom i 1848 — stod som Tysk­

lands upopulæreste Fyrste.

Konfliktsperioden mellem ham og Parlamen­

tet netop i Anledning af Hærens Reorganisation er for vel kendt til at behøve nærmere Omtale.

Fra de forskelligste Sider, under fristende Skik­

kelser, blev Kompromiset stillet frem for Wil­

helm, der fra 1861 var Prøjsens ikke blot Re­

gent, men Konge.

Han lod sig ikke bøje.

Det var Kong Wilhelms militære Ansvarsfø­

lelse, der for anden Gang gjorde ham forhadt, hans Mangel paa Forstaaelse af, at et Menneskes Samvittighed kan tillade ham at gaa paa Ak­

kord overfor det, han i Kraft af faglig Indsigt maa anse som ufravigelig nødvendigt, hans —

26

i Følge hans egne Ord i et Brev fra 1849 — »tørre (lederne) Natur«, som »man maaske kunde kalde praktisk«, og som vækker megen Anstød i den »fa­

natiske Professortid«. Og de »fanatiske Profes­

sorer« var for Prøjsens (som for Danmarks) Ved­

kommende i 1862 ikke blevet mindre veltalende og — udi egen Indbildning — mindre kloge paa Udenrigspolitik og Militærvæsen end i 1849.

Mod den prøjsiske Landdags Majoritet af Akademikere, Industrielle og Handelsfolk satte Kong Wilhelm paa det skarpeste sin politiske og militære Overbevisning. Den politiske Modstand, Hærreorganisationen stødte paa, vakte hans bitre Uvilje; den anlagde finansielle Synspunkter over­

for det, de, efter hans Skøn, var ganske inkom- mensurable med, og han fandt navnlig, at de var et Skalkeskjul for Magtbestræbelser i det indre, idet »Demokratiet« vilde søge Hæren udviklet til

»et udisciplineret Landeværn«, der »kan anven­

des i dets Formaal, som det til Dels var lykkedes i 1849«. Det syntes ham tvetunget, uærligt, ingen Kamp med blanke Vaaben.

Selv det behændigst indsukrede eller indfed­

tede Kompromis smagte ham ilde og var ufor­

døjeligt for hans moralske Konstitution, naar det drejede sig om en Hovedsag; den maatte og vilde han føre igennem efter sin Overbevis­

ning — eller ogsaa miste selve sin Kongekrone.

Da Kong Wilhelm i 1862 tovende lod den ham lidet sympatiske Bismarck kalde, laa allerede

st Udkast til Thronfrasigelse paa hans Bord.

Landdagen havde definitivt nedstemt Mili­

tærforslaget, og som den overvundne General maa overgive sin Kaarde i den stærkere Fjendes Hænder, mente Kong Wilhelm at maatte ned­

lægge Krone og Scepter efter at have fort Kam­

pen indtil Anvendelse af de sidste Midler, han kunde ojne.

»Jeg vil ikke regere,« sagde han i Følge Bis- marcks Erindringer, »naar jeg ikke formaar at gøre det saaledes, som jeg kan forsvare det over­

for Gud, min Samvittighed og mine Undersaat- tei. Og det kan jeg ikke, naar jeg skal regere efter det nuværende Landdagsflertals Vilje«. Og naar han gav efter for Krigsminister Roons ind- tiængende Raad og vilde forsøge paa med Bis- marck som Ministerpræsident at faa Hærloven tvunget igennem ad en eller anden mærkelig Vej var det kun, fordi han fandt, det var hans Pligt overfor Land og Sag at gøre et allersidste Forsøg, selv med en Mand, han opfattede som noget af et Brushovede, en prøjsisk Junker af den Art, Hohenzollerne selv i gamle Tider havde stødt haardt nok an imod, og en i sine udenrigs­

politiske Synspunkter næppe helt sikker Mand Lismarck har sagt om sin Optræden overfor Kong Wilhelm ved en skæbnesvanger Lejlighed i 1862, da Kongen atter var meget modløs stemt, at han greb sin Herre fat »ved Officersportépéen« og derved skaffede ham sin Ligevægt tilbage.

28

Billedet rammer lige i Prikken.

Som den gamle Kejser i sin militære Uniform fra Vinduet smilede til sine Tropper og sit Folk, var han i hele sin lange Herskertid blevet ved at være sit Lands første Officer. Han havde stræbt at bygge sin Tilværelse op paa Pligtfølelse og Sans for nedarvede Æresbegreber, han havde

— under megen Anfægtelse — øvet Selvbeherskel­

sens og Selvovervindelsens vanskelige Kunst baade politisk og privat (de smukke Breve til en Ven i Anledning af hans Afkald paa Ægteska- bet med den ikke »ligebyrdige« Prinsesse Radzi^

will er et godt Eksempel paa det sidste).

»Alles tun und alles lassen konnen« — at kunne gøre alt og kunne lade være med alt, den handledygtige, ansvarsmodige og selvsikre Mands Valgsprog gjorde han til sit.

De strenge romerske Linjer i Brandenburger- porten og Schinkels Hovedvagt, som trods al broget Modernisme, midt i Firserne endnu beher­

skede Berlin arkitektonisk, var den rette Ramme om hans Skikkelse.

— Da Bismarck i 1862 blev Kong Wilhelms Minister, havde han en politisk Udvikling bag sig, der var gaaet fra den forenede Landdag i 1847 videre over Stadierne: Gesandt ved den ty­

ske Forbundsdag (til 1859), i Petersborg (til 1862) og hos Napoleon den Tredje i Paris. Denne Ud­

viklings hele Indhold var hverken Kongens eller Bismarcks Omgivelser, men kun Bismarck selv

klar, og som den Diplomat, han var, l'aldt det ham ikke ind at gøre den mere gennemsigtig for andre end nyttigt var.

I kort Begreb kunde man sige, al som Aarene havde fort ham fra Riddergodset Kniephof i Pom­

mern over Frankfurts og Petersborgs diplomati­

ske Saloner til de Parketgulve i Tuillerierne, hvor Europas Politik dengang afgjordes, saaledes havde de af den krasse Repræsentant for et strengt prøjsisk Syn skabt en europæisk modnet Mands tysk vidtskuende Blik.

Selvfølgelig karakteriseredes han af sine Mod­

standere — der snart omfattede det meste af lyskland — som lige akkurat det modsatte. Han kaldtes sneversynet, hvor de i Schillersk Stil om­

slyngede den hele Menneskehed, brutalt ubehæn­

dig som Taktiker, taabelig overmodig. Men Bis- marck havde netop alene af dem alle set rigtigt, baade som politisk Taktiker og Strateg, han havde holdt sin Konge fast ved Portépéen, som han sagde. Dér var det, han skulde have ham, og ham var det, han skulde have. Thi uden Fyrsten og hans Kaarde, indsaa Bismarck, at hans politiske Kongstanke, Genfødelsen af Tysk­

land som europæisk Stormagt under Prøjsens Førerskab, ikke kunde blive til Virkelighed.

Det var Resultatet af en skolet Menneskeken­

ders Erfaring, naar han i et Finansudvalgsmode i September 1862 gentog og uddybede Tanker, han (hvad han selv har fremhævet) allerede

30

havde udformet i 1849, med de berømte Ord, at

»det er ikke ved Taler og Flertalsbeslutninger, Tidens store Sporgsmaal afgøres, men ved Jern og Blod«. —

Bismarck var Prøjser og ældre Prøjser end Hohenzollerne, Borggreverne fra Niirnberg, der først i det 15. Aarhundrede erhvervede Mark Brandenburg. Den Bismarckske Slægt skal kunne følges tilbage til det 13. Aarhundrede og den nordmarkiske Stad Stendal, en merkantil Kolo- nistby af de ægte i uroligt, tysk, erobret Grænse­

land. Fra det 14. Aarhundrede hører Bismarck- erne til den gammelmarkiske Adels haardhalsede,

»schlossgesessene« Familjer. Det er naturligt, at Skuepladsen for Slægtens Opkomst med sit Ny- bygger- og Forretningsliv, sine uafladelige ydre og indre Kampe kan have nedfældet i Slægten baade krigersk Aand med Forstaaelse af Svær­

dets praktiske Betydning, trodsig Selvstændig- hedsfølelse og snu Foretningssans. De blev ægte Landadelsmænd med militære Tilbøjeligheder.

Bismarcks Fader synes at have været en typisk adelig Storbonde, om man saa maa sige, med en kort, men prægende, militær Fortid; hans Moder horte til en borgerlig Slægt, der var naaet vidt som Handelsfolk, senere Professorer, tilsidst Di­

plomater.

Sjældent synes en fremragende Aand i højere Grad at have været Barn af sin Herkomst end Otto v. Bismarck var det af sin Landmandsslægt

med krigersk »Slotsblod«. Han, der i sin Ung­

dom selv tjente som værnepligtig Officer, havde Krigerens Angrebslyst og pligttro Udholdenhed i Kampen mod sit Maal. Men forst og sidst var han et Landmandsbarn, der havde levet sine tid­

ligste Aar paa Landet, en ung Mand og Ægte­

mand, der fra sit 24de til sit 37te Aar selv sad midt ude paa Bondelandet og drev sine Godser, det organiskes Mand, det stedfæstedes Mand. Der laa Bismarck i Blodet en uvilkaarlig Respekt for den menneskelige Tilværelses og Udviklings for­

skellige Aarstider, forskellige Himmelstrøg, for­

skellige Jordbund. Han vidste vel, at Dannelser og \ ækster til en vis Grad kan overfores fra det ene Sæt naturlige Betingelser til det andet, men dog kun til en vis Grad og indenfor ret snevre Grænser — ingen marseillanske Palmer i Pom­

mern! Og som politisk Landmand vidste han, at alt maa have sin I id, blive til under meget Arbejde og megen Hindring; Tingene maatte gro op af en i sine Grundbetingelser given Jord, afhængige af Sol, Regn, Vind, som Menneskene ikke var Herre over, men maatte soge at udnytte paa snildeste Maade. Høst maatte bringes i Hus med energisk Benyttelse af Øjeblikket, saa godt det nu engang kunde falde ud, og til syvende og sidst kunde alt alligevel gaa skævt eller lyk­

kes over Forventning; der var noget, som stod over alle menneskelige Bestræbelser og Anstren­

gelser: Mennesket spaar, Gud raa'r! — Og Bis-

marck var ogsaa Landmand med den Art Kær­

lighed til den fædrene Jord, at han gerne vilde oge sit Gods, udvide og afrunde sin Besiddelse.

Han vilde det i det smaa og private, hvor han selv var Herre, og han vilde det i det storre for sit Fædreland, Prøjsen, da han var bleven dets Tjener og Forvalter. Han fandt de praktiske Veje til at faa foroget, ikke blot Godset Prøjsens Til­

liggende, men faa det gjort til Stamgods, Hoved- gaard, Mønsterbrug for det endnu storre Gods:

Tyskland.

Ved Midten af Firserne stod Bismarck stadig i levende Kamp for det, der efter hans Mening var den organiske Vækst af »Riget« fra 70-71.

Han prøvede Kræfter med de formentlige »Rigs- fjender« af to Kulører, de sorte og de rode: Ka- tholikerne med deres Blikke mod den anden Side Alperne og Socialdemokraterne, som lagde det politiske Tyngdepunkt i det internationale. Han maatte fire for Katholikerne, men fik — efter At­

tentaterne i 78 paa den gamle Kejser — Social­

demokraterne bundne ved Socialistloven. Og han konsoliderede sit Rige udad til gennem Allian­

cerne med den slagne Fjende fra 1866, Østrig- Ungarn, der oven i Købet gik sammen med sin anden Modstander fra samme Aar og Fjende gen­

nem Aarhundreder, Italien. Og han fandt (i 1887) for alle Tilfælde en lille fin Bagdør ud til Rusland i Reassurancetraktaten med Czaren.

Indad til foretog han — i 1878 — den hele uu

mægtige Svingning fra principiel Frihandel til et mere og mere gennemtænkt Beskyttelsessy­

stem, der har laaet lige saa stor Betydning for lysklands Udvikling til international Forret­

ningsdrivende som for Landets Evne til nationalt torsvar. Han roste sig af at have bragt Tysk­

land bort fra en økonomisk Politik, der ikke læn­

gere passede for de reelle Forhold, men kun blev holdt oppe af Teoretikere eller ensidigt økono­

misk interesserede Klasser af Befolkningen. Han hævdede at have reddet Tyskland fra »at blive fra Dag til Dag og Aar for Aar mere og mere ud­

sultet«. Han ventede sig deraf en stigende Ind­

sigt hos Befolkningen i hvad det efter hans Skøn politisk set kom an paa. »Naar man i en tre­

dive Aar«, udtalte han, »har faaet stillet den før­

ste Tørst ved den parlamentariske Kilde, saa for­

mindskes i et Land Interessen for teoretiske Principer og store Grund-, Rets- og Forfatnings- spørgsmaal. Man ser sig om og spørger: Hvad kræver nu vor praktiske Interesse?«

Og Bismarck mente ogsaa gennem sin Social­

politik af 1881 at have fundet Midlet til at »for­

sone«, som det hed, Arbejderklassen med det be- staaende Samfund, drage den fra utopisk og in­

ternational Mosebund med gøglende Taagebille- der over paa fast, god, tysk Jord med klar Ho- rizont.

Hans Gods, det tyske Rige, skulde trives og øges, tiltage i Midler og Skønhed og Anseelse,

34

I

med dets kejserlige Indehaver i Spidsen og den tjenende Skare, de større og mindre fæstere, de jordløse Arbejdere bag ham. Alle var de Bøn­

der for Vorherre, alle afhængige af samme Jord, alle Tjenere overfor samme store Opgave. Et­

hvert Arbejde var agtværdigt, enhver Arbejder sin Lon værd, ja han havde — hvad Bismarck engang udtrykkelig udtalte, en — sædelig Ret til Arbejde. Og ingen maatte lide uforskyldt Nød. Men selvfølgelig var Herre, Herre og Arbejder, Arbejder; de nødvendige Forskyd­

ninger fra Samiundsklasse til Samfundsklasse maatte foregaa i langsom Stigen og Synken som Safterne i Træet, der lægger Ring paa Ring til sin Vækst. Udvikling lagvis, Generationer for at skabe en Gentleman, det enkelte, fremragende In­

divids springvise Fremgang kun som Undtagelse, der bekræfter Reglen! Ingen Revolution, kun Evolution! ...

Støvets Aar, som det hed i gamle Dage, de halvfjerdsindstyve, havde indhentet Bismarck, men hverken faaet ham bojet eller udtørret. Over hans mægtige Skikkelse — enten man nu saa ham roligt siddende til Vogns, eller, som det kunde hænde, til Hest, eller han stod paa Taler­

stolen i Rigsdagen — var der en Kraft, og ikke mindst en Frodighed og et Spil, som virkede overvældende. Betagetheden af Arbejdet, Fryden ved Kampen, Trangen til bestandig at forme nyt ved Hjælp af Mennesker og for Mennesker, under

fantasifulde Perspektiver, levede stadig i denne aldrende Mand, der tilmed endnu havde al sin personlige Lidenskab i Behold.

Overfor Socialdemokraterne kunde den lyne og glimte med hele hans Ungdoms gnistrende Had til de doktrinære Liberale. Socialisternes stærkt agitatorisk fremførte Lære var ham nogle af den Art »skematiske Flovser importerede fra det franske«, som han i Fyrrerne havde tordnet imod. Han slyngede altid Socialdemokraterne i Ansigtet, at de var doktrinære og revolutionære Internationalister, der uden Fodfæste i Virkelig­

heden taagede rundt i Fremtidsskyer, ombølgede af Mangel paa Fædrelandsfølelse. Attentaterne paa Kejseren i 1878, der blev øvede af en Ar­

bejder og en revolutionært paavirket Akademiker, syntes Bismarck at symbolisere Socialdemokra­

tiets taabelige og skamløse Vold mod det histo­

risk overleverede, dets Krænkelse af al Pietet. Og han bandt dem med Undtagelseslovene, lyste dem i Rigets Ban, stødte dem ud af det patrioti­

ske Fællesskab.

Det var ikke Spøg at være Socialdemokrat i Tyskland under Bismarck. Socialister betragte­

des virkelig som socialt spedalske; med Rette er det blevet sagt, at en Socialdemokrat dengang af Staten ikke kunde opnaa saa meget som en Nat- vægterplads; den straffende Gud havde ramt dem med sit Quos ego!

Bismarck havde lidt Nederlag og maatte ofte

36

under stærk Modstand fore sine Resultater igen­

nem; usikre og omdisputerede var stadig mange af deres Følgevirkninger; Rigets Kansler sluttede dog stadig Haanden fast omkring Rigsæblet, Symbolet for dets Trivsel og Vækst . ..

Rigets Sværd forte den tredje af de gamle Mænd, Feltmarskalk Helmuth Moltke.

Naar man færdedes i de store stille Anlæg om­

kring Sejrssojlen, paa den anden Side Branden- burgerporten, kunde man hyppigt se en meget hoj og overmaade mager, noget foroverbøjet, gammel prøjsisk General, hyllet i sin Kappe og med den rummelige Hue trykket ned i en skarpt mager Nakke. Det var Moltke, som gik fra Generalsta­

ben, hvis Chef han stadig var.

Den gamle Herres regelmæssigt smukke Træk var blevet stærkt benede i det mumieagtigt ryn­

kede Ansigt; Blikket beherskede det ganske. Et forunderligt Blik, hurtigt og klart, men fjernt.

Det oversaa intet af, hvad der kom forbi, men det var, som om det saa igennem Tingene, langt ud, frem efter.

Man træffer ofte noget af dette Blik hos ver- denserfarne gamle Mennesker, for hvem det nær­

værende og øjeblikkelige fortoner sig ud i et Per­

spektiv paa den anden Side Liv og Grav. Men aldrig har jeg set det saa udpræget som hos den store Hærfører, naar han kom gaaende alene gennem Anlæget med de blomstrende Buske, og aldrig har jeg haft saa stærk en Følelse af, al

dette Blik var noget, som vedkommende Menne­

ske havde ejet hele sit Liv igennem — Blikket tværs igennem Tingene, ud i Fremtiden.

Moltke har altid haft det.

Helmuth v. Moltke var af gammel mecklen- burgsk Adelsslægt og blev født Aar 1800 i den lille mecklenburg-schwerinske By, Parchim. Hans Fader havde dengang solgt et Gods, han havde ejet i det prøjsiske Mark-Brandenburg. Fire Aar etter købte han Augustenhof ved Eutin i Hol­

sten, og maatte, lor at kunne erhverve denne fa­

ste Ejendom under Danmarks Krone, lade sig naturalisere dansk. Den endnu unge Mand — som var noget over Midten af Trediverne — havde før sit Giftermaal været prøjsisk Løjtnant, og da det kun gik ham maadeligt som holstensk Landmand, fik han den gamle Sabel ned fra Væggen og tilbød sin nye Landsherre, Kong Fre­

derik den Sjette, sin Tjeneste. Han blev antaget og tog som Bataillonskommandør i holstenske In- fanteriregiment med Bravur Del i Toget mod Stralsund, efter 1812 kæmpede han under Davout;

tørst 1845 dode han som afskediget dansk Gene­

ralløjtnant.

Den unge Helmuth blev fra sit niende Aar op­

draget hos en Præst i Nærheden af Itzehoe i Hol­

sten og kom derefter, 11 Aar gammel — sammen med en noget ældre Broder — ind paa Kadetsko­

len i København. Han maatte lære Dansk for at kunne deltage i Undervisningen, men tilegnede

38

sig let Sproget, blev i det hele taget en af de flinkeste paa sit Hold; kun 17 Aai gam­

mel bestod han Officerseksamen, gjorde derefter et Aars Tjeneste som Page ved Hoffet og blev ved Nytaar 1819 udnævnt til Sekondløjtnant i det saakaldte Oldenborgske Infanteri-Regiment, der havde Garnison i Rendsborg.

Kun 2 Aar efter — i 1821 — tog han med sin Fader paa en Ferierejse til Berlin, hvor han for første Gang fik et Indtryk af den prøjsiske Hær.

Og den unge Moltke saa paa dette Militærvæsen just med dens Blik, der ser gennem det øjeblik­

kelige ud i Fremtiden. Hans Regimentschef i Rendsborg var Hertugen af Holstein-Bech, Fadu til den senere Kong Christian den Niende, og denne høje Herre havde vundet Interesse for den lovende unge Løjtnant, Moltkes Fader var avanceret til Oberst i den danske Hær og stod i personlig Yn­

dest hos Frederik den Sjette, Udsigterne maatte for Helmuth Moltke efter danske Forhold siges at være helt gode. Men efter at have lært den proj siske Armé at kende, Faderens gamle Hær, hvori de nationale og militære Traditioner fra Friheds­

krigenes Tid endnu levede, bestemte den 24aarige unge Mand sig til at bryde med sin Fortid og den banede Vej, han kun havde behovet at van­

dre hen ad. Resolut gik han Vanskeligheder og Usikkerhed i Mode for at kæmpe sig frem til storre Maal. Hans Faders økonomiske Forhold var ødelagte, i Prøjsen maatte den unge Moltke

være henvist til, under dyrere Forhold end i Rendsborg eller København, borte fra al Frænde­

hjælp eller Støtte fra Venners Side, at leve af en knap Sekondløjtnantsgage — naar han forst havde taget Officerseksamen om igen paa prøjsisk! Men hans senere Valgsprog »Erst wågen, dann wagen«

(Forst veje, saa vove!) kunde allerede dengang have staaet under hans Billede. Han fik sin Afsked af dansk Tjeneste ved Aarsskiftet 1822 og havde all. rede bestaaet den strenge prøjsiske Officers- eksamen i Marts samme Aar.

Om Moltke som Elev paa det danske Kadet­

akademi har en af hans daværende Kamme­

rater skrevet: »Hans Jernflid og energiske

^ l ]j'e v e§ i k k e tilbage for nogen Opgave og for­

stod med sikker Haand at løse dem. Hans Kam­

merater havde en vis Respekt for ham; det vid­

ste han ogsaa godt, men han gjorde aldrig mind­

ste Brug af denne Overvægt og Anseelse. Han var i kammeratlig Omgang snaksom og meddel­

som, men alvorligt tilbageholdende i Tjenesten;

i sit Arbejde var han først og sidst besjælet af en utrættelig Pligtfølelse og rent ud mageløs Sam­

vittighedsfuldhed«.

I Kraft af disse Egenskaber og under de sær­

lige Betingelser, som den prøjsiske Tjeneste bød Moltke, skulde han blive den ideelle prøjsiske Of­

ficer, der arbejder sig selv fremad — saa langt som D\gtigheden og Lykken — nu engang tillader det.

40

Altid kundskabssøgende — forst og fremmest indenfor sit Fag, men ogsaa udenfor det mili­

tære — var han bestandig blandt Nummer Et'- erne, aldrig blandt Stræberne. Trods sin i alle Stillinger beviste, fremragende Duelighed blev han aldrig det, man i moderne Tid har kaldet

»Springer«. Han var 58 Aar, inden en ledende Stilling faldt i hans Lod som Chef for den »Gene­

ralstab«, der dengang betod noget andet og langt ringere end nu. Forst i den anden Halvdel af Felttoget i Slesvig, efter Dybbols Fald, lykkedes det ham at vinde afgørende Indflydelse for sine iforvejen klart fremstillede Anskuelser, og naaede han som 64aarig Mand frem til en første Rangs Plads. Den var ham dog ingenlunde sikker in­

den Afslutningen af det østerrigske Felttog, som han ledede 2 Aar efter. Og han blev 70 Aar, forend han vandt den verdenskendte Autoritet og fik Indflydelsen paa sit Fædreland fast i sin Haand. Dertil var Slaget ved Sedan nødvendigt, hvorom han selv stilfærdigt sagde den langsynede Mesters vidunderlige Ord: »Es war ja ganz gut abgepasst!« (Det var jo ganske godt passet til).

Moltke havde forstaaet at passe sit Liv til in­

denfor den Ramme, han havde valgt sig, og lade dets indre Værdi være bestemmende, rent bortset fra det ydre Forløb. En af hans Biografer — for­

øvrigt en Englænder — har sagt det i og for sig træffende, at »Moltkes Anseelse skred fremad Skridt for Skridt, den var, for at bruge den ro-

irci ske Diglers skønne Ord, som et Træs tavse

\ ækst«. Men det rigtigt rammende vilde være at sige, at Moltke selv, Mennesket og Fagmanden, voksede som Træet — Anseelsen, den maatte komme og kom, som det nu traf sig. For hvor mange Hundreder af prøjsiske Officerer er dette 1 ræf ikke udeblevet? Hvor mangen fremragende Hærforer er ikke bleven begravet som navnløs, alskediget Officer, der aldrig fik Lejlighed til at vinde den ydre Chance? Er Hindenburg under den nuværende Krig ikke overbevisende som Eksempel — just en saadan afskediget General i Slutningen af Treserne, hvis Navn vilde have været skrevet i Bølgerne, om Verdenskrigen var indtruffet kun faa Aar senere!

Men som Moltke siger i et af sine Breve:

»Naar Talen bliver om Værdien af et Menneske­

liv, er det afgørende ikke, om et glimrende Resul­

tat bliver naaet eller ej. Hvad det kommer an paa, er den Redelighed, hvormed der blev ar­

bejdet, og den Trofasthed, hvormed der blev holdt ud -- ogsaa hvor der daarligt nok var Tale om, at Arbejdet skaffede sig noget Udtryk udad til«.

Under dette høje ethiske Synspunkt saa Molt­

ke sit Arbejde — i Overensstemmelse med saa mange tusinde andre prøjsiske Officerer. Og som det tvske Officerskorps' Ældste blev han ved at være \ ogter af denne Aand.

Tankeløse Mennesker løber altid i deres Dom efter noget ydre. Mangfoldige Fremmede fra alle

42

mulige Lande liar bedømt de prøjsiske Officerer efter Officererne paa Gaden, Kaféen — eller Vittighedsbladet. Men den Iagtager fra fremmed Land, som i den gamle Kejsers Dage lærte tyske Officerer at kende i deres Hjem og under deres Arbejde, véd alt for godt, at Moltkes Aand ikke var hans alene, og at den ikke blot levede blandt de militære Sonner i Officersfamiljerne, men ogsaa bredte sig til de Born af Slægterne, som gik den civile Vej, blev Videnskabsmænd, Læger, Industrifolk — ikke mindst prægede mangen trofast og tapper Datter og Hustru. Og gennem den almindelige Værnepligt, saa alvor­

ligt som den opfattedes i Tyskland, folte man mili­

tær Aand fra Officerskorpset brede sig i de vi­

deste Kredse af den hele Befolkning, Pligtopfyl­

delsens og Ihærdighedens, Underordningens og Befalingens, Lydighedens og Initiativets organi­

satoriske Aand. —

I de tre gamle Mænds Hænder, Fyrstens, Rigskanslerens og Generalstabschefens, hvilede i Virkeligheden omkring Midten af Firserne endnu Tyskland. Bag dem trængte sig deres Skare af Hjælpere, Officererne, Embedsmændene, historiske og okonomiske Professorer og — jævnt tiltagende — Industriens og Samfærdselens Mænd, som, i Modsætning til deres Forgængere, onskede en stærk Stat til Stotte for den stigende Deltagelse i Verdenskonkurrencen.

Endnu iuidt i Livets Solskin stod Kejser, Ge­

neralstabschef og Kansler.

^ Skyggen færdedes Thronfølgeren, omflagret af allehaande hjemløse »liberale« Forhaabninger.

Og i det yderste Mørke vandrede Socialdemo­

kraterne.

II

i hronfølgeren under den gamle Kejser var den lysblaaøjede Friedrich. En høj, smuk, skin­

nende blond Mand med et prægtigt Fuldskæg!

Naar man saa ham i Gardekyrasserernes Uni­

form med den gule Læderkøllert, det straalende Brystpanser og den blanke Hjelm, hvor en Sølv- orn spredte sine Vinger, maatte man uvilkaarligt tænke paa Ridderen for alle tyske Riddere, selve Lohengrin.

Men det var en Lohengrin uden Mystik, næ­

sten lidt for »aaben« i Forhold til Pompen i Fremtoningen. Saa langt fra, at han bragte Bud om noget mystisk ophøjet, laa der i hans Blik og Smil lige bag det statelige Ydre noget uhyre jævnt, venligt og næsten indsmigrende. Den Mand vilde aabenbart gerne være populær, trængte til Yndest, som hans Temperament nu engang var. Og han var ogsaa bleven folkekær, Sol­

44

dalerne havde i Krigen 70 dobt ham »unser Fritz«, og baade i den og de foregaaende Krige havde han erhvervet sig Krav paa Taknemmelig­

hed som velvillig Mægler — til Dels efter eget Initiativ — mellem skinsyge Overkommandoer og særlig melem Bismarck og Kongen, der paa afgørende Punkter havde meget svært ved at følge sin store Politiker.

Kronprins Friedrich var efter sine Handlinger og fortrolige Dagbogsoptegnelser at dømme, ret tilgængelig for Paavirkning af Mennesker, han holdt af, og hvis Begavelse han følte sig impo­

neret af, men paa den anden Side ikke særlig stiv overfor energisk Paavirkning fra anden Side.

Han var lidt opfarende, men blev hurtigt god igen og befandt sig i det hele taget lidet vel ved at være utilfreds eller vred.

Hans Hustru var den engelske Prinsesse Vic­

toria, Datter af Prins Albert og Dronning Vic­

toria. Hende var han indtaget i og beundrede han for hendes kunstneriske og litterære Talenter og den engelske Smag, som hun bestandig næ­

rede ogsaa paa det sociale og politiske Omraade.

Det skyldes sikkert Paavirkning fra Gemalin­

dens og hendes engelske Forbindelsers Side, naar Kronprinsen under Kongens og Bismarcks Kon­

flikt med Folkerepræsentationen protesterede mod sin Faders og hans Ministers Politik i en Tale til Danzigs liberale Kommunalforvaltning. Men den dengang 32aarige Thronfølger blev dukket ned af

Bismarck gennem Kongens Mund og Pen saa baade grundigt og klogt, at Lysten forgik ham for hele Livet til politisk al træde offentligt op.

Han varetog sine militære og repræsentative Plig­

ter (var som bekendt — med Blumenthal som Stabschef — Forer af store Hære i baade 1866 og 1870), valgte sin Omgang med Hensyntagen og forbeholdt Dagbogen sine politiske Anskuel­

ser og Forhaabninger.

Efter Pi øver fra den offentliggjorte Krigs­

dagbog 70-71 at dømme synes Kronprins Fried­

rich at have bevæget sig indenfor ret alminde­

ligt holdte, formelt parlamentariske Synspunk­

ter, som han imidlertid opfattede med store For­

ventninger og en ikke ringe, men elskværdig, Glæde ved sig selv. Han understreger f. Eks paa sin bodselsdag, den 18. Oktober, »Alvoren i den Opgave, som jeg engang faar at løse paa det tysk-politiskes Omraade, thi jeg haaber i Frem­

tiden ikke at skulle opleve flere Krige, og at dette maa blive mit sidste Felttog. Det er uomstride- ligt, at mange ser med Tillid hen paa den Op­

gave, der engang, om Gud vil, skal komme til al hvile i min Haand, og jeg gaar ogsaa selv med en vis Fortrøstning dens Løsning i Møde, fordi jeg véd, at jeg vil vise mig den Tillid værdig, som man nærer til mig«. Den 7. Marts udføres disse Tanker lidt mere præciseret: »Jeg tvivler paa, a t man nærer en oprigtig Vilje til at udforme Riget efter Frihedens Krav og tror, at først en ny

46

T i d , som engang skal regne med mig, vil komme til at opleve, at det sker. Saadanne Erfaringer, som dem, jeg nu har samlet mig i Lobet af en halv Snes Aar, kan ikke være vundne forgæves.

1 den nu forenede Nation vil jeg finde en stærk Genklang for mine Anskuelser, især da jeg bli­

ver den første Regent, der kommer til at træde frem for sit Folk med en ærlig Sympati for dets forfatningsmæssige Institutioner, uden paa nogen Maade at ville have Ryggen dækket«.

Baade den liberalt tænkende Fyrste og den gode Familjefader taler ud af Optegnelsen den 27. Januar 1871, da hans ældste Søn, Wilhelm, fylder 13 Aar: »Maatte han nu blot blive et dyg­

tigt, retskaffent, trofast og ægte Menneske, ret en tysk Mand, som fordomsfrit fører det videre, der vil være ham overgivet. Gud ske Lov er der mel­

lem ham og os, hans Forældre, et ligefremt, na­

turligt, hjerteligt Forhold, som vi vil bestræbe os for at vedligeholde, saa at han altid betragter os som sine sande og bedste Venner. Man kan ligefrem blive angst, naar man gør sig den Tanke klar, hvilke Forhaabninger der allerede stilles til dette Barn, og hvor stort et Ansvar over­

for Fædrelandet der hviler paa os, som skal lede hans Opdragelse, medens alle mulige ydre Hen­

syn til Familje, Rang, Hoflivet i Berlin og mange andre Ting vanskeliggør hans Opdragelse i saa høj en Grad«.

Rent menneskeligt virker det uendelig vemo­

digt, naar saa varme og længe nærede Forhaab- ninger og gode Forsætter paa en Gang skaansels- lost bliver gjort til intet, som naar et blomstrende Frugttræ knækkes over af Storm.

Det hændte i 1887, da den 56aarige Thronføl- ger pludselig blev angrebet af en Sygdom — Strubekræft —, hvis Betænkelighed hurtigt kom til at staa alle klar.

Under Behandling af engelske Læger rejste han med sin Hustru om Vinteren til St. Remo paa den italienske Riviera, hvorfra man snart i Ber­

lin blev forberedt paa at vente sig det værste.

Den nu 90aarige Kejser skrev i December til Hof præsten, Kogel: »Der er igen kommen ugun­

stige Efterretninger fra St. Remo. Disse Sorgens Budskaber, der stadig bliver ved, rammer mig og Landet ubeskrivelig haardt. Hvor store Forhaab- ninger havde jeg ikke stillet til min Søn! Saa ren, som hans Karakter var, saa moden hans Er­

faring, saa elskværdig hans hele Væsen og Frem­

træden! Og saa nu!«

Og med gribende Vemod slutter Oldingen:

»Men i Himlen vil jeg snart faa den Gaade løst, hvorfor denne Prøvelse blev lagt paa os«.

Dette Smertens Udbrud af Tysklands Kejser, der med fuld Bevidsthed staar paa Dødens Tær­

skel og klagende skuer tilbage, virker med en ejendommelig symbolsk Magt.

Tyskland op imod 1888 laa ikke længere ro­

ligt afbalanceret i de tre gamle Mænds Hænder.

48