1
Politiet udnytter vores utryghed
1
Videnskab.dk, 25. februar 2009 Af: Irene Berg Sørensen 2
3
Gennem de sidste 15 år har politiet været med til at skabe et billede af en 4
stigende kriminalitet og fået bevilget flere penge og flere beføjelser.
5
Historiker langer i en ny bog ud efter lovens forlængede arm.
6 7
Politiet har gennem de sidste 15 år fået bevillinger og udvidede beføjelser på 8
baggrund af rapporter, som er præget af overdrivelser og utroværdige tal, 9
konstaterer historiker og forfatter Mette Volquartzen. Samtidig har politiet 10
bidraget aktivt til et mediebillede af en stigende kriminalitet. Det er sket på trods 11
af, at videnskabelige rapporter har vist, at kriminaliteten aldrig har været så lav 12
som nu.
13
Mediernes intensive dækning af eksempelvis rockerkrige har i de seneste årtier 14
gjort danskerne bange. Derfor glemmer politikere og journalister at tage de 15
kritiske briller på, når politiet beder om flere penge til at bekæmpe kriminalitet.
16
Det viser undersøgelser, som Mette Volquartzen står bag i forbindelse med sit 17
speciale om politihistorie på Københavns Universitet.
18
»Hvis vi er mere bange, så er vi også tilbøjelige til ukritisk at give politiet flere 19
midler,« siger Mette Volquartzen og fortæller, at politiet aldrig har haft så store 20
bevillinger som i de seneste 15 år.
21
Hendes speciale er baseret på analyser af blandt andet politiet og dets 22
fagforbunds udtalelser i medierne, mediernes omtale af kriminalitet, 23
politirapporter, debatter om lovgivning og kriminalitetsbekæmpelse i 24
Folketinget fra 1990 til 2007. Specialet udkommer i marts som bog med titlen 'I 25
tryghedens navn' på forlaget Frydenlund.
26 27
Stigende angst for kriminalitet 28
Historikeren fortæller, at mens vi i gamle dage var mere tilbøjelige til at 29
acceptere ulykke som en del af livets vilkår, så lever vi i dag i det, hun kalder et 30
offersamfund. Der er altid nogen, som skal stå til ansvar.
31
Derfor er medierne fra begyndelsen af 90erne mere optaget af den skyldige 32
kriminelles ansvar og skyld, end de er i at skitsere kriminalitet som et 33
samfundsproblem, som vi kan løse med forebyggelse.
34
2 Det hænger også sammen med den politiske udvikling. I 1995 blev Dansk
1
Folkeparti stiftet, og partiets medlemmer markerede sig blandt andet ved at 2
forlange hårdere straffe. I kampen om midtervælgerne strammede 3
Socialdemokraterne derfor også op. De øvrige store partier var præget af den 4
samme tendens. Det har gjort danskerne mere angste. »Mens kriminaliteten 5
bliver mere og mere eksponeret i medierne, så begynder antallet af forbrydelser 6
faktisk at falde på det her tidspunkt. I 1999 er kriminaliteten historisk lav,« siger 7
historikeren om den paradoksale udvikling.
8
Der er en tydelig sammenhæng mellem mediernes eksponering og folks angst for 9
kriminaliteten. Det viser en undersøgelse fra 1993 i det britiske videnskabelige 10
tidsskrift 'British Journal of Criminology'. Justitsministeriets rapport fra 2003 11
viser endvidere, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget den enkelte avis 12
eksponerer kriminaliteten, og hvor bange deres læsere er, påpeger Mette 13
Volquartzen.
14 15
Ingen belæg 16
I Mette Volquartzens historiske undersøgelse er der flere eksempler på, at 17
politikere har givet politiet midler og beføjelser på et løst grundlag.
18
I forbindelse med de politiske forhandlinger om politiforliget i 1999 havde et 19
uafhængigt konsulentfirma lavet en redegørelse til Folketinget på bestilling af 20
regeringen. Den konkluderede, at politiet burde spare. Politiforbundets reaktion 21
var at indrykke store helsides annoncer i dagbladene med sloganet: 'At spare på 22
politiet er dummere end politiet tillader.' 23
»De ønskede naturligvis flere ressourcer, og de begrundede det med, at 24
kriminaliteten var stigende. Men de havde ingen belæg for deres påstand,« siger 25
forfatteren og nævner igen rapporten om den historisk lave kriminalitet, som 26
blevet udgivet samme år.
27 28
Tal uden herkomst 29
Et andet eksempel er rockerkrigen i 1995. Medlemmer af rockergrupperne Hells 30
Angels og Bandidos lå i åben krig. Opgøret blev dækket intenst af medierne, og 31
politiet bad om flere beføjelser for at kunne bekæmpe bandekrigen på baggrund 32
af en rapport om den organiserede kriminalitet i Danmark. Folketinget vedtog 33
3 herefter rockerloven. Den gav politiet mulighed for at begrænse rockernes frihed 1
til at forsamle sig.
2
17 af de omtalte rockere i rapporten var, ifølge forfatterne til redegørelsen, 3
dømt for vold med døden til følge, og ni var dømt for voldtægt.
4
»De statistikker er utroværdige, og det virker som om, der er pillet ved tallene 5
siger historikeren. Tallene passer ikke med andre kilder: Danmarks Radio 6
indhentede for eksempel i 1991 oplysninger fra Interpol om de rockere, som 7
rapporten i 1995 senere omtalte. Kun 2 af rockerne i politiets redegørelse var i 8
1991 dømt for vold med døden til følge. Ingen var dømt for voldtægt. Det samme 9
viste en rapport fra Justitsministeriet samme år. Politiet havde altså skåret 10
tallene til«
11
Advokater, dommere og juraeksperter protesterede højlydt over rockerloven, 12
fordi den var i strid med både menneskerettigheder og grundlov. Men det 13
ændrede ikke noget.
14
Historikeren forklarer, at det lykkedes politiet at få tilgodeset sine krav, fordi vi 15
lever i et samfund, som sætter lighedstegn mellem politi og tryghed.
16 17
Ingen penge i omsorg 18
Men politiet jager ikke kun forbrydere længere. En stor del af betjentenes 19
arbejdsdag går med at tage sig af psykisk syge og stofmisbrugere. Derfor mener 20
Mette Volquartzen, at ordensmagten sagtens kan mangle ressourcer, selvom der 21
bliver begået færre forbrydelser end tidligere.
22
Det er et problem, som Politiforbundet forsøger at gøre politikerne 23
opmærksomme på. Men det er vanskeligt for forbundet at få flere midler til 24
betjentene på den måde, fordi der ikke er stemmer i omsorg for psykisk syge, 25
lyder det fra historikeren. Mette Volquartzen mener bare ikke, at Politiet skal 26
argumentere for større bevillinger ved at påstå, at der er mere kriminalitet eller 27
ved at udnytte mediernes intense dækning af forbrydelser.
28
»Angst for kriminalitet er et problem for samfundet. Hvis noget virker virkeligt, 29
så bliver det også virkeligt. Konsekvensen er, at vi mister tillid til hinanden,«
30
siger forfatteren.
31 32
33
34
4 Langsigtede løsninger
1
I stedet for at politikerne blindt smider penge efter politiet, så bør 2
beslutningstagerne tænke i langsigtede løsninger, ifølge historikeren. Men der 3
mangler forskning i, hvordan vi forebygger samfundsskabte problemer som 4
bandekriminalitet. »Politikerne er enormt gode til at give befolkningen det her 5
billede af, at det her bare er noget som kan ordnes her og nu. Sådan er 6
virkeligheden desværre ikke,« siger Mette Volquartzen og tilføjer:
7
»Der er ikke noget quick fix. Det eneste, vi kan gøre er, at tænke mere langsigtet.«
8
1. Hvordan prøver Politiet at få større bevillinger?
2. Hvorfor laver betjentenes fagforening kampagner om kriminalitet?
3. Hvorfor bliver folk mere og mere bange for kriminalitet, selvom kriminaliteten falder?
4. Ser du kriminalstof i medierne – hvorfor/hvorfor ikke?
5. Er du bange for kriminalitet?
6. Er det rigtigt, at angsten betyder, at vi mister tilliden til hinanden?
7. Hvad er ifølge Mette Volquartzen alternativet til mere politi?
