Trafikdage 2015
Erfaringer med tiltag på supercykelstier
og cykelpendlerruter Mogens Møller
mm@viatrafik.dk
Program:
• Metode
• Overblik
• Opbygning
• Erfaringer
Resume:
Eksempler med erfaringer fra projekter af
forskellig størrelse,
spredt geografi og
forskellig type.
Metode
Spørgeskemaundersøgelse,
telefoninterviews og stopinterviews
Overblik
13 udførte projekter 5 på Jylland og Fyn 8 på Sjælland
5 Signalprojekter 2 Stikrydsninger 3 Tunnel
2 Stibro
1 Pendlerrute
3 Planlagt projekter 3 på Jylland og Fyn 0 på Sjælland
1 Cykelpendlerrute
2 Stibro
Opbygning
Tre sider pr. tiltag
Fast skabelon
Problem + løsning
Beskrivelse og fakta inden ombygning
Billede fra inden ombygning
Beskrivelse og fakta efter ombygning
Billede fra efter ombygning
Kvalitativ vurdering af de vigtigste
erfaringer fra projektet
Billede fra efter
ombygning
Erfaringer
Eksempelsamling med erfaringer fra projekter af forskellig størrelse,
spredt geografi og forskellig type.
Signalprojekter
Resttidsvisning, Frederiksberg
Højere hastighed gennem krydset.
Øget komfort.
Færre standser inde i krydset for rødt lys.
Små og svære at se.
Løbelys, Aalborg
Prioritering af cyklister uden for myldretid.
Højt kendskab.
Middel vigtighed.
Shunt, Aalborg
Høj vigtighed.
Generel høj tilfredshed.
Mindre tryghed for fodgængere.
Stikrydsning, Gladsaxe
Bedre mulighed for at krydse vej.
Fungerer alt i alt godt.
Forudsete
begrænsninger af kapacitet.
Stibro var at foretrække.
Signalanlæg, København
Muligt at passere krydset uden at stå af.
Øget komfort.
Kompliceret.
Tager tid at lære at
bruge rigtigt.
Resttidsvisning, Frederiksberg
Figur 2.1 Finsensvej har fire signalregulerede kryds fra C. N. Petersens Vej til Dalgas Boulevard. De gule pile viser hvor pilotprojektet med resttidsvisning er implementeret. Luftfoto fra www.frederiksberg.dk.
Finsensvej Dalgas Boulevard
C. N. Petersens Vej
• cyklister tilpasser hastighed, så de når frem til krydset ved skift til grønt, eller umiddelbart
inden skift til rødt
• => højere gennemsnitlig rejsehastighed
• færre cyklister er nødt til at standse op
= øget kørselskomfort + øget opmærksomhed
• displays er små og svære at
overskue i fart
Løbelys og signalstyring, Aalborg
Figur 3.2 Placeringen af løbelys. Luftfoto fra Geodatastyrelsen (www.kortforsyningen.dk).
Figur 3.3 Løbelys hjælper cyklister med at tilpasse hastigheden, og ramme det grønne lys. Billede fra Aalborg Kommune.
• Højt kendskab til nye løbelys (men opleves ikke som vigtigt)
• Cyklistprioritering
uden for myldretiden i signalstyringen ikke synlig, men større
effekt?
Shunt, Aalborg
Figur 4.2 Plantegning af højresvingsshunt. Cyklister på shunten har vigepligt for fodgængere på Hadsundvej, men ikke på Riishøjsvej. Plantegning fra Aalborg Kommune.
Figur 4.3 Udformningen af den nye højresvingsshunt. Foto fra Aalborg Kommune.
• Shunten har direkte effekt for cyklisterne
• =>sparer tid og slipper for at standse op
• = stor tilfredshed blandt cyklister
• => mindre tryghed for
fodgængere, der skal
krydse cykelstien
Stikrydsning, Gladsaxe
Figur 7.2 Plantegning for den nye signalregulering. Plantegning fra Gladsaxe Kommune.
Figur 7.3 Den nye krydsning af Klausdalsbrovej. Foto fra Gladsaxe Kommune.
• Alternativt til dyr stibro
• Signalkrydsning
• => let cykelkrydsning af Klausdalsbrovej
• koster kapacitet for bilister (mest uden for myldretiden)
• Ændret vigepligt kan give
misforståelser
Signalanlæg, København
Figur 8.2 Det nye design af Rosenørns Allé krydset. Luftfoto fra www.kbhkort.kk.dk.
Figur 8.3 Det er nu muligt at cykle gennem Rosenørns Allé krydset. Foto af Via Trafik.
• nyt krydsdesign = stort og
kompliceret (ligner ikke andre kryds)
• => indlæringstid for brugerne ift korrekt brug
• kryds kan passeres uden at skulle stå af cyklen
• => øget komfort &
fremkommelighed for cyklister på Søruten
• = attraktiv for pendlertrafik
og til rekreative formål
Stikrydsninger
Cykelgenvej, København
Aflaster belastet cykelsti.
Stor tilfredshed blandt cyklister.
Ringere forhold for fodgængere.
Øget utryghed.
Midterhelle, Esbjerg
Enkel løsning.
Høj tilfredshed blandt cyklister.
Usikkert om tiltag
øger antallet af
cyklister.
Cykelgenvej, København
Figur 5.2 Cykelgenvej over Søtorvet, her markeret med rød, blev etableret 2011 efter et to års pilotprojekt. Luftfoto fra www.kbhkort.kk.dk.
Figur 5.3 Den asfalterede cykelsti over Søtorvet giver en lovlig smutvej.
Etableringen af shunten har medført øget utryghed for fodgængere, men bedre fremkommelighed for cyklister. Foto af Via Trafik.
• Cykelgenvej = lovliggørelse
=> overflytning af cyklister
• = stor tilfredshed blandt cyklende trafikanter
• => ringere forhold for fodgængere, bl.a.
manglende respekt for
fodgængerfelt
Midterhelle, Esbjerg
Figur 6.2 Plantegning af projektet viser udvidelsen af vejarealet samt den overordnede udformning. Tegning fra Esbjerg Kommune.
Cykelsti Cykelsti
Dobbeltrettet cykelsti
Figur 6.3 Udformningen af den nye krydsning. Tilføjelse af en midterhelle og stor sidehelle giver god sikkerhed og tryghed for cyklister. Billede fra Esbjerg Kommune.
• Midterhelle = sikker og mere tryg krydsning
• Tendens til flere daglige brugere?
• Stor tilfredshed blandt
brugerne
Tunnel
Vandledningsstien, Gladsaxe
Giver hurtig, let og sikker passage af vej (9.000 ÅDT).
Stigning på 26 % i cykeltrafik.
Mønsvej, Vordingborg
Færre konfliktpunkter.
Sikker passage af vej (8.000 ÅDT).
Øget risiko for eneuheld.
Fortsat krydsning i terræn.
Hunderupskolen, Odense
Meget brugt af elever til og fra skole.
God tilgængelighed.
Gode lysforhold.
God tryghed.
Vedtaget sammen
med beslutning om ny
skole.
Vandledningsstien, Gladsaxe
Figur 9.1 Lette trafikanter må krydse via signaler på Gladsaxevej. Luftfoto fra www.gladsaxe.dk.
Gladsaxevej
Høje Gladsaxe- området
(Grønnemose Skole) Skole- svinget Marielyst Skole
Figur 9.3 Ny stitunnel med gang- og cykelsti under tilfartsrampen til Høje Gladsaxe Vej. I baggrunden ses dele af det tilhørende klimatilpasningsprojekt.
Foto fra Gladsaxe Kommune.
• Stitunnel = hurtig og let og trafiksikker passage
• pendlerrute og skolevej prioriteres højt via om allokering af drift
• Markant stigning i
cykeltrafik på ruten
Mønsvej, Vordingborg
Figur 10.2 Udformningen af tunnellen under Mønsvej. Kort fra Vordingborg Kommune.
Figur 10.3 Den nordlige nedkørsel til tunnellen. Udbedringen af den indvendige kant ses tydeligt. Foto fra Vordingborg Kommune.
• alternativ til <t krydse motorvejsramper på dobbeltrettet cykelsti
• øget risiko for
eneuheld? (cyklister skyder genvej)
• Skarpe kurver =>
ubehag for cyklister
Hunderupskolen, Odense
Figur 11.2 Den nye tunnel under Søndre Boulevard. ”Lyskasser” placeret i heller på Søndre Boulevard giver lys til tunnellen. Luftfoto fra Odense Kommunes interaktive kort.
Figur 11.3 ”Diamant”-formen og lysindfaldet giver tunnellen et bredt og lyst indtryk. Billede fra Odense Kommune.
• tunnel og ramper
designet til skolebørn
= stor vægt på god
tilgængelighed, bredt profil og gode
lysforhold
• =>god tryghed i og omkring tunnelen
• Mange daglige brugere
Stibro
Stibro,
Frederikssund
God
fremkommelighed.
Signalværdi.
God tryghed.
Træ blive glat ved regn.
Skridsikring bumper.
Cykelslangen, København
God fremkommelighed.
Signalværdi.
Begejstring for design.
Fodgængere på bro.
Øget fokus på mangler
før og efter.
Stibro, Frederikssund
Figur 12.1 For at krydse Snostrupvej skal cyklister en lang omvej, samt køre 100 meter langs Snostrupvej. Luftfoto, 2013 fra www.frederikssund.dk.
Figur 12.3 Cykelbro over Snostrupvej. Foto fra Frederikssund Kommunes hjemmeside.
• Træbro med
skridsikker belægning, 2,5 m bred
• = øget fremkommelig- hed + prioritering af cyklister
• => tilfredshed og tryghed
• skridsikker belægning
på broen bumper
Cykelslangen, København
Figur 13.2 Luftfoto af Cykelslangen. Foto fra DISSING+WEITLINGs hjemmeside, http://dw.dk/cykelslangen/.
Figur 13.3 Cykelslangen er en flot og unik måde at separere cykeltrafik og fodgængere. Foto fra DISSING+WEITLING
• Alternativ til flad, simpel rampe
• flot design & effektiv adskillelse af cykler &
fodgængere
• =>cyklister begejstrede for design &
køreoplevelse
• fodgængere på broen kan være et problem
• Tilslutning v. Dybbølsbro
fremstår ‘rodet’
Pendlerrute
Højklasset pendlerruter, Århus
Niveaufri krydsninger og øget komfort.
Rekreative elementer.
Tendens til øget cykeltrafik.
Fodgængere nedprioriteret.
Mangler skiltning i
oplandet.
Højklasset pendlerruter, Århus
Figur 14.2 Vejlby-Lystrup ruten er bare en af mange nuværende eller fremtidige cykel- ruter i Århus. Figur fra Århuscykelby.dk.
Figur 14.3 Cykelgade i Mejlgade. Foto fra Århus Kommune.
