• Ingen resultater fundet

Undervisningsforløb om Mars - intro

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Undervisningsforløb om Mars - intro"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Undervisningsforløb om Mars, Aktuel Naturvidenskab 2018 Ved Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen, Favrskov Gymnasium

Undervisningsforløb om Mars - intro

Nedenfor har vi samlet idéer og materialer til et undervisningsforløb om Mars og Mars' overflade.

Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb: Fysik i samarbejde med biologi og naturgeografi.

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i følgende artikler fra Aktuel Naturvidenskab:

A) Et nyt Mars-laboratorium på vej, Aktuel Naturvidenskab nr. 1-1999 B) Vand på Mars, Aktuel Naturvidenskab nr. 3-2000

C) En støvstorm af planetstørrelse, Aktuel Naturvidenskab nr. 5-2001 D) Is på Mars, Aktuel Naturvidenskab nr. 2-2002

E) En vind som på Mars, Aktuel Naturvidenskab nr. 5-2000

F) Gode chancer for liv på Mars, Aktuel Naturvidenskab nr. 4-2009

Til denne artikel er der lavet særskilte spørgsmål samt en krydsord, som kan danne grundlag for en diskussion omkring betingelserne for liv, som vi kender.

G) Tre cykler, en sommer og en istid, Aktuel Naturvidenskab nr. 3-2007

I det omfang, der kommer nye artikler omhandlende Mars, vil disse let kunne integreres i forløbet Målgruppen for undervisningsforløbet er elever, der har et naturvidenskabeligt grundforløb, hvor fysik indgår i samarbejde med biologi og naturgeografi.

Forløbet er tænkt i to dele: rejsen til Mars og ophold på Mars.

Rejsen til Mars

Forløbet indledes med at besvare følgende spørgsmål: Hvor er Mars på himlen - set fra Jorden, og hvor er Mars i solsystemet? For at besvare spørgsmålet bruges planetarieprogrammet Stellarium.

Retrograd bevægelse forklares.

Det næste spøgmål, der skal besvares, er: Hvordan kommer vi til Mars?

I afsnittet diskuteres planetbaner og Homann-banen, idet der arbejdes med GeoGebra.

Ophold på Mars

I forlængelse af afsnittet om baner i solsystemet kan man inddrage artiklen: Tre cykler, en sommer og en istid, og diskutere, hvordan baneparametre, aksehældning mm. indvirker på klimaet på Mars og på Jorden. Det er oplagt i den forbindelse at diskutere dag, nat, årstider mm.

Støvstorme er et vilkår på Mars, som astronauter må forholde sig til.

Astronauter er nødt til at finde vand i form af is og udvinde flydende vand.

Meteornedslag på overfladen fortæller en del af Mars’ historie

(2)

Undervisningsforløb om Mars, Aktuel Naturvidenskab 2018 Ved Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen, Favrskov Gymnasium

Undervisningsmateriale om Mars

Materialet består af tre tematiske sektioner.

De tematiske sektioner hedder:

Baner i solsystemet (bilag 1) Mars på overfladen (bilag 2) Is vand og damp (bilag 3)

Derudover er der en sektion med opgaver (bilag 4)

De enkelte sektioner er en blanding af oplysende tekst, opgaver og eksperimenter. De er i første omgang tænkt som inspiration til læreren. Altså tænkt som et sted at starte.

Som en del af materialet findes også særskilte spørgsmål og en krydsord til artiklen:

Gode chancer for liv på Mars, Aktuel Naturvidenskab nr. 4-2009.

Denne del er udarbejdet af Inger Klit, Favrskov Gymnasium.

(Arbejdsark-Gode-chancer-for-liv-paa-Mars.docx og Krydsord-liv-paa-Mars.docx)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udarbejdet af Dennis Nielsen & Michael Lund Christensen, Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab 2018 Målgruppe: Fysik på B/A niveau?. Arbejdsspørgsmål til artiklen: På

a) Lav en liste over de elementarpartikler du kender. I listen skal du angive egenskaber som f.eks. Du skal også anføre hvordan de vekselvirker med andre partikler. b)

Idrætshistorie: En „TV-aktuelt"-videoproduktion om sport og politik i histo- risk belysning. Ole Højrup: Nogle idrætslege i det gamle landsbysamfund i: For sportens skyld. samt

gange siden 1996, hvor Pathfi nder som den første rover kørte rundt på Mars’ overfl ade. Kaliberingstarget er meget vigtigt for at få at farveægte billeder, som skal bruges til

Billedmateriale i høj opløsning NASA downloader hver dag materiale i størrelsesordenen Gigabytes fra den seneste succesfulde “orbiter” Mars Reconnaissance Orbiter (MRO),

Ligheder mellem Mars og Jorden Bogens primære fokus er Mars’ geologi, og derfor er kapitlerne, bortset fra et par styk- ker, inddelt efter de geologiske processer, der præger og

Denne mast skal måle på meteorologiske forhold på Mars, og i toppen af den sidder der en vindsensor, som er lavet i Mars Simulerings Laboratoriet i Aarhus.. Vindsensoren er

relli og en hel generation af astronomer meget vidt omkring.1 Hvis man ikke selv er astronom, kan det være svært at forstå, hvordan en hel generation af astronomer kunne