Forsøg med Foraarskarbolineer.

Forsøg med Foraarskarbolineer.

Ved Chr. Stapel.

304. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

Ved Forsøg i 1934 viste det sig, at man med en ikke tidligere her i Landet anvendt Type af Frugttrækarbolineum kunde opnaa ud·

mærket Virkning mod Æble-Snudebillen, der forud kun havde været bekæmpet ved Fangbælter og Pudring med Derris, og med usikkert Resultat. Afprøvning af lignende Præparater i 1935 gav til Resultat, at disse havde interessante Virkninger ogsaa mod andre Skadedyr og til- lige mod visse Svampe, saaledes at en Sammenligning med de hidtil anvendte kombinerede Sprøjtevædsker maaUe have almen Interesse.

Som Led af disse Forsøg er de til Brug i Knopbrydningstiden specielt beregnede nye Præparater - Foraarskarbolineer - anvendt tidligere paa Aaret og sammenlignet med forskellige Vintersprøjtevædsker. For- søgene er udført under Ledelse af Assistent Chr. Stapel, der ogsaa har affattet Beretningen.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed j Plantekultur.

Foraarskarbolineum er et i Plantepatologiens Praksis nyt Begreb. Det er ligesom de hidtil kendte Frugttrækarbolineer en tjæreolieholdig eller tjæreolie- og mineralolieholdig Vædske, der er gjort emulgerbar, men ikke som de sædvanlige Frugt.

trækarbolineer med en egentlig Sæbe. Denne Forskel i Emul- geringsmidlet har gennemgaaende kun haft ringe Indflydelse paa de aktive Bestanddeles insektdræbende Virkning, medens flere andre Egenskaber er ændret væsentligt - ofte i gun·

stig Retning. Navnlig kan det fremhæves, at Foraarskarbo- lineerne har en langt mildere Virkning paa Frugttræernes Knopper, saaledes at der uden Fare for Svidning kan sprøjtes

langt hen i April, f. Eks. for Æbletræernes Vedkommende indtil Knopperne er svulmede meget stærkt og begyndt at vise grøn Spids. De sædvanlige Frugttrækarbolineer kan derimod netop af Hensyn til Svidningsfaren i Reglen ikke bruges læn- gere end til omkring 1. Marts. Det er derfor foreslaaet at kalde de oprindelige Frugttrækarbolineer for VinterkarboJineer og de nye Midler for Foraarskarbolineer.

En anden fordelagtig Egenskab ved Foraarskarbolineerne er, at de kan blandes med vore hyppigst benyttede svampe- dræbende Midler, Bordeauxvædske og Svovlkalk, hvorved en sen »Vintersprøjtning« kan kombineres med en meget tid- lig »Sommersprøjtning«.

Foraarskarbolineum er oprindelig fremstillet i Tyskland, hvor det benævnes »Baumspritzmittel«. Det er kendt siden Krigens Tid, men det har været ret ubemærket, indtil man i 1933 opdagede, at det havde en udmærket Virkning mod Æble- Snudebillen. Mærkelig nok synes Vinterkarbolineer ikke at have en tilsvarende god Virkning mod dette Skadedyr; men W. Speyer, der har arbejdet meget med dette Emne, har dog i sine Forsøg haft en Foraarskarbolineum, som ikke var særlig virksom, men ogsaa en Vinterkarbolineum, som virkede be- tydelig bedre end andre Vinterkarbolineer. (Se i øvrigt Side 89).

Da Foraarskarbolineum endnu i Foraaret 1934 ikke gik i Handelen herhjemme - ja end ikke var kendt i Praksis - , fremskaffede Statens plantepatologiske Forsøg en Foraars- karbolineum, Fabrikat Abolin, fra Firmaet R. Avenarius &

Co. i Hamburg og anstillede hermed nogle mindre, orienterende Forsøg mod Æble-Snudebillen. Resultatet var tilfredsstillende, og dette blev meddelt i 229. Meddelelse fra Statens Forsøgs- virksomhed i Plantekultur.

I Foraaret 1935 havde et dansk Firma (Johs. Svendsen) overtaget Forhandlingen af Abolin, og det ønskede at frem- stille Varen her i Landet af Raaprodukterne fra Avenarius &

Co. Den herved fremstillede Vare, Abolin, dansk, er i 1935 prøvet sammen med to andre Foraarskarbolineer: Krimpol fra A/S. Carbokrimp og M en tin fra Dansk Olieindustri. End- videre medtoges en fra Firmaet Johs. Svendsen som »Abolin, tysk« betegnet Prøve, om h,'is Oprindelse der senere er rejst Tvivl. Nogle Resultater fra disse Forsøg i 1935 meddeltes i 242. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

6

I 1936 fortsattes Forsøgene med Abolin (efter Angivelse fremstillet i Danmark), Krimpol og Mentin, samt med et Præparat x, der ikke er bragt i Handelen.

Medens Forsøgene oprindeligt alene gik ud paa at be- kæmpe Æble-Snudebillen, viste det sig snart, at Foraarskarbo- lineerne ogsaa virkede mod Æg af flere Skadedyr og - over- raskende - kunde der konstateres en tydelig Virkning mod visse Svampesygdomme (f. Eks. Monilia), særlig naar Midlerne blandedes op i Bordeauxvædske.

Oprindelig antog man ogsaa, at Foraarskarbolineerne kun med Fordel kunde anvendes i et begrænset Tidsrum (10-14 Dage) umiddelbart før Knopbrydningen (for Æbletræernes Ved- kommende ca. 10.-25. April), men da det var aktuelt at vide, om Foraarskarbolineerne ogsaa med Fordel kunde anvendes i Tidsrummet umiddelbart efter Ophøret af Sprøjtning med Vin- terkarbolineum, der, som nævnt, ikke bør anvendes efter ca.

1. Marts, blev der gjort Forsøg med saadanne tidlige Sprøjt- ninger, og, som det vil fremgaa af det følgende, med et god t Resultat. Samtidig er der i de enkelte Forsøg anstillet Sammen- ligninger mellem Foraarskarbolineer og nogle Vin tersprøjte- væd sker (en Sprøjteolie (Gul VaseIinoIie) og flere Vinterkarbo- lineer (Carbokrimp, Para-Carbo, Triumf Special».

Foraarskarbolineerne var noget mere tykflydende end Vinterkarbolineerne, navnlig gjaldt dette Mentin, der var den mest tykflydende, medens Abolin var den mest tyndflydende.

Ved Forsøgene i 1936 maa tte der, for a t »dække« Træ- erne, bruges ca. 25 pCt. mere af Mentin end af Abolin, Krimpol og Vinterkarbolineum, medens der i 1935 ikke blev iagttaget Forskel i Vædskeforbruget.

Det maa her bemærkes, at ved Forsøg, hvor det skal un- dersøges, om der er Forskel i Virkning paa forskellige Midler hørende til samme Gruppe, maa Sprøjtningen udføres saaledes, at det Resultat, der maales, virkelig er et Udtryk for Midlernes Virkning, og ikke for Sprøjtearbejdets Kvalitet. Under saadanne Omstændigheder bruges der mere Vædske end ved den tilsva- rende Sprøjtning i Praksis, og de ved Forsøgene anvendte ab- solutte Vædskemængder kan derfor ikke bruges som Norm for Vædskebehovet i Praksis.

Som Maal for de respektive Midlers Sprede- og Strække- evne er de ved Forsøgene anvendte Vædskemængder heller

ikke uden videre brugelige, idet saadanne ofte delvis forsømte Træer, som netop rnaa bruges til disse Forsøg, kan have en vidt forskellig Størrelse, Overflade beskaffenhed o. s. v. Dertil kommer Vanskeligheden ved at sige Stop, naar Træet er dæk- ket - det maa i hvert enkelt Tilfælde afgøres ved Skøn, og der sprøjtes for Sikkerhedens Skyld hellere for meget end for lidt Vædske ud. Af disse Grunde kommer det Vædskebehov, der er nødvendigt til Dækning af et Træ, mere til at hvile paa et Skøn, end paa absolutte Maal, og hvis der ikke er væsent- lig Forskel paa Vædskebehovet af de forskellige Midler, vil det ikke blive iøjnefaldende ved saadanne Forsøg.

Opblanding af Foraarskarbolineerne i Vand og Svovlkalk giver nogenlunde samme Flydenhedsgrad, medens Opblanding i Bordeauxvædske giver en mere eller mindre vælling- agtig Vædske, hvoraf der for at dække Træerne maa bruges mere end efter Opblanding i Vand. En medvir- kende Aarsag til det større Vædskeforbrug efter Opblanding i Bordeanxvædske er sikkert, at de færdiglavede Blandinger er stærk t fa rv e d e (skiddentgullige, -graalige, -brunlige), saaledes at det ved Sprøjtningen lettere ses, om der er »Hul« i Væd ske- laget paa Træet, men til Gengæld skulde Sprøjtningen blive bedre. I øvrigt synes Melkalk at give en tyndere Vædske med større Strækkeevne end læsket Kalk.

Næsten alle Sprøjtninger er udført med en Spandesprøjte (Gudenaa). De anførte Koncentrationer gælder Rumfang (und- tagen Forsøg 8 a). Det er næsten altid Æbletræer, der er brugt til Forsøgene med Skadedyr og Svampesygdomme - i Forsøget med Bladlus, Side 93, dog kun afskaarne Æblegrene, og i For- søget mod Skjoldlus, Side 94, afskaarne Ribsgrene.

l Tabel 1 ses det hvilke Sorter, der er anvendt. l 16 af de 20 Forsøg er samtlige Behandlinger udført paa een og samme Sort (i Forsøg 5, 1935, et enkelt Træ af ubekendt Sort undtaget). I de øvrige 4 Forsøg er Behandlingerne gen- nemført paa flere Sorter, der har været fordelt saa]edes, at de forSkellige Forsøgsled forholdsvis har haft nogenlunde lige mange Træer af samme Sort. H vor der er yæsentJige Afvigelser fra denne Regel (f. Eks. Forsøg 16, 1935), har man, dels ved Besigtigelse af Træerne forud for Sprøjtningen, dels ved Under- søgelse af Angrebet paa de ubehandlede Træer, ment at sikre sig imod et ulige Angreb i de forskellige Forsøgsled. I øvri gt

Tabel 1. Oversigt over Sorter m. m.

Forsøg Nr.

1. 1934.

2. »

3. » 4. » 5. 1935 6. » 7. » 8. » 9.1936

10.

Sort

1 Graasten . . . .. 12

1 Bismarck . . . . .. 11

! Filippa. . ... . . . 9 Transp. blanche. 10

i Transp. blanche. 23 Transp. blanche. 64 Pederstrup . . . .. 16 Dumelow ... 96 Cox' Orange .... 40

5 4 4 5 8') 32

8 16 7

Transp. blanche. 102 34 J Transp. blanche.

11.1936\ Charlamowsky ..

Lord Suffieid ...

53 14 10 4 8 3 22 6 { Beantv of Bath.

12.» Manks Cad lin ..

13. > {i Transp. blanche.

Sort ubekendt ..

14. >

15. » 16. 1935{

17. »

Graham ... . Transp. blanche.

Early Victoria ..

Allington ... . Anden Sort ... . Filippa ... .

8 2 24 9 7 1 19 7 26 5 22 4 16 4

41

²²⁾

13 5 7 7 5 5 5 5 16 8 4. 2 4.8 16 8 8

15 16 6 1 1 4 2 3 2 3 6 8 8 4

6 1 1 4 2 3 1 3 6 4.

3 1⁸)

2

JI

8 4. 5

15 22

I

^I

4 2 3 1 3 5 6 1 1<) 2

713 1 2 1 1 4 3 3 1 1 3 4

Bemærkninger om Vejret, naar det er anset ugunstigt

for Sprøjtningen

I .. / •. Blæst fra O-SO.

12/ •. Blæst fra N. Overvejende Solsk og Temperatur et Par Grader over FrJ sepunktet; naar Solen dækkedes : Skyer, kunde Vædsken fryse paa Tr erne. Træerne tørre inden Aften. - N attefrost.

20/<. Straks efter Sprøjtningens Afslu ning lidt Regn.

{

"I •. Stærk Taage mod Miodagstid ga Dryp fra Træerne. Arbejdet indstill, og fortsat den JO/a i tørt Vejr.

}l6/ •.

Lidt Blæst fra NV.

14/ •. Lidt Blæst fra Sø.

"I •. Blæst fra S. Regn Natten og Dag efter Sprøjtningen.

18. 1936 '19. »

I

Boiken ... 1 7 5 l 4 4 ¹

i

Venus. . . .. 61 13 10 10 "/3. Taage og Nattefrost ca. 2 Tim,

I

efter Sprøjtningen. 15/ •. Blæst fra Sj

N~tten og Dagen efter Sprøjtningf

20.

I

I

megen Regn.

Venus ... 44 9 7 7 7 7 7"~ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ ---1 - - - I Træer i alt. .. 737-2t.-6----7-1-89~1-1l-3----7-11-12~116-0-:-14:-cO-:--I-7

') Eet Træ af ubekendt Sort. 2) Eet Træ Charles Rass, eet ubekendt Sort.

3) Rival. l) CuUer Grieve.

er der forud for et Forsøgs Anlæg saa vidt mulig skønnet over, om Angrebet dels var af en saadan Styrke, dels af en saadan Ensartethed, at Træerne egnede sig til Forsøg.

Det er tilstræbt at vælge et stabilt, nogenlunde stille, tørt og frostfrit Vejr til Sprøjtningen. I Tabel 1 ses det, i hvilke Forsøg disse Betingelser ikke har været til Stede. - Blæst i det Omfang, som der bar været Tale om i disse For- søg, har næppe influeret paa Sprøjtearbejdets Kvalitet, men har medført Forbrug af væsentlig større Vædskemængder, end der vilde være brugt i stille Vejr.

I Forsøg 10 a, 1936 (Tabel 1, Side 84, og Tabel 2, Side 90), der alene var rettet mod Æble-Snudebillen, kom der Regn straks efter, at det sidste Middel var sprøjtet ud (Sprøjte- rækkefølgen var Abolin, Krimpol, Præparat x, Mentin). Det blev overvejet, om Sprøjtningen burde gentages Dagen efter;

men da Virkningen paa Æble-Snudebillerne var umiddelbart iøjnefaldende, fandtes en Gentagelse unødvendig. Før Sprøjt- ningen kunde der kun med Besvær findes Biller paa Grenene, men straks efter Sprøjtningen var der mange Riller at finde - de brød op af deres Skjul og slæbte sig drivvaade gennem Vædskelaget, i Reglen paa Vej n e d ad Stammer og Grene. Det skønnedes, at de Biller, der var ramt af Sprøjtevædsken, var lammede og dræbte, inden Regnen kunde ændre Vædskernes Virkning, og Resultatet af den senere Opgørelse (Tabel 2, Side 90) bekræftede, at Skønnet var rigtigt.

I Forsøg 19 e II, 1936 (Tabel 6, Side 102), hvor der blev sprøjtet den 15. April, faldt der Natten efter Sprøjtningen megen Regn, og dette er maaske Grunden til, at den abso- l u tte Virkning mod Spindemider i dette Forsøg var ringere, end i den Del af det samme Forsøg (19 e I), hvor Sprøjtningen fandt Sted den 19. Marts under gunstigere Vejrforhold.

I det følgende gøres der Rede for Forsøgene, der er lldført mod en Del Skadedyr (Æble-Snudebillen, Æble-Blad- loppen, Æble-Bladlusen, Frostmaalere, Knopviklere, Frugttræ-Spindemiden o. a.) samt et Par Svampesygdomme (Monilia paa Æble og Æbleskurv).

Skadedyr.

Æble-Snudebillen (Anfhonomu8 pomorum).

Æble- Sn ud ebillen, hvis Larve ødelægger Æbleblomsten

"ed at fortære Støvdragere og Støvvej, optræder med kun een Genera tion om Aaret. Den regnes ikke med blandt Frugt-

avlens værste Skadedyr, men findes dog næsten overalt, om end ofte i saa ringe Mængde, at den næppe i særlig Grad til- trækker Frugtavlerens Opmærksomhed. Hvor dens Nærværelse er erkendt, træffer man endog den Anskuelse, at Dyret, i Stedet for at være skadelig, ligefrem gør Gavn ved at bidrage til en passende Udtynding af Frugten. Denne Anskuelse er sikkert i mange Tilfælde rigtig, men det er klart, at forøges Mængden af Biller ud over et vist Punkt, bliver deres Nærværelse til Skade for Frugtavlen. Selv en konstant Bestand af Biller faar en r e l a t i v Betydning alt efter Frugtsætningens Forløb - i Aar med rig Blomstring og Frugtsætning kan de være nyttige, medens samme Bestand bliver skadelig i Aar med ringe Frugt- sætning. Det er derfor ikke sjældent, at Frugtavlere ser deres Æblehøst saa truet af dette Skadedyr, at de ønsker at skride til en direkte Bekæmpelse.

Det har i Praksis hidtil ikke været muligt at gennemføre en tilfredsstillende Bekæmpelse af Æble-Snudebillen, der over- vintrer under Mos eller i Revner og Sprækker paa Stamme og Grene, eller (i Tilfælde af Mangel paa gode Skjulesteder paa Træet) under Løv o. lign. paa Jordoverfladen. Efter at Billerne om Foraaret hal' lagt deres Æg godt gemt i det indre af Blomsterknopperne, er det næppe muligt med nogen Sprøjte- vædske at ramme disse, lige saa lidt som Larve og Puppe, der sidder godt beskyttet i Blomsterbunden, dækket af den af Kronbladene dannede rødbrune Hætte. Kampen har da ogsaa stedse været reHet mod selve Billerne, og navnlig har Indfang- ning været bragt i Anvendelse. Der anbringes Fangbælter af Bølgepap, Træuld el. lign. omkring Stammen af Træet i Slut- ningen af Juni, d. ^Y. s. paa det Tidspunkt, hvor Billerne søger sig et Sommerskjul, og senere en fornyet Ombinding i August- September, naar Billerne søger Vinterskjul. Passende Tid efter Ombindingen fjærnes Fangbælterne og tilintetgøres med Ind·

hold af Biller. Der kan ved denne Metode skabes en betydelig Reduktion i Bestanden, men da Dvaleliden aldrig er skarpt af- grænset, og Billerne tilmed i denne kan være meget mobile, skal der erfaringsmæssigt en Del Held til for at naa det helt gode Resultat, og i samme Grad bliver Metoden utilfredsstillende.

Billerne tager om Foraaret før Æglægningen en Del Føde til sig, idet de med Snuden borer smaa, cylindriske Huller dybt ind i B lom s te r k n o p p e r n e og fortærer Plantevævet og

vel navnlig den Saft, som strømmer til Stedet. Hullet er saa fint, at Knoppen næppe lider ved selve Gnavet, Blomster og Blade folder sig normalt ud, men spredt paa Bladpladerne fin- des smaa Huller, svarende til Gnavet i Knoplejet. Muligheden for at ramme Billerne ved Sprøjtning med en Mavegift paa dette Tidspunkt er prøvet, men uden Resultat, utvivlsomt fordi Overfladegnavet er saa ubetydeligt i Sammenligning med Dybdegna ve t.

Senere paa Sommeren tager Billerne betydelige Mængder Føde ^til sig ved at gnave af Bladene. De skeletterer Undersiden og kan her uden Tvivl rammes, naar Bladene besprøjtes med en Mavegift. Cryocid, der ved Laboratorieforsøg har vist sig at være en meget virksom Gift mod Æble-Snudebillen, kunde maa- ske her faa nogen Betydning og har fremfor Blyarsenat den Fordel, at det kan bruges efter, at Frugten er naaet over en Valnøds Størrelse. En videre Undersøgelse af denne Mulighed synes nu ikke mere saa paakrævet, efter at Forsøg, der i det følgende skal omtales, har vist, at Æble-Snudebillen lader sig bekæmpe med Foraarskarbolineum umiddelbart før Angrebets Begyndelse.

Forsøg i 1934. Det Forsøgsarbejde, der i 1934 blev fore- taget med den fra Tyskland indforskrevne Foraarskarbolineum, Abolin, var af rent orienterende Natur, og det tog alene Sigte paa en Bekæmpelse af Æble-Snudebillen. Der blev anlagt fire Forsøg, i hvilke Sprøjtningerne fandt Sted i Dagene 9.-16.

April, der netop var det Tidsrum, i hvilket Mængden af Biller i Træerne tog til. Ved Eftersyn den 5. April var det ikke mu- ligt at finde hverken Biller eller disses Ernæringsgnav, medens der i de følgende Dage kunde findes enkelte Biller og navnlig et tiltagende Ernæringsgnav . Det synes som om Ernærings- gnavet er en meget bedre og lettere Maalestok at bruge til Be- stemmelse af Billernes Nærværelse paa denne Tid af Aaret end Fundet af selve Billerne, idet disse aabenbart holder sig mere eller mindre skjult om Dagen.

Abolinet blev brugt i 10 pCt. Styrke, blandet op i Bor- deauxvædske (2: 2: 100) eller Svovlkalk (10: 90). Navnlig den første Blanding blev anbefalet, idet Virkningen mod Æble- Snudebillen derved skulde øges, og Faren for Svidning paa Træerne skulde formindskes. Fremfor Opblandingen i Vand har disse Blandinger tillige den Fordel at være mere fungicide. -

Blandingen af Abolin og Bordeauxvædske gaven tykflydende, vællingagtig Vædske (høj Viscositet), der krævede et stort Ar- bejde (Tryk) for at sprøjtes ud. Den hæftede overordentlig godt til Træet og dannede et meget iøjnefaldende skidden-gulgraat Lag paa Stamme og Grene. Længe efter, at Blad- og Blomster- knopper havde foldet sig ud, saas endnu Rester af Sprøjte- vædsken paa de oprindelig ramte Skudspidser, hvad der for en flygtig Betragtning kunde antages for Svidning. Der kunde dog i intet Tilfælde konstateres Sprøjteskade paa Knopperne, selv ikke ved de sene Sprøjtninger, hvor Knopperne havde begyndt at aabne sig og viste flere Millimeter lange grønne Spidser.

Saa snart Billernes Angreb. i Blomsten (rødbrune Hætter) var til at se, blev Virkningen bedømt ved Optælling af de an- grebne Blomster. Resultatet fremgaar af nedenstaaende Over- sigt, i hvilken der er angivet Antallet af Blomsterstande med mindst een angrebet Blomst, samt angrebne Blomster i Procent af samtlige Blomster. Det ses, at Angrebet i de ubehandlede Træer har været meget ulige paa de forskellige Lokaliteter, men uanset Angrebets Styrke er Virkningen af Abolinsprøjt- ningen meget tydelig. Bedømmelsen er foretaget i Dagene 16.- 19. Maj. I Forsøg 4 a foretoges den 29. Maj, da Billerne be- gyndte at klækkes og at forlade Blomsterne, en fuldstændig Optælling af angrebne Blomster paa 5 ubehandlede og 5 sprøj- tede Træer. Der fandtes pr. Træ henholdsvis 269 og 30 an-

Orienterende Forsøg

mod Æble-Snudebillen (Anihonomus pomorum) i 1934.

Abolin, anvendt med 10: 90.

Dato Blomsterstande Angrebne

Forsøg for med mindst et Blomster,

Nr. Behandling Spr. Angreb, pCt. pCt.

1 a, 1934 Ubehandlet 14.2 3.9

Abolin + Bdv. 9/. 1.0 0.2

+

^{» 161. 1.3 0.2}

2a, 1934 Ubehandlet 28.2

Abolin

+

^Bdv. "/. ^0.6

+Svk. "/. 5.0

3a, 1934 Ubehandlet 48.5 12.0

Abolin + Bdv. ⁹ l. 8.3 1.9

43, 1934 Ubehandlet 64.3 17.4

Abolin + Bdv. ^14/. 0.8 0.2

grebne Blomster. Dette er for de sprøjtede Træers Vedkommende lidt mere, end man kunde vente efter den første Optælling, men dog stadig et meget stort Udslag.

Forsøg i 1935 og 1936. Der er udført 8 Forsøg (Tabel 2) overvejende med Vædsker i 10 pet. Styrke, enkelte dog kun i 6 pCt. Styrke (Abolin, tysk, i Forsøg 8 a og alle Midler i For- søg 10 a II). Med denne svagere Styrke synes der at kunne opnaas nogenlunde lige saa tilfredsstillende Virkning som med den stærke, saaledes at man formentlig kun ved meget stærke Angreb vil finde Grund til at bruge 10 pCt. for at forøge Sik- kerheden.

Midlerne er blandede op med Vand, Bordeauxvædske (2: 1: 100), Svovlkalk (2: 100) eller Bouisol

N2:

100), men der er næppe nogen af de fungicide Væd sker, der gør For- aarskarbolineerne mere virksomme mod Skadedyrene, end naar de el' blandet med Vand alene.

De fleste Sprøjtninger er udført mellem den 20. og 29.

April, d. v. s. i det Tidsrum, der anses for gunstigst for Be- kæmpelsen af Æble-Snudebillen (umiddelbart før Knopspringet).

1 et enkelt Tilfælde er der sprøjtet allerede den 12. Marts (Forsøg 9 a I), og der viste sig herved ganske uventet nogen- lunde den samme Virkning som af de senere Sprøjtninger. For- mentlig skyldes det, at det her drejer sig om gamle, uplejede Træer, som har ydet saa mange Skjulesteder for Billerne, at kun en lille Del af Bestanden har søgt Skjul andre Steder end paa Træerne, og den grundige Sprøjtning har da formaaet at faa Bugt med dem. Endnu mere overraskende er imidlertid i samme Forsøg den tydelige Virkning af Triumf Special, som slet ikke hører til Foraarskarbolineernes Gruppe. Fra tysk Side (W. Speyer) er det hævdet, at kun Foraarskarbolineerne har nogen nævneværdig Virkning mod Æble-Snudebillen, men Speyers Forsøg viser dog, at der inden for Vinterkarbolineernes Gruppe er nogen Forskel i Virkning fra Middel til Middel, og navnlig viste en af de saakaldte »Schwerol«-Karbolineer, til hvilken Gruppe Triumf Special sikkert maa regnes, betydelig mere Virkning end de almindelige Vinterkarbolineer.

Ses der paa de enkelte Foraarskarbolineer, hvoraf de tre i Handelen gaaende Midler, Abolin, Krimpol og Mentin, har mest Interesse, bemærkes der nogen Forskel fra det ene Middel til det andet, men de kan dog alle hetegnes som bruge- lige i Kampen mod Æble-Snudebillen.

T a b e l 2. F o r a a r s k a r b o l i n e e r n e s

Virkning mod Æble-Snudebillen (Anihonomus pomorum).

1935 og 1936.

... ^I ...

I

Antal

'" ^U

U _{p. "O.Il} Bl

"" .5 ^<- uudersøgte ^",p.

Forsøg _Nr. Midlets Navn ^",- Blandet _med roSE E-< Blomster ^{,Q"; 1:1} . , <Il

..o.:

...

o 'S ^"; _i ... El Iheraf

;.., ... _"E ^'O.to

.... ^{Ol p.} _alt ^1:1_

<I) OCll ...: angr. ^..:~

5 a, Ubehandlet ... - - - 8 3762 995 26.6 1935 Abolin, tysk ... 10 Bdv. '0/. 5 1590 104 6.6 Krimpol ... ^» » » 5 2100 81 3.9 Mentin ... ^{» » »} 5 1254 27 2.2

I) a, Ubehandlet ... - - - 32 8196 705 8.6 1935 Abolin, dansk ... 10 Bdv. S8/. 8 1920 61 32

» tysk ... ^{» » »} 8 2340 41 1.7 Krimpol ... ^{» »} » 8 2400 77 3.2 Mentin • • • 0 . 0 • • • , • • • • » » » 8 2340 32 1.(

7 a, Ubehandlet ... - - ^- 8 13254 1352 10.2 1935 Abolin, dansk ... 10 Bdv. 23j. _{2 3510 103 2.9}

» tysk ••.• _ .• o. » » » 2 1434 21 1.5 Krimpol ^{' . '} 0 ' 0 • • • • • • • » » » 2 1692 42 2.5 Mentin • • • • • • • • • 0 . 0 o - » » » 2 2730 32 1.2 8 a, Ubehandlet ... - - - 16 9600 975 10.2 1935 Abolin, dansk ... 10 Bouisol

I

"/. 16 9600 138 1.4

» tysk ... ^{» » » I} 16 9600 151 1.6 Krimpol ... ^{» » »} 16 9600 183 1.9 MenUn . . . » » '"j. 16 9600 135 1.4 Abolin, tysk ... 6 ^» "j. ₁₆ 9600 242 2.5 9 a l, I Ubehandlet o • • • • • • • • • - - - 7 1764 399 22.7 1936 ^I I Abolin ... 10 Vand 12/8 4 1008 99 9.8 Krimpol ... ^{» » »} 4 1008 67 6.7 Mentin o . . . o - l) » » 4 1008 38 3.8 Triumf Special ... ^l) » » 5 1260 88 7.0 9 a Il Abolin • • • • 0 ' 0 • • • • • • • 10 Bdv. 27/. _{4 1008 88} 8.7 Krimpol ... ⁾⁾ » » 4 I ^{1008 50 5.0}

Mentin ... ^{l) » »} 4 1008 30 3.0 Præparat x • • • • o - o • • • » » » 4 1008 41 4.1 10 a I, Ubehandlet ... ^{- -} - 34 7;.00 841 11.3 1936 AboHn ... 10 Svk. 29/. _{9 3000 68 2.3}

Krimpol ... ^» _" ^» 7 3000 27 0.9 Mentin • • • 0 . 0 • • • • • _ • • »

" ^{» 6 3000 24 0.8}

Præparat x ... ^{" » » »} 13 3000 11 0.4 10 a II Abolin ... 6 ^{» »} 6 3000 33 l.!

Krimpol ^" ... » » » 9 3000 55 1.8 Mentin ... ^{» » »} 9 3000 43 1.4 Præparat x ...

•

^{» l) 9 3000 19 0.6}

Det er foran meddelt, at man i Snudebillernes Ernærings- gnav i Bladknopperne har et udmærket Tegn paa deres Nær- yærelse og Antal paa et Tidspunkt, hvor det ellet·s kan være

vanskeligt at afgøre, dels om der er saa mange Biller til Stede, at det vil være ønskeligt at sprøjte mod dem, og dels om det bedste Tidspunkt for Sprøjtningen er inde. I to af Forsøgene (5 a og ⁶ a) el' der, efter at Bladene har udfoldet sig, foretaget en Optælling af Huller, der stammer fra Ernæringsgnavet i Knopperne, og det ses i nedenstaaende Oversigt, at der har været god Overensstemmelse mellem Ernæringsgnavet og de ødelagte Blomster.

Æble-Snudebillernes Ernæringsgnav og Angreb paa Blomsterne,

Forsøg 5 a:

Behandling

Ubehandlet ... . Abolin, dansk .... , ..

tysk ... . Krimpol ... . Mentin ... .

Antal Angrebne Gnav ⁱ Blomster, 100 Blade pCt.

1037 26.6 154

91 60

6.6 3.9 2.2

Forsøg 6 a:

Antal Angrebne Gnav ⁱ Blomster, 100 Blade pCt.

581 8.6

143 3.2

29 1.7

97 3.2

8 1.4

Æble-Bladloppen (Psylla mali).

Æble-Bladloppen, der kun optræder med een Genera-

t i o n o m A a r e t, lægger sine Æg allerede i den sene Efter- sommer, og de skiddent orangegule Æg kan da ofte findes i Massevis paa Dværggrene og lignende Steder paa Æbletræet.

Æggene dræbes overordentlig let af Vinterkarbolineer selv i ned til 5 pet. Styrke, og en enkelt saadan vellykket Sprøjtning kan standse Bladloppeangrebet flere Aar frem i Tiden. I adskillige Forsøg med Foraarskarbolineer har det vist sig, at disse fuldt ud kan ligestilles med gode Vinterkarbolineer, som det fremgaar af det følgende.

Forsøg i 1935. Forsøg 6 b (Tabel 3) er udført i en Frugt- plantage, hvor der sprøjtedes med Foraarskarbolineel'l1e i 10 pet. Styrke opblandet i Bordeauxvædske (2: 1 : 100), og Sprøjt- ningen udførtes den 23. April. Bedømmelsen fandt Sted ved Optælling af angrebne Skud uden Hensyn til, om der var faa eller mange Bladloppelarver i et angrebet Skud. I det store og hele var det saaledes, at der i de angrebne Skud paa sprøjtede Træer kun fandtes een eller faa Bladloppelarver, som der maatte en meget omhyggelig Eftersøgning - ofte med L u p e - til for at finde, medens der i de angrebne Skud paa ubehandlede

Forsøg!

Nr.

6b, 1935

Tabel 3. Foraarskarbolineernes

Virkning mod Æble-Bladloppen (Psylla mali).

1935 og 1936.

Midlets Navn

Ubehandlet ... . Abolin, dansk ... . 10

> tysk ... . Krimpol ... .

Blan- det med

Bdv.

Antal ...;

undersøgte ^il,) so:

I=i -

Skud ..Q.~

1----,---1 ~ "C

i [heraf ~ ~

alt angl'. -«I <Jl

I Mentin ... .

19 8 8 8 8

1860 759 800 800 800

1252 9 3 17 4

67.5 1.2 0.4 2.1 0.5 5b,

1935

11 b, 1936

12b, 1936

13b, 1936

lU.

1936

Ubehandlet ... . Abolin, tysk ... . 10 Krimpol ... . Mentin ... . Ubehandlet ... . Abolin ... . 10 Krimpol ... . Mentin ... . Præparat x ... . Para ·Carbo ... . Triumf Special ... . Ubehandlet ... . Abolin ... , l 6 Krimpol ... ' .. " ... . Mentin ... . Præparat x ... . Ubeha udlet ... . Abolin ... . 10 Krimpol ... . Mentin . . . . I'1'æparat x ... . Triumf Special ... . Ubehandlet ... . Abolin ... . 10 Krimpol ... . MenUn ...••...

Præparat x ... ; , I

Bdv.

Vand

Bdv.

Vand

»

»

Vand

»

9-10/a 8 5 5 5 21 8 8 9 9 8 8 8 6 6 6 4 10 5 4 4 4 4 7 3 3 3

L

³

1478 791 871 1000 2100 800 800 900 900 800 800 800 600 600 600 400 1000 500 400 400 400 400 700 I 300 300 300 300

317 O O O

1408 1 1 O 1 O O

436 O O O

()

843

2 O O O

O 527

O

() O O

21.6 O

() O 67.0

0.1 0.1 O 0.1

() O 54.5

O O O O 84.3

0.4 O O O O 75.3

O

() O O

Træer fandtes mange - ofte 10-30 - Larver, saaledes at Virkningen i Virkeligheden har været meget større, end Tallene i Tabellen lader formode. Det ses, at i det nævnte Forsøg var 67.5 pCt. af Blomsterskuddene j de ubehandlede Træer angrebne, medens Foraarskarbolineerne satte Angrebet ned til 0.4-2.1 pCt. angrebne Skud.

I et andet Forsøg (5 b) i 1935, hvor der ligeledes sprøjte- des med Foraarskarbolineer i 10 pCt. Styrke blandet op i Bordeauxvædske, viste disse den samme gode Virkning (21.6 pCt. angrebne Skud i ubehandlede Træer, intet Angreb i de behandlede). I Virkeligheden har Angrebet i de behandlede Træer næppe været Nul, men blot tilsvarende lavt som i For- søg 6 b. I det sidste Tilfælde (i Forsøg 6 b) er Afsøgningen af Larver foretaget med Lupe, men da Undersøgelsen herved er meget tidsrøvende, er de øvrige Forsøg foretaget uden Brug af dette Hjælpemiddel, og kun de Angreb, der kunde skelnes med det blotte øje, er noteret.

Forsøg i 1936. I fire Forsøg (11 b-14 b, Tabel 2) har der været Lejlighed til at faa de gode Resultater fra 1935 be- kræftet. I et af Forsøgene (11 b) sprøjtedes der allerede den 9.

Marts og i et andet (13 b) den 16. Marts, og i begge Tilfælde viste Midlerne den samme gode Virkning som den senere Sprøjt- ning den 14. April (14 b). I alle tre Tilfælde sprøjtedes der med Vædskerne i 10 pet. Styrke opblandet i Vand. Optællin- gerne i de tre Forsøg viste henholdsvis 67.0, 84.3 og 75.3 pCt.

angrebne Blomsterskud i de ubehanrllede Træer, og overalt blev Angrebet sat ned til intet eller en Ubetydelighed. - I det (jerde Forsøg (12 b) anvendtes Foraarskarbolineerne i 6 pCt. Styrke opblandet i Bordeauxvædske (2: 1: 100), og Sprøjt- ningen fandt Sted den 22. April. Virkningen af denne svagere Koncentration har været fuldt ud tilstrækkelig til at be- kæmpe Æble-Bladloppen.

Æble-Bladlus (Aphis pomi).

I Laboratoriet er Foraarskarbolineerne prøvet til Be- kæmpelse af Æble-Bladlusens Æg. Æble-Langskud, der var stærkt besatte med Bladlusenes kulsorte Æg, dyppedes den 20.

Marts i Foraarskarbolineer af henholdsvis 5 og 21/2 pCt. Styrke.

Nogle Vinterkarbolineer (Carbokrimp, Para-Carbo, Triumf Specialog Orient), samt en Sprøjteolie (Gul Vaselinolie) med- toges til Sammenligning. l Begyndelsen af April klækkedes de første Æg, og efter Klækningens Afslutning blev det den 20.

April undersøgt, om Æggene var klækkede, eller Fosleret dræbt af Sprøjtevædskerne. Resultatet fremgaar af omstaaende Over- sigt, hvor Dødeligheden er udtrykt i Procent. For hver Behand- ling er der undersøgt 200 Æg.

Dræbte Bladlusæg i pCt.:

5pCt. 2'/, pCt. 5 pCt. 2'/2 pCt.

Ubehandlet .... 7.0 Carbokrimp '" 96.5 78.5 Abolin ... 99.5 92.0 Para-Carbo .... 97.0 24.0 Krimpol ... 98.0 95.5 Triumf Special. 93.5 62 .•

Mentin ... 99.5 85.0 Orient ... 22.5 9.5 Præparat x .... 99.0 92.0 Sprøjteolie ... 3.5 4.0 Det ses, at kun 7 pCt. af Æggene fra de ubehandlede Grene var uklækkede, medens Foraarskarbolineerne i 5 pC t. Styr ke dræbte fr a 98.0 ti I 99.5 pC t. a f Æggene og i 2¹/2 pCt. Styrke fra 85.0 til 95.5 pCt. Gode Vinterkarbolineer som Carbokrimp, Para-Carbo og Triumf Special har i 5 pCt.

Styrke dræbt fra 93.5 til 97.0 pCt. af Æggene, medens Orient Larvedræber kun dræbte 22.5 pCt. Sprøjteolie har over- hovedet ingen Virkning haft mod Æble-Bladlusen.

I adskillige af de Forsøg, der paa Friland er gjort med Foraarskarbolineer, har der været Lejlighed til at se en for- trinlig Virkning mod Æble·Bladlusens Æg, saaledes at Resul- taterne fra Laboratorieprøven uden videre tør overføres til praktiske Forhold, hvilket vil sige, at alle de prøvede For- aarskarbolineer i ned til 5 pCt. Styrke har været ud- mærkede til Bekæmpelse af Æble·Bladlus.

Skjoldlus (Lecaniumcorni).

Ved et Forsøg i Laboratoriet, hvor Ribsgrene, der var stærkt besatte med Skjoldlus, blev dyppet i henholdsvis 5 pCt.

og 10 pCt. Opløsninger af Foraarskarbolineum (Abolin, Krim- pol og Mentin), viste alle Midlerne, selv i den svage Styrke, saa god Virkning, at alle Skjoldluslarverne dræbtes. Behandlingen blev foretaget den 11. April, og ved Eftersyn den 2. Maj og den 20. Maj kunde der ikke findes levende Larver efter For- aarskarbolineum-Behandlingen, medens Larverne paa .de ube- handlede Grene var levende, og de voksede betydeligt i Tiden fra 11. April, da Behandlingen udførtes, til det sidste Eftersyn den 20. Maj.

Den Virkning, som Foraarskarbolineerne her har vist mod denne Skjoldlusart, svarer nøje til den Virkning, der el' naaet ved tidligere Forsøg og Erfaringer med Vinterkarbolineum.

Æble~Tæger (Plesiocoris rugicollis o. a. Arter).

Der har været anlagt adskillige Forsøg i Haver, hvor der forventedes Angreb af Æble-Tægen. Desværre er Angrebene i intet Tilfælde blevet saa stærke, at der har kunnet bedømmes noget vedrørende Foraarskarbolineernes Virkning mod dette Skadedyr.

Frostmaalere (Cheimafobia brumafa, Hibernia dejoliaria o. a.).

Her i Landet bar vi ovenejende med den lille Frostmaaler (Cheimatobia bl'llmata) at gøre, medens den store Frostmaaler (Hibernia defoliaria) oftest udgør mindre end en Tiendedel af Bestanden. Saaledes bar det ogsaa været i disse Forsøg. Andre Arter er endnu sjældnere. Frostmaa lerne har kun een Ge- neration om Aaret. Den lille Frostmaaler lægger sine Æg spredt paa Grene og Stammer, i Reglen med store Afstande mellem Æggene, saaledes at disse, selvom de er ret store og sidder nogenlunde frit paa Barken, kan være vanskelige at finde.

Flertallet af Æggene lægges allerede om Efteraaret (i Oktober- November), og man har længe vidst, at man i de bedste Vin- terkarboli neer havde et udmærket Middel til at dræbe en stor Del af disse Æg.

Der er i alt udført 5 Forsøg med Foraarskarbolineer mod Frostmaalere. Bedømmelsen er foretaget ved Afsøgning af Lar- verne i et vist Antal Skud paa hvert Træ. I det langt over- vejende Antal Tilfælde holdt Larverne til i selve Blomsterne, hvor de afgnavede Støvdragere og Støvvej, medens kun en mindre Del (ca. 10 pCt.) fandtes paa Bladene. Denne hyppige Forekomst i Blomsterne skyldes sikkert en meget rigelig Blom- string, samt at Undersøgelsen fandt Sted inden Afblomstringen.

Paa et senere Tidspunkt vil naturligvis praktisk talt alle Larver findes paa Bladene.

Ved Forsøgene i 1935 (5 c og 6 c, Tabel 4), hvor Foraars- karbolineerne anvendtes i 10 pCt. Styrke, opblandet i Bordeaux- vædske (2: l: 100), henholdsvis den 20. og den 23. April, viste aJle Midlerne mere eller mindre Virkning, men Angrebene i de ubehandlede Træer var desværre ret svage, saaledes at det var vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt Virkningen over for stærke Angreb vilde være tilstrækkelig. l det ene Forsøg var der saa- ledes kun 63 Larver pr. 1000 undersøgte Skud, i det andet 49, og i bedste Fald blev Antallet af Larver sat ned til hen-

holdsvis 10 og 8 Stykker pr. 1000 Skud (Mentin), i ringeste Fald til henholdsvis 30 og 15 Stykker (Abolin, tysk).

Tabel 4. Foraarskarbolineernes Virkning mod Frostmaalerlarver (Cheimatobia brumata o. a.j.

1935 og 1936 .

.. -- ..

I ^....;

..

O) _<- Antal

u Q. Blan- _~.5

""

^al

..

^{"O;:l 0)"0} Larver pr.

Forsøg _Nr. Midlets Navn ^.,; det cE.5 ^{f-< ;:l .:,.>: m 100 Skud}

.:<:

...

med ^{o 'G(}

co

";2 _{~ak-I Mini-}

.o

^..., '" Q. ^{... "E ....} .: IS>

""

m Om < < '" ^{sIm. mum} 5 c, ⁱ Ubehandlet ...

I

I 8 11478 10 3

! ^- - -

1935 Abolin, tysk ... 10 Bdv. 20/. 5 791 5 2 Krimpol ... , »

I

^{» 5 871 4 1}

Mentin ... ^» » » 5 1000 2 1 6 c, Ubehandlet ... - - I ^- 19 1860 20 O 1935 Abolin, dansk ... 10 Bdv. 28/. _{8 759 2 O}

» tysk ... ^{» » »} 8 800 4 O

Krimpol ... ^{» » »} 8 800 3 O

Mentin ... ^{> » »} 8 800 2 O 11 c, Ubehandlet

...

^{- - -} 21 2100 39 5 1936 Abolin ... 10 Vand 9-l0/3 8 800 9 O Krimpol ... ... ^»

•

• ^{8 800 14 O}

Mentin ^, ... » » » 9 900 10 O Præpat"at x ... ^» » » 9 900 8 O Para-Carbo ... ^{» » »} 8 800 20 O Triumf Special ... ^{> »} » 8 800 3 O 12 c, Ubehandlet ...

-

^{- - 8 800 108 42}

1936 Abolin ... 6 Bdv. 22/. 6 600 17 5 Krimpol ... ^{» » »} 6 600 16 O Mentin ... ^{» » »} 6 600

1

11 O Præparat x ... ^{» » »} 4 400 12 5 15 c,

I

Ubehandlet ... --

I

- - 5 500 111 35

1936 Abolin ... 10 Bdv. 22/. 6 600 1 17 7 Krimpol ...

•

^{» » 6 600 23 7}

I

^Mentin ... ^»

I

» » 5 500 47 9

Præparat x .. , ... ^{» » »}

1 4 400 18 8 I

.. '"Cl O) ~ :>.!:!:

'""m ro o .Jo - o

! ....

::: s..::

<Po

I

⁶³ ₃₀

24 10 49 9 15 14 8 228 28 50 31 32 38 5 609 120 93 62 88 702 98 129 174 135 Til Forsøgene i 1936 lykkedes det at faa Træer med langt stærkere Froshnaalerangreb (11 c, 12 c og 15 c, Tabel 4), nem- lig med henholdsvis 228, 609 og 702 Larver pr. 1000 Skud i de ubehandlede Træer. I de tre Forsøg er Midlerne anvendt i baade 10 og 6 pet. Styrke, opblandet i Vand eller Bordeaux- vædske og sprøjtet ud baade tidligt (den 9. Marts) eller sent (den 22. April), og uanset disse forskellige Anvendelsesmaader har der i alle Forsøgsled været en tydelig Virkning af alle Midlerne. Betragtes Foraarskarbolineerne under eet, vil det og-

saa "ise sig, at der naas samme Virkning, hvad enten der sprøjtes i Marts eller April, eller om Opblandingen sker med Vand eller Bordeauxvædske, ligesom det synes, at Midlerne i 6 pCt. Styrke virker lige saa tilfredsstillende som i 10 pCt. Styrke.

Hvad de enkelte Foraarskarbolineer angaar, giver neden- staaende Oversigt med Forholdstal, som er uddraget af Tabel 4, et let overskueligt Billede (Abolin, dansk og tysk, slaaet sam- men).

Foraarskarbolineers Virkning mod Frostm aalerlarver.

Ubehandlet = 100.

Forsøg Nr. Ubehandlet Abolin Krimpol Mentin 5 c, 1935 ... 100 48 38 16

6c, ... 100 24 29 16

11 c, 1936 ... 100 12 22 14

I?c, ... ^' .. 100 20 15 10

I5e, ... ^" 100 14 18 25

--~---~---- ~~--- - - - - - - - -

Gennemsnit ... 100 24 24 16

Den indbyrdes Virkning af de tre Midler, Abolin, Krimpol og Mentin, er i 1936 mere uens end ved Forsøgene i 1935 og ligeledes mere uens end ved Forsøgene mod alle de øvrige Skadedyr. Det er navnlig i Forsøgene 12 c og ] 5 c (Tabel 4), hvor dette er udpræget. Det skyldes sikkert, at Frostmaaler- bestanden paa Forsøgstræerne har været mere uens, end Til- fældet paa de til Forsøg udvalgte Træer plejer at være. Taget i Gennemsnit viser Tallene fra 1936 næppe Forskel paa de enkelte Midler. Den absolutte Virkning af Midlerne har i 1936 været bedre end i 1935, idet Larvebestanden gennemgaa- ende er blevet reduceret til ca. ^l/S af det oprindelige, og det skønnes, at Foraarskarbolineerne med en saadan Virkning kan benyttes i Kampen mod Frostmaalerne.

I Forsøg 11 c er Foraarskarbolineerne sammenlignet med to gode Vinterkarbolineer (Para-Carbo og Triumf Special).

Disse formaaede at sætte Antallet af Larver ned til 5-38 Stykker pr. 1000 Skud (fra 228 Larver i ubehandlede Træer), medens Foraarskarbolineerne reducerede Tallene til 28-50 Lar- ver pr. 1000 Skud. Det vil i det store og hele formentlig være saaledes, at Foraarskarbolineer nogenlunde kan jævn- stilles med Vinterkarbolineer ved Bekæmpelsen af Fros t maaler l arver.

7

I\nopviklere (Tmetocera ocellana og Olethreutus variegana).

Disse Skadedyr, der i det tidlige Foraar træffes sammen med Frostmaalerlarverne paa Frugttræernes Løv, hvor de gna- ver af Bladkødet og spinder Bladene sammen indbyrdes eller til Frugtstilke, Frugter o. s. v., har paa trods af denne ydre Lighed en helt anden Levevis end Frostmaaleren. Sommerfuglen sværmer i Forsommeren og lægger Æg paa Blade og Bladstilke, og de unge, nyklækkede Larver lever en Tid paa Bladkødet, men naar ikke at gøre nævneværdig Skade, før de i Efter- aarets Løb gaar i Vinterkvarter. De overvintrer i Larve- stadiet paa Træet, idet de spinder et Knopskæl, hvorunder de gemmer sig, fast til Barken af en Gren, i Reglen i Nær- heden af en Knop. Først ved Knopspring forlader de Vinter- kvarteret for at give sig til at æde af Blade og Blomster, ind- til Forpupningen finder Sted.

Man har anset Knopviklerlarvernes Vinterskjul for saa solidt udformet, at Frugttrækarbolineer ikke kunde faa synder- lig Virkning ved Vintersprøjtning, og i mange Tilfælde har man faktisk faaet en for ringe Virkning ved Vintersprøjtning.

Del overraskede derfor, at Forsøgene i 1935 (Tabel 5, Forsøg 5 d og 6 d) viste, at Foraarskarholineerne syntes at have en tydelig Virkning. I begge Forsøgene drejede det sig om Virk- ningen af 10 pet. Foraarskarbolineum, blandet med Bordeaux- vædske (2: 1 : 100), og Sprøjtning kort før Knopspring (20.-23.

April). Angrebene i de ubehandlede Træer var ret svage (hen- holdsvis 44 og 114 Larver pr. 1000 Skud), men i bedste Fald reduceredes Angrebet alligevel til henholdsvis 5 og 1 g Larver pr. 1000 Skud (Mentin).

I 1936 har der i 5 Forsøg været Lejlighed til at bedømme Virkningen mod Knopviklerlarver (Tabel 5). Midlerne er oftest prøvede i 10 pCt. Styrke, i et enkelt (Forsøg 12 d) kun i 6 pCt. Styrke, og Virkningen af denne svagere Kon- centration har næsten været lige saa god som efter 10 P C t. i de andre Forsøg.

En egentlig direkte Sammenligning mellem Sprøjtetider er ikke gennemført, men i to af Forsøgene (9 d I og 11 d) er der sprøjtet allerede i første Halvdel af Marts (9. og 12. Marts), og Virkningen af disse relativt tidlige Sprøjtninger har været fuldt ud lige saa god som af de sene Sprøjtninger i April (20.- 27. April). Man vilde ellers vente, at Sprøjtningen