Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ja tak til øremærket barsel

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

nr. 1 · 19. jannuar 2007

magisterbladet

nr. 4 · 29. februar 2008

Statsligt AC-forlig i hus

side 6-7

Kommunale forhandlinger til tælling

side 8

Lektorer i nærkamp om professorat

side 22-23

Ja tak til øremærket barselsorlov

side 26-32

DM Offentlig

side 39-46

Pensionspenge støtter diktatur

side 5 og 14-21

(3)

(4)

NORDISKMILJØMÆR KNING 541 Tryksag 166

:

indhold

magisterbladet · 4/08

Faste rubrikker

4 Leder

God første halvleg, men kampen ikke vundet endnu

9 DM på sagen Aktuelle medlemssager 12 Boglisten

24 Boglisten 34 Boglisten 38 Debat 47 Jobsektionen

Ledige stillinger 60 Meddelelser

5 Pensionspenge i gift og våben 6 Statsligt AC-forlig i hus 8 Kommunale forhandlinger til

tælling

10 Samtalefabrik bliver papirfabrik 11 Lønsystemet vendt på hovedet

14 Magistres penge havner i Burma 16 Medlemmer kræver etik

18 MP vil undersøge virksomheder 20 Pensionspenge lever diskret 25 100-året for kvinders valgret

Magisterbladet:

Nimbusparken16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 (kl. 10-16) Telefax 38 15 66 65 Internet: www.magisterbladet.dk e-mail: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: 38 15 66 00 tryk 5 eller bed om medlems afdelingen.

Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal.

Redaktion:

Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk

Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk

Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk

Direkte telefon: 38 15 66 25 Annoncer:

DG Media a·s Studiestræde 5-7 1455 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 Design og tryk:

Datagraf www.datagraf.dk

Forside: Scanpix Oplag: 30.500 eksemplarer ISSN 0903-7349

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 31.581 i perioden 1.7.2006-30.6.2007

Produktionsplan:

Nr. 5-2008

udkommer den 14. marts Deadline debat 3. marts Deadline annoncer 4. marts Deadline kalender 4. marts Nr. 6-2008

udkommer den 2. april Deadline debat 19. marts Deadline annoncer 25. marts Deadline kalender 25. marts Nr. 7-2008

udkommer den 19. april Deadline debat 7. april Deadline annoncer 8. april Deadline kalender 8. april

22 Lektorer i nærkamp om professorat Ny film om karriere, konkurrence og ærger- righed i forskningsmiljø.

26 Ja til øremærket barsel Ny barselsundersøgelse fra DM.

36 Diplomat med sprogøre Magister med profil: gesandt på Danmarks ambas- sade i Beijing.

DM Offentlig

side 39-46

(5)

Som alle andre kampe er også en overenskomstfor- handling både en forsvarskamp og en angrebskamp.

Og en samlet vurdering af resultatet afhænger altid af det indbyrdes styrkeforhold. Men selv når man på forhånd tilsyneladende står i en vinderposition, er det sjældent, at man kan undgå, at modstanderen også flere gange gennem kampen får skudt sig igennem forsvaret. Det sker især, når de enkelte i forsvarskæden ikke lukker tilstrækkelig tæt sammen eller kommer til undsætning, hvis en enkelt forsvarsspiller kommer i vanskeligheder.

Ovenstående billede er for mig et ganske dækkende billede af de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor første fa- se nu er afsluttet med en aftale mellem AC og Finansministeriet om løn og arbejdsvil- kår for akademikere i staten. Men som ved et Europamesterskab kan resultatet først vurderes, når sidste kamp er spillet. Og her mangler vi stadig to afgørende kampe:

forhandlingerne på det kommunale og regionale område. Løn- og arbejdsvilkår for DM’s medlemmer i kommuner og regioner er endnu langtfra afklarede. Forhand- lingerne mellem KTO og Kommunernes Landsforening (KL) om lønrammerne er brudt sammen, og de regionale forhandlinger går meget trægt. Derudover udestår

så AC’s direkte forhandlinger med KL og Danske Regioner (DR).

DM prioriterede generelle lønstigninger, styr på arbejdstiden og bedre værktøjer i de lokale lønforhandlinger.

De generelle lønstigninger for DM’s medlemmer ansat i staten over de næste tre år er markant større, end vi har set i mange år. Reallønnen er sikret. Herud- over kommer, at de særlige puljemidler på AC’s område tillige giver en række medlemmer ekstra lønstigninger. De er nemlig fordelt bredt over de fleste aka- demiske ansættelsesområder, og DM’s medlemmer finder vi overalt: på universiteter, CVU’er og i de statslige forvalt- ninger mv. Lønprioriteringen er stort set kommet i hus.

På de to andre områder, som DM prioriterede, har Finansministeriet haft højt prioriterede ideologiske krav. Her har vi undgået de værste angreb, men de forbedringer, vi ønskede, har vi ikke kun- net opnå. Finansministeriet ønskede en generel højere arbejdstid. Det er afvist, mens den individuelle adgang kræver en aftale med den lokale tillidsrepræsen- tant. Højere arbejdstid giver ingen me- ning, så længe der stadig er højtuddan- nede ledige hoveder og på et tidspunkt, hvor vi dagligt kan læse om en epidemi af arbejdsbetingede stresssygdomme.

Finansministeriet og Undervisningsmi- nisteriet havde i særlig grad ønsket at presse mere arbejde ud af underviserne gennem forringelser på arbejdstidsaf-

taler. Også på DM’s område. Det fik vi afværget. På arbejdstiden kan resultatet karakteriseres som en forsvarsaktion, som er delvist lykkedes. Med hensyn til bedre værktøjer i forhandlingerne blev resultatet uafgjort.

DM havde også krav med om forbedringer for timelærerne. Disse forhandlinger er ikke afsluttet, men fortsætter i den kommende tid. I aftalen mellem AC og Personalestyrelsen har vi dog fået en vig- tig barriere for overenskomstansættelse af eksterne lektorer og undervisningsas- sistenter fjernet.

Den første kamp er slut. Nu samler vi kræfterne om de næste to. Og så kommer den samlede vurdering, om det samlede resultat kan godkendes.

Læs om overenskomstresultaterne på siderne 6-8 og på www.dm.dk/ok08.

God første halvleg, men kampen ikke vundet endnu

af Ingrid Stage

!

leder

DM – en fagforening for højtuddannede Nimbusparken16 2000 Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 www.dm.dk dm@dm.dk

Kontortid: Man.-fre. kl. 10-16 dog tors. 10-18

Formand: Ingrid Stage Telefon 51 21 23 51

MP Pension

Pensionskassen for magistre og psykologer

Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon 39 15 01 02 mp@mppension.dk

Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N Telefon 70 20 39 71 Fax 35 86 68 25 ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl. 9-15.30, ons. kl. 13-17

Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløsheds- kasse

Århus

Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C

Telefon 70 20 39 71 (A-kassen) Fax 86 19 93 60

Åbningstid: Man., tirs. og tors.

kl. 9-15.30

Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf. 70 20 39 71 Fax 65 91 94 36

Åbningstid: Man. Kl. 9.00-12.00 og tors. Kl. 13.00-15.30

Aalborg

Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg

Telefon 70 20 39 71 (A-kassen) Fax 98 13 97 11

Åbningstid: Man. kl. 9.00-12.00 og tors. Kl. 13.00-15.30

De generelle lønstigninger for DM’s medlemmer ansat i staten over de næste tre år er markant større, end vi har set i mange år. Reallønnen er sikret”.

“

(6)

Mens danske miljøfolk knokler for at holde hjemlige vandløb rene, bliver deres pensionspenge brugt på Ny Guinea i en kobbermine.

Hver dag hældes 230.000 tons klippestykker fra minen i lokale floder, og dermed spredes blandt andet kobber, arsenik, cadmium og kviksølv til den omliggende natur. Ny Guinea er hjemsted for et stort antal planter og dyr, som ikke findes andre steder på jorden.

Magistrenes investering i kobberminen går gennem PT Freeport Indonesia, der ejes af Freeport McMoRan Copper &

Gold, som Magistrenes Pensionskasse har investeret i gennem et amerikansk finanshus ved navn State Street Global Advisors.

Freeport McMoRan er sortlistet af den

norske regering, der investerer Norges oliemilliarder gennem Statens Pensjons- fond.

Heller ikke Kommunal Landspensjons- kasse, der håndterer 196 milliarder norske pensionskroner, vil sætte medlemmernes penge i Freeport McMoRan.

I Danmark har også PenSam sortlistet Freeport McMoRan, der foruden ødelæg- gelse af miljøet sættes i forbindelse med brud på FN’s menneskerettigheder.

Virksomheder på sorte lister Magisterbladet har gennemgået Magi- strenes Pensionskasses liste over 1.543 aktieposter i danske og udenlandske virksomheder.

Langt de fleste virksomheder er fred- sommelige, sobre og nyttige foretagender, der fremstiller solceller, producerer insulin eller udgiver bøger.

Men en snes virksomheder skiller sig ud. De er på den sorte liste hos en eller flere pensionskasser. Disse pensionskasser vurderer, at virksomhederne bryder FN’s menneskerettigheder, bekæmper frie fagforeninger, udvikler atomvåben, er umå- deholdent korrupte eller foretager systematisk dumpning af giftigt affald.

Det gælder virksomheder som Anglo American, Occidental Petroleum, franske Total SA, Chevron, Monsanto, Toyota, Ho- neywell International, Archer Daniels Mid- land Company, Bank of China Hong Kong, Sinopec, Coca Cola, Exxon Mobil og Hana Finansiel Group og flere andre.

MP har etisk kodeks

Magistrenes Pensionskasse har gennem flere år haft etiske retningslinjer for investeringer.

“Hvis der er hold i påstandene, og hvis virksomhederne ikke overholder MP’s etiske kodeks, vil vi bede vore forvaltere om at sælge de pågældende aktier”, siger Niels Erik Eberhard, direktør i Magistrenes Pen- sionskasse siden nytår.

Han forventer, at næste rapport fra pensionskassens etiske screeningsfirma vil gøre opmærksom på virksomheder med tvivlsom etik.

Læs også artiklerne “Magistres penge havner i Burma”, “Medlemmer kræver etik”, MP vil un- dersøge virksomheder” og “Pensionspenge lever diskret” på siderne 14-21.

Magistres pensions- penge er sat i virksomheder, som ifølge andre pensionskasser ødelægger miljøet, bekæmper frie fagforeninger, er voldsomt korrupte eller producerer atomvåben.

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Scanpix

pensionspenge i gift og våben

(7)

Mere i lønposen til lektorer, ph.d.er, se- niorforskere, seniorrådgivere, specialkon- sulenter, chefkonsulenter, fuldmægtige og flere andre.

“Det historiske i dette OK-forlig er faktisk, at vi på samme tidspunkt tilgodeser alle AC-overenskomstens dækningsområ- der”.

Det siger DM’s formand, Ingrid Stage, efter at arbejdsgivere og lønmodtagere i

staten er nået frem til et fælles forslag om løn og arbejdsvilkår de næste tre år for statens akademikere.

“Det samlede AC-resultat på det statslige område medfører lønstigninger, som er højere, end vi har set i mange, mange år. Lønkronerne falder bredt, og det er – i al beskedenhed – ikke mindst takket være DM’s indsats”, siger Ingrid Stage, der også glæder sig over, at forliget giver forbedringer til både unge og ældre medarbejdere.

Mere i løn

DM’s formand fremhæver, at forliget giver højere centrale tillæg til lektorerne på både universiteter og professionshøjskoler. Der er forbedring af rådighedstillægget til de fuldmægtige. Der er forbedrede tillægs- og pensionsforhold for ph.d.erne. Dertil kommer forbedringer af skalalønnen for alle – mest mærkbart i starten og slutningen af forløbet. Der er også forhøjelser af basis- lønninger til special- og chefkonsulenter.

“Og særligt af relevans for undervis- ningsassistenter og eksterne lektorer åb- nes der op for ansættelse på overenskom- sten med lavt timetal. Det kan give bedre samlede løn- og ansættelsesvilkår”, siger Ingrid Stage.

Forliget giver også ret til frihed på barns anden sygedag og længere barsel med løn.

En del af barslen bliver øremærket faderen.

Elastik i arbejdstid

“Vi skal faktisk også være tilfredse med noget, som ikke står i forligsteksten – nemlig at det lykkedes at afværge endnu et forsøg fra Personalestyrelsens og Undervisningsmini- steriets side på at gennemtvinge en årsnorm på MVU-området”, fremhæver Ingrid Stage.

statsligt AC-forlig i hus

Arbejdsgivere og fagforeninger

i staten er nået frem til enighed om ny overens- komst for akademikere. “Vi har opnået lønstignin- ger, som er højere, end vi har set i mange, mange år”, siger Ingrid Stage, formand for DM.

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Line Reeh

“Lønkronerne falder bredt”, siger tilfreds DM-formand, Ingrid Stage, om forlig på statens område.

(8)

Arbejdstidens længde var genstand for hårde forhandlinger.

Døren er nu åbnet på klem for den såkaldte “plus-tid”, hvor arbejdsugen forlænges ud over 37 timer om ugen til maksimalt 42 timer. Plustid skal dog først aftales med tillidsrepræsentanten og derefter med den enkelte medarbejder. Løn- nen forhøjes tilsvarende.

“Under omstændighederne et accepta- belt resultat”, mener DM’s formand.

På ligestillingsområdet kunne hun have ønsket sig et bedre resultat.

“Her blev vi mødt med blanke afvisnin- ger uden megen argumentation, og det lykkedes ikke at samle opbakning til et so- lidt fælles pres for initiativer på området”.

Lektor på universitet

På trin 8:

Månedsløn i dag inkl. lektortillæg: 32.700 kr. + pension Månedsløn i april 2010 inkl. lektortillæg: 36.700 kr. + pension Lektor med særlige kvalifikationer (ny kategori):

Månedsløn i dag inkl. lektortillæg: 32.700 kr. + pension Månedsløn i april 2010 inkl. lektortillæg: 38.900 kr. + pension Eksemplet viser lønnen i runde tal og uden udmøntning fra reguleringsordning i andet og tredje år og uden lokalt aftalte tillæg.

Ph.d.

Startløn (nu trin 3, fra 1. oktober 2008 trin 4):

Månedsløn i dag inkl. tillæg: 22.300 kr. + pension Månedsløn i april 2010 inkl. tillæg: 25.100 kr. + pension For ph.d.erne forbedres pensionen også, da pension går fra at blive beregnet af 80 % til 85 % af basislønnen.

Fuldmægtig

Startløn (nu trin 3, fra 1. oktober 2008 trin 4):

Månedsløn i dag inkl. rådighedstillæg: 22.900 kr. + pension Månedsløn i april 2010 inkl. rådighedstillæg: 27.100 kr. + pension På trin 8 (over 4 års anciennitet):

Månedsløn i dag inkl. rådighedstillæg: 29.200 kr. + pension Månedsløn i april 2010 inkl. rådighedstillæg: 32.800 kr. + pension For rådighedstillægget stiger pensionsprocenten fra 4,5 % til 9%.

Eksemplet viser lønnen i runde tal og uden udmøntning fra reguleringsordning i andet og tredje år og uden lokalt aftalte tillæg.

Lektor på MVU-området med AC-overenskomst

På trin 8 med centralt funktionstillæg:

Månedsløn i dag inkl. lektor- og funktionstillæg: 32.400 kr. + pension Månedsløn i april 2010 inkl. lektor- og funktionstillæg: 36.000 kr. + pension Eksemplet viser lønnen i runde tal og uden tal og uden udmøntning fra reguleringsordning i andet og tredje år og uden lokalt, aftalte tillæg.

Specialkonsulent

Månedsløn i dag: 34.200 kr. + pension

Månedsløn i april 2010 fra: 38.000 kr. + pension

til: 39.800 kr. + pension Basislønnen aftales fremover inden for et interval. Eksemplet viser lønnen i runde tal og uden udmøntning fra reguleringsordning i andet og tredje år og uden lokalt aftalte tillæg.

Fra den bløde pakke

Forliget giver ret til frihed med løn på barns anden sygedag.

Det giver også ret til længere barsel med løn, og en del af bar- selsperioden bliver øremærket til faderen.

Desuden sættes betydelige midler af til kompetenceudvikling.

Der indføres en særlig bonus til seniorer.

Læs meget mere om forligets detaljer på

www.dm.dk under OK 2008.

Urafstemning om forlig

Forliget på det statslige område skal nu behandles i DM’s hovedbesty- relse og repræsentantskab. Derefter sendes det til uafstemning blandt DM’s ordinære medlemmer. Hvornår og hvordan det sker, afhænger af forhandlinger på det kommunale og regionale område. Mere om dem på side 9.

(9)

kommunale

forhandlinger til tælling

Arbejdsgiverne må til lommerne en gang mere, hvis DM og de andre lønmodtager- organisationer skal vende tilbage til de kommunale overenskomstforhandlinger.

af Pernille Siegumfeldt · psi@dm.dk

Det var et enigt KTO (Kommunale Tje- nestemænd og Overenskomstansatte), der 19. februar forlod forhandlingerne om en overenskomstaftale for 2008 med de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL).

Det var det altafgørende spørgsmål om den samlede økonomiske ramme i den kommende overenskomstperiode, der skilte parterne ad.

Arbejdsgivernes udspil om en ramme på 12,8 procent var ikke tilstrækkeligt for de lønmodtagerorganisationer, som er samlet under KTO-paraplyen.

“Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, for vi var allerede nået til enighed om mange gode ting i de foregående delforlig. Men vi vil ikke snydes på den samlede økonomiske ramme og dermed de lønstigninger, vi har som topprioritet”, forklarer Ingrid Stage, DM’s formand.

Hvorfor 12,8 procent ikke er lig med 12,8 procent

KL’s topforhandler, Frederiksbergs borg- mester Mads Lebech, har offentligt undret sig over, at fagforeningerne ikke ville sige

ja til en ramme på 12,8 %, når nu man sagde ja i staten. Det kan Ingrid Stage dog godt forklare:

“Den såkaldte reguleringsordning sikrer en parallelitet i lønudviklingen på det offentlige og private område. Hvis udvik- lingen i det offentlige har ligget efter det private, giver reguleringsordningen ekstra lønstigninger. Og det er dét, som er sket i kommunerne. Lønnen er steget med for lidt, og derfor giver reguleringsordningen flere penge. Men det ville KL modregne i rammen for overenskomstfornyelsen. Det svarer lidt til at fodre hunden med sin egen hale. Vi vil ikke have 12,8 % – vi vil have et sammenligneligt forlig!”.

I skrivende stund (22. februar) er der allerede aftalt møder mellem AC og KL, hvor de særlige vilkår for AC-medarbej- derne i kommunerne og regionerne skal forhandles. Disse forhandlinger er ikke om- fattet af sammenbruddet mellem KTO og KL, men Ingrid Stage forudser imidlertid, at det kan blive vanskeligt at forhandle de særlige vilkår, når man endnu ikke kender den overordnede lønramme.

www.dm.dk/ok08

Hvorfor skal du – som privatansat – interessere dig for overenskomst- forhandlingerne? Og hvorfor skal du vide noget om, hvorfor der even- tuelt bliver konflikt? Og om, hvilke AC-områder der kan blive inddraget i en eventuel konflikt.

Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på på DM’s kampag- neside om OK 2008 ved at klikke ind på www.dm.dk/ok08.

Konfliktens ABC er et andet uund- værligt stykke værktøj, hvis der bliver konflikt. Kan du gå på barsel under en konflikt? Må du fortsætte med din eventuelle sidebeskæftigelse? Og hvad med din planlagte ferie?

Konfliktens ABC finder du ligele- des på www.dm.dk/ok08, hvor du også kan følge med i overenskomst- forhandlingerne og resultaterne af dem.

(10)

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

L

DM på sagen

Teatersag med

pludseligt tæppefald

Et DM-medlem er ansat som informationschef på et københavnsk teater. Mens hun er på barselsorlov, får teatret to nye chefer. De ansætter et par freelancere til at klare hendes arbejde, og da informations- chefen vender tilbage efter barsel, er indholdet i hendes stilling ændret til sekretærarbejde for den nye ledelse. Det er i klar strid med loven.

DM går ind i sagen med flyvende faner.

Teatrets ledelse påstår nu, at medlemmet aldrig har været informationschef, ja, endnu værre: Hun står reelt i ledtog med den tidligere teaterchef og har medvirket til at forfalske sin egen kontrakt for at skaffe

sig en falsk titel. Påstanden bliver fremsat – ikke af en skuespiller – men af teatrets advokat.

DM’s medlem bliver så chokeret over beskyldningen for doku- mentfalsk, at hun dels bliver sygemeldt, dels anser tillidsforholdet mellem parterne for brudt.

Herefter følger en række forviklinger, som ikke står tilbage for teatrets forestillinger på selve scenen. Blandt andet tilbyder ledelsen meget overraskende, at hun kan få sin gamle stilling igen inklusive de to freelancere. Det er uklart, hvad hun skal lave, og medlemmet tror ikke længere på ledelsens gode hensigter. DM’s advokat fastholder, at hun allerede kan betragte sig som opsagt, fordi hendes stilling er væsentligt ændret efter barslen.

DM’s advokat har godt fat i den lange ende og ser med sindsro frem til udløbet af informationschefens opsigelsesvarsel. Advo- katen har bistre planer om stævning, konfrontation og en solid godtgørelse. Alligevel ender hele sagen med et magert forlig på tre måneders løn.

Hvorfor? Fordi DM’s superkompetente medlem er tilbudt et nyt job på et konkurrerende teater, hvis hun kan begynde med det samme. Hun beder DM’s advokat glemme alt om lov og ret og ligebehandling og bare få hende ud af butikken og fri af kontrak- ten. Hurtigt. Faktisk med det samme. Det gør advokaten. Hast- værk har en pris.

Krav på advarsel

Et medlem af DM har fået en godtgørelse på 50.000 kr. svarende til halvanden måneds løn. Han blev fyret fra en privat virksomhed uden forudgående advarsel, selv om han havde været ansat i over 6 år. Ledelsen begrundede afskedigelsen med et brudt tillidsforhold.

DM’s medlem har dog hverken løjet eller taget af kassen. Hans brøde består i, at han har klaget over diskrimination.

DM’s medlem er hviderusser, men har i perioder uddannet sig og arbejdet i Vesteuropa. I 2000 bliver han ansat i en større it- virksomhed i Danmark. Her løber han ind i problemer, som han oplever som etnisk begrundede. I 2006 foretager ledelsen en intern undersøgelse, som munder ud i en rapport. Konklusionen på virksomhedens undersøgelse af sig selv bliver, at der ingen diskrimination har fundet sted. DM’s medlem modtager dog en undskyldning for, at han kan have oplevet forholdene som diskri- minerende.

Han føler sig fortsat uretfærdigt behandlet og kontakter virksomhedens øverste ledelse i Danmark og USA for at påpege sin opfattelse af forholdene. Han nægter samtidig at deltage i perso- nalesamtaler med sin chef. Derefter bliver han sagt op.

DM’s advokat konstaterer, at uanset om der har fundet race- diskrimination sted eller ej, vil det ikke være muligt at løfte be- visbyrden og vinde en sag. Derefter drejer sagen sig om, hvorvidt medlemmet burde have fået en advarsel. Og her er der ingen tvivl i advokatens sind.

Sagen bliver dog trukket i langdrag, fordi Dansk Industri, som it-virksomheden er medlem af, forlanger, at et forlig skal holdes hemmeligt. Det vil DM’s medlem ikke acceptere. Til sidst bøjer arbejdsgiverne af, et forlig bliver indgået, og DM’s medlem får en godtgørelse, der svarer nogenlunde til det forventede udfald af en retssag.

(11)

Meningsløst og ren chikane.

Sådan karakteriserer bestyrelsesmedlem i Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen regeringens krav om, at arbejdsløse skal søge fire stillinger om ugen.

“Både i indholdet og i måden, det er blevet leveret på, er kravet fuldstændig uacceptabelt. Indholdet, fordi det er ab- surd, og måden, fordi man har indtryk af, at beskæftigelsesministeren pludselig har fået en idé, som han straks fører ud i livet uden som minimum at inddrage de parts- organer, som man normalt drøfter regels- tramninger med”, siger han.

Tager man udgangspunkt i ledigheden i december, vil kravet medføre, at de ca.

2.000 ledige magistre tilsammen skal skrive mindst 34.000 ansøgninger om måneden. Til sammenligning er der aktuelt

ca. 180 ledige stillinger på MA’s liste over relevante job.

MA mener imidlertid, at der er tilstræk- keligt med ledige stillinger til, at kravet kan opfyldes.

“Jobbene er der, så det bliver som sådan ikke et problem at sende fire ansøgninger af sted om ugen. Det bliver ikke nødven- digvis fire ønskejob, og selvfølgelig kan det også være, at man skal søge ud over sit fagområde, men det er der jo ikke noget nyt i”, siger Marianne Rossander, afdelingschef i MAJob.

Selvom hun vedgår, at de 34.000 an- søgninger vil medføre, at arbejdsgiverne fremover vil modtage mange flere ansøg- ninger til de samme ledige stillinger, ønsker hun ikke at svare på, om kravet også vil medføre bunker af nyttesløse ansøgninger, som kritikere har givet udtryk for.

Tavshed fra MA

Hverken MA’s direktør, Bente Balling, eller be- styrelsesformand Henning Kjær Pedersen har reageret på kravet eller over for MA’s medlemmer udtrykt deres holdning til rimelighe- den i stramningen. På a-kassens hjemmeside fortæller en kortfattet pressemeddelelse fra 8. februar, at MA har tænkt sig at administrere reglerne i overensstemmelse med den nye udmelding. Og det undrer Per Clausen.

“Det er ubegribeligt, at MA ikke har lagt afstand til beskæftigelsesministerens udmelding. For selvom man ikke kan gøre andet end at administrere efter lovgivningen, så har man lov til at udtrykke sin holdning.

Og det er vigtigt – ikke mindst over for medlemmerne, som betaler kontingent og forventer, at a-kassen varetager deres inte- resser”, siger han.

Rapport uden timing

I modsætning til MA har A-kassernes Sam- virke og en række a-kasser i kraftige ven-

samtalefabrik bliver papir fabrik

Med regeringens stramning af dagpengereglerne skal de ledige magistre tilsammen skrive mindst 34.000 ansøgninger om måneden. Der er job nok at søge, mener Magistrenes A-kasse.

af Thomas Bøttcher · tb@dm.dk foto: Søren Hartvig

”Det er ubegribeligt, at MA ikke har lagt afstand til beskæftigel- sesministerens udmelding”, siger Per Clausen, medlem af MA’s bestyrelse for ”Medlemmerne i centrum – samarbejdslisten”.

(12)

Arbejdsgiverne i Miljøministeriet og Kul- turministeriet foretrækker at strø engangsvederlag ud over udvalgte medarbejdere frem for at binde lønmidlerne i varige tillæg.

Senest har Miljøministeriet i et brev til de syv miljøcenterdirektører udstedt et diktat om, at tre fjerdele af lønpuljerne til brug for tillægsforhandlinger skal udmøntes som engangsvederlag.

Den udmelding provokerer formanden for de godt 5.000 offentligt administra- tive DM-medlemmer, Peter Grods Hansen.

“Engangstillæg bliver nu på enkelte statslige arbejdspladser brugt på en måde, som er ødelæggende for det generelle lønniveau. Hvis en medarbejder igennem en årrække har fået 100.000 kroner i en- gangstillæg, så anser jeg det ikke længere for at være sukker på kagen, men tværti- mod en substantiel del af lønudbetalingen.

DM’s medlemmer skal ikke acceptere, at så stor en del af lønnen

bliver forbundet med usikkerhed”, siger Pe- ter Grods Hansen.

Michael Larsen, der er konsulent i DM’s faglige afde- ling, kender flere eksempler på, at engangstillæg på statslige arbejdspladser bliver uddelt på en for medarbej- derne meget uhensigts- mæssig måde.

“For eksempel har jeg for nylig haft en sag om et medlem, der år efter år fik et

betydeligt engangstillæg og så pludselig mistede

det i forbindelse med en barselsorlov.

Det var en brat opvåg- nen”, fortæller Michael Larsen.

psi

Læs mere om sta- tens lønpolitik i DM Offentlig på siderne 39-46.

dinger sået tvivl om lødigheden i yderligere krav om jobsøgning blandt de ledige.

Det skyldes blandt andet, at stramningen kommer efter en kritisk rapport fra rigsrevisionen, der konkluderer, at a-kasserne ikke administrerer rådigheds- reglerne korrekt. Rapporten baserer sig på en periode, der sluttede i første kvartal 2007, men rådighedsreglerne blev stram- met op 1. marts 2007, og effekten heraf indgår slet ikke i undersøgelsen, lyder det fra a-kasserne.

A-kasserne frygter nu, at arbejdsgiverne vil blive overstrømmet med ansøgninger, de ikke gider læse.

Den ændrede praksis betyder også, at a-kasserne fremover skal tjekke og kontrol-

lere langt flere oplysninger om de lediges jobsøgningsaktiviteter, når de ledige hver tredje måned skal møde op til rådigheds- samtaler. Det vil medføre en hel del yderligere administration, siger Marianne Ros- sander, ligesom hun også forventer en del utilfredshed fra medlemmerne.

“Det håndfaste krav kan skabe frustrationer hos ledige magistre, der hellere vil bruge en uge på at skrive en enkelt ansøg- ning, der har rigtig meget “kød og blod””.

samtalefabrik bliver papir fabrik

Det håndfaste krav kan skabe frustrationer hos ledige magistre, der hellere vil bruge en uge på at skrive en enkelt ansøgning, der har rigtig meget “kød og blod”.

Marianne Rossander, afdelingschef i MAJob

“

lønsystemet er vendt på hovedet

$-/FFENTLIG

3EKTORENFOROFFENTLIG FORVALTNING

OGKOMMUNIKATION

,EDER

Side 40 ,NSYSTEMETVENDT PkHOVEDET Side 41

-ILJFOLK ETERUNDERPRES Side 42-43

!RBEJDSMILJE TBLIVER OMDREJNINGSPUNKT Side 44 ET

$-/´SBESTYRELSE .YPERIODE

NYEANSIGTER Side 45-46 .RÀ

-ILJFOLK ETERUNDER

"UNKERNEVOKSERPRES

STADIGPk3USANNE 'REGERSENS

SKRIVE BORD

(13)

boglisten ®

HISTORIE

Indiens historie efter 1739 – En bog om et lands dramati- ske og fascinerende historie Niels Brimnes

Bogen er brudt op af en række faktabokse, hvor nogle afklarer centrale begreber eller hændelser, og andre belyser forholdet mellem Danmark og Indien. Her bliver bl.a. Tranke- bar, Bollywood og bistands- hjælp nævnt. Systime, 2007, 179 sider, 194 kr.

PÆDAGOGIK Livets Pædagogik?

Pia Rose Böwadt

“Livets pædagogik?” tegner et billede af den danske livsfilo- sofi, dens historie og forhold til pædagogik. Det primære fokus er filosoffen K.E. Løg- strup, hvis lange og vægtige forfatterskab senere har inspi- reret pædagogiske kredse.

Gyldendal, 2007, 208 sider, 159 kr.

LIGESTILLING

Gendertelling in Organiza- tions – Narratives form male-dominated environ- ments

Silvia Gherardi &

Barbara Poggio

Over the past 30 years women have not only entered the workforce and stayed there but women increasingly show interest in and effec- tively take over top positions in companies, positions that traditionally are occupied by men. This movement in gender in the workforce creates a necessity for evaluating our understanding of gender in organizations. In everyday life both men and women experi- ence different clashes of ex- pectation and communication all brought forth by changes

in the traditional understanding of gender roles. Copen- hagen Business School Press, 184 sider, 419 kr.

RELIGION

Pilgrim i Mekka Nina Aisha Rasmussen Nina Aisha Rasmussen (f.

1942) konverterede i 2006 til islam, hvorefter hun drog på pilgrimsrejse til Mekka og Medina. Hun beretter om en valfart, der bød på eufori, fy- sisk udmattelse, nye venskaber og store spørgsmål. GB Forla- gene, 2007, 250 sider, 299 kr.

Abrahams spor

– Abrahamfiguren i religion, filosofi og kunst

Lars K. Bruun, Finn Damgaard, Thomas Hoffmann, Søren Holst og Jesper Skau

Skønt de forskellige religiøse traditioner har revet og flået i Abraham for at gøre krav på at være de sande børn af patri- arken, synes Abraham gang på gang at undslippe traditionens heftige omklamringer. Tilbage bliver da de spor, som Abra- ham har efterladt i fortolk- ningshistorien. Det er disse spor, denne bog beskæftiger sig med. Forlaget ALFA, 2007, 135 sider, 248 kr.

Tørre tal om troen – religionsdemografi i det 21. århundrede Matgit Warburg og Brian Jacobsen (red.) Vi har brug for reel viden i form af tørre tal om religio- ners udbredelse og vækst i Danmark. Ellers kommer politikere og andre menings- dannere nemt ud at svømme med løsrevne påstande og uholdbare konklusioner om befolkningens religiøse profil.

Forlaget Univers, 2007, 231 sider, 249 kr.

SUNDHED

Meditation – en rejse tilbage til dig selv Bogen giver en overskuelig introduktion til de forskellige meditationsformer og er fyldt med praktiske øvelser

og teknikker, som kan hjælpe både den nystartede og den trænede meditationsudøver.

Med bogen følger også en cd, hvor Svend Trier har indtalt tre meditationsøvelser.

Politikens Forlag, 2007, 120 sider, 169 kr.

flere bøger på side 24 >>

Untitled-1 1 08/06/07 13:16:23

.&%5"50/

FOSFKTFUJMCBHFUJMEJHTFMW

10-*5*,&/4#0(0..&%*5"5*0/

*HOBGFVHVFNBHOJTJUBU3PTUSVENBHOBGFVHJBNTJFMFV GBDDVNWFMJRVJTFSPTUPEFMFOEJBUBVUFGBDJOWFMJTJN[[SJMJT OVMMVNBMJRVBNWFSDJOHFTUSVENBHOBGBDDVNEPMPSFFY FVNEPMPSFFUBEUFEPEPMVQUBUJFWFMFYFVJFVGBDJEVOU OVMMBGFVGFVGFVHJBUJOWVMMBGBDJQJTOVNBNTVNNZ OJUVUQBUJVSFNJOHFYFVHJBUDPOTFEEPMVNWVMMBOESF WFMFOJTFYFSDJQJTOPTFVHJBNDPOTFOUVUFUBUFNBHOB GFVHJBNWPMVNJOHFOJTJNOPTUPPEJHOJCIFUTVTDJQTVN OVMMVNWVMMVQUBUJOWFMJUOPTBEJPOTFOJN[[SJMJUBMJUVUJQJU BU%VJTJTNPEPMPSQFSPPEFTUJOWVMMBGFVNNZOVMMVQUBU BNOPTUSVEFVNTBOESFSBFTUSVEUJFDPOWPMFOUEPMPSF EPMPSFSTVTDJOJTNPENPMVUOJUXJTOJBUJTFUWVMMBPSUJT OVMMBBENJOIFOJNEPMPSFFVNNPEEVOUMBGFVJTFV GFVHJBUQSBUWFMFOJBN[[SJMMBNOVNEJUWPMFOJNOJUWP MPCPSFSJVSFUFFSPTUPFMJTEPMFTTFDUFNPMPSFGFVGFVHVF FSBUFUJOWFOJNJOJTTJTJFURVJQJUWFOJBUFUVFFVNWFMFTTF NPEUFUVN[[SJMMVUJQFYFSTJUBMJUBVUJOHFMVMQVUWFMFB GBDJQTVNWFMJUJMFYFSBU

*NEPMPSFDPNNPEUJOIFOJTJNWVMMVUBMJTEPMPSFFY FVJTTJFBDPOVMQVUBUEPMPSJVTUSVEFSPFVJTDJUFDPSFN WFMJUVMMBGBDJOJBUFUVNNZOJBNDPSFFUMPCPSFFUMVQUB UJPOTFEVOUBEUBUTFDUFNPENBHOJNWFMFTTJCMBPSF NPEPMPSFFSJVSFGBDJMMBPSUJFWFMFTUJOJTBMJTOJNWFMJTBEUBU MPSJQFYFSPTUSVEEPPEJUQSBFTUPDPSFEPMPSFNJOIFOJN JMMBOFVJQJUDPOVMMBOIFOJNJOHFUVMMBOESFNBHOJN

10-*5*,&/4'03-"(

88810-*5*,&/4'03-"(%,

4WFOE5SJFS

Master- uddannelser

Efterår 2008

Masteruddannelser i voksenuddannelse, vejledning, sundhedspædagogik, social- pædagogik, specialpædagogik, læse- og skrivedidaktik, leadership and innovation, evaluering, citizenship, børnelitteratur.

Masteruddannelse som fleksibelt forløb og enkeltmoduler.

Informationsmøder forår 2008:

11. marts - Aarhus Universitet 13. marts - DPU i Emdrup Ansøgningsfrist 2. juni Læs mere på

www.dpu.dk/master

(14)

YTRINGSFRIHED

Medlemskonference 31. marts 2008

Ansattes rettigheder og vilkår for at ytre sig i det private og i det offentlige

Ytringsfrihed på valg

Mundkurv for offentligt ansatte og svære arbejdsbetingelser for pressen Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Medarbejdernes integritetsbeskyttelse og ret til ytringer Den Europæiske Menneskeretsdomstol

Betydning for privatansattes ytringsfrihed

•

Blandt talerne

Professor Claus Haagen Jensen · ph.d., advokat (H) og ekstern lektor Martin Gräs Lind · Advokat Tyge Trier

Paneldiskussion med

Thomas Adelskov (S) · Peter Skaarup (DF) · Dorthe Lausten (SF) · Morten Østergaard (RV) · Frederik Dehlholm (næstformand i DM)

Dansk Design Center, København

Kun for medlemmer, presse og særligt indbudte · Deltagelse er gratis Facilitator: Mette Vibe Utzon

Arrangeret af DM og Dansk Journalistforbund

Se det fulde program og tilmeld dig på www.dm.dk/ytringsfrihed

08036-233T_MB04_YTR.indd 1 13/02/08 10:03:41

(15)

magistres penge havner i Burma

Magistres pensionspenge er i dag med til at holde militærjuntaen i Burma ved magten.

Magistrenes Pensionskasse er også involveret i virksomheder, som andre pensionskasser har sortlistet for krænkelse af FN’s menneskerettigheder, ødelæggelse af miljøet eller produktion af atomvåben.

Franske Total er blot et af de olieselskaber, der i dag nyder godt af dine pensionskroner.

Er du medlem af Magistrenes Pensions- kasse, har du investeret i Total, der samarbejder med det statskontrollerede burmesiske olieselskab Myanmar Oil. Burmas junta overlever på indtægterne fra gas, som i stor udstrækning går til finansiering af militæret, der undertrykker den burmesiske befolkning systematisk.

Din investering i Total SA er foretaget gennem det amerikanske finanshus State Street Global Advisors, der har hovedkvarter i Boston.

Du har også aktier i amerikanske Chev- ron, der ligesom Total samarbejder med militærdiktaturet i Burma omkring udvinding af gas.

Chevron er desuden sat i forbindelse med helikoptere og både, som nigerianske sikkerhedsstyrker har brugt til at gennem- føre angreb på landsbyer i Warr-deltaet og under en gidselsituation på selskabets Parabe-platform. Her blev flere personer slået ihjel.

Det amerikanske olieselskab er også under kraftig mistanke for gennem en år- række at have dumpet store mængder giftigt affald i Ecuador.

Så vidt olieselskaberne.

Tre sorte lister

Dine pensionspenge bidrager også til to mineselskaber, der menes at dumpe giftigt affald og ødelægge natur og levevilkår for fattige befolkninger på New Guinea og i den peruvianske del af Amazonas. Det

ene selskab, Anglo American, optræder på andre pensionskassers sorte lister for kræn- kelse af menneskerettigheder i Colombia, Filippinerne, Ghana, Mali, Den Demokrati- ske Republik Congo og i Sydafrika.

I andre pensionskasser har undersø- gelser af de nævnte virksomheder fået konsekvenser. Tre store pensionskasser, to norske og en dansk, har afvist at placere medlemmernes penge i de etisk tvivl- somme foretagender. Virksomhederne er sat på offentligt tilgængelige sorte lister, fordi de ikke lever op til pensionskassernes etiske retningslinjer for investeringer.

De sortlistede virksomheder menes at forhindre frie fagforeninger, krænke menneskerettigheder, udvikle atomvåben, være umådeholdent korrupte eller foretage systematisk dumpning af giftigt affald.

MP-penge i sortlistede virksomheder MP Pension forvalter omkring 52 milliarder danske kroner for sine medlemmer. Omkring 10 milliarder kroner er placeret i udenlandske virksomheder.

Magisterbladet har gennemgået listen over de 1.543 aktieposter, der via mel- lemled i form af investeringsforeninger, porteføljeforvaltere eller finanshuse udgør MP’s økonomiske engagement i danske og udenlandske virksomheder.

Langt de fleste virksomheder er fred- sommelige, sobre og nyttige foretagender, der fremstiller solceller, producerer insulin eller udgiver bøger.

Men en snes virksomheder skiller sig ud. De er sortlistet af danske PenSam eller

norske Statens Pensjonsfond eller af Kom- munal Landspensjonskasse.

Hvis de tre pensionskassers sorte lister taler sandt, er virksomhedernes fremfærd også i klar modstrid med MP’s egne retningslinjer.

MP ønsker ikke at investere i virksomheder, der producerer våben, der implicerer anven- delse imod civilbefolkninger.

Her tænkes på kernevåben, anti-personelle landminer og klyngebomber”.

Fra MP’s retningslinjer

“



(16)

TOTAL

Franske Total SA samarbejder militærdiktaturet i Burma omkring udvinding af gas.

Militærjuntaen overlever på indtægterne fra gas, som i stor udstrækning går til finansiering af militæret, som undertrykker den burmesiske befolkning systematisk.

Total er verdens fjerdestør- ste gas- og olieselskab med aktiviteter i 42 lande. Total

er en del af “Big Oil” sammen med Exxon Mobil, BP, Royal Dutch Shell, Chevron og Co- nocoPhillips.

Total SA er samtidig under anklage fra en række organisationer for at bruge børnear- bejde i Burma.

ATP solgte i oktober sidste år sine Total-aktier til en værdi af 920 mio. kr. på grund af virksomhedens direkte samarbejde med det statskontrollerede burmesiske olieselskab

Myanmar Oil. ATP traf sin beslutning “i lyset af de nye tilkendegivelser fra den danske regering om dens holdning til sanktioner mod Burma”, frem- går det af en pressemeddelelse fra ATP.

MP har investeret for 70 mio. kr. i Total. MP’s aktier i Total forvaltes af Carnegie og af State Street Global Advi- sors.

CHEVRON

Det amerikanske olieselskab Chevron samarbejder ligesom franske Total med militærdik- taturet i Burma omkring udvinding af gas.

ATP solgte oktober sidste år Chevron-aktier til en værdi af 159 mio. kr. på grund af virk-

somhedens direkte samarbejde med det statskontrollerede burmesiske olieselskab Myan- mar Oil.

Chevron er opført på to sorte lister i Norge. Hverken Statens Pensjonsfond eller Kommunal Landspensjonskasse vil have aktier i Chevron, der er en del af “Big Oil”. Kom-

munal Landspensjonskasse begrunder sin udelukkelse med rapporter om, at nigerianske sikkerhedsstyrker har benyttet helikoptere og skibe med forbindelse til Chevron til at gen- nemføre angreb på landsbyer i Warr-deltaet og under en gidselsituation på selskabets Parabe-platform. Her blev flere

personer blev slået ihjel. Pensi- onskassen har også rapporter om, at Chevron i en årrække har dumpet store mængder giftigt affald i Ecuador.

MP har investeret for 50 mio. kr. i Chevron. Investerin- gen forvaltes af State Street Global Advisors.

HANA FINANCIEL GROUP

Hana Financiel Incorpo- rated er en kommerciel lånevirksomhed med base i Californien. Hana Finan- ciel yder lån til blandt andet små og mellemstore virksomheder inden for industriel fremstilling.

Lånevirksomheden roser sig af sin entre- prenørånd. PenSam har sortlistet den på grund af overtrædelse af ILO’s standarder vedrørende arbejde.

MP har investeret for 2 mio. kr. i Hana Financiel Group. Investeringen forvaltes af Daiwa.

(17)

medlemmer kræver etik

Magistrenes Pensionskasse har gennem flere år haft etiske ret- ningslinjer for investeringer. Alligevel er mange millioner pensionskroner havnet i virk- somheder, som andre pensionskasser har sortlistet for brud på FN’s menneskerettigheder.

Magistrenes Pensionskasse indførte for år tilbage et sæt etiske retningslinjer for sine investeringer. Det skete efter ønske fra pensionskassens medlemmer.

Ifølge de etiske retningslinjer må magistrenes pensionspenge kun sendes videre til virksomheder, der udviser ansvarlig adfærd.

Virksomhederne skal ifølge MP’s retningslinjer udvise god corporate governance, de skal agere miljømæssigt og socialt ansvarligt. De skal overholde lovgivning og FN’s konventioner.

Virksomhederne må ikke producere kernevåben, anti-personelle landminer eller klyngebomber. De må heller ikke overtræde ILO-konventionernes regler om tvangsarbejde og børnearbejde, om diskrimination eller retten til at organisere sig.

Men det gør flere af de virksomheder, som MP har penge i, hvis man skal tro tre store pensionskasser, hvis etiske retningslinjer ligner MP’s til forveksling.

Sorte lister med tyngde

Magisterbladets gennemgang af MP’s 1.543 aktieposter viser, at man for ethvert af MP’s etisk begrundede forbud kan finde en virksomhed, som ifølge andre pensionskasser har overtrådt selvsamme forbud.

De sorte lister, som Magisterbladet har sammenholdt med MP’s aktieposter, kommer fra danske PenSam, norske Sta- tens Pensjonsfond og Kommunal Lands- pensjonskasse, som også er norsk.

Alle tre virksomheder benytter aner- kendte organisationer eller virksomheder

til at skaffe sig information om virksomheders etiske standard.

For eksempel er Statens Pensjonsfond – Utland med masser af norske oliemilliarder underlagt det norske finansministerium, som samarbejder med det norske udenrigsministerium.

Når Statens Pensjonsfond sortlister en virksomhed som Honeywell International, der bidrager til fremstilling af atomvåben, sker det på baggrund af oplysninger fra Forsvarets Forskningsinstitut i Norge, fra det norske udenrigsministerium og fra virksomheden selv.

Også Kommunal Landspensjonskasse med næsten 200 milliarder norske kroner og 430.000 medlemmer tjekker sine oplysninger grundigt, inden en virksomhed ryger ud af porteføljen.

Danske PenSam administerer arbejdsmarkedspensioner for over 300.000 danske lønmodtagere i kommuner, regioner og private organisationer. PenSam opdaterer sin negativliste hvert kvartal på baggrund af oplysninger fra det samme screeningsbureau, Ethical Investment Research Ser- vices, som MP benytter sig af.

Pensionskasser sælger aktier

Etiske problemer rammer ikke kun Magistre- nes Pensionskasse.

ATP måtte i oktober sidste år sælge alle sine Chevron-aktier til en værdi af 159 mio. kr. Begrundelsen var Chevrons samarbejde med det statskontrollerede burmesiske olieselskab Myanmar Oil, der er med til at holde militærdiktaturet i Burma ved

magten. Salget skete efter massiv omtale i pressen.

ATP solgte ved samme lejlighed sine aktier i kinesiske Sinopec på grund af oliesel- skabets samarbejde med juntaen i Burma.

Danica Pension offentliggjorde i begyn- delsen af februar i år sin beslutning om at sælge sine aktier i virksomheder, der producerer klyngebomber eller ødelægger miljøet. Salget er sket efter massiv omtale i medierne og kritik fra blandt andre Fol- kekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Amnesty International.

Pensionskassen finder det derfor vigtigt, at de virksomheder, der investeres i, udviser god corpo- rate governance og agerer miljø- mæssigt og socialt ansvarligt”.

“



(18)

MONSANTO

Monsanto Corporation blev sidste år kraftigt kritiseret i britiske medier for ikke at tage ansvar for de miljømæssige konsekvenser af systematisk dumpning af affald på britiske lossepladser gennem 1960’erne og 1970’erne.

Grundvandet under et stort område i Wales er stadig forurenet af PBC, der er produceret af Monsanto.

Monsanto er på den sorte liste hos Kommunal Landspensjonskasse for uetisk omgang med mil- jøet.

MP har investeret for 17 mio. kr. i Monsanto. Inve- steringen forvaltes af State Street Global Advisors.

ANGLO AMERICAN

Anglo American Plc. er verdens næststørste mineselskab. Datterselskabet AngloGold Ashanti er anklaget for medvirken til krænkelser af menneskerettigheder i blandt andet Colombia, Filippinerne, Ghana, Mali, Congo DRC og Sydafrika.

Anglo American Plc. er på to sorte lister. Hverken danske PenSam eller den norske Statens Pensjons- fond vil have penge i det amerikanske mineselskab.

Pensionskasserne mener, at Anglo American via AngloGold Ashanti er medansvarlig for krænkel- serne.

MP har investeret for 27 mio. kr. i Anglo Ameri- can Plc. Investeringen forvaltes af State Street Glo- bal Advisors, der har hovedkvarter i Boston, USA.

OCCIDENTAL PETROLEUM

Det amerikanske olieselskab Occidental Petro- leum Corp. er anklaget for at have dumpet 9 mio. tønder giftigt affald i floder og vandløb i den peruvianske del af Amazonas siden starten af 70’erne. Oprindelige folk i junglen har fået forurenet deres drikkevand og fødevarer, og lægeundersøgelser har vist et alarmerende højt niveau af bly og cadmium i deres blod. Oc- cidentals dumping af affald er både i konflikt med peruviansk lov og internationale menne- skerettighedskonventioner.

Occidental er på PenSams sorte liste på grund af brud på FN’s konvention om menneskerettigheder.

MP har investeret for 16 mio. kr. i Occiden- tal Petroleum Corp. Investeringen forvaltes af State Street Global Advisors.

(19)

MP vil undersøge virksomheder

“Vi vil rejse sagen over for vores screeningsbureau. Vi vil ikke have aktier i virksomheder, der ikke overholder vores etiske kodeks”, siger MP’s direktør, Niels Erik Eberhard.

MP Pension vil trække sine penge ud af de virksomheder, der ikke kan leve op til pensionskassens etiske retningslinjer.

Det siger Niels Erik Eberhard, direktør i Magistrenes Pensionskasse, i en kom- mentar til Magisterbladets liste over tvivl- somme virksomheder.

“Hvis der er hold i påstandene, og hvis virksomhederne ikke overholder MP’s etiske kodeks, vil vi bede vore forvaltere om at sælge de pågældende aktier”, fastslår Niels Erik Eberhard.

Han vil dog først afvente en rapport fra det britiske screeningsfirma Eiris. Eiris står for Ethical Investment Research Services.

Firmaet er hyret af MP til at holde styr på etikken.

“Det er et almindeligt retsprincip, at man ikke dømmer eller træffer beslutninger alene på udokumenterede mistanker”, fremhæver MP’s direktør.

Etisk rapport på vej

Eiris aflægger rapport en gang om året. Det sker typisk efter pensionskassens årsregn- skab. Næste rapport fra Eiris er på dagsor- denen på et snarligt bestyrelsesmøde i MP pension.

“Eiris er et af branchens mest velrenom- merede foretagender. Vi har tillid til deres kompetence og dømmekraft og har ikke bedre grundlag at træffe beslutninger på”, siger Eberhard.

Han forventer, at Eiris’ rapport vil omtale virksomheder, der producerer våben, krænker menneskerettigheder, ødelægger miljøet eller overtræder ILO’s konvention for arbejdstageres rettigheder.

“I forbindelse med screeningerne har vi lejlighed til at rejse eventuelle sager,

hvor der er forlydender om overtrædelser som i tilfældet med Magisterbladets liste.

Det vil vi naturligvis gøre”, siger Niels Erik Eberhard.

Ingen screening i ulande

En række af de virksomheder, der er sortlistet af andre pensionskasser, vil dog ikke fremgå af det britiske screeningsfirmas rapport.

MP har eksplicit bedt Eiris om ikke at screene såkaldte “emerging markets”. Det fremgår af MP’s hjemmeside. Betegnelsen

“emerging market” dækker stort set alt, der befinder sig uden for OECD-landene.

De såkaldte tigerøkonomier i Asien er

“emerging markets”. Det samme er BRICS- landene, der er Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Også Afrika er et “emerging market”.

Netop de lande, der oftest bliver sat i forbindelse med undertrykkelse, tvangsarbejde og ødelæggelse af miljøet, har MP hidtil ikke bedt Eiris om at screene.

Niels Erik Eberhard, der har været direk- tør i MP siden nytår, kalder undtagelsen for historisk betinget.

“Da man vedtog de etiske retningslinjer, besluttede man også, hvordan de skulle håndhæves i praksis. Dengang havde screeningsbureauer meget lidt indsigt i forhold i ulande. Det har ændret sig. I dag ville det være rimeligt at fjerne undtagelsen og lade Eiris eller et andet bureau screene alle markeder”, siger MP-direktør Eberhard.

Usikkerhed bremser screening Bjarne Andresen, der er medlem af DM og næstformand i MP’s bestyrelse, understre-

ger, at pensionskassens etiske standard skal være den samme, uanset hvor i verden inve- steringerne finder sted.

“Børnearbejde er børnearbejde, uanset om det foregår i Shanghai eller i Berlin.

Der er nogle ting, som vi ikke vil røre ved.

Problemet med at holde den samme etiske standard består i, at det er svært at få konkrete oplysninger i den tredje verden.

Det er behæftet med stor usikkerhed at finde korrekte oplysninger om en underle- verandør til en underleverandør”, fremhæ- ver Bjarne Andresen.

Det er op til MP’s bestyrelse, om “emerging markets” fortsat skal være undtaget fra MP’s krav til screening gennem Eiris.

“Den dag Eiris fortæller os, at de kan gøre det på et niveau, vi er tilfredse med, vil vi gøre det. Men vi vil ikke agere på rygter eller løse anklager. Selv om de bliver bedre og bedre til det, er det ikke mit indtryk, at screeningen af virksomheder i ulande er tilstrækkeligt pålide-

lig”, siger Bjarne Andresen.

MP ønsker heller ikke at investere i virksomheder, som overtræder ILO-konventionernes regler om tvangsarbejde og børnearbejde, om diskrimination og retten til at organisere sig”.

“



(20)

ExxON MOBIL

Exxon Mobil Corp. er verdens største olieselskab. Exxon er i søgelyset for brud på FN’s menneskerettigheder, brud på FN’s konvention om biolo- gisk diversitet og for brud på Kyoto-protokollen vedrørende drivhusgasser.

Human Rights Watch har skarpt kritiseret firmaets op-

træden i Indonesien i den kon- fliktfyldte Aceh-provins. Green Peace har dokumenteret og kritiseret Exxons donationer til klimaforskere, der ikke støt- ter teorien om CO₂-udslip og drivhuseffekt.

Exxon Mobil er på PenSams sorte liste over virksomheder med uetisk adfærd. Heller ikke norske Kommunal Lands- pensjonskasse vil have aktier

i Exxon. Man begrunder sin sortlistning med korruption og fremhæver specielt Exxons forhold til styret i Ækvatorial Guinea.

MP har investeret for 140 mio. kr. i Exxon Mobil Corpo- ration. Investeringen forvaltes gennem State Street Global Advisors.

FREEPORT MCMORAN

Freeport McMoRan Cop- per & Gold’s ejer gennem sit datterselskab, PT Freeport Indonesia, over 90 pct. af verdens største guldmine. Minen er samtidig verdens tredjestør- ste kobbermine og ligger på Ny Guinea. Hver dag hældes 230.000 tons klippestykker fra minen i lokale floder, og dermed spredes blandt andet kobber, arsenik, cadmium og kviksølv i den om- kringliggende natur. Ny Guinea er hjemsted for et stort antal planter og dyr, som ikke findes andre steder på jorden.

Freeport McMoRan er sortlistet af den norske regering, der investerer gennem Statens Pensjonsfond – også kaldet den store norske petroleumsfond. Nor- ske Kommunal Lands- pensjonskasse vil heller ikke have medlemmernes penge i Freeport McMo- Ran. Danske PenSam afviser at have aktier i Freeport McMoRan, der foruden ødelæggelse af miljøet sættes i forbindelse med brud på FN’s menneskerettigheder.

MP har investeret for 9 mio. kr. i Freeport McMo- Ran. Investeringen forvaltes af State Street Global Advisors.

(21)

MP’s medlemmer skal være ualmindelig opsøgende og vedholdende, hvis de vil vide, hvor deres penge er investeret. Selv en aktiv indsats på MP’s hjemmeside giver et magert resultat.

Her er ikke et ord om Total, Occidental Petroleum, Chevron eller Monsanto eller om nogle af de over 1.500 andre aktieposter, som magistres pensionspenge er placeret i.

MP’s hjemmeside fortæller om fordeling mellem ejendomme, obligationer og aktier, men er tavs om de konkrete investeringer af pensionskassens mange milliarder af kroner.

“Som forbruger er man dårligt stillet, når man ikke kan se, hvad varen indehol- der. Det gælder også som medlem af en pensionskasse. Man har krav på åbenhed”, mener Søren Ring, direktør i DanWatch.

DanWatch opstod november sidste år på initiativ af Forbrugerrådet, Folkekir- kens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Verdensnaturfonden og Solhvervsfonden.

DanWatch analyserer etiske konsekvenser af danske virksomheders investeringer, ind- køb, handel og produktion i udlandet.

Søren Ring fremhæver, at både private pensionsselskaber og pensionskasser for arbejdsmarkedspensioner bør lægge deres samlede aktiebeholdninger og øvrige investeringer åbent frem.

“Ofte er man som lønmodtager gennem sin overenskomstbestemte arbejdsmar- kedspension tvunget til at være medlem af en bestemt pensionskasse. Man kan ikke vælge en anden pensionskasse. Derfor bør

man have mulighed for at påvirke sin pensionskasses investeringer. Uanset om man er bundet til sin pensionskasse eller har et privat pensionsselskab, bør man have indflydelse på investeringspolitikken. Og det kræver jo, at man kan se, hvor pengene er placeret”, fremhæver Søren Ring.

Åben portefølje for medlemmer Pensionskassens direktør, Niels Erik Eber- hard, afviser, at MP’s investeringer er hem- melige.

“Ethvert medlem af pensionskassen kan henvende sig og få den fulde liste over de virksomheder, som vore forvaltere har valgt at investere i”, siger Eberhard.

Han oplyser, at en håndfuld medlemmer har rekvireret listen efter de seneste ugers omtale i danske medier af forskellige pensionskassers problemer med at leve op til etiske investeringer.

Alligevel vil MP’s liste ikke blive lagt ud på pensionskassens hjemmeside.

“En offentliggørelse af hele vores be- holdning vil give os et meget stort ekstra arbejde. Vi vil få mange opringninger fra ivrige børsmæglere, der mener at have et godt tilbud til os”, siger Niels Erik Eber- hard.

Han oplyser, at MP havde åbne behold- ningslister for et par år siden, men at man opgav det igen på grund af det ekstra arbejde, det medførte.

DM-medlem: Åbenhed skader afkast Bjarne Andresen, der er medlem af DM og næstformand i MP’s bestyrelse, afviser, at

MP’s aktiebeholdning bør lægges offentligt frem på hjemmesiden.

“Beholdningen bliver oplyst til medlemmer, hvis de spørger. Det finder jeg er tilstrækkeligt. Hvor pengene bedst investeres for at sikre de bedste pensioner, er det bestyrelsens ansvar at vurdere”, siger Bjarne Andresen.

Han mener, at åbne porteføljer kan skade pensionskassens afkast.

“Man står dårligere i markedet, hvis det bliver alment kendt, hvilke virksomheder man har større poster i. Hvis man på et tidspunkt ønsker at sælge dem, vil det in- fluere på prisen”, tilføjer Bjarne Andresen.

pensionspenge lever diskret

Medlemmer af Magistrenes Pensionskasse skal selv henvende sig for at få at vide, hvor deres penge bliver investeret. MP’s hjemmeside nævner ingen virksomheder. “Som pensions- indskyder har man krav på åbenhed”, mener Søren Ring fra DanWatch.

MP forventer, at de selskaber, der investeres i gennem aktier eller virksomhedsobligationer, overholder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor selskaberne arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse”.

“

(22)

TOyOTA MOTOR

Toyota Motor er i søgelyset hos FN’s organisation ILO, der rapporterer om flere forsøg fra virksomhedens side på at hindre arbejdernes organisering.

Senest er 227 medarbejdere blevet sagt op på Filippinerne efter et forsøg på at danne frie fagforeninger.

Toyota Motor er sortlistet af den norske pensi- onsfond Kommunal Landspensjonskasse på grund af sit brud på arbejdstageres rettigheder.

MP har investeret for 27 mio. kr. i Toyota Motor.

Investeringen forvaltes af Nordea Far East.

HONEywELL INTERNATIONAL

Honeywell International Incorporated er involveret i udvikling af atomvåben gennem Honeywell Technology Solutions Inc. Virksom- heden tester simulerede prøvesprængninger i White Sands Missile Range i New Mexico, hvor man sammenligner effekten af atomvåben med effekten af konventionelle våben. Ifølge den norske petrole- umsfonds rådgivere for etisk investering er den slags simulerede test et led i udvikling af atomvåben og i vedligehold af en funge- rende atomslagstyrke.

Honeywell International er sortlistet af Statens pensjonsfond – også kaldet den store norske petroleumsfond. Fondens vurdering er baseret på oplysninger fra Forsvarets Forskningsinstitut i Norge, fra det norske udenrigsministerium og fra virksomheden selv.

Danske PenSam har placeret Honeywell International på sin sorte liste på grund virksomhedens engagement i fremstilling af atomvå- ben. Det samme har Kommunal Landspensjonskasse i Norge.

MP har investeret for 20 mio. kr. i Honeywell International. Inve- steringen forvaltes af State Street Global Advisors.

Sådan har vi gjort

Magisterbladet har gennem- gået MP’s liste over 1.543 aktieposter i danske og udenlandske virksomheder.

Dem har vi sammenlignet med tre pensionsselskabers sorte lister over virksomheder, der vurderes at drive deres forretning på et uetisk grundlag.

Første sorte liste kommer fra PenSam.

PenSam administrerer arbejdsmarkedspensioner for over 300.000 danske lønmodtagere i kommuner, regioner og private organisationer. PenSam opdaterer sin negativliste hvert kvartal.

Den seneste omfatter knap

100 virksomheder, der af det britiske screeningselskab Eiris vurderes at bryde med Pen- Sams etiske spilleregler. De gælder menneskerettigheder, internationale konventioner om miljø og arbejdsforhold, producenter eller udviklere af klyngebomber, atomvåben eller delkomponenter, der kun bruges til disse våbentyper.

Screeningen gælder også

“emerging markets”.

Anden sorte liste er fra norske Statens Pensjonsfond – Utland, også kaldet den store norske petroleumsfond.

Her forvalter den norske stat gennem sit finansministerium 1.784 milliarder af norske oliekroner. Statens Pensjonsfond har positive

retningslinjer for, hvordan man bør øve indflydelse på etikken i virksomheder.

Fonden har også en negativ liste over virksomheder, der bryder menneskerettigheder gennem mord, tortur, frihedsberøvelse, tvangsarbejde, børnearbejde eller udøver voldsomme ødelæg- gelser af miljøet, producerer våben eller er alvorligt korrupte.

Tredje sorte liste er også norsk og formuleret af Kom- munal Landspensjonskasse i Norge.

Pensionskassen forvalter omkring 196 milliarder norske pensionskroner for lidt over 430.000 medlemmer. Som det første norske

pensionsselskab begyndte Kommunal Landspensjons- kasse i 2002 at filtrere sine investeringer ud af etiske hensyn. Pensionskassen ekskluderer selskaber, som kan associeres med brud på FN-konventioner samt producenter af tobak og ulovlige våben. Desuden følger man anbefalinger fra det etiske råd under Statens Pensjons- fond.

De eksempler, vi beskriver her på siderne, er et udpluk af en længere liste over sam- menfald mellem MP’s investeringer og virksomheder, der optræder på en eller flere af de tre nævnte sorte lister.

ARCHER DANIELS MIDLAND

Archer Daniels Midland Company er en af verdens største virksomheder, der forarbejder afgrøder.

Virksomheden fremstiller fødevarer, dyrefoder, bio- brændsel og naturlige alternativer til industrielle kemikalier. Den er aktiv i USA, Canada, Europa, Sydamerika, Asien, Fjernøsten og Afrika.

Archer Daniels Midland Company er på PenSams sorte liste for brud på ILO’s standarder vedrørende arbejde. ILO står for International Labour Organi- zation og hører hjemme under FN.

MP har investeret for 7 mio. kr. i Archer Daniels Midland Company. Investeringen forvaltes af State Street Global Advisors.