• Ingen resultater fundet

1:4 19;) :.sI :'2

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "1:4 19;) :.sI :'2 "

Copied!
67
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Beretning fra Statsfrøkontrollen

for det 71. Arbejdsaar

fra l. Juli 1941 til 30. Juni 1942.

Ved Chr. Stahl.

I. Almindelige Meddelelser om Virksomheden.

Der er i Beretningsaaret 1. Juli 1941 til 30. Juni 1942 under- søgt 39725 Prøver, hvilket er det største Antal Prøver, der i noget Aar er behandlet ved Statsfrøkontrollen. Det overstiger Prøveantallet for i Fjor, der med 37019 Prøver hidtil sad inde med Rekorden, med 2706 Prøver.

Som i de nærmest foregaaende Aar val: Efteraarsmaane- dern,e den travleste Tid i Frøkontrollens Laboratorier. Næsten Halvdelen af Aarets Prøver blev modtaget i de fire Maaneder August, September, Oktober og November, og skønt alle Plads- og Arbejdsmuligheder var udnyttet, var det en Tid ikke muligt at behandle Prøverne omgaaende efter Modtagelsen, men meget lang Ventetid var der dog ikke paa noget Tidspunkt Tale om.

En kortere Tid i December og Januar indkom der ikke saa mange Prøver, som man med den fulde Arbejdsstyrke kan be- handle, og ae timelønnede Medhjælpere havde i en Maanedstid midt paa Vinteren kun Arbejde hveranden Dag.

Foraarstravlheden, der er præget af Undersøgelserne af Prøver under den selvvirkende Kontrol, begyndte som sædvan- lig sidst i Januar, og da det ualmindelig sene Foraar og forskel- lige Vanskeligheder sinkede Frøfirmaernes Ekspedition, fort- saUe Travlheden noget længere end sædvanlig, saaledes at der var fuldt Arbejde for alle paa Frøkontrollen til henimod Slut- ningen af Maj.

I den usædvanlig haarde Vinter 1941-42 blev al Hvede og Rødkløver i Statsfrøkontrollens Kontrolmarkerødelagt, saa der i Sommeren 1942 ingen Bedømmelse kunde foretages for disse Arter, men Tilgangen af Vaarsædsprøver til Kontroldyrkning

25

(2)

har været saa stor, at Arbejdet i Kontrolrnarkerne, trods Bort- faldet af Hvede og "Rødkløver, har været større end nogensinde tidligere. Yderligere blev Arbejdet i Kontrolrnarkerne med Korn besværliggjort af Sommerens fugtige Vejrlig, der gav Kornet en frodig Vækst med deraf følgende Lejesæd, og naar hertil saa kommer de stadig tiltagende Trafikvanskeligheder, som ind- skrænker den effektive Arbejdstid i de fjerntliggende Kontrol- marker stærkt, vil det forstaas, at det har krævet en meget stor og kostbar Arbejdsindsats at faa denne Del af Frøkontrol- lens Virksomhed røgtet paa tilfredsstillende Maade.

Endnu mere følelige end for Kontrolmarksarbejdet er Tra- fikvanskelighederne for Udførelsen af Markbesigtigelserne hos Avlerne af kontrolleret Sædekorn, Hørfrø og .Hundegræs.

Disse Inspektionsrejser maa jo i disse Tider foretages ved kombineret Brug af Tog, Rutebil og Cykle, og med den stærkt indskrænkede Toggang undgaas det ikke, at man enten spil- der megen Tid med at vente paa passende Togforbindelse, eller man henvises til at benytte Cyklen over alt for lange Stræknin- ger, hvilket baade er tidsspildende og slider paa de vanskeligt erhvervelige Cykledæk.

Det er dog trods alt lykkedes ogsaa i den nu forløbne Som- mer at gennemføre disse Markeftersyn, der er stærkt stigende af Omfang, især hvad Sædekornskontrollen angaar.

Den Kontrol med Fremavlen af Hørfrø, der har været gen- nemført siden 1935, gik ud paa under Kontrol at opformere Eliter af de nord-irske Sorter Stormont Cirrus og Stormont Gossamer med det Formaal, at en Del af det Frø, der her i Landet avledes efter de modtagne Elitepartier, skulde kunne eksporteres til Nord-Irland under Garanti for Sortsægthed. Dette Formaal for Kontrollen er ikke aktuelt for Tiden, og man har heller ikke siden Foraaret 1939 kunnet faa nye Elitepartier fra Nord-Irland. Kontrollen efter de hidtil gældende Regler er der- for ophørt, men da man fra flere Sider var interesseret i, at Statsfrøkontrollen skulde fortsætte Fremavlskontrollen med Hørfrø med det Formaal at medvirke til at udpege gode Ud- sædspartier, er der udarbejdet nye Regler for denne Kontrol, og efter disse Regler er Kontrollen gennemført i Sommeren 1942.

Kontrollen omfatter for det første en Undersøgelse af de Par- tier, som skal benyttes til Udsæd i den kontrollerede Fremavl, for det andet en Besigtigelse af Fremavlsmarkerne saavel i Blomstringstiden som kort før Høstningen, og for det tredje

(3)

375

Undersøgelse af den færdigbehandlede Avl saavel i Laboratoriet som ved Udsaaning i Kontrolrnarken. De kontrollerede Partier kan, hvis det ønskes, plomberes af Stafsfrøkontrollen og forsynes i saa Fald med en særlig Mærkeseddel, der kendetegner Par- tierne som kontrolleret Sædehør. (Se endvidere S. 410).

Enkeltheder i Reglerne skal iøvrigt ikke omtales her. Inter- esserede kan faa Reglerne tilsendt ved Henvendelse til Slatsfrø- kontrollen.

I Aaret 1941-42 er kun udsendt de sædvanlige aadige Publikationer fra Statsfrøkontrollen nemlig:

1) Aarsberetningen for 1940-41, der udsendtes. som Sær- tryk ved Nytaarstid 1942 og er optaget i Tidsskrift for Plante- Hvl, 46. Bind, Side 569-641.

2) » Vejledning ved Køb af Markfrø« med Gennemsnitstal- lene for Tiaaret 1h 1931-S(}/ø 1941 udsendtes i 1941 som sæd- vanlig den 1. September.

3) Den 6. December 1941 udsendtes til Optagelse i Fag- bladene en Meddelelse: Spireevnen af danskavlet Frø, undersøgt siden 1.Juli 1941.

Vedrørende Undersøgelse af Frøprøver af Hør og Gul Sen- llep udsendtes den 4. Oktober 1941 til Frøfirmaer og andre Ind- sendere af Prøver af disse Arter følgende Meddelelse:

Statsfrøkontrollens Undersøgelser af Frøprøver tager som be- kendt Sigte paa at bestemme Prøvernes Brugbarhed som Sædefrø.

Brudstykker af Frø samt Frø, der er saaledes beskadiget, at det er udelukket, de kan spire, regnes derfor til Affald ved Renhedsbe- stemmelsen.

Skal Frøet anvendes til Oliepresning, er Brudstykker af Frø og beskadigede Frø jo imidlertid af nogenlunde samme Værdi som hele Frø, hvorfor de til dette Formaal bør regnes til rent Frø.

Det er derfor af afgørende Betydning, at Statsfrøkontrollen faar Oplysning om, hvorvidt indsendte Prøver af Hør og Gul Sennep skal undersøges med Henblik paa Anvendelse til Udsæd eller Oliepres- ning.

Anføres intet herom ved Prøvens Indsendelse, maa vi gaa ud fra, at den ønskes undersøgt efter vore almindelige Regler altsaa som Sædefrø. Ønskes Prøvens Renhed bestemt med Henblik paa Olie- presning, maa det meddeles os ved Indsendelsen.

Renhedsundersøgelsen i sidstnævnte Øjemed kræver i Reglen noget mindre Arbejde end Undersøgelsen som Sædefrø og kan der- for udføres noget billigere end denne nemlig for 2.25 Kr. for en Garantianalyse og 1.25 Kr. for en Vejledningsanalyse for hegge de nævnte Arter

+

det gældende Tillæg paa 10 pCt. For meget urene

(4)

eller af anden Grund vanskelige Prøver kan der dog hertil komme et skØnsmæssigt Tillæg for »sen Analyse«.

For Renhedsbestemmelse af Hørfrø til Udsæd beregnes for Ti- den samme Takst som nævnt foran. Da Erfaringen viser, at denne Takst er for lav i Forhold til det Arbejde, der er forbundet med en saadan Undersøgelse, vil det blive foreslaaet Frøkontrolkommissio- nen fra 1. Juli 1942 at henføre denne Frøart til en anden Takst- gruppe.

I Tilslutning til sidste Stykke i forannævnte Meddelelse ud- sendtes den 27. Juni 1942 følgende Meddelelse:

Under Henvisning til vedlagte trykte Bilag: »Takster for Frø- undersøgelser m. in. ved Statsfrøkontrollen«, til hvilke Takster der for Tiden beregnes et Tillæg paa 10 pCt., skal man angaaende Taks- terne for Undersøgelse af Hør- og Hampefrø anføre følgende:

Hidtil har Undersøgelser af disse Frøarter i alle Tilfælde været beregnet til samme Takst som »Korn og Bælgsæd«. Dette vil ogsaa fremtidig ske, hvor det drejer sig om R e n h e d s u n d e r s ø g e l s e m e d H e n b I i k p a a F r ø e t s A n ven d e I s e t i l O l i e p r e s- n i n g, men hvor der er Tale om R e n h e d s li n d e r s ø g e l s e med Henblik paa Frøets Anvendelse til Udsæd og om Spiringsundersøgelser, vil Taksten fra 1. Juli 1942 blive be- regnet som for »Kaalroe, Kaal og andre Korsblomstrede«.

Ogsaa i det forløbne Aar har Statsfrøkontrollen kunnet glæde sig ved en Række Besøg af Enkeltpersoner og Selskaber.

Som sædvanlig har forskellige Hold af Studerende ved Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole ligesom flere Landbrugs- skolers og andre Skolers Elever besøgt Frøkontrollen. Den 20.

Marts var planlagt Besøg af Planteavlsforeningen i Frederiks- borg Amt, men skønt det paa det valgte Tidspunkt normalt skulde være Foraar, medførte en fOlTygende Snestorm, at kun enkelte havde kunnet gennemføre Rejsoo til København. For- eningens Besøg blev derfor gentaget den 17. April, ved hvilken Lejlighed Besøget havde vundet stor Tilslutning.

Trods de raadende Krigsforhold har nogle Frøkontrolanstal- ter og andre Institutioner i Udlandet kunnet sende Statsfrøkon- trollen forskellige Beretninger og Særtryk, for hvilke Frøkontrol- len herved udtaler sin bedste Tak. Ligeledes takker vi inden- landske Institutioner og Forfattere, som har glædet Statsfrø- kontrollen med deres Publikationer.

(5)

377

II. Frøkontrolkommissionen og Personalet ved Statsfrøkontrollen.

a. Kommissionen.

Direktør Jacob Edsberg, der har været Medlem af Frøkon- trolkommissionen siden 17. Juni 1932, har paa Grund af Syg·

dom ønsket at fratræde denne Stilling og er af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri under 26. Maj 1942 fritaget for Hvervet.

I Direktør Jacob Edsbergs Sted har Ministeriet ved Skrivelse af .13. Juni 1942 beskikket Grosserer E. Lisborg, Slagelse, til Medlem af Frøkontrolkommissionen, og denne bestaar derefter af følgende Medlemmer:

Direktør J. Gjelstrup.

Grosserer E. Lisborg.

Proprietær V. Lorentzen.

Forstander J. C. Lunden.

Konsulent H. P. lVfaJ·tekilde.

Professor, Dr. A. Mentz, Formand.

Professor Axel Pedersen, Næstformand.

Godsejer V. Selchau-Hansen.

Grosserer Vilh. P. Schrøder.

Direktør Chr. StalIl er Kommissionens Sekretær. Formanden og Næstformanden udgør i Forbindelse med SekretærelJl Kom- missionens Forretningsudvalg.

b. Personalet.

Fru Anne Hoppe er fra 1. December 1941 ansat som Under- assistent, i hvilken Stilling hun siden 1. August 1940 havde været ansat som Aspirant.

Som nye Medhjælpere er i Beretningsaaret antaget Frøk- nerne Inge Christensen, Kirsten Agusted, Ebba Christensen, Fru Helga Løvskov, Frøknerne Karen Vibeke Nezzmann, Annelise Blomquist, Else Knudsen, Lizzie Hermann og Vibeke Andresen.

Følgende timelønnede Medhjælpere er i Aarets Løb fra- traadt: Frøknerne Inger Louise Blgtmann, Kirsten Beck, Klara Petersen, Annelise Sillesen, Salome Ulrich og Karen Vibeke Neumann.

Som Medhjælpere ved Prøveudtagning i København og Ar- bejdet i Kontrolrnarkerne har Landbrugskandidat S. B. jl1adsen og Havebrugskandidat E. Hellmers været beskæftiget i kortere eller længere Tid.

(6)

Foruden Personalet i København beskæftiger Statsfrøkon- trollen Prøveudtagere i en Række Byer i Landets forskellige

Egne (se Side 416), og ved Kontrollen med Fremavlen af Sæde- korn, Hør og Hundegræs har foruden Personalet i København Statsfrøkontrollens Prøveudtager i Odense, Forpagter K. Jes- persen, været beskæftiget.

IlI. De undersøgte Prøver og deres Fordeling.

Af de i Aarets Løb undersøgte 39725 Prøve!' er 757 under- søgt for Statsfrøkontrollens Regning.

Med Hensyn til Tidspunktet for Prøvernes Modtagelse an- føres følgende Oversigt:

Juli ... 265 Prøver Januar .... •• +. 3306 Prøver

August ... 4079 Februar ... 3659

September ... 4934 Marts ... 4590

Oktober .... , '" 5245 April ... 3152

November 4703 Maj ... 968

December o • • • • • 3619 Juni ... 448

Samtlige 39725 undersøgte Prøver fordeler sig saaledes, som det fremgaar af nedenstaaende Opstillinger.

A. Landbrugsplanter.

a. Kornarter.

1101 Prøver Havre, Avena sativa.

1185 2-rd. Byg, Hordeum distichum.

4 6-rd. Byg, Hordeum polystichum.

365 Rug, Secale «!ereale.

365 Hvede. Triticum vu/gare.

31 Majs, Zea Mays.

26 Blandsæd.

3077 Prøver.

b. Andre Græsser.

1133 Prøver Timothe, Phleum praiense.

2993 Alm. Rajgræs, Lolium perenne.

1562 Hal. Rajgræs, Lolium mUltiflorum.

169 Rajgræs, Lolillm sp.

1614 Eng-Svingel, Festuca pratellsis (e/alior).

176 Rød Svingel, Fesluca rubra.

32 Stivbladet Svingel, Festuca duriuscula.

2 Svingel, Fesluca sp.

211 Ager-H~ire, Bromas arvensis.

38 Dl'aphavre, Arrhellatherum e/atias.

- - -

Overføres: 7930 Prøver. .

(7)

379 Overført: 7930 Prøver.

1057 Hundegræs, Dac/ylis glomerata.

51 Eng-Rævehale, A/opecurus pralensis.

28 Fioringræs, Agrostis st%nifera.

567 Alm. Rapgræs, Poa trivialis.

147 Eng-Rapgræs, Poa praiensis.

23 Stortoppet Rapgræs, Poa palustris.

3 Lund·Rapgræs, Poa nemoralis.

14 Kamgræs, Cynosurus cristatus.

- - - - 9820 Prøver.

c. Ærteblomstrede.

5314 Prøver Rødkløver, Trifolium pratense.

2675 Hvidkløver, Trifolium repens.

345 Alsikekløver, Trifolium hybridum.

1 Blodkløver, Trifolium incarnatum.

1 Stenkløver, Melilotus sp.

832 Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina.

660 Lucerne, Medicago sativa.

26 Gul Rundbælg, Antllyllis vulneraria.

155 Alm. Kællingetand, Lotus corn/culalus.

56 Serradella, OrnitllOpus sativus.

1195 Markært, Pisum arven se.

36 Hestebønne, Vicia faba.

S Sojabønne, Soja h/spida.

139 Fodervikke, l'icia sativa.

2 Uldhaal'et Vikke, Vicia vil/osa.

123 Vikke, Vicia sp.

649 Gul Lupin, Lllp/nus lutelIS.

4 Blaa Lupin, Lupin/IS anguslifolius.

6 Hvid Lupin, Lllpimls alba.

163 Lupin, Lupimls sp.

12390 Prøver.

d. Rodfrugtarter.

1354 Prøver Runkelroe, Beta vulgaris.

1563 Fodersukkerroe, Beia vulgaris.

837 Sukkerroe, Beia vlllgaris saccllarifera.

1155 Gnierod, Daucus carola.

277 Tnrnips, Brassica camp. var. rapifera.

975 Kaalroe, Brassica napus var. napobrassica.

~-6c-l'--6:-Cl----=pc-r-ø-ve-r-.

e. Andre Plantearter.

3 Prøver Raps. Brass/ca napus.

1 Rybs, Brass/ca rapa.

35 Alm. Boghvede, Fagopyrum sagiitafum.

20 Spergel, Spergu/a sp.

1756 Gnl Sennep, Sinapis alba.

Overføres: 1815 Prøver.

(8)

Overført: 1815 Prøver.

24 3 29 2244 130 11 7 38 2

Brun Sennep, Brassica nigra.

Solsikke, Helianthus annuus.

Cikorie, Ciclwrium intybus.

Hør, Linum usitatissimllm.

Hamp, Cannabis saiiva.

Kommen, Carum carvi.

Opiat- Valmue, Papaver somniferllm.

Tobak, Nicotiana tabacum.

PerilJa, PeriIla sp.

- - - - 4303 Pmver.

f. Blandinger.

576 Prøver.

B. Havebrngsplante~

3258 Prøver. (Se Side 385 nærmel'e om Fordelingen af disse Prøver inden for forskellige Arter).

C. Skovbrugsplanter.

78 Prøver.

D. Vildtvoksende Planter.

49 Prøver.

E. Prøver til botanisk Analyse.

13 Prøver.

Den samlede Fremgang i Prøveantallet er som allerede nævnt 2706, men der er Lnden for de enkelte Grupper og Arter ret store Forskydninger i Forhold til Prøveantallet i Fjor.

Af Korn er der undersøgt 1146 Prøver flere end Aaret før, da . Antallet i denne Gruppe iøvrigt var meget lille. Fremgangen fordeler sig paa alle Kornarter.

Antallet af Græsfrøprøver er som Helhed ikke meget for- skelligt fra i Fjor, nemlig 9820 i Aar og 9652 i Fjor, lUen der er en Tilbagegang paa ca. 300 for Hundegræs, ca. 250 for Alm.

Hapgræs og ca. 100 for Eng-Svingel, medens Ital. Rajgræs er gaaet frem lUed ca. 400 og Timothe med ca, 200 Prøver.

Af Ærteblomstrede er der i Aar undersøgt 987 Prøver færre end i 1940-41, men inden for Gruppen er der en Fremgang paa ca. 600 Prøver for Ærter og over 400 for Lucerne, hvilket for en Del maa tilskrives den begyndende danske Avl af denne Frøart. Fremgang er der ogsaa for Vikker og Lupiner, henholds- vis godt 100 og godt 200 Prøver. Dorimod er der inden for denne Gruppe stor Tilbagegang i Antallet af Kløverprøver. Af Rød-

(9)

- - - -~-- ~-~----~

381

kløver undersøgtes ca. 1400 og af Hvidkløver ca. 500 færre end Aaret før, af Alsikekløver ca. 150 og af Hl.-Sneglebælg ca. 300 færre.

For Rodfrugtfrø er Prøveantallet 822 Prøver større end i Fjor; det skyldes især Gulerodsfrø, hvoraf der er undersøgt ca.

450 flere, men ogsaa Fodersukkerroer og Kaalroer viser en Fremgang paa ca. 200 Prøver for hver af Arterne.

Gruppen »Andre Plantearter{( viser en Fremgang i Prøve- antallet paa 1475. Det skyldes især Hør, der er steget med over 1000 Prøver, og Gul Sennep, fol' hvilken Art Fremgangen Cl' ca.

250. Relativt størst Fremgang er der for Hamp, hvoraf der i Fjor kun blev undersøgt 16 Prøver, medens der i Aar er under- søgt 130.

Med de i Aarets Løb indkomne Prøver blev der foretaget følgende Analyser:

6123 fuldstændige Analyser til GarantibTUg.

14997

948 Renhedsbestemmelser 2607

2437 Spil'ingsbestemmelser 6754

_ _ ~859 andre Ur:,dersøgelser.

I alt 39725 Prøver.

» Vejledning.

til Garantibrug.

» Vejledning.

til Garantibrug.

> Vejledning.

I alt er der udført følgende Antal E n k e l t u n d e r s ø g e I- ser:

31616 Renhedsbestemmelser 30396 Spirings bestemmelser

4164 Kornvægtsbestemmelser 3589 Vandindholdsbestemmelser

88{j4 Bestemmelser af Indhold af fremmed Frø eller Ukrudt 25 Silkebestemmelser

407 Bestemmelser af Indhold af Skræppe 11 Avlsstedsbestemmelser

23 Bestemmelser af Antal Spirer pr. 100 Hoveder 1453 Sortsbestemmelser

6957 Udsaaninger i Statsfrøkontrollens Kontrolmarker 366 Udsaaninger i Statsfrøkontrollens Forsøgshave 195 Undersøgelser ved Udsaaning i Vækstlaboratoriet 1158 mikroskopiske Undersøgelser

1423 Bestemmelser af Artsægthed 1631 andre Undersøgelser I alt 92278 Enkeltbestemmelser.

(10)

I denne Opgørelse er hver Garantianalyse for Renheds- og Sortsbestemmelse regnet for 2 Enkeltundersøgelser, fordi der ved Garantiundersøgelse behandles 2 Portioner af den for vedkom- mende Art fastlagte Størrelse.

Svarende til Stigningen i Prøveantallet er Antallet af En- keltbestemmelser godt 5000 større end i 1940-41.

IV. Gennemsnitstallene for Mark- og Havefrø.

I Tabellerne 1 og 2 er anført Statsfrøkonlrollens Gennem- snitstal for de vigtigste Arter af Markfrø samt for Korn. Tabel l indeholder Gennemsnitstallene for Tiaaret 1932-42 og Tabel 2 Tallene for det sidst forløbne Aar: 1. Juli 1941 til 30. Juni 1942.

I denne sidste Tabel har man medtaget en Del Arter af Grøn- foderplanter og Handelsplan.ter, for hvilke der ikke foreligger Gennemsnitstal for en længere Aarrække, hvorfor de ikke har kunnet tages med i Tabel 1. I Tabel 3 findes Gennemsnitstal for Spireevnen af en Række Havefrøarter saavel for Tiaaret 1932

·--42 som for Aaret 1941-42.

Naar disse Gennemsnitstal skal kunne tjene som Norm for, hvilke Krav til Kvaliteten der med Rimelighed kan stilles for Frø af de forskellige Arter, maa Beregningen af Gennemsnitstal- lene naturligvis kun bygge paa Prøver af færdigrenset Frø.

Grundlaget for Beregningen af Gennemsnitstallene for Mark- frø er derfor først og fremmest alle de Prøver, der udtages af Leveringerne under den selvvirkende Kontrol (se Afsnit VI); dog medtages i Beregningen ogsaa Prøver af andre Leveringer til Forbrugere.

For Kornarterne stiller Sagen sig noget anderledes. Af Korn vil der normalt til Frøkontrollen kun blive indsendt Prøver af rensede Varer, og man medtager derfor ved Beregningen af Gennemsnitstallene alle Resultater med følgende Undtagelser:

1) For Renheden<; Vedkommende udskyder man ved Beregnin- gen saadanne Prøver, hvis Renhed tydeligt viser, at de er udtaget af Fodersæd. 2) For Spireevne udskyder man de laveste Resul- tater, idet man herved følger den Regel at udskyde Prøver, hvis Spireevne er lige saa langt under Gennemsnittet, som dette er under 100. Der udskydes dog i intet Tilfælde over 10 pet. af samtlige Resultater.

Tallene i Tabel l er, som Overskriften angiver, i de fleste Tilfælde Gennemsnit for en Periode paa 10 Aar; men der er

(11)

383 Tabel 1.

Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal 1/7 1932-3°/6 1942.

Renheds- bestemmelser Frøart

Spirings- bestemmelser

Rødkløver, tidlig, dan~k ..

do. tidlig udenlansk ....

do. halvsild. ogsild.,dansk

:woo

1323 2986 I

1921 1

I',

1:4 19;) :.sI :'2

- 97.5 1.81 0.2

6 I 7', 8 I 9

0.41 73.4 '179.4+ 8.6 8l.7 0.50 76.9 82.6+ 5.7 83.3 0.33 79.8 83.6+ 6.7! 85.0 0.51 72.578.5+]3.8 80.6 0.48 50.0!71.9+:n.5 76.9 0.37 71.3 75.3+13.0 76.8 0.30 70.3 76.0+10.3 75.7 0.24 65.881.2+ 7.7 82.8 0.29 66.8 73.2+14.9 79.0 0.26 67.5 76.6+15.6 83.1 0.49 69.2 76.5+ 8.0 74.7 0.54 56.6 74.5+ 7.6 75.3 Hvidkløver, dansk ... .

do. Vild eng!., dansk A vi.

Alsikekløver, dansk ... . do. svensk ... . Humle-Sneglebælg ... . Lucerne, europæisk ... . do. arner. og kanad. (Grimm) Gul Rundbælg ... . Alm. Kællingetand ... . Timothe, dansk ... . do. svensk ... . Alm. Rajgræs, E. F.

79 ... .

do. andl'e danske St. .. . Ital. Raj græs ... . Eng-Svingel ... " ,.

Rød Svingel ... , .... . Stivbladet Svingel ... . Ager-Hejre. " ... . Draphavre ... . Hundegræs ... . Eng-Rævehale ... . Fioringræs ... . Alm. Rapgræs ... . Eng-Rapgræs ... . Stortoppet Rapgræs ... . Kamgræs ... , ... .

1.76 O.7U

430 - 572 289 1204 990 228 539 674 1501 2B4 12:17 1651 15no

0.696 1.82

2.39

0.42~

0,481

} 1.93 2.26

1316 I 1.99

66 - 75 853 462 1335 1.14

!~~

687 II

~:~::

0.259

1\7 1-

78

1-

Runkelroe, Barres St... 2884, '119.9 do. Fodersukkerroe .... 2113 18.2 Sukkerroe ... 1244 17.0 Gulerod ... ,10.l2 I 1.03 Turnips ... I 1301 2.01

97.7 97.0 97.3 96.4 95.3

1

H8.9 97.9 98.5 94.4 97.8

,

98.5[

117 .0

96.11 9(i.9 98.5 96.5 92.1 90.6 97.3 90.3 90.7 62.8 94.1 91.8 85.9 93.2 98.4

,

99.0 '

!18.9 98.9 94.7 98.3 98.8

1. 7 0.3 1.9 0.6 1.5 0.7 1.5 l.7 1.7 2.7 0.8 0.1 1.2 0.6 0.8 o.~

3.9 0.7

1.2 1.0

~::

I'

~:~ ~::! ~~::

3.~ 0.4 0.]3 94-.0

2.6 0.4 0.07 95A

1.3 0.1 (LOa 91\ 9

2.7 0.6 0.17 91.2 6.4 1.4 O.H 85.6 8.8 O S 0.31 73.2

1 '

2.4 0.2 0.15 92.9 9.1 0.4 O.Hi 83.5 8.7 0.5 0.07 86.5' 34.s 1.8 0.64 60.6

5.0 0.4 0.53 89.9 7.6 0.1 0.51 86.]

13.7 0.1 0.27 n.8

6.1 0.3 043 90.5

.°.3

1

~:~ll ~:::

1.1 85.3 1.1 j86.0 5.0 0.1 0.24 60.6

! 1.7 83.5 1.2 85.0 Kaalroe ... '11 35611 2.84

Havre. . . .. 53623) - !l9.5 0.5 95.3 2rd. Byg ... '11490(3) 99.~ 0.7 98.0

92.9 93.7 96.1

!Hl.7 97.0 94.6 92.1 85.6 94,4 86.8 94.6 71.7 93.1 89.9 83.s 94.5 86.8 86.2 88.5 89.5 69.2 92.2 92.0 96.7 98.5 97.7 97.6 98.R

91.5 90.9 92.4 93.7 95.5 91.3 84.8 77.6 91.9 78.4 8:>.8 45.0 87.6 82.5

7~ o 88.1 85.4 8.1.3 87.5 88.5 65.'

I 90.

90.

96.2 97.8 97.0 95.3 98.2 6rd. Byg ... " ...

'1

1

31") 99.3 0.7 97.3 Rug ... 10488)

'197.61'

2.4 96.9

Hvede ... :13513) 199.4 0.6 I 95.31

.~~~~==~~==~~========

I) Hvor der i denne Rubrik er to Tal, er det sidste 'haarde Korn< .

• ) Ved denne Beregning er for Rødkløver og Lucerne Halvdelen og for alle andre Al"ter af Græsmarksbælgplanter en Tredjedel af de haarde Korn medregnet til Spireevnen.

8) Ikke alle Prøver undersøgte for Renhed.

(12)

384 Tabel 2.

Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal 1/7 1941 =3% 1942.

Frøart

2 1.94

~..:_~=--=====

l

Renheds- I Spirings- bestemmelser bestemmelser

, 1'1:l'1

I I CJ

E /SI I ;:;--

, IS> .!:: ~ '1:l ~ IS>

IS> I E.... 'il.~ '" ~ ..

I ~ ""d I ~ 1; ~ ~~ ~ ~ ~

\

'd§dgld~ld~ld~ dl~2

~~~--"""Q.::::::c.. __ Q.,...c:: ~~ct:~

....

'"

's.

...

<Il

...

t5~

"'

...

\ 9;.6

6 7 1 8 I 9

Rødkløver (Trifolium pralense), tidlig, dansk

l

do. tidlig, udenlandsk ... . 23\

II

107 -- 197.5

1

97.8 4 5 1.8 0.2 1.6 0,3 1.6 0.2 2.2 0.5 1.9 0.7 1.9 0.9 0.8 Li 0.6 0.2 1.7 1.2 1.11.4 2.3 0.5 0.8 1.1

: 0.38 67.4173,7+10.1176.9 '0.62 81.0 [86.9+ 4.7,87.0 0.36174.2 80.0+ 9.5' 82.9 0.45 74.7 80.4+12.6i82.0 0.4~ 52.8 70.5+21.4175.3 0.39 69.0 72.5+12.5174.2 0.45 45.8 62.8+ 8.7 64.0 0.23 69.0 81.7+ 7.8 i 83.5 0.57 72.1' 76.5+ 11.5[ 79.4 0.40! 39.6 56.4+21.0 65.0 0.27 57.0 62.3+16.2 65.6 0.99! 55.7 70.3+12.1 72.2 do. halvsildig og sildig, dansk ... \

Hvidkløver (Trirolium repens) , dansk ... . 303 239

1.78 0.704 96.9 do. Vild engelsk, dansI, Avl. ... .

Alsikekløver (TriroUum hybridum), dansk ..

do. udenlandsk ... . 81 57 8 168 116 9

- - 1

97.0 0.745 96.8

- 97.4

Hl.-Sneglebælg (Medicago lupulina) ... . Lucerne (ilfedicago sativa), europæisk ... . do. dansk ... . Gul Rundbælg (AnihylZis vulneraria) ... . Alm. Kællingetand (Lotus corniculatus) .... . Timothe (Phleum pratense), dansk ... ! Alm. Rajgræs (Lolium perenne), E F 79 ... .

do. , andre danske Stammer ... .

!tal. Rajgræs (Lo/ium multiflomm) ... . Eng-Svingel (Festuca pratensis [elatior}J , ..

Rød Svingel (Fes/uca rubra) ... . Stivbl. Svingel (Festuca duriuscula) ... . Ager-Hejre (Bromus arvensis) ... . Draphavre (Arrhenatherum elatiu.~) ... . Hundegræs (Daclylis glomerata) ... . Eng-Rævehale (Alopecurus pra/ensis) ... . Fioringræs (Agrosiis stolonifera) .... ... . Alm. Rapgræs (Poa irivialis) ... . Eng-Rapgræs (Poa pratensis) ... . Stortoppet Rapgræs (Poa palustris) . ... . Kamgræs (CynoSllTlIS cristatus) ... '

4 64 173 184 197 176 156 18 4 65 17 171 18 9 59 18

1.74

~ li =

Runkelroe (Beta vu/garis) , Barres St... 290 !r 21.5 do. Fodersukkerroe . . . .. 446 18.8 Sukkerroe (Beta vulgaris saccharifera) . . . 167 i 17.5 Gulerod (Daucus carola) . . . .. 124 I' - -

Turnips (Brassica camp. var. rapifera) . . . .. 91 i - -

Kaalroe (Brassica napus var. napobrassica) . '11323 ' 3.07 Havre (Avena sativa) ~ ... ,... 9038) -

2rd. Byg (Hordeum dzshchum) ... 9003) I -

99.0 96.5 97.1 96.9 97.1 98.2 1.2[

95,4 4.1 96.6 3.01 98.2 1.6:

96.61 3.0 ,91.9' 7.0 184.713.9 i 95.9 3.2 86.6 '12.51 90.7 8 .•

0.3 0.35 i 88.1 0.3 O.lsi 94.8 0.3 0.071196.7 0.1 0.071' 96.8 0.3 0.11 92.1 1.0 0.14,87.9 1.2 0.16 76.3 0.7 0.20 193.8 0.7 0.24 78.6 0.7 0.09 87.2 2.7 0.68 59:8 - 0,21 93.9 65.6 31.0'\

96.5 3.3 91.t 8.4 - 88.4 11.4 -- 91.6 7.8 98.5 0.3

0.45 89.6 0.17 71.7 0.1 0.45 87.8 0.4 0.79 45.5 99.0

98.8 98.71 ,94.6!

198.5

i 98.7 199 .6

82.3

' - . , , - '

I 1.0 I

1

1.2 83.3

1.3 1 182 .9 4.9 0.1 0.48 1,59.2

1

1.5 83.6

1.3 1 83.2 I 0.4 l' 95.1 0.6 197.3 Rug (Secale cereale) ... 301') I

Hvede (Triticum vulgare) ... 231 "J 1

99,4

1

9(;·0!

99.1

4 .0 I,,~ I" 1.3 1 0.9 ,96.3 I

, [

') Hvor der i denne Rubrik el' to Tal, er det sidste .haarde Korn«.

90.3 96.1 97.3 97.5 94.2 95.1 88.8 94.9 83.6 95.5 73.7 94.9 92.2 84.3 91.1 67.5 88.1 87.6 87.2 72.2 91.5 89.6 96.0 97.7 97.9 98.8

2) Ved denne Beregning er for Rødkløver og Lucerne Halvdelen og for alle andre Arter af Græsmarksbælgplanter en Tredjedel af de haarde Korn medregnet til Spireevnen.

3) Ikke alle Prøver undersøgte for Renhed.

88.7 91.7 94.0 95.7 91.0 87.4 75.2

19

72.4 86.6 48.3

\11.6 04.U

uU,<l

87.2 86.5 86.1 6S.3 90.1 88.4 95.6 97.1 ,94.0 97.9

(13)

385 Tabel 2 (fortsat).

Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal 1/7 1941-3

°/

61942.

1 2 li,

~

~

'l

~

bestemmelser Renheds-

'" I o --,_.. "C

:1 Spirings- I . bestemmelser Frøart ,i~ il I O I o I I ~ SISI ~~.- ;;'"" ~

I ,.-.t ~ I ~ ~ ~._ . ~ ~ ~ .:::

::: i ~

a

ci: I ~ ~

b

~ ~§ ~ ~ ~ ~

7;

~ I 'tc~ 1....;~...,ir;:;E ~ E....:~ .;.~~ ~

...

";:: p æ" lU::; U 1::: U :;I U ~ U '" U 0., ... (;) U ~ ';;::0:: >.~ 0., .... 0,,~1 o,,~, 0.,:::>,0.,"= 0,,(J) "',... 0.,,...

========i''--==·1l===#=~~2 #=1 3===f1~~·1 7 1 8 II 9

Markært (Pisum arvense) . . . 1;~ II - 97.8 12.2 I : 84.2 86.8+0.21185.1 Serradella (Orniihopus saiivus) ... 23 97.5 0.9. 0.1 11.50 I' 35.4 58.7+0.6 .57.8

- ; - . - - . . - - I

Hestebønne (Yicia (aba) . . . 11 _ : 97.1 12.9

I

1167.5 85.1+ 1.5 ~ 84.1 FodervikkeJVicia sativa) ... 93 _ 97.1

1

~~181.8 86.9+0.2'/84.6 Gul Lupin (Lupinns l!llws) ... . 86 -- 99.0 i 11.0 I 68.0 70.1+0.1 .. 69.5 Alm. Boghvede (F'agopymm sagittatum) .. 12 - 97.7 0.6 - 1.70 191.5 92.6 90.5 Spergel (Sperg!lla sp.) ... . . . . . . . 7 - '99.1 0.6 - 0.25 (;3.9 75.3 74.6 Gul Sennep (Sinapis alba). ... 69 - , 98.6

1

1.2 I - 0.16 88.9 90.5 89.2 Oliehør (Linum usitatis~imum) ... '1 6 I - 11 99.4 0.6 - 0.03 89.2 91.0 90.5 Spindhør (Linum usilatissimllm}... 9 'I - 99.3 0.7 : - 0.01.,83.3 87.0 86.4

~Iamp (Cannabis sativa)... ... 5 -- 99~O 1.0 1_ ~ 0.011168.6 7~.8 71.~

l) Hvor der i denne Rubrik er to Tal, er det sidste .haarde Korn.«.

Tabel 3.

StatsfrøkontroUens Gennemsnitstal for Havefrøprøver .

.. _~-~=====~

'r'"O,m,,;it,t,ll;O, '0' .-

Gennemsnitstallene fOl' '17 1941-"°;' 1942 '(, 1932-3°/6 1942

_.~----;---

~ ;...,

Frøart <Il .,

t--o

~"'C

'" '"

- :>

'" <Il -c :>

~ ~

c ,... .~ " ~ .~ <Il C ~ ~

::lp.. 0.,"= Q..~ :> ::le:...

';2 C ~I: ~~~ U ~ !

u·c.

.,... "

"

<f.l~ u~ .:;; I

I

I

d's, '"

<Il ~v

...

c~

-

~ '" o..=l o, V' 0,..= o., (J) ~)?

1 2 3 4

1-

5 6

Løg (AIlium cepa) ... , ... , ... 38 50.9 63.3 64.6 74.7 308 Porre (A IIi u m porrum) ... , .. 30 50.5 70.9 56.2 74.0 365 Rødbede (Beta vuIgaris rubra} ... , ... 41 69.6 '74.9' ) 72.6 77.02) i 501 Spinat (Spinacia oleracea) ... 315 85.0 8(,:; 67.3 85.8 I 2242

Hvidkaal (Brassica oleracea capifaia alba) ... 104 75.4 77.8 74.6 84.3 i 2994

Rødkaal (Brassica oleracea capitaia rubra) ... 41 77.3 79.2 76.3 85.4 551 Spidskaal (Brassica oleracea capitala elliplica) 11 76.8 78.1 74.8 84.2 238 Savoykaal (Brassica oleracea capitata sabauda) 11 78.3 81.0 77.9 85.6 167 Rosenkaal (Brassica oleracea capitala gem m ifera) 14 83.] 84.2 76.6 85.5 164 Grønkaal (Brassica oleracea acepha/aJ ... 36 67.9 69.9 73.3 81.8 246 Blomkaal (Brassica oleTacea botrytis) ... i 300 75.2 76.9 76.7 82.:: 2830 Radis (Raphanus sativ!ls radicula) ...

'I

54 68.3 79.3 73.0 80.9 704

Haveært (Pisum salivum)

...

54 81.4 83.8 86.5 88.7 659 Bønne (PIlaseolus vu/garis) ...

I:

97 69.6 72.7 77.6 81.3 543

Agurk (Cucumis salivus) ... , ... 37 82.2 85.2 85.7 88.7 406 Persille (Petroselinum sativllm) ... II 24 29.0 41.9 51.6 63.0 341

Sellel·j (Apium graveolens) ... '.' ...

II

34 65.4 72.2 1\

61.2 72.1 183

Tomat (Lycopersicum esculentum) ... 10 64.2 88.4 74.9 93.4 104 Salat (Lachzea sativa) ... 25 82.0 84.7 83.0 85.2 202

Il Gennemsnitsvægten af 1000 Frøhoveder

=

13.5 g.

2) Gennemsnitsvægten af 1000 Frøhoveder

=

11.9 g.

(14)

dog en Del Undtagelser herfra, saaledes at Tallene i visse Til- fælde gælder en kortere Aarrække.

For Frø af Runikelroer, Fodersukkerroer og Sukkerroer er Kornvægten, der i begge Tabeller er anført i Rubrik 2, beregnet paa Grundlag af de samme Prøver, som er benyttet ved de øvrige Beregninger, idet der, naar Spireevnen for disse Frøarter skal undersøges, altid tillige foretages Kornvægtsbestemmelse.

For alle andre Frøarier bestemmes Kornvægten kun, naar det forlanges, og dette sker i de senere Aar kun sjældent, hvorfor Gennemsnitstallene for Kornvægt, naar Bedearterne undtages, hviler paa et ret svagt Grundlag; navnlig gælder dette Gennem- snitstallene for Aaret, som er anført i' Tabel 2.

»Spirehastigheden« udtrykkes ved det Procentantal Frø, der er spirede i omtrent 113 af den hele Spiretid. Hvor der i Ru- brikken for Spireevne er anført to Tal, er det sidste »haarde Korn«.

Tallet for rent spiret Frø, som er anført i sidste Rubrik af begge Tabeller, fremkommer ved at multiplicere Renhed med Spireevne og dividere med 100. Ved denne Beregning medreg- nes for Lucerne og Rødkløver Halvdelen: og for alle andre Arter af Græsmarksbælgplanter en Tredjedel af de haarde Korn som spirede.

Naar man i Forbindelse med Statsfrøkontrollens Erstat- ningsregler benytter Udtrykket »normal Spireevne« eller lignende, furstaas herved indtil 31. August 1942 de i Tabel 1 anførte Gennemsnitstal, hvad enten de er beregnede for hele Tiaars- perioden eller for kortere Aaremaal. Ved Udtrykket »Aarets normale Spireevne« forstaas Gennemsnitstallene for det paagæl- dende Beretn:ingsaar.

En Sammenligning mellem Tallene i Tabellerne 1 og 2 viser, at der for de fleste Arter ikke er væsentlig Forskel mel- lem Aarets og Tiaarets GennemsnitstaL

I Tabel 3, Side 385, er for en Række Havefrøarter anført Gennemsnitstal for Aaret 1h 1941-3% 1942 og for Tiaaret

1;' 1932-30/6 1942.

Ved Beregning af GCIlillemsnitsspireevnen for Havefrø ude- lades for hver Art de laveste Resultater. Ved Afgørelsen af, om et Resultat skal indgaa i Gennemsnitsberegningen, følges den Regel at udelade alle Resultater, der ligger mindst lige saa meget under Gennemsnitstallet for den paagældende Art, som dette ligger under 100; dog maa der i Almindelighed ikke udgaa

(15)

387

over 10 pCt. af det samlede Antal Resultater for Arten. Helt kan Reglen imidlertid ikke følges; i visse Tilfælde maa den suppleres med et Skøn under Hensyn til samtlige foreliggende Omstændigheder.

Da det er et meget lille Antal Prøver af Havefrø, som un- dersøges for Renhed, er der ikke tilstrækkeligt Grundlag til Beregning af Gennemsnitstal herfor.

Ogsaa en Del af Tallene for Spireevne hviler, som det ses af Tabellens første Rubrik, paa saa svagt et Grundlag, at de som Udtryk for Artens normale Spireevne maa tages med et vist Forbehold.

v.

Angreb af Skadedyr og Mikroorganismer.

Ved Prøvernes Undersøgelse for Renhed er der gjort Notater om Forekomsten af Brandkorn og forskellige andre Sygdoms- symptomer, der kan erkendes ved en umiddelbar Besigtigelse.

Ligeledes er det noteret, naar Prøverne har indeholdt visse Skadedyr.

I det følgende er givet en Oversigt over, hvad der i Aarets Løb er fundet heraf. Oversigten omfatter dog kun Prøver af renset Frø, saaledes som det udbydes direkte til Udsæd, idet man anser det for at være af mindre Interesse, hvad Prøver af Raavarer eller af andet Frø, der ikke er renset færdigt, inde- holder af disse Ting.

S k l e r o ti e r a f K l ø v e r e n. s B æ g e r s v a m p (Sclero- tinia trifoliorum) eller af K l ø vel' e n s T r a a d k ø Il e (Ty- phula tritolii) er fundet i enkelte af de undersøgte Kløverfrø- prøver. Nogen talmæssig Opgørelse er ikke foretaget.

D r a p h a v r e-B r a n d (Ustilago perennans) er fundet i 9 af 17 Prøver Draphavre. H c j r e-R r a n d (Ustilago bromiuom) er fundet i 32 af 65 Prøver Ager-Hejre.

A k s b a k t e r i o s e i Hundegræs (Erwinia Rathayi) er fun- i 51 af 171 Prøver Hundegræs.

D v æ r g-R u n d o r m eller »Aal« (Tglenehus sp.) er fundet i 51 af 171 Prøver Hundegræs.

Ved de i Aarcls Løb foretagne 18 Efteranalyser af Eng- Rævehale er der fundet Larver af R æ v e h a l e - M Y g g e n (Oligotrophus alopecuri). Prøverne indeholdt mellem 84000 og 146000 angrebne Frø pr. kg. Gennemsnitlig var 6.5 pCt. af Va- rens Vægt ødelagt af Larven.

(16)

I Prøver af Draphavre er ofte en Del af Frøene gnavede af Larver, dels af en Art Galmyg, dels af en Flueart, der maa antages at være nær beslægtet med Fritfluen. I 16 af 17 under- søgte Prøver af Draphavre var en Del af Frøene angrebet af disse Larver. Det mindste Antal Larver, der er fundet, er 333, det største 8667 pr. kg. Gennemsnitlig fandtes 1750 angrebne Frø pr. kg. Da 1 kg Draphavre indeholder ca. 300000 Frø, er det aUsaa gennemsnitlig 0.6 pCt., der er ødelagt af Larver.

VI. Statsfrøkontrollens selvvirkende Kontrol.

Som omtalt i Aarsberetningen for i Fjor er der i den Overenskomst, efter hvilken den selvvirkende Kontrol udøves, indført en Række Ændringer, og Kontrollen er i Aar for første Gang gennemført efter den nye Overenskomst, som i sin Hel- hed er gengivet i Aarsberetningen for 1940-41 (Tidsskrift for Planteavl, 46. Bd., Side 573-580).

Kontrollen omfatter nu alt Markfrø, altsaa foruden som hidtil Kløver-, Græs- og Roefrø tillige Frø af Grønfoder, Grøn- gødnings- og Handelsplanter.

De kontrollerede Firmaer skal paa visse mindre væsent- lige Undtagelser nær stille alt Markfrø, de til og med 7. April sælger til Landmænd og Købmænd, under Kontrollen. Engros- Salget er ikke under Kontrollen.

Firmaerne skal yde Garanti for Renhed og Spireevne for alt kontrolleret Frø. Endvidere skal der garanteres med Hen- syn til Ukrudtsindhold undtagen for følgende Grupper og Arter, i hvilke der kun yderst sjældent forekommer nævne- værdige Mængder af Ukrudtsfrø: Bede, Kaalroe, Turnips, Ært, Hestebønne, Lupin, Majs og Solsikke.

Prøver til Kontrol af, om de givne Garantier er overholdt, fremskaffes derved, at Statsfrøkontrollens Prøveudtagere, i den Tid Frøfirmaerne udvejer Frø, kommer uanmeldt paa Lagrene, saa ofte de finder det nødvendigt, og udtager Prøver af de Leveringer, som er afvejet til Køberne. Efter Prøveud- tagningen plomberes den paagældende Levering med Statsfrø- kontrollens Plombe, og under denne anbringes en Mærkesed- del, paa hvilken Køberen underrettes om, hvorfor Leveringen er plomberet af Statsfrøkontrollen. .

Paa denne Maade fremskaffer og undersøger Statsfrøkon- trollen et passende Antal Prøver af hvert Parti. Svarer Gen- nemsnittet af de konstaterede Analyseresultater ikke til, hvad

(17)

389

der er garanteret, skal det kontrollerede Firma yde Erstatning ikke blot til de Købere, af hvis Leveringer der er taget Prø- ver, men til alle Købere af det paagældende Parti. Erstatning for Mangler ved Spireevnen skal efter de nye Overenskomster i alle Tilfælde beregnes efter den stigende Skala (Formel B i Statsfrøkontrollens Erstatningsregler), hvorved Erstatningen, naar der er Tale om nævneværdige Mangler, kan blive ret stor, endog flere Gange Frøets Pris.

For at underrette Køberne om, hvorledes Kontrollen er forløbet, udarbejder Statsfrøkontrollen for hvert kontrolleret Firma en Oversigt over Resultaterne af de foretagne Under- søgelser. Paa disse Oversigter, der af de kontrollerede Firmaer skal sendes til alle deres Købere af Frø, angives det, hvilke Partier der ikke har svaret til Garantien, saaledes at der skal ydes Erstatning, samt hvor mange pCt. af Prisen for det paa- gældende Parti Erstatningen andrager. Efter de nye Overens- komster skal Oversigterne endvidere indeholde en Sammen- ligning mellem hvert kontrolleret Parti og Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal for Aaret for den paagældende Frøart, saa- ledes at Køberne bliver underrettet om, hvorledes det Frø, de har faaet, har svaret til Aarets Gennemsnitskvalitet.

I det følgende skal der gives et Sammendrag af Resulta- terne af Kontrollen med' Leveringerne i Foraaret 1942.

Kontrollen har omfattet de i Tabel 4, Side 390, nævnte 25 Frøleverandører. Der er undersøgt 4854 Prøver, udtaget af 1505 Partier, som tilsammen udgør 8231 255 kg, der er nær- mere omtalt og specificeret Side 395.

Tabel 4 giver en Oversigt over, hvorledes de forskellige Firmaers Leveringer har svaret dels til Garantitallene dels til Aarets Gennemsnitstal. I Modsætning til tidligere Aars Oversigter, der kun behandlede Kløver-, Græs- og Roefrø, har man i Aar, da Kontrollen er blevet obligatorisk for Frø af Grønfoder-, Grøngødnings- og Handelsplanter, taget ogsaa disse Grupper med i Beregningen, saa Tabel 4 nu omhandler alt Markfrø undtagen Frøblandinger.

I Rubrik l er opført, hvor mange Prøver der er undersøgt for hvert Firma, og som det ses af denne Rubrik, er Firmaerne i Tabellen ordnede efter Antallet af undersøgte Prøver. Da Prøvernes Antal mere maa rette sig efter det Antal Partier, Firmaet udbyder, end efter de solgte Frømængder, kan Prøve- antallet ikke tages som Maal for Firmaernes Omsætning.

26

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

givet den Erklæring, at der ikke deri fandtes Phosphor, og at det saaledes ikke vilde kunne virke som Gift, men at den ubetydelige Smule Phosphor, som findes paa 10 à 20 Svov

Efter en årrække ændredes anbefalingerne til tidlig afnavling som led i blødningsprofylaksen og efterfølgende blev der i 2010 endnu engang ændret i afnavlingspraksis

Det vurderes derfor, at bekendtgørelsen ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturtyper, fugle eller arter på udpegningsgrundlaget med risiko for

ROLF MORTENSEN, OSLO EX LIBRIS... til

Vi vil afslutningsvis perspektivere de overordnede konklusioner, som utvivlsomt på den ene side peger på, at en overvejende del af de unge, der starter i brobygning, lever op til

Indførelsen af den skriftlige afgangs- prøve i fysik/kemi vil blive brugt til at fastlægge ambitionsniveauet for under- visningen. Prøvesættets ambitionsniveau kan illustreres

Hos skorzonerrod og kruspersille var der både i spande og under markforhold en væsentlig ned- gang i fremspiringen fra 1 til 2 cm og et meget stort fald fra 2 til 4 cm og næsten

(('oral management':ti,ab,kw OR 'dental hygiene':ti,ab,kw OR 'oral care':ti,ab,kw OR 'mouth rinse':ti,ab,kw OR 'tooth cleaning':ti,ab,kw OR 'teeth cleaning':ti,ab,kw OR