• Ingen resultater fundet

Elektronisk monitering giver fiskerne incitament til et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Elektronisk monitering giver fiskerne incitament til et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Elektronisk monitering giver fiskerne incitament til et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri

Olesen, Hans Jakob; Dalskov, Jørgen

Publication date:

2011

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Olesen, H. J., & Dalskov, J. (2011). Elektronisk monitering giver fiskerne incitament til et miljømæssigt

bæredygtigt fiskeri.

(2)

Elektronisk monitering giver fiskerne incitament til et

miljømæssigt bæredygtigt fiskeri

Formål

Formålet med forsøgene var at afprøve muligheden for en elektronisk monitering af fiskeriet, samt undersøge effekterne af et fangstkvotebaseret forvaltningssystem på fiskeriet. Ved et fangstkvoteforvaltet fiskeri er det altafgørende, at der er mulighed for at kunne dokumentere fartøjernes fiskeri og forarbejdningen af fangsten.

H. J. Olesen & J. Dalskov, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Resultater

En forskel i udviklingen i torskelandingernes sorterings- sammensætning blev fundet, når data fra de deltagende fartøjer blev sammenlignet med referencefartøjer, der havde fisket i de samme områder (Nordsøen og Skagerrak) (figur 2.a og 2.b).

Inden den elektroniske monitering blev påbegyndt i 2010, var procentdelen af sorteringsstørrelse 4- og 5-torsk (40 %) lige mellem deltagende fartøjer og andre fartøjer i Nordsøen. I Skagerrak steg andelen af samme sorteringer betragteligt efter opstart med elektronisk monitering (fra 20 til ca. 60 %), mens den for samme periode aftog lidt for referencefartøjerne. Baseret på den analyse kan det konkluderes, at fiskemønstre og fangst- håndtering har ændret sig, samt at mængderne for discard af torsk er faldet for de deltagende fartøjer.

Konklusioner

Resultaterne viser, at fiskeriet for de deltagende fartøjer har ændret sig, når man sammenligner med en referenceflåde, der har fisket i de samme områder.

Udsmid og ”high grading” af torsk er hos de deltagende fartøjer blevet væsentligt reduceret, hvilket nok skyldes, at fiskerne nu er ansvarlige for fangsten og ikke kun landingen.

Resultaterne viser, at det elektroniske moniteringssystem kan give fiskerne incitament til et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, og at discard kan reduceres.

Tak til: Howard McElderry og alt involveret personale, Archipelago Marine Research Ltd. Canada. Alle deltagende skippere og deres besætning. Alt involveret personale fra DTU Aqua.

EU Kommissionens forslag til en ny fælles fiskeripolitik har bl.a. til hensigt at gøre fiskeriet mere bæredygtigt miljømæssigt. En konsekvens af dette er, at udsmid af visse kommercielle arter forbydes. For de fiskerier, som fanger de arter, hvor al fangst skal landes, skal EU-landene sikre, at fiskefartøjerne har udstyr ombord, der kan give en fuld dokumentation for fartøjernes fiskeri og forarbejdning af fangsten. DTU Aqua har gennemført flere forsøg, hvor mulighederne og effekterne af en elektronisk monitering af fiskeriet er blevet undersøgt.

Figur 2.a: Andelen af torsk pr. sortering for januar-april (skraveret) og maj-december for 2008-2010 for deltagende fartøjer og reference- fartøjer i Nordsøen. De gule og blå farver viser procentdelen af de to mindste sorteringsklasser af torsk.

Figur 2.b: Andelen af torsk pr. sortering for januar-april (skraveret) og maj-december for 2008-2010 for deltagende fartøjer og reference- fartøjer i Skagerrak. De gule og blå farver viser procentdelen af de to mindste sorteringsklasser af torsk.

Figur 1: Eksempler på kameravinkler fra et af de deltagende fartøjer.

Metoder

Elektroniske moniteringssystemer blev installeret ombord på frivilligt deltagende kommercielle fiskefartøjer. Systemet indeholdt tre typer af sensorer, der indsamlede data omkring position, hydraulisk tryk og tromle-/spilrotation. Kameraer filmede fartøjets redskaber og optog videoer af fiskesorteringen til bestemmelse af fangst og discard (figur 1).

Før projekt

start

Projekt start

2009 30% kvote tiltag

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Deltagende fartøjer Reference fartøjer

2008 2009 2010 2008 2009 2010

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Projekt start

Projekt start

2b

2a 1

2 3 4 5

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

A) Frekvens af store uddøde arter Figur A viser den procentdel af alle de store pattedyrarter på 10 kg eller mere, der er kendt fra et givent land inden for de seneste 130,000

Selv om det ikke er alle Højskolesangbogens kernetekster, der omhandler landbokulturen, så tager en række nationale sange af Grundtvig, Ingemann,.. Andersen, Jeppe

[r]

Christensens resultater, at livsfæste ikke har været sædvane, og at livsfæste indføres af Frederik I, fører således til, at forordningen selv bliver meningsløs,

Spillet var imidlertid det samme, og jeg pegede på tre elementer, hvorved fodboldspillet adskilte sig fra de øvrige sportsdiscipliner, og individ/gruppe- dynamikken var

Stil F er imidlertid en ren dyrestil, og der er endnu ikke fundet genstande med både stil F og vækstornamentik.. I den tidlige del af vikingetiden har planteorna- mentikken en

Feigenberg, Cafeteatret 2010, s.. afspejler også i sin dystopiske grundtone den harme og angst, der mærkes, når pennen føres, mens katastrofen endnu hærger. På årsdagen for

Hvad er det jeg tager frem støver af og pudser.. Dette kostbare ingenting fyldt