• Ingen resultater fundet

Diverse

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Diverse"

Copied!
10
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Styrelsens beretning for 2007

Årbogen Folk ogKultur udkom for35.

gang ogindeholder hele 153sider med6 artikler og 3 anmelderessays, som er en

nyskabelse med forskningsoversigter og

mere diskussionspræget kritik afeteller

flere videnskabelige værker. Hertil kom¬

mer 19sider med anmeldelser.

Foreningenhar ikke udgivet andre bø¬

ger i beretningsåretog har hverken nye

manuskripter til skriftserien eller erin- dringsserien »Folk Fortæller« til bedøm¬

melse.

Vedudgangen af2007talteForeningen

730medlemmer, hvilketer enmindre til¬

bagegangpå »kun« 18 medlemmer. Af¬

gangenisærblandtfolkebibliotekerneser

nuud til atværestandset.

Folke-oguniversitetsbibliotekerne ud¬

gør nu ca.7 %afmedlemmerne, arkiver

og museertegnersigfor14%,uddannel¬

sesinstitutioner(gymnasier,seminarer,fol¬

kehøjskoleroguniversiteter)udgør4%,

mensdepersonlige medlemskaber tæller

hele 73 %. Hertil kommerprivatevirk¬

somheder med 2 %.

De personlige medlemskaber, der er

spredt udoverhele landet, tæller naturlig¬

visogsåendel-dog langt fra alle-fag¬

kollegerblandt de professionelle kulturhi¬

storikere. Menlangt de fleste abonnenter påårbogenerfortsat »almindelige«men¬

nesker med interessefordeemner, som er

(re)præsenteret iFolkogKulturgennem tiden.

Årbogens form og indhold har været løbende diskuteret i både styrelsen og redaktionen og er blevet sammenholdt

ger ogtidsskrifter hartilsvarende proble¬

mermedabonnenttilbageganggennemde

senereår.

dennebaggrundtogredaktionen for

FolkogKulturinitiativtiletuformeltmø¬

de medredaktionsmedlemmer fra kvartal- stidsskriftet FortidogNutid medhenblik påatklarlægge eventuellesamarbejds-og

sammenlægningsmuligheder fra2009 på jævnbyrdige vilkår.Kortfortaltvisteder sigstorinteressefra begge sider,og man blev enigeom at forhøre sig hos dere¬

spektive styrelser.Detteeri øvrigtsket for Foreningens vedkommende, og forman¬

den har bedt Else Marie Kofod ogInge Adriansenom sammenmedhamatdan¬

neet forhandlingsudvalg overfor Dansk

HistoriskFællesrådsbestyrelse. Fortidog Nutid forventesatovergåtil digitalpub¬

licering i løbet af2009 og har desuden

oprettet et fagfællepanel til anonym,vi¬

denskabelig bedømmelseafde indkomne manuskripter,ogdette kollegium af fag¬

fæller, såkaldte »peer reviewers«,skal i tilfælde afsenere redaktionel sammen¬

lægning udvides med folkloristiskoget¬

nologisk sagkyndige.

Digital publiceringogyderligere akade- miseringaf artiklernesabstraktionsniveau

ogsproglige form kan formentlig forven¬

tes atresultereiforstærketmedlemsflugt

blandt de »almindelige« medlemmer.Men denne årbogs overlevelse ved sammen¬

lægning med FortidogNutid vil forhå¬

bentligt ske gennem en stigende tilgang

af studerendeog yngreforskereindenfor

de kulturhistoriskefagfraalleuniversite¬

(2)

etdansk sprogligt domæne-hvor deter

fagligt meriterendeog dermed attraktivt

atoffentliggjortsineartikler. Ellers vil

vi iårbogsredaktionen ikke i fremtiden

kunnepåregne at modtage manuskrip¬

ter-hverken frakolleger veduniversite¬

ter,arkiverog museerellerfra ældrestu¬

derende.

Redaktionen for Folk og Kultur har suppleret sig med folkloristen, universi¬

tetslektor KarinLiitzen,Roskilde Univer¬

sitetscenter,ogden nyuddannede etnolog

HelleNysted Andersen efter folkloristen

EskeK.Mathiesensafgangi januar. I til¬

knytning til drøftelsen med FortidogNu¬

tids redaktion står det klart,atFolk og Kulturs nuværende redaktion vil trække sigtilbage,såfremt den redaktionellesam¬

menlægningviser sigikkeatkunne reali¬

seres.

Iforbindelse medForeningens 100 års jubilæum udkommer årbogenienstærkt

udvidetudgave,ogdererplanlagt12ny¬

skrevne artikler, der hver især tager af¬

sæt fra en ældre artikel - eller uddrag

afenbog-somharværettilinspiration for denpågældende forfatter.Detteeren udvidelse elleromformulering af EskeK.

Mathiesensoprindelige forslagomatgen¬

optrykkeenrække artiklergennemdese¬

nestel 00årinden forfolkloristik, etnolo¬

giogbredere kulturhistorie. Redaktionen

har henvendtsig tilenrække forfattere,

derergået igangmed denneopgave.

Herudover skriver Karsten Biering på styrelsens opfordring sit bidrag til be¬

lysning af Foreningens historiegennem 100 årsomudgiverselskab i spændings¬

feltet mellem denfolkelige formidlingog den akademiskeforskningogsomstabilt fagligtnetværkmellem folkloristeroget¬

nologer fra universiteter,arkiverog mu¬

seer.

Styrelsen har desuden nedsat et »fest¬

udvalg« til attilrettelægge 100-årsjubi¬

læet medIngeAdriansen, Charlotte S.H.

Jensen,ElseMarieKofod, Lykke Pedersen

ogAnette Tonn-Petersen. Detfinder stedi form afetfagligtseminar påAskovHøj¬

skole i weekenden den 25.-26. oktober ogudbydes isamarbejde med Folkeuni¬

versitet.Programmetvil kunne rekvireres derfra, ogdet udsendes til Foreningens medlemmer ogvildesuden kunnesespå Foreningens hjemmeside - www.folke-

minder.dk-som BentVedstedRønne er

i gangmedatgiveetheltnytdesign.

Askov Højskole er valgt som ramme for jubilæumsseminaret,fordi Forenin¬

gens første ordinære generalforsamling

blev holdt her den 5.9. 1908.

Foreningensgeneralforsamlingogårs¬

møde blev 15.9. afholdt imedborgerlo¬

kalerne »NaboØsterbro«, Odensegadei København. 20 medlemmerdeltog,ogfle¬

retilbødatvirkesomForeningens »am¬

bassadører« oguddele den nyehverve¬

folder, hvor de færdes. Herefter var der omvisning på DenHirschsprungske Sam¬

ling, hvorLouiseSteiwerkyndigtfortalte

os om enrækkegenremalerier eller bil¬

lederfra folkelivet.

Der har været holdt styrelsesmøder

15.3.og1.10.påDanskFolkemindesam¬

ling.

Marts 2008 KarstenBiering Formand

(3)

Forfatterliste

IngeAdriansen (f. 1944),ph.d. i folklo¬

ristik, museumsinspektør ved Muse¬

um Sønderjylland - Sønderborg Slot, adjungeret professor i kulturhistorie

vedSyddanskUniversitet. Harskrevet bøgerog artikler omnationale og re¬

gionale identiteter og symboler, erin- dringssteder, kulturarvsamtsønderjysk

historieogkultur.

Helle Nysted Andersen (f. 1979),cand.

mag. iEuropæisk Etnologi.

KarstenBiering(f.1945) universitetslek¬

torogmag.art.iNordisk Folkeminde¬

videnskab fra Københavns Universitet 1972. Ansatved Institut for Folklori¬

stik 1973-88,ved Centerfor Arbejder¬

kulturstudier 1988-2008 og fra 2008 ved Institut for Nordiske Studier og

Sprogvidenskab, KøbenhavnsUniversi¬

tet.Formand forForeningenDanmarks

Folkeminder siden2003.

Anne LeonoraBlaakilde (f. 1961), cand.

mag.ifolkloristikogretorik fra Køben¬

havns Universitet 1989,efteruddannet på Dept. of Folklore and Folklife ved Universityof Pennsylvania 1994-95.

Siden1990har hunværettilknyttet den selvejende forskningsinstitutionGeron¬

tologisk Institut, samt været ekstern

lektor ved Institut/Centerfor Folklori¬

stik 1997-2002 ogekstern lektor ved

CenterforKulturstudier, SDU, Odense 2002-2003. Hunerfungerendecensor ved Institutfor Folkesundhedsviden¬

skab, KøbenhavnsUniversitet,samtre¬

daktør affagtidsskriftet Gerontologi.

Sewww.blaakildes.net

Kirsten MarieBovbjerg (f. 1963),cand.

tydningiarbejdslivet.Har idesenereår arbejdetmerebredt med studier af det

modernearbejdsliv,oghvordan detæn¬

dresgennem nyeledelses-rationalerog anvendelse afnyesociale teknologier.

LeneHalskov Hansen(f. 1955),mag.arti Nordisk Folkemindevidenskab(Folklo¬

ristik) 1987, Københavns Universitet.

Ansatmed fondsmidlerpå Dansk Fol¬

kemindesamlingiperioden2007-2009 til etprojekt om »Ballader ogkæde¬

dans i Danmark i 1800-1900-tallet«.

Projektet vil munde udienmonografi

med tilhørende cd.

Carsten Hess (f. 1942), cand. mag. i Europæisk Etnologi. Har været mu¬

seumsinspektør på Møns Museum og fra 1984-2004 leder afpå Egnsmuseet Færgegaarden,Jægerspris.

BengtHolbek(1933-92),universitetslek¬

torved InstitutforFolkloristik, Køben¬

havnsUniversitet,dr.phil.(Interpretati¬

onofFairy Tales,1987)ogtidl. arkivar

ved DanskFolkemindesamling.

Kristine Holm-Jensen (f. 1976), cand.

mag. i Europæisk Etnologi, Køben¬

havns Universitet. Siden 2007 muse¬

umsinspektørpåTextilforum.

ThomasHøjrup (f. 1953)ermag.art.og

dr.phil. i Europæisk Etnologi. Profes¬

sori etnologi ved Saxo-Instituttet på KøbenhavnsUniversitet.

Tina Kallehave (f. 1964), etnolog, ph.d.

ogadjunkt vedInstitutfor Medier,Er¬

kendelse og Formidling, Afdeling for Pædagogik, KøbenhavnsUniversitet.

Thorkild Knudsen (1925-2007), kom¬

ponist, musiketnolog og arkivar ved

(4)

Universitetscenter,lektor i historie. Har udgivetenrække bøgerogartiklerom

urbanitet, seksualitet, velgørenhedog sociale reformer især i 1800-tallet.

Eske K. Mathiesen (f. 1944), forfatter,

mag. art.iNordisk Folkemindeviden¬

skab. Omfattendeskønlitterært,kunst-

og kulturhistorisk forfatterskab for

børnogvoksne.

JohannesMøllgaard (f.1930).Uddannet påKunstakademiet1948-52.Arbejdet

med byplanlægning 1960-1990. Mag.

art.iEuropæisk Etnologi 1986.Ansat ved Københavns Universitet 1988-94.

Harskrevet bøger ogartikler om by¬

planlægning, livsformerogkulturland¬

skab.

GeorgeNellemann (f.1930),mag.scient. i Etnografi ved Københavns Universitet 1957.Etnografisk arbejde i Grønland

1957-59. Museumsinspektørved Na¬

tionalmuseets 3.Afdeling/Dansk Fol¬

kemuseum 1961-92.

Axel Olrik (1864-1917), forstander for

Dansk Folkemindesamling, professor, dr.phil. (Forsøgpä en tydning af kil¬

derne til Saksesoldhistorie, 1892). For¬

mand forForeningenDanmarksFolke¬

minder 1908-17.

Lene Otto (f. 1960),mag. art ogph.d.i Europæisk Etnologi. Lektor vedSaxo- Instituttet,Afdelingen for etnologi,Kø¬

benhavns Universitet.

Iørn Piø (1927-98), arkivar ved Dansk Folkemindesamling, dr.phil. (Nyeve¬

je til folkevisen, 1985). Formand for Foreningen Danmarks Folkeminder

1973-91.

CarinaRen(f. 1977),cand.mag.i Euro¬

pæiskEtnologiogph.d.-stipendiat Syd¬

dansk Universitet.

PeterRiismøller(1905-1973),museums¬

inspektør ved,senere museumsdirek¬

tørforAalborg HistoriskeMuseumfra

1936til1970. HarskrevetomNordjyl¬

landiforhistoriskoghistorisk tidsamt

omglassets kulturhistorie iDanmark.

Ulla Schärfe (f. 1975), cand. mag. i Eu¬

ropæisk Etnologi, ph.d.-stipendiat ved Saxo-Instituttet, Københavns Univer¬

sitet.

AxelSteensberg(1906-1999),professori materielfolkekultur, Københavns Uni¬

versitet 1959-1970,dr. phil. (Ancient HarvestingImplements 1943) ogtidl.

inspektør ved Nationalmuseet. Redak¬

tør afDagliglivi Danmark idet 19.

og20.årh.

BjarneStoklund (f.1928),professoreme¬

ritus. Var 1958-1971 museumsinspek¬

tørved Frilandsmuseetog 1971-1996 professoriEuropæisk Etnologi vedKø¬

benhavns Universitet. Har skrevet bø¬

ger ogartiklerometnologiens metoder

ogfaghistorie,museums- ogudstillings- historie,kulturlandskabetog dets ud¬

nyttelsesformer, dansk bondekulturog nordatlantiskbyggeskik.

(5)

F orfatterve j ledning

Folk

og

Kultur

-

Årbog for Dansk Etnologi

og

Folkemindevidenskab

Årbogen

ogdens målgruppe

Folk og Kulturer en årbog, hvori for¬

eningen til offentligheden ønsker atfor¬

midle, hvad etnologer, folkloristerogtil¬

grænsende fag producerer.Detkanvære fremlæggelse afnyforskning eller afnye

synspunkterpågamle stofområder,ogder læggesvægtpå,atartiklerne skal kunne

læses medudbytte af kulturhistoriskinte¬

resserede udenspecielle forudsætninger.

Redaktionensgang

Forslag til artikler indsendes til redaktio¬

neniform afenA4-side medensynopse

(se adresser påredaktionsmedlemmerne nederst). Synopser kan sendes til redak¬

tionenheleåret,men 1. maj erdeadline

for at komme i betragtning til det føl¬

gendeårs udgave af Folk ogKultur. Ef¬

terindsendelse afsynopsevilforfatteren hurtigstmuligt modtageet svar på, om artiklener antaget. Hvis synopsen anta¬

ges aftales sidetal (å 2500 enheder incl.

mellemrum) ogantal illustrationer. Eks¬

klusiv illustrationer er en artikel i Folk ogKultur som udgangspunktpå 12 si¬

der af 2500 tegn; ialt 30.000tegninkl.

mellemrum. 1. oktober er der deadline foraflevering afensamlet artikel. Heref¬

terkommentererredaktionenartiklen,og der skalpåregnestotiltrekorrekturrun¬

der, før artiklenerfærdig.Nårartiklener

færdig til tryk, sættes den op af trykke¬

riet, hvorefter forfatteren modtager den

Artiklens form

Skriftniveauer

Der opereresmed tre skriftniveauer:Ti¬

tel(evt.med undertitel), afsnitsoverskifter

ogbrødtekst.Detersåledes ikke muligt

atbrugetoniveaueraf afsnitsoverskifter.

Vil man fremhæve enkelteord, benyttes brødskriftenskursiv.

Henvisninger

Som henvisning benyttes slutnoter (ikke fodnoter), derplaceres eftertegnsætning (typisk punktum). Er der kun få noter, kan de som regel med fordel indarbej¬

desiteksten.

Eksempel: FolkogKulturer enårbog,

hvoriforeningen til offentligheden ønsker

at formidle, hvadetnologer, folklorister

ogtilgrænsende fag producerer. (1) Det kanvære...

Citater

Citater angives med citationstegn og brødtekstens kursiv.

Eksempel: »Folk og Kultur er en år¬

bog, hvori foreningen til offentligheden

ønskeratformidle, hvad etnologer, folk¬

loristerogtilgrænsende fag producerer.«

Detkanvære...

Litteraturhenvisninger

Litteraturhenvisningeri artiklen indsæt¬

tesmed slutnoter. Inotenangivesforfat¬

terensefternavn,udgivelsesåret for bogen

ogevt.sidetal.

(6)

gendegange nævneskun den pågældende udgaves udgivelsesår.

Eksempel: (Löfgren 1994 (1979): 77).

Følgendegange: (Löfgren 1994: 79).

Litteraturliste

Artiklens litteraturliste opbygges alfa¬

betisk.Henvisninger opbyggespå denne måde, hvis derertaleom enbog: Forfat¬

ter(efternavn,fornavn) udgivelsesår(evt.

opr. udgivelsesår): Bogens titel i kursiv.

Forlag,evt.by/sted.

Eksempel: Frykman,Jonas og Orvar Löfgren1994 (1979): Detkultivertemen¬

nesket. PaxForlag,Oslo

Og pådenne måde, hvis deter enarti¬

kel: Forfatter (efternavn, fornavn) udgi¬

velsesår (evt. opr. udgivelsesår): »Artik¬

lens navn«,i: Bogens forfatter (fornavn, efternavn): Bogenstitelikursiv,s. xx-xx.

Forlag,evt.by/sted.

Eksempel: Löfgren,Orvar 1994 (1979):

»Familiemennesket«, i: JonasFrykmanog OrvarLöfgren:Detkultiverte mennesket,

s.73-130. PaxForlag, Oslo.

Bemærkat bøger,somalle andrevær¬

ker (eksempelvis kunstværker), skrives

med kursiv. Dette er også tilfældet, når

enbogtitelnævnesiteksten.

lkke-publicerede kilder

Byggerartiklenpåikke-publicerede kilder,

skal artiklenrumme enlisteover»Utrykte

kilder«. Henvisningertil kilder iteksten

indsættes med slutnoter. Inoten angives kildensnavnsamtenevt. udspecificering af, hvor i kilden den relevanteoplysning

erfundet.

Eksempel: Henlagte Sager ang. Nat- mandsfolket i Nørrejylland, nr. K26, 1803-1836.

Ilistenoverutryktekilder laves henvis¬

ninger pådenne måde: Kildensnavn,evt.

udspecificering af afsnit/ områdeikilden.

Kildenslokalisering både hvad angårar¬

kivetsnavnogevt.arkivgrupper.

Eksempel: Henlagte Sager ang. Nat- mandsfolket i Nørrejylland, nr. K26,

1803-1836. Rigsarkivet, danske Kance¬

lli,Jydsk-fynskeJustitis- ogPolitidepar¬

tement.

Iøvrigtkan henvisningernevarierealt

efter kildensart.

Illustrationer

FolkogKultur trykkerifarver.Somillu¬

strationer foretrækkes stregtegningerog

»ægte« fotografier. Allerede trykte bille¬

der kan også bruges,menresultatet bli¬

ver somoftestdårligtpga.billedetsraster.

Trykkeriet foretrækker selvatscannebil¬

lederind,menbilledermodtagesogså på CDellermail,blot deerscanneti 300dpi

iden størrelse,som det skal trykkes. En fuld sideiFolkogKulturer15x23cm, hvilketsvarertil 1800x2800pixels.

Forfatteren skal sikre sig at afklare ophavsretpåillustrationerne,såFolkog Kultur har lov til at benytte dem.Beta¬

ling for brugen af bureau billeder refunde¬

reskun af redaktionen efterforudgående

aftale. Redaktionen har inogle tilfælde mulighed foratopnåfavorablepriserpå fotografisk arbejde,såaftalihvertenkelt tilfælde, hvordan illustrationer skal bestil¬

les.

Billedtekster

Billedtekster nummereres fortløbendeog skrives sidst i artiklen. Det tilsvarende

nummersættes ienfirkantet klammeder, hvor illustrationen ønskesplacereti tek¬

sten-nummeretslettes før artiklentryk¬

kes. Billedernenummereresligeledes.Evt.

beskæringer afetbillede kan angives på

enfotokopi.

Eksempel: FolkogKulturerenårbog,

hvoriforeningen til offentligheden ønsker

atformidle, hvad etnologer, folklorister

ogtilgrænsende fag producerer. [1] Det kanvære...

Resume

Artiklen skal afsluttes medetkort resu¬

me, som redaktionen får oversat til en¬

gelsk. Det er vigtigt resuméet afleveres samtidig med manuskriptet, da det har

(7)

enlængereproduktionstid. Redaktionen

sender dendanske tekst tiltranslatøren,

ogforfatterne får oversættelsen til kon¬

trol, især forfagterminologi.

Forfatterprcesentation

Hverforfatter medsenderenkortpræsen¬

tation i form af biografiske oplysninger

om uddannelseogbeskæftigelse.

Anmeldelser

Anmeldelser i FolkogKultur skalihøje¬

re grad have form af læsevejledning end

afakademisk debat. Længden af anmel¬

delsen må maksimaltvære4000enheder inkl.mellemrum,hvilketsvarertilenside

iårbogen.

Anmeldelsenskal indledes medfølgende oplysningeromden anmeldte bog:

Forfatter/ redaktører: Titel

Evt.undertitel.Forlag,år.Sidetal.ISBN

nr.. Pris

Eksempel:

Cecilie Felicia Stokholm Banke: Demo¬

kratiets skyggeside

Flygtninge og menneskerettigheder

i Danmark før Holocaust. Syddansk Universitetsforlag, 2005. 247 s. ISBN:

87-7838-990-9. Kr.200,-

Anmeldelser skal altidaftalespåforhånd

medredaktionenogskal normalt indsen¬

dessenest1/1.Redaktionen læser selv kor¬

rekturpåanmeldelserne, hvorfor de ikke

sendes tilkorrektur hos anmelderen.

Kontakt

Spørgsmål,synopser m.m.kan sendespr.

e-mail til et af redaktionsmedlemmerne.

Redaktionenpr. 01.06.2008:

Karsten Biering biering@hum.ku.dk

Karin Lutzen lutz@ruc.dk LeneOtto lotto@hum.ku.dk

Lykke Pedersen

lykke.pedersen@natmus.dk

Redaktionens postadresse (bøgertil

anmeldelse m.m.):

Folk ogKultur

Foreningen Danmarks Folkeminder

c/oDanskFolkemindesamling

ChristiansBrygge 3 DK-1219København K.

(8)

I

(9)

I

(10)

Særudgave i anledning af Foreningen

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Med starten af FOLK OG KULTUR er et gammelt ønske hos mange i de to fag, folkemindevidenskab og europæisk etnologi, gået i opfyldelse: de to sider af. studiet af mennesker og

Og det gælder ikke bare denne ene stadsret, hvor hans egne undersøgelser siden kan have ledt ham på andre tanker, det gælder alle de ældste danske love.. Regnar

Dansk flyvemekaniker dræbt i faldskærmsudspring ved Go- teborg. Arbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab.. Medlemskontingent 100 kr. Redigeret af Bengt Hol- bek, Poul

fundsfag, og denne sammenhæng er da også helt åbenlys, da etnologi netop er en historisk og en social videnskab. I Danm ark indgår en etnologisk grundindføring

dagen i Forvejen til at begynde Kl. 3, og da vi til den Tid mødte, skulde det være i Sakristiet i Stedet for i Kirken. Da vi nu var samlede, og Provsten kom, saa han sig om

Der findes kun een væsentlig Undtagelse fra den Ledstil- ling, som er skildret i de foregaaende Paragraffer: et Led kan paa Grund af særlig (logisk og fonetisk) Lethed staa

Angrebet på kulturparadigmet bliver typisk foretaget som angreb på et kulturrela- tivistisk paradigme. Det er forståeligt, for kulturparadigmet lægger af fl ere grunde op til

ning til. I dette billede var det Platon og Aristoteles, der gav skolen dens idemæssige grundlag, mens det i det danske skolebillede vel måtte blive Grundtvig