Indledning
Kulturhistorie som studiet
af folk
ogkultur
Af Lykke L. Pedersen
Folk og Kultur udgiver som regel ikke tematiske årbøger, idet redak¬
tionengernevil have frihed til atudgive artikler afmegetforskelligart, der tilsammen viser bredden i den danske kulturhistoriske forskning.
Denne årbog af Folk ogKultur udgør dog til dels en undtagelse, idet
ét tema er gennemgående, nemlig et faghistorisk tilbageblik på den
kulturhistoriske forskning i Danmark. Som det vil være årbogens læ¬
sere bekendt, er det over 30 år siden årbogen, udgivet af Foreningen
Danmarks Folkeminder blev søsat i 1972. Formåletvar dengang som
nu bredtatformidle kulturhistorie gennem hvad nyuddannedeog gar¬
vede etnologer, folkloristerogtilgrænsendefags folk producerer afnye
forskningsresultater eller nye synspunkter på gamle stofområder. Re¬
daktionen har hele tiden været sammensat af repræsentanter fra en række store forsknings- og formidlingsinstitutioner, der på forskellig
vis harbeskæftiget sigmedfolk ogkultur: DanskFolkemindesamling,
Dansk Folkemuseum, Institutfor europæisk Folkelivsforskning ogIn¬
stitut for Folkemindevidenskab ved Københavns Universitet. Institu¬
tionernehar siden det førstenummergennemlevet flerestørre omstruk¬
tureringsprocesser, omflytninger og endda nedlæggelse. Dansk Folke¬
mindesamling er flyttet til moderne bygninger ved havnefronten som
nabo til Det kongelige Bibliotek, Dansk Folkemuseum har fleregange
skiftetnavn (senest til Danmarks NyereTid, Nationalmuseet) ogefter godt 40 år i Brede er enheden nu tilbage på »Bondeloftet« på Natio¬
nalmuseet ved Frederiksholms Kanal. Europæisk Folkelivsforskning (nu Europæisk ogAlmen Etnologi) er ligeledes flyttet fra Brede til in¬
dre by (Vandkunsten) sammen med arkæologerne i 1994 og står nu
overforattage turentil de gamle bygningerpåKøbenhavnsUniversi¬
tet Amager. Folkemindeforskningen (folkloristik) er som universitets¬
fag desværre nedlagt ogde sidste folklorister ervedatgøresigfærdige
med studierne. Intet er altså helt, som det var.
Idenne periode af forandringererde historiske forbindelser mellem
de fireinstitutioner væsentlige atholde fasti, bl.a. for atprofilere den fremtidige faglige kurs. Jubilæerogmarkeringer hargennemåret 2004
givet anledninger til såvel at se tilbage som at skue frem. Trods æn¬
drede vilkår kunne Dansk Folkemindesamling den 1. april 2004 fejre
sit 100 års jubilæum, ogi 2004 markeredes også 50-året for oprettel¬
sen af det første lektorat i kulturhistorie på Københavns Universitet i
1954 (fra 1959 Materiel Folkekultur og i 1971 Europæisk Folkelivs¬
forskning/Europæisk Etnologi). Der blev i den anledning afholdt en konference »Kulturhistorieikulturforskningen«, der havde til hensigt
atbelyse udfordringer forenkulturhistorisk forskning påKøbenhavns
Universitet: Hvorledes kanetkulturhistorisk perspektiv berige kultur¬
analyser af fortidige og aktuelle, kulturelle fænomener? Og hvordan
kan denneopgave løftes i fremtiden?
Denbrede kulturhistorie i Danmark haren lang tradition,men er en ungvidenskab veduniversiteterne. IDanmark blev der praktiseret kul¬
turhistorisk forskning og fostret mange kulturhistorikere, længe før
der blev oprettet et universitetsfag. I slutningen af 1800-tallet søgte
Troels-Lund med sine brede kulturbillederligesom folkelivsskildreren, filologen ogmedstifteren af Dansk Folkemindesamling H. F. Feilberg
ikke blotat forstå kimen til den folkelige tro ogtankegang, men også
atforståogtolke selve udviklingen, inspireretsomman varaf Darwins
evolutionslære. Indsamlere af folkeminder som Svend Grundtvig, der
var filolog og docent, og senere Evald Tang Kristensen lagde i denne periode grunden til Dansk Folkemindesamlings store samlinger.
Navne som R. Mejborg, C. AxelJensen, Hugo Matthiesen, J.S. Møl¬
ler og H.P. Hansen knytter an til kredsen af skribenter, der også ind¬
drog såvel lokalhistorie som genstandsforskning. Ikke mindst på de
kulturhistoriske museer bidrog museumsfolk til indsamling af og do¬
kumentation af den materielle kulturarv. Dansk Folkemuseum blev opretteti 1885 og gennem årene blev der drevet etnologisk forskning på Nationalmuseet: I første halvdel af 1900-tallet Bondegårdsunder- søgelserne i 1920'erne, undersøgelser af dragt- og byggeskik, Natio¬
nalmuseets Etnologiske Undersøgelser med store indsamlinger i
1940'erne og 50'erne, landsbyudgravninger, herregårds- og arbejder¬
indsamlingerosv. Den svenskeinspiration vargennemgåendei den se¬
nere periode. Her fandt man et veldefineret begrebsapparat og en hi- storisk-geografisk metode, der ud fra kulturelementers alder og her¬
komst kunne forklare spredningsvejeog kulturkontakter.
Som sagt blev den første lærestol for kulturhistorie (fra 1959 Mate¬
riel Folkekultur) oprettet i 1954 ud fra et ønske om at uddanne pro¬
fessionelle fagfolk og ledere, først og fremmest til de kulturhistoriske
museer. Fagets første lektor og senereprofessor blev Axel Steensberg,
som fik stor betydning for fagets opbygning som universitetsfag.
Steensberg vægtede betydningen af den deskriptive materielle kultur¬
historie, baseret på et indgående kendskab til såvel arkæologiske levn
som arkivalier ogtekniske eksperimenter.Ud fra en tankegang om, at
vi i dag »kun kan finde tønden, ikke Diogenes«, blev de praktiske aspekter ved kulturhistoriens metode centrale.De studerende blev ind¬
ført i undervisning om saggrupper fx studiet af redskaber, brugsgen¬
standesommøbleroghusgeråd, sporimarkeni form af boliger,grave,
veje, byanlæg, agre, dyrkningsmetoder, økonomi m.v. Kulturen var den del afomgivelserne, sommennesket havde frembragt. Den meto¬
diske typologi stod dog ikke alene. Steensberg insisterede også på det
store udblik og den abstrakte syntese. Hertil krævedes en indføringi
den sammenlignende kulturhistorie, hvor devidenskabelige hovedpro¬
blemer skulle studeres og historiske lovmæssigheder fastlægges. Det
storeskel stod iSteensbergs optik mellem de uciviliserede, ikke-litterære
kulturer på den ene side over for de civiliserede, litterære kulturer på
den anden side, hvor den sidste gruppe rummede den hjemlige folke¬
kultur. Studiet af folkelivet blev således studietaf kulturforskellei Eu¬
ropa. Kultur kunne ikke studeres uden et historisk perspektiv, hvor
både de konserverende træk ogden dynamiske forandring indgik.
Dettenummer
I artiklen »Tilværelsens lovmæssighed« har lektor Lene Otto, Euro¬
pæisk Etnologi, Københavns Universitet genlæst de tidlige artikler af
Axel Steensberg med programmatisk indhold og genopdager herved
de teoretiske sider af Axel Steensbergs forfatterskab, som er gået i glemmebogen. Axel Steensbergs rolle nuanceres derved i kontinuite¬
tens navn. Da fageti 1971 skiftede navntil Europæisk Folkelivsforsk¬
ning/Etnologivar detnetop denmeget praktisk indrettede delaf faget,
man distancerede sig fra. Med badevandet røg imidlertid ikke kun de
materielle detailstudierog genstandskundskaben, men også overvejel¬
serne overkulturbegrebetogkulturhistorien,som låiden globale ind¬
retning,der blev indsnævret til eteuropæisk/ nordisk perspektiv. I dag
er tiden inde til at vedgå sig denne arv i skæringspunktet mellem hi¬
storie og antropologi. Kulturhistorie og materielle kulturstudier har
fåeten nybetydning oger blevetsatpå dagsordenen igen, ikke mindst
takket været internationale strømningers indflydelse. Kultur kan ikke
studeres uden et historisk perspektiv, hvor både konserverende træk
såvel som dynamisk forandring indgår i syntesen. Denne arv kan ses
somenambitionom atintegrere etkulturelt perspektivogeninteresse for det historiske perspektiv (etablering,vedligeholdelse ogforandring
af kulturelle mønstre) -de lange linjer.
I Danmark blev folkelivsforskningen (etnologien) og folkeminde¬
forskningen (folkloristikken) delt i to forskellige universitetsfag mod¬
sat fxSverige, hvor deto fag ikkeer adskilte. Med basei den »prakti¬
ske« folkemindeforskning - folkemusikken - tager mag.art. Lene
Halsskov i »KædedansiDanmark« fat i kædedansens udbredelse itid og sted i Danmark. Med udgangspunkt i forskellige kildetyper doku¬
menterer forfatteren skikkens tidligste oprindelse og tager de ældre
kilder op til nye overvejelser.
Iartiklen »Eneventyrfortæller og en afholdsmand« om hedesognet
Ørre stillerstud.mag. Christian Ringskou skarptpåto udvalgte skæb¬
ner. I en tæt beskrivelse ud fra mangeartede kilder kommer vi ikke
alene nærmere på konkrete enkeltpersoner, men også to forskellige
kulturelletyper,der illustrerer deomfattende forandringer, landetgen¬
nemgik efter 1849. Kontrasten mellem den mere driftige Iver Kristen¬
sen Holmgaard og den mindre driftige Jesper Pedersen Talund bliver
således til en lille Danmarks-krønike, hvor læseren selv kan inddrage
nutiden som kontrast.
Museumsinspektør ved Nationalmuseet Birgit Vorreinddrager i sin artikel om husholdningsregnskaber i tiden 1860-1970 ikke alene en prunkløs kildetypes mangfoldige sanselige verden af råvarer, måltider
og samvær, men lader også kvinder som aktører træde frem. Med regnskabsbøgerne og husholdsøkonomien som prisme befolkes de
skiftendeperioder med levende mennesker ienslags kulturbilleder. Ar¬
venfra Troels-Lund anesi interessen fordagligdagensomindfaldsvin¬
kel til kulturelleforandringer over tid.
Karsten Bierings artikel om kaffebarer i København indrammer et
fænomen, der havde sine forudsætninger i arbejderlivsformen i mel¬
lemkrigstiden og frem. De klassiske kaffebarer med deres specifikke sortiment, hurtige ekspeditionstid ogrimelige priser har været hastigt påreturde sidste 30 år. Dokumentationen afde nunæsten forsvundne
frokoststeder indhentesgennem interviewmed tidligere indehavere og kunder, der giver en fornøjelig skildring af livet mellem bordene med
de hurtige replikker og kærlige måltider, næsten som vor mor lavede
dem. Forandringer i fast food-branchen næsten råber på folkeminde¬
forskerensom bestyrer af familiealbummet med gode minder, men ar¬
tiklen peger også på de nye former, der kommer til.
Medblik fra middelalder til nutid, skift fra tæt empirisk beskrivelse
til faghistoriske diskussioner ognedslag påkryds ogtværsi det brede
kulturhistoriske feltudgør artiklerneenvifte af indtryk fra den danske
kulturhistoriske forskning. Redaktionen håber, at læsningen vil give
oplevelse og indsigt såvel som lyst til nye kulturhistoriske studier af
folk ogkultur.
Afslutningsvis skal det nævnes, at også redaktionens interne konti¬
nuitetændres fra ogmed dettenummer. Siden begyndelseni 1972 har GeorgeNellemannværetmediudgivelsesarbejdet,mentrækkersignu
tilbagesommangeårigredaktørogredaktionssekretær.Nellemann har
gennemårene satsitstærkeprægpåsåvel årbogensformsomindhold.
Han vil blive savnet i redaktionsarbejdet, men også husket som den,
der ihærdigt har udbygget tidsskriftets folkelige forankring i forlæn¬
gelse af den oprindelige målsætning.
Årbogen
vil løfte denne arv ogstadig søge at videreudvikle formidlingen af den kulturhistoriske forskning til inspiration for såvel gamlesom nye læsere.
Tilværelsens lovmæssighed
Axel
Steensbergs
synpå materiel folkekultur mellem
kulturhistorie og
europæisk etnologi
AfLene Otto
Den 27. oktober 2004 fejrede faget europæisk etnologi 50 års jubi¬
læum for oprettelsen af det første lektorat i kulturhistorie på Køben¬
havns Universitet. Spørgsmålet om, hvorfor der midt i 1900-tallet
skulle åbnes mulighed for atstudere kulturhistorie på universitetet, er emnet for denne artikel. Det er især synet på kulturhistorie, som det
blev formuleret af fagets første professor Axel Steensberg (1906- 1999), som diskuteres i det følgende.
Kulturhistorie har ikke nogen lang historie som selvstændigt uni¬
versitetsfag i Danmark. Det lektorat i kulturhistorie, som blev opret¬
teti 1954 ændredes til materiel folkekultur allerede i 1959, ogi 1971
til europæisk etnologi. Foruden museerne blev det altså universitets¬
faget etnologi, der kom til at forvalte den kulturhistoriske arv i Dan¬
mark (1). Forud gik et omfattende lobbyarbejde. Både Dansk Kultur¬
historisk Museumsforening ogDansk Historisk Fællesforening disku¬
terede intenstmuseernes ledelsesproblemfra midten af1940'erne. Det fremgår af referaterne fra disse foreningers årsmøder, som er trykt i
tidsskriftet FortidogNutid, atbehovet for faglige ledere påde kultur¬
historiskemuseeri provinsen i årevis varet tilbagevendende punktpå dagsordenen. Der blev skrevet resolutioner og rettet henvendelser til
både universitet og rigsdagsmedlemmer. Foreningerne ønskede en fi¬
nanslovsbevilling til oprettelse af »lærestole, delsihistorisk arkæologi
og kulturhistorie, dels i nordisk og sammenlignende etnologi (folke¬
kultur)« (2). Denfrivillige arbejdskraft drevet af kærlighed til lokalhi¬
storien varikke længere nok, der skulle uddannes fagligt kvalificerede museumsinspektører til landets kulturhistoriske museer. Centrale fi¬
gurer var Nationalmuseets direktør Poul Nørlund, professor Albert
Thomsen og professor Axel E. Christensen, begge fra Københavns
Universitet. Desuden var Axel Steensberg en nøgleperson i den poli¬
tiske kamp om kulturhistorien somuniversitetsfag.
Det er ikke det politiske spil, der skal analyseres her, men den fag¬
lige debat, som det nye fag kulturhistorie på Københavns Universitet
