• Ingen resultater fundet

Arbejdsark til ’Se ind i maden’ nr. 6-2015

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Arbejdsark til ’Se ind i maden’ nr. 6-2015"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

• Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab •

• Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk •

Arbejdsark til ’Se ind i maden’ nr.

6-2015

Artiklen indgår naturligt i den daglige undervisning i kemi C i forbindelse med stoffers opbygning og blandbarhed eller i et AT-forløb (eller NV-forløb) i fysik/kemi med fokus på naturvidenskabelig metode og molekylær gastronomi (f.eks. AT-2014 temaet om mad).

Nedenstående øvelser forudsætter at artiklen er læst. Der er progression i sværhedsgraden, så de første øvelser kan bruges i NV/Kemi C i 1. g, mens de sidste øvelser kan indtænkes i AT eller SRP sammenhæng.

Udarbejdet af Thomas Bue og Sigrid Weigelt, Århus Statsgymnasium, februar 2016.

Øvelse 1 - Emulsioner

a) Forklar med ord og lav en tegning af smør og mayonnaise på mikroskopisk niveau.

b) Forklar, hvorfor fløde kan opfattes som vand med olie.

c) Hvad sker der, når fløde piskes til flødeskum og videre til smør? Hvad består biprodukterne af?

Øvelse 2 - I laboratoriet/køkkenet

Lav din egen mayonnaise.

Ingredienser:

 1 æggeblomme

 ½-1 tsk sennep

 1/4 tsk salt

 ½-1 tsk citronsaft eller god eddike

 1½-3 dl olie

 peber efter smag

Kilde: http://www.kvalimad.dk/opskrifter/hjemmelavet-haandroert-mayonnaise-og-redning-af-skilt- majonaese/?searchterm=mayonnaise

Diskussion: Hvorfor er det vigtigt at olien tilføres langsomt?

I NV kan øvelsen resultere i en rapport/journal med fokus på materialeliste, fremgangsmåde og fejlkilder.

Øvelse 3 - ´Væskesøjlen´

I skal først fremstille, dernæst undersøge og til sidst forklare en væskesøjles udseende.

Fremgangsmåde

Hæld langsomt ca. 1 mL af hver af væskerne i et reagensglas.

Vær omhyggelig med at tilsætte væskerne i den nævnte rækkefølge. Alle væsker bortset fra siruppen skal hældes ned ad siden på reagensglasset for at minimere blandingen af væskerne. Siruppen skal, da den er meget klistret, hældes i glasset uden at komme i kontakt med glassets sider.

Materiale

Reagensglasglas med stativ, måleglas og andet udstyr I finder nødvendigt 1 mL af følgende væsker:

 Sirup

 Glycerol (glycerin)

 Opvaskemiddel

 Vand

 Farvestof til vand

 Vegetabilsk olie

 Sprit

(2)

• Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab •

• Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk •

Væskerne skal tilsættes i denne rækkefølge:

1. Sirup

2. Glycerol (glycerin) 3. Opvaskemiddel 4. Vand (med farvestof) 5. Vegetabilsk olie 6. Sprit

Undersøgelse af søjlen

For at kunne forklare søjlens udseende skal I kende densiteten (massefylden) af de anvendte væsker. Beskriv hvordan I vil bestemme densiteten? Jeg vil foreslå, at hver gruppe laver

densitetsbestemmelse af en af væskerne og at I udveksler resultater med de andre grupper. Bestem densiteten så nøjagtigt som muligt.

En anden parameter, som har betydning for søjlens udseende, er polariteten af væskerne.

Beskriv en metode til at undersøge, om de enkelte væsker er polære eller upolære.

Undersøg om de anvendte væsker er polære eller upolære. Også her må I meget gerne arbejde sammen med andre grupper.

En tredje faktor, der kan have betydning for søjlens udseende, er væskernes viskositet. Det er et begreb, som vi ikke har talt om, men som nogle af jer måske har hørt om i en anden sammenhæng.

Hvilke af de anvendte væsker har en høj/lav viskositet.

Forklar jeres observationer

Væske Densitet (g/mL) Polaritet

Sirup Glycerol

Opvaskemiddel Vand

Vegetabilsk olie Alkohol

Øvelse 4 - CARS

CARS spektroskopi er en avanceret udgave af absorption og emission.

a) Læs om Bohrs atommodel og absorption og emmision.

b) Se på energidiagrammet i faktaboksen på s. 24. Forklar ud fra Bohrs atommodel begreberne grundtilstand og eksiteret tilstand.

c) I modsætning til et simpelt atom består et molekyle af flere atomkerner. Læs om ’molecular vibrations’ på wiki og prøv at forklare, hvad en vibrationel tilstand er (svært).

d) Forklar, hvorfor energien af de vibrationelle tilstande kan bruges til stofidentifikation.

e) Prøv at forklare princippet i CARS spektroscopi (svært).

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

bliver vi fl uen på væggen inde i cellen og kan følge cellens stof- skifte, mens det fi nder sted.. Når vi måler på glukose bru- ger vi et enzym, der oxiderer glukose, og i

Med det skal forstås, at det ikke er et spørgsmål om enten at være åben eller lukket om sin seksualitet og kønsidentitet men snarere hvor lidt eller hvor meget, man vælger at

I begge forløb tog undervisningen i alle tre sprogfag også udgangspunkt i samme eller lignende undervis- ningsmateriale: I forfeltsforløbet arbejdede elever- ne med udgangspunkt

* Kurt har lært om DNA- indholdet i en celle under celledeling, og i den forbindelse lavet figuren til højre3. Desværre fik han ikke skrevet alle

Det er muligt ved hjælp af såkaldte emulgatorer at få olie og vand til at forene sig, fx med små vanddråber inden i en sammenhængende fase af olie (vand-i-olie-emulsion, fx

For at kunne forklare søjlens udseende skal I kende densiteten (massefylden) af de anvendte væsker. Beskriv hvordan I vil

I denne betjents beretning indfanger dette hjemmelavede skilt, som nogle har sat op i en slags aktivistisk handling, den nervøsitet, der udspillede sig blandt både politibetjente

Svaghederne til trods er der ingen tvivl om, at ikke- økonomstuderende selvfølgelig skal lære at afkode gra- fer – herunder også, hvad de ikke siger – ikke mindst fordi grafer