Vi skal stadig kunne kende forskel på demokratiske og autoritære samfund under corona-krisen
I demokratiske samfund skal politiske beslutninger træffes på et oplyst grundlag, og offentligheden har ret til indsigt. Det er vigtige kendetegn for demokratiske samfund i modsætning til autoritære.
Det gælder også i den aktuelle situation med coronavirus, hvor der træffes hurtige politiske beslutninger om indgreb. Det er vigtigt for den demokratiske kontrol og debat at få oplyst, om politiske beslutninger bygger på sundhedsfaglig rådgivning eller på andre hensyn.
Nogle indgreb er sundhedsfagligt begrundede og nemme at forstå, når det handler om at dæmpe hastigheden for corona-smitten. Det gælder f.eks. forbud mod store forsamlinger. Andre indgreb f.eks. grænselukning og muligheder for tvangsanbringelser og tvangsbehandling er ikke så indlysende.
Hastelovgivning uden sundhedsfagligt grundlag
Lige før midnat torsdag i sidste uge vedtog Folketinget i enighed en hastelov, der giver sundhedsministeren meget vidtgående muligheder for indgreb i demokratiske rettigheder og i borgernes personlige integritet. De vedtagne ændringer i epidemiloven giver bl.a. muligheder for at tvangsindlægge, tvangsbehandle og tvangsisolere personer, der formodes at være smittede med coronavirus.
Berlingske kunne mandag den 15. marts oplyse, at Sundhedsstyrelsen kl. 14.08 dagen før
Folketingets behandling havde sendt en vurdering af lovforslaget til Sundhedsministeriet. Styrelsen skrev bl.a, at ”vi finder umiddelbart, at det aktuelle COVID-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven” og arbejdet med at forebygge smittespredningen af
coronavirus ”mere hensigtsmæssigt kan fremmes inden for anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning”.
Ordførerne modtog lovforslaget natten til torsdag og startede med gennemgang og drøftelser tidligt om torsdagen. Under ordførernes behandling af lovforslaget blev regeringen anmodet om at
oversende ”hver enkelt af myndighedernes – såvel sundhedsfaglige som øvrige –
beslutningsgrundlag og indstilling til regeringen om de i lovforslaget foreslåede foranstaltninger”.
Berlingske oplyser, at ordførere for Folketingets partier først sent om aftenen kl. 22.28 modtog svar på de meget relevante spørgsmål. Sundhedsstyrelsens vurdering var puttet ind i en bunke skrivelser og ikke nem at få øje på. Flere ordførere oplyser til Berlingske, at de ikke så den faglige vurdering, før de vedtog lovforslaget. Der havde være gode muligheder for at informere ordførerne tidligere på dagen, men det skete ikke.
Grænselukning
Fredag i sidste uge meddelte regeringen, at grænserne skulle lukkes fra lørdag kl. 12 for udlændinge, der ikke har et ”anerkendelsesværdigt formål” til at komme ind i Danmark.
Efterfølgende har chefen for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm oplyst, at beslutningen om grænselukning ikke bygger på en sundhedsfaglig anbefaling: ”Det er en politisk beslutning. Den respekterer vi selvfølgelig”.
Det kendetegner et demokrati, at valgte politikere har ansvaret for vigtige beslutninger. Det er helt legitimt, at politikere vægter andre hensyn højere end sundhedsfaglige, men det er vigtigt, at det sker på et oplyst grundlag.
Faglige vurderinger kan ikke være enerådende, og der kan være faglig uenighed. Desto vigtigere er det med offentlighed om de faglige vurderinger, der indgår i et beslutningsgrundlag. Politikere skal kende det faglige grundlag for at kunne vurdere sagligt om politiske hensyn har større vægt end de faglige. Det er afgørende for den demokratiske kontrol og debat, at både fagligt begrundede og politiske hensyn bliver oplyst.
Afslag på aktindsigt om sygehusenes kapacitet
Nyhedsmagasinet Ingeniøren har anmodet de fem regioner om aktindsigt i oplysninger om kapacitet, som regioner har rapporteret til styrelsen. Anmodningen om aktindsigt omfatter oplysninger om faktiske forhold bl.a. intensivpladser, respiratorer og andet udstyr, der kan blive brug for i den kommende tid.
I skrivende stund har Region Sjælland og Region Hovedstaden svaret. Begge regioner har afvist uden at give en konkret begrundelse. Region Hovedstanden henviser blot til ”offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdet særlige karakter er påkrævet”. Region Sjælland henviser til den ekstraordinære situation ”hvor væsentlige hensyn og tungtvejende beskyttelsesinteresser gør sig gældende i forbindelse med, at regionen kan kommunikere uden offentlighed med
Sundhedsstyrelsen”.
Offentlighedsloven
Det er efterhånden almindelig kendt, at offentlighedsloven har mange og brede undtagelser.
Regionernes afslag på aktindsigt henviser til en ultra bredt formuleret undtagelse for ”private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet” (§ 33, nr. 5).
Meget passende bliver denne undtagelse officielt kaldt ”generalklausulen”. Den angiver ikke bestemte beskyttelsesinteresser, og myndigheder kan tilsyneladende bruge den til at hemmeligholde hvad som helst. Ombudsmanden har dog i en række sager udtalt, at den skal bruges restriktivt og med en konkret begrundelse.
Offentlighedsloven har en generel undtagelse for lovgivningssager (§ 20). Alle oplysninger inklusive oplysninger om faktiske forhold kan tilbageholdes, indtil et lovforslag fremsættes for Folketinget. På det tidspunkt vil der typisk være indgået et bindende politisk forlig.
Efter fremsættelsen af lovforslag kan ministerier fortsat hemmeligholde konsekvensanalyser og andre faglige vurderinger, der er udarbejdet som grundlag for beslutninger, der er truffet af ministre, regering og forligskredse (§ 24, § 27, nr. 2 og § 29).
Ved behandlingen af hasteloven fik Folketinget oplysninger, men for sent til at gøre nytte. I andre tilfælde f.eks. regeringens forslag til ny udligningslov bliver vigtige oplysninger hemmeligholdt for offentligheden.
I en konkret sag har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg fastslået, at det er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, når en myndighed afviser aktindsigt i oplysninger om forhold, der har betydning for den offentlige debat om en lovgivningsproces.
(afgørelse 28.11.2013 i sag fra Østrig).
Jeg kender ikke til, at offentlighedslove i andre demokratiske lande, som vi normalt sammenligner os med, har en generel undtagelse for lovgivningssager og en ”generalklausul” som reserve, når andre muligheder for hemmeligholdelse er udtømt.
Forskel mellem demokratiske og autoritære samfund
Det er prisværdigt, at Søren Brostrøm sikrer, at der skelnes mellem sundhedsfagligt grundlag og politiske hensyn. Mange gange bliver politiske hensyn skjult eller camoufleret ved sammenvævning med pseudofaglige vurderinger. Ud fra demokratiske principper burde offentlighed ikke afhænge af en embedsmands mod til at forklare.
Den styrede information fra myndigheder er ikke tilstrækkelig for et demokrati. Det burde være indlysende, at offentligheden kan få aktindsigt i faktiske oplysninger om sygehusenes kapacitet og om det sundhedsfaglige grundlag for vigtige politiske beslutninger. Det er dybt bekymrede, når end ikke Folketinget bliver informeret på en ordentlig måde før vedtagelsen af meget indgribende lovgivning.
Det er vigtigt, at vi stadig kan kende forskel på demokratiske og autoritære samfund.
Kronik i Berlingske 18. marts 2020
