• Ingen resultater fundet

Kig ind i cellen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kig ind i cellen"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Kig ind i cellen

Brasen, Jens Christian; Poulsen, Allan K.

Published in:

Aktuel Naturvidenskab

Publication date:

2006

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Brasen, J. C., & Poulsen, A. K. (2006). Kig ind i cellen. Aktuel Naturvidenskab, (6), 8-9.

(2)

8 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 6

8

Af Jens Christian Brasen og Allan K. Poulsen

Q Forestil dig, at lægen måtte afl ive patienten for at stille en diagnose som f.eks. åreforkalk- ning! Det behøver han heldig- vis ikke, for med en kikkert- operation kan man fi lme, hvad der foregår inde i den levende menneskekrop – og det med et minimalt ubehag for patienten.

Anderledes forholder det sig, når vi skal se hvordan en celle har det – så bliver man faktisk nødt til at slå den ihjel.

Et helt almindeligt stof som glukose, som cellen behøver som næring, er næsten umuligt at måle i en celle uden først at smadre den. Men når den først er smadret, kan vi jo ikke følge, hvorledes glukoseindholdet ændrer sig over tid. Det svarer lidt til at udføre en perfekt ope- ration, hvorunder patienten des- værre døde.

Vi har nu udviklet en metode, som faktisk gør det muligt at

“se” ind i den levende celle.

Fluen på væggen

Det er lykkedes os at fremstille nano-bio-sensorer, der er meget små selv for en celle. Nano- bio-sensorerne kan bruges til at “fi lme”, hvad der fi nder sted inde i levende celler. Tricket er at pakke en serie stoffer ind i nano-bio-sensorerne. Normalt vil de enkelte stoffer være ska- delige for cellen, men fordi de er pakket ind kommer de ikke til at påvirke cellens maskineri.

Det betyder, at vores nano-bio- sensorer i princippet vil være usynlige for cellen. På den måde

Kig ind i cellen

bliver vi fl uen på væggen inde i cellen og kan følge cellens stof- skifte, mens det fi nder sted.

Når vi måler på glukose bru- ger vi et enzym, der oxiderer glukose, og i den forbindelse forbruges ilt. Udover enzymet har vi også indsat et stof, som måler mængden af ilt inde i nano-bio-sensoren. Ved at måle mængden af ilt inde i nano-bio- sensoren kan vi sige noget om, hvor meget glukose, der forbru- ges og dermed hvor meget, der må være i cellen. Det betyder, at vi over lang tid kan se, hvor-

dan den enkelte celle opfører sig og ændrer sit stofskifte, når den udsættes for forskellige påvirk- ninger.

pH-målinger i cellen

Udover at måle koncentrationen af glukose har vi også udvik- let et system til måling af pH inde i levende celler. Der fi ndes allerede forskellige metoder til måling af pH inde i levende cel- ler, men de er særdeles arbejds- krævende og lider under, at de i høj grad påvirker cellen. Prin- cippet er baseret på fl uoresce-

rende farvestoffer, hvor intensi- teten af farvestoffet ændrer sig med pH. De pH-nano-bio-sen- sorer, vi har udviklet, er kon- strueret ud fra de samme stoffer, som man allerede bruger til at måle pH med, men forskel- len er, at vi har indkapslet dem.

Indkapslingen gør, at stoffet for det første ikke vil påvirke og reagere med cellens indre – hvilket har vist sig at være en alvorlig fejlkilde. For det andet er indsættelsen af nano-bio-sen- sorerne mindre omstændelig og hurtigere end inkorporering af Figur 1. Leverceller under mikroskopet. Vi har indsat nano-bio-sensorer, hvormed man kan bestemme pH inde i cellen. Billedet er sammensat af to billeder. I det ene ser vi kun cellerne, mens vi på det andet kun ser fl uorescensen fra sensorerne, der er inde i levercellerne.

Nano-bio-sensorer kan bruges til at “fi lme”, hvad der fi nder sted inde i levende celler.

N A N O T E K N O L O G I

Foto: Allan K. Poulsen

(3)

9

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 6

9

det nøgne farvestof. Nano-bio- sensorerne er opbygget således, at de kan kalibreres udenfor cel- len, inden de indsættes. Dette er ikke muligt med frie farve- stoffer.

Fleksible og dynamiske celler

Dyr og mennesker er opbygget af en mosaik af mange forskel- lige tætsiddende celler. Denne opbygning fungerer kun fordi cellerne er dynamiske og rea-

gerer lynhurtigt på selv meget små ændringer i omgivelserne.

Såfremt en celle går fra at sulte (ingen glukose) til at have glu- kose reagerer stofskiftet på sekunder. Cellen vil i løbet af få minutter optage enorme mængder sukker og hele regu- leringen af stofskiftet vil også blive ændret i løbet af de få minutter. De hvide blodcel- ler er et rigtigt godt eksempel på et system, hvor meget hur- tig respons forekommer. Hvis

Figur 2. Muskelceller stimuleres af insulin, hvorved de optager glukose. Vi har indsat nano-bio-sensorerne i levende muskelceller.

På grafen ses koncentrationen af glukose inde i levende muskelceller. Ved (1) tilsæt- tes 20 mM glukose til cellerne og ved (2) 80 nM insulin.

de hvide blodceller møder en bakterie, bliver de aktiveret.

Det indebærer, at de i løbet af tre minutter går fra at være i en dvale-lignende tilstand til at producere meget store mæng- der frie iltradikaler. For at kunne det, skal hele dens stof- skifte ændres meget hurtigt. I sådanne systemer vil vi gerne kunne måle glukose og pH i enkelte levende celler – og det er nu blevet muligt ved hjælp af nano-bio-sensorerne. Q

Om forfatterne

Jens Christian Brasen er specialestuderende på Syddansk Universitet E-mail: jcbrasen@gmail.com

Allan K. Poulsen er civilingeniør i kemi samt ph.d.-studerende på Syddansk Universitet E-mail:

allanpoulsen@bmb.sdu.dk

N A N O T E K N O L O G I

0 20 40 60 80 100 120

0,000 0,001 0,002 0,003 0,004 0,005

Minutter

Glukose koncentratiom [M]

1Glukose tilsættes

2

Insulin tilsættes

Videre læsning:

Almdal , K., et al.: Fluorescent gel particles in the nanometer range for detection of metabo- lites in living cells. Polymers for Advanced Technologies, 2006. 17: p. 790-793.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Báo cáo EOR19 cũng cho thấy cùng với sự phát triển của điện mặt trời, các nguồn pin để tích trữ điện sản xuất từ các nguồn NLTT cũng phát triển với quy mô

Jeg går fra Weather Writing workshoppen med en følelse af bedre at forstå Donna Haraways fordring om at ”blive i besværet”. Det forekommer centralt at forsøge at kultivere et

Der er de seneste år blevet foretaget flere undersøgelser af børn og unges men- tale sundhed, herunder Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) (Rasmussen M, 2015), Ungdomsprofilen (Bendtsen

Den aktuelle danske debat om Nationalt Genom Center har rejst spørgsmål som for eksempel: Hvordan skal borgere give samtykke til at lade deres genomer blive opbevaret i

Med udgangspunkt i en sag, hvor Langkaer Gymna- sium i Aarhus ved sin klassedannelsen havde samlet de etnisk danske elever og derfor måttet formere rene klasser uden etnisk

For at kunne omfatte disse indre børn (den lille Stephen og den lille Walter) med empati, se tingene fra deres perspektiv, er det afgørende, at man ikke forfalder

Alle ved, at pigen er en rose, og rosen er en pige, og Achilleus er en løve (er lø- ven også Achilleus?), men overenstem- melsen i billed- og realplan rokker ikke ved, at der stadig

I forbindelse hermed fremhæver Bruhn og Rasmussen to vigtige pointer for forståelsen af På sporet. For det før- ste har Proust ikke skrevet om sit eget liv. Ganske vist er der