• Ingen resultater fundet

View of Støjdæmpende belægninger

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Støjdæmpende belægninger"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1

Titel:

Støjdæmpende belægninger

Forfatter.

Steen Kønigsfeldt, Vej & Park, Københavns Kommune

Abstrakt:

København er som andre storbyer plaget af trafikstøj. I Københavns Kommune er 244.000 boliger udsat for støj over 55 dB.

Støjniveau Antal boliger Andel

> 70 dB Ca 8.000 3 %

> 65 dB Ca 46.000 16%

> 55 dB Ca 190.000 68 %

Kommunens målsætning er:

• Maksimalt indendørs støjniveau i boligerne på højst 30 dB(A)

• Indsats overfor alle boliger belastet med over 70 dB(A)

• Det langsigtede mål for støjniveau i boligområder, institutioner og fritidsområder er 55 dB(A)

Trafikstøjen kan mindskes ved reduktion af trafikmængden, trafikomlægninger, hastighedsreduktion, støjskærme, støjisolering af boliger og støjreducerende belægninger.

De nævnte tiltag er dog vanskelige eller umulige at anvende i byer. Kun støjreducerende belægninger vil altid kunne bringes i anvendelse.

Forsøget i Øster Søgade har vist at det er muligt at reducere trafikstøjen ved anvendelse af en tolags drænasfalt efter hollandsk forbillede. Dette forsøg er tidligere omtalt på Aalborg Trafikdage af Hans Bendtsen. Belægningen blev udlagt i 1999, så vi har nu 5 års erfaring.

Støjdæmpningen holder sig på 4 dB i forhold til en reference stækning bestående af en 8 Abt, der i sig selv er en god belægning støjmæssigt.

På denne baggrund har kommunen beslutte at anvende midlerne fra en miljøpulje til at udlægge støjreducerende asfalt på to meget støjplagede strækninger, et stykke af Lyngbyvejen og et af Vigerslevvej. Arbejdet på Lynbyvejen forventes afsluttet i august 2004, mens Vigerslevvej først bliver færdig i 2005.

Der er imidlertid også problemer ved at bruge støjreducerende belægninger. Tykkelsen af tolags drænasfalten er 70 mm, hvilket hindre at den kan anvendes som almindeligt vedligeholdelsesslidslag. Der er simpelthen ikke kantstenslysning nok, asfalten vil gå op over kantstenen. Der skal lægges dræn i vejsiden til at bortlede det vand, der synker ned i

(2)

Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 2 belægningen. Belægningen skal trykrenses to gange om året. Belægningen vil kun holde i ca.

7 år mod normalt 15-20 år. Det er 2 til 3 gange så dyrt at bruge støjreducerende tolags drænasfalt som et traditionelt slidlag.

I Københavns Kommunes Trafik og Miljøplan 2004 foreslås støjdæmpende asfalt anvendt på de overordnede gader, hvor det ikke er muligt at nedbringe støjen ved hjælp af trafikale virkemidler alene. Ved større vedligeholdelsesarbejder på det overordnede vejnet samt ved nyanlæg og i byudviklingsområder skal der foretages en vurdering af muligheden for anvendelse af støjdæmpende asfalt.

Foreslåede indsatser på støjområdet i trafik- og miljøplanen (de næste 10 år)

Indsatser Effekt Økonomi

Støjdæmpende asfalt Nedsættelse af støjen for godt 10.000 boliger

200 mio. kr.

Støjisolering af vinduer Afhjælpning af det indendørs støjniveau for 3.000-4.000 boliger

100 mio. kr.

Lokale støjhandlingsplaner Helhedsorienteret

støjbekæmpelse ved særligt støjbelastede boligområder og strækninger for ca. 2.000 boliger

50 mio. kr.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Således kan man forestille sig en situation, hvor man på landsplan har en stærk holdning til landets fysiske udvikling, og hvor man derfor udstikker en detaljeret politik

Siden 2004 har Rådet for Sikker Trafik med hjælp fra kommuner og lokale aktører foretaget systematiske observationer af cykelhjelmsbrugen i Danmark. Tællingerne bliver normalt udført

I dette resumé præsenteres fem af Københavns Kommunes ITS indsatser på cykelområdet. Københavns Kommune nyudvikler og driver teknologiske løsninger, som fremmer cykeldagsordenen.

Siden 2004 har Rådet for Sikker Trafik med hjælp fra kommunerne foretaget adfærdsobservationer af cykelhjelmsbrugen i Danmark.. Tællingerne bliver foretaget i 28 byer af

Disse kombinationer blev så beregnet på motorvejen hvor henholdsvis 1 eller 2 spor udelukkende udnyttes til afvikling af selvkørende

I forhold til Københavns Kommunes grundlæggende interesse og tyngde i kollektiv trafik er beslutningen om permanent repræsentation i bestyrelsen central, og den fremtidige

Trafik- og Miljøplan 2003 for Københavns Kommune anviser en plan for byens fremtidige trafikale udvikling under hensyntagen til, at miljøpåvirkningen skal mindskes.. Planen bygger

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig