Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere : Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales

tilfredshed og effektvurdering : arbejdsrapport

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport

September - 2007

Milnersvej 42 – 3400 Hillerød Tel 4820 6000 – Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

(3)

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Evaluering af patienters, lægers og apoteks- personales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport

September - 2007

(4)

©

Pharmakon, September 2007

ISBN 978-87-91598-16-6

Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark

Tel +45 4820 6000 Fax +45 4820 6062 www.pharmakon.dk

(5)

Forord

”Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere” bygger videre på et større projekt

”Implementering af lægemiddelbehandlinger – forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin”, der blev afprøvet på 12 fynske apoteker i perioden januar 2006 – januar 2007.

Programmet ”Sikker og effektiv medicinbrug” blev her udviklet og afprøvet på 240 brugere af

blodtryksmedicin. Endvidere blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der havde som formål, at beskrive art og omfang af compliance-problemer blandt 1426 brugere af blodtryksmedicin.

Afprøvningen af programmet for type 2-diabetikere kørte fra januar 2007 til juni 2007. Fem fynske apoteker afprøvede et program på type 2-diabetikere, der bestod af 4 kontakter mellem apotek og patient. Kontakterne var dels på apoteket og dels via telefonisk opfølgning.

Projektet havde 3 formål, som bestod i at:

− At udvikle og evaluere compliance-ydelser og samarbejdsmodeller i sundhedssektoren der kan anvendes til at hjælpe type 2-diabetikere til en øget implementering af lægemiddelbehandlinger

− At teste hypotesen om at man gennem en individuel og målrettet intervention, der giver patienten den nødvendige kompetence og støtte til egenindsats og egenomsorg, kan opnå et forbedret resultat for patienten

− At beskrive art og omfang af compliance-problemer i type 2 diabetikeres medicinbrug I denne arbejdsrapport præsenteres og dokumenteres resultater fra evaluering af samarbejdsmodel mellem type 2-diabetikere, praktiserende læger og apotekspersonale samt de pågældendes tilfredshed og vurdering af effekt. Data stammer fra tilfredshedsundersøgelser i de respektive grupper.

(6)

(7)

Indholdfortegnelse

Forord ... 3

Indholdfortegnelse ... 5

Tabelfortegnelse... 6

Figurfortegnelse ... 6

Baggrund... 7

Fremgangsmåde i ”Sikker og effektiv medicinbrug”... 8

Systemmodellen... 9

De to ydelser i ”Sikker og effektiv medicinbrug” ...11

Metode...13

Resultater...15

Type 2-diabetikernes tilfredshed og effektvurdering ...15

Apotekspersonale og praktiserende lægers tilfredshed og effektvurdering ...23

Diskussion ...39

Type 2-diabetikernes tilfredshed og effektvurdering ...39

Læger og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering ...40

Konklusion ...41

Perspektivering ...42

Sammenligning af ”Sikker og effektiv medicinbrug” til hhv. hypertonikere og type 2-diabetikere ...42

Konklusion vedrørende de to projekter...43

Bilag 1. Spørgeskema - type 2-diabetikere ...45

Bilag 2. Spørgeskema – læger...65

Bilag 3. Spørgeskema - apotekspersonale ...73

(8)

Tabelfortegnelse

Tabel 1. Indhold i henholdsvis basis- og udvidet ydelse til ”sikker og effektiv medicinbrug” for type

2-diabetikere...11

Tabel 2. Screening for potentielle compliance-problemer. Kriterier for inklusion i interventionen ...13

Tabel 3. Type 2-diabetikernes fordeling i grupper, køn og alder...15

Tabel 4. Type 2-diabeternes vurdering af forbedringer i helbredsstatus og livskvalitet...16

Tabel 5. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i medicinbrug...16

Tabel 6. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i viden ...17

Tabel 7. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i samarbejdet ...18

Tabel 8. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringerne i faglighed og kompetence ...19

Tabel 9. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes helbredsstatus ...24

Tabel 10. Lægernes vurdering af ændringer i type 2-diabetikerenens helbredsstatus og livskvalitet ...24

Tabel 11. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes medicinbrug...24

Tabel 12. Lægernes vurdering af ændringer i type 2-diabetikerens medicinbrug ...25

Tabel 13. Apotekspersonalets vurdering af type 2-diabetikernes viden ...25

Tabel 14. Lægernes vurdering af ændringer i type 2-diabetikerens viden...25

Tabel 15. Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet i projektet...26

Tabel 16. Lægernes vurdering af samarbejdet ...27

Tabel 17. Apotekspersonalets vurdering af faglighed og kompetence...27

Tabel 18. Lægernes vurdering af faglighed og kompetence ...28

Tabel 19. Apotekspersonalets vurdering af ansvarsfordelingen ...28

Tabel 20. Lægernes vurdering af ansvarsfordelingen ...29

Tabel 21. Apotekspersonalets tilfredshed...30

Tabel 22. Lægernes vurdering af type 2-diabetikernes tilfredshed med projektdeltagelsen...31

Tabel 23. Apotekspersonalets vurdering af ydelserne ...31

Tabel 24. Apotekspersonalets praktiske erfaring med delelementerne i ydelsen...33

Tabel 25. Apotekspersonalets vurdering af tidsforbruget i projektet ...34

Tabel 26. Apotekspersonalets vurdering af den fremtidige levering af ydelsen...35

Tabel 27. Lægernes vurdering af den fremtidige levering af ydelsen ...35

Figurfortegnelse

Figur 1. Fremgangsmåde i "Sikker og effektiv medicinbrug" ... 8

Figur 2. Systemmodel ... 9

Figur 3. Boblemodellen viser de metoder til compliance-støtte, der tilbydes i ”Sikker og effektiv medicinbrug” for type 2-diabetikere ...10

Figur 4. Type 2-diabetikernes ønske om et lignende rådgivningsforløb ...20

Figur 5. Type 2-diabetikernes generelle tilfredshed med projektdeltagelsen...21

Figur 6. Type 2-diabetikernes betalingsvillighed ...22

Figur 7. Type 2-diabetikernes vurdering af, hvem der skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket...22

Figur 8. Lægernes kendskab til projektet...23

Figur 9. Lægernes generelle opfattelse af projektet ...30

Figur 10: Lægernes erfaring med de to ydelser ...33

Figur 11: Lægernes indtryk af compliance-teknologi...34

Figur 12: Lægernes vurdering af dem, som fremtidige leverandører af ydelsen...36

Figur 13. Lægernes vurdering af relevante leverandører af ydelserne ...36

Figur 14: Apotekspersonalets vurdering af muligheden for at levere ydelsen til andre kronikergrupper ...37

(9)

Baggrund

Trods de seneste års fokus på manglende implementering af lægemiddelbehandlinger er non-compliance stadig et stort patientsikkerheds- og folkesundhedsproblem. Non-compliance med

lægemiddelbehandlinger har store omkostninger for patienter og samfund. Omkostningerne omfatter spild af ressourcer såsom ikke anvendte lægemidler og forbrug af sundhedsydelser samt problemer med manglende behandlingseffekt, som både kan føre til tab af livskvalitet og lægemiddelrelateret sygdom og død (1-3).

I WHO’s analyse af compliance-forskningen fra 2003 peges der på, at compliance-problemer blandt diabetikere er meget komplekse (1). De væsentligste faktorer er medicineringsregimets kompleksitet og sygdommens karakter hos den enkelte, dårlige forhold mellem behandler og patient, depression og psykosocialt stress (1).

For type 2-diabetikeren drejer compliance-problemerne sig ikke kun om implementeringer af lægemiddelbehandlinger, men afspejler derudover en adfærd omkring selvmonitorering, kost, fysisk aktivitet og medicinindtagelse.

Medicineringen af type 2-diabetikere er kompleks. En optimal farmakologisk behandling af type 2- diabetikere indebærer ofte, at der skal anvendes 5-8 lægemidler for at sikre samtidig effektiv regulering af blodglukose, blodtryk og fedtstoffer i blodet. Der er bivirkninger ved alle de nævnte behandlinger (4).

Undersøgelser har vist, at 50-70 % af de type 2-diabetikere, der er ordineret behandling med orale antidiabetika, tager tabletterne som ordineret, og at compliance er størst for tabletter der skal tages 1-2 gange dagligt (4). En dansk MTV-rapport fandt ikke nogen undersøgelser, som beskæftiger sig målrettet med type 2-diabetikernes implementering af det samlede medicineringsregime (4).

En dansk, kvalitativ undersøgelse peger på, at patienter med type 2-diabetes ikke altid tillægger farmakologisk behandling samme meningsindhold som behandleren. De fleste informanter, der indgik i undersøgelsen, havde negative opfattelser af den ene eller den anden type af medicin. Medicinen virkede i det store og hele afskrækkende på dem, og mange ville strække sig langt for at undgå medicinsk behandling, type 2-diabetikerne foretog valg og fravalg i deres behandling, som førte til en svingende compliance (5).

De compliance-ydelser der blev udviklet og evalueret, tog udgangspunkt i programmet ”Sikker og effektiv medicinbrug” hvor der arbejdes, med non-compliance ud fra et helhedsperspektiv. Compliance-adfærd ses således i et systemperspektiv, og ikke som en simpel fejl, der kan rettes. I programmerne er

efterlevelse af lægemiddelbehandlingen ikke et mål i sig selv, men derimod arbejdes der med en individuel og målrettet ydelse, der afspejler den enkelte type 2-diabetikers behov.

Lægemiddelbehandlingen optimeres, hvis det er relevant, og type 2-diabetikeren involveres endvidere i beslutningsprocessen.

1. Adherence to Long-Term Therapies: Evidence for Action. Non-communicable Diseases and Mental Health Adherence to Long term Therapies Project. Geneva: World Health Organisation, 2003.

(10)

Fremgangsmåde i ”Sikker og effektiv medicinbrug”

I programmet ”Sikker og effektiv medicinbrug” arbejdes der med den farmaceutiske omsorgsproces som platform. Farmaceutisk omsorg bygger på en cirkulær proces, hvor problemerne identificeres, løsninger, der er mulige og relevante for den enkelte patient, findes, målsætninger for behandlingsforløbet laves sammen med patienten, og en plan for forløbet lægges, og sidst men ikke mindst indeholder

arbejdsprocessen en opfølgning mellem behandleren og patienten på de aftalte mål og planer.

Elementerne i denne proces er beskrevet nedenfor, og kan endvidere ses i figur 1.

− indledende hurtig og effektiv screening, til identifikation af problemtyper vha. et kort spørgeskema

− patientens egen historie som det centrale udgangspunkt

− vurdering og evt. tilretning af lægemiddelbehandlinger der ikke fungerer

− undersøgelse af ressourcer der kan skabe nye og bedre løsninger

− individuel coaching så løsningen tilpasses patientens behov og ressourcer

− tilbud om relevante compliance-teknologier til optimering af compliance

− tilbud om information og uddannelse om lægemidler og type 2-diabetes

− monitorering under hele projektforløbet.

Find ressourcer Find patienten

Fejltjek

Fælles mål Fælles plan

Få det gjort! Følg op!

Få historien Forbered

Figur 1. Fremgangsmåde i "Sikker og effektiv medicinbrug"

(11)

Systemmodellen

Der blev i forbindelse med udvikling af programmet ”Sikker og effektiv medicinbrug” udarbejdet en systemmodel, der blev brugt som et redskab til at lokalisere årsager og ressourcer til håndtering af compliance-problemer hos individer (figur 2).

Figuren viser det nye syn på non-compliance, som præsenteres i programmet ”Sikker og effektiv medicinbrug”. Non-compliance ses i et helhedsperspektiv, som inddrager kendte årsager til et systemproblem. Systemtankegangen anvendes i forbindelse med medicineringsprocesser fx inden for patientsikkerhed og farmaceutisk omsorg¹.

Medicin Helbred og

Symptomer

Livstil Sundheds

system Netværk

Vaner Motivation

Viden

Figur 2. Systemmodel

Modellen er bygget op af en indre og en ydre cirkel. Analysen af årsagerne til compliance-problemer vil ofte starte i den indre cirkel, hvorefter der eventuelt vil blive søgt videre efter yderligere årsager og eller lokaliseret ressourcer i den ydre. Modellen er tænkt som en praktisk model, der skal hjælpe rådgiveren til at se på helheden.

Det er ikke nødvendigt at gå gennem alle figurens emner for hver eneste patient. Hvis vedkommende er utilsigtet non-kompliant, vil en målrettet intervention med fokus på medicineringens kvalitet og patientens vaner og eller viden være tilstrækkelig.

Er der derimod tale om patienter, der udøver tilsigtet non-compliance, som ikke kan begrundes med en uhensigtsmæssig behandling, kan det være nødvendigt, at der gennemføres en samtale, der kommer godt rundt i de forskellige emner. Her kan modellen bruges som ”mind map” og fælles analyseredskab sammen med patienten.

(12)

De compliance-fremmende tiltag, der tilbydes i ”Sikker og effektiv medicinbrug”, er ligeledes illustreret i et mind map, der tager udgangspunkt i den inderste cirkel i systemmodellen og kan bruges sammen med patienten til at finde mulige løsninger på konkrete problemstillinger, der har deres udspring i enten viden, motivation, vaner eller medicin².

Figur 3. Boblemodellen viser de metoder til compliance-støtte, der tilbydes i ”Sikker og effektiv medicinbrug” for type 2- diabetikere

Udgangspunktet for ”Sikker og effektiv medicinbrug” er således, at afdækningen af compliance- problemer skal afspejle den kompleksitet, der ofte kendetegner årsagen eller årsagerne til problemerne, men at løsningen skal være så simpel og så implementérbar som muligt.

(13)

De to ydelser i ”Sikker og effektiv medicinbrug”

Basisydelsen blev i projektet leveret af farmakonomer, og den udvidede ydelse blev leveret af farmaceuter. Forskellen mellem de to modeller fremgår af nedenstående tabel.

Basisydelse Udvidet ydelse

Leveres i projektet af Farmakonomer Farmaceuter

Tidsforbrug pr. patient I alt ca. 80 min. til konsultationer, fordelt over 4-5 møder, hvoraf det ene er en telefonkonsultation

I alt ca. 180 minutter til konsultationer, fordelt over 4-5 møder, hvoraf det ene er en telefonkonsultation

Forløb Basisydelse Udvidet ydelse

Interview Kort basis interview Indledende interview gennemført

efter interviewguide Medicin

(Tjek af

lægemiddelbehandling)

Tjek af QSI

Tjek af PEM for compliance Tjek af PEM for medicin (som alm.

recepttjek)

Tjek af QSI

Tjek af PEM -Egentlig

medicingennemgang med fokus på både lægemiddelrelaterede problemer og rekommandationer Motivation Samtale med udgangspunkt i ”den

motiverende samtale”

Fælles aftaler

Samtale med brug af coaching- teknik

Fælles aftaler

Viden Information og rådgivning

Brochurer

Patientuddannelse:

Om type 2-diabetes

Om det metaboliske syndrom Om medicinen

Om hvad patienten selv kan gøre Information og rådgivning Brochurer

Vaner Støtte til at huske medicinen:

Dosisdispensering, doseringsæsker Elektronisk medicinmonitor (MEMS) og feedback

Hjemme blodtryksmåling Individuelle huskeregler

Papir- eller netbaserede dagbøger med egne data

SMS eller e-mail service Selvmonitorering Injektionsteknik

Henvisning til andre ydelser: fx rygeafvænning

Støtte til at huske medicinen:

Dosisdispensering, doseringsæsker Elektronisk medicinmonitor (MEMS) og feedback Hjemme blodtryksmåling Individuelle huskeregler

Papir- eller netbaserede dagbøger med egne data

SMS eller e-mail service Selvmonitorering Injektionsteknik

Henvisning til andre ydelser: fx rygeafvænning

Blodtryksmåling Efter manual

Blodsukkermåling Efter manual Efter manual

Lægekontakt Standardbrev Tilbagemelding til læge om

samtale og evt. henvisning.

Tabel 1. Indhold i henholdsvis basis- og udvidet ydelse til ”Sikker og effektiv medicinbrug” for type 2-diabetikere.

Forskellene mellem de to ydelser er, at den udvidede ydelse er planlagt til at være tidsmæssigt mere

(14)

vægten er som følge deraf på at finde konkrete løsninger på det compliance-problem, som type 2- diabetikeren og farmakonomen er blevet enige om, er det problem, der skal arbejdes videre med.

(15)

Metode

I alt 2017 type 2-diabetikere blev identificeret gennem apotekernes registreringssystemer ud fra, at de havde købt orale antidiabetika indenfor det seneste år. Type 2-diabetikerne skulle endvidere være mellem 18 og 80 år. Derefter blev disse type 2-diabetikere pr. brev informeret om projektet og blev inviteret til at få yderligere information om projektet. 525 ønskede mere information, af disse blev 6 type 2-diabetikere ekskluderet, da de ikke administrerede deres medicin selv. Af de 519, der ønskede mere information, blev 315 type 2-diabetikere inkluderet i projektet. Type 2-diabetikerne havde udover at underskrive et samtykke udfyldt et spørgeskema.

Spørgeskemabesvarelserne blev brugt til screening for potentielle compliance-problemer. Kriterierne for inklusion i interventionen ses i tabel 2. Hvis en type 2-diabetiker opfyldte ét eller flere kriterier, blev det vurderet, at vedkommende havde potentielle compliance-problemer og således kunne inkluderes i interventionen.

Kriterium Beskrivelse Antal type 2-

diabetikere inkluderet HbA1c Hvis HbA1c var 6,1 % eller mere ved sidste måling

Og

Lægen ikke var tilfreds med HbA1c

31 (9,8 %)

Blodtryk Hvis systolisk blodtryk er > 130 eller det diastoliske tryk >80 Og

Lægen ikke var tilfreds med blodtrykket

42 (13,3 %)

Stop af behandling

Type 2-diabetikeren er i perioder stoppet med sin behandling Og

Vedkommende har selv stoppet behandlingen

8 (2,5 %)

Pauser i behandling

I de sidste to uger, har der været dage, hvor type 2-diabetikeren ikke har taget sin medicin

Og/eller

Type 2-diabetikeren har ikke taget al sin forebyggende medicin ”i går”

35 (11,1 %) hhv.

12 (3,8 %)

Tilfredshed med medicinen

Hvis type 2-diabetikeren angiver at den forebyggende medicin ikke virker godt

Eller

Den forebyggende medicin volder vedkommende problemer

119 (37,8 %)

Brug af medicin

Hvis type 2-diabetikeren ikke tager sin forebyggende medicin nøjagtig som aftalt med lægen

Eller

Type 2-diabetikeren generelt glemmer at tage sin forebyggende medicin

Eller

Typ2 2-diabetikeren har besvær med at huske at tage sin medicin

44 (14,0 %)

Polyfarmaci Hvis type 2-diabetikeren er i fast behandling med 7 eller flere lægemidler.

48 (15,2 %)

Tabel 2. Screening for potentielle compliance-problemer. Kriterier for inklusion i interventionen

Af de 315 inkluderede type 2-diabetikere viste 205 sig at have potentielle compliance-problemer ud fra ovenstående kriterier³, og ud af de 205 blev 80 type 2-diabetikere tilfældigt udtrukket til at modtage enten en basis- eller en udvidet ydelse på deres lokale apotek.

(16)

Alle data blev indtastet i Access database (version 9.0), mens den statistiske bearbejdning af data blev gennemført i SPSS (version 15.0, Windows). Data blev analyseret ved at beregne frekvenser, og den statistiske signifikans blev vurderet ved en χ²-test med et 5 % signifikansniveau.

Da en del af formålet med at afprøve hhv. en basis og en udvidet ydelse er at måle effektiviteten, bliver de to ydelser sammenlignet.

(17)

Resultater

Præsentationen af resultaterne er opdelt i to. Først præsenteres type 2-diabetikernes tilfredshed og deres vurdering af interventionens effekt (bilag 1). Dernæst følger en præsentation af apotekspersonalets og de praktiserende lægers tilfredshed, deres vurdering af interventionens effekt og en vurdering af

samarbejdet mellem apotek og praktiserende læge (bilag 2+3).

Type 2-diabetikernes tilfredshed og effektvurdering

Svarprocenten fra type 2-diabetikerne var 82,2 %, idet 259 ud af 315 type 2-diabetikere besvarede det tilsendte spørgeskema. Af de 41 type 2-diabetikere, der modtog den udvidede ydelse, svarede 38, og af de 39, der modtog basisydelsen, svarede 32 på det tilsendte spørgeskema.

Antal type 2-diabetikere (n) Procentvis fordeling

Udvidet ydelse 38 14,7 %

Basisydelse 32 12,4 %

Grupper

Kontrolgruppe 189 73 %

Mænd 161 62,2 %

Køn

Kvinder 98 37,8 %

Under 50 år 17 6,6 %

50-59 år 54 20,8 %

60-69 år 121 46,7 %

Alder

70 år eller derover 67 25,9 %

Tabel 3. Type 2-diabetikernes fordeling i grupper, køn og alder

Der var nogenlunde lige mange type 2-diabetikere i hver interventionsgruppe og omkring 5 gange så mange i kontrolgruppen (se tabel 3). Der var en overvægt af mænd i forhold til kvinder (62,2 % mænd, n

= 161), og mere end 70 % af type 2-diabetikerne (n=188) var over 60 år.

Der var ikke signifikant forskel på hverken køns- eller aldersfordelingen i de tre grupper (χ², p = 0,719 og p = 0,320).

Selvvurderet helbredsstatus og livskvalitet

Type 2-diabetikerne blev bedt om at vurdere eventuelle ændringer i deres type 2-diabetes, deres symptomer og deres livskvalitet som følge af projektdeltagelsen (se tabel 4).

Den største forbedring oplevede type 2-diabeterne i den udvidede ydelse, idet 44,7 % (n = 17) rapporterede forbedringer i deres type 2-diabetes som følge af projektdeltagelsen.

For alle de tre spørgsmål, der omhandlede type 2-diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet, var der signifikant forskel mellem svarene for de to interventionsgrupper samt mellem den udvidede ydelse og kontrolgruppen. For ingen af de tre spørgsmål var der signifikant forskel på basisydelsen og

kontrolgruppen.

Ingen (0 %) af type 2-diabetikerne i interventionsgrupperne vurderede, at deres type 2-diabetes, deres symptomer eller deres livskvalitet var blevet forværret efter at have deltaget i projektet. 1,6 % (n = 3) af type 2-diabetikerne i kontrolgruppen mente, at deres type 2-diabetes var blevet forværret, 1,1 % (n = 2) at deres symptomer var forværret, og 2,7 % (n = 5) at deres livskvalitet var forværret i projektperioden (resultater ikke vist).

(18)

Spørgsmål Gruppe Antal svar (n)

χ²-test⁶ χ²-test⁷ χ²-test⁸ χ²-test⁹ Udvidet ydelse 44,7 %

(17)

p < 0,001

Basisydelse 19,4 %

(6)

p = 0,023 Min type 2-diabetes er

forbedret

Kontrolgruppe 11,4 % (21)

p < 0,001

p = 0,370

Udvidet ydelse 30,6 % (11)

p < 0,001

Basisydelse 9,7 %

(3)

p = 0,034 Mine symptomer på

type 2-diabetes er forbedret

p = 0,002

p = 0,787

Udvidet ydelse 27 % (10)

p = 0,007

Basisydelse 3,2 %

(1)

p = 0,008 Min livskvalitet er

forbedret

p = 0,008

p = 0,334

Tabel 4. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i helbredsstatus og livskvalitet

Selvvurderet medicinbrug

Type 2-diabetikerne blev bedt om, at vurdere ændringer i deres evne til at bruge deres medicin rigtigt samt ændringer i deres tryghed ved at bruge medicinen.

27,8 % (n = 10) af de type 2-diabetikere, der havde fået tilbudt den udvidede ydelse, mente, at de havde forbedret deres evne til at bruge medicinen rigtigt, og 29,7 % (n = 11) at de var blevet mere trygge ved medicinen (se tabel 5).

Spørgsmål Gruppe Antal svar

(n)

χ²-test χ²-test χ²-test χ²-test Udvidet ydelse 27,8 %

(10)

p = 0,002

Basisydelse 12,9 %

(4)

p = 0,116 Min evne til at bruge

min medicin rigtigt er forbedret

p = 0,002

p = 0,250

p = 0,011

Basisydelse 6,5 %

(2)

p = 0,015 Min tryghed ved at

bruge min medicin er forbedret

p = 0,010

p = 0,263

Tabel 5. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i medicinbrug

De resultater, der omhandlede type 2-diabetikernes medicinbrug, viste ingen signifikant forskel mellem basisydelsen og kontrolgruppen. Til gengæld var der i begge spørgsmål signifikant forskel mellem den udvidede ydelse og kontrolgruppen. På spørgsmålet vedrørende forbedringer i trygheden ved at bruge medicinen, var der desuden signifikant forskel mellem de to interventionsgrupper, således at en

6 Viser resultatet af signifikanstests mellem alle tre grupper

(19)

signifikant større del af de type 2-diabetikere, der modtog den udvidede ydelse, havde opnået større tryghed ved at bruge medicinen, i forhold til de type 2-diabetikere, der havde modtaget basisydelsen.

Selvvurderet viden

Type 2-diabetikerne blev bedt om at vurdere eventuelle forbedringer i deres viden omkring type 2- diabetes, medicin og livsstil, som følge af projektet.

(n)

(23)

p < 0,001

Basisydelse 41,9 %

(13)

p = 0,060 Min viden om type 2-

diabetes er forbedret

p < 0,001

p = 0,003

p < 0,001

Basisydelse 25,8 %

(8)

p = 0,046 Min viden om

medicinens virkning på type 2-diabetes er forbedret

p < 0,001

p = 0,131

p = 0,017

Basisydelse 23,3 %

(7)

p = 0,062 Min viden om den

indflydelse, min livsstil har på min type 2- diabetes er forbedret

p = 0,066

p = 0,778

Tabel 6. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i viden

For alle de tre spørgsmål, der omhandlende type 2-diabetikernes viden, var der signifikant flere type 2- diabetikere, der havde modtaget den udvidede ydelse, der rapporterede forbedringer efter

projektdeltagelsen i forhold til type 2-diabetikerne i kontrolgruppen (se tabel 7).

Næsten to tredjedele (63,9 %, n = 23) af type 2-diabetikerne fra den udvidede ydelse mente, at deres viden om type 2-diabetes var forbedret, og der var signifikant forskel på svarene fra begge

interventionsgrupper i forhold til kontrolgruppen men ikke mellem de to interventionsgrupper.

Omkring halvdelen (48,6 %, n = 18) af type 2-diabetikerne fra den udvidede ydelse vurderede, at deres viden om medicinens virkning var forbedret, og på dette spørgsmål var der signifikant forskel på svarene fra de to interventionsgrupper men ikke mellem basisydelsen og kontrolgruppen.

Vurdering af samarbejde med læge og apotek

Type 2-diabetikerne blev bedt om, at vurdere hvorledes samarbejdsmodellen mellem dem selv, deres praktiserende læge og apotekspersonalet havde fungeret.

På spørgsmålet om forbedringer i forholdet til deres egen læge som følge af projektet var der ikke signifikant forskel på svarene mellem de to interventionsgrupper (se tabel 6).

Kun en enkelt type 2-diabetiker (2,6 %) fra den udvidede ydelse vurderede, at projektdeltagelsen havde forværret forholdet til den praktiserende læge (resultater ikke vist). Til gengæld var der signifikant forskel

(20)

Spørgsmål Gruppe Antal svar (n)

(7)

p = 0,270 Basisydelse 3,2 %

(1)

p = 0,089 Mit forhold til min læge

er forbedret

p = 0,206

p = 0,290

p < 0,001 Basisydelse 16,7 %

(5)

p = 0,049 Samarbejdet mellem mit

apotek og min praktiserende læge er forbedret

Kontrolgruppe 6 % (11)

p < 0,001

p = 0,097

p < 0,001 Basisydelse 50 %

(15)

p = 0,164 Min personlige kontakt

til apoteket er forbedret

p < 0,001

(13)

p = 0,007 Min tillid til apoteket er

forbedret

p < 0,001

(12)

p = 0,016 Min oplevelse af

fortrolighed på apoteket er forbedret

p < 0,001

p< 0,001

Tabel 7. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringer i samarbejdet

Den største forbedring var i tilliden til apoteket, hvor næsten tre fjerdedele (73,7 %, n = 28) af type 2- diabetikerne fra den udvidede ydelse oplevede dette. 67,6 % (n = 25) af type 2-diabetikerne i den udvidede ydelse og 38,7 % (n = 12) i basisydelsen vurderede, at de havde fået en større fortrolighed til apoteket. Det samme gjorde sig gældende for under 10 % (9,2 %, n = 17) af type 2-diabetikerne i kontrolgruppen.

En signifikant større del af type 2-diabetikerne i den udvidede ydelse vurderede et forbedret samarbejde mellem apoteket og deres praktiserende læge samt en forbedret personlig kontakt til apoteket, i forhold til kontrolgruppen.

En type 2-diabetiker (basisydelse) kommenterede på kontakten til apoteket:

”Jeg har modtaget en bedre information på apoteket om diabetes, end jeg føler at have modtaget ved min læge. (Medarbejder og apotek nævnes) har været god til at give den information, jeg har manglet.”

Ovenstående citat illustrerer hvorledes det er lykkedes apotekspersonalet at opbygge et tillidsforhold til type 2-diabetikerne, og hvordan de har formået at afdække type 2-diabetikernes informationsbehov.

Således kommenterer en Type 2-diabetiker (udvidet ydelse):

”Jeg har fået mulighed for at fortælle hvor lidt jeg ved om diabetes”.

(21)

En type 2-diabetiker fra basisydelsen supplerer:

”Det var en meget sød og dygtig medarbejder og hun besad en stor viden”.

Kommentarer som disse tyder på, at type 2-diabetikerne har accepteret apotekspersonalet som rådgivere og samarbejdspartnere omkring deres sygdom.

Vurdering af faglighed og kompetence

Type 2-diabetikerne blev bedt om at vurdere deres opfattelse af apotekspersonalets faglige viden, rådgivning og mulighed for at hjælpe med lægemiddelrelaterede problemer.

En signifikant større del af type 2-diabetikerne i interventionsgrupperne, i forhold til kontrolgruppen, havde fået forbedret deres opfattelse af apotekets faglighed, rådgivning samt muligheder for at hjælpe med medicinproblemer (se tabel 8). Dette galt således for omkring tre fjerdedele (73,7-78,9 %, n = 28- 30) af type 2-diabetikerne, der havde modtaget den udvidede ydelse, mens kun ca. 10 % (10,8-13 %, n = 20-24) af kontrolgruppen oplevede de samme forbedringer.

(n)

(30)

p < 0,000

Basisydelse 36,7 %

(11)

p < 0,000 Min opfattelse af

apotekets faglige viden er forbedret

p < 0,000

p = 0,001

p < 0,000

Basisydelse 40 %

(12)

p = 0,005 Min opfattelse af

apotekets rådgivning er forbedret

Kontrolgruppe 13 % (24)

p < 0,000

p = 0,001

p < 0,000

Basisydelse 50 %

(15)

p = 0,027 Min opfattelse af

apotekets mulighed for at hjælpe mig med problemer med min

medicin er forbedret Kontrolgruppe 11,9 % (22)

p < 0,000

Tabel 8. Type 2-diabetikernes vurdering af forbedringerne i faglighed og kompetence

Samtidig var der for alle tre spørgsmål omhandlende faglighed og kompetence signifikant forskel på de to interventionsgrupper således, at modtagerne af den udvidede ydelse var de mest positive i deres opfattelse af apotekspersonalets faglighed og kompetence.

Vurdering af interventionen generelt

Type 2-diabetikerne blev spurgt, hvorvidt de kunne have lyst til at modtage en ydelse som ”Sikker og effektiv medicinbrug” i fremtiden samt om deres generelle tilfredshed med projektet.

Omkring 64 % af type 2-diabetikerne svarede ´ja´ til, at de ønskede mulighed for at modtage et

rådgivningsforløb som det, der indgik i projektet (se Figur 4). På dette spørgsmål var der ikke signifikant forskel de tre grupper imellem (χ², p = 0,123).

(22)

Kunne du tænke dig efter afslutningen af projektet at have mulighed for at modtage et rådgivningsforløb om ´Sikker og effektiv medicinbrug´ for type 2-

diabetikere, som det, der indgik i dette projekt?

67,6

10,8

21,6 62,5

31,3

6,3 63,5

17,1 19,3

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Ja Nej Ved ikke

% af besvarelserne

Udvidet ydelse Basis ydelse Kontrolgruppe

Figur 4. Type 2-diabetikernes ønske om et lignende rådgivningsforløb

Flere af type 2-diabetikerne fra kontrolgruppen kommenterede, at de gerne ville have fået tilbudt ydelsen:

Type 2-diabetiker (kontrolgruppe):

”Projektet har været godt, har jeg hørt fra andre, der har været med i rådgivningsforløbet. Mit eget udsagn er jo kun at have udfyldt spørgeskemaer, og det har jeg jo egentlig ikke fået noget ud af (sorry).”

Type 2-diabetiker (kontrolgruppe):

”Jeg er faktisk utilfreds med, at jeg ikke kunne komme med til vejledning om brug af medicin, og hvordan den virker. I stedet for fik jeg bare en masse blanketter, jeg skulle udfylde – det var ikke det, jeg havde brug for.”

Sådanne kommentarer tyder på, at flere af de type 2-diabetikere der ikke fik tilbudt en ydelse, rent faktisk havde et behov for en lignende ydelse.

På spørgsmålet, der omhandlede den generelle tilfredshed med interventionen, svarede mere end halvdelen (51,4 %, n = 19) af type 2-diabetikerne i den udvidede ydelse, at de var ´meget tilfredse´ med at deltage i projektet (se figur 5)

(23)

Alt i alt hvor tilfreds har du været med at deltage i projektet?

0 10 20 30 40 50 60

Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget

utilfreds

Figur 5. Type 2-diabetikernes generelle tilfredshed med projektdeltagelsen

Generelt var interventionsdeltagerne tilfredse med deres deltagelse i rådgivningsforløbet, hvilket nedenstående kommentarer vidner om:

Type 2-diabetiker (udvidet ydelse):

”Det har været et godt forløb, men jeg kunne godt have brugt længere tid, men det var super at lære sin apoteker at kende.”

Type 2-diabetiker (basisydelse):

”Tak for forløbet – det har været godt.”

Kontrolgruppen var den gruppe, der oftest var ´neutrale´ med hensyn til projektdeltagelsen, mens omkring halvdelen af alle type 2-diabetikerne (45,9-53,1 %) var ´tilfredse´. På spørgsmålet om den generelle tilfredshed var der kun signifikant forskel på svarene fra de type 2-diabetikere, der havde fået tilbudt den udvidede ydelse og type 2-diabetikerne fra kontrolgruppen (χ², p < 0,000).

Generelt peger disse resultater i retning af en større tilfredshed blandt modtagerne af den udvidede ydelse sammenlignet med modtagerne af basisydelsen og kontrolgruppen.

Betalingsvillighed

Der blev slutteligt spurgt til type 2-diabetikernes villighed til selv at betale for en eventuel fremtidig levering af ydelsen ”Sikker og effektiv medicinbrug”, samt om hvem, de kunne tænke sig, skulle afholde udgifterne til ydelsen.

(24)

Hvor meget vil du maksimalt betale for rådgivning om ´Sikker og effektiv medicinbrug´ på apoteket?

0 20 40 60 80 100

0 kr 1-100 kr. 101-500 kr. Over 500 kr.

Figur 6. Type 2-diabetikernes betalingsvillighed

Resultaterne viste, at omkring 77 % af type 2-diabetikerne (60,5-79,9 %) ikke var villige til selv at betale for en eventuelt fremtidig levering af rådgivningsydelsen (se figur 6). På dette spørgsmål var der kun signifikant forskel, på dem der havde modtaget den udvidede ydelse og kontrolgruppen (χ², p = 0,026).

Eftersom 79,9 % af kontrolgruppen (n = 151) ikke ønskede at betale, mens dette gjaldt for 60,5 % af type 2-diabetikerne fra den udvidede ydelse (n = 23). Betalingsvilligheden var således generelt lav, men dog højere hos de der havde modtaget den udvidede ydelse.

Hvem skal betale for rådgivningsforløbet?

19,7 6,2

49,4

4,2

16,2 13,9 15,8 29,3

0 10 20 30 40 50 60

Apoteket Patienten selv Den offentlige sygesikring Private sygeforsinkringer Kommunen Regionen Staten Medicinalfirmaer

Bekræftende svar fra patienterne

Figur 7. Type 2-diabetikernes vurdering af, hvem der skal betale for rådgivningsforløbet på apoteket¹⁰

På spørgsmålet om hvem, type 2-diabetikerne mente, der skulle betale for rådgivningsforløbet på apoteket, svarede næsten halvdelen (49,4 %, n = 128), at det var den offentlige sygesikring, der skulle betale (se figur 7). Dernæst nævnes medicinalfirmaer (29,3 %, n = 76) og apoteket (19,7 %, n = 51) som relevante betalere af rådgivningsydelsen.

(25)

Apotekspersonale og praktiserende lægers tilfredshed og effektvurdering

Der deltog i alt 10 apoteksansatte fordelt på 5 apoteker, idet der deltog en farmaceut og en farmakonom fra hvert apotek. Farmaceuterne leverede den udvidede ydelse, mens farmakonomerne leverede

basisydelsen. Kriteriet for at påbegynde analysen var, at alle deltagende apoteksansatte havde besvaret spørgeskemaet, og svarprocenten var således 100 %.

I alt besvarede 22 ud af 56 praktiserende læger spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 39,3 %.

Læger, der ikke havde returneret spørgeskemaet efter svarfristen var overskredet, modtog et rykkerbrev med spørgeskemaet vedlagt.

Lægernes kendskab til projektet

Forud for projektet var lægerne blevet informeret om projektet pr. brev, ligesom de var blevet inviteret til et seminar, hvor der ville blive orienteret om projektet. Da der kun var sporadisk respons på ovenstående tiltag, var det derfor nødvendigt at spørge til lægernes kendskab til projektet.

Således svarede 59,1 % (n = 13) af lægerne, at de havde kendskab til projektet. Det var også den andel, der vidste, at en eller flere af deres patienter havde deltaget i projektet. 61,5 % (n = 8) af lægerne havde fået kendskab til projektet via en patient, mens knap en tredjedel (30,1 %, n = 4) svarede, at det var via Pharmakon og knap en fjerdedel via apotekspersonalet (23 %, n = 3) (se figur 8). Kun en enkelt læge (7,7

%, n = 1) havde fået kendskab til projektet via en kollega.

Hvordan har du fået kendskab til projektet?

23

30,1

61,5

7,7 0

10 20 30 40 50 60 70

Via apotekspersonale

Via Pharm akon

Via pa tient

Via en kollega

% af de læger, der havde kendskab til projektet

Bekræftende svar fra lægen

Figur 8. Lægernes kendskab til projektet¹¹

Af de 13 læger, der havde kendskab til projektet, svarede 8 (61,5 %), at de havde haft kontakt med patienterne i projektperioden. 3 læger (23,1 %) havde kun haft kontakt med nogle af patienterne, og de resterende 2 læger havde haft kontakt med patienterne men ikke som følge af projektet.

(26)

Vurdering af type 2-diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet

Læger og apotekspersonale blev bedt om deres vurdering af ændringer i type 2-diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet.

Størstedelen (80 %; n = 8) af apotekspersonalet var ´enige´ eller ´delvis enige´ i, at type 2-diabetikernes helbredsstatus var forbedret i projektperioden, mens de resterende (20 %, n = 2) svarede ´ved ikke´ (se tabel 9). Ingen af de apoteksansatte var uenige i, at type 2-diabetikernes helbredsstatus var forbedret.

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Delvis uenig (n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikernes helbredsstatus er

forbedret

30 % (3)

50 %

(5) - - 20 %

(2)

Tabel 9. Apotekspersonalets vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes helbredsstatus

Størstedelen (63,6-68,2 %, n = 14-15) af de praktiserende læger svarede ´ved ikke´ på spørgsmål omhandlende ændringer i type 2-diabetikernes helbredsstatus og livskvalitet (se tabel 10).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikeren håndterer

sygdommen bedre

9,1 % (2)

9,1 %

(2) - 13,6 %

(3)

68,2 % (15) Type 2-diabetikerens helbredsstatus er

forbedret

4,5 %

(1) - 13,6 %

(3)

18,2 % (4)

63,6 % (14) Type 2-diabetikeren har været utryg ved,

at flere er involveret i behandlingen - - 9,1 %

(2)

22,7 % (5)

68,2 % (15) Projektet har været med til at skabe

problemer for Type 2-diabetikeren, som ikke var der tidligere

4,5 %

(1) - 4,5 %

(1)

22,7 % (5)

68,2 % (15)

Tabel 10. Lægernes vurdering af ændringer i type 2-diabetikerenens helbredsstatus og livskvalitet

Omkring en fjerdedel (27,2 %, n = 6) af lægerne var ´uenige´ eller ´delvis uenige´ i, at projektet havde været med til at skabe problemer for type 2-diabetikeren, som ikke var der tidligere. Af de læger, der ikke svarede ´ved ikke´, var alle (n = 7) ´uenige´ eller ´delvis uenige´ i, at type 2-diabetikeren havde været utryg ved, at flere var involveret i behandlingen.

Vurdering af type 2-diabetikernes medicinbrug

Læger og apotekspersonale blev bedt om deres vurdering af forbedringer i type 2-diabetikernes lægemiddelanvendelse.

Apotekspersonalet var generelt enigt i, at der var sket forbedringer i type 2-diabetikernes compliance og tryghed ved medicinen (se tabel 11). 80 % (n = 8) af de apoteksansatte var ´enige´ eller ´delvist enige´ i, at type 2-diabetikernes compliance var blevet forbedret, og alle (n = 10) at type 2-diabetikerne var blevet mere trygge ved deres medicin.

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikernes compliance er

forbedret

20 % (2)

60 % (6)

10 %

(1) - 10 %

(1) Type 2-diabetikerne er blevet tryggere

ved deres medicin

60 % (6)

40 %

(4) - - -

Type 2-diabetikernes udgifter til medicin

er faldet - 30 %

(3) - 20 %

(2)

50 % (5)

(27)

Til gengæld var svarene vedrørende udgifterne til medicin blandet, og halvdelen (n = 5) af apotekspersonalet vidste ikke, om de var faldet.

Generelt svarede lægerne, at de ikke havde kendskab til eventuelle ændringer i type 2-diabetikerens medicinbrug (se tabel 12).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikerens compliance er

forbedret

9,1 % (2)

4,5 %

(1) - 9,1 %

(2)

77,3 % (17) Type 2-diabetikerens

lægemiddelbehandling er blevet mere hensigtsmæssig

- 9,1 %

(2)

4,5 % (1)

18,2 % (4)

68,2 % (15) Type 2-diabetikerens tilfredshed med

lægemiddelbehandlingen er øget

9,1 %

(2) - - 9,1 %

(2)

81,8 % (18) Type 2-diabetikerens udgifter til medicin

er faldet - 4,5 %

(1) - 18,2 %

(4)

77,3 % (17)

Tabel 12. Lægernes vurdering af ændringer i type 2-diabetikerens medicinbrug

Af de læger, der svarede andet end ´ved ikke´, var over dobbelt (n = 5) så mange uenige som enige i, at type 2-diabetikerens lægemiddelbehandling var blevet mere hensigtsmæssig. Samtidig var 4 gange så mange læger (n = 4) uenige som enige i, at type 2-diabetikerens udgifter til medicin var faldet.

Hele apotekspersonalet (100 %, n = 10) mente, at type 2-diabetikerne havde opnået mere viden om deres medicin som følge af projektdeltagelsen (se tabel 13).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikerne har opnået mere

viden om deres medicin

90 % (9)

10 %

(1) - - -

Tabel 13. Apotekspersonalets vurdering af type 2-diabetikernes viden

Størstedelen (72,7-81 %, n = 16-17) af lægerne svarede ´ved ikke´, til de spørgsmål der omhandlede eventuelle forbedringer i type 2-diabetikerens viden som følge af projektdeltagelsen (se tabel 14).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikerens viden om sin

medicin er øget

4,8 %

(1) - 9,5 %

(2)

4,8 % (1)

81 % (17) Type 2-diabetikerens viden om type 2-

diabetes er øget

9,1 % (2)

4,5 % (1)

72,7 % (16)

Tabel 14. Lægernes vurdering af ændringer i type 2-diabetikerens viden

Af de læger, der svarede andet end ´ved ikke´, var dobbelt så mange (n = 4) enige som uenige i, at type 2-diabetikerens viden om type 2-diabetes var øget. På den anden side var tre gange så mange (n = 3) uenige som enige i, at type 2-diabetikernes viden om deres medicin var øget.

(28)

Vurdering af samarbejde mellem læger og apotekspersonale

Læger og apotekspersonale er blevet bedt om deres vurdering af samarbejdet med hinanden.

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Jeg har oplevet en nærmere kontakt med

type 2-diabetikerne igennem projektet

100 %

(10) - - - -

Det øvrige apotekspersonale har bakket mig op i forbindelse med projektet

40 % (4)

20 %

(2) - -

Type 2-diabetikerne har opnået større tillid til apoteket

50 % (5)

20 %

(2) - - 30 %

(3) Type 2-diabetikerne har opnået større

fortrolighed med apoteket

60 % (6)

30 %

(3) - 10 %

(1) -

Mit samarbejde med type 2-diabetikernes læger har fungeret godt i projektet

20 % (2)

30 %

(3) - 30 %

(3) Jeg ville ønske et større engagement i

projektet fra type 2-diabetikernes lægers side

40 % (4)

30 %

(3) - 20 %

(2)

10 % (1) Som følge af projektet er jeg begyndt at

samarbejde mere med de praktiserende læger i projektet om deres patienter generelt

- - 40 %

(4)

50 % (5)

10 % (1) Det har været svært at få feedback fra de

praktiserende læger i projektet

50 %

(5) - - 20 %

(2)

30 % (3)

Tabel 15. Apotekspersonalets vurdering af samarbejdet i projektet

Alle (n = 10) fra apotekspersonalet mente, at de havde oplevet en nærmere kontakt med type 2-

diabetikerne igennem projektdeltagelsen, og 90 % (n = 9) at type 2-diabetikerne havde opnået en større fortrolighed (se tabel 15).

Størstedelen (80 %, n = 8) af de apoteksansatte oplevede, at det øvrige apotekspersonale havde bakket dem op i forbindelse med projektet. De apoteksansatte mente næsten alle sammen (n = 9), at type 2- diabetikerne havde opnået en større tillid til apoteket.

Med hensyn til samarbejdet med de praktiserende læger var svarene fra apotekspersonalet ikke entydige, idet der var både enighed (40 %, n = 4) som uenighed (30 %, n = 3) om, hvorvidt samarbejdet havde fungeret godt i projektet. Ingen fra apotekspersonalet mente, at de som følge af projektet var begyndt at samarbejde mere med de praktiserende læger om deres patienter generelt. Halvdelen mente, at det havde været svært at få feedback fra de praktiserende læger i projektet, og 70 % ville ønske et større

engagement fra lægernes side.

De praktiserende læger var for over halvdelens vedkommende (54,5 %, n = 12) uenige i, at

apotekspersonalet henviste unødigt mange gange til dem som et resultat af projektet (se tabel 16).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Min kontakt med apoteket har fungeret

godt i projektet

23,8 % (5)

4,8 %

(1) - 14,3 %

(3)

57,1 % (12) Jeg er begyndt at samarbejde mere med

apoteket om mine patienter generelt - 4,8 % (1)

9,5 % (2)

42,9 % (9)

42,9 % (9) Mit samarbejde med apotekspersonalet

har været godt i projektperioden

31,8 % (7)

4,5 %

(1) - 13,6 %

(3)

50 % (11)

(29)

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) mange gange til mig som resultat af

projektet

(1) (1) (11) (9) Apotekspersonalet har optrådt loyalt

overfor mig i løbet af projektet

22,7 %

(5) - 4,5 %

(1) - 72,7 %

(16)

Tabel 16. Lægernes vurdering af samarbejdet

Af de læger, der ikke svarede ´ved ikke´, mente 83,3 % (n = 5), at apotekspersonalet havde optrådt loyalt overfor dem i løbet af projektet. Halvdelen af lægerne (n = 11) var uenige i, at de var begyndt at

samarbejde mere med apoteket om deres patienter generelt.

Vurdering af faglighed og kompetence

Lægerne blev bedt om at vurdere apotekspersonalets faglighed og kompetence generelt i forhold til levering af ”Sikker og effektiv medicinbrug” og i forhold til det aktuelle projekt. Apotekspersonalet blev bedt om, at vurdere hvorvidt deres faglighed og kompetence var sufficient og relevant i forhold til levering af ydelsen.

På ingen af de spørgsmål, der omhandlede egen faglighed og kompetence, var der signifikant forskel på svarene fra farmaceuter og farmakonomer (χ², p > 0,05). Alle de apoteksansatte (n = 10) vurderede, at de havde fået et kompetenceløft på diabetesområdet og ligeledes været fagligt rustede til at gennemføre rådgivningen af type 2-diabetikerne (se tabel 17). De havde alle (n = 10) værdsat de faglige udfordringer og mente, at projektet havde givet en større variation i det daglige arbejde.

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Jeg har følt mig fagligt rustet til at

gennemføre rådgivningen af type 2- diabetikerne

70 % (7)

30 %

(3) - - -

Jeg har værdsat de faglige udfordringer, der har været en del af projektdeltagelsen

100 %

(10) - - - -

Jeg har fået et kompetenceløft på diabetesområdet

70 % (7)

30 %

(3) - - -

Deltagelse i projektet har givet mig større variation i mit daglige arbejde

70 % (7)

30 %

(3) - - -

Det har været dejligt at vise, at apoteket kan andet end at sælge medicin

100 %

(10) - - - -

Jeg har opnået større selvtillid i mit arbejde på apoteket

20 % (2)

60 %

(6) - 10 %

(1)

10 % (1) Type 2-diabetikerne er begyndt at

forvente mere, når de kommer på apoteket

- 40 %

(4)

10 % (1)

40 % (4) De praktiserende læger har været uenige

med mig i mine anbefalinger om type 2- diabetikernes behandling

- 10 %

(1)

20 % (2)

30 % (3)

40 % (4) Jeg har været uenig i de praktiserende

lægers anbefalinger om type 2- diabetikernes behandling

- 30 %

(3)

20 % (2)

30 % (3)

20 % (2)

(30)

Svarene fra apotekspersonalet på spørgsmål omhandlende faglighed i forhold til de praktiserende læger var mere blandet med en stor del ´ved ikke´ svar.

Lægernes holdning til, om apotekspersonalet træder ind på lægens område, når de yder den slags rådgivning, var også blandet. 59,1 % (n = 13) var således enige i dette, mens 31,8 % (n = 7) var uenige (se tabel 17).

En enkelt læge kommenterede dette:

”Ja, de træder ind på mit område, men det er ok.”

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Når apotekspersonalet yder denne type

rådgivning, træder han/hun ind på mit område

36,4 % (8)

22,7 % (5)

9,1 % (2)

22,7 % (5)

9,1 % (2) Apotekspersonalet mangler den fornødne

viden til at rådgive type 2-diabetikerne om compliance og egenindsats

9,5 % (2)

19 % (4)

33,3 % (7)

23,8 % (5)

14,3 % (3) Type 2-diabetikeren har oplevet, at der

har været modstridende informationer fra apotekspersonalet og lægen

4,5 % (1)

9,1 % (2)

18,2 % (4)

63,6 % (14) Dit eget overblik over type 2-

diabetikerens behandling er blevet dårligere

9,1 %

(2) - 9,1 %

(2)

40,9 % (9)

40,9 % (9) type 2-diabetikerne er blevet skeptiske

overfor dig som læge - - - 45,5 %

(10)

54,5 % (12) Apotekspersonalets anbefalinger til type

2-diabetikerne har været relevante

18,2 % (4)

4,5 %

(1) - 9,1 %

(2)

68,2 % (15) Apotekspersonalet har været uenige i

mine anbefalinger til type 2-diabetikerne - 4,5 % (1)

4,5 % (1)

13,6 % (3)

77,3 % (17) Jeg har været uenig i apotekspersonalets

anbefalinger til type 2-diabetikerne

9,1 % (2)

4,5 %

(1) - 22,7 %

(5)

63,6 % (14) Jeg synes, apotekspersonalets faglige

kompetence har været tilstrækkelig i forbindelse med projektet

9,1 % (2)

4,5 % (1)

4,5 %

(1) - 81,8 %

(18) Apotekets personale har fremstået

professionelt i deres kommunikation med mig, når jeg har været i kontakt med dem

9,5 % (2)

14,3 %

(3) - - 76,2 %

(16)

Tabel 18. Lægernes vurdering af faglighed og kompetence

Af de læger, der svarede andet end ´ved ikke´, svarede alle (n = 5), at apotekspersonalet havde fremstået professionelt i deres kommunikation med lægen. Alle de læger (n = 10), der ikke svarede ´ved ikke´, var uenige i, at type 2-diabetikerne var blevet mere skeptiske over for dem som læge

Ingen fra apotekspersonalet (n = 0) mente, at type 2-diabetikerne fralagde sig ansvaret for deres medicinske behandling efter at have deltaget i projektet (se tabel 19).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikerne fralægger sig

ansvaret for deres medicinske behandling efter deltagelse i projektet

- - 10 %

(1)

90 %

(9) -

(31)

Over 90 % (90,5 %, n = 19) af de praktiserende læger var uenige i, at det i højere grad er

apotekspersonalets rolle, end det er lægens rolle at rådgive type 2-diabetikerne om compliance og egenindsats (se tabel 20).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Jeg synes det i højere grad er

apotekspersonalets rolle, end det er min rolle, at rådgive type 2-diabetikerne om compliance og egenindsats

- 4,8 %

(1)

9,5 % (2)

81 % (17)

4,8 % (1) Jeg synes, at rådgivning om compliance

og egenindsats burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar

20 % (4)

40 % (8)

20 % (4)

10 % (2)

10 % (2) Ansvaret for type 2-diabetikerens

lægemiddelbehandling er blevet uklar

9,1 % (2)

4,5 % (1)

9,1 % (2)

22,7 % (5)

54,5 % (12) Det er en god ide, at apotekspersonalet

tager medansvar for type 2-diabetikernes compliance og egenindsats ved

medicinbrug

18,2 % (4)

22,7 % (5)

9,1 % (2)

40,9 % (9) Jeg har oplevet problemer med

apotekspersonalets medansvar i projektet - 10 %

(2) - 25 %

(5)

65 % (13)

Tabel 20. Lægernes vurdering af ansvarsfordelingen

60 % (n = 12) af lægerne mente, at rådgivning om compliance og egenindsats burde være en del af ethvert apoteks professionelle ansvar. Samtidig var over dobbelt så mange (n = 9) af lægerne enige som uenige i, at apotekspersonalet skal tage medansvar for type 2-diabetikernes compliance og egenindsats ved medicinbrug.

En læge udtrykte, at der skal skelnes mellem compliance og egenindsats, idet compliance er en del af apotekets ansvar, mens ansvaret for egenindsatsen for en stor dels vedkommende ligger hos egen læge.

Denne forskel i ansvarsfordelingen vedrørende compliance og egenindsats blev støttet af en anden læge:

”Compliance er helt klart også apotekernes rolle. Egenindsats og diabetes er noget helt andet. Lige nu synes jeg, at der er for mange kokke.”

Flere andre læger kommenterede risikoen for, at type 2-diabetikerne kunne blive forvirrede af at modtage informationer fra forskellige steder:

”Information gives og bør gives ved ordination. Flere forskellige vejledere giver oftest forskellig forståelse (det er vist alment kendt!).”

”Vi har her i Lægehuset ansat en diabetes sygeplejerske og synes derfor, at yderligere indblanding udefra kan frygtes at forplumre behandlingen.”

”Information og ordination skal hænge sammen.”

(32)

Generel tilfredshed med interventionen

Læger og apotekspersonalet blev bedt om deres egen generelle tilfredshed med projektet, samt om at vurdere type 2-diabetikernes tilfredshed med deres deltagelse i projektet.

Alle apoteksansatte (n = 10) var enige i, at de havde værdsat at deltage i projektet (se tabel 21).

Apotekspersonalet oplevede, at de havde kunnet gøre en positiv forskel for type 2-diabetikerne, og at type 2-diabetikerne havde været glade for at deltage i projektet.

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Jeg har værdsat at deltage i projektet 100 %

(10) - - - -

Deltagelse i projektet har øget min motivation i mit daglige arbejde

80 % (8)

10 % (1)

10 %

(1) - -

Jeg har kunnet gøre en positiv forskel for type 2-diabetikerne i projektet

60 % (6)

40 %

(4) - - -

Jeg har værdsat at levere individuelle tilbud til type 2-diabetikerne i projektet

90 %

(9) - - - 10 %

(1) Type 2-diabetikerne har været glade for

at deltage i projektet

80 % (8)

20 %

(2) - - -

Type 2-diabetikerne har født sig specielle, idet de har modtaget et individuelt tilbud på apoteket

30 % (3)

40 %

(4) - - 30 %

(3)

Tabel 21. Apotekspersonalets tilfredshed

Deltagertilfredsheden hos de praktiserende læger var mere neutral, og halvdelen (n = 11) svarede ´ved ikke´ til spørgsmålet om deres generelle opfattelse af projektet (se figur 9).

Din generelle opfattelse af det gennemførte projekt

13,6

4,5

31,8

50

0 10 20 30 40 50 60

Positiv Negativ Neutral Ved ikke

Praktiserende læger

Figur 9. Lægernes generelle opfattelse af projektet

(33)

Ses bort fra ´ved ikke´ svarene, var alle læger (n = 7) ´enige´ eller ´delvis enige´ i, at type 2-diabetikeren havde været glad for at deltage i projektet (se tabel 22).

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Type 2-diabetikeren har været glad for at

deltage i projektet

27,3 % (6)

4,5 %

(1) - - 68,2 %

(15)

Tabel 22. Lægernes vurdering af type 2-diabetikernes tilfredshed med projektdeltagelsen

Apotekspersonalets praktiske erfaring med ydelserne

I forbindelse med afslutningen af projektet blev apotekspersonalet bedt om deres erfaringer og

tilfredshed med de delydelser, de havde mulighed for at tilbyde type 2-diabetikerne i projektet. Lægerne blev bedt om deres erfaringer med projektet og de to ydelser.

90 % (n = 9) af apotekspersonalet vurderede, at det havde været nyttigt at afdække compliance- problemer blandt type 2-diabetikerne (se tabel 23). Holdningen til, om ydelsen var for kompleks til at bruge på apoteket var blandet, idet halvdelen af apotekspersonalet (n = 5) var enige i dette, mens resten var uenig.

Enig (n)

Delvis enig

(n)

Uenig (n)

Ved ikke (n) Det har været nyttigt at afdække

compliance-problemer blandt type 2- diabetikerne

40 % (4)

50 %

(5) - 10 %

(1) -

Ydelsen er for kompleks til at bruge på apoteket

10 % (1)

40 % (4)

20 % (2)

30 %

(3) -

Tabel 23. Apotekspersonalets vurdering af ydelserne

Apotekspersonalet blev samtidig bedt om at evaluere hvert enkelt element i ydelsen, og dette ses i tabel 24.

Apotekspersonalets evaluering viste, at de generelt havde god erfaring¹² med QSI og medicingennemgang samt alle delelementerne omhandlende viden. Af compliance-teknologier havde de god erfaring med doseringsæsker, selvmonitorering af blodsukker, individuelle huskesystemer og dagbog. Derudover blev den praktiske erfaring med blodtryksmåling, instruktion, tjeklister, interventionsregistreringsskemaerne samt interviewguiden vurderet som god.

Apotekspersonalet havde blandet erfaring¹³ med PEM og med samarbejdet med de praktiserende læger.

Også erfaringen med coaching, systemmodellen, selvmonitorering af blodtryk samt tjek af

injektionsteknik, boblemodellen og formularen til resumé af samtale og opsummering var blandet.

Generelt havde apotekspersonalet ikke dårlig erfaring¹⁴ med nogle af delementerne i ydelsen, men de manglede erfaring¹⁵ med compliance-teknologierne dosisdispensering, MEMS, SMS og e-mail.

12

(34)

Hvilke dele af ydelsen har fungeret godt i praksis?

Ja (n)

Nej (n)

Både ja og nej

(n)

Ved ikke (n)

Ej benyttet

(n)

QSI 90 %

(9) - 10 %

(1) - -

PEM - 30 %

(3)

70 %

(7) - -

Medicingennemgang (kun udvidet ydelse)

100 %

(5) - - - -

Medicin

Samarbejde med de praktiserende læger

10 % (1)

30 % (3)

10 % (1)

20 % (2) Udleveret skriftligt materiale

(brochurer)

90 %

(9) - 10 %

(1) - -

Patientuddannelse vha.

udleverede plancher

100 %

(10) - - - -

Hjemmesider på internettet 50 %

(5) - 30 %

(3)

10 % (1)

10 % (1) Viden

Livsstilsspindelvæv 80 %

(8) - 10 %

(1)

10 %

(1) -

Den motiverende samtale 80 %

(8) - 20 %

(2) - -

Coaching

(kun udvidet ydelse)

40 %

(2) - 60 %

(3) - -

Motivation

Systemmodellen 20 %

(2) - 30 %

(3)

20 % (2)

30 % (3)

Dosisdispensering - - - 10 %

(1)

90 % (9)

Doseringsæske 80 %

(8) - 10 %

(1) - 10 %

(1)

MEMS 10 %

(1)

10 % (1)

30 %

(3) - 50 %

(5) Selvmonitorering af blodtryk 30 %

(3)

10 % (1)

40 % (4) Selvmonitorering af

blodsukker

100 %

(10) - - - -

Individuelle huskesystemer 100 %

(10) - - - -

Dagbog 70 %

(7) - 20 %

(2) - 10 %

(1)

SMS 10 %

(1) - 10 %

(1)

10 % (1)

70 % (7) Vaner

(compliance- teknologi)

E-mail - - - 10 %

(1)

90 % (9) Blodtryksmåling

(kun udvidet ydelse)

100 %

(5) - - - -

Tjek af injektionsteknik 20 %

(2) - 30 %

(3)

10 % (1)

40 % (4)

Instruktion 70 %

(7) - 10 %

(1)

20 %

(2) -

Tjeklister 70 %

(7) - 20 %

(2)

10 %

(1) -

Andet

Boblemodel 20 %

(2)

10 % (1)

40 % (4)

10 % (1)

20 % (2)