Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Kampen mod diabetes fortsætter
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
NR. 8 · SEPTEMBER 2011
I SAMARBEJDE MED D
ANMARK S APO
TEKERF ORENING
SÅDAN FÅR DU MERE BÆLGFRUGT I DIN KOST
Bliv hurtigere og sundere med intervaltræning Børn skal lære at tage medicin
populære skønhedsindgreb
DROP DET PERFEKTE OG ELSK DIG SELV
FORFATTER SARAH ZOBEL KØLPIN:
STORT TEMA OM DIABETES:
NÆSTEN HVER F JERDE DANSKER ER TRUET
AF TYPE-2 DIABETES
4
LEDER
Det er en hård kamp
– men det nytter at kæmpe
Det sker heldigvis sjældent, men en gang i mellem sniger der sig en plade chokolade eller en pose chips ind i min husholdning, og i sundhedens navn ser jeg det som min fornemste pligt at udrydde ’skidtet’, så det ikke går ud over min sagesløse familie. Ja, jeg ofrer mig gerne, kan faktisk slet ikke lade være, når jeg først er gået i krig – og det er en kilde til stor irritation, at jeg trods en god opdragelse ikke kan holde fingrene for mig selv, når jeg er begyndt.
Til min store glæde forskes der i emnet. Vores samarbejdspartner, Videnskab.dk, bragte i sommer en artikel om, hvorfor det er så modbydeligt svært at stoppe chips- eller chokoladeflippet, og forklaringen er her gengivet i koncentreret form: Fed mad som pommes frites eller chips kickstarter nemlig en kædereaktion af signaler i krop- pen. Signalerne dannes af receptorer i munden, der reagerer på mad med højt fedtind- hold. Fra munden bliver signalet sendt ned i tarmen, som så igen sender det videre til hjernen. Hjernen får at vide, at vi spiser fed mad og aktiverer det såkaldte ’belønnings- center’. Belønningscenteret får os til at føle os godt tilpas, og vi får lyst til at spise endnu mere fedt. Ifølge forskerne fungerer vores krop sådan, fordi det i tidernes morgen var
lig med overlevelse at få spist masser af fed mad, når den en sjælden gang var til rådighed. Det er altså en helt naturlig reaktion, så det er store kræfter,
man kæmper mod – også selv om fed mad ikke just er en mangelvare i dag.
Mens forskerne arbejder på at sætte en stopper for et af leddene i denne kædereaktion af signaler, vil jeg hylde dem, der med viljens kraft selv
kan bryde det uhensigtsmæssige mønster. En af dem er Pia Laurit- zen fra Amager. For et år siden levede hun bogstaveligt talt fedt.
Hun fortæller i dette nummer, hvordan hun kæmpede med den fede mad og masser af kager. Til sidst vejede hun 150 kilo,
havde et skyhøjt kolesteroltal og fik diabetes type 2.
Du kan læse om Pia Lauritzen, fordi vi denne gang har eks- tra fokus på diabetes. I samarbejde med Diabetesforeningen skriver vi om, hvordan denne sygdom er blevet den største trussel mod vores sundhed. Hver dag dør 12 mennesker på grund af diabetes, og man frygter, at en kvart million danskere i dag har diabetes uden at vide det. Vi er altså på vej mod meget alvorlige tilstande, hvis vi ikke gør noget. Pia Lauritzen har gjort
meget. Hun har lagt sit liv om, og hun lever nu sundt. Hun håber, at andre i hendes tidligere situation kan bruge hendes historie som et eksempel på, at det nytter at kæmpe for et bedre liv.
Det håber jeg også!
God fornøjelse
Jesper Bo Bendtsen, Chefredaktør SUNDHED – det nye helsemagasin
Nr. 8. September 2011, 1. årgang ISSN 1904-7401
Forsidefoto: Carsten Lundager
Udgiver
Magasinet Sundhed ApS Store Kongensgade 72 1264 København K Telefon 70 27 11 55
epost@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk
Redaktion Chefredaktør
Jesper Bo Bendtsen (ansv.) Jesper.b@magasinet-sundhed.dk
Samarbejdspartnere Danmarks Apotekerforening Netdoktor.dk
Tandlægeforeningen Sundhedsplejersken.dk PsykiatriFonden Astma-Allergi Danmark Informationscenter for Miljø & Sundhed Videnskab.dk 24timer
Diabetesforeningen
Design og tryk:
Datagraf
Annoncesalg DG Media as Telefon 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk
Pris og abonnement Pris pr stk. 39,-
Årsabonnement (11 blade) 249 kr.
Telefon 70 25 45 40
Næste udgivelse 3. oktober 2011
Distribution Post Danmark
NR. 8 · SEPTEMBER 2011
I SAMARBEJDE MED
DANMARK S APO
TEKERF ORENING
SÅDAN FÅR DU MERE BÆLGFRUGT I DIN KOST Bliv hurtigere og sundere med intervaltræning Børn skal lære at tage medicin populære skønhedsindgreb
DROP DET PERFEKTE OG ELSK DIG SELV
FORFATTER SARAH ZOBEL KØLPIN:
STORT TEMA OM DIABETES:
NÆSTEN HVER FJERDE DANSKER ER TRUET AF TYPE-2 DIABETES
4
Over 60?
AMD kan tage dit syn fra dig på kun 1 år.
Lad det ikke ske for dig.
Tænk hvis der skete noget med dit syn?
Aldersrelateret makuladegeneration – AMD – og særligt den hurtigt udviklende og ødelæggende form ’våd’ AMD er den mest almindelige årsag til alvorligt synstab i den vestlige verden. Desværre er der mange, der ikke kender sygdommen.
Hvis du er over 60 og synes, at dit syn er blevet dårligere over kort tid (uger eller måneder), så skal du ikke uden videre tilskrive det alderen.
Det kan være tegn på AMD. Kontakt din øjenlæge, hvis du har haft et eller flere af følgende symptomer:
Forvrængninger
Pludseligt synstab (over uger eller måneder)
En sløret plet midt i synsfeltet Normalt syn
Forvrængninger
Sent stadie af AMD
Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Tlf 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01, www.novartis.dk
OPHTA-02/2009-02
4 46/%)&%t/3
ARTIKEL TEMA
6 Kort og godt
8 Du skal turde elske dig selv
Interview med forfatter Sarah Zobel Kølpin
14 Bare lidt skønnere …
18 Børn skal også have medicin – selv om det kan smager grimt 22 Psoriasis-patienter har øget risiko for hjertesygdomme 26 Ny pille mod sclerose
En ny sclerosebehandling kan give mere livskvalitet til patienterne
28 Nye bøger om sundhed 31 Tema: Diabetes
En af de vigtigste historier lige nu
Forord af administrerende direktør Henrik Nedergaard, Diabetesforeningen Tag diabetes alvorligt
Næsten hver fjerde dansker er truet af type-2 diabetes Kampen mod diabetes fortsætter
Nye teknologier, behandlinger og mere forskning skal hjælpe mennesker med diabetes
”Jeg har ingen begrænsninger længere”
Det er lykkedes Pia Lauritzen at lægge sit liv helt om efter en diabetesdiagnose
48 Bliv hurtigere og sundere på den halve tid
Intensiv træning efter ’10-20-30’-metoden giver hurtigt resultater
50 Så cykler alle børn igen
SEPTEMBER 2011
INTERVIEW
Sarah Zobel Kølpin 8
Skønhedskorrektioner 14
MAD
Bælgfrugter
M
B
54 B 31 TEMA
Diabetes
/3 t46/%)&% 5
NYE BØGER OM SUNDHED
28
"10-20-30"
48
SLUK!
M A R I A N N E E G E N S E & A N N L I L F R O L O V
L I N D H A R D T O G R I N G H O F
lad opvasken stå og få bedre sex - en guide til
tænker for meget
KVINDER
der
52 Kort nyt om motion
54 Sådan får du flere bælgfrugter i din mad 60 Dig og din kost
Hvor der den danske madkultur blevet af?
62 Sund shopping 64 Apoteket informerer 66 Nyt om kræft
68 Hos tandlægen
70 Fra Lise-Lottes konsultation
Seksuel debut
72 Hørt ved skranken
Pas på blodtrykket
74 Sundhedsplejersken
Når afmagten overvælder
76 4QSH/FUEPLUPSEL 78 Miljø og Sundhed
Fyld skoletasken med gode valg
80 Krydsord
6 46/%)&%t/3
OG GODT
P-pille mod kraftig menstruation
Hidtil har de ni procent af danske kvinder, der lider af kraftige men- struationer været begrænset til at behandle problemet med hormon- spiral eller ligefrem afbrænding af slimhinden i livmoderen. Men nu viser studier, at p-pillen Qlaira kan reducere den månedlige menstrua- tion til næsten ingenting. Resultaterne kommer fra studier med delta- gelse af 421 kvinder, hvor Qlaira viste sig gennemsnitligt at reducere mængden af blod med 88 procent over seks menstruationscykler, og på den baggrund er pillen netop blevet godkendt til behandling af kraftige menstruationer.
Kilde: Effector
Allergi kan være medfødt
Ny forskning viser, at børn, der er disponeret for allergi, har forhøjet indhold af et bestemt protein i kroppen, som indikerer, at de i fremtiden vil blive allergikere. Forskerne ved Dansk BørneAstma Center har fundet ud af, at alle børn, der blandt andet har udviklet høfeber og eksem, har haft et forhøjet indhold af proteinet u-Epx. Ifølge forskerne er potentialet i den nye opdagelse, at man kan blive bedre til at forebygge astma, allergi eller eksem, når man er klar over, at barnet er disponeret for netop disse sygdomme. De ved dog ikke, hvorfor kroppen laver en overproduktion af proteinet.
Kilde: Astma-Allergi Danmark
Behandlingen begynder i telefonen
Når man ringer 112, vil man nu komme til at tale med en sundhedsfaglig medarbejder ved alle opkald om alvorlig syg- dom eller ulykke. Eksempelvis kræver alvorlige fald, hjertestop eller svære vejrtrækningsproblemer oftest opkald til 112, og til den type opkald bliver der nu fra starten tilkoblet en syge- plejerske eller en paramediciner i røret. Det betyder, at den tilskadekomne vil få hurtigere hjælp, indtil ambulancen eller anden hjælp er fremme. Samtidig forventer Danske Regioner, der nu overtager håndteringen af alle alarmopkald, at det vil nedbringe antallet af unødige ambulanceudrykninger.
Kilde: Danske Regioner
Danskernes D-vitamin- status skal kortlægges
D-vitamin er tidens hotte kur mod alverdens lidelser. Ifølge nogle af de mange udmeldinger om D-vitamin er halvdelen af danskerne i D-vitaminmangel, og mange rådes af lægen til at tage tilskud af D-vitamin. Men debatten er baseret på et meget tyndt grundlag, og konsekvenserne af anbefalinger om D-vitamintilskud er højst usikker. Samtidig peger en række undersøgelser på, at for meget D-vitamin ligefrem kan være farligt. Langt størstedelen af vores D-vitamin dan- nes naturligt i huden ud fra solens stråler, dertil kommer en mindre del fra fødevarer som fisk, kød og æg. Mens den produktion af D-vitamin, der foregår i huden, er meget fint reguleret i forhold til kroppens behov, kan man opnå meget høje blodniveauer af D-vitamin, hvis man tager kosttilskud.
Derfor har TrygFonden nu bevilget 5,2 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse, som skal kortlægge niveauet af D- vitamin hos danskerne.
Kilde: Trygfonden
Vidste du at ...
det er en dårlig ide at forlænge sommerens solbrune glød ved at gå i solarium. Risikoen for at få modermær- kekræft ved at tage solarium en eller flere gange om måneden stiger med to til tre gange.
Gamle guldsmykker
er vejen til et krydstogt
... Tenerife, en fladskærm
eller måske et smut til Samsø
Du har sikkert en del guldsmykker liggende i den dybeste skuffe. Arvestykker du aldrig bruger, smykker der ikke betyder noget særligt, eller måske et par ringe fra eksmanden.
Hvorfor ikke sælge guldet og få opfyldt din drøm.
Guldpriserne har nået nye højder, prisen på guld er steget eksplosivt den seneste tid, og nu har Hellerup fået sin egen guldopkøber, Nicuma, der garanterer landets højeste priser på guld.
“Vi afregner guldprisen for et gram finguld (24 karat guld) ud fra aktuel dagspris på
verdensmarkedets LondonFix AM, som er det globale kursindeks for guld,”
siger Nicumas adm. direktør Sidsel Glerup.
Som eksempel vil en almindelig 18 karats guld- halskæde på 100 gram indbringe 19.175 kr. ud fra dagsprisen d. 11. august 2011.
“Grønt guld”
Elegante kvinder verden over udsmykker sig med skinnende guldarmbånd, guldringe, guldørestikker og guldhalskæder. Guldsmykker er prestigeobjekter, der vidner om rigdom og evigt liv. Men hvad mange ikke tænker over er, at det guld vi beundrer, er frembragt med kollosale miljømæssige og menne-
skelige omkostninger. Derfor vil Nicuma gå forrest og aktivt bidrage til et bæredygtigt samfund ved at genbruge guldet. Ved omsmeltning af smykkerne kan guldet genanvendes på ny og herved undgår man, at bidrage til udvinding af guld fra miner i undergrunden. Når du sælger dine gamle eller ødelagte smykker til Nicuma, gør du derfor sammen med Nicuma en indsats for at bevare et bæredygtigt miljø. I genbruger guldet.
Se mere på www.nicuma.dk hvor du kan udregne prisen på dine smykker. Eller kontakt adm. direktør:
Sidsel Glerup / info@nicuma.dk / +45 72 30 10 71
Se mere på www.nicuma.dk hvor du kan udregne prisen på dine smykker.
Eller kontakt adm. direktør, Sidsel GleruQtJOfo@nicuma.dk / +45 7230 1071
IN
TE
G
ITR
ET K E P S TIRSEE
FØ RE N D E
V O R E S G A R A N T I E R D I N T RY G H E D
8 46/%)&%t/3
INTERVIEW: SARAH ZOBEL KØLPIN
/3 t46/%)&% 9
Af Michael Holbek Jensen – Foto: Carsten Lundager
V
ia sin bestseller ’Lev dig lykkelig – med Positiv Psykologi’ har Sarah Zobel Kølpin i nogle år haft ry som den ultimative lykke- guru. Og på sin vis er det ikke svært at forstå.For det overfladiske blik står den 37-årige jetset-kändis let som et guldindrammet billede af lykken som et gnidningsfrit fix. Eller sat på spidsen: En gudesmuk kvinde med en lige så good looking mand, suc- cesfuld og med masser af penge, øser af råd til, hvordan du i en fart får et lykkeligt arbejds-, fritids- og familieliv. Resten er at tralle højt, mens man taster koden til netbank.
Den opfattelse ligger dog et par afkørsler før sandheden. For nok le- ver hun det søde liv, men bag ugebladssmilene gemmer sig også smer- tefulde oplevelser og livserfaringer – blandt andet et skyhøjt forvent- ningspres og følelsen af svigt fra sin far efter forældrenes skilsmisse.
Og selv om hun ikke på nogen måde lægger afstand til bogen ’Lev dig lykkelig’, så er hun opmærksom på, at al den snak om lykken måske nok har tendens til at tage sig lige lovlig renskuret ud.
D u skal turd e
elske
dig selv
Som mennesker skal vi acceptere vores fejl og smerte- QVOLUFS-SFBUIPMEFBGPTTFMWQ¶HPEUPHPOEUGPS det er en afgørende forudsætning for at kunne elske BOESF4BSBI;PCFM,MQJOTUUFSJTJOOZFCPHGPLVT på medfølelsen som en vej til mental sundhed
4BSBI;PCFM,MQJO og hendes mand Alexander Kølpin har netop solgt deres villa J3VOHTUFEGPSBUnZUUF UJM-PT"OHFMFTJFU¶S
10 46/%)&%t/3
INTERVIEW: SARAH ZOBEL KØLPIN
Kort om Sarah Zobel Kølpin
t4BSBI;PCFM,MQJOFSGEUJEBUUFSBG UJEMJHFSF$PEBOEJSFLUS1FUFS;PCFMPHUJEMJHFSF GPUPNPEFM"OJUB;PCFM'PSMESFOFCMFWTLJMU EBIVOWBSTFLT¶S
t"SCFKEFEFTPNVOHTPNGPUPNPEFMTUVEFSFEF J-POEPOPH/FX:PSLJOEFOIVOMTUFUJMDBOE QTZDIQ¶,CFOIBWOT6OJWFSTJUFUNFETQFDJBMFJ MFEFMTFPHQPTJUJWQTZLPMPHJ
t)VOIBSBSCFKEFUNFEMFEFSPHNFEBSCFKEFS VEWJLMJOHIPT/PWP/PSEJTLPH$PNQBTT t)BSTWSHFUUJMNFEJUBUJPOHFOOFNNFSF
FOE¶S
t6EHBWJCPHFO-FWEJHMZLLFMJHoNFE 1PTJUJW1TZLPMPHJPHFSTFQUFNCFSBLUVFM NFETJOOZFCPH5SEVNSLFMJWFU oFOCPH PNBUmOEFOSWSPHPWFSTLVEUJMTJHTFMWPH BOESF
t(JGUJNFEEFOUJEMJHFSFCBMMFUEBOTFS
"MFYBOEFS,MQJO1BSSFUIBSUPCSOo3PCFSUB Q¶¶SPH7JODFOUQ¶
t1BSSFUIBSOFUPQTPMHUEFSFTLNQFWJMMBJ 3VOHTUFEPHnZUUFSNJEUJTFQUFNCFSFU¶SUJM 4BOUB.POJDBJ-PT"OHFMFTIWPSEFIBSMFKFUFU IVTPHCSOFOFTLBMH¶JTLPMF
t-JWSFU4UFBLUBUBSNFEQPNNFTGSJUFTPHTBMBU t)VOFMTLFSBUMZUUFUJM+BTPO.SB[1SJODFPH
.BET-BOHFS
/3 t46/%)&% 11
”Lykke-begrebet har det med at blive en anelse for selv- fokuseret. Det lægger op til kvikke gør-det-selv-løsninger, og det har for mange perfektionistiske undertoner. Det kommer alt for hurtigt til at handle om at se godt ud, have en dejlig familie og det rigtige arbejde – alt det, jeg vil kalde fløde- skumslykke,” siger Sarah Zobel Kølpin.
”Det vil sige, at når vi taler om lykken, bliver man faktisk mere stresset af det, end godt er. Og sagen er jo, at der ikke er nogen nemme veje til at blive lykkelig.”
I sin nye bog ’Tør du mærke livet? – en bog om at finde nærvær og overskud til sig selv og andre’ lægger hun derfor lykken lidt på hylden og koncentrerer sig i stedet om begre- bet medfølelse.
Alle har ar på sjælen
I bogen bruger hun både Dalai Lama, Mother Teresa, Jesus Kristus og Martin Luther King til at illustrere, hvad medfø- lelse er, men for at koge det ned til essensen: Medfølelse er at holde af sig selv og elske sig selv – for der igennem at kunne elske andre.
”Jeg kalder det at elske sig selv, men jeg er klar over, at det er store ord. Med det mener jeg, at man kan rumme sig selv, acceptere sig selv, forstå sig selv fuldt ud. Medfølelse med dig selv betyder, at du folder hele viften ud og kommer rundt i alle de kroge af krop, sind og sjæl, man kan omfavne sig selv med som menneske.”
”For kan du elske dig selv, kan du også elske andre, og det vil i sin sidste ende gøre både dig, andre og verden lykkeli- gere,” forklarer Sarah Zobel Kølpin.
Og for nu at komme fristelsen til det hurtige fix i forkøbet, så handler en stor del af bogen om, hvad der typisk stiller sig i vejen for, at du elsker dig selv.
Det kan være den indre kritiker, der ustandseligt fortæller dig, at du ikke gør det godt nok. At du slår dig selv i hovedet med ligegyldigheder eller andres forventninger. At du er angst for at sige til og fra, bange for at falde ved siden af eller viger tilbage fra de sider af dig selv, du ikke er så stolt af. Uanset hvad, er det underliggende tema, at du er ræd for at blive svigtet, for ikke at blive anerkendt, for ikke at blive elsket.
”Alle mennesker har ar på sjælen. Nogle ar er dybere end andre, men de er alle med til at gøre os til de mennesker, vi er. Men det, der definerer os som mennesker, er ikke, hvor mange mentale sår vi har, men hvad vi vælger at gøre ved dem, vi har,” siger Sarah Zobel Kølpin.
Frihed til at være dig selv
Mens hun taler om ar på sjælen her på Helenekilde Badeho- tel i Tisvildeleje – ejet af ægtemanden Alexander Kølpin – i en sommerlig ramme, hvor høj sol river gnister af det gråblå hav neden for skrænten, er mentale skrammer ikke det før- ste, man tænker i tilfældet Sarah Zobel Kølpin.
12 46/%)&%t/3
INTERVIEW: SARAH ZOBEL KØLPIN
Men hun er vokset op i en familie med en meget machoagtig far, hvis ambitionsniveau også på sine børns vegne var: hvorfor nøjes med et 10-tal, hvis man kan få 13? Og samtidig en fa- milie, hvor følelser ikke var noget, man belemrede hinanden eller andre med.
Og spørger man, hvordan det har påvirket hende, siger hun:
”Jeg er blevet følelsesmæssigt handi- cappet. Jeg er en, der ikke taler for me- get om mine egne følelser. Som aldrig i et forhold er den første, der ringer op og siger: ’Hvordan har du det så?’
Jeg er ikke hende, der siger ’jeg elsker dig’ til min mand eller mine børn hver anden dag, og det har nogle konsekven- ser. For hvis du ikke udtrykker dine følelser, kan det være svært for andre at mærke, hvor du er, og når de ikke kan det, bliver de usikre.”
”Jeg ville ønske, jeg var bedre til at sige til mine børn: ’Jeg er ked af det.
Lad mig være i fred i en halv time. Det har ikke noget med dig at gøre. Jeg er ked af noget, jeg har oplevet’.”
Kan du da ikke det?
”Jo, nu kan jeg, men kun når jeg minder mig selv om det. Og det er jo kernen i den nødvendige rejse ind i dig selv – at du flytter dig fra automatre- aktionerne og de tillærte mønstre. At du bliver bevidst om dig selv og bliver opmærksom på, hvad du føler. For det skaber valgmuligheder og frihed til at være den, du er. Det er også på den måde, jeg er kommet overens med min far. Jeg må leve med følelsen af svigt, men i dag kan jeg rumme den, og der- for kan jeg tilgive ham,” siger hun.
Drop trangen til det perfekte
”Medfølelse er at nå forbi selvkritikken, forbi skyld og skam og angst, og have modet til at elske dig selv og vælge dig selv. Det er lige som i langrend. Der er altid en nem vej – et spor, som er lavet af andre, og som vi forventes at følge.
Og det kan være svært at hoppe uden for
det spor, men hvis du kan, så venter den fineste bløde sne på dig. Så kan du løbe lige nøjagtig derhen, hvor du ønsker.”
Egentlig mener hun, at psykologi og personlig udvikling burde stå på ethvert skoleskema, men det gør det ikke, og derfor møder vi først kravet om foran- dring i vores liv, når det brænder på.
”Det kræver mod at forandre noget, der ligger dybt i dig. Det kræver, at du vil det og har lyst til det. Men modet kommer som regel først, når du er blevet slået i gulvet af en skilsmisse, er blevet fyret fra arbejdet eller er gået ned med stress. Det er kriserne, der åbner vores øjne for tingene.”
Men måske behøver vi ikke komme så langt ud, før vi ser behovet for forandring i øjnene? Måske kunne vi forandre det, som er dårligt for os, inden det ramlede?
”Medfølelse handler i høj grad om at slippe forventningen om et liv, hvor du hele tiden skal yde, please og perfekte.
Ingen af os er perfekte, og drømmen om det perfekte liv skaber kun angst og stress.”
”Egentlig ved vi jo utrolig mange ting.
Men vi er ikke vokset op med, at vi skal lytte efter, hvad vores krop og sind for- tæller os. Når vi ikke lytter efter, har vi det med hele tiden at stille højere og hø- jere krav til os selv. Vi stræber efter det perfekte og føler aldrig, vi gør det godt nok. Så bliver vi rastløse og glemmer at fejre og nyde og være til stede i nuet. Vi bliver bare ved med at køre i sjette gear i 6.000 timer, indtil alle lamper lyser rødt, og bilen brænder sammen.”
Sarah Zobel Kølpins opskrift er der- for, at vi dropper den dræbende trang til det perfekte, og i stedet begynder at mærke livet med alt, hvad det indebæ- rer. Og i det lys er medfølelsen en vej til mental sundhed.
”Vi er jo alle hele mennesker. Vi har angst, svagheder, sårbarhed og inde- stængt vrede. Men vi indeholder jo også et enormt potentiale for empati, medfø- lelse og kærlighed. Og når vi erkender det og kan rumme os selv, har vi hele tiden muligheden for at vælge, hvilke sider og hvilken del af os selv, vi vil leve med og sætte i verden.”
Ny bog af Sarah Zobel Kølpin
%FOTFQUFNCFSVELPNNFS4BSBI;PCFM,MQJOT TFOFTUFCPH5SEVNSLFMJWFUoFOCPHPNBU mOEFOSWSPHPWFSTLVEUJMTJHTFMWPHBOESF)FS QSTFOUFSFSIVOMTFSFOGPSQFSTPOMJHFUBOLFSPH
WFMTFSEFSLBOIKMQFPTUJMBUTLBCFNFSFOSWS PHCFESFSFMBUJPOFS
Vi forstår at passe på dig Fast lav installationspris - kun kr. 995,-
Prisen gælder vores brandalarm med 2 røgdetektorer. Abonnement på kr. 49,- pr. måned dækker GSM-opkobling til Dansikring Directs egen kontrolcentral, 24-timers signalovervågning, advisering via alarmoperatør og sms/e-mail ved alarm, samt adgang til Mine Sider, hvor du kan administrere systemet online.
Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk
Dansikring Directs brandalarm er til dig, der gerne vil sikre familien mod brand. Røgdetek- torerne i systemet bliver automatisk forbundet til hinanden og udgør på den måde en effektiv alarmkæde.
Hvis en detektor registrerer røg, giver den straks besked til de øvrige detektorer i andre værelser, så alle slår alarm samtidig. Detekto- rerne alarmerer med både stemmemeddelelse og hyletone, og alle i hjemmet bliver hurtigt klar over, hvor der er registreret røg. En alarm-
operatør vil straks kontakte dig pr. telefon og systemet adviserer dig samtidigt via sms og e-mail. Du har endvidere mulighed for at re- kvirere vægterudrykning, hvis du har behov for dette.
Intelligent brandsikring af familien
med døgnovervågning fra kontrolcentral
14 46/%)&%t/3
SKØNHEDSKORREKTIONER
Bare lidt
F
orandring fryder – men som alle med en vis livserfaring ved, er det en sandhed med modifika- tioner. De fysiske forandringer, som alderen bidrager med, ville en del af os vældig gerne være foruden. Hvem erbegejstret for at finde nye karspræng- ninger på læggene, møde stadig mere hængende øjenlåg i spejlet, se en pigmentplet tone frem, eller få en fure mellem øjenbrynene?
Det er fire meget almindelige ald-
ringstegn, som de fleste vælger at leve med. Vil man ikke det, er det samtidig gener, som det er muligt at gøre et for- søg på at bedre med indgreb, som ikke kræver fuld narkose og indlæggelse.
.BOHFLWJOEFSIBSTWSUWFEBUBDDFQUFSFEFTQPS BMEFSFOUSLLFSJBOTJHUFUPHQ¶LSPQQFO4BNUJEJH kunne de ikke drømme om at gennemgå store TLOIFETPQFSBUJPOFSVOEFSOBSLPTF&UMJMMFJOEHSFC EFSSFHVMFSFSMJEUQ¶OBUVSFOFSFO
BOEFOTOBL)FSHFOOFNH¶S WJOPHMFBGEFQPQVMSF mindre skønhedsindgreb
Af Birgitte Aabo
Karsprængninger
Røde, blålige og lilla ligger de under huden, især på benene. Karsprængnin- ger er overfladiske, udvidede blodkar, ofte arveligt betinget, og de forsvinder ikke af sig selv, tværtimod bliver de mere markante med alderen. De har ingen funktion og kan fjernes permanent.
Den mest anvendte metode er injektionsbehandling. Med en supertynd kanyle indsprøjtes vævsirriterende væske, som får blodpladerne til at klæbe mod karvæggen, der derved ødelægges og klapper sammen. En lille sprængning kan klares med en enkelt injektion, men oftest skal der flere stik til. Nogle kar forsvinder omgående, andre bliver først endnu mørkere og forsvinder over nogle måneder.
Man skal dog ikke regne med at få benene fuldstændig befriet for spræng- ninger. Et realistisk håb er, ifølge Privathospitalet Mølholm, at regne med en reduktion på 50-80 procent af karrene efter op til fire behandlinger.
,BSTQSOJOHFSGSPHFGUFSJOKFLUJPOTCFIBOEMJOH
Skønnere …
/3 t46/%)&% 15 Løft af tunge øjenlåg er den mest almin-
delige kosmetiske operation i Danmark.
Alle får med alderen mere løs hud på øjenlågene, og fedtpuderne som beskyt- ter øjeæblet kan også begynde at bule ud.
Derfor bliver der ofte fjernet både hud, muskel og fedt i bestræbelserne på at genskabe et veloplagt udtryk.
Operationen tager omkring en time og foregår i lokalbedøvelse, der med en tynd kanyle sprøjtes direkte ind i selve øjenlåget. Så fjernes et stykke hud, der er tilstrækkeligt stort til at løse problemet, uden at give besvær med at lukke øjet, og der sys med fin tråd.
Efter indgrebet skal man sidde med en ispose, før man får lov at tage hjem,
hvor man forsat skal køle såret og tage den med ro i nogle dage. Når stingene er fjernet og de blårøde misfarvninger er forsvundet, er arrene tilbage. De er permanente og ligger i globelinjen, hvor de med tiden bliver næsten usynlige.
Effekten holder generelt i mange år, men øjenomgivelserne vil fortsat aldres i takt med dig. Hvis tunge øjenlåg efter eksempelvis 10 år igen er et problem, kan operationen gentages. Ifølge Poul Harboe, der er speciallæge i plastikkirurgi og næst- formand i Dansk Plastikkirurgisk Selskab, bør operationen dog ikke udføres mere end to gange – for så sidder problemet et andet sted, nemlig tung pande eller hængende bryn.
¶SJHLWJOEFGSPHFGUFSMGUBGWSFKFOM¶H
Find de godkendte
t4LOIFETJOEHSFCPH GPSZOHFOEFLJSVSHJLBO WSFFUCSPHFUNBSLFEBU G¶PWFSCMJLPWFS%VLBO TJLSFEJHBUEFUFSFO BVUPSJTFSFUTVOEIFETQFS TPOEFSTU¶SGPSCFIBOEMJO HFOWFEBUUKFLLFVOEFS 3FHJTUSFSFEFTVOEIFETQFS TPOFSQ¶4VOEIFETTUZSFM TFOELoIFSLBOC¶EF THFTQ¶CFIBOEMJOH LMJOJLLFSPHQFSTPOFS t)WJTEVWJMTBNNFOMJHOF
QSJTFSLBOEVGFLTQSWF .ZMPPLTELFMMFSBFTUFUJL QSJTFSEL-JTUFSOFFSJLLF GVMELPNOFNFOLBOHJWF FUJOEUSZLBGQSJTOJWFBVFU GPSFOCFIBOEMJOH t7MHPNNVMJHUFOLMJOJL
EVIBSG¶FUBOCFGBMFU t&NCFETMHFSOFGSFSUJMTZO
NFEEFSFHJTUSFSFEF LPTNFUJTLFCFIBOEMJOHT TUFEFSIFSIKFNNF*
GBOEUEFJOHFOFMMFSNJOESF QSPCMFNFSIPTQSPDFOU BGLMJOJLLFSOF)PTIWFS UJFOEFLMJOJLWBSEFSCFIPW GPSFUPQGMHFOEFJOTQFLUJ POTCFTH
Tunge øjenlåg
dkendte
16 46/%)&%t/3
Pigmentpletter
Bliver du gammel nok, får du pigmentplet- ter. Har du været uforsigtig i din omgang med solen, kan de komme tidligt – ofte i panden.
Farveplamagerne skyldes de pigmentdannende celler, melanocytter, som også normalt giver huden farve. Kæden hopper af for dem, og de hyperpigmenterer.
Mørke misfarvninger kan også skyldes hudsygdommen acne, ligesom hormoner kan få pigmentskjolde til at blomstre frem hos gravide og p-pille brugere. Hormonbestemte pletter forsvinder ofte af sig selv.
Det er forskelligt, hvor skrap en behand- ling, der er behov for. For nogle er det nok at bruge solcreme, eventuelt kombinere med blegecreme. Batter det ikke nok, kan en laser/
IPL-behandling være svaret. Både laser og IPL (intenst pulserende lys) er lyskilder og appara- ter af begge typer bruges på landets klinikker til at fjerne pigment.
Der smøres med en gele, der køler og beskyt- ter huden, inden pigmentpletten udsættes for kraftige, kortvarige lysskud. Når det koncentre- rede lys møder pigmentering, omdannes det til kraftig varme og splitter det farvede område op i små partikler. Kroppens immunforsvar tager sig af at rense op, og en del af partiklerne skaller af på hudens overflade.
Behandlingen føles som at blive svirpet med elastik og efterlader en brændende fornemmelse, som kan afhjælpes med en ispose.
Det er ikke sikkert, at man slipper af med pigmentforandringen, slet ikke i et hug, og nogle ligger for dybt. Pigmentpletter på overlæben skal du lade være i fred, for her er der er risiko for at danne mere pigment i stedet for det modsatte. Men de fleste pigmentpletter kan behandles – et studie på Privathospitalet Mølholm og Malmö Universitetshospital viser, at næsten otte ud af ti patienter opnår at formindske pigmentskjoldene mere end 50 procent.
Rynker
Linjer i ansigtet giver karakter, men hvis der er nogle af dem, man ikke kan udholde, er der mange valgmuligheder.
Blandt dem, der ikke kræver narkose er fillers som Restylane, der udfylder ryn- ker betinget af slap hud, og Botox, der især bruges til at glatte furer i panden, mellem øjnene og rundt om munden.
De virker i en individuel periode og skal så gentages.
Hvis man er modstander af den slags, er laser også en mulighed mod rynker.
Man kan vælge mellem milde behand- linger eller den langt kraftigere, der fjerner hele det øverste lag af overhu- den og stimulerer bindevævet, så huden bliver fastere og rynkerne forsvinder.
Ved de kraftigste behandlinger, der kan sammenlignes med egentlige operationer, lægges der lokalbedøvelse i hele ansigtet – eller fuld bedøvelse.
Efter behandlingen ser huden først fantastisk ud, men den reagerer snart med voldsom hævelse og væsker, dan- ner gule skorper og skal smøres med salve dag og nat. Efter 10-12 dage er hamskiftet gennemført og den – forhå- bentlig tilfredse – ejermand kan lufte sin nye ansigtshud.
Hver sjette vil skønhedsopereres
)WFSTKFUUFEBOTLFSPWFSWFKFSBUG¶MBWFUFOLPTNFUJTLPQFSBUJPOO¶SEFCMJWFSMESF
OTLFUFSNBSLBOUIPTEBOTLFSFNFMMFNPH¶SIWPSIWFSUSFEKFPWFSWFKFSFO PQFSBUJPOO¶SEFCMJWFSMESF+PMESFEFTQVSHUFFSEFTNJOESFFSOTLFU JNJEMFSUJEPNGPSZOHFOEFLJSVSHJ<FNQFMWJTPWFSWFKFSLVOIWFSUJFOEFNFMMFN PH¶SBUMHHFTJHVOEFSLOJWFO
,WJOEFSOFFSMBOHUNFSFQBSBUFUJMPQFSBUJPOFSFOENOEFOF)WFSGKFSEFLWJOEF PWFSWFKFSPQFSBUJPOO¶SIVOCMFWMESFNFOTLVOIWFSUZWFOEFNBOEHSTJH TBNNFUBOLFS
,JMEF6OEFSTHFMTFGSBBOBMZTFJOTUJUVUUFU"$/JFMTFO 1JHNFOUQMFUUFSGSPHFGUFS
MBTFSCFIBOEMJOH
3ZOLFCFIBOEMJOHNFE MBTFSGSPHFGUFS
SKØNHEDSKORREKTIONER
”Følelsen af at slippe for briller er utrolig!”
”Jeg lever et aktivt liv så det var et problem at bære briller.
Efter behandlingen havde jeg det så godt, jeg så alt lyst og klart. Jeg vil anbefale alle den her behandling, for det er fantastisk!”
Grethe Ørssleff, pensionist og aktiv golfspiller
Tag det første skridt mod et liv uden briller og linser.
Ring til Memiras call center for personlige rådgivning.
Her kan vi fortælle dig, hvordan du kan få et friere liv uden briller og linser. En synskorrigerende behandling er hurtig, sikker og smertefri.
Memira tilbyder også en rentefri afdragsordning.
Førende inden for synskirurgi
Ring 88 80 30 55 for personlig rådgivning.
Vi har klinikker i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Hørsholm, Kolding, København, Odense og Roskilde.
Ring til
Memira
88 80 30 55
Memira behandler nærsynethed, langsynethed,
bygningsfejl og alderssyn.
18 46/%)&%t/3
BØRN & MEDICIN
Der er mange forskellige holdninger UJMCSOPHEFSFTCSVHBGNFEJDJOPH det kan være svært som ny forældre BUOBWJHFSFJEFOKVOHMF46/%)&%
satte derfor to mødre i stævne med en ekspert – en farmaceut fra apoteket – og det blev en aften med ny viden og masser af gode råd
Af Signe Terkelsen – Foto: Carsten Lundager
M
an er jo nødt til at lave noget medicin, der virker. Ikke no- get, der smager sjovt.”Farmaceut Camilla Lauemøller arbej- der til daglig på Steno Apotek lige over for Hovedbanegården i København, men denne aften er hun blevet sat stævne i en lejlighed på Vesterbro. Her sidder Ellen og Lily med skeen nede i hver deres skål kartoffelmos. Lily på 16 måneder spiser og spiser, mens hendes jævnaldrende veninde vist er mere
interesseret i de mange nye mennesker og fotografens kæmpestore kamera.
Imens diskuterer de to pigers mødre, Trine Agger og Susan Kongpetsak, med Camilla Lauemøller.
De taler om, hvordan man får børnene til at tage den medicin, som nogle gange er nødvendig. Endnu har hverken Susan eller Trine været nødt til at give deres børn penicillin el- ler andre former for antibiotika, men det er noget, de fleste børn på et eller
andet tidspunkt oplever at skulle tage, og her er der ifølge farmaceuten ingen vej udenom. Antibiotika smager som udgangspunkt grimt.
”Men er der ikke noget med, at man kan blande det op i et eller andet?”
spørger Trine.
”Jo, det kan man godt,” siger Ca- milla. ”Men ikke i mælk. For børn skal ikke opleve, at mælk smager grimt. Så hellere i lidt yoghurt eller is.”
– selv om det kan smage grimt
Børn skal også have medicin
”
/3 t46/%)&% 19 Når medicinen skal indtages
Men det er vigtigt, at barnet spiser al maden, hvori medicinen er blandet op, og ofte har barnet ikke ret meget appe- tit, når det er sygt. Så den bedste måde at give den flydende medicin på, er ved at bruge en engangssprøjte uden nål til at sprøjte medicinen ind langs mund- vigen, så synkerefleksen aktiveres.
Bagefter skal barnet have lidt at drikke, så smagen og penicillinen forsvinder fra munden, lyder rådet fra farmaceuten.
Både Susan og Trine har i samråd med deres læge givet deres barn feber- nedsættende medicin, når de har været syge, og Lily har desuden fået næse- spray mod forkølelse, men ingen af de to mødre har egentlig lyst til at give deres børn medicin.
”Generelt tror jeg, at jeg er lidt medicinforskrækket. Selv om jeg selv har astma, så vil jeg helst undgå at tage medicin,” fortæller Susan.
”Jeg tror, jeg er meget autoritetstro,
så hvis lægen siger, at jeg skal, så tager jeg det,” siger Trine. ”Men jeg har et billede af, at det ikke er helt vildt godt at tage medicin.”
Feber har en funktion
Og det er helt o.k., forklarer Camilla Lauemøller.
”Man skal jo ikke bare hælde medicin på børn for enhver pris og give dem Panodil, bare fordi de har feber. Febe- ren har jo en funktion, i og med at den 'BSNBDFVU$BNJMMB-BVFNMMFSGPSLMBSFSEFUPNESF5SJOF"HHFSPH4VTBO,POHQFUTBLBUEFUFSFOE¶SMJHJEFBULPNNFNFEJDJOJNML
#SOTLBMOFNMJHJLLFNSLFBUNMLTNBHFSHSJNU
20 46/%)&%t/3
Penicillin og små børn
t-BOHUEFnFTUFGPSMESFWJMQ¶FUFMMFSBOEFUUJETQVOLUTLVMMFHJWF EFSFTCSOBOUJCJPUJLBNPECBLUFSJFJOGFLUJPOFSTPNIBMTCFUO EFMTFFMMFSNFMMFNSFCFUOEFMTF
t"OUJCJPUJLBFSFOUFOCSFETQFLUSFUFMMFSTNBMTQFLUSFU-HFOWJM PGUFTUPSEJOFSFTNBMTQFLUSFUBOUJCJPUJLBUJMBUCFHZOEFNFE GPSEJEFUWJSLFSNPEEFCBLUFSJFSTPNIZQQJHTUFS¶STBHUJMGPS FLTFNQFMIBMTCFUOEFMTFNFMMFNSFCFUOEFMTFPHMVOHFCF UOEFMTF
t#SFETQFLUSFUBOUJCJPUJLBTM¶STPNOBWOFUBOUZEFSNBOHFnFSF GPSTLFMMJHFUZQFSCBLUFSJFSJIKFMFOETNBMTQFLUSFU*VEMBOEFUIBS PWFSESFWFUCSVHBGBOUJCJPUJLBEPHNFEGSUBUOPHMFCBLUFSJFS FSCMFWFUSFTJTUFOUF NPETUBOETEZHUJHFPWFSGPSBOUJCJPUJLB'PS BUVOEH¶BUEFUTLFSIFSIKFNNFFSEFUPHT¶WJHUJHUBUNBOT¶
WJEUNVMJHUCSVHFSEFUTNBMTQFLUSFUBOUJCJPUJLB
t"OUJCJPUJLBIBSTPNVEHBOHTQVOLUFOHSJNTNBH0HTNBMTQFL USFUBOUJCJPUJLBTNBHFSWSSFFOECSFETQFLUSFU"GEFOHSVOE LBOEFUOPHMFHBOHFWSFOEWFOEJHUBUHJWFCSOCSFETQFLUSFU BOUJCJPUJLBIWJTNBOJLLFLBOG¶EFNUJMBUUBHFEFUTNBMTQFL USFU'¶SCBSOFUNJLTUVSWJMEFSBMUJEWSFUJMTBUTNBHTNBTLF SFOEFTUPGUJMNJLTUVSFO
t1¶BQPUFLFULBOEVmOEFCSPDIVSFO#SOPHNFEJDJOEFSHJWFS HPEFS¶EPNIWPSGPSPHIWPSEBONFEJDJOHJWFTUJMCSO ,JMEF%BONBSLT"QPUFLFSGPSFOJOH
er en del af kroppens immunforsvar overfor infektioner,” forklarer hun.
Ifølge Camilla Lauemøller risikerer man også at overse andre sygdomme eller problemer, hvis man ofte giver barnet Panodil eller anden feberdæm- pende medicin, som fjerner sympto- merne.
På den anden side er det ifølge farmaceuten også vigtigt, at barnet får sovet, og at det ikke har unødig smer- ter. Og så kan feberdæmpende medicin være o.k.
Ellen og Lily er kommet ned på gulvet og er gået over i Ellens legehjørne. El-
len forsøger at få Lily til at blæse i en mundharpe, men hun er mest interes- seret i en lysegrøn og lilla orm, der kan suse afsted over gulvet. De virker ret ligeglade med deres mødres snak om medicin og forstår sikkert heller ikke meget af den.
Ord beroliger
Alligevel gør både Trine og Susan me- get ud af at tale med deres børn om, at de skal have medicin, og at den vil gøre dem rask.
”Jeg fortæller altid Lily, hvad det er jeg gør,” forklarer Trine. ”Det er en
måde at berolige hende med ord – og måske beroliger man også sig selv,”
funderer hun.
Susan nikker og det samme gør far- maceuten. For selv om man kan blive ramt af usikkerhed, når man skal give sit barn medicin, er det vigtigt at stole på sig selv og sin intuition, forklarer Camilla Lauemøller.
”Det er jo jer, der kender børnene bedst.”
I hele september sætter apoteket særligt fokus på at rådgive børnefami- lier. Det sker med kampagnen ’Børn og medicin’.
BØRN & MEDICIN
Børnene Ellen og Lily har endnu ikke prøvet at G¶BOUJCJPUJLBT¶EFLFOEFSJLLFTNBHFO#MJWFS EFUOEWFOEJHUBOCFGBMFSGBSNBDFVUFOFOFO- gangssprøjte – uden nål – til at sprøjte medicinen JOEMBOHTNVOEWJHFOT¶TZOLFSFnFLTFOBLUJWFSFT
Navn Adresse Post nummer Telefon nummer E-mail
Vi betaler gerne portoen. Kontakt os gratis og modtag en frankeret svarkuvert. Automatikvej 1,3, 2860 Søborg
Send venligst mere information til
1BTTFSUJMFOIWFSUSBQQFTJOEJWJEVFMMFNlM 4JLLFSPHLPNGPSUBCFM &OLFMUEFTJHO
Ring gratis 80 - 81 11 11 eller besøg www.tk-encasa.dk
Flow trappeliften
fra ThyssenKrupp Encasa
Dit hjem føles som en velkendt trøje. Her har du oplevet glæder og sorger. Hvert rum vækker sine egne minder. Du kender alle i nabolaget, og alle kender dig.
%VLVOOFJLLFUOLFEJHBUÜZUUFNFOUSBQQFSOFCF gynder at give problemer. Du står overfor et dilemma.
Flytte, bare fordi det bliver vanskeligt at gå på trapper?
Hvad med en trappelift fra ThyssenKrupp Encasa?
Ring gratis 80 - 81 11 11
IDENYT0811
Livet i bevægelse.
Rev.1 JUNE/2011 Doc.no 8
Nytænkning gør forskellen
Nightingale
Abbott Danmark A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø FreeStyle and other brandmarks are registered trademarks of Abbott Diabetes Care, Inc. in various jurisdictions.
MAKE A DIFFERENCE
Her er den store forskel!
FreeStyle Lite systemet giver dig en nøjagtig blodsukkermåling.1 En vigtig støtte, når du skal bestemme din insulindosis. Bedre beslutninger gør at du kan tage kontrol, og blive din egen ekspert.
Tag kontrol og nå dine mål – vælg FreeStyle Lite teststrimlen med ZipWik™ funktionen.
Læs mere på www.abbottdiabetescare.dk eller ring til vores kundeservice på 39 77 01 90
1. Performance of a new test strip for FreeStyle blood glucose monitoring systems, John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoe Welsh, M.Sc., Walter Amor, B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc., and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technol Ther. 2011 Jan;13(1):1-10.
”Hård træning, nye venner og fest onsdag.
En rigtig fed camp, jeg aldrig vil glemme!” Sofie, 13 år
Hvor meget sport skal dit barn dyrke i efterårsferien?
1.595 kr.
alt inklusive
4 dage med sport, sundhed, sjov og selvtillid. For alle fra 11-15 år.
Novo Nordisk SportsCamp Efterår 2011:
Afholdes i Furesø, uge 42 (17.-20. oktober).
Vælg mellem:
Fodbold, håndbold, badminton, dans, svømning, amerikansk fodbold, bordtennis og rytmisk gymnastik.
Mød nye og gamle venner på SportsCamp Efterår Tilmeld dig på SPORTSCAMP.DK
Den bedste uge i sommerferien
Titelsponsor:
Hovedsponsorer:
Lever SportsCamp ikke op til dine forventninger, giver vi dig pengene tilbage.
Læs de enkle betingelser på SPORTSCAMP.DK
Rabatkode Spar 100 kr.
SUNDHED
22 46/%)&%t/3
PSORIASIS
Psoriasis-patienter har
øget risiko
"G-JOF&NJMJF'FEEFST7JEFOTLBCEL%FSFSTBNNFOIOHNFMMFNQTPSJBTJTPHIKFSUFLBSTZHEPNNF%FU WJTFSFOVOEFSTHFMTFIWPSQTPSJBTJTQBUJFOUFSFSGVMHUJ¶S
for hjertesygdomme
Der findes en række forskellige metoder til CFIBOEMJOHBGQTPSJBTJT blandt andet salver i NJMEFUJMGMEF67MZT til både milde og svære tilfælde og piller med kemiske stoffer til de sværere tilfælde eller indsprøjtninger med biologiske stoffer til de TWSFTUFUJMGMEF
K
løe, smerter og ødelagt hud er de mest almindelige konsekven- ser af sygdommen psoriasis.Men ny forskning viser, at der er flere og mere alvorlige gener ved sygdom- men end hidtil antaget.
Efter et grundigt gravearbejde i de landsdækkende, danske registre har læge og ph.d. Ole Ahlehoff identifice- ret cirka 40.000 psoriasis-patienter.
Efterfølgende har han analyseret deres sygdomsbillede over en periode på ti år, og konklusionen er klar.
”Det, vi har kunnet vise er, at patien- ter med mild psoriasis synes at have en 20 til 50 procent forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme, mens patienter med svær psoriasis eller psoriasisgigt har mellem 60 til 100 procent forøget risiko i forhold til baggrundsbefolknin- gen. Yngre patienter med svær psoriasis er hårdest ramt, deres risiko kan være tre-doblet,” fortæller Ole Ahlehoff.
Betændelsestilstand fremskynder sygdom
Den forøgede risiko for hjerte-kar- sygdomme skyldes, at psoriasis er en såkaldt inflammatorisk sygdom. Det vil sige, at det er en betændelsestilstand i
/3 t46/%)&% 23 blandt andet huden, og betændelses-
tilstanden giver et ekstra skub til den proces, der er en vigtig faktor for udvik- lingen af hjerte-kar-sygdomme.
”Hypotesen er, at har man en syg- dom, der medvirker til, at hele kroppen er i en højere grad af kronisk alarm- beredskab, så fremskyndes denne her proces, hvor der dannes hjerte-kar- sygdomme,” forklarer Ole Ahlehoff.
Ved at sammenholde data fra forskel- lige registre har Ole Ahlehoff og kolle- gerne fra Gentofte Hospital kortlagt, at psoriasis-patienter ofte har en livsstil, der gør dem ekstra sårbare over for hjerte-kar-sygdomme. Det er velkendt at psoriasispatienter ofte er rygere, overvægtige, diabetes-patienter og ramt af forhøjet blodtryk. Men deres stati- stiske analyser viser altså, at psoriasis tilsyneladende er en risikofaktor i sig selv, uafhængigt af patienternes livsstil.
Sikker på sin konklusion
Den første videnskabelige artikel, der påpegede en sammenhæng mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdomme kom i 2006. Det lykkedes dog ikke for andre forskere at dokumentere samme sam- menhæng, når de regulerede under-
søgelsens data for faktorer, der kunne give en skævhed, og derfor har der været megen debat om konklusionen.
Nu er det altså lykkedes Ole Ahlehoff at påvise en sammenhæng.
”Vores konklusion er meget sikker, så sikker som den kan blive i en registerba- seret undersøgelse. Vi kommer ud over en række af de stærkeste spørgsmåls- tegn, der typisk er ved den slags under- søgelser, fordi vi har set på mennesker fra hele samfundet ved hjælp af de unikke danske registre,” fortæller han.
”Det, der bliver ved at være et spørgs- mål, det er, hvad der egentlig er den drivende faktor. At have psoriasis synes at være en selvstændig risikofaktor, men vi kan ikke sige præcis hvordan. Vi tror, det skyldes inflammation, men det er vores studie ikke gearet til at belyse på det biologiske niveau,” påpeger Ole Ahlehoff.
”Men vi kan med fasthed i stem- men sige, at psoriasispatienter har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme,”
understreger han.
Allerede ændrede retningslinjer Ole Ahlehoff anbefaler, at psoriasis- patienter med svær sygdom på samme
måde som diabetespatienter bliver tilbudt forebyggende tiltag, eksempelvis kolesterolsænkende medicin og livsstils- rådgivning på grund af deres øgede ri- siko for hjerte-kar-sygdomme. Og Dansk Dematologisk Selskab, Dansk Cardiolo- gisk Selskab og Dansk Reumatologisk Selskab har efter en gennemgang af litteratur om sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdomme taget anbefalingen til sig. I deres retnings- linjer står der nu, at psoriarispatienter med svær sygdom eller psoriasisgigt bør behandles efter samme retningslinjer som diabetespatienter.
På sigt håber Ole Ahlehoff, at det bliver muligt at sænke den forøgede risiko ved at lave en bedre behandling af psoriasis.
”Kan vi dæmpe inflammationstilstan- den og dermed risikoen, hvis vi an- griber sygdommen aggressivt nok? Vi skal sigte fremad og arbejde på, at nye psoriasispræparater både er effektive og sikre i hjerte-kar-sammenhæng,”
understreger ham.
%FOOFBSUJLFMFSCSBHUJ TBNBSCFKEFNFE7JEFOTLBC EL1¶XXXWJEFOTLBCEL LBOEVMTFNFHFUNFSFPN OZWJEFOTBNUEBOTLPH VEFOMBOETLGPSTLOJOH,MJL JOEPHG¶EFUHSBUJTOZIFET CSFWGSB7JEFOTLBCEL
Svær psoriasis og risiko
1BUJFOUFSNFETWSQTPSJBTJTIBSJGMHF0MF
"IMFIPGGTTUVEJFHFUSJTJLPGPS
t¶SFGPSLBMLOJOH JOLMCMPEQSPQJIKFSUFPH IKFSOF
tIKFSUFnJNNFSFMMFSCMPEQSPQJCFOPH MVOHFS
tCFIPWGPSCFIBOEMJOHNFECBMMPOVEWJEFMTFS FMMFSNFECZQBTTPQFSBUJPO
tBUEUJEMJHU
4UVEJFSOFFSVEGSUJFUTBNBSCFKEFNFMMFN (FOUPGUF)PTQJUBMT,BSEJPMPHJTLFPH%FSNBUP MPHJTLFBGEFMJOHFS
Er du mand, og har du
svært ved
at holde på
vandet?
Et godt alternativ til bleer.
Et system bestående af uridom og pose til opsamling af urin.
For yderligere information:
Ring til en af vores sygeplejesker i Coloplast kundeservice på telefon 49 11 12 13.
Eller se yderlige information på www.coloplast.dk/ConveenActive Send en SMS til 1919 Active (almindelig SMS-takst) og du vil bliver ringet op indenfor 3 dage.
www.coloplast.dk
Coloplast Danmark A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk
Coloplast logo er et registreret varemærke ejet af Coloplast A/S. © 2011-06. Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.
Så har vi en diskret løsning
26 46/%)&%t/3
SCLEROSE
D
et starter måske som en prikken i kroppen, en følelse af træthed, balancen kan begynde at svigte, og man mister kræfterne i arme og ben. Sådan har de første symptomer på sclerose typisk set ud, for de i dag cirka 10.000 danskere, der lider af sygdommen.Hvert år diagnosticeres omkring 350 mennesker i Danmark med sclerose, og for hver mand, der får sygdommen, er der to kvinder, der får samme triste besked. Forskerne ved ikke, hvorfor kvinder rammes oftere. Sclerose er en kronisk syg- dom, der medfører gradvis dårligere førlighed for patienterne, for hver gang de får et såkaldt ’attak’, der er en slags voldsomt sygdomsanfald. Med tiden kan patienten ende i kørestol, og det anslås, at der i øjeblikket er op mod 3.000 danske sclero- sepatienter, der sidder i kørestol som følge af sygdommen.
Nyt håb
Heldigvis er der nu håb for de patienter, der oplever mange attakker, eller som ikke har gavn af de gængse lægemidler til behandling af attakvis sclerose.
Nu introduceres en ny behandling i Danmark. Behandlin- gen, der gives som en pille, er en helt ny måde at forebygge de invaliderende attakker på. Hvor patienterne før enten skulle tage deres medicin som indsprøjtning dagligt eller ugentligt, eller skulle på sygehuset en gang om måneden, kan patien- terne i dag nøjes med at tage medicinen i pilleform. Samtidig
er den nye behandling mere effektiv end de gængse behand- linger. Således reducerer pillen, der hedder ’Gilenya’, antallet af attakker med godt 50 procent. De traditionelle behandlinger reducerer antallet af attakker med cirka 30 procent..
”Det er rigtig godt nyt for mange danske sclerosepatienter, at den nye behandling nu endelig bliver tilgængelig for dem.
Det er der mange, der har ventet på. Det gælder den relativt store patientgruppe, der med den nuværende medicinering ikke reagerer tilstrækkeligt på behandlingen,” fortæller Per Soelberg Sørensen, der er professor og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet.
mod sclerose
Fakta om sclerose:
4DMFSPTFFSFOJNNVOPMPHJTLTZHEPNIWPSEFMFBG LSPQQFOTFHFUJNNVOTZTUFNBOHSJCFSEFDFMMFSJ LSPQQFOEFSCFTLZUUFSOFSWFCBOFSOF)PTEFnFTUF QBUJFOUFSVEWJLMFSTDMFSPTFTJHJBUUBLLFSIWPSEFNJTUFS LPOUSPMMFOPWFSEFSFTCFOFMMFSG¶STZOTGPSTUZSSFMTFS
&WOFOUJMBUTFFMMFSH¶LPNNFSEFSFGUFSHSBEWJTUJHFO
%FUFSEPHEFTWSSFTKMEFOUBUQBUJFOUFSOFLPNNFS GVMETUOEJHUJMCBHFQ¶TBNNFGVOLUJPOTOJWFBVTPN EFIBWEFGSBUUBLLFU
For de hårdest ramte sclerosepatienter er det nu slut med at få medicin i sprøjter eller som JOGVTJPOQ¶IPTQJUBMFU%FUFSMZLLFEFTGPSTLFSF at udvikle den første sclerosebehandling i LBQTFMGPSNEFSC¶EFTFSVEUJMBUWJSLFCFESF og giver mere livskvalitet for patienterne
Af Christina Alfthan
Ny pille
PPrøv hjemme i i14 dage
Ring
3325 4002
og få gratis vejledning
TRÆNING STYRKER LEMCO er Specialist i
løsninger til dårligt gående og kørestolsbrugere.
Supplér fysioterapi eller offentlig genoptræning, med vores løsninger...
POWERNAPPING FOR KRONIKERE Blide vuggebevægelser og rolig musik sørger for at du dagligt kan blive helt afslappet.
Slap af og overgiv dig til harmonien af klang og behagelige bevægelser.
Bevægelsen sikrer fuld afslapning...
RIDETRÆNING I DIN STUE Oplev de gode egenskaber fra hestens bevægelser hjemme i din egen stue.
Styrker muskulaturen på en effektiv og sjov måde.
TRÆN EFFEKTIVT I EGET HJEM
LEMCO · info@lemco.dk · www.lemco.dk
FÅS OGSÅ I HVID
RIDETRÆNING I EGET HJEM
DAGLIG AFSLAPNING
FÅ MERE ENERGI - på en helt naturlig måde...
28 46/%)&%t/3
Syg ænsyklopædi for børn
Her er en læge- bog i absolut børnehøjde.
’Hvad fejler jeg – Børnenes syge ænsyklopædi’
giver morsomme og uhøjtidelige svar på mange af de spørgsmål, børn må stille sig omkring deres helbred og sygdomme – hvad er eksempelvis falsk strube- hoste, lussingesyge og kyssesyge med mere. Hver sygdom er beskrevet med to tekster – en sandfærdig for de voksne og en til tider mindre sand- færdig men sjov fortælling til børnene.
’Hvad fejler jeg
– Børnenes syge ænsyklopædi’
Af Lars Ostenfeld FADL’s forlag 210 sider, 249,99 kr.
NYE BØGER OM
Få balance i hormonerne
Læge Charlotte Bech, som ud over sit afsæt i den vestlige medicin også er ekspert i det indiske sundheds- system ayurveda, øser i ’Hormoner i balance’ ud af den gamle viden. Den giver redskaber til, hvordan man bedst plejer sit ydre ved at styrke kroppens celler, væv og organsystemer gennem naturlige metoder og sit indre gennem erkendelse, indsigt og meditation. Her er råd til at tackle hede- ture, træthed og hormonelle forandringer, og den viser, hvordan man med naturens egne midler kan blive sundere, slankere og stærkere.
’Hormoner i balance’
Af Charlotte Bech Politikens Forlag 224 sider, 300 kr.
Tag en pause
Hvor er pau- serne blevet af? Afspæn- dingspædagog Klaus Kornø Rasmussen spørger og efterlyser den lille tidslomme, hvor man diskuterede gårsdagens fodbold- kamp, hvor man viste feriebilleder eller drøftede chefens nye beslutninger. I
’Pausebogen’ giver han en lang række pauseøvelse for nakke, øjne skuldre og åndedræt, man kan lave i sin travle hverdag, for pauser er vigtige for hel- bredet, og vores arbejdsindsats bliver oven i købet bedre af det.
’Pausebogen’
Af Klaus Kornø Rasmussen Forlaget Frydenlund 92 sider, 159 kr.
Opsang til alle ’hjernepiger’
Mange kvinder har tjek på det hele, men kæmper med selvværdet, sexlivet og parforholdet. Det er kloge og ambitiøse kvinder, som forsøger at leve op til rollen som den gode mor, kæreste, medar- bejder, chef, kollega, veninde, bonusmor og svigerdatter. OG naturligvis tager opvasken, inden de går i seng. Det liv er der ingen, der holder til i længden. Mange kvinder ender derfor i en negativ spiral, hvor de har svært ved at slippe kontrollen, bekymringerne og kalenderstyringen.
I bogen ’SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget’ deler Annlil Frolov og Marianne Egense via cases fra deres mangeårige terapeutiske arbejde med kvinder ud af deres erfaringer om, hvordan man kan skrue ned for hovedet og op for kroppen, fordi livet ikke må blive en op- gave, der styres af en kalender, men derimod skal nydes, opleves, mærkes og sanses.
’SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget’
Af Annlil Frolov og Marianne Egense Lindhard og Ringhof
176 sider, 249,95 kr.
SLUK!
M A R I A N N E EG E N S E & A NN L I L F R O L OV
L I N D H A R D T O G R I N G H OF
lad opvasken stå og få bedre sex
- en guide til
tænker for meget
KVINDER
der
idtilkvinder
der
Mere frihed. Mere tryghed. Med mylife
™. Test strimler lette at håndtere
Autokodning og autostart
Hygiejnisk – ingen kontakt med blod
Pålidelige test Let at bruge
Yderligere information på www.ypsomed.dk
Bestil dit startsæt på www.ypsomed.dk d blod
.dk
Nyhed
I Danmark
www.isis.dk
Glæd dig til en ny serie af is fra ISIS – produceret og fremstillet i Danmark. De har alle en lækker, cremet smag og max. 3,5% fedt.
Vælg mellem Vanille, Jordbær eller Choko & Karamel. Alle har de en dejlig smag af fløde. Og de kan naturligvis nydes med god samvittighed. De indeholder ikke bare 56% færre kalorier end traditionel is – de er også uden tilsat sukker. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt.
De nye is fra ISIS forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information om ISIS og vores mange produkter på www.isis.dk. Du kan også ringe til os på tlf. 70 20 24 55.
Nyd den
gode nye smag
ISIS er Danmarks førende producent af fødevarer uden tilsat sukker. Vi laver alt lige fra is over cookies til slik, müsli og cornflakes. Vi har lige fra starten haft en enkel filosofi – og har det stadigvæk. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være bedre for dig. Derfor er vores produkter fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker.
ISIS er kommet på Facebook.
Kig ind på www.facebook.com/ISISDanmark og deltag i dialogen.
/3 t46/%)&% 31
Tema:
DIABETES
UÊÛiÀÊ`>}ÊvFÀÊÇÎÊ`>}ÃiÊ`>LiÌiÃ
UÊ CÃÌiÊ ÛiÀÊviÀ`iÊÛÃiÊ`>ÃiÀÊiÀÊÌÀÕiÌÊ>vÊÌÞ«iÊÓÊ`>LiÌiÃ
UÊ*>Ê>}`iÊÃÌÊÛÊÊivÌiÀÊ`>LiÌiÃ`>}Ãi
32 46/%)&%t/3
TEMA: DIABETES
P
å de næste sider kan du læse nogle meget alvorlige historier om type 2-diabetes, som tidligere misvisende blev kaldt gammelmands- sukkersyge. De høje tal og skræm- mende perspektiver i historierne kan være ubehagelige at tænke på. Men gør dig selv og din familie en tjeneste at bruge nogle minutter til at læse om suk- kersygen og dens mulige konsekvenser.For historierne på de næste sider kan give dig den viden, som er nødvendig for at handle og undgå, at diabetes rammer dig eller dine nærmeste. Så kig på temaet om diabetes, før du lægger bladet fra dig og glemmer alt om det i den travle hverdag.
I Diabetesforeningen er vi glade for, at vi kan få lov at dele ud af den viden om diabetes, som vi har brugt vores 70-årige levetid på at indsamle. For historien om diabetes har aldrig været vigtigere end nu. Hver eneste dag dør
12 danskere af diabetes. Det skyldes mange ting, men en af de vigtigste er mangel på viden. Ikke mangel på viden hos sundhedsvæsenet eller hos for- skerne inden for sygdommen diabetes.
Her er Danmark heldig at råde over nogle af de ypperste kompetencer.
Men viden hos den enkelte er det, der kan gøre forskellen. For viden om sygdommen, om faresignalerne og om hvad man kan gøre for helt at undgå at få sukkersyge er nemlig forudsætningen for, at du kan handle.
Det er også derfor, at Diabetes- foreningen i august lancerede den nok største oplysningskampagne om diabetes nogensinde i Danmark. Under overskriften ’Sunde Vaner’ forsøgte vi i samarbejde med dagligvarekæden Føtex at sætte spot på, at type 2-diabe- tes kan forebygges netop ved hjælp af sunde vaner i familien.
For det er dig, der skal handle, hvis
du og din familie skal undgå diabetes.
Uanset hvor dygtige lægerne er, er de ikke til rådighed i din hverdag: Når du handler, når du laver aftensmad til fa- milien, eller når du vælger, om du skal cykle en tur med ungerne eller slappe af foran fjernsynet.
Så derfor: Brug lidt tid på at læse de følgende sider. Du får helt sikkert noget at vide, du ikke vidste før, og du får helt sikkert noget at vide, som du kan bruge i din hverdag til at leve et godt liv uden diabetes eller til at leve i en bedre balance med sygdommen.
I Diabetesforeningen ved vi, at viden er vejen til handling og til at vende de seneste mange års udvikling, hvor flere og flere rammes af diabetes. Når du har læst færdig, vil du også vide det.
%FUUFUFNBFSCMFWFUUJMJFUTBNBSCFKEFNFMMFN%JBCFUFTGPSFOJOHFO PH46/%)&%oEFUOZFIFMTFNBHBTJO%VLBOTUUUF%JBCFUFTGPS FOJOHFOTGPSFCZHHFOEFBSCFKEFTPNNFEMFNTPNCJESBHZEFSFMMFS WFEBUHJWFFUFOLFMUTUUUFCJESBH4FNFSFQ¶XXXEJBCFUFTEL
En af de vigtigste sundhedshistorier lige nu
"G)FOSJL/FEFSHBBSEBENJOJTUSFSFOEFEJSFLUSJ%JBCFUFTGPSFOJOHFO
www.bayerdiabetes.dk tlf: 4523 5037
Alle apparater i
CONTOUR ® familien
bruger samme teststrimmel
Vi har alle diabetes og
forskellige behov, men bruger samme teststrimmel
' Bayers Ingen kodning-teknologi ' Hurtig måletid – 5 sekunder ' Lille blodprøve – 0,6 μl ' 24 måneders holdbarhed
mme teststrimme sa
''' Bayers Ingen kodning-teknologi '' Hurtig måletid – 5 sekunder '' Lille blodprøve – 0,6 μl '' 24 måneders holdbarhed
DANSK SPROG
34 46/%)&%t/3
TEMA: DIABETES
Tag diabetes alvorligt
/TUFOIWFSGKFSEFWPLTOFEBOTLFSFSUSVFUBGUZQFEJBCFUFTPHT¶LBMEFU TVLLFSTZHF%FUHSEJBCFUFTUJMFONBSLBOUUSVTTFMNPEGPMLFTVOEIFEFO.FO T¶EBOCFIWFSEFUJLLFBUWSF.FEG¶OESJOHFSLBOEVHSFVOEFSWSLFSGPS EJOFHFOPHEJOGBNJMJFTTVOEIFEPHVOEH¶BUEJBCFUFTSBNNFSKFS
"G.JDIBFM,PSTCLKPVSOBMJTUJ%JBCFUFTGPSFOJOHFO
D
er er en god og en dårlig nyhed, når historien om diabetes i Danmark skal fortælles.Den dårlige først: Antallet af men- nesker med type 2-diabetes er fordob- let på ti år, så der i dag er 245.000 danskere, som er i behandling for sygdommen. Dertil kommer, at omkring 245.000 danskere allerede har sygdom- men men ikke har fået stillet diagno- sen. Men mest alvorligt er det, at over 700.000 danskere er ved at udvikle diabetes. De har forstadier til diabetes eller såkaldt prædiabetes.
”Det er en meget alvorlig situation,”
siger Diabetesforeningens administre- rende direktør Henrik Nedergaard:
”Hvis vi ikke gør noget for at fore- bygge, så viser en fremskrivning, at Danmark i 2025 vil have mindst
600.000 mennesker med diagnosen diabetes. Fremskrivningen medtager ikke de 245.000 danskere, som har sygdommen uden at vide det, så vi står foran en samfundsudfordring af gigantiske dimensioner. Heldigvis stiger opmærksomheden om diabetes, og flere og flere følger rådene fra blandt andre Diabetesforeningen om at gøre noget for at forhindre den skræm- mende udvikling,” siger han.
Dermed peger Diabetesforeningens direktør på den gode nyhed, som også skal med i historien om diabetes i Danmark: Det er muligt at ændre udviklingen, for type 2-diabetes kan forebygges. Med ændrede vaner og op- mærksomhed på livsstil, sund kost og motion er diabetes nok en trussel, men ikke en uundgåelig skæbne.
Undersøgelser har tidligere vist, at mange af de mennesker
med forstadier til diabetes, som
ellers ville
udvikle sygdommen indenfor få år, kan undgå diabetes ved at ændre livsstil.
Dermed er der en gulerod foran de mange, som har lyst til at tage de nød- vendige skridt for ikke at blive en del af den alt for store statistik over danskere med diabetes.
73 får diabetes hver dag
Et af de vigtigste våben i kampen mod diabetes er oplysning og viden. Type 2-diabetes kommer snigende og kan sagtens være op til ti år om at udvikle sig. Med mere viden om risikofakto- rerne og symptomerne, både hos den enkelte og hos sundhedsvæsenet, ville langt flere danskere med diabetes kunne opdages tidligere.
Diabetesforeningen har med store kampagner og de to store konferencer DiabetesTinget 2008 og 2010 skabt stor opmærksomhed om diabetessagen, de store udfordringer foran os og hvordan den enkelte rustes til at tackle diabetes i hverdagen.
Men indtil videre er vi stadig for dår- lige til at reagere på faresignalerne og lade os teste i tide. Derfor har op imod halvdelen af de 73 danskere, som hver dag får diagnosen diabetes, allerede udviklet en eller flere følgesygdomme som nyreproblemer, nedsat syn, følefor- styrrelser i ben og fødder eller hjerte- karsygdom. Faktisk har flere undersø-
