DET DANSKE

15. OKTOBER 1971 - NR. 10

□Q

V .

m

DET DANSKE

HEDESELSKAB

REGN MED

r r

VANDINGSANLÆG

OMGÅENDE LEVERING Ønsker De?

^ Gennemført kvalitet -jk Lette og stærke rør

•fa De hurtige og robuste koblinger -jk Sprinklere, der vander jævnt

Sagkyndig og reel projektering

Anlæg, hvortil reservedele hurtigt kan skaffes, -jk fordi det er dansk arbejde

Indehaverne er aut. af landbrugsministeriet til projektering af vandingsanlæg med tilskud og lån i h. t. grundforbedringsloven

DANSK VANDINGS INDUSTRI

Snoghøj pr. Fredericia tlf.(05) 95 2211

Henvend Dem om brochure og tilbud

Omhyggeligt behandlede

skovplanter

i værdifulde provenienser DANPLANEX

PLANTESKOLER A/S . Rødekro . Telefon (046) 6 29 33*

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvilum Skovgaard . Faarvang Telefon (06) 87 21 11 - nr. 1

■ Planter af hårføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

Viborg Byes og Omegns Sparekasse

Telefon (06) 62 10 00 Set. Mathiasgade 68

Kontortid: Kl. 9-15 Lørdag lukket Aftenekspedition:

Torsdag kl. 16-18,30 Fredag kl. 17,30-19,30 Filialer:

Karup Mammen Løgstrup Vestervang

Betonvarer og Iso-dæk Lecablokke og -mursten Mørtel, sten og grus

A/s

MARIUS ØDUM

Randers . Telf. (064) 2 04 00 Betonvarer efter

Ingeniørforeningens normer

Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse

Tlf. Herning (07) 12 37 33 (fl. lin.) Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag 10-16,

torsdag og fredag 10-17,30

I. C. H A L V O R S E N

& S Ø N

Krogsgades Cementstøberi Kontor: Augustenborggade 11 Århus C . Tlf. (06) 14 59 99

Hulkjærhus

Planteskole

Rødkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV LÆHEGN OG HAVE

Stenvad Cementstøberi

Telef. Stenvad (063-8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle ^ mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

AEROLIT:

PENGE VOKSER FÅ TRÆER

c>k

Pi

<-V*> Art

n^s-i&L 'i; ^{■ v S}

w

. f .<4

>i

-JiHC

;

MK

Gødskning af fyr og gran giver storre tilvækst, bedre betalte dimensioner og dermed storre fortjeneste.

Gød også gran for klipning. Det fremmer væksten af pynte­

grønt med mørkegrøn farve - den bedst betalte kvalitet.

Spørg efter prillet NPK 25-3-9 - en velegnet gødning - også til skoven.

Norsk Hydro

I

P I N D S T R U P S P H A G N U M

• FIN - MELLEM - GROV - samt kvaliteten

• LØS, USORTERET Desuden leveres kvaliteten

• FIN TØRVESTRØELSE (sphagnum) i 430 liters poser og 200 liters poser Forhandlere overalt i landet

P I N D S T R U P M O S E B R U G

A

8964 Pindstrup . Tlf. (06) 39 61 00

D R Æ N R E N S N I N G

Henvendelse kan ske til Hedeselskabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg,

telefon (06) 62 61 11, lokal 244.

Kloakrør -fa Landbrugsrør Monlerrør Spidsbundsrør

Mærket ^ 33, leveres overalt

Hovedkontor, telefon Ringsted (03 615) 468 Fabrik: Hedehusene, telefon (03 382) 318

Birkerød, telefon 81 04 68

Ringsted Cementvarefabrilc og Tømmerhandel

^Dcms/z ’ sr/

l9

Skovbrugsredskaber, skovhegn, skovbrugskemikalier, branddaskere, opmå­

lingsudstyr, planteredskaber, sprøjter, skilte, udslæbningsmateriel, ildsluk­

kere, plasticbeholdere til sprøjtevæske. - Forlang venligst brochure.

Postbox 1 [MOD V f L D T B I D Telefon

Rationel gødskning

. . .

Æ

W‘>

A

■

*

m 3*

Landmand Erik Echberg Gurede pr. Mårsø udtaler:

Jeg sparer tid og penge, det kan ordnes ved hjælp af telefonen.

Min leverandør klarer gødningsspredningen for det giver mig mere tid til arbejdet i stalden.

PK-gødningen får jeg udstrøet om efteråret, hvor man altid kan påregne en periode med godt vejr. Samtidig sparer jeg jo mange penge ved at købe hjem til de billige efterårspriser.

Tidligere spredte jeg selv PK-gødningen om foråret, men det resulterede ofte i, at gødningsudstrøningen kom på tværs af det øvrige forårsarbejde. Denne ulempe er jeg fuldstændig

fri for ved efterårsudbringningen.

Til foråret bruger jeg flydende ammoniak, fordi det er en kvælstofgødning, der sikrer planterne en god vækst, selv om det bliver et tørt forår. Desuden giver den mig et pænt merudbytte. En vigtig ting for mig er, at ammoniakken le­

veres nedfældet, og derfor sparer mig for meget manuelt arbejde.

Når jeg gødsker med PK-gødning og flydende ammoniak, er gødningsarbejdet ikke noget problem.

- med i Deres hverdag j Superfos er det nye navn for Gødnings-Kompagniet

Vs D-A.3STSK: FRØHANDEL

TRIFOLIUM - SILO

TAASTRUP (01) 99 00 11 KØGE (03) 65 11 43 NAKSKOV (03) 92 08 25 RANDERS (06) 42 22 00 GRENAA (06) 32 05 00 MIDDELFART (09) 41 04 00

RØDKJÆRSBRO CEMENTVAREFABRIK v. J T Birk Telefon Rødkjærsbro (06) 65 80 14

FORLANG TILBUD Fører kun mærkede varer

Alle arter betonvarer til afvanding og kloak føres på lager

SKOVPLANTER - LÆPLANTER - HAVEPLANTER

SKÆRBÆK PLANTESKOLE

Skærbæk . Telefon (047) 5 12 50 *

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Plantekatalog tilsendes gerne på forlangende.

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER

Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 32 16 00

Videbæk Cementvarefabrik - Tlf. (07) 17 12 14 A/S N. SKYTTE

Frøavlscentret

H U N S B A L L E

Telefon Holstebro (074) 2 05 33 Frøavl og frøhandel

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55

Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

TIL ALT BYGGERI FIBO LETKLINKER

•

TIL HURTIGT BYGGERI FIBO FACADEELEMENTER

D e t betaler sig i

Bjerringbro Cementvarefabrik

Telefon Gentofte 938 Bjerringbro (06) 08 11 11

Alle mærkede rør imprægnerede og uimprægnerede Stort lager

ALTID LEVERINGSDYGTIG

TIL RATIONELT BYGGERI FIBO VÆGELEMENTER

HB-system

•

TIL INDUSTRIELT BYGGERI FIBO DÆK- OG TAGELEMENTER FISKBÆK PRODUKT Vs

6820 VIdabak . tlf. (07) 17.1300

Aktieselskabet L. H A M M E R I C H & C O , Specialforretning I bygningsartikler

Grundlagt 1854 Telef. (06) 12 71 55 (3 Iln.) , Arhus

Mejeriernes og Landbrugets [Im Ulykkesforsikring

* Gensidigt selskab ^ Oprettet 1898

Henvendelse til kredsens tillidsmand eller til hovedkontoret:

Vester Farimagsgade 19 . København V . Telf. (01) 15 03 50

H. Struers chemiske Laboratorium

Apparater Instrumenter Glasvarer Kemikalier

V lil

S

Leverandør til Hede­

selskabets laboratorier A A R H U S

(06) 13 1611

K Ø B E N H A V N (01) 14 14 02

O D E N S E (09) 12 36 02

Sydvestjydske Teglværkers Salgskontor

Hedeselskabets

15. oktober 1971

92. årgang

Tidsskrift

I nummer 10:

Nekrolog over Fr. Heick Digt »reddede« Fiil sø Dyb jordbehandling Rastepladser øger brandfaren Skovdemonstration Hedebrugets generalforsamling Jugoslaviske popler Dødsfald

Repræsentantvalg Sprøjteskader

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11

4

W*

■'i:;

f I ^

?-

sfc.;

;

> •. : -

:

m 4 ih . 'ii

fe} /-_...v

tf 3P

: m

% S3

...

« /

Fr. Heick, Det danske Hedeselskabs direktør 1959-71.

Annoncepris: 70 øre/mm Forsiden:

På drænet marskjord i Holmbokær på Holms­

land, udlagt af Statens Forsøgsstation i Borris og Hedeselskabets for­

søgsvirksomhed, blev der i 1970 avlet 70-75 hkg hvede pr. ha - nær rekordhøst - og i år hø- stedes et lignende ud­

bytte.

Den 16. september døde direktør Fr. Heick efter nogle måneders sygdom. På de følgende sider vil læ­

serne finde mindeartikler.

Formanden for Hedeselskabets bestyrelse godsejer A. Olufsen tegner et billede af Heicks virke i Sønder­

jylland, for Sydslesvig og som politiker og direktør.

Afdelingschef skovrider B. Steenstrup skriver om Heick og Hedeselskabet i en tid, da der rfieldte sig bå­

de problemer og nye opgaver, og desuden skildres Heick som selskabets afholdte leder, en venlig og hu­

mørfyldt chef, der gav medarbejderne en følelse af tillid og tryghed.

Et liv

fyldt med opgaver

Af hofjægermester,

godsejer A. Olufsen, Quistrup.

Da direktør Frederik Heick døde knap 67 år, mistede Hedeselskabet en enestående dygtig og afholdt leder.

Fr. Heick var født og opvokset på Lundgård i Hegnsvig, og han så al­

lerede som barn resultaterne af He­

deselskabets virke og havde lejlighed til at se, hvad selskabet havde bety­

det for denne fattige egn.

Han fik en alsidig landbrugsud­

dannelse og blev landbrugskandidat i 1931. Efter at have været assistent og konsulent blev han i 1939 udset til forstander for den nyoprettede forsøgsstation St. Jyndevad, der lig­

ger op til den tyske grænse.

*

For et levende menneske som Heick var det naturligt, at han blev stærkt grebet af grænsespørgsmåle­

ne, så stærkt, at mange troede, han var opvokset i grænseegnen med dens særlige atmosfære og de mange mod­

sætningsforhold.

Hans arbejde på St. Jyndevad medvirkede til at skabe respekt for dansk landbrug ikke alene på egnen,

:i r SS '

Det var bidende koldt den 1. marts 1965, da direktør Fr. Heick flankeret af ci­

vilingeniørerne E. B. Jacobsen og Prosch-Jensen til venstre og Mecklenburg- Petersen til højre, overværede, at Skjern ås vande blev ledet ind i et nyt leje - en fase i Hedeselskabets hidtil betydeligste kultiveringsopgave.

Direktør Fr. Heick hav­

de en særlig evne til ved ord og væremåde at skabe stemning, når no­

gen skulle hædres med Hedeselskabets sølvbæ­

ger. Det sidste, han overrakte, var i Vide­

bæk til Anna og Niels Mosegaard Grønbæk, Vorgod.

m

1 I

m

i

4'

\\

- m

men langt syd for den danske grænse.

Han forstod, at grænsekampen var noget, der aldrig fik ende, idet bryd­

ningen mellem den danske og tyske kultur ville blive ved at bølge frem og tilbage, men han forstod også, at de to folk måtte lære at leve sam­

men.

Heicks store indsigt i de sønder­

jyske forhold gjorde, at han blev for­

mand for Grænseforeningen fra 1961 til 1966 og næstformand til sin død, og hans formandsskab satte sig dybe spor i det sønderjyske arbejde, idet han som få havde levet sig ind i for­

holdene og kendte problemerne.

Det var også ganske naturligt, at en mand med så rige evner som Fre­

derik Heick kom ind i det politiske arbejde, og han sad i Folketinget som repræsentant for Venstre fra 1945 til 1959, da han trak sig tilbage for

at blive direktør i Hedeselskabet.

*

Da Hedeselskabets direktør Niels Basse i 1959 trak sig tilbage på grund af alder, faldt bestyrelsens valg na­

turligt på Frederik Heick som den,

der kunne føre selskabets rige tradi­

tioner videre.

Vi havde adskillige samtaler med Heick og fru Heick, og deres første svar blev et nej, idet de ikke kunne tænke sig at flytte fra Sønderjylland og fra det arbejde, de var så stærkt forankret i, men efter betænknings­

tid og flere samtaler tog de mod til­

budet, og jeg ved, at de aldrig for­

trød det. Heick var opvokset på en midtjysk hedegård, hvor der stod re­

spekt om den indsats, Hedeselskabet havde gjort for denne egn, og det har sikkert været medvirkende til hans beslutning.

Heick fik nogle rige arbejdsår som direktør for Hedeselskabet, og hans alsidige evner og store faglige viden kom i høj grad til udfoldelse på man­

ge forskellige områder. Han evnede som få at fremlægge en sag, så den blev belyst fra alle sider, men han forstod tillige at høre på andres me­

ning og respektere andres indlæg, og han skyede ingen ulejlighed for at nå til bunds i en sag.

Den kritik, der af og til i de se-

nere år er blevet rettet mod Hede­

selskabet, ved jeg berørte Heick dybt, når han følte angrebet uberettiget, men altid greb han om ondets rod, og han formåede som få i skrift og tale

at klarlægge problemerne.

*

Fr. Heick var en personlighed, som man kun sjældent træffer, ikke alene i kraft af sin dygtighed, men måske allermest i kraft af sin menneskelig­

hed og sin evne til at forstå og tale med mennesker. Hans alsidige viden og hans særprægede lune gjorde ham desuden til en efterspurgt og afholdt foredragsholder. Heick har haft man­

ge offentlige hverv, men vi, der sam­

arbejdede med ham i Hedeselskabet, forstod, at det var det arbejde, der kom til at stå hans hjerte nærmest.

Da jeg en af de sidste gange be­

søgte Heick under hans sygdom, og vi drøftede problemer indenfor Hede­

selskabet, udtalte han: «Jeg er så­

dan kommet til at holde af det gamle selskab, og dets fremtid ligger mig stærkt på sinde.»

Et lykkeligt og harmonisk liv har Heick levet, et liv fyldt med opgaver og arbejde, der bragte ham i kontakt med mange mennesker i forskellige egne af det land, han elskede så højt.

Vi vil i Hedeselskabet huske Fre­

derik Heick for disse mange og ene­

stående lederegenskaber, men vi vil også mindes ham for hans dejlige lune og hans glæde ved livet, et lune og en menneskelighed, som han i rigt mål evnede at sprede om sig og give andre del i.

m

i

Et festligt højdepunkt i den periode, Fr. Heick var direktør, var Hedeselskabets 100 års jubilæum, og han ses her sammen med kong Frederik IX, selskabets protektor, som deltog i jubilæet, og bestyrelsens formand, hofjægermester A. Olufsen, Quistrup.

Den første

blandt ligemænd

Af afdelingschef, skovrider B. Steenstrup.

De 12 år, der blev Heick beskåret som leder af Det danske Hedeselskab, blev både begivenhedsrige og bevæ­

gede, og der blev stillet meget store krav til den daglige ledelse i hense­

ende til stillingtagen til de proble­

mer, der netop i disse år rejste sig i forbindelse med nødvendige æn­

dringer i landbrugets struktur, na­

turfredning, landsplanlægning, eta­

blering af fritidsområder m. v., og hvis løsning ofte kunne synes at væ­

re i modstrid med de arbejdsopgaver, som man fra offentlighedens side havde lagt i hænderne på Hedesel­

skabet.

Det er blevet sagt, at Heick ikke var nogen betydelig taler, og sandt er det, at det rent sproglige underti­

den kunne volde ham vanskeligheder, men på den anden side havde han en helt enestående evne til at få folk til at lytte. Han havde en overbevisende og rolig, ja man kan næsten sige be­

roligende måde at argumentere på, der bevirkede, at personer, som skarpt forfægtede andre synspunk­

ter end hans, blev overvældet af hans på én gang elskværdige og saglige form, således at man kunne drøfte stærkt divergerende meninger med ham og alligevel skilles fra ham uden nogen form for bitterhed, ofte med en følelse af at det forfægtede stand­

punkt nok trængte til en revision.

Heick var på ingen måde ensidig med hensyn til sit syn på landskabets

m

■■

■

Tre direktører. Fra venstre Niels Basse, Fr. Heick og Chr. E. Flensborg.

strukturproblemer. Han var en varm tilhænger af naturfredning, han for­

stod, at man måtte imødekomme det stigende behov for fritidsaktiviteter, såsom studiet af flora og fauna, jagt og fiskeriudøvelse, rekreation i ube­

rørte naturområder m. v., men han reagerede med stærke saglige argu­

menter, når disse helt berettigede in­

teresser krævedes tilgodeset uden hensyntagen til de ulemper, der her­

ved kunne påføres eksisterende og sunde erhvervsinteresser.

*

Det er vist almindelig kendt, at Hedeselskabet i Fr. Heicks direktør­

tid ofte blev udsat for angreb og gan­

ske uberettiget kritik. Man hævdede, at Hedeselskabet havde overlevet sig selv, at det på en måde havde gjort sig selv overflødig, og at det nu søgte,

udelukkende af hensyn til den store medarbejderkreds’ beskæftigelse, at fastholde arbejdsopgaver, som ikke dækkede et samfundsbehov eller endog var til direkte skade for en sund erhvervsmæssig udvikling og en hensigtsmæssig løsning af proble­

mer i forbindelse med naturfredning og landskabspleje.

Man kunne få det indtryk, at di­

rektør Heick tog den voldsomme kri­

tik med sindsro, men i virkeligheden tærede den megen uro om selskabets arbejde, som en del af dagspressen så det som en opgave at bringe til torvs, meget på hans kræfter.

Direktør Heicks forhold til sine mange medarbejdere havde en ret enestående karakter, præget som det var af tillid, åbenhed og venlighed.

Begrebet «underordnede» lå ham fjernt. Han tilstræbte ganske tydeligt i sit forhold til personalet at frem- træde ikke som chefen, der var pla­

ceret et trin højere end alt folket, men som det, man med et kendt ud­

tryk har kaldt Primus inter pares:

den første blandt ligemænd.

Direktør Heicks ligefremme ind­

stilling kom i fremtrædende grad til

at præge hele samarbejdsklimaet især blandt de tjenestemænd, Heick kom i nær berøring med i det dag­

lige. Man følte sig tryg og fri med Heick for bordenden under en for­

handling og i det hele taget i det dag­

lige samarbejde på kontoret under hans ledelse.

Det lå ikke til direktør Heick at give ordrer, i stedet appellerede han, når en opgave skulle udføres, til de bedste egenskaber og evner hos de medarbejdere, han overdrog opgaven og inspirerede derved den eller de pågældende til at gøre deres aller­

bedste for at vise sig hans tillid værdig.

Direktør Heick havde som bekendt fået betroet mange andre opgaver end netop Hedeselskabets ledelse, og disse opgaver beslaglagde måske fle­

re af hans mange kræfter end godt var, og det bevirkede i hvert tilfælde, at medarbejderkredsen ved Hedesel­

skabet ofte så mindre til Heick i det daglige, end man kunne ønske sig.

Alle, der har samarbejdet med di­

rektør Heick, føler i dag et tungt savn, men det privilegium, det har været at arbejde under et stort,

■■■ mm^:

. . , . . £>...,,...

ih., v 1%

im

SOMm

i m

m m

.in

Fr. Heick mellem hollandske kolleger. Til højre direktør A. Eshuis og til ven­

stre inspektør A. Smit Ira Det hollandske Hedeselskab.

m

Fr. Heick sammen med forstander A. Krøigaard, professorerne Dahl, Aslyng og Tovborg Jensen og yderst til højre forstander Karsten Iversen ved et funktionærkursus.

varmhjertet og inspirerende menne­

skes ledelse i en årrække, kan ingen tage fra dem.

Der er næppe tvivl om, at den in­

spiration til et loyalt og venskabeligt samarbejde, der udgik fra direktør Heick, langt ind i fremtiden vil præ­

ge de medarbejdere, der nu hver på sin post skal forsøge at føre arbejdet i Hedeselskabet videre.

♦

Direktør Fr. Heick blev i 1935 gift med Ingeborg Heick, født Detlefsen, med hvem han til sin død har levet i et usædvanlig harmonisk og lykke­

ligt ægteskab. Fru Heick har i en­

hver henseende været sin mand en helt uvurderlig støtte, hun har in­

teresseret sig for hans daglige arbej­

de og på den mest levende helhjer­

tede og humørfyldte måde bidraget til at skabe en nær kontakt med de mange mennesker og institutioner, som Heick under sit arbejde kom i berøring med, en kontakt som var helt afgørende for, om Heick syntes tingene formede sig på tilfredsstil­

lende måde. Familien Heicks smukke hjem i Toftlund, i St. Jyndevad og på Bakkevej i Overlund har først og fremmest været rammen om et for­

billedligt familieliv, men de har og­

så været samlingssted for en stor kreds af venner, deriblandt også æl­

dre og yngre medarbejdere som følte, at deres ve og vel lå det gæstfri værtspar på sinde.

Fru Heick vil forhåbentlig føle, at en meget stor kreds har været tak­

nemmelige og glade for at have lært hendes mand at kende, og at de, ikke mindst for deres egen skyld, gerne vil fastholde kontakten med hende og det Heickske hjem.

Direktør Heick var dekoreret med kommandørkorset af dannebrogorde­

nen.

Fr. Heicks jordefærd

Mellem 400 og 500 mennesker fra hele landet og fra Sydslesvig deltog i direktør Fr. Heicks jordefærd, som var en af de største, Viborg by har været vidne til i mange år.

Søndre Sogns Kirke i Viborg var ramme om mindehøjtideligheden. Heicks seks børn, to døtre og fire sønner, bar båren til rustvognen, som fulgt af det store følge kørte til Asmild kirkegård, hvor jordpå­

kastelsen fandt sted.

Herfra begav følget sig til Gymnastik­

højskolen, hvor det samledes i idrætshal­

len. Hedeselskabet var vært ved et kaffe­

bord, og af de mange taler fremgik Fr.

Heicks store indsats som forsøgsleder, po­

litiker og direktør. Først og sidst blev han dog mindet som en god dansk mand, hvis gerning har sat sig kraftige spor, og som færdedes »med lige værdighed i borg og hytte«.

Goethes digt reddede

Fiil sø arealet fra over­

svømmelse

Det er en sjælden oplevelse at høre Goethes Faust nævnt i forbin­

delse med dansk landvinding, men det er sket ved to lejligheder: Første gang under krigen, da godsejer A.

Olufsen, Quistrup, diskuterede med en tysk officer om, hvorvidt det ind­

vundne Fiil sø areal igen skulle sæt­

tes under vand af militære hensyn, og anden gang da godsejer Olufsen fortalte om tildragelsen i sit svar til de talere, der i anledning af hans 70- års dag hyldede ham for hans ind­

sats ved kulturtekniske landvin­

dingsarbejder.

- Under krigen gav den tyske værnemagt ordre til, at hele Fiil sø, der var tørlagt, igen af forsvarsmæs­

sige grunde skulle sættes under vand, og en tysk officer mødte for at forhandle med mig om iværksæt­

telsen af ordren, fortalte godsejer Olufsen.

Officeren blev imidlertid så begej­

stret, da han så de meget frugtbare søarealer, at han spontant gav sig til at genfortælle det afsnit af Goethes

Faust, hvor værkets hovedperson er grebet af begejstring for landvin­

ding. Men da han berettede om øje­

blikket, da Mefistofeles (fanden) ville bemægtige sig Fausts sjæl, udbrød jeg spontant:

- Ja, og hvis I sætter Fiil sø under vand, er det jer, der er fanden!

Om det var mit udbrud eller synet af det indvundne land, der gjorde det, er uvist, men Fiil sø blev ikke sat under vand dengang.

*

Hvis nogle af vore læsere er i den situation, at de ikke helt erindrer

»land vindings-afsnittet« i Goethes Faust, bringer vi først et kort ud­

drag af P. Hansens kommentar om værkets hovedperson og derefter hans oversættelse af Fausts hyldest til landvinding:

»Faust, som Mefistofeles med Guds velsignelse får lov til at forsøge at erobre, er en lærd mand, som gerne vil vide mere. Han er både univer­

sitetsuddannet og forsøger sig i de trolddomsagtige videnskaber. Han er opfyldt af et begær efter at lære den inderste, bevægende kraft i alting at kende, og han føler (som led i sin menneskelige trang til lykke) en for­

tvivlelse indtil selvmord, fordi hans bestræbelser viser sig så håbløse.

Mefistofeles opnår Fausts under­

skrift på djævlekontrakten, fordi Faust simpelthen ikke tror, det no­

gen sinde vil blive aktuelt for ham at bøde med sin sjæl: Mefistofeles kan nemlig kun tage den, hvis Faust erklærer sig for så tilfreds med et af de øjeblikke, Mefistofeles fra nu af vil lade ham opleve, at Faust ikke ønsker sig mere (men altså blot at blive i en magelig tilstand, der så­

ledes er skabt af det onde).

Med Mefistofeles som fører brin­

ges Faust rundt i menneskeverdenen

Da tyskerne frafaldt oversvømmelseskravet, kunne høsten - med selvbindere - gå sin gang i alle krigsårene.

med dens fristelser og til en del af de onde ånders verden. Almindelig druk og larm kan ikke binde ham, men måske en kvinde.

Men ad denne vej lykkedes det heller ikke Mefistofeles at få Faust til at erklære sig tilfreds.

Siden Helena-oplevelsen vil han inddæmme store dele af havet for at skabe frugtbart land. Han er nu om­

sider for alvor den aktive, helt kon­

centreret om sit arbejde, som Mefi­

stofeles ganske vist hjælper ham med på sin egen uhyggelige måde.

Døden nærmer sig med alderdom­

men, men Faust vil ikke lade sig stække af nogen bekymring. Selv som blind glæder han sig over det arbejde, han mener er i gang, og er­

klærer, at nu ville øjeblikket snart kunne fylde ham helt med sin skøn­

hed, så han intet nyt ønsker.«

*

Fausts syner i forbindelse med landvindingen er skildret i følgende

digt:

Der strækker sig en Sump langs Højdens Rand, som alt det hidtil Vundne trindt forpester;

at lede hort det døde, rådne Vand, det er den sidste store Daad, som rester.

Jeg aabner Millioner Plads at hygge i virksom Frihed, ej i Sløvhed trygge.

Nyvunden Jord sin rige Grøde byder til Mennesker og Kvæg, et frodigt Liv i Læ af Digerne, som op sig skyder ved kækt og flittigt Samarbejdes Bliv.

Herindenfor et paradisisk Land;

lad Bølgen rase kun imod dets Strand - hvergang den gennem Dæmningen vil

snige, skal den for ilsom Fællesmodstand vige.

Ja, det er Livets Lov i Sammendrag, al Visdoms Sum, i kortest Udtryk givet:

kun den fortjener Frihed sig og Livet, som vinder dem i Kamp paany hver Dag.

S aa her for Barn og Mand og Olding føje sig Livet dygtigt under Farens Øje.

Paa Friheds Jord et Folk, som virker frit - at dog et sådant Syn engang blev mit!

Da turde Øjeblikket fast jeg mane:

o, dvæl endnu, Du skønne Stund!

Ej i Æoner kan mit Jordlivs Bane forsvinde uden Spor paa Tidens Bund. - Forventende den Fryd, jeg ane fik, jeg nyder nu mit bedste Øjeblik.

Det er denne konstatering, som Mefistofeles har ventet på. Da Faust her segner død om, tror Mefistofeles, at han kan bemægtige sig Fausts sjæl.

Dog, himlen griber ind.

Hedeselskabets undersøgelser og forsøg:

18 års forsøg med

dyb jordbehandling sluttet

Forsøg med undergrundsgødskning på et finsandsareal på hævet havbund ved Fannegrøften tilhørende Statens Jordlovsudvalg og på et dynd jords­

areal tilhørende Jydsk Landvinding blev etableret i 1970.

Tilførsel af henholdsvis 0, 2000 og 4000 kg superfosfat indblandet under furen i 20-45 cm dybde, sammenlig­

net med tilsvarende mængder tilført oven på jorden, kombineret med jordløsning til samme dybde i andre forsøgsled, har det første år givet rin­

ge resultater. På sandjorden ved Fan­

negrøften har jordløsning givet et lille merudbytte og været af større betydning end store mængder super­

fosfat, der enten er indblandet under furen eller tilført ovenpå. På dynd­

jorden i Erslev kær har jordløsning under furen ingen udslag givet, og hvor superfosfaten er tilført under furen, har der været ret stor nedgang i udbyttet i forhold til samme mæng­

de tilført ovenpå.

Ved Arnborg er der anlagt et nyt forsøg på hedejord med undergrunds­

gødskning efter samme forsøgsplan som for forsøget ved Fannegrøften,

I et dyrkningsforsøg anlagt i Ers­

lev kær viser første års resultater, at havre og byg har klaret sig bedre end vårhvede og græs.

Jordbundsundersøgelser

På Fyn er der sammen med landøko­

nomiske foreninger foretaget jord­

bundsundersøgelser af forskellig art,

og på Hofmansgave ved Otterup er udført profilundersøgelser på ca. 25 ha med henblik på dyb jordbehand­

ling.

For Statens Jordlovsudvalg er der foretaget jordbundsundersøgelser af arealer i Sønderjylland og for A/S Jydsk Landvinding profilundersøgel­

se af et område ved Munklinde.

Moseindustrien

Fremstillingen af tørvebrændsel i moserne er nu helt ophørt, medens tilvirkningen af tørvestrøelse eller sphagnum fortsat øges. Handelen med sphagnum er indbefattet i loven om handel med gødning og grundfor­

bedringsmidler og er således under­

kastet Landbrugsministeriets gød­

ningstilsyn. Der udarbejdes for tiden ændringsforslag til gødningsloven og den bekendtgørelse, der hører til den, og der vil heri være detaljerede be­

stemmelser også for handelen med sphagnum. Konkurrencen på dette marked fra udlandet - og især fra Sverige - er ret stærk. Det gælder især sphagnum, der er tilført plante- næringsstoffer, og som derfor kan anvendes uden yderligere behandling i gartneriet og havebruget. I de sene­

ste år er dukket en ny konkurrent op, nemlig stenuld, der, efter hvad der forlyder, kan erstatte sphagnum i drivhusene.

Forsøgsvirksomheden,

der finansieres af Hedeselskabet og

X\v A Ik

.W

så f ■

Wi

'\

f m

% A

Wo

»

::

V&3?

rji

^ 1p¥W»

v >3 fcC%:

Et læs sphagnum fra LI. Vildmose, beriget med forskellige gødningsstoffer, er ankom­

met og skal anvendes som jordforbedringsmiddel på let sandmuld i forsøg ved Arnborg.

af Landbrugsministeriet gennem Landbrugets samråd for forskning og forsøg, og som er underlagt Hede­

selskabets forsøgs- og forskningsud­

valg, gennemfører forsøg vedrørende:

1. Dyb jordbehandling.

2. Jordforbedring ved tilførsel af organisk materiale og gødning til un­

dergrunden.

3. Lerbelægning af lette sandjor­

der.

1) Af forsøgene med dyb jordbe­

handling (dybpløjning og grubning) er 8 forsøg afsluttet efter at have væ­

ret i gang i indtil 18 år, og der udar­

bejdes nu en samlet beretning om re­

sultaterne af disse forsøg. I de øvrige forsøg var der i 1970 som følge af tørkeperioder 15-20 pct. lavere ud­

bytte end normalt, og der var både i korn- og græsforsøg udslag for den dybe jordbehandling.

2) I jordforbedringsforsøgene, der er placeret på Arnborg Hedegård, har

der både i forsøg med tilførsel af tørv og i forsøg med nedpløjning af høj­

trykspresset halm været et merud­

bytte på op til en halv snes procent for behandlingen.

3) De fem lerbelægningsforsøg, der er tilført henholdsvis 0, 2,5, 5 og 10 cm ler til meget let sandjord, har gi­

vet stærkt varierende resultater. I forsøgene med korn og græs har der været betydelige positive udslag for lerbelægningen, medens der i forsø­

get, hvor der var fodersukkerroer, var et lille underskud for behandlin­

gen.

Forsøgene med sphagnumgødning ved Kj eller up, på Kaptajnsgården og ved Mou er fortsat. Merudbyttet for til­

førsel af sphagnumgødning har i 1970 været mindre end sædvanlig på grund af tørkeperioden i juni - og især hvor forsøgsafgrøden har været korn.

På Kaptajnsgården og ved Arnborg er anlagt 2 nye forsøg med tilførsel af sphagnumgødning på let sand­

muld. Den ordinære forsøgsplan er begge steder suppleret med parceller med jordløsning til 50 cm dybde med og uden indblanding af sphagnum­

gødning.

Hedeselskabets ejendomme

På Hesselvig Enggård, der er bort- forpagtet, blev der i 1964 oprettet dambrug, der siden er udvidet med 50 pct., og på den tilgrænsende Arn­

borg Hedegård er der anlagt en serie j ordforbedringsforsøg.

Ved Kaptajnsgården ved Enges­

vang har Hydroteknisk laboratorium

ved Landbohøjskolen i forbindelse med den hydrologiske decade opret­

tet en klima- og vandbalancestation, og Hedeselskabets afdeling for un­

dersøgelser og forsøg gennemfører jordforbedringsforsøg bl. a. med an­

vendelse af tørvejord.

Arealerne til mosestationen Pon- toppidan i Knudmose syd for Her­

ning indgår i de planer om etablering af en naturpark i Knudmose, som Herning kommune arbejder med.

På Klosterlund er ejendommens drift fortsat på den sædvanlige måde, og Hedeselskabets Maskincentral, som har hjemsted på ejendommen, har i årets løb været fuldt beskæfti­

get.

Rastepladser øger brandfaren

Kulturministeriet

m å

erstatte brandskader, siger forsikrings ledelse

Dansk Plantageforsikringsforenings re­

præsentantskabsmøde fandt den 27. sep­

tember sted på Hotel Skjern, hvor repræ­

sentantskabets formand, skovejer J. Kield- sen, Trend, udtalte smukke mindeord om direktør Fr. Heick og meddelte derefter, at afdelingschef B. Steenstrup havde 25- års jubilæm som direktør for forsikrings­

foreningen.

Af direktør B. Steenstrups beretning for året 1970-71 fremgik, at det forsikrede areal udgør 76.627 ha fordelt på de fem klasser.

Til foreningen er i 1971 anmeldt 9 bran­

de med et samlet brandlidt areal på ca. 16 ha. Direktøren omtalte de mest alminde­

lige brandårsager og konstaterede, at af­

brænding af halm fra år til år bliver en hyppigere årsag, som der ikke kan advares nok imod. Direktøren omtalte møder med kultui'ministeriet angående dækning af ud­

gifterne vedrørende brande, i hvilke man ikke har fundet frem til brandårsagen.

Fra foreningens start til i dag er an­

meldt et brandlidt areal på 2.031 ha og i erstatning er udbetalt 794.834 kr.

Kasserer P. Ditlev Petersen fremlagde det reviderede årsregnskab, der gengives andetsteds i bladet.

Hofjægermester A. Oluf sen genvalgtes som medlem af forsikringsforeningens be­

styrelse, skovejer J. Kieldsen genvalgtes som formand for repræsentantskabet og kammerherre Chr. Mourier-Petersen som næstformand, og som kritisk revisor gen­

valgtes bankdirektør C. F. Christiansen med proprietær Bertel Overgaard som suppleant.

Af politirapporterne fremgår, at flere brande opstår som følge af uforsigtighed med tobaksrygning på rastepladser, der ofte er placeret umiddelbart op mod plan­

tager. Folketingsmand J. E. Foged mente, at da disse rastepladser er oprettet af det offentlige, må det være kulturministeriets opgave at erstatte de skader, der opstår ved brande i de tilstødende plantager. Fo­

ged efterlyste censur med hensyn til op­

rettelse af rastepladserne.

Skovens

driftstekniske demonstra­

tionsdag

Dansk Skovforening og Skovtek­

nisk Institut havde den 23. september arrangeret en redskabs- og mekani­

seringsdemonstration i Bromme skov ved Sorø.

Det var et fortrinligt arrangement, og arrangørerne med direktør Aa.

Marcus Pedersen i spidsen høstede megen ros for tilrettelæggelsen og den præcision, som karakteriserede dagens forløb.

Der blev fældet træer, foretaget afkvistning og afkortning, der blev transporteret kævler og stammer, der blev kørt med rummetre, der blev foretaget opmåling, lastbiler blev læsset og aflæsset, der blev sprøjtet og gødet, planter blev plantet, og frø blev sået, der blev anlagt veje og gra­

vet grøfter. Konstant var der fuld aktivitet på de 27 punkter, som da­

gens program omfattede.

Det sidste nye indenfor metoder, redskaber og maskiner, som kan fin­

de anvendelse indenfor dansk skov­

brug, blev forevist for over 4000 be­

søgende. Mange skovarbejdere hav­

de fattet interesse for dagen, alene fra Hedeselskabet var over 150 frem­

mød! Det brede udsnit af skovens folk, som her så og diskuterede da­

gen igennem, gav et klart billede af, at såvel skovarbejder, skovfoged, skovrider, ejer og industrifolk må ar­

bejde nært sammen, når nye meto­

der, redskaber og maskiner skal ind­

føres.

Som en naturlig modvægt til da­

gens stærkt faglige indslag faldt og­

så ølteltet og skovarbejderkonkur­

rencen i publikums smag.

Vindere af skovarbejderkonkur­

rencen var følgende: Knud Jensen, Nørlund Plantage, Randbøl, Leif Jen­

sen, Gram Skovdistrikt, Gram, og Bent Carlsen, Matrup.

Demonstrationsdagen, som nu er en fasttømret tradition hvert 3. år, var et enestående tilbud til skovens praktikere. Dagen gav både nye im­

pulser til det daglige arbejde og til den driftstekniske planlægning af fremtiden.

Dødsfald

Den 24. september 1971 døde skovfoged Henning Rasmussen, Hobro, efter længere tids sygeleje.

Henning Rasmussen var landmandssøn fra Hammelegnen og bestod skovfogedek­

samen i 1942. I 1946 blev han ansat ved Det danske Hedeselskab som arbejdsleder først i Vendsyssel, senere på Ringkøbing- egnen.

I 1956 forfyttedes Henning Rasmussen til Hobro, hvor han kom til at udøve sin egentlige gerning som skovfoged i en skov­

part bestående af et stort antal større og mindre plantager og skove, bl. a. Hobro kommunes skove.

Han kom her i kontakt med et stort an­

tal plantageejere, der takket være hans dygtighed og fine menneskelige egenska­

ber kom til at sætte pris på ham og lærte at betragte ham ikke alene som en god rådgiver, men også som en ven.

Skovfoged Rasmussens virksomhed har sat præg på egnen. Han var meget in­

teresseret i sit arbejde, og takket være ham, finder man i dag et stort antal vel­

plejede og fornuftigt foryngede mindre skovejendomme i området.

Der er særlig grund til at fremhæve skovfoged Rasmussens arbejde med hugst og salg af juletræer og pyntegrønt, en virksomhed, der har medført velkomne indtægter for mange af de skovejendom­

me, hvor han forestod det daglige arbejde.

Henning Rasmussen var en loyal, flit­

tig og særdeles initiativrig medarbejder, som man aldrig kaldte forgæves på. Hans alt for tidlige bortgang efter 25 års virke for Hedeselskabet beklages dybt af de mange, han under sit arbejde kom i for­

bindelse med. E. S.

Hedebruget skænker Kongenshus 20.000 kr.

Kongenhus Hotel var, som det har været skikken i de senere år, rammen om Hedebrugets generalforsamling den 13. september 1971.

Generalforsamlingen, der talte et lille hundrede mennesker, åbnedes af formanden, folketingsmand J. E. Fo­

ged, der udtalte smukke mindeord om konsulent Bendt Davidsen, der var afgået ved døden nogle dage for­

inden. Formanden oplyste samtidigt, at bestyrelsen for Kongenshus Min­

depark havde givet tilsagn om, at Da- vidsens navn vil blive indhugget i en af stenene, der kranser mødepladsen i mindeparken.

Der har ikke været midler til ud­

deling af opdyrkningstilskud, og for­

søgsvirksomheden er nu definitivt indstillet. Den store beretning om Hedebrugets forsøg, der er udarbej­

det af vid. assistent Ole B. Nemming, Askov forsøgsstation, er for hoved­

partens vedkommende udsendt, men der er dog endnu eksemplarer til rå­

dighed, som særligt interesserede kan få ved henvendelse til J. E. Foged, Hammerum.

Under omtalen af regnskabet blev det oplyst, at bestyrelsen har vedta­

get at indstille til generalforsamlin­

gen, at der ydes en gave på 20.000 kr. til fri disposition for bestyrelsen for Kongenhus Mindepark.

Efter at generalforsamlingen en­

stemmigt havde godkendt beretning og regnskab, forelagde og motiverede formanden forslag til nye vedtægter for «Hedebruget»:

1. Selskabets navn er Hedebruget.

2. Selskabets formål er at yde støtte til landbrugere på de jydske hedeegne. Le-

*

*

►

Fra venstre formanden for Them lokalforening gennem 50 år, Peder Pedersen, Hede­

brugets formand folketingsmand Jens Foged, og formanden for Sinding lokalfor­

ening gennem 25 år, Levin Laugesen.

gatmidler og renter af disse anvendes - i den udstrækning fundatserne tillader dette - fortrinsvis til støtte for læplant­

ning og landskabspleje og til anerken­

delse for særlig indsats.

3. Der kan ydes såvel lån som tilskud.

Ansøgning herom indkaldes hvert år i januar md. gennem meddelelse i land­

brugsblade.

4. Bestyrelsen består af mindst 5 medlem­

mer, der er selvsupplerende.

5. Regnskabet følger finansåret og revide­

res af 2 revisorer, der vælges hvert år.

6. Disse vedtægter træder i kraft d. d.

Således vedtaget på Kongenshus, den 13. september 1971.

Der blev givet udtryk for vemod over, at den hidtidige organisation med lokalforeninger under Hedebru­

get nu falder bort. Vedtægtsændrin­

gen blev dog enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen blev genvalgt.

Derefter foretoges uddeling af hæ­

dersbevisninger i form af sølvbægre for værdifuld indsats ved hedeop­

dyrkning til Emilie og Niels Hallum Andersen, Herrup, Mette og Sigvald Jensen, Gudumlund, Cecilie og Carl Nygaard, Møgelvang og Marie og Hans Thyssen, Gånsager.

Formanden og næstformanden, Anton Clemmensen, Ilskov, motive­

rede hædersbevisningerne, og for­

samlingen hyldede de fire ægtepar.

Formanden overrakte sølvbæger for 25 års virke som lokalforenings­

formand til Levin Laugesen, Sinding lokalforening, og et stort sølvbæger til Peder Pedersen, Them lokalfor­

ening, for ikke mindre end 50 års arbejde som lokalforeningsformand, noget ganske enestående i Hedebru­

gets historie.

Dødsfald

Hedebrugets konsulent og kontorleder gennem mange år, Bendt Davidsen, døde den 9. september på Viborg sygehus, 76 år gammel.

Davidsen var født i Balslev på Vestfyn.

Han blev landbrugskandidat i 1921 og kom umiddelbart efter eksamen til Hedesel­

skabet, hvor han blev beskæftiget ved moseundersøgelserne. Allerede året efter overgik han til Hedebruget, hvor han som konsulent og senere også som kontorleder virkede indtil 1967.

Skønt fynbo af oprindelse formåede Da­

vidsen fuldt ud at leve med i hedelandbru­

get, og han opnåede gennem årene en helt enestående kontakt med og tillid hos de jyske hedebønder.

Sideløbende med rådgivningsarbejdet og

uddelingen af Hedebrugets forskellige til­

skud forestod han foreningens omfattende forsøgsvirksomhed, og i dette arbejde lag­

de han en omhu og akkuratesse for dagen, der aftvang beundring. Han nåede ikke selv at udarbejde den nyligt udgivne sam­

lede beretning om Hedebrugets forsøgsar­

bejde, før kræfterne svigtede, men de år­

lige redegørelser, som han gav, var til uvurderlig nytte for hedelandbruget.

Ved Hedebrugets generalforsamling, der fandt sted få dage efter Davidsens død, blev der fra mange sider givet udtryk for den tillid og taknemlighed, han blev om­

fattet med af hedens folk, og fuldt for­

tjent indhugges hans navn nu i en sten i Mindeparken for hedens opdyrkere.

Davidsens mange venner ved Hedesel­

skabet vil mindes ham som en god kollega og fælle i arbejdet for hedelandbrugets fremme.

A. Kr.

Vækst i

jugoslaviske popler

Mellem Jugoslavien og Danmark blev der for nylig underskrevet en overenskomst om et udvidet økono­

misk, industrielt og teknisk samar­

bejde bl. a. omfattende jordbrugssek­

toren. Som en følge af denne aftale formidlede Udenrigsministeriet kon­

takter mellem en række jugoslaviske og danske skovbrugsinstitutioner - heriblandt Hedeselskabet - med hen­

blik på en udbygning af gensidige in­

formationer inden for fagområdet.

Den etablerede kontakt gav mig mulighed for en studierejse til Jugo­

slavien med det formål at studere det igangværende forsøgsarbejde vedrørende skovgødskning, et emne, der er aktuelt over alt i skovbruget, og som indebærer gode perspektiver for en produktionsforøgelse i de dan­

ske hedeskove.

*

Rejsen gik til Slovenien og Kro­

atien, der er de to nordligste af de 6 jugoslaviske republikker, og turens fyldige program var tilrettelagt af direktøren for skovbrugsinstituttet i Ljubljana, Milan Ciglar.

De jugoslaviske gødningsforsøg er overvejende anlagt i unge rødgran­

kulturer, og i alle de forsøg, jeg fik forevist, kunne der påvises tydelige udslag for kvælstoftilførsel. I et en­

kelt tilfælde var virkningen ubetin­

get afhængig af en samtidig fosfortil­

førsel. Om betydningen af kalium- og magnesiumtilførsel forelå endnu in­

gen sikre resultater.

Selv om forsøgene ikke var over 5 år gamle, var resultaterne allerede flere steder omsat i praksis. Der sker på mange lokaliteter nykulturanlæg med rødgran, lærk, douglas m. fl. i ryddet bondeskov, der tidligere be­

stod af kratagtig bevoksning af eg, bøg m. v. I disse bondeskove er der i øvrigt i almindelighed tale om en jordbundsforarmning forårsaget af mange års indsamling af skovbun­

dens planteaffald til staldstrøelse.

Ved de nævnte nyplantninger tilfø­

res ofte 50-100 gram NPK-gødning pr. plante uanset, at vækstudslagets værdi på længere sigt er usikkert.

Tilskyndelsen til gødskningen lå først

k'

Nyplantet poppelkultur i Savadalen. De to første år dyrkes der majs mellem plan- terækkerne.

6-årig poppelkultur, klon I 214, i Sava- dalen.

og fremmest i en almindelig praktisk erfaring, der viste, at man ved kul­

turplejen (udrensning af uønsket løv­

træopvækst og slåning af ørnebreg­

ner) kunne spare beløb, der oversteg udgiften til gødskning.

Ved tilplantning af mange gamle skovarealer, der har henligget ube­

voksede siden tyrkernes og venezia- nernes skovødelæggelser for flere hundrede år siden, foretages ligele­

des hyppigt gødningstilførsel ved ny­

plantning ud fra de samme betragt­

ninger.

På en lokalitet i Savadalen fik jeg lejlighed til at se nærmere på den sydeuropæiske poppeldyrkning, og de imponerende vækstmæssige resul­

tater denne særlige driftsform kan opvise.

Der findes i Savadalen en stenet og let gennemtrængelig bund med en stærk humusrig og basisk overjord, som giver glimrende vækstbetingel­

ser, når den har en tykkelse på mindst 50 cm. Den naturlige krat­

skov er økonomisk set værdiløs, og ved rydning til landbrug sker der hurtigt en ødelæggelse af overjorden på grund af humusnedslemning. Pop­

peldyrkningen har derimod givet en bemærkelsesværdig stor vedproduk­

tion på grund af rigelig tilgang af vand og næring. Grundvandsdybden er kun 2,5 - 3 m, og desuden falder der ca. 800 mm nedbør i løbet af vækstsæsonen. Næringstilførslen sik­

rer man med rigelig gødskning, idet der inden tilplantning tilføres ca. 15 tons staldgødning pr. ha givet i plan- tehullerne, og allerede det første år gødes yderligere med 300 - 500 gram NPK-gødning pr. plante. I forbindel­

se med en tallerkenharvning mellem planterækkerne det 3. år bredsås en­

delig 300 kg NPK-gødning pr. ha.

, Plantetallet er meget beskedent.

Der sættes kun ca. 275 planter pr. ha, d.v.s. en planteafstand på 6 x 6 m.

Ved udplantningen benyttes opkvi- stede 5 årige planter (2/3), der er 4 - 5 m høje, og hidtil har den italienske klon I 214 været foretrukket, men på grund af større modstandsdygtighed over for svampeangreb foretrækkes nu I 476.

Poppelplantagerne dyrkes i kun 12 årig omdrift, der giver en samlet pro­

duktion på ca. 360 m³ salgbar ved­

masse pr. ha eller ca. 30 m³ gennem­

snitlig årlig pr. ha. Veddet anvendes i celluloseindustrien.

Jordbundsforholdene i de sloven­

ske og kroatiske skove er væsentlig forskellig fra de jyske hedeskoves.

Ikke desto mindre gav turen mig et klart indtryk af, at problemerne med næringstilførsel i skovene er nært beslægtede med vore egne. Der er gennem de senere år over alt i verden anlagt utallige nye gødningsforsøg i skov, og der kan ikke være tvivl om, at kontakter mellem fagfæller, der arbejder inden for dette felt, og en udveksling af erfaringer vil være til stor gensidig nytte.

Jørgen Lundberg.