Copy from DBC Webarchive

(1)

Copy from DBC Webarchive

Copy from:

135 år i landbrugets tjeneste : Foreningen af jydske

Landboforeninger 1872-2007

(2)

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.

www.dbc.dk

e-mail:dbc@dbc.dk

(3)

Skriftserie fra

Dansk Landbrugsmuseum

DANSK LANDBRUGSMUSEUM GL. ESTRUP

Nr. 2

Årbog 2007

(4)

(5)

(6)

(7)

Dansk

Landbrugsmuseum

Årbog 2007

(8)

Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum, Nr. 2 Årbog 2007

Dansk Landbrugsmuseum 2007

Oplag 1.400

Produktion: PrinfoDjurs ISBN87-89429-23-0

Indhold

4 Årets gang på Dansk Landbrugsmuseum 16 Danmarks humlehave

24 En pølse med det hele 34 135 år i landbrugets tjeneste 44 BondekoneLiv!

50 Kartoﬂ en i Peru 60 Dyrskue oplevelser

70 ”Med madmor i køkkenet og med husbond i marken”

72 Syslerier med nål, tråd og gamle mønsterark 74 Dette stykke har jeg gemt specielt til Dem, Frue 88 Årets gang i Venneforeningen og laugene

(9)

3 FORORD

Det er med glæde, at Dansk Landbrugs- museum kan udsende denne nye årbog – årbogen for 2007, som samtidig er det andet bind i den nye skriftserie, Museet påbegyndte udgivelsen af med sidste års jubilæumsbog i anledning af, at Museet kunne fejre 100 år som statsmuseum.

Årbogen indeholder artikler skrevet af såvel Museets egne faglige medarbejdere som artikler skrevet af eksterne bidrag- ydere uden for ”huset”. Desuden indeholder årbogen en beretning om Museets virksomhed i 2006. Dermed viderefører vi traditionen fra tidligere årbøger i perioden 1996-2005.

I bogen kan man blandt andet læse om humledyrkningens og ølbrygningens kulturhistorie skrevet af Gitte K. Bjørn og Bettina Buhl, om kartoﬂ ens oprindelse i Peru skrevet af Irene Hellvik, som varsler Museets kommende engagement i Kartof- lens år 2008 og om udviklingen af de nye formidlingsaktiviteter i Center for den levende Kulturarv skrevet af Karen Schacht.

Blandt artiklerne skrevet af de eksterne bidragsydere kan vi nævne Marianne Jørgensens personlige skildring af den moderne bondekones tilværelse i dag, Tage Enevoldsens beretning om dyrskuerne før i tiden og endelig har Rikke Schnuchel skrevet historien om Foreningen af jydske

Landboforeninger, som ophører med sin virksomhed i 2007.

Årbogen er som sædvanlig redigeret af en redaktionsgruppe bestående af Museets ﬁ re videnskabelige medarbejdere;

museumsinspektør Bettina Buhl, museums- inspektør Irene Hellvik, museumsinspektør Jens Aage Søndergaard og museumsdirek- tør Peter Bavnshøj. Alle fotos tilhører Dansk Landbrugsmuseum, hvis intet andet er nævnt.

Redaktionen vil gerne takke alle, der har ydet bidrag til bogen. Tak til forfattere for gode artikler og tak til PrinfoDjurs, der har løst trykkeopgaven på glimrende vis. Vi håber bogens artikler vil fornøje læseren og alle, der har interesse i landbrugshistorie, museumsvirksomhed og de mangfoldige aktiviteter på Gl. Estrup.

Forord

Af redaktørerne

(10)

4

ÅRETS GANG PÅ DANSK LANDBRUGSMUSEUM

Af Peter Bavnshøj, museumsdirektør, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Da Museets medarbejdere lukkede og sluk-

kede for at gå på velfortjent juleferie i december 2005 var det i visheden om, at et af årets store mål var nået: Flytningen af Slag- terimuseet fra Roskilde til Gl. Estrup var blevet gennemført.

Dansk Landbrugsmuseums overtagelse og implementering af det tidligere slagteri- museum i Roskilde havde ellers været en stor udfordring og en af de største udvidelser af Museets virksomhed i dets næsten

120 årige historie. Dansk Landbrugsmu- seum skulle pludselig til at forvalte opgaven som Danmarks offi cielle museum for slagterierhvervet med de tilhørende er- hverv – køleindustri og industrigarveri. Det kom til at kræve en hel del planlægning og megen koordination at skulle udstationere medarbejdere i Roskilde til registrering, ned- pakning og hjemtagning af de mere end 6.500 museumsgenstande foruden fl ere hundrede fl yttekasser med brochurer, fotos og litteratur. Også hele Slagterimuseets omfattende arkivdel med sortering, ned- pakning og afl evering til Statens Arkiver på Landsarkivet i Viborg skulle medarbejderne stå for. Dette arbejde skulle ske sideløbende med, at aktiviteterne på Danske Landbrugs- museum blev opretholdt. Det var derfor med stor tilfredshed og ikke uden en vis stolthed, at vi mod årets slutning i 2005 kunne meddele Danske Slagterier at første del af opgaven – den fysiske overfl ytning af Slagterimuseet, var tilendebragt. Her skal lyde en stor cadeau til Dansk Landbrugs- museums medarbejdere og de frivillige, som hjalp, idet alle gik til opgaven med ildhu og entusiasme. Flytningen havde dog heller ikke kunnet gennemføres så succes- fuldt uden den hjælp vi fi k fra Slagteri-

Årets gang på

Dansk Landbrugsmuseum

Registrerings- og nedpakningsholdet på Slagterimuseet i Roskilde i det tidlige forår 2005 – fra venstre Bodil Jensen, Jens Aage Søndergaard, Benny A. Andersen, Benny E. Kristensen og Leif Kjærsgaard.

(11)

5 ÅRETS GANG PÅ DANSK LANDBRUGSMUSEUM

museets frivillige medarbejdere, som på alle måder bidrog og støttede op om processen.

Efterfølgende kom 2006 til at bære præg af, at de mange hjemtagne genstande skulle fordeles på de rigtige magasiner og sættes på paller på reolerne på den tidligere kartoffelmelfabrik i Auning. Andre store opgaver ventede. Magasinrummene på fa- brikken skulle færdigindrettes. Der skulle etableres konserveringsværksted, og de sidste tekniske installationer – eksempelvis alarmer, internetopkobling, telefonlinier og klimastyring, skulle på plads. Genstandene kunne herefter pakkes ud og konserveres, fotoregistreres og påføres ﬂ ere registre- ringsdata for eksempel med en fysisk beskri- velse, oplysninger om anvendelse og date- ring med mere, før genstandene igen kunne sættes tilbage på reolerne. Dette vigtige, men mindre udadvendte museumsarbejde er foregået gennem hele 2006 og begyndelsen af 2007 og vil efter planen fortsætte til udgangen af 2008.

Udstillinger

Museets store basisudstillinger på cirka 1.000 m² ”Bondeliv – fra svedjebrug til landsbyfællesskab” og ”Landbrug og teknik 1800-1960” udgør almindeligvis kernen i Museets formidling, og en rundtur i disse udstillinger er naturligvis et ”must”, hvis man besøger Museet for første gang. Det er også i disse udstillinger størstedelen af rundvisningsforløbene foregår og her Historisk Værksteds undervisningsforløb indledes. Mange museumsgæster besøger disse udstillinger ved genbesøg, for her er meget at se og opleve og så mange spæn-

dende historier, som fortælles, så man ikke når det hele ved et enkelt besøg. Kun meget få genstande er i montre og bag glas. Langt de ﬂ este udstillede genstande en frit tilgængelige i udstillingstableauerne.

Derfor anvender Museet hele tiden ressourcer på at holde disse udstillinger ved lige, og vi foretager løbende småjusteringer og tilretninger. Meget slides og kræver vedligeholdelse og fornyelse, når næsten 100.000 gæster passerer gennem udstillingerne om året, især når udstillingerne er så åbne og tilgængelige, som det er tilfæl- det på Dansk Landbrugsmuseum.

Dansk Landbrugsmuseum har også to mindre basisudstillinger på sammenlagt 400 m² – ”Biavl i fortid og nutid” og ”Model- udstillingen”. Desværre overser en del af vore gæster disse to udstillinger, fordi de er placeret på 1. sal. Siden etableringen af

Dele af Museets permanente biavlsudstilling på 1. sal.

(12)

6

modeludstillingen i 2001 har vi cirka hvert andet år skiftet indholdet ud og erstattet med et nyt udvalg af de ca. 1.100 forskellige genstande, der er fremstillet som modeller af landbrugsredskaber eller bygninger. I foråret 2006 blev modeludstillingen nyopsat, og her vises nu ca. 200 modeller, som ikke tidligere har været vist i udstillingen.

Skønt basisudstillingerne interesserer de ﬂ este, ofrer Museet også ressourcer på at vise nye særudstillinger hvert år. I de senere år har Museet i gennemsnit vist ﬁ re nye sær- udstillinger om året, hvoraf den ene er en større og de tre er mindre særudstillinger.

Særudstillingen ”Livet på landet 1950-2000”,

der åbnede i 2005, blev vist indtil slutningen af oktober 2006. De mange interessante udstillingstableauer – blandt andet forsamlingshuset fra 1950’erne, frysehuset fra 1960’erne, mejeriudsalget fra 1970’erne og landbofamiliens køkken- alrum fra 1980’erne, samt alle de mange landbrugsredskaber og maskiner fra perioden, blev ﬂ ittigt studeret og gav anledning til mange historier og samtaler indledt med: ”Ja, kan du huske den der” blandt Museets besø- gende. Det blev i sandhed den erindrings- udstilling den var tænkt som fra museums- inspektør Irene Hellviks side.

I marts-april viste Museet en spæn- dende fotoudstilling med en række opta- gelser af den dygtige og meget anerkendte naturfotograf Kirsten Klein fra Mors. De viste fotos var af landbruget, landbrugets mennesker, kulturlandskabet og den mere vilde natur.

I samme spor som årets store særudstil- ling ”Livet på landet…” var den mindre særudstilling ”Børn på landet i 1950’erne”, som åbnede i maj i den forreste del af Cen- tralhallen. Det var også en udstilling, hvor der var meget at genkende – legetøjet, biografplakaten, Ricks-samlealbummet og meget mere. Et sjovt element var også opslagstavlen, hvor de besøgende kunne påhæfte en seddel med personlige erin- dringer de måtte have fra deres barndom i 1950’erne.

Årets tredje særudstilling blev vist i Glasgangen til Besøgsmagasinet. Det var en udstilling med et udvalg af de projekter som fonden Realdania har præmieret for en fornyet eller alternativ anvendelse af

Vævedamerne på arbejde i Centralhallen til stor fornøjelse for Museets gæster. De i alt ni ”Ringvævere” har siden 2005 arbejdet på skift på vægtæppet, som fortæller om egnens historie. Projektet ventes afsluttet i foråret 2008.

(13)

tidligere landbrugsbygninger. Som alternativ til nedrivning har arkitekter og inge- niører udarbejdet forslag om at anvende bygninger til boliger eller andre erhvervs- formål end landbrug. Enkelte projekter er allerede realiseret, blandt andet af Ran- dersegnens Boligforening, der har indrettet 16 lejeboliger i en tidligere ﬁ rlænget gård i landsbyen Albæk øst for Randers.

Arrangementer

2006 bød stort set på de samme arrange- mentsdage som tidligere år, dog med enkelte ændringer. Allerede i marts afholdtes første husfl idsdag, hvor husfl idsfolk fra hele Østjylland mødtes i Museets Central- hal for at fremvise deres fl otte håndværk for de interesserede. Her vistes næsten alle mulige former for husfl id og håndværk – strikning, knipling, læderarbejde, kniv- smederi, træskærerarbejde og meget mere.

Senere på året blev der afholdt yderligere to husﬂ idsdage, som alle var velbesøgte.

Landbrugsmessen sidste weekend i maj havde familie- og forbrugerminister Lars Barfoed som åbningstaler og debattør i den efterfølgende fødevaredebat. Forud for åb- ningen var ministeren blevet præsenteret for Museet ved at deltage i en hestevogns- tur rundt på området. Det overordnede fødevaretema på årets messe var sunde drikkevarer til børn og voksne. Journalist Flemming Sejersen var af messen hyret til at opbygge temaudstillingerne i det store debattelt og styre lørdagens fødevare- debat. Foruden ministeren deltog Ruth Jørgensen fra Dansk Landbrug, Karen Hæk- kerup, sundhedsordfører for Socialdemo-

kratiet og Ole Jørgensen fra Coop Danmark.

Messens mange udstillinger og opvisning- er var et imponerende syn. De ﬂ otte kreaturer og variationerne fra race til race var spændende. Showindslagene med hestene var måske noget af det mest populære hos publikum. Tilbudene til de godt 20.000 besøgende var således vidtfavnende. Søn- dagens traktortræk appellerede især til

”drenge” i alle aldre og for de yngre op- trådte Dr. Pjuskebusk i temateltet søndag formiddag. I et særligt område på messe- pladsen blev der vist udstilling af de traktorer og maskiner, som var almindelige på landbrugsbedrifterne for ca. 50 år siden.

Da tidens forholdsvis små maskiner blev vist side om side med nutidens meget store traktorer og landbrugsmaskiner. Udvik- ling en af maskinerne blev på denne måde synliggjort meget illustrativt.

Eftersom Landbrugsmessen i 2006 blev afholdt for 10. gang var der arrangeret en ekstraordinær debat i temateltet søndag eftermiddag. Her gav blandt andet Djurs- lands Landboforenings formand Hans Gæmelke og universitetslektor Johannes Nørregaard Frandsen deres bud på land- distrikternes fremtid og landbrugserhver- vets udvikling og placering i samfundet i årene fremover.

Allerede godt en uge efter Landbrugs- messen afholdt Museet næste arrangement. Onsdag den 7. juni afholdtes åbent- hus aften med gratis adgang for alle besøgende. Denne aften var det især Land- brugsmuseets mange laug og foreninger, som stod for underholdningen, og fokus var rettet mod Centeret, Haven, Polakhuset

En halmvogn I særudstillingen ”Livet på landet”. Udstillingen viste både den land- brugstekniske udvikling siden 1950’erne men også ændringerne i levevilkårene og forandringerne i landdistrikterne til vore dage.

(14)

8

og engene ved Nørrekær. Karle- og pige- lauget kørte med et af laugets tærske- værker. De fremstillede reb, tærskede med plejl og bagte pandekager over bål. Torve- lauget havde opstillet mere end en halv snes salgsboder i såvel den indre museums- gård som under halvtaget ved Centeret.

Mejeristerne fremviste deres lille værk- stedsrum i kælderen i Besøgsmagasinet og meget andet. Nikolaj Brøsted og Thorkild Nielsen tilbød gæsterne køreture med hen- holdsvis traktorvogn og hestevogn på om- rådet og til Nørrekær. Som et særligt ele-

ment var der åbnet op til Polakhuset, der i dagene før arrangementet havde fået ud- skiftet de grimme plastplader for vinduerne med klare akrylplader, som bedre lukkede dagslyset ind. Her viste Museets formidler og naturvejleder Karen Schacht rundt og fortalte om fremtidsplanerne for huset.

Det historiske dyrskue, som Museet skulle afholde for anden gang, blev afviklet midt i sommerferien, søndag den 9. juli.

Arrangementet foregik på messearealet, hvor der var plads til de mange hesteopvis- ninger og præsentation af dyrene, som del-

Frugtavler Herluf Nielsen, til venstre havde mange besøgende i æbleplantagen på Æble- og Syltedagen den 1. oktober. Som det fremgår af fotograﬁ et var det store arrangement begunstiget af rigtig godt vejr.

(15)

tog i skuet. Der var rigtig mange heste og kreaturer af de gamle racer med på skuet.

Ligeledes var de gamle danske hunderacer repræsenteret, foruden får og geder. Fra Ringkøbing var Jørgen Graversen mødt op med en lastvognfuld kreaturer af jydsk race, og det samme var Rosa og Ole Mols fra Grindsted. Jacob Kortegaard udstillede landracefår og den særlige gruppe af land- racefårerne, som stammer fra Ertebølle- halvøen på Himmerland. Flere af Museets laug deltog i arrangementet, blandt andet Torvelauget, Smedelauget og Mejeristerne.

Med et besøgstal på ca. 1.400 blev det historiske dyrskue et af sommerens mere velbesøgte arrangementer.

Sidste søndag i juli holdt Museet og Gl. Estrup Biavlerlaug en vellykket Hon- ningdag. Lauget viste her et bredt udsnit af foreningens mange aktiviteter. Der blev naturligvis slynget honning i Centralhallen og de besøgende havde mulighed for at smage på den nyslyngede honning. Der var dagen igennem rundvisninger i bigården og i udstillingen ”Biavl i fortid og nutid”. I Centralhallen blev der fremstillet forskellige former for madretter, hvor honning indgik, og igen havde de besøgende mulighed for smagsprøver. Dagens clou var da laugets formand Svend Gissel ﬁ k sat et bi- skæg med mere end tusinde levende bier i ansigtet.

Museets traditionsrige Høstdag den 13. august druknede desværre i regn, og kun godt 300 gæster fandt vej til det store arrangement ved Centeret. Det var noget af en nedtur på baggrund af de mange dages store forberedelser til arrangementet

og de næsten 200 aktører, der var mødt frem for at levendegøre Høstdagen. Kun enkelte dele af de mangfoldige håndværks- og tærskeaktiviteter kunne gennemføres i det dårlige vejrlig og de sædvanlige høstak- tiviteter med le, aﬂ ægger og selvbinder lod sig ikke gennemføre.

Til den efterfølgende weekend havde det danske sommervejr rettet sig igen, og daliaarrangementet, med udstillinger af buketter og opsatser med kendte og sjældne daliaer blev gennemført med god publikumstilstrømning.

September måneds specialarrangement afholdtes for første gang. I weekenden den 23. og 24. september satte Museet fokus på ølbrygningen på landet. Anledningen til at Museet nu kastede sig over øllet, var et nyt engagement i et plantebevaringsprojekt iværksat af Fødevare ministeriet, hvor etableringen af en humlehave på Dansk Landbrugsmuseum var et af initia- tiverne. Allerede i juni blev humlehaven anlagt foran drivhusene, og måneden efter hentede Museet de første humleplanter hos Danmarks Jordbrugsforskning i Årslev på Fyn. Humlehaven kom alene til at indeholde danske humleplanter indsamlet fra forskellige egne af landet. Museets bryggerpiger modtog i løbet af sommeren humlekopper fra den eksisterende beplantning i Årslev til at fremstille det første bryg med anvendelse af dansk humle. Museumsinspektør Bettina Buhl, der kom til at stå i spidsen for formid- lingsaktiviteten, indledte et samarbejde med microbryggeriet i Råsted om at få fremstillet en særlig Gl. Estrup øl, brygget på dansk humle.

På Honningdagen kunne de besøgende blandt andet se hvordan biavlerne – her Knud Rasmussen fra Gl. Estrup Biavlerlaug skræller tavlerne og slynger honning.

(16)

10

Begge øltyper, den hjemmegjorte hånd- værksbryggede og den industrielt fremstillede, blev præsenteret til stor fornøjelse for publikum. Arrangementet satte desuden fokus på de talrige anvendelsesmuligheder for humle og de mange sammenhænge, hvor humlen er blevet anvendt i de gamle landbosamfund. Ud over at sætte smag på øllen er humlen anvendt i madlavning, som naturlægemiddel og meget andet.

Landbrugsavisen valgte at fejre sin 50 års fødselsdag på Gl. Estrup og fødsels- dagen faldt sammen med Æble- og Sylte- dag den 1. oktober. Avisen tilbød læserne et gratis besøg på Gl. Estrup med mad og drikke og forskellig underholdning. Denne dag vil gå over i Museets historie bøger som en af de mest succesfulde og mest vel- besøgte nogensinde. Næsten 5.000 gæster fra hele Danmark lagde vejen forbi. På et tidspunkt sidst på formid dagen var til- strømningen til Museet så stor, at Øst- jyllands Radio afbrød udsendelserne med en traﬁ kmelding om, at der var en 3 km lang kø ved Gl. Estrup! Det er den slags medieomtale en museumsdirektør gerne gemmer på.

De besøgende ﬁ k også en rigtig god op- levelse. Ud over de faste elementer, som også tidligere år har indgået i Æble- og Syltedagen – Pometmester Claus Larsen fra Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, der fortæller om de gamle æblesorter, mad- lavningsaktiviteterne i Centralhallen med uddeling af smagsprøver, salget af æble- træer af gamle sorter, aktiviteterne i Æble- plantagen og meget mere, så var der denne dag arrangeret særlig underholdning for

Landbrugsavisens læsere på gårdspladsen.

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke bød velkommen. Senere var der foredrag og debat, og hen på eftermiddagen under- holdt stand-up komikeren Jan Gintberg.

Årets sidste store arrangement var som vanligt det store julemarked, som blev afviklet første weekend i december. Igen lagde ﬂ ere tusinde mennesker vejen forbi Museet, og trængslen var stor såvel i Central hallen samt i de to haller med permanente udstillinger.

Størstedelen af Museets børnefor - midling foregår gennem aktiviteterne og under visningstilbudene i Historiske Værk- sted. Igen i 2006 og 2007 har disse tilbud været efterspurgte, og tusinder af børn har haft fornøjelse af værkstedets aktiviteter.

Museumsformidler, Karen Schacht uddyber andet sted i denne årbog i en artikel et af værkstedets nye tilbud, som blev lanceret i 2006.

De mange velbesøgte arrangementer og de mange museumsgæster som i øvrigt lagde vejen forbi på de øvrige åbningsdage for at se udstillinger og de mange tilbud ude og inde betød, at Museet kunne melde om en besøgsfremgang på 7 % i forhold til året før. Næsten 94.000 gæstede Dansk Landbrugsmuseum i 2006, hvilket er det bedste besøgstal i de sidste ti år.

Forskning og nye projekter

Fødevareministeriet iværksatte sidst på sommeren et nyt plantebevaringsprojekt, hvor 13 museer, institutioner og enkelt- personer ﬁ k midler til at bevare og formidle et udvalg af de danske plantegenetiske

Der skåles i et godt glas øl i den nyetable- rede humlehave i sensommeren 2006. Fra venstre ses Grete Juul Nielsen og Jytte Fri- sche fra Bryggerpigerne og Martin Jensen fra Råsted Bryggeri.

(17)

ressourcer. Dansk Landbrugsmuseum ﬁ k tildelt godt 1 mio. kr. til at etablere nye be- plantninger med humle, bærbuske, æble- træer, jordbær og rabarber. Hertil kom midler til et lille kornprojekt, hvor Museet skal vise et udvalg af gamle kornsorter.

Projektet, der foreløbig fortsætter til udgangen af 2008 blev indledt med etableringen af humlehaven, som er omtalt ﬂ ere steder i denne beretning. I løbet af 2007 vil der blive anlagt en rabarberhave langs murene, der omkranser Landbrugsbotanisk Have samt en frugthave med bærbuske på plænen ved Gregersens Hus og sidst på året og i begyndelsen af 2008 vil Museet

plante i alt 528 æbletræer af gamle danske sorter. Projektet vil medføre ﬂ ere nye for- midlingstiltag og undersøgelser i de kommende år.

I foråret 2006 foretog museums - inspektør Bettina Buhl i samarbejde med Københavns Universitet en undersøgelse af ølbrygningen på landet og humlens anvendelse i landhusholdningen. Under- søgelsen var en del af forberedelserne til arrangementet ”Ølbrygning på landet” og et led i Museets arbejde med formidlingen af de plantegenetiske ressourcer – i dette tilfælde humleplanten. Bettina Buhl gen- nemgik en mængde historiske kilder, hvor

Tilstrømningen var stor til Landbrugsavisens 50 års fødselsdagsarrangement søndag den 1. oktober.

(18)

12

ÅRETS GANG PÅ LANDBRUGSMUSEUM

humleplanten har optrådt, og undersøgel- serne udmøntede sig i ﬂ ere artikler i fag- tidsskrifter, ugeblade og aviser.

Senere på sommeren 2006 indledte Museet blandt andet i samarbejde med Natur historisk Museum og ﬂ ere andre museer og institutioner et projekt, der havde til formål at gennemføre en række sand- markspløjninger i Mols Bjerge. Projektet, der blev ﬁ nansieret af Kulturarvsstyrelsen, havde fra Naturhistorisk Museums side det primære sigte at undersøge, hvad pløjning med forskellige tiders plovtyper har af betydning for insektfaunaen. Projektet foregik under ledelse af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard. Dansk Landbrugs- museum leverede isenkram og trækkraft.

Der blev pløjet med 1700-tals hjulplov, med

en hestetrukken jernsvingplov fra cirka 1900 og med en moderne traktorvende- plov. Museet havde ud over at forestå det praktiske, interesse i at dokumentere pløje- forsøgene for at se hvordan forskellige tiders plovtyper håndterer samme jord- bundstype. Museet vil ligeledes efter- følgende iagttage de pløjede arealer og følge hastigheden for deres tilgroning.

I det tidlige forår indledte Museet en undersøgelse af Foreningen af jydske Land- boforeninger og deres betydning i dansk landbrug. Anledningen var foreningens ophør i 2007 efter 135 års virke. Projektet blev lagt i hænderne på cand. mag. Rikke Marie Schnuchel, der har skrevet en artikel om emnet i denne årbog.

Samlinger

Andre lidt mindre publikumssynlige aktiviteter på Dansk Landbrugsmuseum bør også omtales. De hundredvis af genstande, som gennem mere end 10 år har været opbevaret ”midlertidigt” i to plastdrivhuse, er ved årets udgang blevet ﬂ yttet til mere hensigtsmæssige opbevaringsforhold på Kartoffelmelsfabrikken. Selve ﬂ ytningen er gennemført, men endnu resterer at få an- bragt de mange genstande på reoler og få genstandene konserveret og istandsat efter de mange års opbevaring i drivhusene.

De tømte drivhuse vil i løbet af sommeren 2007 blive pillet ned og solgt, og arealerne, hvor husene er placeret, vil blive taget i brug af haveholdet som potteplads, kom- postdepot med mere.

Som et led i forberedelsen af etableringen af en ny slagterihistorisk basis-

Komikeren Jan Gintberg underholder på gårdspladsen i forbindelse med Landbrugsavisens store fødselsdagsarrangement.

(19)

udstilling, som efter planen skal åbne i Besøgsmagasinet i november 2007, indledte Museets magasinmedarbejdere i god tid en større omfl ytning af genstande. De mere sårbare og temperaturfølsomme genstande af for eksempel træ, læder, strå og papir er ved at blive samlet i de af Museets lokaler, der er egnet til det, hvor- imod fl ere af de robuste metalgenstande efterhånden fi nder en ny placering på Kartoffelmelsfabrikken. Det er typisk, men formentlig ukendt for udenforstående, at en tilsyneladende afgrænset opgave et bestemt sted på Museets magasiner let kan forplante sig til fl ere bygninger og gen- standsgrupper og medføre fl ere fl ytninger og ændringer i forhold til de steder og magasiner, hvor vi opbevarer genstandene.

Derfor kræver tilsyneladende små forandringer et sted ofte ﬂ ere ressourcer, end man umiddelbart forestiller sig, inden processen er tilendebragt. Alle indledende omﬂ ytninger er nu overstået, så i vinteren og foråret 2007 er vi begyndt at tømme kælderen for plove og efterfølgende fjernes reolerne, således at opbygningen af den nye basisudstilling om slagtning kan på- begyndes i løbet af sommeren 2007.

I Bygning 4, ”indkomstmagasinet”, hvor alle mindre nyindkomne genstande regi- streres inden de bringes videre til konservering, er der også sket forandringer og nye tiltag er på vej. Her har Museets registre- ringsmedarbejder fået indrettet kontor og her vil der blive indrettet borde og reoler til udpakning, opmåling og midlertidig deponering af de genstande, som skal til konservering eller videre på magasin.

Al registering af nye museumsgenstande sker i det nye centrale registreringssystem Regin, som administreres af Kultur- arvsstyrelsen i København. Det er hensigten med systemet, at andre museer kan se, hvad det enkelte museum har af genstande, hvilket kan være hensigtsmæssigt, når man overvejer om man skal tage imod nye genstande eller er i færd med at planlægge udstillinger. Flere af Museets medarbejdere er efterhånden fortrolige med det nye registreringssystem, som blev taget i brug i 2004. Konverte ringen af de tidligere registreringsoplys ninger fra det gamle DMI til Regin har dog ikke været uden proble-

Stemningsbillede fra Museets permanente udstilling i Hal 1 som viser, at Dansk Landbrugsmuseum i 2006 begyndte at beskæftige sig med ølbrygning og humlens kulturhistorie i Danmark.

(20)

14

mer. Flere oplysninger er ikke kommet med og andre er behæftet med fejl så det er nødvendigt med en grundig gennemgang og tilretning af alle oplysninger, hvilket er meget tidskrævende.

De øvrige områder

Det frivillige arbejde har igen i 2006 og 2007 haft uvurderlig betydning for Museet og dets høje aktivitetsniveau. En mere detalje- ret omtale gives ikke her, idet Vennefore- ningen og laugene selv har fået spalteplads til omtale af aktiviteterne i denne årbog.

For midler fra Søren Christian Sørensens Velgørenhedsfond og Dansk Landbrugs- museums Venneforening lykkedes det at få istandsat biografen beliggende i tilknytning til Centralhallen. Det fem kantede lokale på ca. 55 m² havde siden sin op- førelse i 1988 kun undtagelsesvis tjent sit tiltænkte formål. For det meste blev rummet anvendt til opmagasinering af podier, montrer og andet udstillingsgrej, fordi det er så bekvemt beliggende tæt på admini- stration og værksteder. Fondsdonationen muliggjorde en tiltrængt istandsættelse af rummet. Der blev sat to vinduer og en yder- dør i facaden mod haven. Lokalet blev malet, der blev monteret ny belysning og lagt gulvtæppe. Venneforeningen bidrog med midler til indkøb og montering af AV- udstyr, så lokalet, der i dag bærer navnen

”Søren Christian Sørensen Salen” kan anvendes som mødelokale og til afholdelse af foredrag, konferencer med mere.

I løbet af 2006 og foråret 2007 har Museet oplevet ﬂ ere ændringer i sammen- sætningen af medarbejderstaben blandt

andet som følge af, at Museet i sommeren 2006 valgte at overdrage en del af de admi- nistrative opgaver til Kulturministeriets Administrationscenter. En anden større æn- dring skete i kraft af, at komiteens mandat - periode udløb med udgangen af 2006.

Museet måtte i den forbindelse sige farvel til formanden gennem 16 år, kammerherre, godsejer Oluf von Lowzow, Estruplund, der havde været med til at iværksætte de store udvidelser, nybygninger med mere. Mile- pælene i denne periode er jordkøbet i 1995, opførelsen af Besøgs magasinet i 1996, op- førelsen af Center for den levende Kultur- arv i 2002 og overtagelsen af Slagterimu- seet og købet af Kartoffel melsfabrikken i 2005. I forbindelse med sidste komitémøde 27. oktober blev der afholdt en stor recep- tion med deltagelse af venner, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser, og her sagde Museet og kulturminister Brian Mik- kelsen tak for den ﬂ otte indsats. Oluf von Lowzows efter følger som komitéformand blev gårdejer Knud Erik Jensen, Grenaa, som Museet hermed byder hjertelig velkommen.

2006 sluttede med en bogudgivelse. I anledning af, at Museet kunne fejre 100 året som statsmuseum blev der udgivet en jubilæumsbog, som gennem 24 artikler tegnede et aktuelt billede af fødselaren.

Der var bidrag fra ledelse, medarbejdere, samarbejdspartnere og frivillige. Meget sigende for Dansk Landbrugsmuseum 2006 blev fortidens landvindinger kun omtalt for at givet afsæt for en forståelse af, hvor Museet beﬁ nder sig lige nu, og hvor vi er på vej hen i løbet af det 21. århundrede.

(21)

Medarbejderstaben på en lille skovtur til Lunden i august 2006, hvor naturvejleder og museumsformidler Karen Schacht blandt andet fortæller om ulvefælden.

(22)

16

DANMARKS HUMLEHAVE

Rhisomer – Variation af humlekopper i humlehaven på Dansk Landbrugsmuseum.

Af Gitte Kjeldsen Bjørn, cand. hort. Århus Universitet og

Bettina Buhl, museumsinspektør, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup

Der er i disse år fokus på bevaring af den danske natur og af den danske kulturarv.

Den danske forædling af humle ophørte for mere end 20 år siden. Det betyder, at til- gangen af nyt materiale til for eksempel en erhvervsmæssig dyrkning er henvist til at ske i form af udenlandsk sortsmateriale. Det er en trist udvikling. Jo større mangfoldighed blandt sorterne, desto større chance har vi for at dæmme op for problemer som sygdom og skadedyr i afgrøderne, samt at sikre varia- tionen i ølproduktionen. Derfor er det vigtigt at bevare, beskytte og udvikle så mange plantesorter som muligt.

Forskning i dansk humle

Formålet med at bevare plantemateriale for eftertiden er, at fremtidige generationer har adgang til mindst lige så stor diversitet i arter og sorter, som nutidens brugere.

Under et betegnes de som ”jordbrugets plantegenetiske ressourcer”. Det er et nati- onalt ansvar at bevare plantesamlinger, også kaldet klonsamlinger af blandt andet humle. Det formelle ansvar for bevaringen af de genetiske ressourcer af ﬂ erårige grøn- sager og humle varetages af Det Jordbrugs- videnskabelige Fakultet, Institut for Have-

brugsproduktion i Årslev. Cand. hort. Gitte Kjeldsen Bjørn står for klonsamlingerne.

Hun har sammen med andre formuleret ﬂ ere projekter – senest humleprojektet:

”Genskaber grundlaget for humleproduk- tion i Danmark med speciﬁ kke danske smags- og duftegenskaber”. Dette humle- projekt er et samarbejde mellem en mikro- brygger (Fuglebjerggaard), specialbrygge- riet Jacobsen, samt Københavns Universitet (se mere på hjemmesiden danskhumle.dk).

I dette projekt indsamles og afprøves humle fra hele Danmark. Flere af dem har nogle specielle egenskaber og en god historie, som gør at de også bliver bevaret i klon- samlingen i Årslev.

Indtil 2006 har der ikke været dubletter af samlingerne i Årslev, og skulle der komme nogen dårligdom til disse, vil vigtige planter gå tabt. I 2006 søgte og modtog Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup økonomisk støtte af Ministeriet for Føde- varer, Landbrug og Fiskeri til etablering af en humlehave, der skal indeholde dubletter af de kloner, som står i Årslev.

Det er tanken, at der skal bevares 25 forskellige kloner, hvoraf de 21 allerede er blevet plantet på Museet. De sidste ﬁ re

Danmarks humlehave

– En vigtig brik til belysning af nytteplantens betydning i den landlige husholdning

Om kloner

En klon kendetegnes ved, at man for eksempel i humle skærer rødder af med ”knopper” på. Disse bliver siden til en ny plante. Den nye plante er helt identisk med moder planten.

En klon ”ophøjes” til en sort, når den har været igennem en SES-godken- delse i Tyskland, som har påvist at den er selvstændig, ensartet og stabil.

(23)

17 DANMARKS HUMLEHAVE

vælges først, når det førnævnte projekt af- sluttes, således at det er de vigtigste kloner med de bedste historier, som bevares for eftertiden både i Årslev og på Gl. Estrup. I Årslev bliver antallet af kloner dog lidt større. Tabellen til højre viser sammensæt- ningen af de udvalgte planter.

Som det ses af tabellen, udgør de udvalgte planter ikke en geografi sk repræsen- tativ indsamling. På Institut for Havebrugs- produktion fi ndes på nuværende tidspunkt mere end 50 planter fra fl ere lokaliteter i Danmark, hvoraf nogle på længere sigt skal indgå i Museets Landbrugsbotaniske Have.

De indsamlede planter udvælges også udfra kulturhistoriske og geograﬁ ske krite- rier. Det er derfor væsentligt i forhold til indsamlingen og planternes videre doku- mentation at indsamle viden om humle og humlehavernes historie og udbredelse i Danmark.

Humle på museum

Parallelt med havens etablering har Muse- ets faglige personale arbejdet med det kulturhistoriske fundament for projektet – dels i forhold til humlen, som en vigtig plante i landbosamfundets nyttehave – og dels i forhold til 1800-tallets selvforsynende aspekt, hvor øl spillede en væsentlig rolle for den landlige husholdning. Sidegevin- sten for Dansk Landbrugsmuseum i forhold til humlehaveprojektet, har været nye for- midlingsmæssige tiltag. Museet har nu fået sin egen humleweekend, hvor madmors gamle anvisninger til ølbrygning bliver levendegjort, hertil knyttes kulturhistoriske foredrag og udstillinger. Dansk

Landbrugsmuseums ølbryggerlaug, som udelukkende består af kvinder, der bryg ger, med de redskaber, råvarer og metoder, som kendetegnede ølbrygningen rundt på de danske gårde gennem 1800-tallet. ”Øl- pigerne” brygger øl tre til ﬁ re gange årligt. De anvender danske, økologiske rå- varer og brygningen foregår i trækar med halmsi og åben gæring.

Oversigt over humleplanter i humle- haven på Dansk Landbrugsmuseum

Nr. 1 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 2 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 4 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 5 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 6 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 7 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 8 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 9 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 10 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 11 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 12 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 13 Udvalgt klon fra Carlsberg Bryggerierne Nr. 15 Udvalgt klon fra Humlemagasinet

Harndrup, Fyn

Nr. 16 Udvalgt klon fra Hjemstavnsgården

Gummerup, Fyn

Nr. 18 Udvalgt klon fra Holbæk Museum Nr. 48 Udvalgt klon fra Avernakø Nr. 53 Udvalgt klon fra Søvind, Hosens Nr. 56 Udvalgt klon fra Vitskøl Kloster Nr. 78 Udvalgt klon fra Valby Overdrev Nr. 80 Udvalgt klon fra Nørrekær, Gl. Estrup Nr. 81 Udvalgt klon fra området ved Fåborg

(24)

18

DANMARKS HUMLEHAVE

For at teste de enkelte humleplanters brugsegenskaber har Museet valgt at indgå et samarbejde med Raasted Bryghus ved Randers, hvor den første Gl. Estrup øl blev brygget i 2006 med 1200 ﬂ asker. Hermed ﬁ k Museet et nyt medie, hvor markeds- føring af humlehaveprojektet, Gl. Estrup og ikke mindst fortællingen om ølbrygningens historie gav nye muligheder for at formidle til eksisterende og ikke mindst nye mål- grupper.

I forhold til den kulturhistoriske del af Gl. Estrups humlehaveprojekt har museums- inspektør Bettina Buhl i det sidste halve år arbejdet intenst med øllets kulturhistorie i forbindelse med et forskningsprojekt. De gamle historiebøger gemmer på mange spændende historier blandt andet om

humlehavernes udbredelse i Danmark, om regionale forskelle i måden at brygge øl på og ikke mindst, hvordan øl indgik i mange af datidens traditioner og skikke. Kilde- materialet til belysning af ovenstående emner er meget spredt, og indsigt i emnet er skabt primært gennem landbrugets mangeartede publikationer og tidsskrifter fra slutningen af 1700- til begyndelsen af 1900-tallet. Endelig giver lokalhistorisk erindringsmateriale viden om arbejdet i humlehaven, herunder humlehøst, humlens mange anvendelsesmuligheder og ikke mindst humlen som bierhverv og handels- vare.

Humleplanten (humulus lupulus l.)

Humle er en fl erårig plante, der i dag vokser forvildet over det meste af landet. Den er karakteristisk ved sin kraftige, slyngende vækst. Den er en af de to slægter, som hører til hampfamilien (Cannabaceae). Humle er også en af de få slyngplanter, som fi ndes vildtvoksende i Norden. Den har en meget stor vækstkraft, og der er målt stængel- tilvækst på op til 18 cm i døgnet i juni måned. Stænglerne kan blive over 10 m lange i løbet af en vækstsæson. Humle er fl erårig – den fryser helt ned om vinteren.

Samtidig med, at planten har stærk vækst- kraft, snor stænglen sig med urets visning.

Planten er forsynet med grove næsten torne lignende hår, der bevirker at skud- dene holder sig fast på stammer, grene, espalier og på opbindingstrådene, som benyttes i professionel dyrkning.

Planten er tvebo, det vil sige der ﬁ ndes både han- og hunplanter; for dyrkning som Efterlysning

Efter den første efterlysning af humle i 2005 ﬁ k Det Jordbrugs- videnskabelige Fakultet i Årslev på Fyn mange henvendelser, men der er ingen tvivl om at der er ﬂ ere interessante humleplanter end dem, der allerede har været dyrket og set på. Så kender du til en gammel humleplante, som også har gode smags-, brygge- og dyrkningsegenskaber så kontakt Gitte K. Bjørn på tlf. 89 99 32 00 eller send en e-mail til gittek.bjorn@agrsci.dk. Man kan også gå ind på hjemmesiden www.danskhumle.dk.

Gitte K. Bjørn.

(25)

Humleplanter i drivhuset i Årslev klar til udplantning.

humle er det normalt alene hunplanterne, som er interessante. Hunblomsterne dan- ner en afrundet, sammensat blomster- stand, som ligner små kogler, når de er modne. På blomsterbunden og støttebla- dene udvikler der sig en masse gule kirtler, der producerer et gult støv, og det er her aroma- og smagsstofferne dannes. Humle ﬁ ndes vildtvoksende i det meste af Dan- mark, men en del stammer formentlig forvildet fra tidligere humlehaver eller privat- haver.

Humle bliver først og fremmest benyt- tet i forbindelse med ølbrygning, idet humle giver øllet en friskere smag og bitterhed, og samtidig medvirker humlen i øllets kla- ring og konservering.

Humlens kulturhistorie

Hvornår man begyndte at anvende humle i brygning er uvist. I middelalderen var humle først kendt som lægeplante og blev udelukkende dyrket i klosterhaver.

Viggo Brøndal har forsøgt ved hjælp af sproglig arkæologi at afdække hvor og hvornår humledyrkning har sin begyndelse i Danmark. Hans konklusion er, at humledyrkning først forekommer ved klostrene. I et europæisk perspektiv nævner forfatte- ren, at det var Karolinertidens franske Benediktinere i 800-tallet, som var blandt de første, der tog den vilde humle ind i haverne, dyrkede den og anvendte dens plantedele til ølbrygning. Viggo Brøndal ønsker at afprøve forholdet mellem humle og de danske stednavne. Han påviser, at byer med navne, hvori humle indgå er yngre end vikingetid. Yderligere ses et billede af,

at ”humlestederne” i store træk lå i nær- heden af klostrene – ofte i nabosognet. De gamle Benediktiner-, Augustiner- og Cister- cienserklostre i Danmark har således dyrket humle i en nærliggende humlehave eller i humlehaver i tilknytning til en han- delsvej. Viggo Brøndal er ikke i tvivl om, at munkene i Danmark bryggede øl af egen humle, hertil knyttes de skriftlige kilder, som blandt andet nævner et bryggers i Esrom Kloster. Konklusionen på denne rede- gørelse er, at humledyrkningen skal ses i sammenhæng med, at Danmark under bisperne Eskil og Absalon knyttede direkte forbindelse til Frankrig, idet klostrene på denne tid var så mangfoldige og rige, at havebrug og handel var realistisk. Absalons ven, franskmanden Abbed Vilhelm, sættes i forbindelse med humlekulturens indførelse i Danmark. Han kom til landet i 1165 og boede på Æbelholt kloster.

Fra klosterhaverne vandrede humle- planterne ud til almindelige gårdbrugere. I middelalderens samfund var det vigtigt, at

Institut for Havebrugsproduktion

På Institut for Havebrugsproduktion i Årslev forskes i vegetabilske fødevarer, hvilket skal give ny viden om produktion og kvalitet af frugt, grønsager og andre vegetabilske fødevarer. Instituttet udvikler og optimerer dyrkningssystemer til produktion af frugt og grønsager på friland og i væksthuse.

Forskningen omfatter blandt andet dyrknings- teknik, dyrkningsværdi, blomstrings- og vækstfysiologi, råvarekvalitet og opbevaring.

(26)

20

DANMARKS HUMLEHAVE

gårdene var selvforsynende med humle, da ølbrygning var en almindelig del af hus- holdningen. Både børn og voksne slukkede deres tørst i øl. Man drak forholdsvis meget, idet maden dengang indeholdt meget salt og det hårde fysiske arbejde gjorde folk tørstige. Desuden var øl nærende og noget sundere at drikke i forhold til for eksempel vandet fra de uhumske brønde.

Kongerne prøvede at fremme humle- avlen gennem love og forordninger for så- ledes at begrænse den tyske import: Chri- stian I. pålagde i 1473 de fynske bønder at anlægge 60 humlekuler, det vil sige blokke med syv til otte rodspirer, årligt. I 1553 befalede Christian III., at alle bønder i hele landet skulle anlægge mindst fem humlekuler, og i Christian d. IV’s Danske Lov fra 1683, befales årligt fem kuler. Den betydning man tillagde humlehaven ses af, at straffen for at stjæle humle fra anden mands humlegård, var halsjern på byens torv i tre lange timer!

I 1665 skrev Arnt Berntsen i sin omtale af plantedyrkningen i de enkelte landsdele, at humledyrkningen på Sjælland var den mest udbredte. Der blev dyrket humle dels til eget forbrug og dels til salg eller landgilde, således gives eksempler på nogle bøn- dergårde i Københavns omegn, der skulle svare landgilde i humle.

Efter 1660 synes humledyrkningen aftagende, dog ikke på Fyn, hvor der ligefrem tales om humleegne med landets ældste og største humlehaver, hvor der endnu omkring 1900-tallet fandtes humlehaver til hver ejendom. Fyn bliver ﬂ ere steder i det anvendte kildemateriale betegnet som

”Humlens Hjem”. Det skrives om egnen, at der var en ”herlig” afveksling af humle, køkken- og blomsterhaver med hertil hø- rende kirsebærtræer.

Humleegnene bliver i en kilde fra 1910 præciseret til sognene omkring ”Brænde- rup og Bro, – en Humleby i Brænderup Sogn – og hen ad Middelfart og op mod Bogense er Humlens mest bekendte Egn, hvor de stør- ste Humlehaver ﬁ ndes. Der er Haver paa en Td. Land eller maaske mere, hvor der avles omtrent hundrede Lispund Humle”. Den fynske humleavl siges at være grundlagt af enkefru Anne Trolle Bille på Kærsgaard i Brænderup sogn, som i år 1700 sendte to af sine bønder til Prøjsen, for i to år at lære forhold omkring dyrkning af humle. Samme kilde skriver, at ”i 1896 var det med Humle dyrkede Areal omtrent de ﬁ re Femtedele fynsk Land”, men at humledyrkningen på udgivelsestidspunktet var aftagende, da fabrikkerne foretrak tysk humle, som var mere aromatisk og mindre bitter end den danske humle. Årsagen hertil kunne til dels skyldes, at den fynske humle på dette tidspunkt led under et dårligt renommé, da man dyrkede forskellige sorter og deraf kom en uensartet vare.

Var man ikke selvforsynende med humle måtte man ty til humlekræmmeren, som hørte hjemme i det nordvestfynske område, hvor humleavl som tidligere nævnt, var et vigtigt bierhverv. Her skriver Christine Reimer i 1910 følgende om de fynske humlekræmmere: ”Naar Humlen var tørret, drog en og anden Fynbo i Efterårstiden over til Jylland og forhandlede Varen dér. De fynske Humleprangere var godt kendt blandt Humleprojektets formål

Det speciﬁ kke formål med humle projektet har forsknings- leder Cand. hort. Gitte K. Bjørn formuleret således: ”Formålet med projektet er at genskabe grundlaget for at dyrke og producere, samt anvende dansk humle til en original dansk ølproduktion. Humleplanter fra hele landet indsamles og beskrives. Planterne vurderes med hensyn til dyrkningsegenskaber, modstandsdygtighed over for vigtige sygdomme, samt smags-, bitterheds- og forventede bryggeegenskaber”.

(27)

Humlehaven anlægges på Dansk Land- brugsmuseum, her gartneren Mette Frisk, juni 2006.

Jyder ne. En af de gamle Forhandlere, der drev Afsætning paa ægte gammel Vis og i stor Stil, er først for nylig død, virkende til det Sidste”.

I en erindring fra Vestjylland skrives netop om, at man købte humle af en om- vandrende fynsk humlekræmmer. Til gen- gæld var man selvforsynende med malt fra kålgården.

I slutningen af 1800-tallet kostede et pund humle det samme som et pund smør.

Prisen var cirka på en mark, selvfølgelig betinget af lokalitet, kvalitet og høst- udbytte. Humlehøsten kunne nemlig falde meget forskelligt ud. En enkelt nat med frost kunne gøre kopperne brune og derved have betydning for høstens udfald. En meget tør sommer var ligeledes skadelig.

Hvis sensommeren havde været blæsende, sagde man, at gården havde haft besøg af

”humleslagteren”, hvilket betød at humle- stængerne med den modne humle var knækket eller blæst om.

Er der forskel på humle?

Mange museumsgæster på Dansk Land- brugsmuseum ønsker at vide, hvor mange sorter eller kloner af humle, der ﬁ ndes i Danmark og hvor forskellige disse er i forhold til hinanden. I det forskningsprojekt, som Gitte K. Bjørn har med bryggerierne vil der på sigt kunne gives et retningsgivende svar, idet DNA-analyse vil blive anvendt for dele af de indsamlede humleplanter; men med det blotte øje kan man se, også på de planter der står i Gl. Estrups humlehave, at der er stor forskel i planternes udvikling, farve, sygdomsmodtagelighed med mere.

Farvenuancerne på kopperne går fra forårs-

grønne til svag rødlige, mens humlekopper- nes facon i variation er runde/buttede og ovale/aﬂ ange. Der er ingen tvivl om, at der ﬁ ndes mange forskellige humleplanter.

Kunsten er at få udvalgt de rette planter til bevaring i Årslev og på Gl. Estrup.

Humleplanternes udseende og variationer er kun sparsomt belyst i kildemate- rialet. Hornemann skriver i 1796 om landets mange humlesorter: ”tidlig og sildig, brun og hviid”. Han skriver, at man i Danmark hovedsageligt dyrker den brunsvigske og den engelske, hvor den første type er kendetegnet ved at bære større kopper i toppen af planten, mens den engelske har mindre og ﬂ ere kopper på hele stænglen.

Professor Olufsen skriver i 1812, at den engelske og brunsvigske humle anses for at være de bedste. Yderligere nævnes den amerikanske, som bønderne på daværende tidspunkt havde taget til sig. Den betegnes som god, dog skulle denne type humle koges længere end de øvrige.

Jacob Aall Hofmann skriver i 1843 om den gamle danske humle, at den oprindelig var den brunsvigske humle, som først blev indført til landet. Kendetegnet er faste fi rkantede kopper, som primært sidder i toppen af stænglen og som er den mest hårdføre. Derudover fi ndes den ”grå Rod”, måske en afl ægger af den brunsvigske, som dengang fi k meget opmærksomhed i humleegnene på Fyn. Flere humlehaver blev anlagt med denne humletype. Den har ikke så store kopper, men en større mangfoldighed af disse, som fremkommer på hele stæng- len. Endelig nævner kilden den engelske med lange løse kopper og kort vækst.

(28)

22

DANMARKS HUMLEHAVE

Humle og øl blev førhen brugt meget i madlavningen, såvel dagligdags- som festretter, Måltidsretter, som for længst er glemt. Museumsinspektør Bettina Buhl har været i de gamle 1800-tals kogebøger og indbyder smagsløgene til et møde med fortiden.

I forskningsprojektet, som Gitte K. Bjørn er leder af, foretager Carlsbergs laborato- rium aromaproﬁ ler på de indsamlede hum- ler. De første resultater viser, at der er meget stor forskel også indenfor de enkelte lokaliteter.

C.A. Nielsen udgiver i 1862 en bog om humledyrkning, hvor han behandler humlens plantning og pleje. Her beskrives de forskellige humleplanter, som overordnet set bliver inddelt i en vildhumle, som indeholder lidt humlestof, og så en havehumle, som der fandtes to typer af: ”Den tidlige humle eller augusthumlen, som har halv- røde klaser, lange lukkede ranker, samt guld- gult og glinsende humlemul. Den blomstrer tidligt og modnes i august. Den sildige humle, som blomstrer to til tre uger senere end den foregående art. Den har grønne stængler og giver et sikrere og rigeligere udbytte”.

Smag på historien – formidlingen kan drikkes

På Dansk Landbrugsmuseum har vi endnu forholdsvis beskeden erfaring med formidling af humlens og ølbrygningens kulturhistorie. Haven blev som nævnt anlagt i juni 2006 og allerede i efteråret, i forbindelse med humlehøsten, kunne vi præsen- tere den første af Museets øl. Den blev kaldt

”Gl. Estrup Øl” og blev udelukkende brygget på humle fra dansk humle. Det blev dog kun til 1200 ﬂ asker – men medieinteressen og afsætningen var stor og derigennem blev humle og humlehavernes historie og ikke mindst ølbrygning og øllets betydning for den landlige husholdning formidlet.

Vi valgte et eksperimenterende perspektiv for vores ølbryggerweekenden i september 2006 med overskriften: ”Historisk forsøg med dansk humle”. Vi gav museums- gæsterne mulighed for at følge og smage den samme humle i to forskellige bryg- ningsprocesser:

• Bryggerlauget på Gl. Estrup, som brygger efter gamle opskrifter fra ca. 1850’erne.

Efter madmors anvisninger, som gik i arv gennem generationer rundt på de danske gårde.

• Raasted Bryghus ved Randers i forhold til en nutidig industriel proces.

Yderligere bød weekenden på have vandring med humleeksperter, humlens ”mystik værksted”, humlens kulturhistorie – sagn og overtro og ikke mindst inviterede vi museumsgæsten til humlegilde, hvor humlen blev høstet og pillet. Festen sluttede, som man gjorde dengang, med rankefest og byggrød med pærevælling og æble- skiver!

I Museets aktivitetskalender 2007 prio- riteres forsat humlehaven og ølbrygning. I marts inviterede vi til ”smag historien om øl”. Udgangspunktet var, at vi på baggrund af humleplanternes udseende kunne se variationer i vækstmønstret, men spørgs- målet er om vi kan smage forskel på de enkelte humleplanter?

Da Humlehavens vækstudbytte var beskedent, supplerede vi med humleprøver fra Årslev. De blev sorteret i tre grupper alt efter om de stammede fra Jylland, Fyn eller Sjælland – og der udfra blev der brygget tre typer af øl i foråret 2007. En ølserie, som vi kaldte ”øllets historie i Danmark”. Øllet

(29)

Gl. Estrup øl.

bliver fremstillet af Raasted Bryghus, hvor Brygmester Martin Jensen lovede, at de tre bryg fremstillingsmæssigt ville blive behandlet ens. Det er alene humlen, som bestemmer smagsvariationerne. Yderligere efterprøvede Ølbryggerlauget opskrifter på gammeltøl og brugen af de gamle anvisninger på krydderi i øl.

Humlehaveprojektet og formidlingen af ølbrygningen på landet tilføjes jævnlig nye tiltag, idet vi gerne vil knytte en kultur- historisk dimension til planterne. I forbindelse med indsamlingen og udtagelsen af forskningsprojektets deltagende planter, vælger vi at arbejde parallelt med Institut for Havebrugsproduktion, hvor vores indsats vil være at dokumentere planternes geograﬁ ske tilhørsforhold, historie og anvendelse i forhold til ølbrygning. Museet har i den forbindelse sammen med Institut for Havebrugsproduktion hjemtaget en humleplante fra det sydfynske område.

Vi blev kontaktet i 2006 i forbindelse med medieopmærksomheden ved sidste ølbryggerarrangement af en kvinde, som var 5. generation på en gård på Sydfyn.

Kvinden fortalte, at de havde en gammel humlehave, som en del af gårdens nyttehave. Opgaven for Museet er at sikre erin- dringer om humlehavens udnyttelse i øl- brygningen i hjemmet, duften, smagen og ikke mindst arbejdsgangen med det hjemmebryggede øl. Institut for Havebrugs- produktion har udtaget en klon og i foråret er denne blevet udplantet i det djursland- ske muld på Gl. Estrup, samt i Årslev. Det museumsfaglige personale er herefter begyndt på dokumentationen af gårdens

humlehave, gården og dens mange be- boere gennem tiden. Interview, foto, arki- valier med mere skal sikre, at ølbrygningens historie på denne gård tilføjer endnu en historie til udforskningen af kulturhistorien om den hjemmebryggede øl på landet.

Ligeledes er Humlemagasinet i Harn- drup besøgt på Nordvestfyn. Stedet rummer meget historie – og er en vigtig brik i doku- mentation af ølbrygningens historie i Dan- mark. Historien er så omfattende, spæn- dende og unik, at emnet alene kræver sin helt egen artikel.

(30)

24

EN PØLSE MED DET HELE

Af Irene Hellvik, museumsinspektør, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup

”Så skulle man opleve det med”, er der sik- kert mange der har tænkt, da noget af det mest danske fra vores nutidige kulturhistorie kom på museum. Pølsevognen, som alle ken- der og som langt de ﬂ este danskere har et nært forhold til og som samtidig har været en del af vores tilholdssted siden de tidligste teenageår, har ændret markant udseende og indhold gennem de sidste 10 til 15 år. Også den velkendte hotdog har fået stærk konkur- rence af de nye tiders behov og krav om fast- food fra alle egne af verden.

Den allerførste pølsevogn og de der kom senere

Den 18. januar 1921 begyndte salget af pølser på åben gade i København fra seks mobile pølsevogne. Pølsevognen kom til Danmark fra Tyskland og derfor var det i begyndelsen Bayerske pølser, der blev solgt.

På trods af, at det man i dag kalder fastfood først kom til Danmark i 1970’erne, har vi de sidste 80 til 90 år haft vor egen udgave af et hurtigt måltid, der kan spises på gaden, nemlig pølser med brød.

Men det var ikke den store velvilje 1920’ernes København havde for indførel- sen af pølsevogne, da politikerne opfattede

”det pølsegnaskeri” på gaderne som usmage- ligt og udannet. For slet ikke at tale om ”de frække associationer, som en pølsespisende dame kunne give anledning til”. Efter pres fra store dele af befolkningen blev gade- salget dog frigivet, og endelig efter to års sags behandling i Borgerrepræsentationen og Sundhedskommissionen i København kun ne Ekstra Bladet tirsdag den 18. januar 1921 på forsiden af avisen bringe nyheden om pølsevognenes indtog og et stort billede af de seks nye vogne med førere. Aalborg fulgte efter i 1922, i 1926 kom turen til Odense, men først i 1937, efter megen kom- munal uvilje, kom pølsevognene til Århus.

Arbejdet i pølsevognene har på visse punkter været særligt velegnet for folk, der

En pølse med det hele

Pølsevogne på gaden i København i 1930’erne.

(31)

25 EN PØLSE MED DET HELE

var invalide eller havde et handicap. Disse grupper af pølsevognsejere ﬁ k titlen ”so- ciale pølsemænd”.

Indvandringen i Danmark har også sat sit spor på pølsevognene. I 2002 blev verdens første halal-pølsevogn indviet på Nør- rebro i København. Indehaveren, Mohamad Ali, fra Jordan nedsatte sig med en pølse- vogn, hvor pølserne var fremstillet af lamme- og oksekød. Halal-pølserne serve- res på sammen måde med tilbehør som en almindelig dansk pølse.

Antallet af pølsevogne var på sit højeste i 1960’erne og 1970’erne, hvor det skønnes, at der var godt 800 pølsevogne i Danmark. I dag er antallet mere end halveret. Samtidig med at antallet af pølsevogne falder i Dan- mark er antallet af vogne, der eksporteres til udlandet stigende. I 2000 var der således 130 danske pølsevogne i Rusland foruden et stort antal i både Norge og Sverige. Des- uden ﬁ ndes de i Polen, England, Tyskland og i Spanien, ja sågar i Singapore er der en dansk pølsevogn. Også på anden vis har den danske pølsevogn gjort sig bemærket i udlandet, eksempelvis da den København- ske pølsemand, Freddy Risom i 1987 gik hele vejen til Paris med sin pølsevogn. De 2123 kilometers vandring fra Rådhusplad- sen i København til Paris var et væddemål han havde indgået med fabrikant Paaske- sen fra Paaskebrød. Væddemålet var 35 øre, der blev overrakt på en check, da Risom kom frem til målet i Paris. Og endelig er der

”Den Rejsende Pølsevogn”, der hvert år deltager ved diverse sportsbegivenheder rundt om i verden.

Selv en uskyldig pølsespiser kan blive forvandlet til en sexbombe, alt afhængig af øjnene, der ser. Og det må vist have været øjne ligesom denne fotograf, der har præget de gode borgere i Borgerrepræsentationen i København omkring 1920.

(32)

26

Pølsevogne i provinsen

Den 8. oktober 1937 blev de første pølse- vogne i Århus indviet under stor festivitas.

Åbningstilbuddet var specielt fremstillede

”Marselis-pølser” fremstillet af Kgl. Hof- slagtermester Anton Ovesen. En pølse kostede 25 øre, dog 30 øre med brød. Fest- lighederne begyndte i gården i Graven 16, hvor der var dækket op ved et langt blom- sterdækket bord. Til stede var både byråd, politi og kommunale myndigheder. Det hele blev smalﬁ lmet af Dansk Smalﬁ lms Revy og efterfølgende vist i landets bio- grafer. De rød-gule pølsevogne kørte fra Graven til deres stadepladser rundt om

i byen, til tonerne af den til dagen kom- ponerede sang:

Spis Pølser, spis Pølser, fra nu til din Død Spis Pølser, spis Pølser, med Sennep og Brød Det skulle århusianerne ikke lade sig sige mere end én gang. På den første åbnings- dag blev der udsolgt af de 5.000 fremstillede pølser.

Specielt for Ålborg og Århus er Børne- nenes Kontor, som stort set har haft eneret- ten til at drive pølsevogne i disse byer. Som sagt kom der gang i pølsesalget i Århus fra 1937. 10 år senere blev koncessionen til pølsevognssalget delt i to. Louis G. Ander- sens enke ﬁ k retten til at drive seks stadepladser nord for Århus Å og Børnenes Kon- tor ﬁ k retten til andre seks syd for Århus Å.

Fra 1956 overtog Børnenes Kontor retten til at drive alle pølse-stadepladser i byen, mod at betale en afgift på 2½ øre pr. solgt pølse.

Børnenes Kontor er en humanitær forening, der støtter nødstedte børns vilkår. Den blev etableret i København i 1894. I Århus blev der etableret en afdeling i 1944. Børnenes Kontor i Århus uddeler hvert år blandt andet julekurve til dårligt stillede familier, dri- ver feriekolonier og yder støtte til nødhjælp i katastroferamte områder i udlandet.

Pølser og hotdog

De første pølsevogne serverede en rød pølse med sennep i et stykke pergament- papir til 25 øre, og ville man have brød til, kunne man købe et rundstykke til fem øre.

De røde pølser kaldes også for wiener pølser.

Navnet skyldes, at de blev opfundet i Wien af pølsemager John F. Lahmer. De røde wienerpølser var pølserne fra dagen i for-

Ejerne af Verdens mest berejste Pølsevogn er fodboldspillerne Martin Jørgensen og Thomas Helveg samt deres venner Claudio Amdisen, Søren B. Johansen og Fanny Posselt. Som der står på www.poelsevognen.net, så er

”Verdens mest berejste pølsevogn røget en tur på museum. Men det betyder ikke, at karrieren på verdens utal- lige landeveje er indstillet – tværtimod! Den rejsende Pølsevogn skal på turné i 2007 til Le Man og Vancouver”.

(33)

27 EN PØLSE MED DET HELE

Børnenes Kontor fungerer i bedste vel- gående og er et meget synlig element i det århusianske gadebillede.

vejen, der blev dyppet i rød farve, for at man kunne se forskel på dem og de friske pølser.

Siden blev den røde farve så populær, at pølsemagerne begyndte at farve alle pøl- ser. Farvestoffet kan være allergifrem- kaldende, så det blev forbudt i Danmark i 1981. Pølser, der sælges under navnet

”hotdog-pølser”, må dog gerne være røde.

En pølse – typisk en frankfurter – lagt ind i et brød, hedder en hotdog. En hotdog er traditionelt et halvt gennemskåret pøl- sebrød med ristet (eller kogt) pølse, rå eller ristede løg, ketchup og sennep, eventuelt også remoulade og syltede agurker. Hot- dogs kan fås i det meste af den vestlige verden. I Danmark er den nærmest blevet en nationalspise, der indtages ved pølsevogne og på grillbarer landet over. I Danmark skal pølsen helst være nogle centimeter læn- gere end brødet, mens man i andre lande helst ser at pølse og brød er lige lange.

Pølser nævnes så tidligt som hos digte- ren Homer i 6. århundrede f. Kr. Men det var i New York i 1903, at man for første gang kunne sætte tænderne i én af den gastro- nomiske verdenshistories største succeser:

”den varme hund”, bedre kendt som hotdog’en. Det er vanskeligt præcist at pege på, hvem der først fandt på at lægge en pølse i en gennemskåret bolle, men en slagter, havde fra sin bod i Frankfurt i midten af 1600-tallet succes med en sådan ret, som han kaldte ”dachshund”, hvilket betyder gravhund. Opskriften drog over Atlanten, og i 1871 begyndte en tysk immigrant at servere ”dachshunde” fra sin bod i New York. Han tilberedte dem med sauerkraut – en tradition, der siden har formået at

overleve i den specielle amerikanske hotdog-tradition. Det afl ange pølsebrød blev opfundet i slutningen af 1860’erne. Det til- skrives endnu en tysk immigrant og slagter fra Bayern, der i fl ere år udleverede hand- sker til sine amerikanske ”dachshund”-kun- der, så de ikke skulle brænde fi ngrene under spisningen. Kunderne glemte imidlertid ofte at levere handskerne tilbage, hvorefter en bager blev bedt om at fremstille et afl angt brød, som passede til den varme pølse. I Danmark blev hotdogs introduceret med den første pølsevogn i 1921. Pølsen blev dengang placeret i et daggammelt rundstykke eller en bolle, der blev holdt lune af varmen fra pølserne.

Først da bagermester Julius Paaskesen i efteråret 1951 begyndte at bage aﬂ ange hotdogbrød til de københavnske pølse- mænd, ﬁ k den danske hotdog sit nuværende udseende. Regionale forskelle forekommer dog når der tænkes på tilbehøret. På Fyn er det ikke usædvanligt at få tilbudt rødkål i stedet for agurkesalat, i Horsens forekommer en variant med marmelade, og brugen af italiensk salat er kendt fra enkelte, syd- sjællandske pølsevogne. Og så er der lige den variant med rejesalat, som heldigvis kun kan fås i Norge.

Men hvorfor kalder man en pølse i brød for en hotdog? Ja, det er et af de spørgsmål der står hen i det uvisse, men en af forkla- ringerne er, at det skyldes en amerikansk journalist og bladtegner, der ikke kunne stave til ”dachshund”. Han havde siddet som tilskuer til en fodboldkamp og havde der hørt pølsesælgerne råbe og reklamere for deres ”dachshunde”. Han tegnede for

(34)

28

Tegning af ”Daschhund” som den så ud i 1920’erne ﬁ ndes ikke mere, men denne udgave fra Blæksprutten gør sig også rigtig godt.

sjov en munter gøende og temmelig svedig pølse, der ligger og hygger sig i et aﬂ angt brød. Da han ikke umiddelbart kunne stave til dachshund, skrev han blot ”hotdog” under tegningen. Denne tegning blev vist i avisen i 1920’erne.

En moderne variant, den franske hotdog, er de senere år blevet ret populær her- hjemme, måske fordi den er lettere at spise uden at spilde og at man ikke får fedtede fi ngre. En fransk hotdog består af et halvt fl ute, hvor man stikker et hul fra skære- fl aden mod enden, fylder ketchup, dressing eller lignende i og stikker en pølse i til sidst.

Fastfood

Begrebet fastfood – hurtig mad – anvendes om færdiglavet varm mad, som man kan købe i caféer, grillbarer og pølsevogne.

Fordelene er at maden er billig og hurtigt spist. Der er i de senere år dukket sundere fastfood alternativer op som sandwichba- rer. I de senere år er der som en reaktion mod fastfood opstået en bevægelse for langsom mad – slowfood, som lægger vægt på traditionel og ofte økologisk mad, som tager lang tid at tilberede og nyde.

Fastfood begrebet er i dag tæt forbun- det med de store fastfood restauranter McDonald og Burgerking. Fastfoodkæderne kommer fra Amerika, hvor de begyndte at dukke op i 1950’erne. I dag er der eksempelvis mere end 25.000 McDonald restauranter i over 120 lande og dermed er McDonald verdens største fastfoodkæde.

Princippet bag disse restauranter er et begrænset antal retter, der kan fremstilles meget hurtigt – gerne på et ½ minut, selv-