O G
E J E N D O M S O V E R G A N G
E J E N D O M S R E T
O G
E J E N D O M S O V E R G A N G
M E D
S Æ R L I G T H E N B L I K P A A D A N S K R E T S P R A K S I S
AF
A L F R O S S
L E V I N & M U N K S G A A R D
E J N A R M U N K S G A A R D K Ø B E N H A V N 1 9 3 5
INDHOLDSFORTEGNELSE.
Forord 9
K ap . I. S U B S T A N S O G F U N K T I O N 1 1
K ap . I I . O P L Ø S N IN G A F E J E N D O M S R E T T E N S P R O B L E M E R
1. A lm indelige S y n sp u n k ter ... ... 27 2. F o rh o ld e t m ellem P a rte rn e in d b y rd es ... 29 3. F o rh o ld e t til T re d je m a n d , d e r ikke p a ab e raa -
b e r sig en K o m p eten ceu d ø v else fra nogen a f P a rtern e s Side ... 30 4. F o rh o ld e t m ellem en a f P a rte rn e og den andens
Successorer ... 31
5. R esum é ... 38
K ap . I I I . » E JE N D O M S R E T T E N S O V E R G A N G « I B E T Y D N IN G A F S U C C E S S O R S E R H V E R V E L S E A F
A D G A N G T I L N A T U R A L E K S E K U T IO N ... 39 K ap. IV . » E JE N D O M S R E T T E N S O V E R G A N G « I B E T Y D
N IN G AF S U C C E S S O R S E R H V E R V E L S E AF S E L V S T Æ N D IG , S T A T IS K B E S K Y T T E L S E M O D T R E D JE M A N D
1. A lm indelige S yn sp u n k ter 51
2. F o rs ik rin g s k ra v e t... 58 3. S æ rligt om K øb a f generisk og halvgenerisk
bestem t Ydelse ... 66
K ap . V . » E JE N D O M S R E T T E N S O V E R G A N G « S O M F R A G M E N T A F E K S T IN K T IO N S P R O B L E M E T .
— A. O M S Æ T N IN G S E K S T IN K T IO N
1. In d le d n in g ... 68 2. Almindelige Synspunkter ... 74 3. S pecielle Syn sp u n k ter. — T y v eri (ulovlig O m
g a n g m ed H itteg o d s, R ø v e ri) ... 88 4. F ortsæ ttelse. — B edrageri. Salg m ed E jen d o m s
forb eh o ld ... 91 4. F ortsæ ttelse. — B edrageri ved B e tr o e ls e ... 1OO 6. F ortsæ ttelse. — B ed rag eri i F o rb in d else m ed
D o b b e lts u c c e s s io n ... 101 7. F ortsæ ttelse. — B edrageri i Forbindelse m ed
svigagtig fre m k a ld t O verdragelse ... 103 8. F ortsæ ttelse. — A fpresning, Falsk, R e ts h an d e l
m ed u m y n d ig m. v. ... ... 103
9. R e s u m é ... 105 10. K ry d sen d e E kstin k tio n sreg ler b estem t e fte r G e n
stan d en s A rt (N e g o tia b ilite t) ... 105 11. L eg itim atio n sek stin k tio n ... 108 12. D ansk L ovgivning og Praksis. — L eg itim atio n s
ek stinktion ... 109 13. F ortsæ ttelse. — S im pel E k stin k tio n ... 116 K ap . V I. » E J E N D O M S R E T T E N S O V E R G A N G « S O M
F R A G M E N T A F E K S T IN K T IO N S P R O B L E M E T .
— B. K R E D I T O R E K S T I N K T IO N .
1. A lm indelige S y n sp u n k ter ... 138
2. O v ersig t over Frem stillin g en ... 140 3. B etalingsm om entets B ety d n in g fo r E rh v erv el
sens V irksom hed o v erfo r O v e rd rag e ren s K o n kursbo ... 141
4. Faren for svigagtigt K reditorly ... 147
5. O m sæ tn in g og P a n tsæ tn in g ... 151 6. O m sæ tn in g og P an tsæ tn in g . E k se m p lifik a tio n ... 163 7. O m sæ tn in g og P an tsæ tn in g . K onsekvenser 166 8. M o d ifik atio n er ... 167 9. U d læ g sh av eren som E k stin g v en t 1 7 1
10. E k stinktion a f U d læ g ... 172
11. E kstinktion a f A rvingsret ... 173
K ap . V I I . F O R T S Æ T T E L S E . — F R E M M E D R E T
1. » E rfarin g en « . 174
2. F ran sk R e t ... 176
3. Engelsk R e t... 181
4. T ysk R e t ... 190
5. Svensk R e t ... 197
6. E uropæ isk R e t iø v rig t 204
7. R e s u m é ... 204 K a p . V I I I . F O R T S Æ T T E L S E . — D A N S K P R A K S IS S ID E N
CA . 1880
1. L ø s ø r e ... 207 2. P a n tsæ tn in g og O m sæ tn in g a f F o rd rin g e r 227 K ap . IX . F O R T S Æ T T E L S E . — E JE N D O M S F O R B E H O L D
O G B E T R O E L S E
1. E jen d o m sfo rb eh o ld som K re d its ik rin g ... 244 2. A fb etalin g sh an d elen s U d v ik lin g u d e og h jem m e 249 3. Forsøg p a a en økonom isk T eo ri om A fb etalin g s
system ets F u n k t i o n e r ... ... 256 4. A fb etalingskøb og E jen d o m sfo rb eh o ld ... 279 5. A fslu tten d e retspolitisk V u rd e rin g a f E jen d o m s
fo rb eh o ld e t ... ... ... 282
6. S ta n d sn in g sre t 285
7. Betroelse 289
K ap . X . » E J E N D O M S R E T T E N S O V E R G A N G « S O M E T F R A G M E N T A F E K S T IN K T IO N S P R O B L E M E T .
— C. A R V I N G S E K S T I N K T I O N ... 291 K a p . X I . S Æ R L IG T O M » E J E N D O M S R E T T E N S O V E R
G A N G « S O M E K S T IN K T IO N S P R O B L E M V E D G E N U S K Ø B ...294
1. O m sæ tn in g sek stin k tio n 295
2. K red ito re k stin k tio n ...296 3. F rem m ed R e t om G enuskøberens S tillin g til
S æ lgerens K r e d i t o r e r ...301 4. S am m en lig n en d e K ritik a f frem m ed R e t ... 3 15
5. D an sk Praksis ... ... 322
6. M o d ifik atio n er ... ...329
K ap . X I I . T I L L Æ G O M K O M P E T E N C E IN D S K R Æ N K N IN G E R U D E N F O R » E J E N D O M S R E T T E N S O V E R G A N G «
1. P ro b lem et 330
7
2. O v e rd rag e ren s U d elukkelse af E rhververens K re d itk o m p ete n ce ... 3 31 3. O v e rd rag e ren s U d elu k k else a f E rhververens
O m sæ tn in g sk o m p eten ce ... 337 4. O v e rd rag e ren s U d elu k k else a f E rhververens
A r v e k o m p e te n c e ... 338 5. A rveladers U delukkelse a f A rvings K o m p e te n
cer ... 339 6. D ebitors U delukkelse a f K re d ito rs K o m p e te n
cer ... ... ... ... 340
K ap . X I I I . A F S L U T N IN G
1. T ilbageblik og R esum é ...341 2. Forveksling a f E kstinktiönsrisiko og » o b ligato
risk B e s k y tte ls e « ...344 3. K ritisk e B e tra g tn in g e r ...346 4. D en fu n k tio n alistisk e T ra d itio n s te o ri 359
F O R O R D .
D enne Bog er egentlig ikke en Bog, m en en Tidsskrift
afhandling, der er blevet for stor til at være en Tidsskrift
afhandling. H vad jeg i første R ække vilde, d a jeg p aabe
gyndte disse Studier, var, som det anstaar sig for en m in
dre A fhandling, at lancere en I dé : vise Betydningen af en Analyse af Ejendom srettens Begreb for en kritisk R ensning og systematisk O prulning a f Ejendom sovergangens Proble
mer. U n d e r den næ rm ere U darbejdelse førtes jeg im idler
tid til i stigende O m fang at fordybe m ig i den indholds
mæssige Side af de foreliggende Retsspørgsm aal, især med H enblik p a a d a n s k R e t s p r a k s i s , og herm ed spræ ng
tes de oprindelig planlagte R am m er. Alligevel forblev det oprindelige H ovedsynspunkt afgørende for, i hvilket O m fang jeg følte mig foranlediget til at fordybe m ig i Enkelt- spørgsmaalene. D ette er G runden til, a t m in A fhandling m aaske ikke frem byder den Jæ vnhed i Intensitet, som m an m ed en vis R et kunde forvente af en sam vittighedsfuld M onografi, der havde en Frem stilling af de enkelte R ets
forhold til sin um iddelbare Opgave.
D et er m it H aab , a t jeg m ed denne Bog, der p a a jævn M aad e beskæftiger sig m ed en R ække a f Dagliglivets og
H andelens vigtigste Problem er, m aa fa a ikke blot R ettens Teoretikere, m en ogsaa dens P r a k t i k e r e i Tale.
Jeg er cand. jur. P o v l B a n g - J e n s e n , der h ar foretaget et kritisk Gennem syn af M anuskriptet, og stud.
jur. E g o n D r o s t b y , der h a r h ju lp et m ed K orrekturen, megen T ak skyldig for deres væ rdifulde Bistand.
K øbenhavn, 1935.
Alf Ross.
Citeringsmaade.
H v o r intet andet er angivet, er danske D om m e citeret efter U geskrift for Retsvæsen.
F or a t m uliggøre m indre omstændelig C itering i N o
terne, er der bag i Bogen opstillet et Register over saadan L iteratur, hvis Anførelse i N oterne er ufuldstændig.
Kap. I.
SU B STA N S O G F U N K T IO N .1)
Den første O pgave, der frem byder sig for en B ehand
ling af Spørgsm aalet om Ejendom srettens O vergang, er at klargøre sig, hvilke Problem er det egentlig er, der u dtryk
kes m ed denne traditionelle Form el. U dgangspunktet for en Besvarelse af dette Spørgsm aal kan alene søges i T ra d itio nen : den sædvanlige O pfattelse og den foreliggende Lite
ratur. M en det er m uligt, a t det vil vise sig, at den traditio
nelle Problemstilling dels hviler p a a falske Forudsæ tninger, dels er blot fragm entarisk, og derfor udelukker en adæ kvat og udtøm m ende Problem behandling. O pgaven vil da være a t korrigere og fuldstæ ndiggøre Problemstillingen. Disse pre- lim inæ re Undersøgelser er efter m in M ening af den aller
største Betydning. E n k o r r e k t og s y s t e m a t i s k U d vikling af en sam m enhæ ngende P roblem gruppe er en nød
vendig Forudsæ tning for en fru g tb a r og konsekvent Teori.
O m selve Problem stillingen hviler p a a falske F orudsæ tnin
ger, sejler den hele T eori m ed et Lig i Lasten. O g om et Problem løsrives fra sin systematiske Sam m enhæng, taber T eorien Blikket for Forbindelsen af det adskilte, E nheden i
1) J f r . til H o v e d tan k e n i d e tte K a p ite l U n d é n s in teressan te A f
h a n d lin g , N å g ra sy n sp u n k ta r p å b e g rep p sb ild n in g inom ju rid ik e n , F estsk rift tillag n ad Axel H äg erströ m , 1928, 167 f.
M angfoldigheden, der er al videnskabelig Indsigts formelle S tandard.
P rototypen p a a en Ejendom sovergang er det Forhold, a t A, der ejer en T ing, overdrager denne til B. M en Læ ren om Ejendom sovergangen tilsigter ikke a t behandle alle ju ridiske Problem er, der opstaar vedrørende dette Forhold. En stor Del af disse, fx R eglerne om Købesum m ens Erlæggelse, M angler ved Ydelsen, M ora m .m ., henvises til den o b l i g a t i o n s r e t l i g e Læ re om Parternes K ontraktsforhold.
L æ ren om Ejendom sovergangen vil kun behandle F orhol
dets t i n g s r e t l i g e Side. E e n naturlige Forudsæ tning for denne Sondring er, at R etten over T ingen selv er noget fra K ontraktsforholdet forskelligt. Førsf v a r denne R et hos A : A ejede Tingen. Senere er den hos B. I K ra ft af det m el
lem A og B indgaaede R etsforhold er selve R etten til T in gen blevet overført fra A til B, hvori netop ligger forudsat, a t selve R etten t i l T i n g e n er noget fra det m e l l e m P a r t e r n e etablerede Forhold forskelligt. Læ ren om E j
endom srettens O vergang h a r u d fra disse F orudsæ tninger til O pgave at fastslaa, h v o m aar, d. v. s. un d er hvilke Be
tingelser, denne Overførelse a f selve R etten til T ingen fin der Sted. F inder den Sted allerede ved K ontraktens In d - gaaelse i og m ed selve R etsforholdets Stiftelse? (K ontrakts- teo ri). Eller fordres yderligere G enstandens fysiske eller ret
lige Overgivelse? (T raditionsteori) ; eller ihvertfald en vis næ rm ere Udvikling af Parternes økonomiske M ellem væ
rende, Overgivelse eller B etaling? (A lternativteorien).
Den næ rm ere Betydning af denne førstehaands U dvik
ling af Problem et beror ganske p a a Begrebet »R etten over selve Tingen«. D et vil derfor væ re af Interesse a t tage dette Begreb i næ rm ere Øjesyn. H erom m a a jeg først og frem mest tillade m ig a t henvise til den Analyse af Rettighedsbe- grebet og af Sondringen mellem tinglige og obligatoriske R ettigheder, jeg h a r frem sat i m in Bog om »Virkelighed og G yldighed i Retslæren« K ap. IX jfr. X I— X II. D e føl
I. Substans og F u n k tio n 13 gende B etragtninger, der frem hæ ver Synspunkter, der er af særlig B etydning for det foreliggende Problem , vil bedst for- staas m ed K endskab til disse K apitler.
Som Postulat for en realistisk R etsbetragtning kan den G rundsæ tning opstilles, a t en Bestemmelse af, hvad der fo
religger i den typiske Situation, vi kalder en R ettighed, m aa føre tilbage til en Angivelse af en eller flere R e t j s f u n k - t i o n e r. R ettigheden er, hvad den realt betyder i Retsli
vet, og intet andet. D en typiske R ettighedssituation er U d tryk for et kom pliceret Sæt af A dfæ rdsindstillinger hos I n dividerne i et Sam fund, der bevirker en særlig H an d lem u lighed for den berettigede og p a a forskellig Vis gør en R ække R eaktioner funktionelt betingede af hans Forhold.
At A. er »Ejer« af et vist G rundstykke vil saaledes norm alt betyde, a t h an h a r en vis A dgang til uforstyrret af andre faktisk a t raad e over dette Grundstykke, a t h a n er paatale- kom petent overfor K rænkelser af denne R aadighed, a t den Erstatningssanktion, der generelt (bl. a.) m uliggør denne R aaden, bestaar i en h am tilfaldende Ydelse, a t h an er kom petent til a t disponere retligt over Tingen, til a t stifte Fordringer, der kan søges fyldestgjort i den, a t hans D ød er afgørende for den arveretlige Succession o.s.v. Alle disse reale R etsfunktioner e r R ettigheden, og R ettigheden er in
tet andet end disse. A t kalde dem for Ejendom srettens R ets
virkninger er derfor vildledende. T h i E jendom sretten er ikke noget fra dem forskelligt, der ligger bag dem og bevirker dem. Forskellig fra disse F unktioner er R ettigheden »i sig selv« intet. H e ra f følger, a t R ettigheden ikke er en Enhed, men U dtryk for en Flerhed af Funktioner,; der ganske vist norm alt er forenede i et og sam m e Subjekt. M en om der i R etsvirkeligheden forekom m er Tilfæ lde, hvor disse F unk
tioner ikke tilfalder et og sam m e Subjekt, eller rettere sagt, hvor de forskellige Funktionssubjekter ikke er forenede i en og sam m e Person, h a r det derfor ingen M ening at spørge
om, hvis R ettighed e n egentlig er. D ette Spørgsmaal for
udsæ tter en E nhed, hvor ingen E nhed findes.
M en saaledes opfattes Forholdet ikke i det naturlige, f ø r v i d e n s k a b e l i g e Rettighedsbegreb. I K ra ft af de Gyldighedsrationaliseringer, hvis fundam entale Betydning fo r den juridiske Begrebsdannelse jeg tidligere h a r søgt at paavise, opfattes R ettigheden som noget andet og m ere end Indbegrebet af de reale F unktioner i Sam livet m ed andre M ennesker. F unktionerne opfattes blot som »selve Rettens«
U dslag, V irkning eller A abenbaring. I Stedet for a t sige:
disse F unktioner tilkom m er A, og derfor kaldes A »Ejer«, siger m a n : A er »Ejer«, og derfor tilkom m er disse F unktio
n er ham . R etten selv opfattes ikke som et m iddelbart U d tryk for de reale, sanselige, faktiske R elationer M ennesker og M ennesker imellem, m en som e t o v e r s a n s e l i g t el
ler » g y l d i g t « H e r r e d ø m m e u m i d d e l b a r t o v e r T i n g e n , der b e g r u n d e r eller b e v i r k e r de paagæ ldende R elationer. H v ad der i Virkeligheden blot er et N avn for en vis sanselig Funktionssam m enhæ ng, dig
tes om til en ny, oversanselig R ealitet, der ligger »bag«
Funktionerne som disses A arsag eller »Bærer«.
M ed denne om vendte Indstilling vokser M ennesker op fra B arnsben af. Allerede Børn, der leger m ed Klodser, h a r en levende Forestilling om »Eje«, m en en Forestilling, der er alt andet end funktionel. B arnet ved, a t det »ejer« visse Ting, som det kalder »sine«, og det fornem m er, at der der
m ed som Regel følger visse praktiske Fordele. M en der er ikke Tvivl om, a t »Ejet« rent abstrakt i sig selv interesserer B arnet m indst lige saa m eget som de praktiske Fordele og ganske udm æ rket forestilles adskilt fra disse. Jeg h a r hørt fortælle om en lille D reng, der »forærede« en af sine K a m m erater en Sø, de spadserede forbi. H erover blev en anden, der øjensynlig følte sig forbigaaet, ulykkelig og gav sig til at græde. T il T røst fik h an af sin gavm ilde V en Ø resund »for
æret«. D et er vanskeligt at sige, hvad en B arnehjerne tæ n
I. S ubstans og F u n k tio n 15 ker sig ved at »eje« Ø resund. Ø jensynligt m aa der ligge no
get opm untrende deri. Sagen er vel den, at B arnet overho
vedet intet tæ nker sig ved »Ejet«, m en at de sproglige U d tryk herfor er associeret m ed behagelige M agtfølelser, »du m aa ikke, det er m it!« , saaledes a t det ren t abstrakte »Eje«
efterhaanden tages for noget i og for sig existerende væ rdi
fuldt. D et sproglige U d try k skaber T ro p a a en R ealitet. P aa samme M aade m a a det forstaas, a t m in Søn endnu i 5-Aars A lderen v ar fuldtud tilfreds m ed a t fa a Lov til at »have«
Blomsterne i m in H ave, sam tidig m ed at jeg selv forbeholdt mig fuld Dispositionsret over dem. H a n glædede sig meget over »sine« Blomster.
O prindelig er altsaa »Ejet« noget fra de reale R aadig- hedsfunktioner fuldtud forskelligt, selvom der ikke er for
bundet nogen egentlig Forestilling med, hvad dette »Eje«
er. Senere hen træ der Refleksionen til. I sam m e G rad m an forsøger en logisk O pbygning p a a det givne G rundlag, m aa m an føres til det R esultat, at d a »Ejet« ikke er de reale R aadighedsfunktioner selv, m aa det være et um iddelbart H erredøm m e over Tingen, der er G runden eller Aarsagen til de funktionelle Beføjelser og K om petencer. »Selve R et
ten« er noget fra dens »Virkninger« forskelligt. D er fore
ligger her et typisk Eksempel p a a det, m an i Logikken kal
der en Hypostase, d. v. s. det Tankeskem a, hvorefter m an ved Siden af eller bagved visse F unktioner indtæ nker en ny R ealitet eller S u b s t a n s som Bærer af disse Funktioner.
I Overensstemmelse herm ed tænkes Ejendom soverdra
gelsen som en faktisk O verdragelse af selve det usynlige H erredøm m e over T ingen fra A til B. Først var A E jer og kunde derfor raade over T in g e n ; nu er B E jer og kan der
for raad e over den. E jendom m en siges altsaa ikke at være overgaaet fra A til B, fordi B n u indtager en tilsvarende funktionel Stilling som A. M en om vendt: B indtager nu en lignende funktionel Stilling som A, fordi Ejendom sretten er overdraget til ham . Ejendom sovergangen er altsaa ikke blot
et N avn for den funktionelle F orandring, m en et oprinde
ligt Fænom en. M en hvorledes antages n u selve R etten, det usynlige H erredøm m e, a t kunne overføres fra A til B ? I R e a liteten er Forholdet det, a t efter en rodfæ stet praktisk Id eo logi er visse U dtalelser fra A ’s Side egnet til a t frem kalde saadanne F orandringer i Adfæ rdsindstillingem e, a t B nu kom m er til a t indtage en lignende funktionel Position som forud A. F or den rationaliserende T æ nkning, der beskæfti
ger sig ikke m ed A dfæ rdsindstillingem e som Fæ nom ener, m en m ed »R ettigheder« som ideale F igurer i Gyldighedens V erden, m aa denne S am m enhæ ng tage sig ud, som om U d talelsen, O rdene virkelig h a r K ra ft til at frem kalde den Virkning, der ligger i deres Indhold. D er m øder os h er det højst ejendom m elige Forhold, a t den retlige R ealitet er saa- ledes indrettet, a t den ligefrem p aanøder den naturlige T æ nkning den O pfattelse, at F orandringer i R ettens V erden for en stor Del sker efter det magiske P rin c ip : Bliv Lys, og se det blev Lys. D en funktionelle Sam m enhæ ng substantia- liseres p a a den M aade, a t m an tæ nker sig, at A ’s derp aa rettede U dtalelse um iddelbart overfører selve det usynlige H erredøm m e over T ingen fra sig til B, hvorfor denne n u er Subjekt for sam m e reale F unktioner som forud A. D a R e t
ten til sit Væsen tænkes som et Viljesherredøm m e, opfattes Overdragelsesakten som en V i l j e s e r k l æ r i n g : derved at den herskende V ilje selv erklærer sit H erredøm m e for op
hørt og overført til en anden Vilje, effektueres virkelig denne O vergang. Ejendom soverdragelsen sker derfor principielt gennem den d erp aa rettede Viljeserklæring, selvom det ofte yderligere antages, a t denne m aa have m anifesteret sig i en vis real F o rm : T r a d i t i o .
E n T eori om Ejendom srettens O vergang u d fra disse F orudsæ tninger er p a a F o rh aan d saaledes metafysisk be
lastet, a t en adæ kvat og realistisk P roblem behandling er udelukket.
F or det første vil Forudsæ tningen om, at O vergangen
I. S u b stan s og F u n k tio n 17 af selve den mystiske R et fra A til B er det prim æ re Fæ no
m en, hvoraf der følger en R ække forskellige R etsvirkninger til Fordel for B, m edføre, a t disse p a a F o rh aan d s a m m e n k o b l e s i en Enhed, og alle tænkes betingede af et og sam m e Sæt K endsgerninger, nem lig det, der anses for egent
lig »ejendom soverførende«. Fordi Ejendom sretten anses for overgaaet fra A til B, er B nu beskyttet overfor A ’s K re
ditorer, g aa r B forud for andre Erhververe, kan B behæ fte Tingen, k an B’s K reditorer søge Fyldestgørelse i Tingen, kan B vindicere Tingen, bæ rer B Risikoen for dens hæ nde
lige U ndergang o.s.v. M an h a r herved apriorisk afskaaret sig fra en speciel og relativ, real Undersøgelse af hvert af disse Retsspørgsm aal for sig. O m m an undtagelsesvis aner
kender visse Afvigelser herfra, konstrueres F orholdet som en positivretlig betinget »Ekstinktion«. H erved opretholdes Fo
restillingen om, at R etten i og for sig i K ra ft af de naturlig retsoverførende K endsgerninger er overgaaet fra A til B.
Dens V irkning er blot af den positive R et »udslukket« i en vis R elation.
F or det andet m edfører den metafysiske K a rak ter af Be
grebet »R etten selv«, a t Teorien om, hvilke K endsgernin
ger, der er betingende for Ejendom sovergangen, nødvendig
vis i højeste G rad m aa blive afhæ ngig af f i k t i v e Spe
kulationer over R ettens metafysiske Væsen. D a R ettigheden i sig selv intet realt er, lader der sig ingen reale A rgum enter anføre til Begrundelse for, hvad der betinger dens O vergang fra A til B. E t vist Skin af In d h o ld fa a r Teorien kun der
ved, at den i Virkeligheden hæ fter sig ved et eller andet M om ent i den faktiske Overdragelsesproces, Viljeserklærin
gen eller den faktiske Overgivelse, og dernæst udvikler en
»filosofisk« Teori til F orklaring af dette M om ents retsover- førende K raft.
P a a G rundlag af dette førvidenskabelige, substantielle R ettighedsbegreb og indenfor de deraf betingede m etafysi
ske R am m er h a r den v i d e n s k a b e l i g e Teor i o m Ej
endom srettens O vergang udviklet sig. Først langsom t og uden klar Bevidsthed herom h a r en funktionel-realistisk Be- tragtningsm aade søgt at fortræ nge den substantielt-m etafy- siske. I denne H enseende gør der sig en Forskel gældende mellem nordisk og frem m ed Retsvidenskab. Saavidt jeg kan se, h a r Problem et om Ejendom srettens O vergang intetsteds i frem m ed T eori væ ret G enstand for en tilsvarende syste
matisk og relativt frigjort B ehandling som i nordisk Teori.
Isæ r T o r p s R elationsteori betød et m eget væsentligt Skridt i den rigtige R etning og h a r utvivlsomt, trods K ritik, i høj G rad paavirket den alm indelige nordiske O pfattelse i m eto
disk Henseende. Senere h a r V i n d i n g K r u s e arbejdet videre i sam m e A and. D en funktionelle Behandling af Problem erne, jeg gør mig til T alsm and for i dette A rbejde, er altsaa ingen ny Opfindelse, m en en Fortsættelse af dansk T ra d itio n — m aaske blot retsteoretisk m ere bevidst, og syste
matisk m ere konsekvent gennem ført.2)
A t fransk-engelsk-tysk T eori virkelig endnu den D ag i D ag opbygger L æ ren om Ejendom srettens O vergang p a a et substantielt-m etafysisk G rundlag, frem gaar af den fu n d a m entale K endsgerning, a t Ejendom srettens O vergang over
alt i Teorien opfattes principielt som en u m i d d e l b a r t i F o r h o l d e t m e l l e m P a r t e r n e s t e d f i n d e n d e F o r e t e e l s e . Parternes Stilling til T redjem æ nd be
tragtes som h eraf afledte Konsekvenser. E fter fransk og en
2 ) Selvom T o r p p rin c ip ie lt g a a r u d fra , a t S p ø rg sm aalet om E je n do m sretten s O v erg an g ikke h a r nogen In teresse i F o rh o ld e t m el
lem selve d e k o n tra h e re n d e P a rte r (T in g s ret, 3 3 4 ), saa kom m er h a n dog til d e t R e su lta t (e fte r positiv R e t) , a t a fg ø re n d e fo r T re d je m a n d s S tilling er n eto p P a rtsa fta le n s In d h o ld , eftersom d e n n e g a ar u d p a a (som O v erd rag elsesretsh an d el) u m id d e lb a rt a t gøre K ø b e ren til » E jer« , eller ej, a. St. 339 f og 364 f, isæ r 368, 369. H e rv e d fo ru d sæ ttes d e t altsaa, a t S p ø rg sm aalet om » E je n d o m srettens O verg an g « h a r M e n in g i F o rh o ld e t u m id d e lb a rt m el
lem P a rte rn e , h v ilk et igen vil sige, a t E je n d o m sretten tæ nkes som en S ubstans, d e r o v erg aar f r a A til B, jfr. straks i T eksten.
I. Su b stan s og F u n k tio n 19 gelsk T eori er A ftalen i sig selv ejendom soverførende (trans- lativ) (K ontrak tsteo ri). E fter tysk Teori kræves yderligere Overgivelse (T raditio n steo ri). M en i begge Tilfæ lde tager Teorien principielt Sigte p a a Forholdet um iddelbart mellem Parterne, ikke p aa Forholdet til T redjem and.
D enne O pfattelse afviger stæ rkt fra nyere nordisk Teori, for hvilken det efterhaanden er blevet en Sclvfølgej a t P ro
blem et om Ejendom srettens O vergang alene h a r Betydning i Parternes Forhold til T red jem an d . U d fra en funktionel B etragtning er det ogsaa ganske uforstaaeligt, hvad Spørgs- m aalet om selve den tinglige R ets O vergang skal betyde realt i F orholdet mellem P arterne. D ette Forhold er jo udtøm m ende bestem t efter K ontrak ten som et obligatorisk M el
lem værende. N a a r det er sagt, a t A til en vis T id er pligtig a t levere T ingen i en vis T ilstand o.s.v., og B. til en vis T id pligtig at betale en vis K øbesum o.s.v., er alt sagt, saaledes at det savner enhver real B etydning yderligere at spørge om, h v o m aar selve den »tinglige R et« er overgaaet fra A til B.
O m dette antages a t væ re sket allerede ved selve K o n tra k tens Indgaaelse eller først ved Tingens Overgivelse, foran drer intetsomhelst i det m ellem P arterne bestaaende R ets
forhold og føjer intetsom helst realt ny t hertil. N a a r ikke destom indre de foreliggende T eorier tager Sigte p a a det um iddelbare P artsforhold, er dette Bevis for, a t de u d g aa r fra den Forudsæ tning, a t »R etten selv« i A bstraktion fra de reale F unktioner er en R ealitet for sig, et m y s t i s k H e r r e d ø m m e o v e r T i n g e n , 3) uafhæ ngigt af det obli
gationsretlige M ellem væ rende mellem P arterne, og som p a a et vist T idspunkt under dette M ellem værendes Forløb over- g aar fra A til B. M en dette er ren Mystik, og Teorierne herom blot metafysiske K onstruktioner. K ontraktsteorien, især forsvaret af den filosofiske N aturretsteori i M odsæ tning
3) J f r . om d e n n e F orestillings O p rin d e lse i R o m e rre tte n R o s s , V ir
k elighed og G y ld ig h ed , X I , 2.
2
*
til den positive R om erret, bygger p a a det »filosofiske« R æ sonnem ent, a t da R ettigheden til sit Væsen er et Viljesherre- dømme, beror R ettighedsovergangen p a a den herskende V il
jes egen Erklæring og kun derpaa. T raditionsteorien, især forsvaret af den romanistiske Lære, hæ vder, a t uden en korresponderende fysisk Overgivelsesakt eller ihvertfald V il
je til frem tidig at besidde p a a en andens V egne staar O ver- dragelseserklæringen i M odstrid m ed sig selv, og at T ra d i
tion (constitutum possessorium) derfor er Overdragelsesvil- jens nødvendige Form.
Som Følge af den metafysiske Basis betragtes Ejendom s- overgangen i fransk-engelsk-tysk T eori som a b s o l u t . »Le droit de propriété nous ap p a rait com m e essentiellement ab- solu«, siger fx B audry-Lacantinerie. » O u a n d il existe, c’est nécessairement à l’égard de tous. A m on droit de propriété correspond le devoir po u r tous les autres hom m es de le respecter. II ne peut étre question ici de distinguer suivant q u ’on oppose ce droit à teile ou à teile catégorie de per- sonnes. O r, d’autre p art, comm e il fa u t protéger les tiers, un législateur ne doit pas adm ettre que la propriété s’ac- q u iert à leur égard p a r le sim ple effet du consentem ent.
M ais, ta n t que la propriété n ’est pas déplacée relativem ent à eux, elle ne peut l’étre à l’égard de personne, pas m éme à l’égard de l’aliénateur. En effet, la transm ission du droit de propriété ne saurait s’opérer d ’une facon relative, puis- q u ’il fa u d rait po u r cela (ce qui est impossible) q u ’en en
tra n t dans le patrim oine de l’acquéreur, ce droit cessåt d’etre absolu.«4) D em ogue oprem ser otte forskellige R ets
virkninger, der flyder som Konsekvenser af Ejendom srettens O vergang.5) P a a denne M aad e afskærer m an sig gennem et metafysisk P ostulat fra enhver real D eb at vedrørende en
4 ) B a u d r y - L a c a n t i n e r i e et L. B a r d e , T ra ité X I I (Des O b lig atio n s I ) , 418.
5) R en é D e m o g u e , T ra ité des o bligations en g én éral, V I, Paris 1931, no. 63.
I. S ubstans og F u n k tio n 21 relativistisk O pløsning af Ejendom sovergangens Proble
m er.6)
I M odsæ tning hertil staar nyere n o r d i s k T e o r i i det væsentlige p a a et funktionel! S tandpunkt. Hovedsyns
p unktet er ikke, at visse V irkninger indtræ der, fordi E jen
dom sretten m aa anses for overgaaet. M en om vendt, at E j
endom sretten er overgaaet, fordi og forsaavidt visse V irk
ninger m aa anses a t væ re in d tra a d t.7) Alligevel er Syns
punktet lan g tfra konsekvent gennem ført. O gsaa i nordisk L iteratu r fra den sidste M enneskealder træffes m eget væ sentlige Rem iniscenser af den substantielle Betragtnings- m aade.
P aa det 10. nordiske Juristm øde erklærede samtlige svenske og norske T alere — H agerup, Almén og Scheel — sig im od T orps Relationslære. Skarpest H a g e r u p , hvem T orps T eori virkelig m a a have chokeret, n a a r h a n erklærer, at den vækker sam m e Følelse i ham , som om h an en M or
gen kom ind og fa n d t M øblerne i sin Dagligstue væ ltet over E nde.s ) D.v.s., i H agerups juridiske Dagligstue er »R ettig
6) S æ rlig t ansk u elig t fre m træ d e r d en m etafysiske F o restillin g om E j
e n d o m sretten som e t F o rh o ld u m id d e lb a rt til T in g e n i d en m onte- n egrinske Code général des biens (1 8 8 8 ) A rt. 836, d e r i fransk O versæ ttelse (D areste e t R iviére, P aris 1892) ly d er s a a le d e s : »Si tu acq u iers p a r c o n tra t u n d ro it à la p ro p rié té d ’u n e chose, tu n ’en es pas encore p o u r cela d ev en u p ro p riétaire . T u p eux, il est v rai, com m e to u t créan cier, exiger d e celui q ui a c o n tra cté avec toi q u ’il rem plisse son o b lig atio n , c’est-å-dire q u ’il te tra n s ie re la p ro p riété, m ais ta n t que c ette tra n s la tio n n ’a pas e ffectiv em en t eu lieu, tu n ’es pas encore e n tré dans le ra p p o rt é tro it q u i u n it le p ro p rié ta ire à la c h o s e ; en un m o t, tu n ’es pas encore p r o p riétaire . T u ne le d ev ien d ras q u ’ap rés l’accom plissem ent effectif des fo rm alités légales, c’e s t-å -d ire : p o u r les im m eubles p a r l’ho- m olo g atio n ju d ic ia ire , e t p o u r les m eubles p a r la trad itio n .«
7) D e tte S ta n d p u n k t e r p a a sæ rdeles træ ffe n d e M a a d e fo rm u le ret a f U n d é n, Svensk sa k rätt, I, 1927, 145— 46.
8) F o rh a n d lin g e rn e p a a d e t 10. nordiske Ju ristm ø d e, K b h v n . 1902, 169.
heden selv«, det usynlige H erredøm m e, der stiftes gennem Viljens magiske K raft, det prim æ re, og den funktionelle Retsstilling til T red jem an d de sekundære, h eraf afledede
»V irkninger«. I Overensstemmelse herm ed erklærer H age- rup, at for h am staar Sagen m eget enkelt. A t Ejendom m ens O vergang beror p a a O verdragerens Vilje er et Axiom saa sikkert som noget. H a r jeg overdraget til A, saa er h a n Ejer, og der m aa paavises særlige G runde til, a t den erklærede Overdragelsesvilje skulde savne eller tab e sin V irkning.0) A l m é n og S c h e e l vendte sig m od T orps Relations- lære ud fra den positive R ets S tandpunkt. Alm én frem holdt, a t det a f Hensyn til Fortolkningen af de saavel i Lovtekst som i private Viljeserklæringer frem kom m ende U dtryk som
»Ejer« og »Ejendom sret« er nødvendigt a t fiksere et be
stem t T idspunkt for Ejendom srettens O vergang. H ertil m aa bemærkes, a t hverken praktiske H ensyn eller dogmatiske Forudsæ tninger indeholdt i den positive R ets U dtryk for- m a a r at rokke ved den retsteoretiske S andhed, a t den saa- kaldte R ettighed ikke er en nødvendig E nhed, m en et K on
glom erat af Funktioner. Gives der Situationer* hvor ifølge den positive R et selv disse F unktioner ikke er forenede i et og sam m e S u b jekt, d a er sim pelthen Forestillingen om Ej- endomsretsbegrebets E nhed falsk, og O pgaven m aa væ re fo r Fortolkningen i h vert enkelt Tilfæ lde at tillægge, U d try k kene »Ejer« og »Ejendom sret« d en efter O m stæ ndighederne mest passende M ening.
Sam m e Inversionsræsonnem ent — d.v.s. Slutning fra R etten selv til F unktionerne og ikke om vendt — som hos H agerup forekom m er ogsaa i nyere L iteratur, fx hos H i 11- g l r d . »O m saljaren, siger denne F orfatter, t.ex. legt bort den sålda saken till en person, som saknar vetskap om köpe- avtalet så lär m an icke k u n n a besvara frågan om koparens rä tt m ot legotagaren u tan a tt först h a avgjort äganderätts-
9 ) a. S t., 168 og 169— 70.
I. Su b stan s og F u n k tio n 23 frågan. H a r koparen genom avtalet blivit ägare, så kan han u tan vidare fo rd ra saken u tlä m n a d ; ä r hans rä tt därem ot blott obligatorisk, kan den icke göras gällande m ot legota- garen, som antages v ara i god tro.«10) E t R æ sonnem ent som dette er enten tautologisk, falskt eller fiktivt, eftersom hvad der næ rm ere menes m ed den Ejendom sret, hvis Eksistens skal væ re afgørende for den om spurgte Retsvirkning. A t A er E jer kan enten betyde, at h an staar som Subjekt for en R ække typiske Ejendom sfunktioner, deriblandt den om spurgte Funktion Fj. I dette Fald er R æ sonnem entet t a u t o l o g i s k . Eller, a t h an staar som Subjekt for en Række Funktioner, F 1, F 2 o.s.v., der i visse andre H enseender b o rt
set fra den om spurgte Funktion Fn giver h am en Ejers Stil
ling. I saa Fald er R æ sonnem entet f a l s k t , idet det hviler p aa den falske Forudsæ tning, at der bestaar en nødvendig E nhed i R ettighedsbegrebet. Eller endelig kan T an k en være den, at A ’s Ejendom sret betegner selve det mystiske, um id
delbare H erredøm m e over Tingen, der er alle Funktioners fælles Kilde. H erm ed er vi inde i de metafysiske Fantasm ers V erden, R æ sonnem entet er f i k t i v t . 11)
M en ogsaa forsaavidt Problem et stilles p a a Funktio
nerne, slaar dog den indgroede, naturlige Forestilling om
»R etten selv« igennem til Skade for Diskussionens K larhed.
U enigheden i den foreliggende L iteratu r hidrører for en stor Del fra, at m an u d g aa r fra forskellige Forudsæ tninger
10) H i 11 g à r d, S ä lja ren s s to p p n in g srä tt, 86— 87 ; jfr. 150 og 81.
11) O gsaa hos C h y d e n i u s fin d es o fte D e d u k tio n e r a f d en n e T y p e f ra » E jen d o m sretten s O v erg an g « til en vis R etsv irk n in g , se herom A l m é n - E k l u n d , K ö p § 33 N. 22 (jfr. § 28 v. N. 89 og
§ 58 N. 7 ), d e r b em æ rk er, a t »C ., u ta n a t n åg o n stad es äg n a n ågon m ere in g åe n d e u n d ersö k n in g å t frå g a n om d en reella in- n eb ö rd en av d e t till e tt slagord v o rd n a u ttry c k e t ’äg a n d e rä tte n s o v erg an g ’, fr å n e t visst kategorisk svar d ä ra d ra g a r d e m est vitt- g å en d e konsekvenser b e trä ffa n d e sporsm ål, vilka v id n ä rm a re u n d ersökning befin n as icke d ä rm e d äg a n å g o t som helst sam m an hang«.
om, hvilke funktionelle R etsvirkninger der betragtes som
»afgørende« for Ejendom srettens O vergang. E n F orfatter ser i F unktion F 1, en anden i F unktionen F 2 K riteriet for Ejendom srettens O vergang. M en Striden savner ganske M e
ning. M an overser, at n a a r Ejendom sretten selv ikke er no
get fra de reale F unktioner forskelligt, da savner det enhver M ening a t tale om, a t den ene eller anden F unktion skulde være »afgørende« for selve R ettens O vergang. A t F unktio
nen F 1 foreligger, »afgør« aldeles ingenting u d over just det, at selve denne »Virkning« er in d traa d t. »Ejendom srettens O vergang« er et ganske tom t N avn, der vilkaarligt knyttes til et vist Funktionsleje, og om denne Benævnelse, der lige- saa godt kan udelades, kan m an ikke m ed M ening strides.
Forsaavidt m an alligevel gør det, m aa Forudsæ tningen være, at E jendom sretten selv alligevel er noget andet og m ere end Funktionerne.
Saaledes h a r fx A 1m é n villet se det »afgørende« for Ejendom srettens O vergang i Erhververens Beskyttelse i F or
hold til Sælgerens K reditorer, medens m anglende Beskyt
telse i F orhold til Sælgerens Erhververe blot skal væ re U d tryk for, at den i og for sig overgaaede R e t ekstingveres.12) F e h r h a r villet anlægge en kvantitativ B etragtningsm aade, saaledes a t den af K ontrahenterne, hvis Sum af Funktioner er den største, anses for E jer,13) m en føres, som paavist af H illgård, i Virkeligheden til at tillægge Beskyttelsen i F or
hold til K reditorer og Erhververe »afgørende« Betydning.14) I M odsæ tning hertil m ener W i n r o t h , H i l l g å r d og især B e r g m a n , at Ejendom sretten er overgaaet, saasnart et M inim um af tingsretlig Beskyttelse er opstaaet for K øbe
ren, selvom h an endnu ikke er beskyttet i næ vnte R elatio
12) F o rh a n d lin g e rn e p a a d e t 10. nordiske Ju ristm ø d e, K b h v n . 1902, 155, 1 6 6 ; A l m é n - E k l u n d , K ö p , R u b rik en til §§ 39— 41 v.
N. 2 b.
13) F e h r, T v å sporsm ål, 19.
14) H i l l g å r d , i N o te 10 a. St., 89.
I. S ubstans og F u n k tio n 25 ner.15) M en m edens W inroth m ed dette M inim um tænker p a a V indikationsretten, h a r B ergm an herm ed K øberens M agt til a t tvinge Sælgeren til Opfyldelse gennem selve T in gen (og ikke blot gennem en Erstatningsy delse) for Ø je. I alle Tilfæ lde m aa m an spørge: hvad er Betydningen af, at K øberen i det ene eller andet Tilfæ lde siges a t have erhver
vet Ejendom sretten ? Absolut ingen u d over en ren term ino
logisk. D et kan væ re interessant a t undersøge, n a a r K øbe
ren h ar V indikationsadgang overfor T redjem and. O g det kan ligeledes være interessant a t undersøge, n a a r h an er be
skyttet overfor Sælgerens K reditorer og n a a r overfor hans Erhververe. M en n a a r disse funktionelle Forhold er fast- slaaet, savner det enhver M ening at strides om, hvilke af disse F unktioner der er »afgørende« for selve R ettens O ver
gang.
M en V irkningen af denne Skinproblem atik er, a t der opstaar en tilsyneladende dyb saglig Uoverensstemmelse med Hensyn til Spørgsm aalet om, hvad der kræves til »E jen
dom srettens O vergang«. D et er forstaaeligt, at de sidst
næ vnte Forfattere, der vil t a l e om Ejendom sovergang, saasnart der foreligger M inim um af tingsretlig Virkning, fø
res til a t anse A ftalen i sig selv for translativ, hvorim od de Forfattere, der først vil t a 1 e om Ejendom serhvervelse, n a a r Beskyttelse m od K reditorerne er in d traa d t, føres til (ihvert- fald for svensk R ets vedkom m ende) at anse T ra d itio n ( P u blicitet) som en Betingelse for Ejendom srettens Overgang.
Saaledes fa a r tilsyneladende Striden mellem K ontrakts- og T raditionsteori ny N æ ring, uden at der i Virkeligheden b e h ø v e r a t bestaa den allerfjem este saglige, positivret
lige eller realpolitiske, Uoverensstemmelse mellem O p fa tte l
serne, men blot en terminologisk.
15) Se W i n r o t h , S trö d d a U p p s atse r I I , 2. upp l. U p p s a la 1905, 31, 5 3 ; H i 11 g à r d, a. St. 1 5 0 ; B e r g m a n , K ö p och Lösöre- köp, 36.
Som foreløbigt R esultat af denne metodologiske In d led ning kan fastslaas, a t i Spørgsm aalet om »Ejendom srettens O vergang« m aa enhver substantiel Forestilling om en O ver
gang af »selve R etten« fra A til B udelukkes. »Ejendom s
rettens O vergang« kan alene tages som Fællesbetegnelse for Indbegrebet af en R ække retsfunktionelle Problem er. D et er disse og alene disse Funktioner, der udgør G enstand for en real Undersøgelse. U dover disse er Ejendom sretten selv in tet, hverken noget, der begrunder disse Funktioner, eller som
»afgøres« gennem dem.
T ilbage staar endnu det Spørgsmaal, hvilke de reale R etsproblem er er, der betegnes m ed T itlen »E jendom sret
tens O vergang«.
-1
K ap. II.
O P L Ø S N IN G A F E JE N D O M S O V E R G A N G E N S P R O B L E M E R .
1. Alm indelige Synspunkter.
E fter n aturlig Forstaaelse betyder, som vi h a r set, Spørgs
m aalet om Ejendom srettens O vergang et Spørgsm aal om, h v o m aar selve R etten over T ingen er overgaaet fra A til B.
M an tæ nker sig, at forskellig fra det mellem P arterne be- staaende R etsforhold, der skaber en gyldig R et for B mod A, er Forholdet um iddelbart til Tingen. R etsforholdet til K o ntrahenten er een Sag, det um iddelbare H erredøm m e over T ingen en anden. Selvom B h a r erhvervet en fuldtud gyldig R et i Forhold til A, kan det tænkes, at h an endnu ikke h a r erhvervet selve Ejendom sretten over Tingen.
Spørgsm aalet er, h v o m a a r dette sker. Selv for de Teorier, der antager, at K ontrakten i sig selv er ejendomsoverføren- de, er dog K ontraktsstillingen og R etten over T ingen to ad skilte Fænom ener.
Som paavist i K ap. I hviler denne naturlige Problem stilling p aa falske Forudsæ tninger. »Selve R etten over T in gen« er ingenting. M en alligevel ligger der i Problem ets S truktur en tydelig Indikation af, hvilke R ealiteter det er, m an h a r for Ø je. P roblem et m a a o m t y d e s, saaledes at det irreale »Forhold um iddelbart til T ingen«, der m odsæt
tes det obligatoriske Partsforhold, søges erstattet m ed og op
løst i reale R etsforhold M ennesker og M ennesker imellem, m en forskellige fra det um iddelbare Partsforhold. P a a den
ne M aad e bevares Problem ets S t r u k t u r : M odsæ tningen mellem en »obligatorisk« og en »tinglig« B etragtningsm aa- de. M en i Stedet for det um iddelbare H erredøm m e over T ingen selv, der efter substantielle Forestillinger udtrykker det tinglige Problem , træ der nu de reale Forhold, der lig
ger bag disse falske Forestillinger. Problem ets formelle Id e n titet er bevaret sam tidig m ed, at dets In d h o ld omtydes realt.
Saavidt jeg kan se, gives der tre G rupper af saadanne Forhold, der realt ligger bag Forestillingen om F orholdet til T ingen selv. A f disse er de to her førstnæ vnte relativt simple, m edens det tredje, Problem ets C entralgebet, udgør et yderst kom pliceret Problem sam m enhæ ng, der hidtil i den traditionelle T eori lan g tfra er fa tte t i sin fulde systematiske Vidde.
A lm ent gæ lder det, at m edens Læ ren om Ejendom sret
tens O vergang hidtil saa godt som udelukkende h a r h aft O vergang ved O v e r d r a g e l s e , specielt K øb og Salg, for Ø je, bør O pgaven systematiseres til ogsaa at om fatte R ettig- hedssuccessionens to andre H ovedform er: Erhvervelse gen
nem K r e d i t o r f o r f ø l g n i n g og a r v e r e t l i g S u c c e s s i o n . H erved inkorporeres i Undersøgelsen en Række Problem er, der n u behandles særskilt ru n d t om i Systemets forskellige Dele, især Proces og Arveret, m en som dog hører organisk sam m en m ed O verdragelsens Problem er. N a a r der i det følgende tales om S u c c e s s i o n , S u c c e s s u s og S u c c e s s o r , anvendes disse U dtryk som neutrale Beteg
nelser for R ettighedsdynam ikkens næ vnte tre H ovedfor
m er.1) A f disse er O verdragelsen ganske vist saa langt den
l ) S varende h e rtil tales henholdsvis om O m sæ tn in g serh v erv er ( u n d e rtid e n k o rtere b lo t: E rh v e rv e r), K re d ito re rh v erv e r og A rving.
I I . 1— 2. M ellem P a rte rn e 29 vigtigste Form , og m ange Problem er opstaar kun i R elation til denne.
2. Forholdet mellem Parterne indbyrdes.
Som næ vnt i K ap. I synes Forholdet u m iddelbart m el
lem P arterne ikke a t kunne give A nledning til Forestillingen om en D ifferens m ellem Successors »tinglige Position« og hans Stilling til M odparten. Alle Retstvister, der kan tæ n kes at opstaa m ellem A og B (Successus og Successor), sy
nes jo pr. D efinition a t m aatte væ re af m ellem partslig K a rakter, og ikke a t kunne give A nledning til den Forestilling, a t de er U dtryk for B’s Forhold um iddelbart til T ingen i M odsæ tning til hans Forhold til Personen A. Hvis fx A over
drager en T ing til B, kan der opstaa en R ække Spørgsm aal om, h v o rn a ar B kan fordre Tingens Overgivelse, hvem af P arterne der bæ rer Risikoen for dens hæ ndelige U ndergang, hvor T ingen skal leveres, hv ad der skal betales for den, om M ora fra den ene eller anden P arts Side o.s.v. o.s.v. M en ingen af disse Spørgsm aal synes at kunne give A nledning til et særligt tingligt Problem ved Siden af og forskelligt fra det obligatoriske.
D ette gæ lder dog kun, forsaavidt an g a ar en B etragtning af Successors m aterielretlige Stilling. I M odsæ tning til denne kan hans p r o c e s s u e l l e A dgang til at søge Opfyldelse um iddelbart i T ingen selv tages som U dtryk for hans ting
lige Position. Dersom der gives Tilfælde,, hvor Successor trods fu ld tu d gyldig (m ateriel) R et i Forhold til Successus dog ikke h a r A dgang til N aturaleksekution i T ingen, men alene til a t udtage en Erstatningsydelse og eventuelt A nven
delse af kompulsive Tvangsm idler, opstaar en D ifferens mel
lem hans m aterielretlige og hans processuelle Stilling, der kan opfattes som en D ifferens mellem hans Forhold til M od
parten og hans Forhold til T ingen selv, eller som en For
skel m ellem hans obligatoriske og hans tinglige Stilling.
»Forholdet til Tingen« er d a i dette Tilfæ lde funktionelt om tydet til Successors processuelle A dgang til Naturalekse- kution. I det substantielle Retsbegrebs Tankeskem a vil F or
holdet d a udtrykkes saaledes, at Successors Erhvervelse af selve den tinglige R et er en Betingelse for hans A dgang til at udøve N aturaleksekution i T ingen selv.
3. Forholdet til T redjem and, der ikke paaberaaber sig en K om petenceudøvelse fra nogen a f Parternes Side.
Dersom T red jem an d ( T ) ved a t tilegne sig den T ing, der er G enstand for O verdragelse eller anden Succession fra A til B, eller ved a t ødelægge den, beskadige den eller iøvrigt p a a anden »retstridig« M aad e bevirker, a t B ikke o p n aa r den reale Position, h an i Forhold til A h a r R et til, opstaar Spørgsm aal om B’s Retsstilling overfor T i den A n
ledning. D ette Spørgsm aal kan tænkes besvaret u d fra to væsensforskellige Synspunkter. E nten saaledes, a t T ’s F or
hold opfattes som Krænkelse af det mellem A og B bestaa- ende R etsforhold (K ontraktsforhold) og kun — i det O m fang saad an t overhovedet anses for hjem let — afføder et E rstatningskrav fra B’s Side for hans Interesse i R etsforhol
dets (K ontraktens) Opfyldelse. Eller saaledes, at der gives B um iddelbart V i n d i k a t i o n s k r a v overfor T eller et d i r e k t e E r s t a t n i n g s k r a v e f t e r a l m i n d e l i g e R e g l e r o m T i n g s b e s k a d i g e l s e . D enne Forskel kan give A nledning til den O pfattelse, a t der er Forskel p a a Successors Forhold til M odparten og hans F or
hold um iddelbart til T ingen selv. I første Tilfæ lde er hans Retsstilling overfor T afledt af hans R et overfor A, i sidste T ilfæ lde er den af selvstændig K arakter. »Forholdet til T in gen« er i dette Tilfæ lde funktionelt om tydet til Successors A dgang til V indikation og direkte Erstatningskrav overfor T . I det substantielle Retsbegrebs Tankeskem a vil Forhol
I I . 3— 4. D ynam isk Beskyttelse 31 det udtrykkes saaledes, a t Successors Erhvervelse af selve den tinglige R et er en Betingelse for hans A dgang til V in
dikation og direkte E rstatning.2)
4. Forholdet m ellem en af Parterne og den andens Succes
sorer.
a. Dersom Betingelserne for en g y l d i g Succession fra A til B foreligger, staar B overfor A m ed et ubestrideligt K rav p a a at rykke ind i den reale Rettighedsposition. (D et Forhold, at saadanne Betingelser foreligger, benævnes ogsaa en Kom petenceudøvelse fra A ’s Side til Fordel for B. D er findes tre H ovedform er h eraf svarende til Successionens tre H ovedform er: Overdragelse, Kreditortilegnelse og A rv ).
M en alligevel kan det være, a t B ikke kom m er til a t succe
dere i A’s Retsstilling. D et kan være, a t B’s R et, uanset dens Gyldighed, ikke er v i r k s o m overfor visse T redjem æ nd.
2) M ed en s vistnok A ngivelsen a f selve de 3 G ru p p e r a f F o rh o ld , h vori S pø rg sm aalet om » E je n d o m sretten s O v erg an g « k an o p staa (h e r o m ta lt henholdsvis u n d e r N r. 2, 3 og 4 ) , er u d tø m m e n d e, og m edens d e t vistnok ogsaa e r m u lig t a t give en fu ld stæ n d ig F rem stillin g a f Problem ets O m fa n g i d en første og sidste a f disse 3 G ru p p e r, sta a r d et m ig ganske k la rt, a t n o g et sa a d a n t ikke er m u lig t i den h e r o m ta lte a n d e n G ru p p e , F o rh o ld e t til T r e d je m an d , d e r ikke er Successor e fte r en a f P a rte rn e . D e frem h æ v ed e P ro b lem er om V i n d i k a t i o n o g E r s t a t n i n g e r k u n a t b e t r a g t e s o m e n t y p i s k E k s e m p l i f i k a t i o n . L ig n en d e P ro b lem er vil o p staa p a a alle P u n k te r, h v o r d e r en ten ifølge L ovgivning eller p riv a t R etsd an n else (A fta le ) er k n y tte t visse R etsv irk n in g er — F o rd ele eller B yrder — til S tillin g en som
» E jer« a f e t vist G ode, u d e n a t d e t e r n æ rm ere fo rm elt p ræ cise
re t, h v ad d e r i d en n e R e la tio n skal fo rstaas ved d e tte Begreb.
P ro b lem et om » E je n d o m sretten s O v erg an g « f o r t o n e r sig h e r i en u b eg ræ n set M æ n g d e a f E n k eltsp ø rg sm aal, d er m a a b e h a n d les h v e r fo r sig, m en vistnok o fte vil k u n n e løses e fte r lignende H o v ed sy n sp u n k ter som h e r a n g iv e t; se e t en k elt E ksem pel nfd.
IV , 2.
M uligheden herfor beror paa, a t der kan foreligge m ere end én K om petenceudøvelse fra A ’s Side. R eglerne om, hvad der kræves til gyldig Overdragelse, Kreditortilegnelse og Arvesuccession, er relativt isolerede Sæt af Regler. Dersom nu sam tidig flere af disse Betingelser er opfyldt, saaledes at der foreligger gyldig Succession b aad e fra A til B og fra A til Sa ,3) opstaar en (foreløbig) K onflikt m ellem B og Sa , og der udkræves et overordnet Sæt af integrerende R egler til O pløsning af denne K onflikt og Afgørelse af de gyldige Successioners indbyrdes Virksom hed. Disse R egler benævnes ogsaa R eglerne om R ettighedernes d y n a m i s k e B e s k y t t e l s e . 4) Hvis fx A gyldigt h a r overdraget en T ing til B, og sam tidig A ’s K reditorer gør K rav p a a T ingen ( fordi ogsaa Betingelserne for gyldig Kreditorsuccession forelig
g er), opstaar det Spørgsmaal, hvorvidt B er beskyttet over
for K reditorerne, eller hvorvidt hans R et er virksom i F or
hold \ i l disse.
D enne Forskel mellem den erhvervede R ets Gyldighed og dens Virksom hed kan give A nledning til den O pfattelse, at der bestaar en Forskel mellem Successors Forhold til Suc
cessus og hans F orhold um iddelbart til T ingen selv. D er
som hans R et er uvirksom, h ar Successor vel erhvervet en fu ld tu d gyldig, ubestridelig R et i Forhold til Successus, men ikke »selve R etten over T ingen«. Forholdet kan ogsaa u d trykkes saaledes, at »R etten selv« ikke anses for overgaaet til B, fordi A endnu h a r en af B’s R et u a f h æ n g i g K o m p e t e n c e over Tingen. »Forholdet til Tingen« er altsaa i dette Tilfæ lde funktionelt om tydet til a t betegne S u c c e s s o r s F o r h o l d t i l a n d r e S u c c e s s o r e r (Erhververe, K reditorer, A rvinger). I det substantielle R et- tighedsbegrebs Tankeskem a udtrykkes F orholdet saaledes, at Successors Erhvervelse af selve den tinglige R et er en Be-
3
) N e u tra lt Sym bol fo r en Successor e fte r A, jfr. ovf. v. N. 1.
4) Se herom næ rm ere R o s s , V irk elig h ed og G y ld ig h ed , 206 f, 301 f.
I I . 4. D ynam isk Beskyttelse 33 tingelse for hans Beskyttelse overfor Successus øvrige Succes
sorer (ihvertfald hans Erhververe og K reditorer).
b. Dersom der først foreligger en Succession, fx et K øb og Salg, fra A til B, og derefter en Succession videre fra B til Sb, fx en Kreditortilegnelse, kan der, saalænge Forholdet mellem A og B ikke er fuldstæ ndigt afviklet, opstaa Spørgs
m aal om Retsstillingen mellem A og Sb. D er er her to M u
ligheder. E nten at B kun er k o m p e t e n t i n d e n f o r R a m m e r n e af M ellem væ rendet m ed A, saaledes altsaa, at hans Successorer ( Sb ) kun kan succedere i B’s Retsstil
ling m ed R espekt for enhver Indsigelse, ethvert Forbehold eller lign., som A m aatte kunne gøre gæ ldende overfor B.
Eller at B h a r en af M ellem væ rendet m ed A u a f h æ n g i g K o m p e t e n c e , saaledes altsaa, at Sb succederer i R etten uden at behøve at respektere dens M odifikationer i Forhol
det til A. H a r fx A solgt B en T in g m ed Ejendom sforbe
hold, opstaar det Spørgsm aal, om B’s K reditorer kan tilegne sig T ingen uden at tage Hensyn hertil, eller om de m aa nøjes m ed at rykke ind i R etten efter K øbekontrakten.
D enne Forskel i B’s K om petence kan give A nledning til den Forestilling, at der bestaar en Forskel mellem hans For
hold til A og hans Forhold um iddelbart til Tingen. Saalænge B’s K om petence endnu er afhængig af M ellem væ rendet med A, anses A a t have forbeholdt sig Ejendom sretten eller selve R etten over Tingen. »Forholdet til Tingen« er altsaa her funktionelt om tydet til at betegne S u c c e s s u s F o r h o l d t i l S u c c e s s o r s S u c c e s s o r e r . I det sub
stantielle R ettighedsbegrebs Tankeskem a udtrykkes Sagen saaledes, a t Forbehold af selve den tinglige R et er en Betin
gelse for, at Successus kan hæ vde sin Retsstilling (er be
skyttet) overfor Successors Efterfølgere.
c. De to u n d er a og b angivne B etydninger af »E jen
dom srettens O vergang« er forskellige og uafhæ ngige af hin anden. I R elationen »bagud« (a ) betegner Ejendom srettens O vergang det negative, a t A ikke længere h a r uafhængig
K om petence. I R elationen »frem ad« (b ) betegner E jen
dom srettens O vergang det positive, at B h a r uafhæ ngig K om petence. M ellem disse B etydninger bestaar ingen nød
vendig Sam m enhæ ng. D er er fx intet i V ejen for, a t E jen
dom sretten godt kan være overgaaet i den Betydning, a t E r
hververen staar beskyttet overfor O verdragerens K reditorer og Erhververe, og sam tidig ikke overgaaet, m en forbeholdt i den Betydning, a t Erhververens K reditorer og Erhververe m aa respektere O verdragerens Forbehold.
Alligevel er de to Spørgsmaal beslægtede p a a en saadan M aade, a t det vil lønne sig at behandle dem i systematisk Enhed. D et for begge Tilfæ lde fælles kan udtrykkes saale- des. M ellem A og B bestaar et endnu ikke fuldt likvideret Successionsmellemværende, der under visse Betingelser giver saavel B som A en vis gyldig R et til Tingen. Spørgsm aalet for hver P a rt i sin Ende af dette M ellem væ rende er nu, om den anden P a rt besidder en i Forhold til dette M ellem væ
rende u a f h æ n g i g K o m p e t e n c e eller ej. E lle r: om hver af P arterne er b e s k y t t e t m od absolute K om pe
tenceudøvelser fra den anden P arts Side. M an plejer ganske vist kun a t tale om Erhververens Beskyttelse overfor O ver
dragerens E fterm æ nd. M en m an kan lige saa godt tale om O verdragernes Beskyttelse overfor Erhververens E fter
mænd. Skematisk kan Forholdet illustreres saaledes:
hvor A og B betegner Successionsforholdets P arter, S a og S b de respektive Retsefterfølgere. R elationen B— Sa er den under a om handlede R elation »bagud« til Successus Er-
I I . 4. D ynam isk Beskyttelse 35 hververe, K reditorer, Arvinger. R elation A— Sb er den u n der b om handlede R elation »frem ad« til Successors E rhver
vere, K reditorer, Arvinger. I det ene Tilfæ lde er Spørgsm aa
let, n a a r B er beskyttet m od Sa ; i det andet, n a a r A er be
skyttet m od Sb .
F or den systematiske B ehandling af Problem erne vil det im idlertid være fordelagtigt at udtrykke Forskellen m ellem de to Beskyttelsesproblemer p a a en anden M aade. D a F or
holdet B → Sb selv betegner et Successionsforhold lige- saavel som Forholdet A → B, kan R elationen A— Sb (R e
lationen »frem ad«) i Virkeligheden ligesaa godt udtrykkes som en R elation »bagud« mellem en S u c c e s s o r ( Sb ) og en af hans F o r m a n d s F o r m æ n d , m edens R ela
tionen B— S a betegner R elationen m ellem en S u c c e s s o r (B) og en af hans F o r m a n d s E f t e r m æ n d . Id e t R e
lationerne saaledes b e g g e s e s f r a e n S u c c e s s o r s S t a n d p u n k t , kan de symboliseres saaledes:
hvor Pilene angiver Successionsforhold i den angivne R et
ning. (D e 3 sm aa Tvæ rstreger skal m inde om, at hver Suc
cession principielt kan tænkes a t forekom me i 3 H ovedfor
m er). R elationen mellem C og A 1 betegner da sam m e R e
lation, som ovenfor er kaldt R elationen »frem ad«, R elatio
nen m ellem G og A 5 (G ru n d en til at »5« er valgt som I n dex vil frem gaa af det følgende) R elationen »bagud«.
Fordelen ved denne Opstilling ligger deri, at de to G ru p per af reale R etsproblem er, der opstaar ved en K om petence
udøvelse fra en af Parternes Side, p a a denne M aad e syste
3
*
