Copy from:
Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
15 marts 201815 marts 2018
Vores forfædre havde sex med mystisk Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart
menneskeart
Nulevende menneskers DNA afslører, at vores forfædre ikke bare havde sex med Nulevende menneskers DNA afslører, at vores forfædre ikke bare havde sex med neandertalerne, men også med den mere mystiske art, denisovaen.
neandertalerne, men også med den mere mystiske art, denisovaen.
Forskere bag et nyt studie har analyseret DNA fra en række nulevende mennesker og Forskere bag et nyt studie har analyseret DNA fra en række nulevende mennesker og
konkluderer, at vores forfædre har dyrket sex med denisovaerne, som vi ikke ved, hvordan så konkluderer, at vores forfædre har dyrket sex med denisovaerne, som vi ikke ved, hvordan så ud. (Foto: Shutterstock)
ud. (Foto: Shutterstock) Krop & Sundhed
Krop & Sundhed Kultur & SamfundKultur & Samfund NaturvidenskabNaturvidenskab Teknologi & InnovationTeknologi & Innovation
Rasmus Kragh Jakobsen Rasmus Kragh Jakobsen Journalist
Journalist
GENETIK GENETIK
For den forstokkede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en For den forstokkede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en tåkrummende lidelsesrejse.
tåkrummende lidelsesrejse.
Denisovaen Denisovaen
Denisovaen er kun kendt fra sit Denisovaen er kun kendt fra sit arvemateriale, der blev kortlagt arvemateriale, der blev kortlagt fra et par tænder og en
fra et par tænder og en lille ngerknogle fundet i en lille ngerknogle fundet i en hule i Sibirien i 2008.
hule i Sibirien i 2008.
Man har hverken skelet eller Man har hverken skelet eller kranium fra denisovaen, så kranium fra denisovaen, så ingen ved, hvordan den så ud.
ingen ved, hvordan den så ud.
Den har derfor heller endnu Den har derfor heller endnu ikke fået et rigtig
ikke fået et rigtig
videnskabeligt navn som videnskabeligt navn som Homo sapiens.
Homo sapiens.
Arvematerialet afslører, at den Arvematerialet afslører, at den er en søsterart til
er en søsterart til
neandertalere - nogle kalder neandertalere - nogle kalder dem 'østlige neandertalere', dem 'østlige neandertalere', som levede i Asien, men som levede i Asien, men præcis hvor udbredt den var, præcis hvor udbredt den var, og hvor længe den levede, ved og hvor længe den levede, ved man ikke.
man ikke.
Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres 'bastard-unger'.
har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres 'bastard-unger'.
Og for den snerpede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.
Og for den snerpede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.
I det videnskabelige tidsskrift Cell
I det videnskabelige tidsskrift Cell viser et hold amerikanske forskere nuviser et hold amerikanske forskere nu, at moderne mennesker, at moderne mennesker ikke bare k børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, ikke bare k børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, denisovaen, ad to omgange (dvs. i to forskellige tidsperioder) i Asien.
denisovaen, ad to omgange (dvs. i to forskellige tidsperioder) i Asien.
»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne - så vi parrede os
»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne - så vi parrede os ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger biostatistikeren Sharon Browning til Videnskab.dk.
biostatistikeren Sharon Browning til Videnskab.dk.
Hun forsker ved University of Washington og er Hun forsker ved University of Washington og er førsteforfatter på det nye studie.
førsteforfatter på det nye studie.
Videnskab.dk har i 2010 skrevet om fundet af Videnskab.dk har i 2010 skrevet om fundet af denisovaen i artiklen
denisovaen i artiklen Ny menneskeart fundet iNy menneskeart fundet i Sibirien
Sibirien..
Nuancerer billedet af os selv Nuancerer billedet af os selv
»Det er et utrolig sjovt studie, fordi det er med til at
»Det er et utrolig sjovt studie, fordi det er med til at modi cere det billede, vi har af os selv,« kommenterer modi cere det billede, vi har af os selv,« kommenterer professor fra Center for Bioinformatik på Aarhus professor fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, Mikkel Heide Schierup, der ikke har Universitet, Mikkel Heide Schierup, der ikke har deltaget i studiet.
deltaget i studiet.
»Det er jo ret fascinerende, at der er to forskellige
»Det er jo ret fascinerende, at der er to forskellige denisova-populationer, som ser ud til at have bidraget denisova-populationer, som ser ud til at have bidraget til os i dag,« siger han.
til os i dag,« siger han.
Interessant nok har forskerne kunnet løfte dynen for Interessant nok har forskerne kunnet løfte dynen for de mindst 50.000 år gamle a ærer uden et eneste de mindst 50.000 år gamle a ærer uden et eneste gammelt skelet eller kranium.
gammelt skelet eller kranium.
De kan se det hele i nulevende menneskers De kan se det hele i nulevende menneskers
arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.
indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.
Historien kort Historien kort
Asiater bærer både DNA Asiater bærer både DNA fra neandertalere og fra neandertalere og denisovaer.
denisovaer.
Ved at analysere DNA’et Ved at analysere DNA’et kan forskerne vise, at kan forskerne vise, at vores forfædre har parret vores forfædre har parret sig med to forskellige sig med to forskellige populationer af denisovaer.
populationer af denisovaer.
Her ses en replika af lille ngerknoglen fra denisovaen. (Foto: Thilo Parg / Wikimedia Her ses en replika af lille ngerknoglen fra denisovaen. (Foto: Thilo Parg / Wikimedia Commons/
Commons/ Lizenz: CC BY-SA 3.0Lizenz: CC BY-SA 3.0))
Fisker efter fortids-DNA i nutidsmennesker Fisker efter fortids-DNA i nutidsmennesker
Det, forskerne har gjort, er lidt teknisk, men går kort sagt ud på at nde DNA, som ikke ligner Det, forskerne har gjort, er lidt teknisk, men går kort sagt ud på at nde DNA, som ikke ligner noget, man ville forvente hos moderne mennesker.
noget, man ville forvente hos moderne mennesker.
Med et computerprogram gennemtrawlede forskerne 5.639 genomer fra nulevende europæere Med et computerprogram gennemtrawlede forskerne 5.639 genomer fra nulevende europæere og asiater for at ske DNA-stykker ud, hvor der var markører for 'fortidsmenneske-DNA' - det vil og asiater for at ske DNA-stykker ud, hvor der var markører for 'fortidsmenneske-DNA' - det vil sige, at de højst sandsynligt stammer fra sex med fortidsmennesker.
sige, at de højst sandsynligt stammer fra sex med fortidsmennesker.
Sporene er så markante, at der ifølge Browning må Sporene er så markante, at der ifølge Browning må være tale om to populationer, som er smeltet være tale om to populationer, som er smeltet
sammen på forskellige tidspunkter – og altså ikke blot sammen på forskellige tidspunkter – og altså ikke blot en enkelt mand og kvinde, der er mødtes og har fået en enkelt mand og kvinde, der er mødtes og har fået børn.
børn.
(Læs ere detaljer om forskernes metode i boksen (Læs ere detaljer om forskernes metode i boksen under artiklen)
under artiklen)
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ: Fortidsmenneskers DNA Fortidsmenneskers DNA bringer os tættere på, hvad der gør bringer os tættere på, hvad der gør mennesket unikt
mennesket unikt
er skabt og viser, at er skabt og viser, at 'fortidsmenneskene' som 'fortidsmenneskene' som denisovaerne må have denisovaerne må have været mere som os end været mere som os end man har troet.
man har troet.
Overordnet giver fundene en spændende ny Overordnet giver fundene en spændende ny detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet menneskets historie, og det sætter vores nære menneskets historie, og det sætter vores nære
slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.
slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.
»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på
»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på blandinger, får mig til at tænke, at de moderne blandinger, får mig til at tænke, at de moderne mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have
været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.
været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.
De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen og k børn.
og k børn.
»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og
»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.
afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ: Mystisk fund: Var neandertalere meget klogere, end vi tror? Mystisk fund: Var neandertalere meget klogere, end vi tror?
Her ses forskellen på kranier fra en neandertaler (forrest) og et moderne menneske (bagerst).
Her ses forskellen på kranier fra en neandertaler (forrest) og et moderne menneske (bagerst).
Dog har forskerne ikke brugt forhistoriske levn, men i stedet DNA fra nulevende europæere og Dog har forskerne ikke brugt forhistoriske levn, men i stedet DNA fra nulevende europæere og asiater i deres DNA-analyse. (Foto: Shutterstock)
asiater i deres DNA-analyse. (Foto: Shutterstock)
Kunne denisovaerne krydse oceaner?
Kunne denisovaerne krydse oceaner?
Forskerne gætter på, at forskellen Forskerne gætter på, at forskellen mellem neandertalere og denisovaers mellem neandertalere og denisovaers udseende har mindet om forskellen udseende har mindet om forskellen mellem europæere, asiater og mellem europæere, asiater og afrikanere. (Foto: Shutterstock) afrikanere. (Foto: Shutterstock) Studierne kaster også lys på denisovaerne.
Studierne kaster også lys på denisovaerne.
Fundet viser, at der må have været mindst to populationer, som var så genetisk forskellige, at de Fundet viser, at der må have været mindst to populationer, som var så genetisk forskellige, at de må have levet adskilt i et par hundredetusinde år.
må have levet adskilt i et par hundredetusinde år.
Det åbner for en tankevækkende mulighed.
Det åbner for en tankevækkende mulighed.
»Spørgsmålet er, om menneskene fra Oceanien mødte denisovanerne på kontinentet, eller efter
»Spørgsmålet er, om menneskene fra Oceanien mødte denisovanerne på kontinentet, eller efter de krydsede det åbne hav,« siger Sharon Browning.
de krydsede det åbne hav,« siger Sharon Browning.
Hvis mødet skete på øerne fjernt fra kontinentet, kan havet have været den fysiske barriere, som Hvis mødet skete på øerne fjernt fra kontinentet, kan havet have været den fysiske barriere, som kan forklare, hvorfor de to populationer har kunnet leve adskilt og opbygge de genetiske
kan forklare, hvorfor de to populationer har kunnet leve adskilt og opbygge de genetiske forskellige.
forskellige.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ: Verdens ældste hulemalerier blev skabt af neandertalere Verdens ældste hulemalerier blev skabt af neandertalere
Det vil i givet fald være endnu en brik, som vælter billedet af fortidsmenneskene som kognitivt Det vil i givet fald være endnu en brik, som vælter billedet af fortidsmenneskene som kognitivt underlegne, fordi bedriften med at erobre åbent hav og navigere uden landkending hidtil har underlegne, fordi bedriften med at erobre åbent hav og navigere uden landkending hidtil har været anset som uoverstigelig for alle andre end moderne mennesker.
været anset som uoverstigelig for alle andre end moderne mennesker.
Flere overraskelser i vente Flere overraskelser i vente
Studiet er kun en begyndelse. Forskere over hele verden er i fuld gang med at kortlægge ere Studiet er kun en begyndelse. Forskere over hele verden er i fuld gang med at kortlægge ere genomer fra mennesker.
genomer fra mennesker.
»Det er et super skridt på vejen til at stykke historien sammen i større og større detalje. Når vi får
»Det er et super skridt på vejen til at stykke historien sammen i større og større detalje. Når vi får sekventeret millioner af moderne mennesker og ere knogler fra denisovaer og neandertalere, er sekventeret millioner af moderne mennesker og ere knogler fra denisovaer og neandertalere, er jeg sikker på, at vi har ere overraskelser i vente,« siger Mikkel Schierup.
jeg sikker på, at vi har ere overraskelser i vente,« siger Mikkel Schierup.
Han peger på, at analyser både vil kunne nde nye spor fra hidtil ukendte fortidsmennesker og Han peger på, at analyser både vil kunne nde nye spor fra hidtil ukendte fortidsmennesker og sætte datoer på møderne, som kan opklare, hvor længe denisovaerne har eksisteret - måske sætte datoer på møderne, som kan opklare, hvor længe denisovaerne har eksisteret - måske indtil for ret nyligt.
indtil for ret nyligt.
