Bachelor ___ Kandidat ___ Master ___ Tilvalg ___ HUM-fag ___ Profil-fag ___ Supplering ___ DAV ___
Uddannelse: _________________________________________________________________________
(den uddannelse som du er indskrevet på og som prøven hører under. Fx: Positiv psykologi, Engelsk, Medievidenskab, Idehistorie)
Prøve eller modul (jf. studieordningen): __________________________________________________
(Fx.: Optimale læringsmiljøer, Læring, kognition og udvikling, Propædeutisk sprog: Græsk, Valgfag 1, Studium generale, BA-projekt)
Prøveform: ______________________________________________________ Antal ECTS: _______________
(fx: Fri skriftlig hjemmeopgave, bunden skriftlig, skriftlig med mundtligt forsvar osv.)
Eksaminator/Vejleder: ________________________________________________________________________
Eventuelle bemærkninger: (fx: titel, emne, andet)__________________________________________________________
Afleveringsdato: __________________________
Opgavens antal enheder inkl. mellemrum: _______________
(En normalside svarer til 2400 enheder inkl. mellemrum)
Afleveret af:
Studienr: __________________ Navn: ________________________________________________________
Mobilnr.: __________________ Mail: _________________________________________________________
Studienr: __________________ Navn: ________________________________________________________
Mobilnr.: __________________ Mail: _________________________________________________________
Studienr: __________________ Navn: ________________________________________________________
Mobilnr.: __________________ Mail: _________________________________________________________
Studienr: __________________ Navn: ________________________________________________________
Mobilnr.: __________________ Mail: _________________________________________________________
Dispensation: Ja ___ Dispensationen skal vedlægges
For studerende ved Institut for Æstetik og Kommunikation samt Institut for Kultur og Samfund:
Arkiveksemplar: Jeg har sendt en kopi af min opgave til arkivmailen: Ja Nej
Jeg/vi bekræfter med min/vores underskrift, at opgaven er skrevet af mig/os alene. Jeg/vi har muligvis fået inspiration ved at diskutere opgaven med andre, men der er ikke kopieret fra eget eller andres arbejde uden, at det er angivet. Jeg/vi bekræfter også at alle anvendte kilder i denne opgave, herunder Internet-kilder, er angivet på følgende måde:
- direkte citater er markeret som citater og kilden til hvert citat er angivet
- hvor opgavens tekst udgør opsummering eller parafrasering af andres arbejde, er reference til dette arbejde tydeligt angivet.
- kildeangivelser er markeret på det sted i teksten, hvor materialet er brugt, enten ved at referencen er skrevet ind i teksten eller ved en fodnote.
- Kilden indgår også i opgavens litteraturliste.
Varme egnsretter og lunken nationalisme
Fremstilling+af+Sønderjylland+i+Spise+med+Price++
+
Hannah Dicta Tappe Clemmensen Studienummer: 201405352 Medieanalyser i kulturelle kontekster
Sommereksamen 2016 23. maj 2016
Vejleder: Camilla Møhring Reestorff Institut for Nordisk Sprog og Litteratur
Aarhus Universitet
Opgaven omfatter 34.416 tegn inkl. mellemrum svarende til 14,34 sider
!
Indholdsfortegnelse
Indledning ... 3
Tv-køkkenets hyggelige rammer ... 4
Stedets betydning ... 5
Originale honningkager ... 6
Nationale symboler ... 8
Dronning Margrethe som nationalsymbol ... 11
Ringridere ved ringridning – det lokale bliver dansk ... 12
Slaget ved Dybbøl Køkken ... 13
Fiktion og iscenesatte soldater ... 15
Humor og dansk politik ... 16
Det lokale Sønderjylland i det globale Danmark ... 17
Konklusion ... 19
Litteraturliste ... 21
Indledning
”Vi skal vide hvem vi er. Det er altid godt at være klar over, hvad man er rundet af.”
”Så altså hellere en god frikadelle end en skidt burger”
”Ja det må man sige!”
Sådan&svarer&brødrene,&James&og&Adam&Price,&da&de&i&det&første&afsnit&af&Spise+med+
Price:+egnsretter&bliver&spurgt&om,&hvorfor&man&skal&lave&egnsretter&i&dag&(sæson&8&
afsnit& 1).& Igennem& de& sidste& to& ud& af& i& alt& ni& sæsoner& har& de& madglade& brødre&
udvidet& deres& madlavningsprogram& Spise+ med+ Price+ med& temaet& egnsretter.&
Kørende& i& en& Land& Rover& med& en& campingvogn& med& indrettet& tvGkøkken& som&
påhæng,&kører&de&igennem&12&afsnit&Danmark&rundt&og&smager,&hvad&der&er&tilbage&
af& de& gamle& og& traditionelle& egnsretter.& I& deres& søgen& efter& det& lokale& besøger& de&
bl.a.& Bornholm,& Sjælland,& Fyn,& Sønderjylland,& Vesterhavet& og& Lolland& Faster.& Ikke&
nok& med& at& de& flytter& deres& placering& fra& hovedstadsområdet& til& rundt& omkring& i&
landet,& så& giver& det& mobile& tvGkøkken& dem& også& mulighed& for& at& undersøge& de&
geografiske&og&historiske&steder&i&de&besøgte&områder.&Programmet&knytter&derfor&
egnsretter& og& traditioner,& selvom& der& umiddelbart& ikke& er& nogen& yderligere&
forbindelse&mellem&disse&to,&på&nær&at&de&begge&stammer&fra&egnen.&Dette&betyder,&
at& stedets& traditioner& indgår& i& fremstillingen& af& maden& og& omvendt.&
Madprogrammet&Spise+med+Price& kommer& derfor& til& at& handle& om& mere& end& blot&
mad.&
I& denne& opgave& vil& jeg& derfor& med& udgangspunkt& i& de& to& programmer& om&
Sønderjylland& i& sæson& 8& og& 9& undersøge,& hvordan& Sønderjylland& fremstilles& og,&
hvordan& tvGformatet& og& maden& bruges& i& denne& sammenhæng.& Derudover& er& det&
interessant,&hvordan&denne&rammesætning&af&Sønderjylland&også&rammesætter&et&
særligt& billede& af& Danmark& som& helhed,& da& programmerne& gør& stor& brug& af&
referencer&og&nationale&symboler.&Jeg&vil&derfor&bruge&Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsens definition af terroir til at forklare tilknytningen mellem mad og sted, samt Camilla&Møhring&Reestorff’s&begreb&om&tepid+nationalism&for&at&
kunne&begrebsliggøre&den&nationale&symbolbrug.&&
Tv-køkkenets hyggelige rammer
Lige& siden& barndommen& har& maden& haft& en& stor& plads& i& de& to& brødres& liv.& I& det&
voksne& liv& har& de& begge& gjort& det& til& en& levevej;& både& som& madskribenter,&
restauratører&og&selvfølgelig&Spise+med+Price+(Kühlmann&2010:&141).&Men&til&trods&
for& brødrenes& store& viden& indenfor& gastronomi& er& programmerne& mest& af& alt&
præget& af& en& afslappet& stemning,& hvor& maden& laves& i& en& hyggelig& atmosfære,& og&
seerne& enten& har& mulighed& for& at& lære& eller& blot& læne& sig& tilbage& og& blive&
underholdt.& Programmet& har& altså& både& en& didaktisk& og& underholdende& effekt&
(Refslund& og& Klitgaard& 2008:& 57)& Den& underholdende& effekt& består& bl.a.& i& det&
stilistiske&udtryk&programmet&forsøger&at&formidle.&Campingvognen&er&derfor&også&
et&vigtigt&element&i&at&skabe&den&rette&stemning&i&fremstillingen&af&Sønderjylland&og&
ikke& mindst& Danmark.& Campingvognens& interiør& ligner& noget,& der& er& taget& ud& af&
80’erne& med& det& brune& Bing& && Grøndal& keramik& og& orange& plastdåser& placeret& i&
forgrunden&af&billedudsnittet&af&tvGkøkkenet.&Scenografien&forankrer&forestillingen&
om& en& særlig& stilistisk& tid& i& Danmark& og& indgår& derfor& også& i& fremstillingen& af&
Danmark.& Spiseområdet& er& pyntet& med&
Dannebrog& på& bordet,& broderede& puder,&
brændende& kærlighedsblomsten& og&
porcelænshøns.& Det& samlede& indtryk& af&
scenografien& henleder& tankerne& til& et&
trygt& og& genkendeligt& miljø,& som& skaber&
en&hyggelig&dansk&stemning.&&
Verbalt&forsøger&brødrene&også&gentagende&gange&at&tale&sig&ind&i&den&sønderjyske&
og&danske&kultur.&Begge&programmer&om&Sønderjylland&indledes&ved,&at&brødrene&
forsøger& at& byde& velkommen& med& sønderjysk& dialekt& samt& hilse& med& den&
sønderjyske& hilsen:& ”mojn”.& Effekten& er& dog& mere& underholdende& end& troværdig.&
Til&gengæld&er&man&ikke&i&tvivl&om&deres&nysgerrighed&og&glæde&ved&madlavningen,&
som& de& tydeligt& artikulerer& gennem& det& danske& sprogs& stolthed:& ”hygge”.& Dette&
næsten&unikke&danske&ord&flettes&på&usædvanlig&vis&ind&i&beskrivelser&af&opskrifter&
Bordpynt. (Sæson 9 afsnit 4)
og&smagsnuancer&–&f.eks.&beskrives&retten&snysk&således:&”den&begynder&at&jævne&
på&den&hyggelige&måde”&(sæson&8&afsnit&3).&Den&gentagende&brug&af&ordet&”hygge”&
peger&på&en&særlig&dansk&stemning&og&kultur.&&
&
Stedets betydning
Dramaturgisk& er& de& to& sæsoner& bygget& op& omkring& forskellige& steder& i& Danmark,&
hvor& hvert& afsnit& fokuserer& på& et& område& eller& en& landsdel.& I& programmerne&
opsøger& brødrene& lokale& specialiteter& og& besøger& de& lokale& til& en& snak& om&
traditioner,&lokale&råvarer&og&egnsretter.&Der&er&et&forøget&fokus&på&den&stedslige&
tilknytning,&som&kan&betegnes&som&terroir&(Refslund&&&Klitgaard&2008:&51).&&
I& mange& af& programmerne& iscenesættes& madlavningen& i& et& udekøkken,& hvor& den&
aktuelle& råvare& befinder& sig& i& sit& ”oprindelige& hjem”.& F.eks.& da& de& besøger& en&
kvægproducent&på&Lolland&Falster&og&tilbereder&bøfferne&på&den&tilhørende&mark&
omgivet&af&køer&(sæson&9&afsnit&2).&Iscenesættelsen&af&fraGjordGtilGbord&er&ikke&lige&
så& tydelig& i& afsnittene& om& Sønderjylland.& I& stedet& knyttes& maden& i& højere& grad& til&
historie& og& traditioner.& At&produktionen& har& valgt& at& sætte& et& større& fokus& på&
madkulturen,& historie& og& traditioner,& kan& skyldes& at& Sønderjylland& er& et&
grænseområde,&som&ikke&altid&har&været&dansk,&og&derfor&har&netop&den&nationale&
identitet&stået&til&forhandling&her.&Selvom&terroirbegrebet&oprindeligt&omhandler&et&
produkts& dyrkning& og& forhold,& er& terroir& også& en& kulturel& konstruktion,& hvor&
råvarer&knyttes&til&traditioner,&myter&og&historier&(Refslund&&&Klitgaard&2008:&58).&&
For& at& få& et& mere& differentieret& syn& på& terroir,& inddrages& Refslund& og& Klitgaard&
tredeling& af& begrebet& (ibid.).& Inddelingen& er& inspireret& af& turismeforskeren& Nin&
Wangs&inddeling&af&forskellige&former&for&autenticitet&inden&for&turisme.&Refslund&
og&Klitgaard&opererer&med&1:&objektiv&terroir,&som&er&den&stedskonstruktion,&der&
udelukkende& involverer& dyrkningens& fysiske& betingelser& som& f.eks.& jordbund& og&
klima,&og&2:&Konstrueret&terroir,&som&overskrider&de&stedslige&begrundelser,&dvs.&at&
man& indskriver& f.eks.& traditioner& og& historie,& som& en& vigtig& del& af& terroir& og& 3:&
Eksistentielt& terroir& hvor& stedets& materielle& kvaliteter& overskrides& gennem&
fortællinger,& stedet& i& sig& selv& bliver& mindre& vigtigt,& og& derfor& bliver& relationen&
mellem&sted&og&menneske&essentielt&i&denne&form&for&terroir.&
Terroir& skabes& derfor& ikke& udelukkende& gennem& produktets& fremstilling,& men&
handler&i&høj&grad&også&om,&hvordan&det&skriver&sig&ind&i&en&historisk&og&kulturel&
kontekst&–&både&for&det&enkelte&menneske&og&for&en&hel&kultur.&
&
Originale honningkager
Ved& besøget& i& Christiansfeld,& en& by& som& er& kendt& for& sine& honningkager,& opsøger&
brødrene& Price& den& tidligere& bagermester,& Gottfred& Smolke,& som& efter& sigende&
skulle&have&den&ægte&og&hemmelige&Christiansfelder&honningkageopskrift&(sæson&9&
afsnit&4).&Sæsonerne&om&egnsretter&har&et&større&fokus&på&egnsretternes&oprindelse&
og& udførsel& end& på& de& egentlige& lokale& råvarers& dyrkelse.& Der& er& derfor& tale& om&
objektiv&terroir,&når&brødrene&opsøger&en&ægte&honningkagebager.&Man&kan&vel&at&
mærke&også&få&honningkager&i&resten&af&landet,&men&her&er&der&tale&om&de&originale&
honningkager& fra& Christiansfeld.& Imens& Gottfred& instruerer& i& bagningen,&
præsenteres& honningkagens& historie& gennem& interviewGudformede& spørgsmål& og&
krydsklip& mellem& Gottfreds& stue& og& ældre& klip& af& honningkagebageri.& Klippene&
understøttes&af&en&voiceGover,&der&fortæller&Gottfreds&familiehistorie&om&honningG kager.&&
Det& konstruerede& terroir& består& af& den& historiske& bevidsthed& om,& at& det& er& den&
oprindelige&opskrift,&som&Gottfred&løfte&sløret&for.&Det&er&afsløringen&af&den&hidtil&
hemmelige&krydderiblanding,&som&nu&blandes&for&åben&skærm.&Denne&autenticitet&
bliver&yderligere&styrket&igennem&Gottfreds&personlige&tilhørsforhold&til&opskriften,&
da& det& var& hans& familie,& der& tog& den& med& fra& Tyskland.& Gottfred& forklarer& også,&
hvordan& hans& bedstefar& selv& har& lavet& de& kageudstikkere,& de& bruger& i& dag.& Hele&
historien& og& Gottfreds& personlige& tilknytning& frembringer& den& eksistentielle&
terroir,&som&gør&produktet&unikt&og&autentisk.&&
Det&er&de&geografiske&placeringer,&der&driver&handlingen&frem,&og&det&er&derfor&en&
helt& afgørende& konstruktion& for& fremstillingen& af& madlavningen& i& programmet.&
Netop& i& et& tvGprogram& omhandlende& egnsretter& er& det& uundgåeligt& at& inddrage&
stedet& og& kulturens& betydning.& & Derfor& træder& programmerne& også& helt& naturligt&
ind& i& en& debat& om& relationering,& lokalisering& og& globalisering.& Relationeringen&
opstår,& når& de& affektivt& forsøger& at& knytte& menneskers& fortællinger& til& særlige&
steder& og& retter.& Programmet& benytter& sig& også& af& en& lokaliseringsstrategi&
(Refslund&&&Klitgaard&2008:&61),&hvor&de&gennem&hvert&enkelt&programs&hyldest&af&
en& dansk& landsdel,& fremhæver& det& lokale.& De& sætter& fokus& på& de& særlige& og&
særprægede&egnsretter,&som&ikke&forekommer&i&resten&af&landet,&samtidig&med&at&
de& belyser& de& fysiske& steders& kvaliteter.& & Dette& biddrager& til& en&
globaliseringsstrategi& og& det& som& globaliseringsteoretikeren& Roland& Robertsen&
betegner& glokalisering& (Robertson& 1995:& 25G26).& Dvs.& forståelsen& af& at& både& det&
lokale&og&globale&er&til&stede,&og&det&ene&ikke&udelukker&det&andet&–&tværtimod&er&
det&lokale&med&til&at&styrke&det&globale&og&omvendt.&Ved&næranalyse&af&specifikke&
egnsretter,& må& det& globale& kunne& betragtes& som& hele& Danmark.& Glokalisering& er&
altså& bevidstheden& om,& at& begge& konstruktioner& finder& sted.& Terroirbegrebet& er&
derfor&med&til&at&fremstille&det&lokale&som&en&unik&enhed&i&en&global&verden.&&
Brugen& af& terroir& skaber& et& autentisk& billede& af& Sønderjylland,& hvor& der& er&
tilknytning&mellem&sted&og&kultur,&og&hvor&egnsretter&er&mere&end&en&ret,&men&også&
er&en&del&af&traditionernes&vandrehistorie.&Ud&over&at&knytte&maden&til&traditioner,&
igennem& brugen& af& den& eksistentielle& terroir,& forsøger& tvGprogrammet& som& sagt&
også&at&skabe&et&særligt&billede&af&Danmark.&Madens&funktion&som&vandrehistorie&
bliver&derfor&også&en&fortælling&om&Danmarks&historie.&Det&er&klart,&at&den&enkelte&
danskers,&her&sønderjydes,&personlige&historie&er&en&del&af&danmarkshistorien,&men&
også&historiske&nedslag&inddrages&i&programmerne.&De&besøger&bl.a.&Dybbøl&Mølle,&
vægteren& i& Ribe,& den& sønderjyske& og& oprindeligt& middelalderske& begivenhed&
ringridning,&Gram&Slot&og&den&højaktuelle&grænsebom.&I&forhold&til&madlavningen&
er&der&ikke&den&samme&nødvendighed&forbundet&med&disse&besøg,&som&besøget&hos&
Gottfred,&som&er&i&besiddelse&af&opskriften&på&honningkager.&&
&Selvom&disse&historiske&steder&ikke&er&nødvendige&for&fremstillingen&af&egnsretter&
og&heller&ikke&har&en&specifik&betydning&for&hver&enkel&ret,&så&har&det&alligevel&en&
stor&betydning&i&hele&fremstillingen&af&det&sønderjyske&og&Danmark.&&
&
Nationale symboler
TvGprogrammerne& er& udover& de& geografiske& placeringer& af& det& transportable& tvG køkken,&spækket&med&nationale&symboler.&I&løbet&af&de&to&sæsoner&om&egnsretter&
klippes& eksempelvis& Dronning& Magrethe& og& Dannebrog& ind& flere& gange.& Ved&
opholdet&i&Ribe&inddrages&også&en&vægter&G&et&erhverv&der,&i&Ribe,&blev&ophævet&i&
1902,&og&i&dag&kun&har&funktion&som&turistattraktion&(sæson&9&afsnit&4).&Vægteren&
er& ikke& nødvendigvis& et& nationalt& symbol,& men& udgør& ikke& desto& mindre& en&
historisk&referenceramme,&der&forankrer&programmet&i&tid&og&sted.&Denne&effekt&af&
en&historisk&referenceramme&kan&man&også&tale&om&i&forbindelse&med&besøget&hos&
bagermester&Gottfred,&hvor&Adam&konstant&nævner&årstallet&1785,&som&refererer&
til&honningkagens&lange&tradition&og&historie&i&Danmark.&&
Introens& grafiske& udtryk& har& ligget& fast& siden& første& sæson& i& 2008,& dog& altid& med&
enkelte& variationer,& som& passer& til& hvert& program/sæsons& tema.& I& sæsonerne& om&
egnsretter&er&der&tilføjet&en&række&klassiske&nationale&symboler&og&seværdigheder&
og& disse& kobles& med& danske& madvarer.& I& introen& klippes& der& således& imellem& en&
gris,& Dybbøl& Mølle,& et& får,& en& ko,& vindmøller,& grøntsager,& Øster& Lars& kirke,& H.C.&
Andersen,&et&stykke&wienerbrød,&en&ål,&kartofler&og&en&snaps.&Dvs.&at&man&allerede&
30&sekunder&inde&i&programmet&ved&hvilken&retning&program&tager&og&ser,&hvordan&
bestemte& steder& i& Danmark& kobles& med& både& maden& og& bestemte& nationale&
symboler.&&&
Brugen&af&nationalsymboler&er&en&visuel&repræsentation&af&en&forestillet&verden,&og&
mange& af& dem& har& funktion& som& det& Camilla& Møhring& Reestorff& betegner+ tepid+
nationalism+ (lunken& nationalisme)& (Restorff& 2016:& 69+20G22).& For& at& forstå&
hvordan& dette& begreb& kan& forklare& symbolbrugen& i& programmet& er& det& først&
nødvendigt& at& forstå& Michael& Billigs& begreber& om&hot+og&banal+nationalism+(Billig&
1995:&44G45).&Han&mener,&at&man&ofte&fokuserer&på&hot&og&ekstrem&nationalisme,&
og&derfor&glemmer&den&banale&og&dagligdagsGnationalisme.&Banal&nationalisme&er&
de& ikkeGreflekterede& rutiner,& som& mennesker& tager& del& i,& og& som& er& med& til& at&
reproducere& nationalstaten& og& det& nationale& tilhørsforhold& mellem& mennesker& G&
dvs.&de&rutiner&og&traditioner,&som&vi&ofte&bare&gør&uden&at&tænke&over&dem.&Billig&
bruger&bl.a.&flaget&som&et&eksempel&på&banal&nationalisme&(ibid.:&49G50).&Flaget&er&
et&nationalt&symbol,&men&forbindes&oftere&med&festlige&lejligheder,&som&fødselsdage&
og& store& sportsbegivenheder.& Intentionen& er& derfor& i& højere& grad& fejring& af& en&
festlighed&begivenhed&end&et&egentligt&udtryk&for&nationalisme.&!
Reestorffs& begreb& lunken& nationalisme& tager& afsæt& i& Billigs& ide& om& banal&
nationalisme.& Men& hvor& den& banale& nationalisme& er& rutinepræget& og& til& tider&
næsten& usynlig,& gælder& der& for& lunken& nationalisme,& at& den& er& artikuleret&
(Reestorff& 2016:& 22).& Den& lunkne& nationalisme& tager& både& afsæt& i& etablerede&
nationale& symboler& og& opfinder& nye& nationale& symboler,& dermed& udvides& og&
reproduceres& de& nationale& symboler& og& det& nationale& symbolske& repertoire& med&
formålet&at&beskytte&en&i&forvejen&eksisterende&nationalstat&(ibid.:&83).&Hun&bruger&
bl.a.& den& tidligere& danske& VKGregerings& omfattende& kanonprojekt,& som& et& udtryk&
for& lunken& nationalisme.& Både& fordi& kanonen& udvider& og& opfinder& nationale&
symboler& og& forsøger& at& beskytte/oprette& en& relation& mellem& individ& og&
nationalstat.&Kanonprojektet&er&altså&en&tydelig&artikulation&af,&hvad&der&menes&at&
høre&til&dansk&kultur.&Kanonen&opfinder&flere&nationale&symboler,&og&disse&bruges&
som&et&forsøg&på&at&sikre&den&nationale&identitet&som&primær&identitet&(ibid.).&Det&
er&denne&form&for&lunken&nationalisme,&der&gør&sig&gældende&i&Brødrene&Price.&Som&
allerede&introen&viste&udpeger&programmet&en&række&symboler&som&eksempelvis&
Dybbøl& Mølle,& og& der& skabes& en& fremstilling,& hvor& disse& symboler& kobles& til&
eksempelvis& wienerbrød& og& snaps,& som& dermed& bliver& en& del& af& den& lunke&
nationalismes& symbolbrug& og& fremstilling& af& hvad& Danmark& er.& & I& forhold& til&
madprogrammet&er&det&endvidere&interessant,&at&symbolerne&klippes&sammen&med&
grøntsager& og& fødevarer,& hvorved& disse& råvarer& kommer& til& at& skabe& en& lunken&
nationalistisk&fremstilling&af&dansk&madkultur.&&&&
Lunken& nationalisme& lægger& sig& derfor& imellem& hot& og& banal& nationalisme.& Det&
både&opfinder&nye&og&trækker&på&i&forvejen&kendte&symboler,&men&formålet&er&langt&
mere& direkte& og& tydeligt& end& ved& den& banale& og& uartikulerede& nationalisme.&
Lunken&nationalisme&er&ikke&hot,&men&den&kan&bruges&til&aggressivt&at&opretholde&
nationalstaten& og& skabe& eller& fastholde& en& i& forvejen& eksisterende& national&
identitet.&&
Det&er&ikke&kun&visuelt&at&introen&sammenkobler&nationale&symboler&og&elementer&
fra& den& danske& madkultur;& det& auditive& har& også& en& vigtig& funktion.& & Den& faste&
introGjingle& består& af& et& jazzGmusikstykke,& som& læner& sig& tæt& op& af& kendingsG melodien& fra&TV=køkkenet.& Dog& forekommer& der& en& ændring& i& programmerne& om&
egnsretter.&I&midten&og&i&slutningen&af&jinglen&klippes&brudstykker&af&melodien&fra&
Danmarks& nationalsang& ”Der& er& et& yndigt& land”+(Oehlenschläger& 1819)& ind.& Først&
melodien&til&stroferne&”der&er&et&yndigt&land,&det&står&med&brede&bøge”&og&bagefter&
”Det&bugter&sig&i&bakkedal,&det&hedder&gamle&Danmark”.&Ligesom&flaget,&som&Billig&
bruger& som& et& eksempel& på& banal& nationalisme,& er& nationalsangen& også& en& del& af&
denne&form&for&nationalisme&–&Fodboldfans&synger&den&stolt&til&fodboldkampe&og&
universitetsstuderende& skråler& den& til& Kapsejladsen.& Men& fordi& den& her&
iscenesættes&i&en&kendt&titelmelodi&til&et&madprogram&er&der&ikke&længere&tale&om&
banal&nationalisme&men&i&stedet&lunken.&Ligesom&sammenkoblingen&af&billedet&af&
Dybbøl&Mølle&og&en&gris,&fremstiller&grisen&som&en&del&af&den&danske&madkultur,&så&
iscenesætter& lydklippet& fra& ”Der& er& et& yndigt& land”+også& den& danske& nationalstat.&
TvGprogrammets& reproduktion& af& de& danske& nationalværdier& bliver& altså& anslået&
fra&start&både&via&det&visuelle&og&auditive&medie.&&
Dronning Margrethe som nationalsymbol
Brødrene& Price& har& fra& start& været& enige& om,& at& programmet& aldrig& skal& fremstå&
som&direkte&tv.&I&stedet&skal&det&være&gennemarbejdet&og&redigeret&og&fremstå&som&
en&helhedsoplevelse&(Kühlmann&2010:&10).&Det&er&derfor&typisk&for&programmet&at&
gøre& brug& af& medieklip& fra& andre& tvGproduktioner.& I& fremstillingen& af& den& danske&
nationalstat&inddrages&kongehuset,&hvilket&sker&i&flere&af&afsnittene&om&egnsretter.&I&
begge& afsnit& om& Sønderjylland& er& der& klippet& klip& ind& fra& tidligere& begivenheder&
med& Dronning& Margrethe.& Imens& sovsen& jævnes,& klippes& der& til& en& sekvens& fra&
dronningens&nytårstale&i&2014&(sæson&8&afsnit&3).&Hvis&man&betragter&nytårstalen&
og&madprogrammet&som&to&medieformer,&kan&man&tale&om,&at&brugen&af&talen&som&
en&del&af&programmets&udtryk,&kan&betegnes&som&remediering,&eftersom&der&er&tale&
om&en&mediepræsentation&i&et&andet&medie&(Bolter&&&Grusin&2001:&45).&&
Nytårstalen& i& sig& selv& fungerer& som& banal& nationalisme,& når& den& indgår& som& fast&
ritual&på&de&fleste&danskeres&tvGskærme&nytårsaften&kl.&18.&Klippets&placering&i&et&
andet& medie& ændrer& dets& betydning,& og& det& er& ikke& længere& banal& nationalisme.&
Denne& genforhandling& af& klippets& betydning& i& et& nyt& medie& kan& betegnes& som&
refashioning,&som&er&en&særlig&form&for&remediering&(ibid.:&49).&Denne&betegnelse&
gælder,& når& f.eks.& en& tvGudseendelse& låner& fra& en& anden,& og& der& derfor& sker& en&
betydningsændring.&Det&korte&klip&af&dronningen&repræsenterer&et&nationalsymbol&
og&en&udbredt&nytårstradition.&Når&klippet&indgår&i&madprogrammet,&fungerer&det&
derfor&som&lunken&nationalisme,&da&det&peger&på&maden&som&noget&særligt&dansk.&
I&det&indsatte&klip&siger&dronningen:&”I&skal&ikke&blive&glemt”.&Ytringen&er&en&del&af&
hendes&hilsen&til&sydslesvigerne&og&grænselandet.&Udsagnet&stammer&fra&Christian&
d.& X& tale& til& sydslesvigerne& under& Genforeningen& i& 1920& (Dronning& Margrethe&
2014).&Man&kan&derfor&argumentere&for,&at&dronningen&udøver&en&form&for&lunken&
nationalisme,&når&hun&bruger&Christian&d.&X’s&ord&som&en&hilsen&til&grænselandet.&&
Med& hånden& på& hjertet& svarer& James& på& dronningens& værdiladede& ytring& med&
ordene:&”nej&nemlig,&det&vil&de&nemlig&ikke!”.&Denne&korte&”ordudveksling”&mellem&
dronningen& og& James& kan& derfor& forstås& som& en& del& af& programmets& kamp& for&
egnsretternes& plads& i& det& danske& køkken,& ligesom& dronningens& anerkendelse& af&
grænselandets& plads& i& den& danske& nation.& Programmet& peger& derfor& på,& & & at&
hverken& sønderjyderne& eller& egnsretterne& er& glemt,& men& er& en& integreret& del& af&
Danmark.&&
Det& er& interessant,& hvordan& både& remedieringen& og& den& lunkne& nationalisme&
arbejder&sammen&om&at&fremhæve&klippet&af&dronningen&i&en&anden&kontekst,&og&
derved& ændrer& på& klippets& symbolværdi.& Remedieringen& fjerner& klippet& fra& sin&
oprindelige&kontekst,&og&det&får&dermed&en&ny&betydning.&Den&lunkne&nationalisme&
gør&opmærksom&på&det&nationale&i&den&lokale&madkultur,&og&derfor&rammesættes&
brødrenes&madlavning&som&noget&særligt&dansk.&&
!
Ringridere ved ringridning – det lokale bliver dansk
I& Sønderborg& køber& brødrene& lokale& sønderjyske& ringriderpølser& (sæson& 8& afsnit&
3).&Man&kan&derfor&tale&om&terroir,&da&pølsen&har&en&tilknytning&til&stedet.&Begrebet&
udvides,& da& slagteren& Sune& Hansen& afslører& det& hemmelige& tilsatte& krydderi.& Da&
brødrene& griller& pølserne,& omtales& de& ikke& længere& som& ”ringridere”& men& som&
”Sunes& ringridere”.& Der& er& derfor& tale& om& alle& tre& former& for& terroir& –& objektiv,&
konstrueret&og&eksistentiel.&Vinklingen&af&slagterbesøget&og&brødrenes&fremstilling&
af&forbindelsen&mellem&pølsen&og&slagter&Sune&formår&at&skabe&stærk&tilknytning&
mellem&produkt&og&lokation.&
Brødrene&Price&griller&”tilfældigt”&ringriderpølserne&op&ad&en&ringriderbane,&hvor&
sporten& netop& udøves.& De& knytter& derfor& både& terroir,& madvaren& og& en& gammel&
dansk& sport& til& hinanden.& Der& opstår& derfor& et& skred& fra,& at& ringridning& kun& er&
forbundet&med&det&lokale,&til&at&det&bliver&artikuleret&både&som&noget&lokalt&og&som&
en& særlig& dansk& tradition.& Denne& artikulation& og& det& sprogligt& humoristiske& i& at&
spise& ringriderpølser& på& en& ringriderbane& sammen& med& ringriderryttere&
rammesættes&derfor&som&lunken&nationalisme,&hvor&de&opfinder&et&nationalsymbol,&
Pølsespisningen&på&ringriderbanen&er&et&godt&eksempel&på,&hvordan&de&udnytter&og&
udvider& den& lokale& vares& terroir& og& gennem& lunken& nationalisme& rammesætter&
pølsen&som&noget&særligt&dansk&og&en&del&af&fremstilling&af&nationalstaten.&
Slaget ved Dybbøl Køkken
Som&tidligere&nævnt&besøger&brødrene&Price&historiske&og&geografiske&steder&med&
særlig&betydning&for&området.&Dog&har&mange&af&disse&steder&sjældent&en&egentlig&
tilknytning& til& madlavningen.& Det& ses& bl.a.& ved& besøget& på& Bornholm,& hvor& de&
kokkererer& brændesnudeGsuppe& ved& Øster& Lars& kirke& (sæson& 8& afsnit& 1).& Kirken&
nævnes&ikke&yderligere&i&passagen,&men&fordi&den&alligevel&indgår&i&programmet,&er&
der& tale& om& lunken& nationalisme,& da& den& rammesætter& maden& i& en& kulturel&
forståelse&af&Bornholm.&
Den& lunkne& nationalisme& artikuleres& endnu& tydeligere& ved& besøget& ved& Dybbøl&
Mølle&(sæson&8&afsnit&3).&Her&foretages&en&meget&levende&iscenesættelse&af&Dybbøl&
Mølles&historie,&betydning&og&symbolværdi.&Dybbøl&Mølle&som&erindringssted&er&et&
nationalsymbol,&da&det&vidner&om&en&historisk&tid,&hvor&Danmark&blev&mindre.&Ved&
ankomsten& antydes& dette& nationale& vendepunkt,& da& James& præsenterer& stedet:&
”man&kan&ligefrem&mærke&historiens&vingesus”,&imens&billedet&klipper&til&møllens&
vinger,&og&der&spilles&en&langsom&klavermelodi&i&mol.&James&fortsætter:&”det&var&her&
det&hele&brød&løs&den&18.&april&1864”,&og&billedet&klipper&til&en&kanon&ledsaget&af&en&
ikkeGdiegetisk&lyd&af&kanonskud.&Den&historiske&kontekst&bliver&derfor&rammesat&af&
stemningssættende& musik,& lydeffekter& og& James’& dvælende& refleksioner& over& det&
historiske& sted,& og& man& glemmer& for& et& øjeblik& programmets& egentlige& udgangsG punkt&i&egnsretter.&&
Efterfølgende& ”skydes”& madlavningen& i& gang& med& klaptræet,& hvis& egen& diegetiske&
lyd& er& blevet& erstattet& af& en& ikkeGdiegetisk& lyd& af& et& kanonskud.& Madlavningen&
siddestilles&med&den&historiske&kontekst,&den&befinder&sig&i,&som&om&det&var&slaget&
ved& Dybbøl,& der& skulle& udkæmpes& i& køkkenet.& Dette& eksemplificerer,& hvordan&
maden&og&historien&kombineres&som&et&redskab&i&fremstillingen&af&Sønderjylland.&&
Der& reflekteres& ikke& kun& over& møllens& reference& til& 1864,& men& også& senere& tids&
referencer&inddrages.&Imens&mandlerne&til&riskagen&hakkes&fint&i&foodprocessoren,&
som&var&det&mel&i&møllen,&spilles&sekvensen&”Dybbøl&Mølle&maler&stadig&og&maler&
rigtigt& nok”& (Jakobsen& 1971).& Strofen& stammer& fra& politikeren& Erhard& Jakobsens&
sarkastiske& modsvar& til& ”Der& er& noget& galt& i& Danmark”& (Mogensen& 1971).& John&
Mogensens& sang& fra& 1971& var& en& protestsang& mod& den& industrialisering& og&
urbanisering,& der& foregik& i& Danmark& (SmithGSivertsen& 2011).& I& sangens& omkvæd&
bruger&han&Dybbøl&Mølle&som&en&metafor&for&Danmark:&”Dybbøl&Mølle&maler&helt&
ad& helvede& til”.& Jacobsen& svarer& igen& ved& at& genbruge& møllens& metaforiske&
symbolik.& Man& kan& derfor& tale& om,& at&Spise+med+Price& remedierer& denne& tidligere&
uenighed& om,& hvorvidt& Danmarks& udvikling& gik& i& den& rigtige& retning.& I& denne&
remedieringsproces& får& Jacobsens& sang& en& ny& metaforisk& betydning,& hvor& Dybbøl&
Mølle&bliver&et&billede&på&den&danske&kultur&og&de&traditioner,&hvor&f.eks.&egnsretter&
indgår.& I& denne& kontekst& kan& strofen& derfor& forstås& som& en& kommentar& til,& at&
traditionerne& ikke& er&helt+ ad+ helvede+ til& men,& at& de& faktisk& stadig& fungerer& og&
afvikles,&hvilket&deres&søgen&efter&egnsretter&jo&netop&beviser.&&
Price& bruger& altså& Dybbøl& Mølle& meget& aktivt& i& deres& artikulation& af& den& lunkne&
nationalisme.& Ved& at& fremhæve& møllen& som& et& nationalsymbol,& er& de& med& til& at&
afgrænse& nationalstaten,& samtidig& med,& at& de& producerer& den& bl.a.,& når& de& giver&
sangen& en& ny& betydning.& Derudover& kan& man& også& tale& om,& at& den& tydeligt&
markerede&historiske&ånd&ved&stedet,&besjæler&den&mad&der&fremstilles&(Refslund&
og&Klitgaard&2008:&60).&Selvom&riskagen&ikke&har&en&særlig&tilknytning&til&Dybbøl&
Mølle,&får&den&stadig&en&historisk&karakter&og&betydning,&og&derfor&kan&man&stadig&
tale&om,&at&der&er&knyttet&eksistentielt&terroir&til&kagen.&&
Fiktion og iscenesatte soldater
Imens& udbyttet& af& kampen& i& køkkenet& nydes& i& selvskab& med& sønderjyden& Ruth,&
tales& der& om& egnens& historie,& krigen& i& 1864& og,& hvordan& den& påvirkede& mange&
sønderjyske& familier.& Imens& snakken& går& inde& i& campingvognen,& klippes& der& til&
udenfor,&hvor&soldater&marcherer&ind&i&billedet&bærende&på&Dannebrog&og&gør&sig&
klar&til&at&affyre&kanonerne.&Der&er&derfor&tale&om&en&iscenesættelse&af&Slaget&ved&
Dybbøl&Mølle.&Narrativet&udenfor&campingvognen&skrider&frem&i&takt&med&samtalen&
skrider& frem& inde& i& campingvognen:& ”så& man& kan& stadig& mærke,& at& historien&
virkelig& lever& her?”& ”ja”& […]& ”man& kan& godt& forestille& sig& at& det& nærmest& giver&
genlyd”.&Det&iscenesatte&slag&er&derfor&en&direkte&illustration&af&brødrenes&og&Ruths&
artikulation& af& det& historiske& sted& og&
besjælingen& af& stedet.& Igen& kan& man&
tale& om& lunken& nationalisme,& idet& det&
tydeligt& artikuleres& både& indenfor& og&
udenfor& campingvognen& –& hvor&
kampen& for& det& danske& både&
fremstilles& gennem& Ruths& fortælling&
og&skuespillerne.&
Besøget&ved&møllen&er&derfor&præget&af&en&humoristisk&tone,&som&går&igen&mange&
steder&i&programmerne.&Det&er&på&grænsen&til&at&være&plat&humor,&at&James&først&
betragter& møllen& i& et& øde& landskab& og& mærker& ”historiens& vingesus”,& for&
efterfølgende& at& mærke& ”vingesuset”& blive& vækket& til& live& igennem& marcherende&
soldaters& rystelse& af& campingvognen.& Fremstillingen& af& nationalsymbolet& Dybbøl&
Mølle& fremstår& derfor& lettere& ironisk,& når& de& karikeret& fremstiller& sønderjyden,&
Ruth,&med&det&nære&forhold&til&krigen,&imens&den&fiktionaliseres&i&baggrunden.&&
&
Kanonskud foran campingvogn (sæson 8 afsnit 3)
Humor og dansk politik
Som& en& del& af& besøget& i& Sønderjylland,& bevæger& brødrene& Price& sig& ned& til&
grænseovergangen& ved& Kruså& (sæson& 9& afsnit& 4).& Besøget& indledes& med,& at&
brødrene&kritiserer& danskernes&massive&forbrug&af&importerede&dåser&–&indtil&de&
selv& ”opdager”& de& lave& priser& og& fylder& en& indkøbsvogn.& Dette& (selv)ironiske& klip&
understøtter&den&tidligere&nævnte&tone&i&programmet,&hvor&brødrene&ikke&forsøger&
at&hæve&sig&op&som&belærende&og&bedrevidende.&Dette&forsøg&på&at&udvise&humor&
og&selvironi&understøtter&den&hyggelige&og&folkelige&ramme&programmet&forsøger&
at&skrive&sig&ind&i.&&
Humoren& benyttes& også& som& et& mere& kommenterende& og& debatterende& redskab,&
hvor& den& nærmer& sig& ironi.& Ved& grænseovergangen& skal& de& kokkerere& tysk&
sauerkraut&og&dansk&gås.&De&spiller&derfor&tydeligt&på,&at&Sønderjylland&ikke&altid&
har& hørt& under& Danmark.& Campingvognen& er& opsat& på& den& tyske& side& og&
kuglegrillen&står&på&den&danske&side.&&
Da& de& skal& ud& og& vende& gåsen& på&
grillen& ledsages& det& af& James’& voiceG over:&”Vi&sniger&os&ind&i&Danmark&og&
hen& til& kuglegrillen”.& Stemmens&
artikulation& af& nødvendigheden& i& at&
skulle& snige& sig& ind& i& Danmark,& kan&
læses& direkte& ind& i& den& højaktuelle&
debat& om& flygtningestrømmen& mod& Europa.& Håndteringen& af& dette& problem& kan&
betragtes& som& en& væsentlig& del& af& de& seneste& par& års& kulturkamp& i& dansk& politik.&
Reestorff& beskriver&”kulturkamp”& som& et& kulturelt& og& politisk& fænomen& opstået&
som& følge& af& lokale,& regionale& og& nationale& konflikter,& og& diskussion& om& hvem&
nationalstaten&er&til&for&(Reestorff&2016:&42).&&
Imens& brødrene& spiser& deres& veltilberedte& gås,& kommenterer& de& yderligere& på&
denne&kulturkamp&og&den&siddende&VenstreGregerings&overvejelser&om&midlertidig&
De sniger sig ind i Danmark (sæson 9 afsnit 4)!
biler&generer&gennem&de&nedrullede&gardiner,&og&Adam&udbryder:&“hvem&ligger&og&
krydser& grænsen& ved& denne& tid?& men& det& er& slut& når& de& bomme& kommer”.&
Efterfølgende&skåler&de&i&rødvin,&og&Adam&afslutter:&”så&skærmer&vi&os&lidt&mere”.&
Humoren&og&ironien&lægger&sig&tæt&op&af&hinanden&i&dette&klip,&men&jeg&vil&påstå,&at&
det&i&højest&grad&spiller&på&de&ironiske&undertoner.&Ole&Togeby&skriver,&at&ironien&
deler&mange&egenskaber&med&humoren,&men&også&adskiller&sig&fra&den.&Ironien&er&
ikke&primært&skabt&til&underholdning&og&glæde,&men&til&værdikritik&(Togeby&2013:&
22).&Så&selvom&ironien&også&oftest&fremstår&humoristisk&er&den&i&lige&så&høj&grad&en&
ytringshandling& (ibid.)& Brødrenes& interne& kommunikation& kan& forstås& som& en&
ironisk&opbakning&til®eringens&overvejelser&om&at&skærme&nationalstaten,&som&
de&egentligt&er&modstandere&af.&&
Humoren& og& ironien& giver& dem& et& kommunikativt& større& råderum,& hvor& de& kan&
tillade& sig& at& være& mere& debatterende& og& kritiske& uden,& at& de& virker& stødende& og&
provokerende.& Det& tilføjer& ofte& også& en& aktualitet& til& programmet,& hvor& man&
mærker& en& snert& af& samfundssatire& og& man& bliver& som& seer& udfordret& på&
spørgsmålet&om,&hvad&nationalstaten&skal&indebære.&&
&
Det lokale Sønderjylland i det globale Danmark
I&forsøget&på&at&fastsætte&en&specifik&kultur&i&fremstillingen&af&Sønderjylland,&opstår&
der&automatisk&en&differentiering&af&Danmark.&Vil&man&have&riskage&og&ringridere,&
må& man& rejse& til& Sønderjylland.& Ligesom& de& krakkede& sild& kun& fås& på& Bornholm.&
Man&kan&derfor&igen&tale&om,&at&der&benyttes&en&glokaliseringsstrategi&(Robertson&
1995:& 26),& hvor& programmet& gør& opmærksom& på& de& kulturelle& forskelle,& som&
adskiller& det& lokale& fra& det& globale& Danmark.& Deres& undersøgelse& tager&
udgangspunkt& i& egnsretter& og& lokale& specialiteter,& men& fordi& campingvognens&
mobilitet& gør& det& muligt& at& overskride& de& klassiske& fysiske& rammer& for& et& tvG køkken,& undersøger& de& desuden& den& geografiske& og& stedsbundne& kultur,& når& de&
f.eks.& kokkererer& ved& Ribe& Vesterå& eller& med& Dybbøl& Mølle& som& nabo.& Madens&
konstruerede& og& eksistentielle& terroir& knytter& således& den& sønderjyske& historie&
med&madlavningen&og&udgør&programmets&fundament.&De&historier&og&traditioner&
som&de&knytter&maden&til&er&alle&sammen&forbundet&med&Sønderjylland.&Det&er&ikke&
muligt&at&få&denne&lokale&oplevelse&et&andet&sted&end&lige&her.&Derfor&fremhæver&
programmet&det&lokale&(Sønderjylland)&i&en&global&ramme&(Danmark).&&
Denne& rammesætning& af& lokalt& og& globalt& kan& derfor& beskrives& ud& fra& Thomas&
Hylland& Eriksens& begreber& om& disembedding& og& re=embedding,+ som& opstår& i&
globaliseringen& (Eriksen& 2007:& 143).& Disembedding& er& et& begreb& for& den&
aflokalisering&som&globalisering&medfører.&Lokationer&er&blevet&mindre&vigtige&i&en&
verden,& hvor& afstande& er& blevet& et& mindre& problem& –& helt& konkret& kan& dette&
medføre&at&steder&bliver&mindre&kulturelt&forankrende&(ibid.:&8).&Som&modsvar&til&
dette& indfører& Eriksen& begrebet& re=embedding,& som& beskriver& reaktionerne& på&
globale& forandringer,& som& disembedding& har& medført& (ibid.:& 9).& ReGembedding& er&
derfor& den& modvirkende& kraft,& som& genforhandler& det& lokale& og& den& autentiske&
kultur.&&
Det&er&netop&denne&reGembeddingsGproces&som&Spise+med+Price+sætter&i&gang,&når&
de& leder& efter& rødderne& i& dansk& madkultur.& De& er& bevidste& om,& at& de& færreste&
kender&til&de&forsømte&egnsretter,&men&ved&at&sætte&dem&i&højsædet&forsøger&de&at&
forhandle&det&lokale&tilbage&på&de&danske&spiseborde.&De&genforhandler&den&danske&
kultur& ved& brugen& af& nationale& symboler,& seværdigheder& og& tydeligt& artikuleret&
lunken&nationalisme,&i&håbet&om&at&få&lokale&egnsretter&tilbage&i&det&danske&køkken.&
I& brødrenes& undersøgen& af& egnsretter& trækker& de& også& på& disembeddingsG processerne& i& et& forsøg& på& at& inkorporere& de& lokale& retter& i& en& mere& global&
sammenhæng.&Eksempelvis&udvikler&brødrene&det&italienske&solæg&og&thaiGægget&
efter,& at& de& har& smagt& på& det& sønderjyske& solæg& (sæson& 8& afsnit& 3).& Dette& viser,&
hvordan& de& forsøger& at& vække& det& lokale& i& den& globale& verden,& dog& stadig& med&
bevidsthed&om&de&udvidede&muligheder&globaliseringen&har&skabt.&&
Brødrene& Price& fremstiller& altså& Sønderjylland& som& en& unik& del& af& Danmark,& men&
hele& tiden& med& øje& for& at& skabe& et& helhedsbillede& af& nationalstaten.& Programmet&
forsøger& at& fremvise& de& unikke& landsdele& bl.a.& gennem& eksistentiel& terroir,&
historiske&nedslag&og&faste&traditioner&samtidig&med,&at&reproduktionen&af&national&
kultur& og& symboler& forsøger& at& pege& på& et& samlet& Danmark,& hvor& de& unikke&
landsdele&hver&især&indgår.&Det&fremstiller&derfor&den&samlede&danske&nationalstat,&
men&med&en&forståelse&for&de&variationer&og&kulturelle&forskelle&som&hver&enkelt&
område&indeholder.&
&
Konklusion
Brødrene& Prices& ottende& og& niende& sæson& af&Spise+ med+ Price& handler& stadig& om&
mad&–&og&mere&til!&&De&undersøger&pølsens&krydderier&og&wienerbrødets&sprødhed.&
Men&i&lige&så&høj&grad&dykker&de&ned&i&Sønderjyllands&traditioner&og&historie&–&både&
dem&der&kan&knyttes&til&maden,&men&også&de&selvstændige&historiske&nedslag.&&
Præsentationen& af& madens& terroir& handler& derfor& ikke& kun& om& mad,& men&
indbefatter& også& det& kulturelle,& historiske& og& det& personlige,& når& de& invitereres&
indenfor& i& de& sønderjyske& hjem.& I& disse& tilfælde& fungerer& maden& i& et& vist& omfang&
som& en& katalysator& for& en& længere& snak& om& Sønderjyllands& kvaliteter& og&
traditioner.&&
I& koblingen& mellem& mad& og& kultur& peger& de& derfor& på& det& som& kendetegner&
Sønderjylland,&og&hvordan&det&adskiller&sig&fra&de&resterende&landsdele&i&Danmark.&
Samtidig& sættes& Sønderjylland& også& hele& tiden& i& forhold& til& Danmark& som&
nationalstat.& Det& er& her& den& lunke& nationalisme& sættes& i& spil,& når& den& forsøger& at&
trække& linjer& mellem& den& sønderjyske& kultur& og& den& danske& nationalstat.&
Eksemplet& med& Dybbøl& Mølle& viser,& hvordan& et& i& forvejen& eksisterende&
nationalsymbol& reproduceres& og& i& sammenkoblingen& med& den& sønderjyske&
madkultur&peger&på&noget&særligt&dansk.&En&anden&brug&af&lunken&nationalisme&ses&
i& besøget& ved& ringriderbanen.& Her& er& det& kombinationen& af& mad,& terroir& og&
traditioner,& som& rammesætter& det& lokale& som& noget& særligt& dansk,& og& der&
produceres&derved&et&symbol&for&dansk&kultur.&Det&er&derfor&ikke&entydigt,&hvordan&
den&lunkne&nationalisme&kommer&til&udtryk,&når&der&veksles&mellem&at&producere&
og&reproducere&nationale&symboler.&&
Men&netop&denne&symbolbrug&rammesætter&Sønderjylland&og&madkulturen&som&en&
del&af&den&danske&kultur.&Så&selvom&hvert&enkelt&program&dykker&ned&i&det&lokale&
Danmark,& og& resten& af& Danmark& derfor& implicit& kan& kaldes& global,& forsøger&
programmet&alligevel&i&dets&konstante&kobling&mellem&lokal&og&global&at&slå&fast,&at&
det&er&dansk&at&være&lokal.&&
&
&
&
&
&
&
&
&
&
&
&
&
Litteraturliste
Billig,!Michael!(1995):&Banal+Nationalism.&London:&Sage.&
Bolter,!Jay!David;!Grusin,!Richard!(2001):&”Immediacy,&Hypermediacy&and&
Remediation”&i+Remediation+–+Understanding+New+Media.&MIT&Press.&s.&20G 62&
Christensen,!Dorthe!Refslund;!Povlsen,!Karen!Klitgaard!(2008):&”Mad,&terroir&
og&tv:&Smag&på&Danmark!“,&Mediekultur+nr.&45,&s.&51G64,&Århus:&SMID.&!!!
Eriksen,!Thomas!Hylland!(2007):&Globalization+–The+Key+Concepts.+Berg&&
Kühlmann,!Lone!(2010):&Brødrene+Price+–+maden,+musikken,+livet+og+kærligheden.&
Gyldendal,&2.&udg.&
Reestorff,!Møhring!Camilla!(2016):&Culture+War,+ikke&udgivet&endnu&&
Robertson,!Roland!(1995):&”Glocalization:&TimeGSpace&and&HomogeneityG Heterogeneity”.&I&Feattherstone,&Mike;&Lash,&Scott;&Robertson,&Roland&
(red.):&Gobal+modernities.&London:&Sage&s.&25G44&&
Togeby,!Ole!(2013):&”Ironi&som&effektiv&kommunikation”.&I&Birkelund,&Merethe&
(red.):&Ironistik:+Ironi+i+et+multidisciplinært+perspektiv.+Aarhus&universitet.+
S.&9G24&
&
TvTklip!!
Spise+med+Price&G&Sæson&8&
Spise!med!Price,!egnsretter:!Bornholm.!Afsnit&1.&Internetadresse:&
https://www.dr.dk/tv/se/spiseGmedGpriceGegnsretter/spiseGmedGpriceG egnsretterG1G6#&&
Spise!med!Price,!egnsretter:!Sønderjylland.&Afsnit&3.&Internetadresse:&
https://www.dr.dk/tv/se/spiseGmedGpriceGegnsretter/spiseGmedGpriceG egnsretterG5G6&&
Spise+med+Price&G&Sæson&9&&
Spise!med!Price!egnsretter!II!(2:6)&afsnit&2.&Internetadresse:&
https://www.dr.dk/tv/se/spiseGmedGpriceGegnsretterGii/spiseGmedGpriceG egnsretterGiiG2G6&&
Spise!med!Price!egnsretter!II!(4:6)&afsnit&2.&Internetadresse:&
https://www.dr.dk/tv/se/spiseGmedGpriceGegnsretterGii/spiseGmedGpriceG egnsretterGiiG4G6&&
&
Internetkilder!!
Andersen,!Thomas!Nørgaard!(2015):&”Støjberg&overvejer&midlertidig&
grænsekontrol”&i&Politiko.&Internetadresse:&
http://www.politiko.dk/nyheder/stoejbergGovervejerGmidlertidigG
Dronning!Margrethe!(2014):&”Nytårstalen&2014”+i&kongehuset.dk.&
internetadresse:&http://kongehuset.dk/menu/nyheder/lasGnytarstalenG 2014&besøgt&14.05.2016&
SmithTSivertsen,!Henrik!(2011):&”Da&John&Mogensen&satte&fut&i&fejemøget”+i&
Videnskab+dk.&Internetadresse:&http://videnskab.dk/ugensGhit/daGjohnG mogensenGsatteGfutGiGfejemoget&besøgt&18.05.2016&(artikel)&&
&
Sange!
Jakobsen,!Erhard!(1971):&”Dybbøl&Mølle&maler&stadig”.+Internetadresse:&
https://www.youtube.com/watch?v=z6w7mS4SN08&(20.05.2016)&(sang)&
Mogensen,!John!(1971):!”Der&er&noget&galt&i&Danmark”.&Internetadresse:&
https://www.youtube.com/watch?v=82jhIdM0ykM&(20.05.2016)&(sang)&&&
Oehlenschläger,!Adam!(1819)&”Der&er&et&yndigt&land”&i&Jensen,&Rene&A.&(red.):&
Højskolesangbogen.+18.&udg.&FFDs&forlag.&Nr.&347&
&
