1.1 Kort præsentation af den udbudte målgruppe
Denne del af Ydelsesbeskrivelsen vedrører de to målgrupper voksne borgere med erhvervet - og medfødt hjerneskade.
Personens funktionsevne, helbred og faktorer i omgivelserne har indflydelse på, hvordan og i hvilken grad vanskelighederne som følge af hjerneskaden kommer til udtryk for borgere med hjerneskade. I et
kontekstorienteret perspektiv er vanskelighederne ikke bundet til borgeren selv, men til samspillet med omgivelserne og fokus er på at forstå, hvordan ændringer i omgivelserne kan bidrage til at mindske borgerens udfordringer og fremme udvikling og trivsel.
De to målgrupper omfatter et kontinuum af sværhedsgrad i funktionsevnenedsættelsen, fra relativt få funktionsnedsættelser til omfattende funktionsnedsættelser og et massivt støttebehov. Begge målgrupper kan have behov for kompenserende indsatser, som fx kommunikationsteknologi, kørestol og andre hjælpemidler.
Delaftale vedr. voksne med erhvervet hjerneskade
Erhvervet hjerneskade defineres som en hjerneskade opstået 28 dage efter fødslen, og som omhandler diagnosegrupper som apopleksi, TCI, hovedtraume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning eller encephalopati. I udbuddet indgår også hjernerystelse, i de tilfælde hvor personen oplever langvarige følgevirkninger.
Erhvervet hjerneskade er kendetegnet ved, at følgerne kan være af både fysisk, kognitiv, psykisk og kommunikativ karakter, hvilket afhænger af skadens omfang og placering samt den ramtes personlighed, alder og erfaring på skadestidspunktet. Erhvervet hjerneskade kan føre til både synlige og skjulte
funktionsforstyrrelser. De mentale og kommunikative funktionsnedsættelser (kognitive) er ofte en større udfordring, end de fysiske funktionsnedsættelser. Der kan fx være tale om problemer med orientering, opmærksomhed, indlæring, hukommelse, eksekutive og emotionelle funktioner samt afasi. Erhvervet hjerneskade kan medføre forandringer i personlighed og/eller adfærd, hvilket bl.a. kan ses i form af irritabilitet, svigtende hæmninger, eufori, impulsivitet, aggressive udbrud og/eller selvskadende adfærd.
Målgruppen kan være påvirket af andre sygdomme (komorbiditet), som kan have indvirkning på personens funktionsevne og trivsel.
Delaftale vedr. voksne med medfødt hjerneskade
Medfødt hjerneskade omfatter en række delmålgrupper. Voksne med medfødt hjerneskade kan have alderssvarende kognitivt niveau.
Voksne med multiple funktionsnedsættelser lever med kommunikative vanskeligheder,
mobilitetsnedsættelser, eventuelt syns- og hørenedsættelser samt øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer. Voksne med multiple funktionsnedsættelser er kendetegnet ved forstyrrelser i kognitive funktioner som f.eks. hukommelse, opmærksomhed og problemløsningsevne.
Cerebral parese er en hjerneskade, der er opstået i den umodne hjerne før, under eller indtil 2 år efter fødslen og medfører motoriske funktionsnedsættelser, som ofte er ledsaget af smerter og fx sensoriske, mentale, kommunikative, perceptuelle og/eller adfærdsmæssige funktionsnedsættelser og epilepsi.
Cerebral parese kan også give kognitive vanskeligheder som fx problemer med koncentration, indlæring, udtrætning og hukommelse.
Delmålgrupper kan være sjældne sygsomme, hvor det primære er, at der er en særlig kompleksitet i funktionsnedsættelsen. Det sjældne handicap medfører ofte alvorlige fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser, fx borgere med Marfans syndrom som kan have flere forskellige fysiske
funktionsnedsættelser, der kan vanskeliggøre borgerens hverdag og forestillinger om fremtidens håb og drømme.
Prænatal eksponering for rusmidler/medicininduceret skade kan give følger som fx mentale og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder ADHD, kognitive - og/eller motoriske vanskeligheder.
1.3 Målgrupperne og de tilhørende kombinationsproblematikker
I mange henvendelser optræder de nævnte vanskeligheder i kombination med én eller flere samtidige problematikker. Der er således i VISO-regi for det meste tale om, at specialrådgivning og udredning omhandler én eller flere typer af vanskeligheder i kombination med hjerneskade.
Kombinationsproblematikker er udtryk for det specialiserede og komplekse i et VISO forløb. Der er tale om problematikker, som ligger ud over de grundlæggende og mere specialiserede problematikker, som ligger i selve beskrivelsen af målgruppen. Der er derfor behov for, at VISO leverandøren kan tilbyde en særlig specialiseret viden og erfaring om mindst en af de oplistede kombinationsproblematikker.
Nedenfor er nævnt nogle af de kombinationsproblematikker, som ses i henvendelserne til VISO for borgere med hjerneskade.
Målgruppe: hjerneskade
Delaftale vedrørende medfødt Delaftale vedrørende erhvervet hjerneskade Psykiatrisk komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet
Motorisk og sansemæssige funktionsnedsættelser Motorisk og sansemæssige funktionsnedsættelser Emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser Misbrug
Psykiatrisk komorbiditet
Det er en almindelig komplikation til det at have en nedsat funktionsevne, at borgeren kan udvikle
psykiske vanskeligheder i form af fx angst og depression. Disse vanskeligheder kan komme til udtryk ved lav selvfølelse, negativt selvbillede, nedstemhed, irritabilitet samt at borgeren undgår det som
afstedkommer angsten.
Blandt voksne med hjerneskade er der en øget forekomst af borgere som udvikler en psykiatrisk problemstilling, hvor symptomerne kan vise sig i form af angst, depression, hallucinationer,
vrangforestillinger mm. Der er ligeledes en øget forekomst af ADHD og ASF i målgruppen voksne med erhvervet hjerneskade.
Der er følgelig brug for viden for så vidt gælder kombinationen psykiatrisk komorbiditet og hjerneskade.
Motoriske og sansemæssige funktionsnedsættelser
Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination.
En hjerneskade vil altid omfatte neurologiske symptomer, der i forskellig grad påvirker personens muskulære kropsfunktioner, sansemotoriske funktioner og mulighed for at bevæge sig. Voksne med hjerneskade kan have begrænsede muligheder for at opsøge sansestimulerende aktiviteter og dermed få sanseoplevelser. Begrænset sanseinput kan give forstyrrelser i sansebearbejdningen, hvilket kan komme
til udtryk på forskellig vis. Forstyrrelserne kan vise sig ved, at personen har vanskeligt ved at planlægge en bevægelse, har svært ved at tilpasse sig og justere bevægelserne, svært ved at holde balancen eller svært ved at placere sig hensigtsmæssigt i omgivelserne. De kan ligeledes have svært ved at omsætte sanseindtryk til et meningsgivende indtryk, ligesom forstyrrelserne kan vise sig ved, at personen kan have svært ved at kapere flere forskellige stimuli samtidigt.
I VISO sammenhænge ses ofte henvendelser, hvor målgruppen kan have en uhensigtsmæssig selvstimulerende adfærd, som kræver specialisteret viden og metoder ift. sansebearbejdning.
Emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser (medfødt hjerneskade)
Forekomsten af psykiske og sociale vanskeligheder blandt børn med CP er høj, og disse vanskeligheder ser ud til at fortsætte i voksenalderen.
Mennesker med multiple funktionsnedsættelser befinder sig i en tilstand, hvor vedkommende har følelsesmæssige problemstillinger, som f.eks. angst, depression, tilknytningsforstyrrelser og vanskeligheder med at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Emotionelle funktionsnedsættelser kan fx være en konsekvens af manglende sproglig, kognitiv og interaktion.
I VISO sammenhæng ses henvendelser, hvor målgruppen oplever emotionelle og følelsesmæssige vanskeligheder i overgangen til nye livsfaser, hvor oplevelsen af at skille sig ud og være anderledes gør sig gældende.
Misbrug (erhvervet hjerneskade)
Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Som socialt problem er misbrug kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
Misbrug af alkohol øger sandsynligheden for at erhverve en traumatisk hjerneskade i forbindelse med ulykker eller vold. Ligeledes er mennesker, der overlever en erhvervet hjerneskade, særligt dem, der er skades tidligt i livet, mere tilbøjelige til at misbruge stoffer og alkohol senere i livet.
I VISO sammenhænge ses bl.a. voksne, hvor der grundet tidligere misbrug i sammenhæng med nedsat kognitive funktioner, er behov for viden om fx misbrugsadfærd i sammenhæng med følgerne efter erhvervet hjerneskade.
1.4 Eksempler på cases i VISO-regi
Nedenstående er eksempler på cases i forhold til målgruppen borgere med hjerneskade i VISO-regi. Listen med eksempler er ikke udtømmende.
Case 1: Medfødt hjerneskade
Sagsbehandler henvender sig i samråd med botilbudsleder.
Sara er 25år, har en medfødt hjerneskade, epilepsi, begrænset kommunikation (kommunikerer kun via lyde), spastisk lammelse og er kørestolsbruger. Sara bor i et § 108 tilbud for borgere med multiple
funktionsnedsættelser. Sara fremstår i mistrivsel, hvilket kommer til udtryk ved at hun er højtråbende i næsten alle sine vågne timer. Uroen påvirker foruden Sara selv, også de andre beboere samt personalet.
Sara er somatisk udredt, og vurderes sund og rask. Det er derfor forventningen, at det er en pædagogisk opgave et genskabe trivslen hos Sara.
Der ønskes perspektiver på, hvad der kan være den udløsende faktor for, at Sara er i mistrivsel, herunder rådgivning ind i, hvordan hverdagen tilrettelægges hensigtsmæssigt, så Sara kan komme i en bedre trivsel.
Der udarbejdes en sanseprofil samt DPU med det formål, at få Saras generelle funktionsniveau samt sansemæssige forstyrrelser beskrevet. Den efterfølgende rådgivning er med fokus på kravsætning, da det for specialisten bliver tydeligt, at der i hverdagen stilles for høje krav og forventninger til Saras formåen.
Case 2: Medfødt hjerneskade
Sagsbehandler samt afdelingsleder af dagtilbud henvender sig til VISO.
Ahmad på 35 år, har en medfødt hjerneskade og er multiplet funktionsnedsat. Ahmad er spastisk lammet i både over- og underkrop, og han har intet talesprog, men kommunikerer ved hjælp af lyde.
Ahmad bor hjemme hos sine forældre, men er dagligt i dagtilbud fra morgen til sen eftermiddag. Ahmad er ofte allerede ved formiddagstid fyldt op af indtryk, hvorfor personalet er i tvivl om, hvordan de bedst
planlægger aktiviteterne for Ahmad. Ahmad kan blive meget selvskadende, når han er i dagtilbuddet. Når Ahmad er selvskadende, bider han sig i hånden, slår med hovedet, griber hårdt ud efter personalet eller afviser dem helt. Ahmad har sit eget særligt indrettede sanserum i tilbuddet, men det er ofte svært for personalet, at vurderer hvilke aktiviteter, som er mest hensigtsmæssige at tilbyde Ahmad. Ahmad har på et tidspunkt trukket en reol ned af sig selv, og kan på mange måder fremstå ret forpint med mange høje lyde.
Der ønskes rådgivning til at minimere Ahmad selvskadende adfærd, samt rådgivning til at arbejde med sansestimuli, mængde af aktiviteter og hvileperioder.
VISOs specialister udarbejder en sanseprofil og tilbyder rådgivning til både kommunal sagsbehandler, dagtilbud og Ahmads forældre. Der rådgives blandt andet i sansebearbejdning, samt mængden af aktiviteter for Ahmad.
Case 3: Erhvervet hjerneskade
Sagsbehandler henvender sig i samråd med hjemmevejlederne
Martin er 49 år, kendt med ADHD samt tilknytningsforstyrrelse efter en barndom præget af massiv omsorgssvigt. Martin erhverver som 28årig en hjerneskade grundet trafikuheld. Bor i egen lejlighed med tilknyttet hjemmevejleder 2 timer om ugen. Er tilkendt førtidspension.
Martin afviser næsten altid at lukke op for hjemmevejlederne, han råber at de skal gå hjem, for han har ikke brug for støtte. Martin har ved flere besøg truet personalet verbalt samt ved at kaste ting efter dem ud fra et åbent vindue. Hjemmevejlederne har enkelte gange haft held med at tale med Martin via vinduet. Herfra kan de se, at boligen fremstår kaotisk, samt at Martin har tabt sig. Der er en grundlæggende bekymring for, om Martin får dækket sine basale behov tilstrækkeligt. Martin afviser at tale med sagsbehandler.
Hjemmevejlederne og sagsbehandler efterspørger redskaber til at kunne oparbejde en relation til Martin.
Herudover ønskes hjælp til en prioritering og tilrettelæggelse af indsatsmålene, så der arbejdes målrettet med indsatser, der er meningsgivende for Martin.
VISO specialisten afholder et interview med hjemmevejlederne og besøger Martin to gange, hvorefter Martin afviser yderligere kontakt. Med afsæt i samtalerne med Martin og hjemmevejlederne, samt forskellige udredninger udarbejdet i forbindelse med pensionssagen, tilrettelægges et rådgivningsforløb med det formål at sikre en fælles forståelse af Martins kognitive funktionsniveau, samt perspektiver på, hvordan Martins mestringsstrategier kan forstås, og hvordan fagpersonerne med afsæt i neuropædagogiske metoder, kan tilrettelægge deres relationsarbejde med Martin.
Case 4: Gruppesag ift. erhvervet hjerneskade og kommunikation
Myndighedssagsbehandlere og hjemmevejledere i en kommune henvender sig til VISO
Kommunens myndighedssagsbehandlere og hjemmevejledere oplever udfordringer med, hvordan de
sammen og hver især kommunikere med borgere med erhvervet hjerneskade. Fx opleves der problemer, når der afholdes møder og handleplansmøder mellem sagsbehandlere og borgere, hvor der kan opstå konflikter ift. ydelser og arbejdsgange, som kommunen har, som borgerne har svært ved at forstå. Ligeledes oplever hjemmevejlederne, at borgerne frustreres over kommunens skriftlige kommunikation, som hjemmevejlederne oplever, kan være svære at forstå for borgerne, samt svære for hjemmevejlederne at ”oversætte” mundtligt for borgerne.
Kommunen ønsker viden om borgere med hjerneskade samt rådgivning ift. samarbejde og kommunikation med borgere med erhvervet hjerneskade.
VISO tilbyder er gruppesagsforløb hvor kommunens myndighedssagsbehandler får generel viden om borgere med erhvervet hjerneskade og de funktionsnedsættelser, dette kan medfører. Endvidere tilbyder
VISO et fælles rådgivningsforløb til sagsbehandlere og hjemmevejledere ift. både mundtlig og skriftlig kommunikation i mødet med borgere med erhvervet hjerneskade.
